Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

32
Overbebyrdede
frivillige
organisationer
Det frivillige
arbejde bliver begravet
i New Public
Management, der
giver mere stat forklædt
som samfund
i forbindelse med det, som Jørgen I . Jensen i bogen »Jeg-automaten«
(2006) betegner som den nye karrierekultur eller CV-kulturen . Også
det frivillige sociale arbejde er blevet til en kulisse for den enkeltes
karriere-kalkulerede udfoldelse i stedet for det, som Jensen holder i
hævd ud fra et Grundtvigsk livssyn, at i frivilligheden ligger der, at det
man gør, er noget i sin egen ret, uden bagtanker eller ideer om, at det
skal føre til noget bestemt, som er defineret af andre .
Bjarne Lenau Henriksen, tidligere leder af det 100 år gamle civilsamfund
Kirkens Korshær, oprettet bl .a . i protest mod en stats- og embedsmandskirke,
som manglede solidaritet med de fattige, har i sin 23 år
lange tid som leder af en frivillig organisation oplevet det ironiske i,
at stat og kommuner hyldede ham og organisationen så meget, at han
måtte protestere og kræve mere stat og mindre samfund . I den forstand
at Lenau fandt det uforsvarligt, at det offentlige i den udstrækning,
som det har været tilfældet, overbebyrdede de frivillige foreninger med
opgaver, så de ikke mere med rette kunne betragtes som et supplement
til det offentlige, men noget som skulle træde i stedet for det offentlige .
De til tider retorisk hårde kampe med Christiansborg har fået Bjarne
Lenau Henriksen til at betegne det forandrede samfund som »det postsolidariske
samfund« . I hans optik bliver solidariteten for freelancepræget
og tilfældig, når socialstaten mere eller mindre abdicerer fra
den socialpolitiske trone .
En pind til næstekærlighedens og solidaritetens ligkiste har været det
nye bureaukratis forklædning af også det frivillige sociale arbejde i New
Public Management gevandter . Denne ledelsesfikserede performance
magt-diskurs har ifølge Lenau således forandret den barmhjertige samaritaner
til en strategisk tænkende og resultatfikseret barmhjertig farisæer:
»Hvor den barmhjertige samaritaner ikke havde noget ønske om
at bruge sin nødstedte næste til at eksercere sin godhed på og offentligt få
bekræftet sin uundværlighed, er den barmhjertige farisæer optaget af at
levere synlig dokumentation for, at hans godhed lykkes .« (Korshærsbladet
6/2007) . Forsker i frivilligt socialt arbejde, Anders la Cour, har ved
flere lejligheder påpeget det modsætningsfyldte i, at staten så gerne vil
danne par med de frivillige organisationer, fordi de kan noget, som statens
institutioner ikke kan: De er fleksible, tættere på borgerne, lyttende,
personlige . Kort sagt hylder staten det særegne ved de frivillige organisationer
samtidig med, at selv samme stat stiller NPM krav, om at de frivillige
skal underlægge sig professionalisering, dokumentation, måling,
standardisering i forbindelse med udliciteringer osv . (Ander la Cour:
»Statens frivillighedspolitik op på briksen«, Social Kritik 122/2012) .
Staten tilbeder de frivillige, fordi de er anderledes, men piller i samme
åndedrag det anderledes ud af de frivillige . Hvorfor der ikke er blevet
mindre stat og mere samfund, men mere stat forklædt som samfund .