bilag - Digital lovproces guide

tilsynet med få undtagelser udfører periodisk på virksomheder i sektoren,
og dels mindre tilsyn,som består i besvarelser af ad hoc-spørgsmål fra Finanstilsynet.
Standardiseringen af tidsforbruget har taget højde for, at de
større tilbagevendende tilsyn tager længere tid end de mindre tilsyn.
• Oplysningspligt til tredjepart: Disse oplysninger dækker primært fuldt automatiserede
processer, hvorved information om eksempelvis årsopgørelser
udsendtes til kunder.
Søfartsstyrelsen
Idet en del af de administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område i vid
udstrækning er knyttet til aktiviteter på det enkelte fartøj og i begrænset omfang
er møntet på virksomheden som sådan, blev der generelt standardiseret et tidsforbrug
for de enkelte informationsforpligtelser pr. skib. Imidlertid blev der for
nogle informationsforpligtelser standardiseret pr. hændelse. Den vigtigste af disse
er beregningen af de samlede omkostninger til syn.
De væsentligste informationsforpligtelser for Søfartsstyrelsen er:
• Oplysningspligt til tredjepart (eksempelvis via opslag på båden om redningsmidler
og – arrangementer): Disse administrative omkostninger blev
typisk standardiseret pr. skib pr. år.
• (Interne og eksterne) møder (eksempelvis møder i Sikkerhedsudvalget):
Nogle møder var periodiske, og dermed er standardiseringen sket ud fra
tidsforbrug pr. år. Andre møder var tilknyttet bestemte hændelser (eksempelvis
ved ulykker).
• Syn: Standardiseringen af administrative omkostninger til syn tog udgangspunkt
i, at tidsforbruget varierede mellem de forskellige segmenter
af fartøjer (lastskibe, passagerskibe, fiskefartøjer etc.).
• Dokumentationskrav: Skibene var underlagt krav til opbevaring og ajourføring
af diverse skibs- og tilsynsbøger. Denne dokumentation blev i vid udstrækning
tilknyttet synene, men idet dokumentationen skulle opdateres
løbende, blev standardiseringen baseret på tidsforbrug pr. skib pr. år.
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Generelt administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen bestemmelser, som virksomhederne
efterlever ved at lade andre aktører end dem selv håndtere informationsforpligtelserne.
Dette var tilfældet både ved erhvervslejelovgivningen (som typisk
håndteredes af administrationsselskaber) og byggelovgivningen (som typisk håndteredes
af arkitekter, ingeniører og entreprenører).
Erhvervslejeloven indeholdt primært informationsforpligtelser i form af krav om
orientering af tredjepart (lejer af de pågældende ejendomme), eksempelvis i form
af krav til lejeaftalen. Standardiseringen tog udgangspunkt i det beløb, som ejendomsejerne
typisk må betale ejendomsadministratorerne for at leve op til de pågældende
informationsforpligtelser. Ejendomsadministratorerne, der blev interviewet,
blev udvalgt på baggrund af den portefølje af ejendomme, som de havde
administreret. Derved blev grundlaget for en valid standardisering i høj grad sikret.
Inden for byggelovgivningen var der på samme vis gennemført interview med de
virksomheder, hvortil efterlevelsen af informationsforpligtelserne typisk var outsourcet.
Arkitekternes, ingeniørernes og entreprenørernes angivelse af tidsforbruget
til ansøgning om byggetilladelser og anmeldelse af byggearbejde blev standardiseret
med et typisk tidsforbrug pr. byggetilladelse.
Sikkerhedsstyrelsen
De bestemmelser, der administreres af Sikkerhedsstyrelsen, og som påfører virksomhederne
administrative omkostninger, har i høj grad karakter af sektorspecifik
lovgivning (jf. beskrivelse ovenfor af bestemmelser for Erhvervs- og Selskabssty-
AMVAB – Økonomi- og Erhvervsministeriet
12