Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

More documents

Recommendations

Info

24 Ophævelse af de politiske højre og venstre love og institutionelle orden . Disse skribenter hævder ikke at kunne indtage positionen som den eviggyldige sandheds repræsentant, men erkender derimod, at de selv uundgåeligt indgår i en kamp mellem stridende fortolkninger . De anerkender således, at deres udsagn om statsdannelse selv er politiske og indgår som en aktiv spiller i samtidens kamp om statens universalisering – en kamp, der bl .a . drejer sig om at fortælle statens historie, redegøre for, at en bestemt orden er resultat af en retfærdig sejr og hermed bevise den eksisterende stats legitimitet . Foucaults analyser kan især bidrage til vores nuværende situation ved at gøre os årvågne overfor udsagn om staten og hvad den bør være, som nægter deres egen grundlæggende partikulære, magtmæssige og historisk specifikke karakter . Det indebærer endvidere, at udsagn om at være ‘for’ eller ‘imod’ den universelle stat bliver meningsløse . Ethvert statsprojekt, inklusive dem, der ønsker en begrænsning af velfærdstaten, indebærer normalt en implicit eller eksplicit universalisering af et bestemt (partikulært) synspunkt . Den selvproklamerede ‘neutrale’ beskrivelse af ‘tingenes tilstand’ eller ‘nødvendigheder’ indgår ligeledes i den diskursive strid om statens udformning og fremtid . Den ideologiske opgør med ideologierne En bemærkelsesværdig position i den henseende er den, som for tiden indtages af Ole Thyssen og Henrik Dahl . De to debattører foretager en afpolitisering af centrale spørgsmål vedrørende velfærdsstatens universalisme . Det gør de via to greb . For det første ophæver de deres egne tanker til at være ‘hævet over’ eller ‘hinsides’ ideologierne . Som et ekko af The New Labour’s tredje vej i England proklamerer de, at tiden kræver debat og handling, som overskrider den konventionelle skelnen mellem politisk højre og venstre fløj . De skriver således i debatindlægget ‘Hinsides højre og venstre’: »Velfærden kommer på den stadig længere liste af problemer, der vedrører grundlaget for vores hverdag og som ikke passer ind i det gamle skema om højre og venstre . Spørgsmålet om Jordens ressourcer er ikke højre- eller venstreorienteret . Det handler om grundlaget for vores liv . Det samme gælder klimaforandringer og måske også spørgsmålet om fred og sikkerhed i en globaliseret og medialiseret verden . Fælles for den type problemer er, at de er udgangspunktet for den politiske samtale og uegnet for fløjtænkningens pakkeløsninger« (Information, 07 .02 .2012) . Thyssen og Dahl fortæller os altså, at klassekampen er ovre, at vi må lægge det ‘forældede’ skel mellem højre og venstre bag os og at velfærdsstatens grundlæggende problem ikke er af økonomisk karakter, men derimod handler om moral . Nærmere bestemt om en omsiggribende moralsk uværdig og selvforskyldt svaghed, der inciteres af velfærdsstatens heppekor af professionelle grædekoner (terapeuter, konsulenter og behandlere) .
For det andet gennemfører Thyssen og Dahl en afpolitisering ved konsekvent at fremstille sociale problemer og konflikter som interne selvforholdsproblemer hos ‘de svage’ . Velfærdsstatens problemer bunder i et tab af personlig ansvar, som indtræffer, fordi flere og flere opfordres af behandlerindustrien til at påtage sig rollen som offer . Som Thyssen og Dahl skriver: »Med selvoptagne fryd vender stadig flere blikket væk fra hverdagens opgaver og stirrer fascineret på deres sjæl, hvor de finder stress, angst og demotivation, plus overmægtige begær som de slet ikke kan styre« (Information, 07 .02 .2012) . Dette tab af personligt ansvar er muligt, fordi velfærdsstaten, ifølge Thyssens pseudo-nietzscheansk diagnose, har medført en omvending af de moralske kategorier: Det anses ikke længere som skamfuldt, men eftertragtelsesværdigt, at være svag, og det anses ikke længere som en svaghed at være svag overfor de svage; nej, medlidenhed er blevet en (tilmed lukrativ) dyd . Kort sagt, underklassen og dens professionelle sympatisører har taget magten gennem et slaveoprør i moralen (Information, 14 .11 .2011) . Bag Thyssen og Dahls appel ‘hinsides højre og venstre’ til »et humanistisk ideal [om] at tage vare på sig selv og ikke ligge andre til byrde« gemmer der sig således den klassiske højreorienterede opfattelse, at velfærdsstaten er de svage og udueliges listige undertrykkelse af de stærke og dygtige . Det burde være tydeligt, at sådanne forsøg på at afpolitisere sociale problemer (og de konflikter, de er forbundet med), hvad enten det er under henvisning til deres almenmenneskelige eller til deres moralske (snarere end politiske) karakter, selv udgør en politisk strategi . At hævde, sådan som Thyssen og Dahl gør, at velfærden ikke er et spørgsmål om fløjkrig er netop præcis et (om end fordækt) udtryk for fløjkrig . Der findes intet postideologisk midtpunkt, intet klassefrit civilsamfund, intet neutralt humanistisk ståsted, hvorfra man på interessefri og harmonisk vis kan løse velfærdstatens problemer, herunder tage stilling til dens universalisme . Den universale velfærds opkomst Inden vi lader os rive med af fortællingen om velfærdens fordærvende virkninger er det værd kort at overveje, hvorfor de universelle velfærdsydelser dukkede op i starten af 1900-tallet . Hvilke problemer skulle de løse? Et vigtigt argument for etableringen af velfærdsydelser, som borgere var berettiget til i kraft af deres medborgerskab, ikke som resultat af godgørende giveres subjektive skøn, var at gøre op med ‘hattedameriet’ . Idealet for især de socialdemokratiske bannerførere for velfærdsstaten var, at nødlidende ikke skulle stå i personlige afhængigheds- og hengivenhedsforhold til almissegivere i en giver-modtager relation, som var hierarkisk (fra højerestående til laverestående) og religiøst og moralsk kodificeret . I stedet for formynderi og moralsk fordømmelse af Afpolitisering af velfærdsdiskussionen Det er en politisk strategi at afpolitisere det sociale spørgsmål Det politiske opgør med ‘hattedameriet’ 25
Page 1 and 2: SOCIAL Tidsskrift for Socialpolitis
Page 3 and 4: Den universelle velfærdsstat De un
Page 5 and 6: Universalisme versus målretning De
Page 7 and 8: cial status er med til at »løfte
Page 9 and 10: Den ene er, jf . ovenfor, at den »
Page 11 and 12: De universelle ydelser som princip
Page 13 and 14: Det har også betydet, at den unive
Page 15 and 16: else, el og vand, licens og interne
Page 17 and 18: Hvordan viser svagheden sig? Det er
Page 19 and 20: en diagnose, som befrier for ansvar
Page 21 and 22: Resultatet er en kamp om blikket -
Page 23: franske revolutions princip om, at
Page 27 and 28: penge, intet kommunikationsmedium -
Page 29 and 30: Civilsamfund og frivilligt socialt
Page 31 and 32: anti-institutionen Majgården 2 i D
Page 33 and 34: Fra welfare til workfare I dagblade
Page 35 and 36: ThE gLOBAL AgEnDA InTErnATIOnAL SOC
Page 37 and 38: ninna hoegh Landstyrelsen 2012 So
Page 39 and 40: Socialpolitisk Forenings ledelse Fo

Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?