Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

More documents

Recommendations

Info

18 Det er systemet, der svigter Svaghedens onde cirkel pensation for det onde arbejde . Sådan er det ikke mere . Det er blevet et parallelt system med sine egne karrierebaner . De kræver investering og udholdenhed, men rummer deres egne belønninger . Mens champagnepropperne i arbejdets system løfter sig, når eksamenen er overstået, springer propperne i velfærdens system, når førtidspensionen eller ydelsen er opnået, så man er garanteret et liv uden pligter . Man har kæmpet for at blive anerkendt som inkompetent . Man har sat sig ud på skråplanet, givet efter og overladt resten til myndighederne . For et stykke tid siden kunne man i en avis læse, at svært overvægtige blev »overladt til en tidlig død« . Morderen var staten, og dens brøde var ikke at ville finansiere fedmeoperationer . Artiklen viste et mønster, som gentager sig monotont . Staten anklages for svigt, og ser man efter hvad det handler om, møder man mennesker med en selvskabt plage, hvis følger de gerne vil overdrage til staten . Mønsteret er, at man høfligt skal se bort fra, hvorfor disse mennesker er kommet galt af sted, og kun skal se på, hvordan de kan få hjælp og omsorg . Når det accepteres og bliver en ret, opstår en refleksiv sløjfe . Der er en farlig fristelse i at opdage, at man kan (bort)forklare sine svigt ved at henvise til årsager . Det er altid staten, kommunen, skolen og familien som svigter, aldrig de svage selv . De er som de er, styret af årsager og virkninger hinsides kontrol . Og fordi de er kausale maskiner, kan de hjælpes med samtaler, terapi, støtte, indlæggelse, penge og en omsorg, der aldrig holder op . Juggernauthjulet Hermed åbnes for en ejendommelig kamp om at gøre mennesker udygtige . <strong>Den</strong> har mange soldater . Ikke blot de svage selv, men også professionelle, som gør karriere i velfærdssystemet . Også politikere, som øjner stemmer i løfter om mere velfærd . Også familier og erhvervsfolk og massemedier . Over for denne uhellige alliance må staten giver efter . For hvad skal den stille op med de svage, som ikke er sultens slavehær og ikke kan true med at strejke, men med en ofte iscenesat elendighed og med social uro – tyveri, hærværk, vold? Med passiv forsørgelse deponeres de i samfundets periferi . Resultatet er et Juggernauthjul, som synes at rulle af sig selv, fordi det drives af mange hænder, så ingen enkelt hånd ser sit eget bidrag som afgørende . Ved siden af svaghedens onde cirkel – du er svag, hvis du insisterer på at opføre dig som svag – får vi demokratiets onde cirkel: vælgere og politikere holder hinanden i et dødsgreb omkring velfærd i lange baner . Massemedierne aflægger daglige rapporter om statssvigt og sørgelige skæbner . Selvfølgelig skal værdigt trængende have hjælp . Problemet er blot, at det er blevet let og fristende at melde sig ind i de svages klub og få
en diagnose, som befrier for ansvar og åbner for velfærd . Med diagnoser som aggressiv psykopati, anoreksi, skizofreni eller ADHD fritages både familie og individ for skyld . Det er en lettelse . Ansvarets adresse bliver staten . Man kan kalde det underklassens oprør . Underklassen er ikke arbejdende proletarer, men ikke-arbejdende klienter . Det åbner for en ny type klassekonflikt, som er indvarslet af slogan som »velfærd eller skattelettelser« . Hvornår brister de dygtiges loyalitet over for de udygtige, når der dagligt leverer beviser på, at et hæderkronet velfærdssystem er gået amok? Økonomi og værdighed Situationen kan bedømmes økonomisk . Det er hundedyrt, at hundredtusindvis af mennesker gør krav på at være svage . Vi informeres om, at en halv mio . danskere er psykisk syge og at stress, melankoli, angst og demotivation er folkesygdomme, som »det ikke kan betale sig at lade være med at behandle« . I et verdenssamfund med hård kon¬kurrence er det svært at se en fremtid for et land, der hæger om sin duftallergi og sin fibromyalgi . Det er et politisk mantra, at folk skal i arbejde, så »vi kan få råd til velfærd« . Vognen sættes foran hesten, når velfærd ikke er kompensation, men meningen med det hele . Jeg vil følge et andet spor og tale om værdighed . Det er, om man vil, en humanistisk tilgang, som hviler på en idé om det aktive menneske . Over for den figur har vi en anden figur, det svigtede menneske, som er en rolle, det er blevet let at overtage . Man skal opgive at løse hverdagens opgaver og i stedet at rette kikkerten mod sine symptomer: smerten i ryggen, susen for ørerne, angsten, uviljen mod at gå på arbejde … Her går der inflation i kravene om en offentlig indsats . Narkomaner kræver rettigheder og danner en forening med alkoholikere og pillemisbrugere . De hjemløse ser fremtiden i lyset af nedskrivning af gæld, rådgivning og terapi . For enden af velfærdens regnbue aner de et liv som forne tiders herremænd, med en tjener på hver finger . Deres eget svigt og deres egen indsats hører vi ikke meget om . Det er ufint at bringe moral på bane, og appeller om at tage ansvar virker ikke . Samspillet mellem det individuelle »projekt svaghed« og den institutionelle opbakning skaber en gråzone . Kan de ikke eller vil de ikke? Det er svaghedens cirkel, den accelererende hjælpeløshed . Hvorfor tage sig sammen, når man ved at insistere på sin svaghed kan få den ønskede hjælp? Hvorfor udsætte sig for verdens kulde, når samfundet tilbyder en varmestue? Hvorfor se på egen skyld, når man får medvind med en påstand om, at »kommunen/skolen/arbejdspladsen tilbød ikke hjælp«? Svagheden for de svage er blevet en kongevej til svaghed . Er velfærdssystemet gået amok? Svaghed sættes i system Projekt svaghed er blevet et samfundsanliggende 19
Page 1 and 2: SOCIAL Tidsskrift for Socialpolitis
Page 3 and 4: Den universelle velfærdsstat De un
Page 5 and 6: Universalisme versus målretning De
Page 7 and 8: cial status er med til at »løfte
Page 9 and 10: Den ene er, jf . ovenfor, at den »
Page 11 and 12: De universelle ydelser som princip
Page 13 and 14: Det har også betydet, at den unive
Page 15 and 16: else, el og vand, licens og interne
Page 17: Hvordan viser svagheden sig? Det er
Page 21 and 22: Resultatet er en kamp om blikket -
Page 23 and 24: franske revolutions princip om, at
Page 25 and 26: For det andet gennemfører Thyssen
Page 27 and 28: penge, intet kommunikationsmedium -
Page 29 and 30: Civilsamfund og frivilligt socialt
Page 31 and 32: anti-institutionen Majgården 2 i D
Page 33 and 34: Fra welfare til workfare I dagblade
Page 35 and 36: ThE gLOBAL AgEnDA InTErnATIOnAL SOC
Page 37 and 38: ninna hoegh Landstyrelsen 2012 So
Page 39 and 40: Socialpolitisk Forenings ledelse Fo

Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?