Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Den moderne velfærdspolitik gør ‘evne’ til den centrale kategori i hjælpens bestemmelse Etablering af universellevelfærdsydelser mindskede de sociale spændinger uden at ændrer grundlæggende økonomiske og samfundsmæssige strukturer 26 ‘de fattige’ skulle der foretages objektiv behovsbestemmelse . Et vigtigt element i dette opgør var udskiftningen af ‘vilje’ med ‘evne’ som centralt begreb . 1800-tals filantropers og præsters debat om de fattige og om problemet med at skelne værdigt fra uværdigt trængende satte viljen i centrum . Især overvejede de, hvornår der var så mange indikationer på ‘fortabt vilje’, at den elendige skulle underlægges tvangsanstalternes formynderi . Forestillingen var et indre moralsk fordærv, en ødelagt vilje, som kunne aflæses via ydre symptomer, såsom manglende renlighed, uanstændighed, ludende kropsholdning, frækhed mv . Den moderne velfærdspolitik gjorde i stedet ‘evne’ til den centrale kategori i hjælpens bestemmelse . I en af socialreformundersøgelserne fra 1973 gøres der op med ‘den traditionelle socialpolitik’, som hævdes at betragte borgeren som »sin egen lykkes smed« og hans adfærd som en afledning af »hans egen gode vilje« (Rold Andersen, 1973: 5) . I stedet skal træde ‘det moderne synspunkt’, som anerkender, at borgeren under sin opvækst er udsat for en prægning . Denne skaber et beredskab hos den enkelte, som er afgørende for, hvordan han reagerer på de påvirkninger, f .eks . socialbegivenheder, han udsættes for: »Borgeren har et beredskab, der er blevet bygget op gennem hans tilværelse; en psykisk, fysisk og uddannelsesmæssig struktur, som er skabt af de krav der er stillet til ham og de muligheder, han har haft for at opfylde kravene . I den givne situation udsættes han for påvirkninger, og hans svar afhænger af hans beredskab« (Ibid: 5) . Med dette skift drejer det sig ikke længere om at påvise og eventuelt fordømme en fordærvet vilje, men om grad af evne . På denne måde ændres skyldsspørgsmålet: om borgeren besidder denne evne eller ej, er ikke et resultat af hans frie vilje, men derimod et produkt af påvirkninger, som han i ringere grad er herre over selv . Udover at frigøre hjælp til nødlidende fra barmhjertighed og moralisme, udgjorde den universelle velfærd et middel til at overkomme den stigende spænding mellem et ideal om formel lighed og en erfaring af substantiel ulighed i 1800-tallets industrisamfund . Sameksistensen af formel lighed (fastsat af moderne borgerrettigheder og den liberale juridiske og politiske orden) og faktisk økonomiske ulighed (accelereret af kapitalistisk økonomi) skabte sociale spændinger og voldelige opstande i europæiske storbyer . Ved at etablere universelle velfærdsydelser på basis af et forsikringsprincip, kunne de sociale onder i form af nedslidning, ulykker, arbejdsløshed mv . afhjælpes uden at ændre fundamentalt ved den industrielle-kapitalistiske samfundsorden (Donzelot, 1995) . Samtidig udgjorde velfærdsstatens universelle institutioner den eneste sikring af de fattige masser, som må forlade sig på disciplinering og selv-disciplinering som deres eneste mulighed . Som Alain Badiou netop påpeger: »Mennesker, som ingenting har – ingen magt, ingen
penge, intet kommunikationsmedium – har blot deres disciplin som en mulig styrke« (Badiou, 2006) . Velfærdsstatens universelle forsikringsordninger var et middel til at afbøde spændingerne i sidste halvdel af 1800-tallet; en periode præget af stigende social segregering, massearbejdsløshed, og fattigdomszoner . Og de universelle velfærdsinstitutioner skabte en basal understøtning af ‘dem, der ingenting har, udover deres disciplin’ . At hævde den universelle velfærdsstats irrelevans synes at indebære, at denne problematik ikke længere er påtrængende . neo-filantropisk formynderi kontra Universalisme Som Badiou for nyligt har påpeget, er der meget, der tyder på, at vi, når det gælder de politiske problemer i vores samtid, er tættere på det nittende end det tyvende århundrede: »Ligesom i omkring 1840 står vi i dag står over for en yderst kynisk kapitalisme, som er sikker på, at den udgør den eneste mulige rationelle organisering af samfundet . Overalt underforstås det, at de fattige selv er skyld i deres egen situation, at afrikanere er tilbagestående, og at fremtiden tilhører enten det ‘civiliseret’ borgerskab i den vestlige verden eller dem, der vælger at følge den samme vej . I dag, ligesom dengang, findes der meget store områder af ekstrem fattigdom også i de rige lande« (Badiou, 2012: 258-259) . Også når det glæder dagens socialpolitiske debat, er der visse paralleller til det nittende århundrede . Som flere kommentatorer har bemærket, har denne debat en række elementer – så som skellet mellem værdigt og uværdigt trængende, kravet om hjælp gennem hjælp til selvhjælp og forestillingen om civilsamfundet som en særlig socialpolitisk ressource – til fælles med det nittende århundredes filantropiske diskurs (Villadsen, 2004; Christensen, 2012) . Thyssen og Dahl kan til dels læses som repræsentanter for en sådan neo-filantropisk position i dagens socialpolitiske debat, da også de referer til såvel skellet mellem værdigt og uværdigt trængende og hylder tanken om hjælp til selvhjælp . Men mens den filantropiske tankegang, både i dens klassiske og i den seneste udformning, for det meste baseres sig på et liberalistisk menneskesyn, så synes det menneskesyn, som Thyssen og Dahl giver udtryk for, imidlertid at ligge tættere på en vulgær-nietzscheansk opfattelse af menneskeheden som spaltet i to: over- og undermennesker, de dygtige og de udygtige . Og ligesom kernen i Nietzsches (1998: 60) opgør med kristendommen er dens universalisme (»Giften i læren om ‘lige rettigheder for alle’ – kristendommen har på det grundigste udsået den« som han skriver i Antikrist), så har Thyssen og Dahl tydeligvis også et regnskab at gøre op med lighedsmageriet i dets moderne form som universelle velfærdsydelser . Universalismen – også når det gælder velfærdsydelserne – er værd at kæmpe for, fordi den er et værn imod, at vi ender i en situation, hvor den, der rammes af en social eller personlig ulykke, for at kunne Mange paralleller mellem den aktuelle velfærdsdiskussion og de sociale spørgsmål i det nittende århundrede Universalisme er et værn mod social og personlig ulykke 27
Page 1 and 2: SOCIAL Tidsskrift for Socialpolitis
Page 3 and 4: Den universelle velfærdsstat De un
Page 5 and 6: Universalisme versus målretning De
Page 7 and 8: cial status er med til at »løfte
Page 9 and 10: Den ene er, jf . ovenfor, at den »
Page 11 and 12: De universelle ydelser som princip
Page 13 and 14: Det har også betydet, at den unive
Page 15 and 16: else, el og vand, licens og interne
Page 17 and 18: Hvordan viser svagheden sig? Det er
Page 19 and 20: en diagnose, som befrier for ansvar
Page 21 and 22: Resultatet er en kamp om blikket -
Page 23 and 24: franske revolutions princip om, at
Page 25: For det andet gennemfører Thyssen
Page 29 and 30: Civilsamfund og frivilligt socialt
Page 31 and 32: anti-institutionen Majgården 2 i D
Page 33 and 34: Fra welfare til workfare I dagblade
Page 35 and 36: ThE gLOBAL AgEnDA InTErnATIOnAL SOC
Page 37 and 38: ninna hoegh Landstyrelsen 2012 So
Page 39 and 40: Socialpolitisk Forenings ledelse Fo

Den universelle velfærdsstat - Socialpolitisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?