Rapport om AMVAB målingen af årsregnskabsloven - Digital ...

Januar 2004 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

AMVAB 

Basismåling på årsregnskabsloven

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

AMVAB 

Basismåling på årsregnskabsloven 

Januar 2004

Indhold Side 

Resumé.....................................................................................................................1 

Indledning ..............................................................................................................11 

1. AMVAB metoden ...................................................................................... 13 

1.1. AMVAB på årsregnskabsloven........................................................................14 

1.1.1. Metode .................................................................................................14 

1.1.2. Anvendelsesområder............................................................................16 

1.2. Konklusion ......................................................................................................21 

2. Basismåling på årsregnskabsloven........................................................ 23 

2.1. Budskaber i årsregnskabsloven ......................................................................24 

2.2. Afgrænsning i forhold til anden regulering .......................................................28 

2.3. Administrative aktiviteter ved udarbejdelse af årsregnskab .............................30 

2.4. Omkostningsparametre...................................................................................31 

2.5. Dataindsamling ...............................................................................................35 

2.6. Standardisering af tidsforbrug .........................................................................36 

2.6.1. Standardisering af tidsforbrug på budskaber ........................................36 

2.6.2. Aktivitetsfordeling og omkostninger for B-virksomheder........................38 

2.6.3. Aktivitetsfordeling og omkostninger for C-virksomheder .......................40 

2.7. Opskalering til samfundsniveau.......................................................................46 

2.7.1. Frekvens af budskaber .........................................................................46 

2.7.2. Årlige omkostninger på samfundsniveau ..............................................47 

3. Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber ....................... 53 

4. Bilag 1. Specifikation af basismålingen på årsregnskabs-loven.......... 59 

4.1. Begreber og definitioner..................................................................................59 

4.2. Omkostningsparametre...................................................................................61 

4.2.1. Direkte lønomkostninger.......................................................................63 

4.2.2. Overhead..............................................................................................66 

4.3. Dataindsamling ...............................................................................................71 

4.3.1. Interview med virksomheder .................................................................72 

4.3.2. Interview med revisorer ........................................................................75 

4.4. Vurdering af målingens resultater....................................................................76 

4.4.1. Følsomhedsanalyser ............................................................................76 

4.4.2. Konklusion............................................................................................79 

Bilag 2. Tidsforbrug på budskaber i årsregnskabsloven .......................... 81 

Bilag 3. Frekvenser og afgrænsning i forhold til skattelovgivningen ...... 93

AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven 1

2 AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven

Resumé 

Den nuværende regering har, som ambition, at reducere de administrative byrder 

danske virksomheder pålægges som følge af offentlig regulering med 25 pct. frem til 

år 2010. For løbende at vurdere, hvorvidt dette mål bliver indfriet, er det nødvendigt at 

overvåge udviklingen i de administrative byrder. 

Til dette formål har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen testet en ny metode til måling af 

administrative byrder, der tager udgangspunkt i de administrative aktiviteter, virksomheder 

udfører for at opfylde informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder. 

Metoden har siden 1994 været anvendt i Holland til overvågning af udviklingen i de 

administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer. I Danmark har 

metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomheders Administrative 

Byrder). 

Testen af metoden er gennemført på årsregnskabsloven i perioden november 2002 til 

november 2003 af PLS RAMBØLL Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen 

og Beierholm. Nedenfor opsummeres målingens hovedresultater. 

Virksomheder omfattet af Årsregnskabsloven 

Årsregnskabsloven indeholder forskellige krav til omfang og indhold af årsregnskaberne 

for forskellige typer af virksomheder. Der opereres i årsregnskabsloven således 

med fem kategorier af virksomheder, jf. boks 1 nedenfor. 

Boks 1: Oversigt over årsregnskabslovens kategorisering af virksomheder 

A: Personligt ejede virksomheder 

B: Virksomheder, der opfylder mindst to 

ud af følgende tre betingelser: 

C-medium: Virksomheder, der ikke er B-virksom- 

heder og opfylder mindst to ud af følgen- 

de tre betingelser: 

C-stor: Virksomheder, der opfylder mindst to ud 

af følgende tre betingelser: 

D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber 

• Under 50 ansatte 

• Under 20 mio. kr. i balancesum 

• Under 40 mio. kr. i nettoomsætning 


• Under 75 mio. i balancesum 

• Under 150 mio. i nettoomsætning 

• Over 250 ansatte 

• Over 75 mio. i balancesum 

• Over 150 mio. i nettoomsætning 


A-virksomhederne er ikke omfattet af målingen, da de personligt ejede virksomheder 

ikke har pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Årsregnskabet for denne gruppe af virksomheder skal kun opfylde kravene i loven, 

hvis regnskabet anvendes til andet end interne formål, f.eks. til banker eller leverandører. 

Der blev i 2003 indleveret ca. 126.000 regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Regnskabernes fordeling på de forskellige kategorier af virksomheder er i forbindelse 

med den gennemførte måling estimeret ud fra en gennemgang af 1.000 årsregnskaber, 

jf. tabellen nedenfor. 

Tabel 1: Estimeret antal B og C virksomheder på baggrund af stikprøve af årsregnskaber 

Fordeling i stikprøve (%) Estimeret antal virksomheder 

B virksomheder 93 116.883 

Mellemstore C virksomheder 5 5.680 

Store C 3 3.660 

I alt 100 126.223 

En betydelig del af B virksomhederne er selskaber med meget begrænset driftsaktivitet. 

Disse selskaber er typisk "små" holdingselskaber, hvis formål alene er ejerskab af 

et underliggende driftsselskab, komplementar anpartsselskaber og selskaber med en 

meget begrænset udlejningsaktivitet. Disse selskaber er udskilt som en særskilt kategori 

i målingen - benævnt "B - Finansielle og skattemæssige formål", jf. tabellen 

nedenfor. 

Tabel 2: B virksomheder fordelt efter formål 


B – Erhvervsmæssige formål 61 71.316 

B – Finansielle og skattemæssige formål 39 45.567 

I alt 100 116.883 

Afgrænsning til anden lovgivning 

Årsregnskabet er nært beslægtet med skattelovgivningen og bogføringsloven. Der er 

derfor foretaget en afgrænsning i forhold til disse reguleringer, således at de administrative 

byrder ikke medtages flere gange, f.eks. både som følge af krav i skattelovgivningen 

og årsregnskabsloven. 


Der er foretaget følgende afgrænsning i forhold til bogføringsloven og skatteloven: 

• Målingen af de administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af kravene 

i årsregnskabsloven tager udgangspunkt i et ajourført bogholderi. 

• Fordelingen i forhold til skatteloven er foretaget for hvert enkelt budskab under 

resultatopgørelse og balance og samlet for de øvrige hovedelementer i årsregnskabet. 

Betydningen af afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er opgjort i tabellen 

nedenfor. Totalt er det 13 pct. af de samlede omkostninger forbundet med udarbejdelse 

af årsregnskab, der er henført til skattelovgivningen. 

Tabel 3: Andel af samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab, der henføres til skattelovgivningen 

Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 

Procent henført til skattelovgivningen 

33% 

Resultatopgørelsen 40% 

Aktiver 43% 

Passiver 34% 

Øvrige elementer 0% 

Total 13% 

Omkostninger i den enkelte virksomhed 

I målingen er der for hver selskabstype fastlagt en gennemsnitsomkostning, der er 

baseret på: 

• En standardisering af tidsforbruget på de administrative aktiviteter, der skal gennemløbes 

for at efterleve kravene i årsregnskabsloven såvel internt i virksomheden 

som eksternt. 

• De omkostninger, der er forbundet med det standardiserede tidsforbrug. 

• Den frekvens, hvormed de enkelte budskaber optræder i regnskaberne 


Tabellen nedenfor opsummerer de estimerede gennemsnitsomkostninger, hhv. i alt 

og efter afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen 

Tabel 4: Gennemsnitlige omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab fordelt på kategori af 

virksomhed 

Omkostning Omkostning 

I alt ekskl. skat 

B – Erhvervsmæssige formål 39.981 32.273 

B – Finansielle og skattemæssige formål 5.000 4.000 

Mellemstore C virksomheder 168.464 151.952 

Store C 340.490 332.646 

Omkostninger på samfundsniveau 

De samlede omkostninger for danske virksomheder i forbindelse med aflæggelse af 

årsregnskab efter kravene i årsregnskabsloven er i målingen opgjort til ca. 4,5 mia. 

kr., hvoraf 182 mio. kr. kan henføres til selskaber, der ikke er oprettet med erhvervsmæssige 

formål. 

I tabellen nedenfor er omkostningerne på samfundsniveau fordelt på regnskabets 

hovedelementer og på interne og eksterne omkostninger. 

Tabel 5: Samlede omkostninger (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab opgjort på hovedelementer 

Omkostninger som 

følge af krav i 

Interne Eksterne 

årsregnskabsloven pct. omkostninger omkostninger 

Ledelsesberetning 175 4,1 97 78 

Anvendt regnskabspraksis 40 0,9 1 39 

Resultatopgørelsen 336 7,8 52 284 

Aktiver 308 7,2 79 229 

Passiver 184 4,3 30 154 

Pengestrømsopgørelse 13 0,3 3 9 

Egenkapitalopgørelse 16 0,4 0 15 

Hoved nøgletalsoversigt 5 0,1 1 3 

Koncernregnskab / -forhold 20 0,5 5 15 

Revisionspåtegning 3.208 74,5 504 2.704 

I alt 4.304 100,0 774 3.531 

B – Finansielle og skattemæssige 

formål 182 


Omkostningerne forbundet med revisionspåtegningen udgør 3.208 mio. kr. eller 

ca. 75 pct. af selskabernes samlede udgifter ved årsregnskabsloven og er dermed 

den klart største post. Selve revisionshonoraret udgør 2.704 mio. kr., svarende til 63 

pct. af de samlede udgifter. 

Revisorerne har i stor udstrækning fået overdraget opgaven med at udarbejde årsregnskabet. 

Ca. halvdelen af de samlede udgifter - udover revisionspåtegningen - er 

således eksterne omkostninger. 

Fordelingen af de samlede omkostninger på administrative aktiviteter, med undtagelse 

af revisorens tid i forbindelse med den lovpligtige revision, er givet i tabellen 

nedenfor: 

Tabel 6: Fordeling af omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskab (ekskl. honorar 

til lovpligtig revision) 

Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) 

Informationsindsamling 

Vurdering 

Beregninger 

Beskrivelser, 

tekst 

Ledelsesberetning og påtegning 

13% 24% 37% 6% 20% 100% 

Anv. regnskabspraksis 50% 50% 100% 

Resultatopgørelsen 17% 15% 24% 20% 15% 5% 4% 100% 

Aktiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% 

Passiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% 

Pengestrømsopgørelse 55% 25% 10% 10% 100% 

Egenkapitalopgørelse 49% 1% 49% 100% 

Hoved nøgletalsoversigt 35% 10% 30% 25% 100% 

Koncernregnskab 23% 10% 21% 10% 11% 20% 5% 100% 

Revisionspåtegning 20% 9% 4% 8% 8% 5% 45% 3% 100% 

Vægtet total 23% 14% 12% 5% 10% 9% 3% 2% 19% 3% 100% 

De største omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab er indsamling af information 

(23 pct.) og møder med revisor (19 pct.). Sidstnævnte er primært i forbindelse med 

revisorens besøg i virksomheden i forbindelse med den lovpligtige revision. Også vurderinger 

og beregninger tager en del tid, hhv. 14 og 12 pct. 

Beskrivelser, tal 

Kontrol 

AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven 7 

Korrektion 

Interne møder 

Eksterne møder 

Andet 

I alt

Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber 

De detaljerede resultater fra basismålingen er anvendt til at udarbejde en top 50 liste 

over de mest omkostningstunge budskaber i årsregnskabsloven for hhv. B og C virksomhederne. 

Der er alene tale om opgørelser af virksomhedernes omkostninger forbundet 

med de pågældende krav i lovgivningen. Hvorvidt det i praksis er muligt - eller 

hensigtsmæssigt - at ændre på kravene i de enkelte budskaber, er der ikke taget stilling 

til. Er kravene f.eks. en konsekvens af EU-lovgivning, er det således mere kompliceret 

at ændre regelsættet end, hvis der er tale om nationale regler. 

Den detaljerede opgørelse af omkostningerne viser, at kravet om lovpligtig revision 

skaber de højeste administrative byrder i såvel B som C virksomhederne, jf. også 

tabellen ovenfor. For de øvrige budskaber viser opgørelsen: 

• Stort set alle virksomheder opfylder budskabet om opgørelse af Tilgodehavender 

og igangværende arbejder. Da der bruges forholdsvis meget tid internt i virksomheden 

og eksternt hos revisoren, er omkostningerne forbundet med dette budskab 

på samfundsniveau det højeste (120 mio. kr.), bortset fra den lovpligtige revision. 

• Underskrift og datering i forbindelse med Ledelsesberetningen er forbundet med 

relativt høje omkostninger for både B og C virksomheder. Omkostningerne omfatter 

den tid, virksomhedens ledelse bruger på at gennemlæse og godkende regnskabet, 

holde møde med revisoren, samt tid på et årligt bestyrelsesmøde for godkendelse 

af regnskabet. På samfundsniveau giver dette omkostninger på i alt 96 

mio. kr. 

• C virksomhederne har forholdsvis store omkostninger forbundet med udarbejdelse 

af koncernregnskab. Det er kun ca. en tredjedel af C virksomhederne, der udarbejder 

koncernregnskab, men budskabet skaber de sjette højeste byrder på samfundsniveau 

for gruppen af C virksomheder (13 mio. kr.). 


Vurdering af metoden 

På baggrund af erfaringerne fra den gennemførte måling forekommer AMVAB på centrale 

punkter at være et godt redskab i arbejdet med at sænke erhvervslivets administrative 

byrder: 

• Metoden fokuserer på de administrative byrder, der direkte skyldes indholdet i 

reguleringen, og som politikere og embedsmænd med rimelighed kan stilles til 

ansvar for. 

• Metoden giver et detaljeret indblik i de administrative aktiviteter, virksomhederne 

udfører som følge af offentlig regulering. Det er dermed muligt at identificere områder 

i reguleringen, der er særligt byrdefulde for virksomhederne at efterleve, 

hvilket giver grundlag for kvalificerede og konkrete forslag til regelforenkling. 

• Med udgangspunkt i basismålingerne kan de administrative konsekvenser for 

erhvervslivet af regelændringer estimeres, inden lovforslaget er endeligt udarbejdet. 

Dette giver politikere og embedsmænd mulighed for at reagere på uhensigtsmæssige 

konsekvenser af regelændringer tidligt i det lovforberedende arbejde. 



Indledning 

Den nuværende regering har, som ambition, at reducere de administrative byrder, 

danske virksomheder pålægges som følge af offentlig regulering, med 25 pct. frem til 

år 2010. For løbende at vurdere, hvorvidt dette mål bliver indfriet, er det nødvendigt at 

overvåge udviklingen i de administrative byrder. 

I Danmark anvendes Økonomi- og Erhvervsministeriets Test- og Fokuspaneler til vurdering 

af de administrative konsekvenser af ny regulering, mens de samlede administrative 

byrder erhvervslivet er pålagt årligt måles i de såkaldte Modelvirksomheder. 

Begge metoder er baseret på statistiske analyser af data indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelser 

blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Resultaterne 

af disse undersøgelser er behæftet med en vis usikkerhed, der dels kan 

henføres til statistisk usikkerhed, og dels til, at virksomhederne har vanskeligt ved at 

isolere omkostningerne, der skyldes administrative byrder fra deres samlede administrationsomkostninger. 

I et forsøg på at måle byrderne med større præcision har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

besluttet at teste en alternativ målemetode. Metoden er inspireret af det hollandske 

Mistral©projekt 1 . Tilgangen i denne metode er at dekomponere et reguleringsområde 

i en række budskaber, som virksomhederne er forpligtiget til at opfylde. 

For at opfylde budskaberne gennemfører virksomhederne en række administrative 

aktiviteter, der er forbundet med omkostninger. 

Opdelingen af et reguleringsområde i budskaber og aktiviteter baseres på en nøje 

gennemgang af love og bekendtgørelser. Data om virksomhedernes aktiviteter indsamles 

gennem dybdegående interview med virksomheder. Efterfølgende normeres 

omkostningerne forbundet med opfyldelse af hvert budskab af eksperter, der har praktiske 

erfaringer med at udføre disse aktiviteter, f.eks. revisorer. Gennem aggregering 

kan de samlede omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. 

1 

Se ’Draft Guide line measuring administrative burdens’, Andrè Nijsen m.fl., Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen, 2002, for en nærmere beskrivelse af Mistral projektet. 


Testen af metoden er gennemført af PLS RAMBØLL Management A/S og revisionsfirmaet 

Mortensen og Beierholm i fællesskab på årsregnskabsloven i perioden 

november 2002 til november 2003. Med nærværende rapport afrapporteres resultaterne 

fra denne test. 

Rapporten indeholder udover denne indledning tre kapitler: I kapitel 1 præsenteres 

metoden, der i Danmark har fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af 

Virksomhederne Administrative Byrder). Kapitlet indeholder en samlet oversigt over 

AMVAB metoden og dens anvendelsesområder. På baggrund af erfaringerne fra 

nærværende projekt konkluderes der på metodens egnethed til måling af administrative 

byrder samt som redskab i arbejdet med regelforenkling i Danmark. 

Kapitel 2 omhandler den gennemførte måling på årsregnskabsloven. Dekomponering 

og afgrænsning af loven i forhold til budskaber, aktiviteter og omkostninger beskrives. 

Derefter præsenteres målingen af virksomhedernes aktiviteter og dertil hørende 

omkostninger, og i kapitlets sidste afsnit opskaleres resultaterne til samfundsniveau. 

I kapitel 3 beregnes omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber, som virksomhederne 

skal opfylde som følge af krav i årsregnskabsloven. 

Bilag 1 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af målingen, herunder anvendte 

begreber og definitioner, beskrivelse af dataindsamlingen blandt virksomheder og 

eksperter og fastlæggelsen af omkostningsparametre på de administrative aktiviteter, 

der udføres ved udarbejdelse af årsregnskab. 

Bilag 2 indeholder en detaljeret oversigt over virksomhedernes tidsforbrug på de enkelte 

budskaber i årsregnskabsloven, og bilag 3 indeholder en oversigt over hyppigheden, 

hvormed de enkelte budskaber indberettes samt den anvendte afgrænsning i 

forhold til skattelovgivningen. 


1. AMVAB metoden 

AMVAB metoden, der testes i nærværende projekt, er inspireret af den hollandske 

Mistral-model. Modellen er i overordnede træk baseret på, at love og bekendtgørelser 

kan indeholde informationsforpligtigelser, der indebærer, at virksomhederne skal levere 

en række budskaber til offentlige myndigheder. Budskaberne frembringes gennem 

udførelse af administrative aktiviteter, der er forbundet med omkostninger for virksomhederne. 

Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem informationskravene 

på et givent reguleringsområde og virksomhedernes omkostninger. 

Figur 1.1: Oversigt over AMVAB modellen 

Reguleringsområde 

Informationsforpligtigelse 1 

Informationsforpligtigelse 2 

Informationsforpligtigelse n 

Budskab 1 

Budskab 2 

Budskab n 

Aktivitet 1 

Aktivitet 2 

Aktivitet n 

-Tid 

- Timeløn 

- Overhead 

- Outsourcing 

Den grundlæggende idé i modellen er, at tidsforbruget forbundet med de administrative 

aktiviteter standardiseres for en normalt effektiv virksomhed i en basismåling. 

Standardiseringen af aktiviteterne foretages på baggrund af dybdegående interview 

med virksomheder og eksperter på det pågældende reguleringsområde. 

Den normalt effektive virksomheds samlede omkostninger ved opfyldelse af de enkelte 

budskaber kan derefter beregnes ud fra timeomkostningen på det interne tidsforbrug, 

der er timeløn plus overhead samt udgiften ved outsourcing af administrative 

aktiviteter. Disse omkostninger fastsættes på baggrund af eksisterende, statistiske 

kilder og ud fra interviewene med virksomheder og eksperter. 

Basismålingerne gennemføres på alle reguleringsområder, der pålægger erhvervslivet 

væsentlige informationsforpligtigelser. De samlede administrative byrder kan derefter 


estimeres ved aggregering over de gennemførte basismålinger. For at følge udviklingen 

i byrderne opdateres basismålingerne jævnligt i forhold til gennemførte regelændringer, 

udviklingen i virksomhedernes omkostninger mv. Den nødvendige information 

til opdateringen indhentes fra centrale registre og statistiske kilder, dvs. virksomhederne 

kontaktes kun i forbindelse med basismålingerne. 

Basismålingerne på de forskellige reguleringsområder gennemføres efter samme 

model, således at informationen om virksomhedernes tidsforbrug på forskellige administrative 

aktiviteter, omkostningerne for forskellige typer af virksomheder, prisen på 

outsourcing af administrative opgaver mv. er sammenlignelige på tværs af reguleringsområder. 

I Holland er data fra basismålingerne samlet i én database. Der er derved 

etableret et omfattende datagrundlag til analyser af konsekvenserne af regelændringer, 

og andre offentlige initiativer, der påvirker det administrative arbejde i virksomhederne. 

1.1. AMVAB på årsregnskabsloven 

AMVAB metoden er testet gennem en basismåling på årsregnskabsloven gennemført 

i perioden november 2002 til november 2003. Erfaringerne fra denne måling opsummeres 

i det følgende i forhold til metode og anvendelsesområder. 

1.1.1. Metode 

Perspektivet i AMVAB adskiller sig fra metoderne, der anvendes af Økonomi- og 

Erhvervsministeriet i dag ved, at der i højere grad fokuseres på de administrative 

konsekvenser, som politikerne er ansvarlige for, dvs. på reguleringens indhold. Dette 

kommer til udtryk i definitionen af administrative byrder og i enhedsniveauet, der 

anvendes i de forskellige metoder: 

Definition af administrative byrder 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen definerer i dag byrderne, som de administrative 

opgaver virksomhederne alene udfører som følge af krav fra offentlige myndigheder, 

og som de ikke ville have udført, hvis der ikke var regulering herom. I AMVAB defineres 

de administrative byrder som virksomhedernes omkostninger ved at efterleve informationsforpligtigelser 

over for offentlige myndigheder, uanset om virksomhederne 

ville have udført arbejdet alligevel. Hvis en informationsforpligtigelse ophæves i lovgivningen, 

vil det medføre en reduktion i virksomhedernes administrative byrder, jf. 

AMVAB definitionen. Med den eksisterende definition vil konsekvensen afhænge af, 

hvorvidt virksomheden fortsætter med at udføre det samme administrative arbejde 

eller ej. Tilsvarende vil et krav om opfyldelse af en ny informationsforpligtigelse betyde 


en stigning i de administrative byrder, jf. AMVAB definitionen, mens konsekvensen 

med den eksisterende definition vil afhænge af, om virksomhederne i forvejen udfører 

det administrative arbejde, der er nødvendigt for at opfylde forpligtigelsen. 

Forskellen i definitionen har vist sig specielt relevant på årsregnskabsloven. Mange af 

de interviewede virksomheder har således angivet, at de ville udarbejde et årsregnskab, 

selvom det ikke var et krav i lovgivningen. Men der er forskel på, hvilke aktiviteter, 

virksomhederne vurderer at ville udføre, og hvor mange ressourcer, de ville bruge 

på dem. Virksomheder, der i øvrigt er ens, vurderer derfor de administrative byrder 

efter den eksisterende definition forskelligt 

Definitionen der anvendes i dag indebærer, at virksomhederne i målingen af byrderne 

skal skønne over omkostningerne, der, samlet set, er forbundet med løsning af 

administrative opgaver samt, hvor stor en andel af disse omkostninger, der alene 

udføres som følge af krav i lovgivningen. I AMVAB skal virksomhederne alene skønne 

over tidsforbruget forbundet med løsning af de administrative opgaver. I de interview 

der er gennemført i forbindelse med målingen på årsregnskabsloven, har dette vist sig 

at være en fordel, da virksomhederne med forholdsvis stor sikkerhed er i stand til at 

vurdere omfanget af det samlede administrative arbejde. Den usikkerhed, der er 

forbundet med virksomhedernes skøn over andelen af dette arbejde, der er byrder, er 

dermed elimineret. 

Enhedsniveau 

I de eksisterende metoder er enhedsniveauet den enkelte virksomhed, mens det i 

AMVAB er den enkelte lovgivning. Forskellen afspejler, at det er lovgivningen, der er 

politikernes ansvar, ikke hvordan den enkelte virksomhed tilrettelægger og løser de 

administrative opgaver, den er pålagt. De administrative byrder estimeres således for 

en ’normalt effektiv’ virksomhed i forhold til lovgivningen, hvor der ikke tages hensyn 

til, at nogle virksomheder tilrettelægger deres administrative arbejde uhensigtsmæssigt 

og dermed har høje administrative omkostninger. Omvendt tages der heller ikke 

hensyn til, at nogle virksomheder er mere effektive end den normalt effektive virksomhed. 


Den normalt effektive virksomhed defineres inden for forskellige segmenter, der som 

udgangspunkt er fastlagt i forhold til lovgivningens krav. Lovgivningen kan for eksempel 

stille forskellige krav til detaljeringen i den information, der skal leveres eller til 

hyppigheden, hvormed informationen skal indberettes. I metoderne der anvendes i 

dag, foretages der ingen segmentering i forhold til lovgivningen, men det sikres, at de 

virksomheder, der deltager i målingerne, er repræsentative for dansk erhvervsliv i 

forhold til størrelse og branchetilhørsforhold. 

Forudsætningen for, at tidsforbruget på administrative aktiviteter kan standardiseres 

for en normalt effektiv virksomhed kan forekomme vanskelig at håndtere i praksis, da 

der er stor forskel på tilrettelæggelsen af det administrative arbejde mellem virksomhederne. 

Men erfaringerne fra målingen på årsregnskabet har vist, at forskellene i 

virksomhedernes håndtering mindskes, når målingen afgrænses til et enkelt reguleringsområde 

og opgøres for de enkelte budskaber i reguleringen. Forskellene i virksomhedernes 

samlede tidsforbrug ved udarbejdelse af årsregnskabet forklares således 

i højere grad af forskelle i de budskaber, virksomhederne skal opfylde end af forskellig 

håndtering. 

De større virksomheder har dog ofte investeret i mere avancerede bogholderisystemer, 

der betyder, at de kan løse de administrative opgaver i forbindelse med 

udarbejdelse af årsregnskabet mere effektivt. Dette tages der højde for i målingen på 

årsregnskabet, da lovens kategorisering af virksomhederne netop er baseret på virksomhedernes 

størrelse. Ved basismålinger på andre reguleringsområder skal det dog 

overvejes, hvorvidt den normalt effektive virksomhed, udover lovgivningens krav, også 

skal defineres i forhold til IT-understøttelsen af det administrative arbejde. 

1.1.2. Anvendelsesområder 

I AMVAB estimeres de administrative byrder på et detaljeret niveau gennem en kortlægning 

af de administrative aktiviteter, virksomheder skal udføre for at efterleve 

kravene i reguleringen. Resultaterne kan dermed anvendes til en række formål: 

• Løbende at overvåge udviklingen i de administrative byrder 

• Vurdere konsekvenser af regelændringer 

• Identificere krav i lovgivningen, der er særligt omkostningskrævende for virksomhederne 

at efterleve og dermed pege på forslag til regelforenkling 

• Identificere bedste praksis i virksomhedernes håndtering af kravene fra offentlige 

myndigheder 


• Fremkomme med forslag til en mere hensigtsmæssig administration af lovgivningen 

hos offentlige myndigheder, f.eks. gennem digitalisering. 

I det følgende uddybes disse muligheder på baggrund af erfaringerne fra basismålingen. 

Udviklingen i de administrative byrder 

I AMVAB gennemføres basismålinger af virksomhedernes administrative 

omkostninger på de vigtigste reguleringsområder. Basismålingerne kan derefter opdateres 

over en årrække og dermed give politikere og andre beslutningstagere mulighed 

for at overvåge udviklingen i de administrative byrder. 

Opdateringen af basismålingerne sker ved ændringer i regelsættet samt ud fra strukturelle 

ændringer i antallet af virksomheder og i virksomhedernes administrative 

omkostninger. Den nødvendige information om udviklingen i disse faktorer kan typisk 

indsamles fra statistiske kilder samt ved en gennemgang af lovgivningen. Over tid kan 

der også ske ændringer i det offentliges håndtering af love og regler, f.eks. gennem 

digital forvaltning og i virksomhedernes håndtering af det administrative arbejde, f.eks. 

teknologisk udvikling. Betydningen af disse faktorer kan typisk ikke bestemmes alene 

på baggrund af basismålingerne, men skal vurderes i ad hoc undersøgelser, hvor der 

f.eks. gennemføres interview med et mindre antal virksomheder og eksperter. 

Økonomi- og Erhvervsministeriet anvender i dag Modelvirksomhederne til overvågning 

af udviklingen i de administrative byrder. Modelvirksomhederne er en årlig telefoninterviewundersøgelse 

blandt 1.000 repræsentativt udvalgte virksomheder, der 

spørges dels om omfanget af de samlede administrative byrder og dels om byrderne 

på de største reguleringsområder. Der indsamles endvidere data om virksomhedernes 

håndtering af byrderne, herunder hvor stor en del af de administrative opgaver, 

der er outsourcet til eksempelvis lønservicebureauer og revisorer. 

De samlede administrative byrder estimeres i Modelvirksomhederne som gennemsnittet 

over virksomhedernes skøn over de administrative omkostninger. I AMVAB estimeres 

tidsforbruget på administrative aktiviteter på baggrund af dybdegående interview 

med et mindre antal virksomheder. Efterfølgende standardiseres tidsforbrug og 

omkostninger af eksperter. Hvilken af de to metoder, der giver det mest præcise estimat 

af de samlede administrative byrder kan ikke afgøres på baggrund af det empiriske 

grundlag, der er etableret i forbindelse med basismålingen på årsregnskabsloven. 


Men det vurderes, at AMVAB sikrer en højere grad af konsistens i de administrative 

omkostninger, der estimeres for virksomheder underlagt den samme regulering: 

Afgrænsningen af byrderne på et reguleringsområde er i Modelvirksomhederne baseret 

på virksomhedernes egne skøn. I AMVAB foretages afgrænsningen af eksperter 

på det pågældende reguleringsområde, der ofte kan foretage en mere velunderbygget 

afgrænsning af indholdet i lovgivningen og i forhold til andre reguleringsområder. 

Basismålingen viste således, at der i højere grad er enighed om afgrænsningen i 

forhold til bl.a. bogføring og skattelovgivning blandt eksperterne, i dette tilfælde revisorer, 

end blandt virksomhederne. 

I et regelforenklingsperspektiv er det vores vurdering, at AMVAB er en mere hensigtsmæssig 

metode til overvågning af udviklingen i byrderne over tid end Modelvirksomhederne. 

Byrderne kan i Modelvirksomheder således ændres over tid som følge 

af ændringer i virksomhedernes håndtering, f.eks. effektivisering af administrationen 

gennem digitalisering eller opkvalificering af medarbejderne. I begge tilfælde kan det 

forventes, at byrderne falder, selvom den regulering, virksomhederne er underlagt er 

uændret, eller er blevet mere omfattende. 

Vurdering af konsekvenser af regelændringer 

Konsekvensvurderinger af regelændringer sker i AMVAB gennem en kortlægning af, 

hvilke administrative aktiviteter i virksomhederne, der påvirkes af ændringen. Hvis det 

for eksempel overvejes at friholde en gruppe virksomheder fra opfyldelse af et 

budskab, kan konsekvenserne beregnes ud fra omkostningerne forbundet med de 

aktiviteter, der udføres for at opfylde budskabet samt antallet af virksomheder, der friholdes 

fra budskabet.. 

I basismålingerne estimeres omkostningerne for en normalt effektiv virksomhed i et 

normalt år. Målingen omfatter ikke information om, hvilke omkostninger der er forbundet 

med tilpasning af administrationen til nye krav. Omstillingsomkostningerne ved 

lovændringer kan derfor ikke direkte estimeres ud fra basismålingerne. På baggrund 

af sammenligninger med omkostningerne forbundet med forskellige typer af administrative 

aktiviteter på forskellige reguleringsområder er det i nogle tilfælde muligt at 

estimere omstillingsomkostningerne. Alternativt skal omstillingsomkostningerne vurderes 

i en selvstændig undersøgelse. 


Økonomi- og Erhvervsministeriet anvender i dag Test- og Fokuspanelerne til vurdering 

af de administrative konsekvenser af nye love og regler. Undersøgelserne 

gennemføres som interview med minimum 70 virksomheder i Fokuspanelerne og 

ca. 300 i Testpanelerne, der forventes berørt af regelændringerne. Virksomhederne 

bliver bedt om at vurdere såvel omstillingsomkostningerne forbundet med de nye love 

og regler samt de løbende omkostninger, de forventer, efter administrationen er tilpasset 

de nye krav. 

På baggrund af den gennemførte måling på årsregnskabsloven er det vores vurdering, 

at AMVAB metoden giver et forholdsvist sikkert estimat af de administrative 

konsekvenser for så vidt angår de løbende omkostninger. Dette skyldes detaljeringsniveauet 

i målingen, hvor omkostningerne er estimeret for budskaber og aktiviteter og 

effekten af selv mindre ændringer dermed kan beregnes. I forhold til Test-. Og Fokuspanelerne 

forekommer konsekvensberegningerne i AMVAB endvidere at være mere 

præcise, da der sikres en ensartet opgørelse af konsekvenserne for virksomheder 

underlagt samme regulering. 

Basismålingen på årsregnskabsloven kan ikke umiddelbart anvendes til at vurdere 

omstillingsomkostningerne forbundet med regelændringer, da kun få af de interviewede 

virksomheder har været i stand til at skønne over denne type omkostninger i 

målingen. 

Forslag til regelforenkling 

Som beskrevet ovenfor giver basismålingerne et detaljeret indblik i, hvilke administrative 

aktiviteter virksomhederne gennemfører på de enkelte reguleringsområder og de 

dertil hørende omkostninger. Målingerne peger derfor også på, hvilke krav i lovgivningen, 

der medfører de største omkostninger for virksomhederne, og som det vil have 

størst effekt at ændre. Basismålingerne kan derfor være et effektivt redskab til regelforenkling. 

Konsekvenserne af regelændringer estimeres i dag i Test- og Fokuspanelerne. 

Panelerne gennemføres i forbindelse med nye lovforslag og giver derfor ikke et samlet 

overblik over byrderne på et givent reguleringsområde. I Modelvirksomhederne 

opgøres byrderne særskilt på de vigtigste reguleringsområder. På baggrund af 

Modelvirksomhederne er det således muligt at udpege, hvilke reguleringsområder, der 

pålægger virksomhederne de største byrder, men ikke nærmere at afdække, hvilke 

elementer i reguleringen, der skaber byrderne. 


I basismålingen på årsregnskabsloven er der identificeret og sat omkostninger på 10 

forskellige administrative aktiviteter, virksomhederne udfører i forbindelse med aflæggelse 

af årsregnskabet og knapt 100 budskaber, som virksomhederne i varierende 

omfang er forpligtiget til at opfylde. Resultaterne fra målingen viser, hvor de største 

lettelser af virksomhedernes administrative byrder, forbundet med udarbejdelse af 

årsregnskab, kan findes, og hvor ændringer i lovgivningen kun vil have begrænset 

effekt. På baggrund af basismålingen på årsregnskabsloven vurderes AMVAB derfor 

som et velegnet redskab til frembringelse af forslag til regelforenkling. 

Bedste praksis 

Data indsamles i AMVAB modellen gennem dybdegående interview med virksomheder, 

hvor der tages udgangspunkt i tilrettelæggelsen af det administrative arbejde i 

den enkelte virksomheder. Dette giver potentielt mulighed for at identificere bedste 

praksis i virksomhedernes håndtering af informationsforpligtigelser over for offentlige 

myndigheder. Da omkostningerne estimeres for den normalt effektive virksomhed i 

basismålingerne er det dog ikke muligt over tid at vurdere udviklingen i de administrative 

byrder i de mest effektive virksomheder. 

I basismålingen på årsregnskabet er der søgt efter bedste praksis i de indsamlede 

data. Der er dog ikke fremkommet eksempler, der umiddelbart kan fremhæves. En del 

af forklaringen er, at målingen er gennemført på årsregnskabsloven, hvor størsteparten 

af virksomhederne har outsourcet det administrative arbejde til revisoren. Arbejdet 

internt i virksomheden er dermed begrænset til informationsindsamling og 

møder med revisoren. 

En anden forklaring er, at revisorerne er involveret i årsregnskabet i alle virksomheder 

i forbindelse med den lovpligtige revision. Gennem denne kontakt sker der en høj 

grad af vidensdeling omkring regnskabsudarbejdelsen på tværs af virksomheder. 

Selvom årsregnskabsområdet er et af de mest komplekse reguleringsområder, betyder 

dette, at den overordnede tilrettelæggelse af det administrative arbejde i virksomhederne 

er forholdsvis ens. 

Offentlig myndigheders håndtering af love og regler 

AMVAB tager udgangspunkt i de administrative aktiviteter, virksomhederne skal 

udføre for at opfylde informationsforpligtigelser i lovgivningen. Det er således muligt at 

identificere særligt omkostningskrævende aktiviteter i virksomhederne, hvilket kan 

give input til, hvordan den offentlige administration af love og regler kan tilrettelægges 

mest hensigtsmæssigt. 


I basismålingen på årsregnskabet er der ikke fremkommet forslag, eller afdækket områder, 

hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der administrerer årsregnskabsloven, 

med fordel kan tilrettelægge administrationen mere hensigtsmæssigt med henblik på 

at reducere virksomhedernes administrative byrder. Dette kan skyldes, at kontakten 

mellem myndighed og virksomhed i forbindelse med årsregnskabet er begrænset, da 

virksomhederne kun én gang årligt skal indsende årsregnskabet. 

1.2. Konklusion 

AMVAB metoden har, som beskrevet ovenfor, en række unikke anvendelsesmuligheder. 

Hvorvidt det er muligt i praksis at gennemføre basismålingerne med en 

sikkerhed og på et detaljeringsniveau, der er tilstrækkeligt højt til, at disse muligheder 

kan udnyttes, er testet gennem en basismåling på årsregnskabsloven. 

Det er valgt at gennemføre testen på årsregnskabsloven, da denne udgør et af de 

mest komplekse områder af erhvervsreguleringen, og metoden dermed udfordres 

mest muligt. Kompleksiteten skyldes dels, at budskaberne, der skal leveres i årsregnskabet, 

i stort omfang er integreret i virksomhedernes interne bogholderisystemer og 

dels, at lovgivningen indeholder mange budskaber, virksomhederne skal opfylde. 

På baggrund af den gennemførte måling er det samlet set vores vurdering, at metoden 

frembringer et realistisk billede af de administrative omkostninger, virksomhederne 

pålægges som følge af kravene i årsregnskabsloven. De mest byrdefulde budskaber 

og aktiviteter er identificeret, og forskellene i omkostningerne for forskellige typer 

af virksomheder er afdækket. Målingen kan derfor anvendes til vurdering af konsekvenserne 

af regelændringer i årsregnskabsloven samt, gennem opdateringer, til 

overvågning af udviklingen i byrderne på dette reguleringsområde. 


Den aktivitetsbaserede tilgang til måling af virksomhedernes administrative byrder 

forekommer på centrale punkter at være et godt redskab i arbejdet med at sænke 

erhvervslivets administrative byrder: 

• Metoden fokuserer på de administrative byrder, der direkte skyldes indholdet i 

reguleringen, og som politikere og embedsmænd med rimelighed kan stilles til 

ansvar for. Forskelle i virksomhedernes tilrettelæggelse og håndtering af det 

administrative arbejde påvirker således ikke opgørelsen af byrderne. Specielt i 

forhold til overvågning af udviklingen i de administrative byrder er dette en styrke, 

da byrderne opgjort med AMVAB primært vil ændres som følge af ændringer i reguleringen. 

• Metoden giver et detaljeret indblik i de administrative aktiviteter, virksomhederne 

udfører som følge af offentlig regulering. Det er dermed muligt at identificere 

områder i reguleringen, der er særligt byrdefulde for virksomhederne at efterleve, 

hvilket giver grundlag for kvalificerede og konkrete forslag til regelforenkling. 

• Med udgangspunkt i basismålingerne kan de administrative konsekvenser for 

erhvervslivet af regelændringer estimeres inden lovforslaget er endeligt udarbejdet. 

Dette giver politikere og embedsmænd mulighed for at reagere på uhensigtsmæssige 

konsekvenser af regelændringer tidligt i det lovforberedende arbejde. 

De hollandske erfaringer med en aktivitetsbaseret tilgang til måling af administrative 

byrder viser, at det, efter gennemførelse af basismålinger på flere reguleringsområder, 

er muligt at opbygge en dækkende database over administrative aktiviteter med 

dertil hørende omkostninger. Informationen i denne database vil være et værdifuldt 

redskab til vurdering af såvel nye lovforslag som ændringer i offentlige myndigheders 

administration af den eksisterende regulering, f.eks. gennem digitalisering. 

Det er derfor vores anbefaling, at der arbejdes videre med AMVAB metoden. Det 

forekommer i den forbindelse som et fornuftigt næste skridt at gennemføre en basismåling 

på skattelovgivningen. Skattelovgivningen er, som årsregnskabsloven, et af de 

mest byrdefulde reguleringsområder, danske virksomheder er underlagt. Den tætte 

relation mellem skattelovgivningen og årsregnskabsloven betyder samtidig, at der i 

stort omfang kan trækkes på erfaringerne fra nærværende projekt. 


2. Basismåling på årsregnskabsloven 

AMVAB metoden er i nærværende projekt anvendt til en basismåling på årsregnskabsloven. 

Den generelle model fra figur 1.1 til beskrivelse af sammenhængen 

mellem informationskravene på et reguleringsområde og virksomhedernes omkostninger 

er illustreret for årsregnskabsloven i figuren nedenfor: 

Figur 2.1: AMVAB modellen på årsregnskabsloven 

Årsregnskabs- 

loven 

Indsendelse af revideret 

årsregnskab 

Ledelses 

beretning og - 

påtegning 

Anvendt 

Regnskabspraksis 

Resultat 

opgørelsen 

Aktiver 

Passiver 

Egenkapital 

opgørelse 

Koncernregnskab 

Revisionspåtegning 


Vurdering 

Beregning 

Beskrivelser, 

tekst 

Korrektion 

Talopstilling 

Kontrol 

Interne 

møder 

Eksterne 

Møder 

Andet 

- Tid 

- Timeløn 

- Overhead 

- Regnskabsassistance 

- Lovpligtig revision 


I praksis indeholder en basismåling i AMVAB følgende elementer: 

1. Kortlægning af lovgivningen i forhold til 

i. Informationsforpligtigelser og budskaber 

ii. Fastlæggelse af administrative aktiviteter 

iii. Afgrænsning i forhold til anden lovgivning 

2. Fastsættelse af omkostningsparametre på 

i. Timelønninger 

ii. Overhead 

iii. Outsourcing 

3. Dybdegående interview med virksomheder omkring tidsforbrug på administrative 

aktiviteter 

4. Standardisering af tidsforbrug på administrative aktiviteter for normalt effektive 

virksomheder 

5. Opskalering af omkostningerne for til samfundsniveau. 

I de følgende afsnit præsenteres resultaterne fra basismålingen på årsregnskabsloven 

under disse fem overskrifter. Rapportens bilag 1 indeholder en mere detaljeret gennemgang 

af den gennemførte måling. 

2.1. Budskaber i årsregnskabsloven 

Administrative byrder er i AMVAB defineret som omkostninger for virksomhederne 

forbundet med at opfylde informationsforpligtigelser overfor offentlige myndigheder. I 

forbindelse med årsregnskabsloven er der tale om én informationsforpligtigelse, som 

virksomhederne skal opfylde én gang om året, nemlig indsendelse af et årsregnskab 

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Informationsforpligtigelsen i forbindelse med årsregnskabsloven opfyldes gennem en 

række budskaber, som virksomhederne skal levere i forbindelse med aflæggelse af 

årsregnskab. Omfang og indhold af budskaberne er forskellige for forskellige typer af 

virksomheder. Der opereres i årsregnskabsloven således med fem kategorier af virksomheder, 

jf. boks 2.1. 


Boks 2.1: Oversigt over årsregnskabslovens kategorisering af virksomheder 

A: Personligt ejede virksomheder 

B: Virksomheder, der opfylder mindst to ud 


C-medium: Virksomheder, der ikke er B- 

virksomheder og opfylder mindst to ud af 

følgende tre betingelser: 

C-stor: Virksomheder, der opfylder mindst to ud 


D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber 


• Under 20 mio. kr. i balancesum 

• Under 40 mio. kr. i nettoomsætning 


• Under 75 mio. i balancesum 

• Under 150 mio. i nettoomsætning 

• Over 250 ansatte 

• Over 75 mio. i balancesum 

• Over 150 mio. i nettoomsætning 

A-virksomhederne er ikke omfattet af nærværende måling, da de personligt ejede 

virksomheder ikke har pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Årsregnskabet for denne gruppe af virksomheder skal kun opfylde kravene i 

loven, hvis regnskabet anvendes til andet end interne formål, f.eks. til banker eller 

leverandører. For A-virksomhederne er det således ikke et lovkrav, at der udarbejdes 

årsregnskab. 

Hovedparten af de forpligtigelser, som D virksomhederne skal opfylde, er de samme 

som de store C virksomheder skal opfylde. For ikke at komplicere basismålingen 

unødigt, er det valgt ikke at opgøre byrderne for gruppen af D virksomheder separat, 

men at inkludere dem i opskaleringen af omkostningerne for de store C virksomheder. 

De statsautoriserede revisorer, der er tilknyttet projektet, har, på baggrund af en gennemgang 

af love, bekendtgørelser og vejledninger, der relaterer sig til årsregnskabsloven, 

identificeret budskaberne, som B og C-virksomhederne skal opfylde. 

Budskaberne er grupperet i forhold til følgende hovedelementer i regnskabet: 

• Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 

• Anvendt regnskabspraksis 

• Resultatopgørelsen 

• Aktiver 

• Passiver 

• Pengestrømsopgørelse (Kun C) 

• Egenkapitalopgørelse 

• Hoved nøgletalsoversigt (Kun C) 

• Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold 

• Revisionspåtegning. 


Regnskaber fra C og D virksomhederne skal indeholde alle hovedelementer, mens Bvirksomhederne 

er fritaget fra kravet om at udarbejde Pengestrømsopgørelse og 

Hoved nøgletalsoversigt. 

Hovedelementerne indeholder en række budskaber, som virksomhederne skal opfylde, 

hvis de er relevante for den pågældende virksomhed. Som et eksempel er 

budskaberne i forbindelse med Passiver præsenteret i tabellen nedenfor. Bilag 2 indeholder 

den komplette liste af budskaber, der er udarbejdet i forbindelse med målingen. 

For hvert budskab er der i tabellen angivet B, C eller CS, hvilket dækker over, hvilke 

kategorier af virksomheder, der er forpligtiget til at opfylde det givne budskab. Store C 

virksomheder skal således opfylde alle budskaber, C mellem virksomhederne er fritaget 

fra kravet om Detaljerede segmentoplysninger - sum af anlægsaktiver og forpligtelser 

pr. hovedaktivitet, mens B-virksomhederne yderligere er fritaget fra kravet om 

Forklaring af hensatte forpligtelser, Gæld der forfalder > 5 år efter balancetidspunktet, 

specificeret pr. gældsforpligtelse samt Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer 

fra kreditorer 

Budskaber relateret til opgørelse af Passiver 

Passiver 

Egenkapital B 

Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 

Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. 

Oplysninger om egne aktier B 

Hensatte forpligtelser 

Forklaring af hensatte forpligtelser 

Langfristede gældsforpligtelser B 

Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet 

Gæld der forfalder > 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse 

Kortfristede gældsforpligtelser B 

Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter 

Oplysning om karakteren og værdien af eventuelforpligtelser, specificeret pr. kategori 

Detaljerede segmentoplysninger - sum af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet CS 

Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer 

26 AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven 

B 

B 

B 

C 

B 

C 

B 

B 

C

Som nævnt er der alene krav om opfyldelse af budskaber, såfremt disse er relevante 

for virksomheden. Har virksomheden f.eks. ingen langfristede gældsforpligtigelser, er 

der ikke krav om opfyldelse af dette budskab. Der kan således være stor forskel på, 

hvor omfattende opgørelsen af passiver er for forskellige virksomheder inden for 

samme kategori. Dette skal der tages hensyn til i opregningen af målingens resultater, 

hvilket beskrives nærmere i afsnit 2.7. 

Revisionspåtegning dækker over det administrative arbejde i virksomhederne i forbindelse 

med den lovpligtige revision. Dette er bl.a. indsamling af information og møder 

med revisoren i forbindelse med løbende revision og statusrevision. 

Dekomponeringen af årsregnskabsloven er totaldækkende for kategorierne af B og C 

virksomheder med undtagelse af følgende to områder: 

• Oplysningsforpligtelser i forbindelse med fusionsregnskaber m.v. 

• Undtagelseserklæringer for interessent- og kommanditselskaber, der ikke indsender 

årsregnskab. 

Fusionsregnskaber er en konsekvens af en beslutning om sammenlægning af to eller 

flere virksomheder. Det er derfor en byrde, der ikke er tilbagevendende, men alene 

opstår i forbindelse med beslutningen om virksomhedssammenlægninger. Da det er 

vanskeligt at indsamle data om denne særlige type af oplysningsforpligtigelser, er fusionsregnskaber 

ikke omfattet af målingen. 

Budskaberne i forbindelse med anvendelse af undtagelseserklæringerne består i en 

meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at virksomheden anvender 

undtagelsesbestemmelserne og derfor ikke aflægger årsregnskab. Det administrative 

arbejde er dermed begrænset, og da det samtidig må antages, at det kun er få virksomheder, 

der anvender denne mulighed, er de samlede administrative byrder ubetydelige. 

Som nævnt behandles D virksomhederne ikke som en separat gruppe af virksomheder 

i målingen, men er i opskaleringen til samfundsniveau inkluderet i gruppen af 

store C virksomheder. Da fondsbørsen kræver, at regnskabet for D virksomheder. 

som minimum. skal følge danske regnskabsvejledninger, er D virksomhederne pålagt 

krav om flere budskaber end de store C virksomheder. Omkostningerne forbundet 

med disse særlige budskaber er ikke omfattet af målingen. Antallet af D virksomheder 

taget i betragtning har dette kun marginal betydning for det samlede resultat. 


2.2. Afgrænsning i forhold til anden regulering 

Årsregnskabet er nært beslægtet med skattelovgivningen og bogføringsloven. Det er 

derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning i forhold til disse reguleringer, således 

at de administrative byrder ikke medtages flere gange, f.eks. både som følge af krav i 

skattelovgivningen og årsregnskabsloven. 

Der er foretaget følgende afgrænsning i forhold til bogføringsloven og skattelovgivningen: 

• Målingen af de administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af kravene 

i årsregnskabsloven tager udgangspunkt i et ajourført bogholderi. 

• Fordelingen i forhold til skattelovgivningen er foretaget for hvert enkelt budskab 

under resultatopgørelse og balance og samlet for de øvrige hovedelementer i årsregnskabet. 

Bogføringsloven 

Virksomhedernes og revisorernes skøn over tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse 

af årsregnskabet tager udgangspunkt i et ajourført, afstemt bogholderi. Det har 

for målingen betydet, at det administrative arbejde i forbindelse med årsregnskabet i 

høj grad afhænger af, hvor avanceret det interne bogholderisystem er. 

Forskellene i bogholderisystemet håndteres i målingen ved fastlæggelsen af den 

normalt effektive virksomhed. Der har således vist sig nogle ret klare forskelle mellem 

hhv. B, C-mellem og C-store virksomheder, hvor B-virksomhedernes bogholderisystemer 

er de mindst avancerede, mens de store C-virksomheders systemer er de 

mest avancerede. Det indebærer blandt andet, at B-virksomhederne laver beregninger 

og vurderinger i forbindelse med årsregnskabet, som de store C-virksomheder 

allerede har gennemført i forbindelse med den løbende ajourføring af bogholderiet 

som led i deres almindelige økonomistyring. 

Afgrænsningen i forhold til bogføringsloven indebærer, at omkostningerne forbundet 

med den fysiske optælling af varelageret ikke henføres som et krav fra årsregnskabsloven, 

men som en del af virksomhedernes almindelige drift. I målingen på årsregnskabsloven 

er det alene tiden brugt på værdiansættelsen af varelageret, der medregnes 

som en konsekvens af årsregnskabslovens bestemmelser. 


Skattelovgivningen 

En del af de budskaber, virksomhederne udarbejder i forbindelse med årsregnskabet, 

danner grundlag for skatteopgørelsen. Disse budskaber udarbejdes derfor ikke alene 

på grund af informationsforpligtelsen i årsregnskabsloven, og det er derfor nødvendigt 

at henføre en andel af omkostningen forbundet med opfyldelsen af budskabet til skattelovgivningen. 

Problemstillingen omkring afgrænsningen mellem skattelovgivningen og årsregnskabsloven 

illustreres mest enkelt med et eksempel: 

Under Resultatopgørelsen er det et krav i årsregnskabet, at virksomheden angiver 

Andre eksterne udgifter, herunder Distributions og administrationsomkostninger. I 

praksis sker beregningen af de eksterne udgifter på baggrund af en detaljeret specifikation 

af de enkelte udgiftsposter, herunder husleje, forsikringer, avisabonnementer 

osv. Det er ikke et krav i årsregnskabsloven, at specifikation vedlægges, men summen 

af de enkelte poster skal angives. Specifikationen af de eksterne udgifter er til 

gengæld et krav i skattelovgivningen og skal vedlægges skatteopgørelsen. 

På baggrund af målingen er det estimeret, at det administrative arbejde i virksomhederne 

i forbindelse med angivelse af Eksterne udgifter normalt tager 5 timer i en B 

virksomhed, der bruges på indsamling af den nødvendige information og beregninger. 

I princippet er det alene angivelsen af summen af de eksterne udgifter, der er et krav i 

årsregnskabsloven, mens specifikationen er et krav fra skattelovgivningen. Det er dog 

ikke muligt at skille aktiviteterne ad, da udarbejdelse af specifikationen er en forudsætning 

for angivelse af de eksterne udgifter i årsregnskabet. Det er derfor valgt at 

henføre 2,5 timer af dette arbejde til årsregnskabsloven og de resterende to timer til 

skattelovgivningen. 

I praksis vurderes det på baggrund af målingen, at det administrative arbejde, der udføres 

i forbindelse med udarbejdelse af Resultatopgørelse og Balance, også bidrager 

til udarbejdelse af skatteopgørelsen. Budskaberne i disse dele af regnskabet er gennemgået, 

og en andel af omkostningerne forbundet med hvert budskab henført til 

skattelovgivningen. Endvidere er halvdelen af tidsforbruget i forbindelse med 

ledelsespåtegningen henført til skattelovgivningen, da der stilles krav om, at skatteregnskabet 

er vedlagt et årsregnskab godkendt af virksomhedens bestyrelse. 

Budskaberne i forbindelse med Anvendt regnskabspraksis, Pengestrømsopgørelse, 

Egenkapitalopgørelse, Hoved nøgletalsoversigt, Koncernregnskab og oplysninger om 


koncernforhold og Revisionspåtegningen henføres alene til årsregnskabet. Rapportens 

bilag 2 indeholder en oversigt over den valgte afgrænsning for samtlige af årsregnskabets 

budskaber. 

Tabel 2.1: Andel af samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab, der henføres til 

skattelovgivningen 

Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 

Procent henført til skattelovgivningen 

33% 

Resultatopgørelsen 40% 

Aktiver 43% 

Passiver 34% 

Øvrige elementer 0% 

Total 13% 

Betydningen af afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er opgjort i tabellen 

ovenfor. Totalt er det 13 pct. af de samlede omkostninger forbundet med udarbejdelse 

af årsregnskab, der er henført til skattelovgivningen. Af de enkelte elementer henføres 

den største andel til skattelovgivningen på Resultatopgørelsen og Aktiver, nemlig hhv. 

40 pct. og 43 pct. 

2.3. Administrative aktiviteter ved udarbejdelse af årsregnskab 

Opfyldelse af lovgivningens budskaber sker i virksomhederne gennem en række 

administrative aktiviteter. Aktiviteterne er identificeret i den indledende fase af målingen 

gennem en kortlægning af det administrative arbejde, der udføres i forbindelse 

med udarbejdelse af regnskabets forskellige hovedelementer. 

På baggrund af kortlægningen er følgende aktiviteter identificeret som værende dækkende 

for det administrative arbejde i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet: 

1. Informationsindsamling 

2. Vurdering 

3. Beregning 

4. Talopstillinger 

5. Kontrol 

6. Korrektion 

7. Tekstbeskrivelse 

8. Konsultation og interne møder 

9. Eksterne møder 

10. Kopiering, distribution, arkivering mv. 


Opfyldelse af de fleste budskaber sker på baggrund af indsamling af den nødvendige 

information (1), og en vurdering af denne (2). 

Derefter foretages beregninger (3), f.eks. af det samlede vareforbrug, og resultaterne 

stilles op i tabeller (4). De beregnede størrelser kontrolleres, f.eks. gennem afstemning 

med andre data (5), og der foretages om nødvendigt korrektioner (6). 

Ledelsesberetningen er et eksempel på en beskrivelse i tekstform (7) af virksomhedens 

aktiviteter og evt. forventninger til den fremtidige udvikling. 

Der afholdes løbende interne møder mellem de forskellige medarbejdere, der er 

involveret i udarbejdelsen af årsregnskabet og i forbindelse med ledelsens godkendelse 

af regnskabet, herunder forberedelse og afholdelse af bestyrelsesmøde (8). 

Endelig afholdes der møder med revisoren i tvivlsspørgsmål og i forbindelse med den 

lovpligtige revision (9). 

Årsregnskabet afsluttes med, at regnskabet stilles op, der læses korrektur, regnskabet 

kopieres, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og et eksemplar arkiveres i 

virksomheden (10). 

2.4. Omkostningsparametre 

Gennemførelsen af ovenstående aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af 

årsregnskabet er forbundet med en række omkostninger for virksomhederne. I forbindelse 

med udarbejdelse af årsregnskab er der identificeret fire omkostningsparametre 

• Tid anvendt internt i virksomheden på udarbejdelse af årsregnskab 

• Omkostninger pr. arbejdstime for medarbejderne, der udarbejder regnskabet 

• Pris på regnskabsassistance ved outsourcing af regnskabsudarbejdelsen 

• Pris på lovpligtig revision. 


Intern tid 

Der er i målingen identificeret tre grupper af medarbejdere, der hovedsageligt er 

involveret i udarbejdelsen af regnskabet, nemlig 

• Ikke ledende medarbejdere i regnskabsfunktionen 

• Funktionschefer, f.eks. regnskabschef og økonomichef 

• Øverste ledelse, f.eks. direktøren og bestyrelsen. 

Tidsforbruget for hver af disse tre grupper standardiseres i målingen på baggrund af 

interview med virksomheder. Dataindsamling og standardisering er nærmere beskrevet 

i bilag 1 og i nedenstående afsnit 2.5 og 2.6. 

Omkostninger pr. arbejdstime internt i virksomhederne 

Omkostningerne for virksomhederne afhænger af, hvilke medarbejdergrupper, der 

varetager det administrative arbejde. For at kunne beregne de samlede, interne omkostninger 

i virksomhederne er det derfor nødvendigt at omregne tidsforbruget for de 

forskellige medarbejdere til kroner. Dette er endvidere nødvendigt for at summere de 

interne omkostninger med omkostningerne til ekstern assistance og i tilfældet med 

årsregnskabet, den lovpligtige revision. 

De interne omkostninger pr. time er dels den direkte aflønning af medarbejderne og 

dels indirekte omkostninger forbundet med de implicerede jobfunktioner, f.eks. efteruddannelse, 

IT systemer mv., dvs. overhead på medarbejdernes timelønninger. 

Omkostningerne pr. arbejdstime fastsættes for de tre kategorier af virksomheder, der 

er defineret i årsregnskabsloven, nemlig B virksomheder, mellemstore C virksomheder 

og store C virksomheder. Da hver kategori består af virksomheder i forskellige 

brancher og af forskellig størrelse, kan det diskuteres, hvorvidt dette er en rimelig tilgang: 

• Der er forskelle i omkostningerne pr. medarbejder på tværs af brancher, da f.eks. 

produktionsvirksomheder typisk har højere omkostninger i form af investeringer i 

produktionsapparatet end servicevirksomheder. I nærværende måling er det dog 

alene medarbejdere i regnskabsfunktionen og administrationen i øvrigt, der er involveret 

i udarbejdelsen af regnskabet. Omkostningerne for denne gruppe af medarbejdere 

må formodes at variere mindre på tværs af brancher. 

• Aflønningen af specielt ledende medarbejdere er højere i de større virksomheder, 

da ansvarsområdet typisk er større. Forskellene i omkostningerne i forhold til virk- 


somhedsstørrelse tages der i et vist omfang højde for i målingen på årsregnskabsloven, 

da kategoriseringen af virksomhederne netop sker i forhold til virksomhedernes 

størrelse. 

Det er derfor vores vurdering, at en antagelse om ensartede omkostninger for hver af 

de tre kategorier af virksomheder giver et realistisk billede af de faktiske omkostninger 

i virksomhederne. Bilag 1 indeholder en uddybning af dette. 

Som et mål for den direkte aflønning af medarbejderne anvendes ’Bruttofortjenesten 

pr. præsteret arbejdstime’, som den opgøres i Danmarks Statistiks lønstatistik, da dette 

mål inkluderer alle direkte omkostninger for arbejdsgiveren 2 . Bruttofortjenesten 

opgøres i forhold til jobfunktion, der inddeles efter størrelsen af den virksomhed, medarbejderen 

er ansat i og efter medarbejderens kvalifikationsniveau. 

Basismålingen dækker årsregnskaber for 2002, der er indleveret i 2003. I lønstatistikken 

opgøres lønnen pr. ult. november. Da hovedparten af arbejdet med årsregnskabet 

for 2002 gennemføres omkring årsskiftet 2002/2003, er lønstatistikken for 2002 

anvendt. 

De indirekte omkostninger pr. arbejdstime er det vanskeligt at opgøre for medarbejderne 

i regnskabsfunktionen, da det ikke er muligt på baggrund af de eksisterende 

statistikker at isolere omkostningerne på afdelingsniveau. Det har derfor været nødvendigt 

at sammenstille flere forskelle kilder for at få en indikation af de indirekte 

omkostningers størrelse 3 . Undersøgelsens resultat er, at de indirekte omkostninger i 

gennemsnit udgør 25 pct. de direkte omkostninger. 

2 

Fortjeneste i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter den enkelte medarbejders 

samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder medregnes såvel lønmodtagers 

som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, personalegoder (fri bil og telefon), løn under 

sygdom mv. og feriebetalinger. Fortjenesten er opgjort inkl. genetillæg. Med præsteret arbejdstid menes 

den tid, medarbejderen rent faktisk har været på arbejde. Den præsterede arbejdstid er således inkl. 

overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage og fraværstimer på grund af sygdom mv. 

3 

Se bilag 1. 


Tabellen nedenfor opsummerer omkostningerne pr. arbejdstime for de tre grupper af 

medarbejdere i hver virksomhedskategori. 

Tabel 2.2: Omkostninger inkl. overhead pr. arbejdstime fordelt på type af virksomhed og medarbejdergruppe, 

2002 

Regnskabsfunktion Funktionschef Ledelse 

B virksomhed 231 280 295 

C-medium 231 326 484 

C-stor 231 326 484 

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistikbank 

Udgift til regnskabsassistance 

Hovedparten af virksomhederne outsourcer hele eller dele af regnskabsudarbejdelsen 

til revisoren. Revisorernes tidsforbrug til dette er standardiseret på baggrund af interviewene 

med revisorer efter samme metode, som er anvendt til standardisering af 

virksomhedernes interne tidsforbrug. Beløbene er i det følgende opgjort eksklusiv 

moms 4 . 

Timetaksten pr. arbejdstime, der er den pris, virksomhederne skal betale for udarbejdelsen 

af regnskabet, er fastsat for tre grupper af medarbejdere i revisionsfirmaerne 

på baggrund af interviewene med revisorerne, jf. tabellen nedenfor: 

Tabel 2.3: Timetakst for medarbejdere i revisionsfirmaer 

Assistent Revisor Partner 

Timetakst 400 kr. 800 kr. 1.200 kr. 

4 

For ikke-momspligtige virksomheder, f.eks. virksomheder inden for persontransport og private 

virksomheder i sundhedssektoren, er omkostningerne derfor 25 pct. højere. Antallet af ikkemomspligtige 

virksomheder er dog begrænset, og det har derfor ingen betydning for det samlede 

resultat, at denne gruppe ikke behandles særskilt i målingen. 


Udgift til lovpligtig revision 

Omkostningerne til lovpligtig revision for en gennemsnitlig B virksomhed er i en særskilt 

undersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af revisorer opgjort til 15.324 kr. 5 . 

Omkostningerne for gruppen af C virksomheder er estimeret ud fra interview med 

virksomheder og revisionsfirmaer samt for gruppen af store C virksomheder på baggrund 

af en stikprøve på 100 årsregnskaber indleveret i 2003. Tabellen nedenfor opsummerer 

virksomhedernes omkostninger til lovpligtig revision. 

Tabel 2.4: Udgift til lovpligtig revision 

B virksomhed C-mellem C-stor 

Honorar 15.324 kr. 100.000 kr. 285.000 kr. 

Udover de tre grupper af virksomheder, der er defineret i forhold til lovgivningens krav, 

har det vist sig nødvendigt at standardisere omkostningerne for en særskilt gruppe af 

B virksomheder, nemlig selskaber, der alene er oprettet af finansielle eller skattemæssige 

årsager. Aktiviteten i disse selskaber er begrænset i forhold til aktiviteten i 

de erhvervsmæssige B virksomheder, og regnskabet udarbejdes stort set altid af revisoren. 

For denne type selskaber er de samlede omkostninger skønnet til 5.000 kr., 

der dækker både udarbejdelsen af regnskabet og revisionspåtegningen. Af denne 

omkostning er 20 pct. henført som et krav fra skattelovgivningen. 

2.5. Dataindsamling 

Målingen af virksomhedernes tidsforbrug, forbundet med efterlevelse af informationsforpligtigelser 

til offentlige myndigheder, sker med AMVAB metoden på baggrund af 

dybdegående interview med et udvalg af berørte virksomheder. I disse interview tages 

der udgangspunkt i de aktiviteter, virksomhederne skal gennemføre for at efterleve 

informationsforpligtigelserne. På baggrund af data fra interviewene foretages der efterfølgende 

en standardisering af tidsforbruget for den normalt effektive virksomhed. 

Årsregnskabsloven indeholder forskellige krav til regnskabernes omfang og indhold alt 

efter virksomhedernes størrelse. Omfanget og kompleksiteten af budskaber, der skal 

opfyldes, er således forskellig for hhv. A, B, C og D-virksomheder. Det må derfor 

forventes, at tidsforbruget i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab også er 

forskellig for disse kategorier af virksomheder. 

5 

’Revisionshonorar for B-virksomheder med en vis erhvervsaktivitet’, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 

december 2003. Revisionshonoraret er i denne undersøgelse beregnet på baggrund 

af en spørgeskemaundersøgelse blandt statsautoriserede og registrerede revisorer for 303 

virksomheder. 


A virksomhederne er ikke omfattet af nærværende måling, mens D virksomhederne i 

opregningen indgår i gruppen af store C virksomheder, jf. afsnit 2.1. ovenfor. I målingen 

segmenteres virksomhederne derfor kun i forhold til, om de tilhører kategorien B, 

C mellem eller C stor. Inden for hver af disse kategorier er der gennemført 

interview med 10 virksomheder, hvor der er tilstræbt så bred en repræsentation som 

mulig i forhold til branche og størrelse. Tabellen nedenfor opsummerer den samlede 

fordeling af de interviewede virksomheder. I bilag 1 er fordelingen givet for hver kategori 

af virksomheder. 

Tabel 2.5: Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse 

0-50 51-250 250(+) I alt 

Fremstilling 1 6 1 8 

Bygge og anlæg 2 1 3 

Handel og reparationsvirksomhed 3 3 6 

Hotel og restaurationsvirksomhed 1 1 2 

Transportvirksomhed 1 1 1 3 

Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) 5 1 2 8 

I alt 13 12 5 30 

Der er endvidere gennemført interview med 10 revisionsfirmaer omkring revisorernes 

arbejde med årsregnskabsloven. Det er valgt at inddrage revisorer i undersøgelsen, 

da stort set alle virksomheder i større eller mindre omfang lader revisoren udarbejde 

årsregnskabet. Revisorernes vurdering har endvidere været anvendt i standardiseringen 

af tidsforbruget som ekspertvurderinger, specielt af tidsforbruget forbundet med 

budskaber på et detaljeret niveau og i forhold til vurdering af konsekvenserne af den 

nye årsregnskabslov. 

2.6. Standardisering af tidsforbrug 

I dette afsnit beskrives standardiseringen af virksomhedernes tidsforbrug på administrative 

aktiviteter og fordelingen af dette på medarbejdergrupper. Standardiseringen 

er foretaget på baggrund af data indsamlet i interviewene med virksomheder og 

revisorer. 

2.6.1. Standardisering af tidsforbrug på budskaber 

Tidsforbruget på administrative aktiviteter og opfyldelsen af de enkelte budskaber er 

foretaget ved at kombinere data fra interviewene med virksomheder og revisionsfirmaer. 


Revisorernes indsigt i lovens indhold og fokus på, hvor lang tid, der skal bruges til 

udarbejdelse af et årsregnskab betyder, at revisorerne kan vurdere tidsforbruget med 

større sikkerhed end virksomhederne og specielt i forhold til de enkelte budskaber. I 

basismålingen var det således muligt at indsamle skøn for revisorernes tidsforbrug på 

de enkelte budskaber for alle tre kategorier af virksomheder. 

Informationsindsamling er en af de mest ressourcekrævende aktiviteter i forbindelse 

med udarbejdelse af årsregnskabet, specielt i forbindelse med den lovpligtige revision 

og som forberedelse af materiale til revisoren, når denne udarbejder regnskabet. Virksomhederne 

kan med rimelig sikkerhed skønne over den samlede tid, der anvendes 

på informationsindsamlingen, der typisk varetages af bogholderifunktionen, men har 

vanskeligt ved at fordele tiden på de enkelte budskaber. Fordelingen er derfor foretaget 

på baggrund af revisorernes skøn over tidsforbrug på de enkelte budskaber. 

De mest sikre vurderinger af tidsforbruget fra interviewene med virksomhederne er på 

de budskaber, der kræver særskilt aktivitet i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. 

Dette er budskaber, der enten ikke findes i virksomhedens bogholderisystemet, 

eller hvor der i forbindelse med årsregnskabet skal indsamles yderligere information. 

Eksempler er ledelsesberetningen, specifikationen af eksterne udgifter, personalenoten 

og skat af årets resultat. 

Standardiseringen af tidsforbruget på budskaber, som virksomhederne kun i særlige 

tilfælde skal opfylde, er baseret på revisorernes skøn. Blandt de interviewede virksomheder 

er der således kun få eller ingen, der har opfyldt disse særlige budskaber, 

og der er derfor ikke indhentet data, som en standardisering af omkostningerne kan 

baseres på. På tidspunktet for basismålingens gennemførelse var der for eksempel 

ingen af de interviewede virksomheder, der havde skiftet regnskabspraksis, og de 

kunne derfor ikke skønne over tidsforbruget ved opfyldelse af dette budskab i tilfælde 

af ændringer. 

Tidsforbruget på de enkelte budskaber er således i høj grad baseret på revisorernes 

vurdering. For B virksomhederne og de mellemstore C virksomheder er dette 

uproblematisk, da det normalt er revisoren, der udarbejder regnskabet for disse virksomheder. 

For de store C-virksomheder kan tilgangen diskuteres, da en stor del af 

disse virksomheder selv udarbejder regnskabet. Arbejdet med årsregnskabet i disse 

virksomheder er dog i stort omfang tilrettelagt på samme måde som hos revisionsfirmaerne. 

I flere af de interviewede store C virksomheder havde den regnskabsansvarlige 

således tidligere været beskæftiget som revisor. 


Bilag 2 viser fordelingen af omkostningerne på de enkelte budskaber. 

2.6.2. Aktivitetsfordeling og omkostninger for B-virksomheder 

I dette afsnit beskrives standardiseringen af omkostningerne for kategorien af Bvirksomheder. 

En del af B-virksomhederne er alene oprettet af skattemæssige og finansielle hensyn. 

Regnskaber for denne type selskaber udarbejdes af revisoren, uden at der er medarbejdere 

i selskabet involveret. For denne gruppe af virksomheder er omkostningerne 

estimeret til 5.000 kr. for såvel regnskabsudarbejdelsen som den lovpligtige revision, 

jf. tidligere. Denne gruppe af virksomheder er ikke inkluderet i det følgende. 

I standardiseringen af tidsforbruget for B virksomhederne er det antaget, at den normalt 

effektive virksomhed har outsourcet regnskabet 100 pct. til revisoren. Antagelsen 

er baseret på: 

• Interviewene med revisionsfirmaerne i basismålingen, der alle angiver, at langt 

størsteparten af deres klienter blandt B virksomhederne outsourcer hele årsregnskabsudarbejdelsen 

til revisoren. 

• En rundspørge blandt partnerne hos Mortensen & Beierholm, der viser, at det kun 

er 3 pct. af klienterne blandt B virksomhederne, der selv udarbejder regnskabet. 

• En gennemgang af 1.000 tilfældigt udvalgte årsregnskaber indleveret til Erhvervsog 

Selskabsstyrelsen i 2001. Gennemgangen viste, at 93 pct. af B virksomhedernes 

regnskaber er trykt på revisorfirmaets papir, hvilket indikerer, at det er revisoren, 

der har udarbejdet regnskabet. 

Set i forhold til de administrative aktiviteter, der skal udføres i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen, 

er der en forholdsvis klar arbejdsdeling mellem revisoren og 

virksomheden. I virksomhederne bruges der primært tid på indsamling af information 

samt møder med revisoren. Der anvendes derudover begrænset tid på vurderinger i 

samarbejde med revisoren og kontrol i forbindelse med den endelige godkendelse af 

regnskabet. 

Revisoren bruger tid på beregninger, beskrivelser i tekst, tal opstillinger, kontrol og 

korrektioner. Revisoren er endvidere ansvarlig for skrivning og layout af regnskabet 

samt indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Data fra interviewene om virksomhedernes og revisorernes tidsforbrug på de forskellige 

administrative aktiviteter er kombineret med hhv. den eksterne og den interne 


timeomkostning. Derved er det muligt at fordele de samlede omkostninger ved udarbejdelse 

af årsregnskabet for B virksomhederne, jf. tabellen nedenfor. 

Tabel 2.6: Fordeling af omkostninger på administrative aktiviteter i B virksomheder i forbindelse 

med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig revision). 



Vurdering 

Beregninger 

Beskrivelser, 

tekst 

Ledelsesberetning og 

påtegning 10% 30% 35% 25% 100% 



Aktiver 35% 15% 15% 15% 10% 5% 5% 100% 

Passiver 35% 15% 15% 15% 10% 5% 5% 100% 

Egenkapitalopgørelse 50% 50% 

Koncernregnskab/forhold* 15% 10% 25% 10% 15% 20% 5% 100% 

Revisionspåtegning 15% 10% 5% 10% 10% 50% 100% 

Vægtet total 21% 16% 13% 5% 11% 10% 3% 19% 3% 100% 

*For de virksomheder, der skal afgive oplysninger om koncernforhold 

På baggrund af frekvenserne, hvormed de enkelte budskaber opfyldes, er omkostningerne 

for en normal effektiv B virksomhed beregnet. I det følgende tages der dermed 

højde for, at ikke alle B virksomheder opfylder alle budskaber. 

Beregningen viser, at den normalt effektive B virksomhed bruger i alt 25,1 timer internt, 

jf. tabellen nedenfor. Regnskabschefen bruger mest tid på årsregnskabet, nemlig 

13,6 timer, mens medarbejderne i bogholderiet bruger 8,1 timer. Virksomhedens 

direktør og bestyrelse bruger 3,3 timer. 

Talopstilling 

Kontrol 

AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven 39 

Korrektion 



Andet 

I alt

Tabel 2.7: Internt tidsforbrug og udgift til ekstern assistance ved aflæggelse af årsregnskab for 

en normalt effektiv B-virksomhed 

Regnskabs Direktør/ Interne timer Intern om- Ekstern om- Omkostning 

Bogholderi chef Ledelse i alt kostning i alt kostning i alt i alt 


påtegning 0,0 1,5 1,8 3,3 951 730 1.681 

Anv. regnskabspraksis 0,0 0,0 0,0 0,0 0 520 520 

Resultatopgørelsen 0,8 0,6 0,0 1,4 355 3.660 4.015 

Aktiver 0,3 2,0 0,0 2,4 644 2.839 3.483 

Passiver 0,0 0,5 0,0 0,5 140 1.929 2.069 

Egenkapitalopgørelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0 200 200 

Koncernforhold* 0,0 0,0 0,0 0,0 0 56 56 

Revisionspåtegning 7,0 9,0 1,5 17,5 4.580 15.324 19.904 

I alt 8,1 13,6 3,3 25,1 6.669 25.260 31.929 

*Omkostningen for oplysning om koncernforhold er 400 kr. for de virksomheder, hvor oplysningerne skal 

afgives. 

Den interne omkostning beregnes ud fra lønomkostningen inkl. overhead, jf. afsnit 

2.4. Omkostningen er for medarbejdere i bogholderifunktionen 231 kr. pr. time, for 

regnskabschef, økonomichef mv. 280 kr. pr. time og for direktør/ledelse 295 kr. pr. 

time. Den samlede interne omkostning bliver dermed 6.669 kr. 

Den normalt effektive B virksomhed har årlige omkostninger til revisoren på ca. 

25.000 kr. i alt, hvoraf ca. 15.000 kr. er lovpligtig revision. De samlede årlige omkostninger 

ved aflæggelse af årsregnskab bliver således 31.929 kr. Dette beløb er, som 

nævnt, eksklusiv de omkostninger, der er henført til skat, jf. afsnit 2.2. Uden denne 

afgrænsning er omkostningen 39.637 kr., hvoraf 31.003 kr. er ekstern assistance og 

honorar for lovpligtig revision. 

2.6.3. Aktivitetsfordeling og omkostninger for C-virksomheder 

For gruppen af B virksomheder tegnede der sig på baggrund af basismålingen et meget 

klart billede af, at den typiske virksomhed outsourcer regnskabsudarbejdelsen 100 

pct. For gruppen af C virksomheder er billedet mindre klart: 

• Interviewene med virksomheder og revisorer viser, at hovedparten af de store C 

virksomheder selv udarbejder regnskabet, mens det kun er lidt under halvdelen af 

de interviewede mellemstore C virksomheder, der selv laver regnskabet. 

• En survey blandt partnerne hos Mortensen & Beierholm viser, at 6 pct. af de mellemstore 

C virksomheder selv udarbejder regnskabet, mens andelen blandt de 

store C virksomheder er ca. 50 pct. 


• En gennemgang af 1.000 tilfældigt udvalgte årsregnskaber indleveret til Erhvervsog 

Selskabsstyrelsen i 2001 indikerer, at 70 pct. af de store og 35 pct. af de mellemstore 

Cvirksomheder selv udarbejder regnskabet 

Resultaterne indikerer, at hovedparten af de store C virksomheder selv udarbejder 

regnskabet, mens hovedparten af de mellemstore C virksomheder har outsourcet 

regnskabet til revisoren. I den følgende standardisering af omkostningerne for normalt 

effektive virksomheder tages der udgangspunkt i hhv. en mellemstor C virksomhed, 

der outsourcer årsregnskabet 100 pct., og en stor C virksomhed, der selv udarbejder 

regnskabet. I opregningen af byrderne til samfundsniveau tages der højde for, at det 

ikke er alle store C virksomheder, der selv laver regnskabet, og at det ikke er alle mellemstore 

C virksomheder, der outsourcer regnskabsudarbejdelsen til revisoren. 

Mellemstore C virksomheder 

De mellemstore C virksomheder ligner på mange måder B irksomhederne i forhold til 

aflæggelse af årsregnskabet. Arbejdsdelingen mellem virksomhed og revisor er således 

stort set den samme og fordelingen på administrative aktiviteter dermed også den 

samme. 

Der er dog forskel i forhold til udarbejdelse af ledelsesberetningen, som de mellemstore 

C virksomheder selv udarbejder. Da der stilles flere krav til beretningens indhold for 

C virksomhederne, bruges der mere tid på indsamling af information, og mere tid på 

interne møder omkring beretningens indhold. 


Tabel 2.8: Fordeling af omkostninger på administrative aktiviteter i mellemstore C virksomheder 

i forbindelse med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig 

revision). 



Vurdering 


Beregninger 

Beskrivelser, 

tekst 

Ledelsesberetning 20% 10% 40% 15% 15% 100% 

Anv. Regnskabspraksis 50% 50% 100% 

Resultatopgørelsen 15% 15% 30% 20% 15% 5% 100% 

Aktiver 40% 15% 15% 15% 10% 5% 100% 

Passiver 40% 15% 15% 15% 10% 5% 100% 


Egenkapitalopgørelse 50% 50% 100% 


Koncernregnskab/forhold* 25% 10% 20% 10% 10% 20% 5% 100% 

Revisionspåtegning 35% 10% 5% 10% 10% 25% 5% 100% 

Vægtet total 28% 12% 15% 8% 10% 10% 3% 3% 11% 1% 100% 

*For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold. 

I den normalt effektive mellemstore C virksomhed bruges der i alt 76.5 timer på udarbejdelsen 

af årsregnskabet 6 . Set i forhold til B virksomhederne udføres en større del 

af arbejdet af medarbejdere i bogholderifunktionen, hvilket skyldes et større behov for 

informationsindsamling i den mellemstore virksomhed, der typisk varetages af bogholderifunktionen. 

Den interne omkostning beregnes ud fra lønomkostningen, inkl. 

overhead, jf. afsnit 2.4. Omkostningen for medarbejdere i bogholderifunktionen er 231 

kr. pr. time for regnskabschef, funktionschef mv. 326 kr. pr. time og for direktør/ledelse 

484 kr. pr. time. Den samlede interne omkostning bliver dermed 20.851 kr. 

Ligesom for B virksomhederne er omkostningen til lovpligtig revision den største post. 

De mellemstore C virksomheder anvender dog også en del ressourcer på informationsindsamling 

til regnskabets tal del, hvor særligt balancen er ressourcekrævende. 

6 Som for B virksomhederne er frekvenserne, hvormed de enkelte budskaber opfyldes, an- 

vendt til beregning af omkostningerne for en normal effektiv C mellem virksomhed. Der tages 

dermed højde for, at ikke alle C mellem virksomheder opfylder alle budskaber. 


Kontrol 

Korrektion 



Andet 

I alt

Tabel 2.9: Internt tidsforbrug og eksterne omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab for en 

normalt effektiv mellemstor C virksomhed 

Regn- 

Intern Ekstern 

skabs Direktør/ Interne omkostning omkostning Omkostning 

Bogholderi chef Ledelse timer i alt i alt i alt i alt 

Ledelsesberetning 0,0 0,8 3,8 4,5 2.328 5.500 7.828 

Anvendt regnskabspraksis 0,0 0,0 0,0 0,0 0 400 400 

Resultatopgørelsen 7,5 1,6 0,0 9,0 2.260 4.704 6.964 

Aktiver 9,2 3,4 0,0 12,6 3.360 5.453 8.813 

Passiver 5,8 2,4 0,0 8,2 2.140 3.324 5.464 

Pengestrømsopgørelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0 1.970 1.970 


Hoved nøgletalsoversigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0 711 711 

Koncernregnskab* 0,0 0,0 0,0 0,0 0 2.340 2.340 


Total 55,0 16,7 4,8 76,5 20.851 124.640 145.491 

*For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold, 

er omkostningen 8.800 kr. 

Den normale C virksomhed har i alt årlige omkostninger til revisoren på ca. 125.000 

kr., hvoraf de 100.000 kr. er lovpligtig revision. De samlede årlige omkostninger for en 

normal mellemstor C virksomhed ved aflæggelse af årsregnskab bliver således 

145.491 kr. Uden afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er omkostningen 

162.004 kr., hvoraf 135.082 er eksterne omkostninger. 

Store C virksomheder 

De store C virksomheder adskiller sig fra B virksomhederne og de mellemstore C 

virksomheder ved, at de selv udarbejder årsregnskabet, således at det er klart til 

lovpligtig revision. 

De store C virksomheders bogføringssystemer er udviklet som en del af det interne 

ledelsesinformationssystem, hvorfra der månedligt udarbejdes regnskaber omkring 

virksomhedens udvikling. Månedsregnskaberne indeholder i stort omfang de samme 

oplysninger, som indgår i årsregnskabet. Når bogholderiet er ajourført og afstemt, kan 

en stor del af årsregnskabet derfor trækkes direkte fra bogholderisystemet. 

Tilrettelæggelsen af arbejdet med årsregnskabet i de store C virksomheder er i høj 

grad identisk med den måde, revisorerne har tilrettelagt arbejdet på, når de udarbejder 

årsregnskab for B og C virksomhederne. 


Den væsentligste forskel i forhold til B og C mellemstore virksomheder er således, at 

de store C virksomheder råder over avancerede bogholderisystemer internt i virksomheden, 

hvorfra årsregnskabets tal del direkte kan trækkes, mens B- og C mellemstore 

virksomheder outsourcer regnskabet til revisorer, der anvender systemer af samme 

type. Samlet set er der derfor ikke markant forskel på fordelingen af omkostningerne 

på administrative aktiviteter mellem de forskellige kategorier af virksomheder. 

De store virksomheder bruger forholdsvis mere tid på interne møder i virksomheden i 

forbindelse med udarbejdelse af ledelsesberetningen end de øvrige kategorier af 

virksomheder, jf. tabellen nedenfor. Det skyldes, at de selv står for hele udarbejdelsen, 

og at der er flere medarbejdere involveret end i B og C mellem virksomhederne. 

De store C virksomheder bruger også forholdsmæssigt mere tid på indsamling af 

information i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabets tal del, hvilket skyldes, 

at de skal opfylde flere og mere komplekse budskaber end de mindre virksomheder. 

Tabel 2.10: Fordeling af omkostninger på administrative aktiviteter i store C virksomheder i forbindelse 

med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig 

revision). 



Vurdering 


Beregninger 

Beskrivelser, 

tekst 


påtegning 20% 10% 40% 30% 100% 

Anv. regnskabspraksis 10% 50% 40% 100% 


Aktiver 55% 10% 10% 15% 5% 5% 100% 

Passiver 55% 10% 10% 15% 5% 5% 100% 


Egenkapitalopgørelse 10% 20% 35% 30% 5% 100% 


Koncernregnskab* 25% 10% 20% 10% 10% 20% 5% 100% 

Revisionspåtegning 25% 5% 20% 40% 10% 100% 

Vægtet total 30% 6% 3% 4% 4% 2% 1% 16% 27% 7% 100% 

*For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold. 


Kontrol 

Korrektion 



Andet 

I alt

I den normalt effektive store C virksomhed bruges der i alt 166,1 timer på udarbejdelsen 

af årsregnskabet, jf. tabellen nedenfor 7 . Fordelingen af timer på medarbejdere 

viser, at medarbejderne i bogholderifunktionen i langt højere grad er involveret i regnskabsudarbejdelsen 

sammenlignet med de mellemstore C virksomheder. Dette skyldes 

først og fremmest det større behov for informationsindsamling. 

Den interne omkostning beregnes ud fra lønomkostningen, inkl. overhead, der er den 

samme som for de mellemstore C virksomheder. Den samlede interne omkostning 

bliver dermed 47.646 kr. Fordelingen af omkostninger på regnskabets hovedposter 

afviger fra den mellemstore C virksomhed ved, at der bruges forholdsmæssigt mange 

ressourcer internt i virksomheden på revisionspåtegningen, hvilket skyldes den større 

kompleksitet i de store virksomheders regnskaber. 

Tabel 2.11: Internt tidsforbrug og eksterne omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab for en 

normalt effektiv stor C-virksomhed 

Regn- 

Intern Ekstern 

skabs Direktør/ Interne omkostning omkostning Omkostning 

Bogholderi chef Ledelse timer i alt i alt i alt 

i alt 


påtegning 

0,0 3,3 5,8 9,1 3.876 0 3.876 

Anvendt regnskabspraksis 0,0 1,0 0,0 1,0 326 0 326 

Resultatopgørelsen 5,6 6,7 0,1 12,5 3.556 0 3.556 

Aktiver 5,9 7,6 0,0 13,5 3.827 0 3.827 

Passiver 3,4 4,2 0,0 7,6 2.161 0 2.161 

Pengestrømsopgørelse 0,0 2,1 0,0 2,1 695 0 695 


Hoved nøgletalsoversigt 0,0 1,0 0,0 1,0 326 0 326 

Koncernregnskab* 0,0 3,1 0,0 3,1 1.000 0 1.000 


Total 84,9 71,3 9,9 166,1 47.646 285.000 332.646 

*For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold, 

er omkostningen 3.586 kr. 

Den normale C virksomhed har i alt årlige omkostninger til revisoren på 285.000 kr., 

der udelukkende er lovpligtig revision. De samlede årlige omkostninger for en normal 

stor C virksomhed ved aflæggelse af årsregnskab bliver således 332.646 kr. Uden 

afgrænsningen til skat ville omkostningen være 340.490 kr. 

7 Som for B virksomhederne er frekvenserne, hvormed de enkelte budskaber opfyldes, an- 

vendt til beregning af omkostningerne for en normal effektiv C stor virksomhed. Der tages 

dermed højde for, at ikke alle C store virksomheder opfylder alle budskaber. 


2.7. Opskalering til samfundsniveau 

I dette kapitel opskaleres estimaterne for omkostningerne forbundet med opfyldelse af 

de enkelte budskaber til samfundsniveau. I det første afsnit beskrives frekvensen, 

hvormed budskaberne opfyldes. I det efterfølgende afsnit anvendes frekvensen til 

opregning af resultaterne fra afsnit 2.6. 

2.7.1. Frekvens af budskaber 

Årsregnskabsloven består af én informationsforpligtelse indeholdende en række budskaber, 

som virksomhederne skal opfylde. Opregningen i AMVAB metoden sker på 

baggrund af frekvensen af de enkelte budskaber. For nogle budskaber er 

frekvensen 1, da alle virksomheder i praksis skal opfylde budskabet. Et eksempel på 

dette er opgørelse af egenkapital. Andre budskaber er det kun et fåtal af virksomhederne 

der skal opfylde, f.eks. ekstraordinære poster i forbindelse med resultatopgørelsen. 

Det findes ikke i dag en database, hvor frekvensen af de enkelte budskaber i årsregnskabsloven 

er opgjort, og det har derfor været nødvendigt at estimere frekvensen i 

forbindelse med nærværende måling. Der er således foretaget en gennemgang af 

1.000 regnskaber trukket som en tilfældig stikprøve fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens 

register over indleverede regnskaber i perioden december 2002 til november 

2003. 

På baggrund af gennemgangen af de 1.000 regnskaber er antallet af hhv. B-, Cmellem 

og C-store virksomheder estimeret. Endvidere er regnskaber uden eller med 

meget begrænset egentlig driftsaktivitet identificeret. Disse selskaber er typisk "små" 

holdingselskaber, hvis formål alene er ejerskab af et underliggende driftsselskab, 

komplementar anpartsselskaber og selskaber med en meget begrænset udlejningsaktivitet. 

Selskaberne i denne kategori - i det følgende benævnt som - "B - Finansielle 

og skattemæssige formål" er karakteriseret ved, at de indeholder meget få regnskabsposter. 

Baseret på stikprøven blev der i perioden december 2002 til november 2003 indleveret 

ca. 117.000 regnskaber fra B virksomheder, heraf ca. 46.000, der tilhører kategorien 

’B - Finansielle og skattemæssige formål’, jf. tabellen nedenfor. Der blev indleveret 

ca. 5.700 regnskaber fra C mellem virksomheder og ca. 3.700 regnskaber fra Cstore 

virksomheder. 


Tabel 2.12: Estimeret antal B og C virksomheder på baggrund af stikprøve af årsregnskaber 


B – Erhvervsmæssige formål 57 71.316 

B – Finansielle og skattemæssige formål 36 45.567 

Mellemstore C-virksomheder 5 5.680 

Store C-virksomheder 3 3.660 

I alt 100 126.223 

Skønnet over frekvenserne på de enkelte budskaber er givet i bilag 3. Det skal bemærkes, 

at det ikke har været muligt at estimere frekvensen på de enkelte budskaber 

under anvendt regnskabspraksis, da langt størsteparten af virksomhederne kun opfylder 

ét budskab, nemlig ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. Opregningen 

til samfundsniveau for anvendt regnskabspraksis er derfor kun foretaget for 

tidsforbruget forbundet med dette budskab, der er opregnet til samfundsniveau ud fra 

antallet af virksomheder. 

2.7.2. Årlige omkostninger på samfundsniveau 

Virksomhedernes omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab estimeres som summen 

af omkostningerne ved udarbejdelse af de enkelte budskaber. For hvert budskab 

beregnes omkostningen som: 

Tidsforbrug × Omkostning (Internt) 

+ Tidsforbrug × Omkostning (Eksternt) 

= Samlet omkostning i normalt effektiv virksomhed 

Den samlede omkostning ganges derefter med antallet af gange, budskabet opfyldes i 

alt, dvs. frekvensen af det enkelte budskab. 

Tabellerne nedenfor opsummerer omkostningerne på samfundsniveau for de tre kategorier 

af virksomheder på regnskabets hovedposter. 

I kategorien af B virksomheder skelnes der mellem selskaber oprettet til erhvervsmæssige 

formål og selskaber oprettet til skattemæssige eller finansielle formål: 


Den normale virksomhed i den første gruppe har outsourcet hele udarbejdelsen af 

årsregnskabet til revisoren, og virksomhedens interne tidsforbrug er begrænset til 

informationsindsamling og møder med revisoren i forbindelse med lovpligtig revision. 

Den største post for er den lovpligtige revision, som i gennemsnit koster Bvirksomhederne 

15.324 kr. 

For gruppen af B virksomheder oprettet til finansielle eller skattemæssige formål udarbejdes 

regnskabet af revisoren. Inklusiv lovpligtig revision er den samlede omkostning 

for denne type selskaber 4.000 kr. 

Tabel 2.13: Omkostninger på samfundsniveau (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab for B- 

virksomheder 

Selskaber med erhvervsmæssigt formål 

Interne 

omkostninger 


Eksterne 


Omkostninger 

i alt 

Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 68 52 120 

Anvendt regnskabspraksis 0 37 37 

Resultatopgørelsen 25 261 286 

Aktiver 46 202 248 

Passiver 10 138 148 

Egenkapitalopgørelse 0 14 14 

Koncernregnskab 0 4 4 

Revisionspåtegning 327 1.093 1.419 

I alt 476 1.801 2.277 

Selskaber med finansielle og skattemæssige 

formål 

I alt 182 182 

Total 476 1.984 2.459 

For C virksomhederne skelnes der i opregningen mellem, om virksomheden har outsourcet 

regnskabsudarbejdelsen til revisoren eller selv udarbejder regnskabet, jf. 

afsnit 2.6.3. 

Antallet af hhv. mellemstore og store C virksomheder, der har outsourcet regnskabet, 

estimeres på baggrund af en gennemgang af 1.000 regnskaber, der er foretaget i 

forbindelse med basismålingen. Tabellen nedenfor opsummerer antallet af virksomheder, 

der outsourcer i de to kategorier. Andelen er vurderet ud fra, om regnskabet er 

trykt på revisorens papir.

Tabel 2.14: Andel C virksomheder, der har outsourcet regnskabsudarbejdelsen til revisoren 

Mellemstor C virksomhed Stor C virksomhed 

Andel, der har outsourcet regnskabet 65% 30% 

Interviewene i basismålingen har vist, at tilrettelæggelsen og arbejdsomfanget i 

forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet i C virksomhederne først og fremmest 

afhænger af, hvorvidt virksomheden selv laver regnskabet eller har outsourcet regnskabsudarbejdelsen 

til revisoren. Forskellene i omkostningerne i de mellemstore og 

store C virksomheder, der hhv. outsourcer regnskabsudarbejdelsen og selv laver 

regnskabet, er derfor alene tiden, der anvendes på de særlige budskaber for store C 

virksomheder, tiden, der anvendes internt i forbindelse med lovpligtig revision og 

honoraret til lovpligtig revision. 

Opregningen af byrderne til samfundsniveau for C virksomhederne foretages dermed 

for grupper af virksomheder: 

• Mellemstore C virksomheder, der outsourcer regnskabet til revisoren: De standardiserede 

omkostninger for denne type virksomhed er i gennemsnit 145.491 kr., jf. 

tabel 2.9. 

• Mellemstore C virksomheder, der selv laver regnskabet: Regnskabsudarbejdelsen 

er som i en typisk stor C virksomhed med undtagelse af de særlige budskaber, der 

kun gælder for store C virksomheder. De standardiserede omkostninger for denne 

type virksomhed er i gennemsnit 129.196 kr. 

• Store C virksomheder, der selv laver regnskabet: De standardiserede omkostninger 

for denne type virksomhed er i gennemsnit 332.646 kr., jf. tabel 2.11. 

• Store C virksomheder, der outsourcer regnskabet til revisoren: Regnskabsudarbejdelsen 

er som i den typiske mellemstore C virksomhed med undtagelse af 

de særlige budskaber, der kun gælder for store C virksomheder. De standardiserede 

omkostninger for denne type virksomhed er i gennemsnit 357.987 kr. 

I opregningen til samfundsniveau er det med denne tilgang muligt at tage højde for, at 

det ikke er alle mellemstore C-virksomheder, der outsourcer regnskabet, og at det ikke 

er alle store C virksomheder, der selv laver regnskabet. 


Omkostningerne på samfundsniveau for de mellemstore C-virksomheder udgør i alt 

789 mio. kr. Som for B virksomhederne er den største omkostning forbundet med 

revisionspåtegningen, hvor den eksterne udgift for en typisk virksomhed udgør 

100.000 kr. 

Tabel 2.15: Omkostninger på samfundsniveau (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab for mellemstore 

C virksomheder 

Interne 



Eksterne 


Omkostninger 

i alt 

Ledelsesberetning og -påtegning 16 20 37 



Aktiver 20 20 40 


Pengestrømsopgørelse 1 7 9 


Hoved nøgletalsoversigt 1 3 3 


Revisionspåtegning 61 568 629 

I alt 130 659 789 

De samlede omkostninger for de store C virksomheder udgør 1.238 mio. kr. Som for 

de øvrige virksomheder er den største post revisionspåtegningen, hvor udgiften til 

revision udgør 285.000 kr. 

Tabel 2.16: Omkostninger på samfundsniveau (1.000 kr.) ved aflæggelse af årsregnskab for store 

C virksomheder 

Interne 


Eksterne 


Omkostninger 

i alt 

Ledelsesberetning og l-påtegning 12 6 19 



Aktiver 13 6 19 


Pengestrømsopgørelse 2 2 4 


Hoved nøgletalsoversigt 1 1 2 


Revisionspåtegning 116 1.043 1.159 

I alt 168 1.070 1.238

De samlede omkostninger for danske virksomheder i forbindelse med aflæggelse af 

årsregnskab efter kravene i årsregnskabsloven er dermed i alt ca. 4,5 mia. kr., hvoraf 

185 mio. kr. kan henføres til selskaber, der ikke er oprettet med erhvervsmæssige 

formål. For de øvrige virksomheder er såvel de totale omkostninger ved udarbejdelse 

af årsregnskab som omkostningerne efter afgrænsning til skat, fordelt på regnskabets 

hovedelementer i tabellen nedenfor. 

Sammenfattende fremgår det af tabellen, at ca. 75 pct. af de samlede omkostninger 

kan henføres til den lovpligtige revision, og at ca. 25 pct. anvendes til selve udarbejdelsen 

af regnskabet. Blandt posterne i regnskabets tal del er det udarbejdelse af resultatopgørelse 

og opgørelsen af aktiver, der er mest ressourcekrævende. 

Tabel 2.17: Samlede omkostninger (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab opgjort på hovedelementer 

(ekskl. B virksomheder oprettet med finansielle eller skattemæssige formål) 

Samlede Omkostninger 

omkostninger ved som følge af krav 

udarbejdelse af i årsregnskabslo- 

Interne Eksterne 

årsregnskab 

ven pct. omkostninger omkostninger 

Ledelsesberetning 260 175 4,1 97 78 

Anv. regnskabspraksis 40 40 0,9 1 39 

Resultatopgørelsen 560 336 7,8 52 284 

Aktiver 536 308 7,2 79 229 

Passiver 277 184 4,3 30 154 

Pengestrømsopgørelse 13 13 0,3 3 9 

Egenkapitalopgørelse 16 16 0,4 0 15 

Hoved nøgletalsoversigt 5 5 0,1 1 3 

Koncernregnskab 20 20 0,5 5 15 

Revisionspåtegning 3.208 3.208 74,5 504 2.704 

I alt 4.935 4.304 100,0 774 3.531 


Tabel 2.18: Fordeling af omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af hovedelementerne i 

årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig revision) 



Vurdering 


Beregninger 

Beskrivelser, 

tekst 


påtegning 13% 24% 37% 6% 20% 100% 



Aktiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% 

Passiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% 


Egenkapitalopgørelse 49% 1% 49% 100% 


Koncernregnskab 23% 10% 21% 10% 11% 20% 5% 100% 

Revisionspåtegning 20% 9% 4% 8% 8% 5% 45% 3% 100% 

Vægtet total 23% 14% 12% 5% 10% 9% 3% 2% 19% 3% 100% 

De samlede omkostninger på samfundsniveau er fordelt på administrative aktiviteter i 

tabellen ovenfor. Da størsteparten af de samlede omkostninger kan henføres til kategorien 

af B-virksomheder, er fordelingen stort set identisk med fordelingen for denne 

gruppe af virksomheder. 


Kontrol 

Korrektion 



Andet 

I alt

3. Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber 

I basismålingerne med AMVAB metoden estimeres virksomhedernes omkostninger 

på et højt detaljeringsniveau. Målingerne afdækker derfor, hvilke krav i årsregnskabsloven, 

der pålægger virksomhederne store omkostninger og dermed også, hvilke krav, 

der har størst betydning for de administrative byrder. Dette er et værdifuldt input i arbejdet 

med regelforenkling, da indsatsen dermed kan fokuseres på de områder, der i 

særlig grad skaber administrative byrder. 

Det er dog ikke tilstrækkeligt alene at se på omkostningerne i en vurdering af konsekvenserne 

af en regelændring, der også bør omfatte, hvilke samfundsmæssige hensyn, 

der ligger til grund for det pågældende budskab. I praksis kan det endvidere vise 

sig vanskeligt at ændre på lovgivningen, hvis der er tale om krav der implementerer 

EU-regulering. Opgørelsen af omkostningerne kan med andre ord ikke stå alene, men 

skal suppleres med andre undersøgelser. 

De følgende tabeller indeholder en opgørelse af de mest omkostningstunge budskaber 

i årsregnskabsloven for hhv. B og C virksomheder. Det skal til opgørelsen bemærkes, 

at en del af omkostningerne forbundet med nogle af budskaberne er henført 

til skattelovgivningen. Ophævelse af kravet i årsregnskabsloven vil derfor kun have 

effekt på de administrative byrder, hvis kravet samtidig ophæves i skattelovgivningen. 

Ophæves kravet ikke begge steder, vil omkostningen blot vil blive overført fra én lovgivning 

til en anden. Ophæves kravet begge steder vil effekten til gengæld være større. 

Omkostninger for B virksomhederne 

I tabellen på næste side er antallet af B virksomheder, der opfylder de enkelte budskaber 

og omkostningerne på samfundsniveau opgjort for de 50 budskaber, der er 

forbundet med størst omkostninger for gruppen af B virksomheder 8 . 

De samlede omkostninger forbundet med de 50 budskaber udgør 2.274 mio. kr. Stort 

set alle omkostninger for B virksomhederne kan dermed henføres til disse budskaber, 

hvis omkostninger totalt set er 2.277 mio. kr., jf. tabel 2.13 9 . 

8 

Opgørelsen er ekskl. B virksomheder oprettet med finansielle eller skattemæssige formål, da omkostningerne 

for denne gruppe virksomheder ikke er opgjort for de enkelte budskaber. 

9 

Opgørelsen af er ekskl. den del af omkostningerne, der er forbundet med skatteopgørelsen. For nogle 

af budskaberne er de samlede omkostninger forbundet med opfyldelse af budskabet derfor større. Andelen 

der er henført til skattelovgivningen på de enkelte budskaber fremgår af bilag 3. 


Den klart største omkostning er lovpligtig revision med en samlet omkostning på 1,1 

mia. kr. Alle virksomheder er omfattet af dette krav og betaler i gennemsnit et revisionshonorar 

på 15.324 kr. Virksomhederne har også store omkostninger internt i forbindelse 

med den lovpligtige revision, hvor omkostningerne på samfundsniveau for 

Revisionsbesøg af ekstern revisor og Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale 

udgør hhv. 240 mio. kr. og 86 mio. kr. Samlet udgør omkostningerne 

forbundet med aktiviteterne på disse tre dele dermed ca. 1,4 mia. kr., svarende til 62 

pct. af B virksomhedernes samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab. 

Stort set alle B virksomhederne opfylder budskabet om opgørelse af Tilgodehavender 

og igangværende arbejder. Da der bruges forholdsvis meget tid såvel internt i virksomheden 

(2 timer) som eksternt (4 timer) på dette budskab 10 , er omkostningerne på 

samfundsniveau de højeste, bortset fra den lovpligtige revision. De samlede omkostninger 

for dette budskab er reelt dobbelt så stor, da halvdelen af omkostningen er 

henført til skattelovgivningen, jf. bilag 3. 

Det kan også bemærkes, at underskrift og datering i forbindelse med ledelsesberetningen 

er forbundet med forholdsvis store omkostninger. Det skyldes, at der til dette 

budskab er henført den tid, virksomhedens ledelse bruger på at gennemlæse og godkende 

regnskabet samt holde møde med revisoren. 

10 Tidsforbruget internt og eksternt på alle budskaber fremgår af bilag 2. 


Tabel 3.1. Budskaber med størst omkostninger på samfundsniveau for B virksomheder 11 

Omkostninger på 

Antal virksomheder samfundsniveau 

Revisionspåtegning Lovpligtig revision 71.316 1.092,8 

Revisionspåtegning Revisionsbesøg af ekstern revisor 71.316 240,2 

Aktiver Tilgodehavender og igangværende arbejder 68.792 101,8 

Revisionspåtegning Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale 71.316 86,4 

Passiver Hensatte forpligtelser 41.022 61,5 

Ledelsesberetning Underskrift og datering* 71.316 61,5 

Resultatopgørelsen Skat af årets resultat* 69.044 54,2 

Resultatopgørelsen Andre eksterne udgifter / Distributions og administrationsomkostninger* 39.760 52,8 

Passiver Kortfristede gældsforpligtelser* 71.190 52,7 

Resultatopgørelsen Af- og nedskrivninger 58.441 46,8 

Anv. Regnskabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 71.316 37,1 

Resultatopgørelsen Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v.* 58.189 36,5 

Aktiver Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden sikkerhed 36.100 28,9 

Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste* 44.178 26,5 

Aktiver Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver* 62.607 25,0 

Aktiver Varebeholdninger* 35.595 24,0 

Ledelsesberetning Økonomiske udvikling 67.529 23,6 

Ledelsesberetning Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning 62.607 21,9 

Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo og ultimo 71.316 14,3 

Resultatopgørelsen Finansielle indtægter og udgifter* 70.306 14,1 

Resultatopgørelsen Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter 67.277 13,5 

Aktiver Finansielle anlægsaktiver* 32.439 13,0 

Aktiver Immaterielle anlægsaktiver* 28.400 11,4 

Aktiver Materielle anlægsaktier* 63.743 9,6 

Resultatopgørelsen Transaktioner med nærtstående parter 43.421 8,7 

Aktiver Oplysning om værdi af leasingaktiver 7.573 8,0 

Resultatopgørelsen Nettoomsætning* 25.371 7,6 

Aktiver Værdipapirer og kapitalandele* 12.496 7,5 

Ledelsesberetning Virksomhedens hovedaktiviteter 67.529 7,4 

Passiver Langfristede gældsforpligtelser* 34.585 6,9 

Passiver Sammenligningstal for balancens poster inkl noter 67.403 6,7 

Aktiver Likvide beholdninger* 66.646 6,7 

Passiver Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet 16.030 6,4 

Aktiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver 7.700 6,2 

Aktiver Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi 2.651 6,0 

Resultatopgørelsen Vareforbrug / Produktionsomkostninger* 19.565 5,9 

Resultatopgørelsen Personaleudgifter* 55.538 5,6 

Ledelsesberetning Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling 15.778 5,5 

Passiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser 13.632 5,5 

Resultatopgørelsen Overskudsfordeling 65.510 5,2 

Passiver Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 39.003 3,1 

Resultatopgørelsen Indtægter af kapitalandele* 9.593 2,9 

Passiver Egenkapital* 71.316 2,9 

Resultatopgørelsen Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder 6.816 2,7 

Koncernregnskab Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed 23.856 1,9 

Passiver Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v 19.438 1,6 

Resultatopgørelsen Andre poster i resultatopgørelsen 2.777 1,1 

Koncernregnskab Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel mv. 13.127 1,1 

Koncernregnskab Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 5.175 1,0 

Total 71.316 2.274 

11 En del af omkostningerne forbundet med de med * markerede budskaber er henført til skattelovgivningen. Andelen 

fremgår af bilag 3. 


Omkostninger for C virksomhederne 

På samme måde som for B virksomhederne, er antallet af C virksomheder, der opfylder 

de enkelte budskaber og omkostningerne på samfundsniveau opgjort for de 50 

budskaber, der er forbundet med størst omkostninger for gruppen af C virksomheder. 

De samlede omkostninger forbundet med de 50 budskaber udgør 2.014 mio. kr., 

hvilket er stort set alle omkostningerne for C virksomhederne, der er på 2.027 mio. kr., 

jf. tabel 2.15 og tabel 2.16. 

Den klart største omkostning er lovpligtig revision med en samlet omkostning på 1,6 

mia. kr. De mellemstore C virksomheder betaler typisk 100.000 kr. i honorar og de 

store C virksomheder 285.000 kr. Virksomhederne har også store omkostninger 

internt i forbindelse med den lovpligtige revision, hvor omkostningerne på samfundsniveau 

for Revisionsbesøg af ekstern revisor og Forberedelse og udarbejdelse af internt 

regnskabsmateriale udgør hhv. 120 mio. kr. og 58 mio. kr. Samlet udgør omkostningerne 

forbundet med aktiviteterne på disse tre dele dermed ca. 1,8 mia. kr. 

Som for B virksomhederne er underskrift og datering i forbindelse med ledelsesberetningen 

forbundet med relativt høje omkostninger for C virksomhederne, hvilket som 

nævnt skyldes, at der til dette budskab er henført den tid, virksomhedens ledelse bruger 

på at gennemlæse og godkende regnskabet samt holde møde med revisoren. 

Omkostningerne forbundet med afholdelse af bestyrelsesmøde indgår ligeledes i dette 

budskab. 

Det kan også bemærkes, at C virksomhederne har forholdsvis store omkostninger 

forbundet med udarbejdelse af koncernregnskab. Det er kun ca. en tredjedel af C 

virksomhederne, der udarbejder koncernregnskab, men budskabet skaber de sjette 

højeste byrder på samfundsniveau. 


Tabel 3.2. Budskaber med størst omkostninger på samfundsniveau for C virksomheder 12 

Antal Omkostninger på 

virksomheder samfundsniveau 

Revisionspåtegning Lovpligtig revision 9.340 1.611,1 

Revisionspåtegning Revisionsbesøg af ekstern revisor 9.340 119,3 

Revisionspåtegning Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale 9.340 58,2 

Ledelsesberetning Underskrift og datering* 9.340 34,0 

Aktiver Tilgodehavender og igangværende arbejder* 9.214 18,7 

Koncernregnskab Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen mv. 3.029 12,8 

Pengestrømsopgørelse Periodens pengestrømme fordelt på aktiviteter 7.068 12,3 

Passiver Hensatte forpligtelser* 7.321 11,3 

Resultatopgørelsen Transaktioner med nærtstående parter 7.068 9,2 

Passiver Kortfristede gældsforpligtelser* 9.340 9,1 

Resultatopgørelsen Andre eksterne udgifter / Distributions og administrationsomkostninger* 7.194 7,7 

Aktiver Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver 4.670 7,0 

Aktiver Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed 6.816 6,5 

Aktiver Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver* 9.088 6,0 

Resultatopgørelsen Skat af årets resultat* 9.088 5,8 

Resultatopgørelsen Af- og nedskrivninger 6.058 5,0 

Hoved nøgletalsoversigt 5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og 8.709 4,9 

Aktiver Varebeholdninger* 8.078 4,9 

Ledelsesberetning Økonomiske udvikling 9.340 4,8 

Passiver Forklaring af hensatte forpligtelser 5.301 4,2 

Ledelsesberetning Forventede udvikling 8.583 4,2 

Anv. regnkabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 9.340 3,4 

Resultatopgørelsen Indtægter af kapitalandele* 4.039 3,4 

Aktiver Materielle anlægsaktier* 8.961 3,0 

Aktiver Finansielle anlægsaktiver* 6.942 2,7 

Passiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser 3.660 2,7 

Ledelsesberetning Virksomhedens hovedaktiviteter 9.214 2,6 

Passiver Sammenligningstal for balancens poster inkl noter 8.961 2,6 

Aktiver Værdipapirer og kapitalandele* 3.282 2,3 

Resultatopgørelsen Finansielle indtægter og udgifter* 8.961 2,2 

Resultatopgørelsen Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter 8.835 2,1 

Aktiver Immaterielle anlægsaktiver* 4.922 2,1 

Resultatopgørelsen Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v.* 8.709 2,1 

Ledelsesberetning Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning 6.816 2,0 

Ledelsesberetning Særlige forretningsmæssige og finansielle risici 4.165 1,8 

Resultatopgørelsen Overskudsfordeling 8.835 1,8 

Passiver Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet 3.408 1,7 

Passiver Langfristede gældsforpligtelser* 6.689 1,7 

Aktiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver 1.641 1,7 

Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste* 2.903 1,6 

Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og ultimo 9.340 1,5 

Aktiver Oplysning om værdi af leasingaktiver 3.155 1,5 

Ledelsesberetning Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling 3.029 1,5 

Resultatopgørelsen Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder 2.398 1,4 

Resultatopgørelsen Vareforbrug / Produktionsomkostninger* 6.058 1,3 

Resultatopgørelsen Detaljerede segmentoplysninger - ordinært resultat pr. hovedaktivitet 505 1,2 

Resultatopgørelsen Nettoomsætning* 6.311 1,2 

Resultatopgørelsen Personaleudgifter* 6.437 1,1 

Ledelsesberetning Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling 2.903 1,1 

Ledelsesberetning Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse mv. 3.282 1,1 

Total 9.340 2.014 

12 En del af omkostningerne forbundet med de med * markerede budskaber er henført til skattelovgivningen. Andelen 

fremgår af bilag 3. 


4. Bilag 1. Specifikation af basismålingen på årsregnskabsloven 

Dette bilag indeholder en detaljeret gennemgang af basismålingens centrale dele. 

4.1. Begreber og definitioner 

Dette afsnit indeholder de vigtigste begreber og definitioner, der anvendes i AMVAB 

modellen. Hovedparten af definitionerne er hentet fra ’AMVAB manualen’, Epinion, 

Erhvervs- og selskabsstyrelsen 2002. 

Administrative byrder 

De omkostninger ved de administrative aktiviteter, som virksomheder må udføre for at 

leve op til de informationsforpligtelser over for myndighederne, som er et resultat af 

national eller international regulering. 

De administrative byrder forbundet med årsregnskabsloven er således virksomhedernes 

omkostninger forbundet med udarbejdelse af regnskabet, udgiften til lovpligtig 

revision af regnskabet samt indsendelse af regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Informationsforpligtigelse 

Den passus i en lov eller reguleringstekst, som pålægger en virksomhed at fremskaffe 

eller udarbejde informationer, som virksomheder ikke kan undlade at fremskaffe eller 

udarbejde uden at komme i et modsætningsforhold til loven. 

I forbindelse med årsregnskabsloven er der tale om én informationsforpligtelse, som 

virksomhederne skal opfylde én gang om året, nemlig indsendelse af årsregnskabet til 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Budskaber 

Informationsforpligtelser består typisk af nogle budskaber, som virksomheder skal 

indsende til en offentlig myndighed. 

Årsregnskabsloven indeholder således krav om en lang række budskaber, f.eks. opgørelse 

af nettoomsætning, personaleudgifter, skat af årets resultat osv. 


Administrative aktiviteter 

De konkrete tiltag, som virksomheden må tage for at kunne opfylde en given informationsforpligtigelse. 

Aktiviteterne skal være dækkende for det samlede administrative arbejde i virksomhederne 

i forbindelse med opfyldelse af et givent budskab og dækker bl.a. informationsindsamling, 

beregninger og interne møder. 

Omkostningsparametre 

Omkostningsparametre er de konkrete udgifter, der er forbundet med de enkelte 

administrative aktiviteter, som virksomhederne skal iværksætte for at opfylde en given 

informationsforpligtigelse. 

Det kan f.eks. være den tid, som virksomheden anvender på de enkelte, administrative 

aktiviteter og udgifter til outsourcing. Sidstnævnte er ved aflæggelse af årsregnskab 

hovedsageligt udgiften til revisor. 

Normalt effektive virksomheder 

Den grundlæggende måleenhed i AMVAB modellen er en ”normal effektiv virksomhed”. 

AMVAB modellen vil blive unødig kompleks, såfremt der skulle tages selvstændige 

hensyn til virksomheder, som pga. selvforskyldte forhold oplever de administrative 

byrder som ekstremt høje. 

Frekvens af budskaber 

Opregningen i AMVAB sker på baggrund af hyppigheden – eller frekvensen – hvormed 

de enkelte budskaber på det undersøgte reguleringsområde indsendes til offentlige 

myndigheder. 

Årsregnskabslovens budskaber opfyldes med varierende frekvens. Frekvensen på 

opgørelse af f.eks. egenkapitalen er tæt på 1, da alle virksomheder, der er udarbejder 

årsregnskab, har en egenkapital. Frekvensen på budskabet om ophørende aktiviteter 

er omvendt tæt på 0, da det er meget få virksomheder, der har ophørende aktiviteter 

af et omfang, der kræves redegjort for i årsregnskabsloven. 


4.2. Omkostningsparametre 

I basismålingen segmenteres virksomhederne i kategori B og C, hvor C virksomhederne 

yderligere opdeles i mellemstore og store virksomheder. Kategoriseringen af 

virksomhederne i disse tre typer er baseret på virksomhedernes størrelse. Der er ikke 

nogen branchemæssig sammenhæng mellem kategorierne, og hver kategori dækker 

derfor virksomheder inden for alle brancher. I forbindelse med fastsættelse af omkostningerne 

for den normalt effektive virksomhed i hver kategori skal det derfor overvejes, 

hvorvidt det er rimeligt at antage ensartede omkostninger pr. arbejdstime for 

medarbejdere på tværs af brancher. 

Omkostningerne pr. arbejdstime kan opdeles i de direkte omkostninger, der er løn, 

pension mv. og indirekte omkostninger, eller overhead, der for medarbejdere i administrationen 

hovedsageligt er husleje og IT investeringer: 

Direkte lønomkostninger 

På baggrund af Danmarks Statistiks årlige lønstatistik er det muligt at sammenligne 

lønniveauet for ledelsen inden for forskellige brancher og for hhv. store og små virksomheder, 

jf. tabellen nedenfor. Det fremgår, at der større forskel på lønnen i store og 

små virksomheder end der er på lønnen i de forskellige brancher med undtagelse af 

den finansielle sektor og IT brancherne. En antagelse om samme lønomkostning på 

tværs af brancher, men forskellig lønomkostning i store og små virksomheder, forekommer 

på den baggrund rimelig. 


Tabel 4.1: Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime 13 fordelt på branche og virksomhedsstørrelse 14 , 

2002 

Over 9 ansatte Under 10 ansatte 

I alt 320 240 

Industri/håndværk 308 245 

Bygge/anlægssektoren 305 219 

Handelsvirksomheder 316 220 

Hotel/restauration 251 227 

Forretningsservice 396 249 

Andre virksomheder 344 280 

Overhead på regnskabsmedarbejdere 

Det er vanskeligere at vurdere, hvorvidt en antagelse om samme overhead pr. medarbejder 

i regnskabsfunktionen på tværs af brancher er rimelig, da der ikke findes en 

central statistisk kilde, der belyser størrelsen af overhead på afdelingsniveau i danske 

virksomheder. Som et alternativ er administrationens størrelse, opgjort i antal medarbejdere, 

beregnet på baggrund af specialkørsler på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens 

måling af administrative byrder i de såkaldte Modelvirksomheder 15 . 

Det fremgår af tabellerne nedenfor, at andelen af administrative medarbejdere er stort 

set den samme på tværs af brancher med undtagelse af landbrug, hvor der er en større 

andel af administrative medarbejdere. Dette kan dog forklares af størrelsesforskelle 

mellem brancherne, hvor hovedparten af landbrugsvirksomhederne er små virksomheder. 

Opgørelsen af administrationens størrelse i forhold til det samlede antal medarbejdere 

i virksomhederne i tabel 4.3. viser nemlig, at andelen af administrative 

medarbejdere er størst i de mindste virksomheder og mindst i de største virksomheder. 

13 

Fortjeneste i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter den enkelte medarbejders 

samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder medregnes såvel lønmodtagers 

som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, personalegoder (fri bil og telefon), løn 

under sygdom mv. og feriebetalinger. Fortjenesten er opgjort såvel inkl. som ekskl. genetillæg. Med 

præsteret arbejdstid menes den tid medarbejderen rent faktisk har været på arbejde. Den præsterede 

arbejdstid er således inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage og fraværstimer på grund 

af sygdom mv. 

14 

For en nærmere beskrivelse af den anvendte statistik henvises til afsnit 2.4.1. 

15 

En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte virksomheder. Se ’Erhvervslivet 

og reguleringen 2001-2002’ , Økonomi- og Erhvervsministeriet, Januar 2003 , for en nærmere beskrivelse. 


Deleted: 3

Tabel 4.2: Administrationens andel af det samlede personale fordelt på brancher 

Branche Administrationens andel af 

samtlige medarbejdere 

Landbrug 0,31 

Industri 0,14 

Bygge og anlæg 0,13 

Handel og Service 0,16 

Andet 0,15 

I alt 0,16 

Tabel 4.3: Administrationens andel af det samlede personale fordelt på antal medarbejdere i 

virksomheden 

Antal medarbejdere Administrationens andel af 

samtlige medarbejdere 

Under 5 0,26 

5-9 0,15 

10-24 0,11 

25-49 0,11 

50-249 0,12 

250 (+) 0,06 

I alt 0,16 

Sammenfattende indikerer resultaterne, at omfanget af det administrative arbejde er 

stort set ens på tværs af brancher, men varierer i forhold til virksomhedens størrelse. 

Dette billede bekræftes af de interview, der er gennemført i forbindelse med målingen. 

Interviewene med virksomhederne viser endvidere, at det er medarbejdere med 

samme type af kvalifikationer, der er ansat i regnskabsfunktionerne, og at IT understøttelsen 

er stort set den samme på tværs af brancher. På den baggrund er det antaget, 

at overhead pr. medarbejder i regnskabsfunktionerne er den samme på tværs 

af brancher, men varierer i forhold til virksomhedens størrelse. 

I de følgende to afsnit beskrives hhv. fastsættelsen af den direkte aflønning af medarbejderne 

og beregning af overhead nærmere. 

4.2.1. Direkte lønomkostninger 

Udarbejdelsen af årsregnskabet involverer hovedsageligt medarbejdere i virksomhedens 

regnskabsfunktion. Den ansvarlige er regnskabschefen, der skriver udkast til 

ledelsesberetning, drøfter regnskabspraksis med revisoren og kontrollerer regnskabet, 

mens bogholderiet står for informationsindsamling, beregninger og afstemninger. 


Udover regnskabsfunktionen er den øverste ledelse af virksomheden normalt involveret 

i udarbejdelsen af ledelsesberetningen og i forbindelse med den endelige godkendelse 

af regnskabet, herunder møde med revisoren. 

Det kan også være nødvendigt, at medarbejdere uden for regnskabsfunktion og ledelse 

bidrager til årsregnskabet. Eksempler på dette er opgørelse af igangværende 

arbejder, der løber over årsskiftet. 

I forhold til opgørelse af omkostningerne forbundet med aflæggelse af årsregnskab er 

sondringen mellem de forskellige grupper af medarbejdere relevant, da der er forskel 

på omkostningerne for de forskellige medarbejdere. I målingen anvendes der derfor 

en tredeling af medarbejderne: 

• Ikke-ledende medarbejdere i regnskabsfunktionen 

• Regnskabschef/Økonomichef 

• Direktør/Ledelse. 

I interviewene med virksomhederne er der spurgt ind til hver af disse medarbejdergruppers 

tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. I det omfang, der 

er medarbejdere uden for regnskabsfunktion og ledelse involveret i arbejdet med 

årsregnskabet, er lønomkostningen antaget den samme som for regnskabschefen, 

hvis der er tale om ledende medarbejdere. For øvrige medarbejdere er omkostningen 

antaget at være den samme som for ikke-ledende medarbejdere i regnskabsfunktionen. 

Den direkte lønomkostning for de tre grupper af medarbejdere er fastsat på baggrund 

af Danmarks Statistiks lønstatistik. I forhold til nærværende undersøgelse er det 

begrebet ’Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime’, der er relevant, da dette inkluderer 

alle direkte omkostninger for arbejdsgiveren 16 . 

Basismålingen dækker årsregnskaber for 2002, der er indleveret i 2003. I lønstatistikken 

opgøres lønnen pr. ult. november. Da hovedparten af arbejdet med årsregnska- 

16 

Fortjeneste i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter den enkelte medarbejders samlede 

indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder medregnes såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel 

af eventuelle pensionsbidrag, personalegoder (fri bil og telefon), løn under sygdom mv. og feriebetalinger. Fortjenesten 

er opgjort såvel inkl. som ekskl. genetillæg. Med præsteret arbejdstid menes den tid medarbejderen rent 

faktisk har været på arbejde. Den præsterede arbejdstid er således inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage 

og fraværstimer på grund af sygdom mv. 


et for 2002 gennemføres omkring årsskiftet 2002/2003, er lønstatistikken for 2002 

anvendt. 

Statistikken kan brydes ned i forhold til arbejdsfunktion og for ledelse af virksomhederne 

og endvidere i ledelse af virksomheder med over og under 10 ansatte. I tabellen 

nedenfor præsenteres de direkte omkostninger for hver af de tre kategorier af 

virksomheder, der er omfattet af målingen. 

Der er for alle tre typer kategorier antaget samme omkostning pr. time for medarbejderne 

i regnskabsfunktion, nemlig 185 kr. De 185 kr. er beregnet som gennemsnittet 

af timefortjenesten for jobfunktionerne ’Indtastning og almindeligt kontorarbejde’ (185 

kr.), ’Alment kontorarbejde’ (185 kr.), ’Beregningsarbejde. vedr. bogføring, revision’ 

(188 kr.) og ’Internt kontorarbejde i øvrigt’ (181 kr.). 

Tabel 4.4: Fortjeneste inkl. genetillæg pr. præsteret arbejdstime 2002 

Regnskabsfunktion Regnskabschef/Økonomichef Direktør/Ledelse 

B virksomhed 185 224 236 

C mellem 185 261 387 

C stor 185 261 387 

Kilde: Danmarks Statistikbank 

For B-virksomhederne er omkostningen pr. time for regnskabschefen fastsat ud fra 

timeomkostningen for bogholderiarbejde på mellem højt kvalifikationsniveau, hvilket i 

2002 var 224 kr. For direktøren/ledelsen i B virksomheden er omkostningen pr. time 

236 kr., hvilket er gennemsnittet for ledelse af virksomheder med under 10 ansatte. 

For C mellem og C store virksomheder er det antaget, at omkostningerne pr. 

arbejdstime er den samme. Omkostningen for regnskabschefer i C virksomhederne er 

sat til 261 kr. kr., hvilket svarer til den gennemsnitlige omkostning for revisions- og 

regnskabsarbejde på højt kvalifikationsniveau. Omkostningen for direktør/ledelse er 

387 kr., hvilket er den gennemsnitlige omkostning for øverste tværgående ledelse af 

virksomheder med over 10 ansatte. 


4.2.2. Overhead 

Udover de direkte omkostninger til aflønning af medarbejderne er der en række indirekte 

omkostninger forbundet med varetagelse af regnskabsfunktionen i virksomhederne. 

De forskellige typer af indirekte omkostninger er illustreret i figuren 

nedenfor. 

Figur 4.1: Sammensætning af overhead pr. medarbejder i regnskabsfunktionen 

Human Ressource 

M t 

Personlig uddannelse og udvikling 

Generelle indirekte omkostninger 

Afskrivninger 

Husleje 

Forsikringer 

Lys , el og vand 

Reperationer og vedligeholdelse 

dli h ld l 

Informationsteknologi 

Telefon / Kommunikationsfacilitete 

IT - infrastruktur 

Hardware, Software, 

S t 

Personlige indirekte omkostninger 

Repræsentation 

Kontorartikler 

Abonnementer 

Medlemsskaber 

Der eksisterer ikke umiddelbart én datakilde, der kan anvendes til beregning af overhead 

på afdelingsniveau i virksomhederne. Det er derfor nødvendigt at sammenstille 

flere forskellige kilder til beregning af de enkelte elementer i overheaden. 

Informationsteknologi 

Udgifterne til investering og vedligeholdelse af IT vurderes på baggrund af interviewene 

med virksomhederne at være den største indirekte omkostning, der specifikt kan 

henføres til medarbejderne i regnskabsfunktionen. Udover de direkte investeringer i 

hard- og software skal omkostninger til intern IT-support, teknisk service fra eksterne 

leverandører, uddannelse af medarbejdere osv. henføres til IT omkostningerne. 

Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af IT-omkostningerne pr. medarbejder i virksomhederne. 

Investeringerne i IT kan virksomhederne fastsætte på baggrund af deres 

interne regnskaber, men de øvrige omkostninger vil det kræve en del beregninger at 

fremskaffe. I målingen er det derfor valgt at anvende Gartner Groups TCO analyser 

(Total Cost of Ownership), der er generelle beregninger af, hvad det koster at drive en 

IT arbejdsplads i et år. Boksen nedenfor beskriver, hvad der er omfattet af en TCO 

analyse. 


Boks 4.1: Omkostninger omfattet af en TCO analyse 

Etableringsomkostninger: 

• Anskaffelse af software og nødvendige hardware komponenter. 

• Installering, opsætning og udrulning af software 

• Uddannelse af IT-personale 

Driftsomkostninger 

• Intern løbende support og vedligeholdelsesomkostninger 

• Opdateringer 

• Slutbrugersupport 

Eksterne omkostninger 

• Aftaler om facility management, teknisk service, hotline etc. med eksterne leverandører. 

• Uddannelsesomkostninger til superbrugere og alm. brugere 

• Omkostninger til integration mellem delsystemer 

Skjulte omkostninger 

• Omkostninger i forbindelse med mistet produktivitet som følge af nedbrudte systemer 

• Mindre slutbruger effektivitet og performance 

• Ekstra omkostninger som følge af ikke ”standard” konfiguration 

Gartners beregninger når i gennemsnit frem til, at TCO udgør 2 til 3 gange indkøbsprisen 

på hard- og software svarende til en årlig udgift i størrelsesordenen 40.000 til 

60.000 kr. pr. IT arbejdsplads. Der er i forbindelse med nærværende måling lavet nogle 

overslag baseret på enkelte virksomheders interne regnskaber, der understøtter 

dette interval for IT-omkostningerne. 

Interviewene med virksomhederne har vist, at regnskabsfunktionen i de største virksomheder 

generelt er understøttet af mere avancerede IT-systemer end de mindre 

virksomheder. Kombineret med Gartners resultater for gennemsnitlig TCO på en IT 

arbejdsplads, er IT-omkostningerne pr. medarbejder i regnskabsfunktionen i de små 

virksomheder, dvs. B-virksomhederne, fastsat til 40.000 kr., mens IT omkostningerne i 

C-virksomhederne er fastsat til 60.000 kr. pr. år. 


Generelle indirekte omkostninger 

Fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik er det muligt. gennem en specialkørsel, at 

fremskaffe oplysninger om virksomhedernes udgifter til husleje mv. og udgifter til 

anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid 17 , der vurderes at dække 

hovedparten af de generelle, indirekte omkostninger for medarbejderne i regnskabsfunktionen, 

jf. tabellen nedenfor. Disse omkostninger kan ikke specifikt henføres til 

regnskabsfunktionen, men andelen af omkostningerne pr. medarbejder må antages at 

være stort set den samme for alle afdelinger i virksomheden. 

Tabel 4.5: Generelle indirekte omkostninger pr. medarbejder fordelt efter antal medarbejdere i 


0-9 10-19 20-99 

Alle grup- 

100+ 

per 

Udgifter til anskaffelse af små inventar/driftsmidler 

med kort levetid 286 446 2.198 5.852 2.945 

Udgifter til husleje 5.691 11.839 17.894 16.706 13.487 

I alt 5.977 12.285 20.092 22.558 16.432 

Note: Senest offentliggjorte regnskabsstatistik vedrører 2001. Tallene i tabellen er fremskrevet til 2002 

med 2,4 pct. svarende til inflationen. 

Det fremgår af tabellen, at de generelle indirekte omkostninger pr. ansat er mindre i 

virksomheder med under 20 ansatte, hvilket først og fremmest skyldes lavere udgifter 

til husleje. På baggrund af disse resultater sættes de generelle indirekte omkostninger 

pr. medarbejder for B virksomhederne til 9.131 kr., der er gennemsnittet af de samlede 

generelle indirekte omkostninger for virksomheder med under 20 ansatte, og for C 

virksomhederne til 21.325 kr., der er gennemsnittet af de samlede generelle indirekte 

omkostninger for virksomheder med over 20 ansatte 

17 Anskaffelser, som kan straks afskrives – altså bogføres som en omkostning i stedet for et aktiv. 


Uddannelse 

Danmarks Statistik publicerer årligt Arbejdsomkostningsstatistikken, der indeholder 

data for virksomhedernes omkostninger til medarbejdere, der ikke direkte er relateret 

til lønnen. Statistikken indeholder oplysninger om omkostninger til uddannelse fordelt 

på virksomhedsstørrelse og branche. Uddannelsesomkostningerne 18 er opgjort som 

summen af: 

• Omkostninger til ekstern uddannelse 

• Honorar til eksterne undervisere 

• Omkostninger til intern uddannelse. 

De årlige uddannelsesomkostninger er i tabellen nedenfor fordelt efter antal medarbejdere 

i virksomheden. 

Det fremgår af tabellen, at omkostningerne til uddannelse er stigende med virksomhedens 

størrelse. For de mindste virksomheder er omkostningen 1.753 kr. årligt og for 

de største virksomheder næsten det dobbelte, nemlig 2.936 kr. På baggrund af resultaterne 

antages det, at uddannelsesomkostningerne for B-virksomhederne udgør 

kr. 1.753 kr. pr. ansat pr. år og for C-virksomhederne 2.548 kr. pr. ansat pr. år, beregnet 

som gennemsnit for virksomhederne med over 50 ansatte. 

Tabel 4.6: Årlige uddannelsesomkostninger pr. medarbejder fordelt efter antal medarbejdere i 


Antal medarbejdere Omkostninger pr. ansat 

10-49 ansatte 1.753 

50-99 ansatte 2.285 

100-199 ansatte 2.423 

Over 200 ansatte 2.936 

I alt alle virksomheder 2.187 

Note: Statistikbanken indeholder oplysninger om omkostning pr. arbejdstime. I ovenstående tabel er 

denne omkostning omregnet til den årlige omkostning pr. ansat ved en arbejdstid på 1.924 timer. 

Note: Senest offentliggjorte arbejdsomkostningsstatistik vedrører 2001. Tallene i tabellen er fremskrevet 

til 2002 med 2,4 pct. svarende til inflationen. 

18 

Der kan være et vist overlap mellem disse omkostninger og omkostningerne, der er omfattet af TCO 

analysen. Sidstnævnte er dog specifikt målrettet drift og vedligeholdelse af IT systemerne, mens ovenstående 

dækker virksomhedens medarbejdere bredt. Problemet må derfor formodes at være begrænset. 


Statistikken dækker ikke virksomheder med under 10 ansatte. Denne gruppe er 

relevant for nærværende måling, da en stor del af B virksomhederne har under 

10 ansatte. Da uddannelsesomkostningerne er stigende med virksomhedens størrelse 

er det derfor sandsynligt, at uddannelsesomkostningerne på 1.753 kr. pr. ansat pr. 

år for B virksomhederne overvurderer de faktiske omkostninger. Dette er dog uden 

betydning for målingens samlede resultat, da uddannelsesomkostningen er begrænset 

i forhold til den samlede overhead. 

Personlige indirekte omkostninger 

Den sidste komponent i overheaden for regnskabsmedarbejdere er de personlige 

indirekte omkostninger. Det har ikke været muligt at skaffe data til beregning af denne 

omkostning. Det må dog antages, at omkostningen er begrænset i forhold til de øvrige 

omkostninger, og det er derfor valgt at se bort fra denne i beregningen af den samlede 

overhead. 

Beregning af samlet overhead 

Nedenstående tabel opsummerer de beregnede overhead omkostninger på medarbejderne 

i regnskabsfunktionen. Det fremgår, at den samle overhead i B virksomhederne 

er 50.884 kr. og i C virksomhederne 83.873 pr. medarbejder pr. år. 

Tabel 4.7: Overheadomkostninger pr. medarbejder pr. år., 2002 

B virksomhed C virksomhed 

Informationsteknologi 40.000 60.000 

Generelle indirekte omkostninger 9.131 21.325 

Uddannelse 1.753 2.548 

Personlige indirekte omkostninger - - 

I alt 50.884 83.873 

For at beregne den samlede omkostning pr. time som summen af de direkte og de 

indirekte omkostninger for de forskellige medarbejdergrupper, er det nødvendigt at 

opgøre overheaden pr. time. De direkte lønomkostninger er opgjort som fortjenesten 

pr. præsteret arbejdstime, dvs. inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage 

og fraværstimer på grund af sygdom mv. Det samlede antal præsterede arbejdstimer 

opgøres af Danmarks Statistik i Arbejdskraftundersøgelsen. I denne statistik 

opgøres bl.a. antallet af præsterede timer for personer med en normal arbejdstid på 

37 timer pr. uge, hvilket i gennemsnit over året er 31,1 time. Dette svarer til, at antallet 

af præsterede timer på årsbasis er 1.617 timer, hvilket anvendes til beregning af 

overhead pr. præsteret arbejdstime. 


Tabellen nedenfor opsummerer de direkte og indirekte omkostninger for hver af de tre 

kategorier af virksomheder, hvor der antages samme overhead i kroner for alle grupper 

af medarbejdere. 

Tabel 4.8: Samlede omkostninger pr. præsteret arbejdstime fordelt på kategori af virksomhed og 

medarbejdertype 

Direkte Indirekte 

Indirekte omkostninger i 

omkostOmkost- procent af direkte 

ningning I alt 


B virksomhed 

Regnskabsfunktion 185 31 216 17 

Regnskabschef/Økonomichef 224 59 283 26 

Direktør/Ledelse 

C virksomhed 

236 59 295 25 

Regnskabsfunktion 185 52 237 28 

Regnskabschef/Økonomichef 261 52 313 20 

Direktør/Ledelse 387 52 439 13 

Beregningen omfatter de vigtigste elementer i overheaden på medarbejdere i regnskabsfunktionen, 

der varierer fra 13 til 28 pct. af de direkte omkostninger. Af hensyn til 

fremtidige opdateringer af basismålingen er det hensigtsmæssigt at antage en fast 

procent, der bibeholdes gennem flere år. Da nogle af de mindre omkostninger ikke er 

inkluderet i ovenstående, for eksempel de personlige indirekte omkostninger, antages 

en fast procent på 25, der ligger i den øverste del af intervallet og er på samme 

niveau som i den hollandske Mistral model. 

4.3. Dataindsamling 

Der er i basismålingen gennemført interview med 10 virksomheder inden for hver 

kategori. Fordelingen af de interviewede virksomheder er givet i tabellerne nedenfor: 

Tabel 4.9: Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse – B virksomheder 

0-50 I alt 

Fremstilling 1 1 

Bygge og anlæg 1 1 

Handel og reparationsvirksomhed 2 2 

Hotel og restaurationsvirksomhed 1 1 

Transportvirksomhed 1 1 

Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) 4 4 

I alt 10 10 


Tabel 4.10. Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse – 

mellemstore C virksomheder 


0-50 51-250 I alt 

Fremstilling 4 4 


Handel og reparationsvirksomhed 1 2 3 

Hotel og restaurationsvirksomhed 1 1 

Transportvirksomhed 

Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) 1 1 

I alt 3 7 10 

Tabel 4.11: Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse – store C virksomheder 

51-250 250(+) I alt 

Fremstilling 2 1 3 


Handel og reparationsvirksomhed 1 1 

Transportvirksomhed 1 1 2 

Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) 1 2 3 

I alt 5 5 10 

Der er endvidere gennemført interview med revisorer fra ti revisionsfirmaer. I de følgende 

afsnit beskrives dataindsamlingen nærmere. 

4.3.1. Interview med virksomheder 

Virksomhederne er rekrutteret til undersøgelsen via en telefonisk henvendelse, hvor 

undersøgelsens formål er præsenteret. Rekrutteringen er sket på baggrund af udtræk 

fra Købmandstandens Oplysningsbureau, der er segmenteret i hhv. B, C mellem og C 

store virksomheder. Der har således kunnet sikres en ligelig fordeling af interview 

mellem de forskellige kategorier af virksomheder. Hvor de nødvendige oplysninger til 

segmentering ikke har været tilgængelige i den anvendte database, er virksomheden 

blevet spurgt om, hvilken kategori den tilhører i forbindelse med den telefoniske henvendelse. 

Interviewene er gennemført med den regnskabsansvarlige i virksomhederne. I de 

større virksomheder typisk regnskabschefen og i de mindre virksomheder med ejeren/direktøren. 

Interviewene er gennemført af en konsulent fra PLS RAMBØLL og en 

revisor fra Mortensen og Beierholm i fællesskab.

Der er anvendt et semi-struktureret spørgeskema, hvor det centrale element er udfyldelse 

af et skema indeholdende samtlige budskaber i årsregnskabsloven, aktiviteter, 

der gennemføres i forbindelse med opfyldelse af de enkelte budskaber og typen af 

medarbejderne, der udfører arbejdet. 

Indledningsvist er virksomhederne blevet spurgt om, hvilke medarbejdere der er involveret 

i udarbejdelse af årsregnskabet, og hvordan arbejdet overordnet er tilrettelagt. 

Derefter er der spurgt ind til tidsforbruget på budskaberne i regnskabet, herunder hvor 

store udgifter virksomheden har til regnskabsassistance og lovpligtig revision. 

Ved afslutning af interviewene er det samlede tidsforbrug beregnet og forelagt 

respondenten. I nogle tilfælde har det vist sig, at summen af tidsforbruget på de enkelte 

budskaber har været markant højere eller lavere end respondentens generelle vurdering 

af arbejdsomfanget. I de tilfælde er budskaberne gennemgået igen og skønnene 

korrigeret. 

Efter hvert interview er der udarbejdet et kortfattet referat samt opstillet et udfyldt 

skema med virksomhedens vurdering af tidsforbruget på regnskabets forskellige 

poster. Referat og skema er afslutningsvis sendt til godkendelse hos respondenten. 

Overordnet om arbejdet med årsregnskabet 

Det generelle billede på baggrund af de gennemførte interview er, at virksomhederne 

med stor sikkerhed kan skønne over det samlede tidsforbrug i regnskabsfunktionen i 

forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet samt fordele tidsforbruget på medarbejdere. 

Endvidere kender de fleste af de interviewede virksomheder udgiften til regnskabsassistance 

forholdsvis præcist. 

Det er vanskeligere for regnskabschefen at vurdere tidsforbruget på aktiviteter, der 

gennemføres uden for regnskabsfunktionen i forbindelse med årsregnskabet. Tidsanvendelsen 

i forbindelse med ledelsens godkendelse af regnskabet, og hvor direktøren 

eller andre fra den øverste ledelse skriver beretningen, er det således svært for 

regnskabschefen at vurdere præcist. De fleste af de interviewede personer har dog 

været i stand til at give et kvalificeret skøn over arbejdsomfanget i forbindelse med 

opfyldelsen af disse budskaber. 


Hovedelementer 

På regnskabets hovedelementer kan respondenterne med forholdsvis stor sikkerhed 

skønne over tidsforbruget. En undtagelse er fordelingen af tidsforbruget mellem resultatopgørelse 

og balance. En del af de interviewede virksomheder trækker således 

hele årsregnskabets tal del direkte fra bogholderisystemet, hvorefter den videre bearbejdning 

er begrænset. Udarbejdelse af resultatopgørelse og balance er i disse virksomheder 

integreret, og det er vanskeligt for virksomhederne at foretage en fordeling 

mellem de forskellige elementer. 

Der er endvidere budskaber, hvor de bagvedliggende beregninger anvendes både til 

resultatopgørelse og balance. Et eksempel på dette er skat af årets resultat under 

resultatopgørelsen, hvor den beregnede skat også indgår i opgørelsen af hensatte 

forpligtigelser og kortfristede gældsforpligtigelser. 

Fordelingen mellem resultatopgørelse og balance er foretaget i samarbejde med 

respondenten under interviewet. 

Budskaber 

Budskaberne har virksomhederne generelt vanskeligt ved at vurdere, hvilket skyldes, 

som tilfældet er med sondringen mellem resultatopgørelse og balance, at informationsindsamling 

og beregninger er integreret. Et eksempel er opgørelse af nettoomsætning, 

vareforbrug og andre driftsindtægter, der behandles samlet og for mange 

virksomheder også præsenteres samlet som bruttofortjeneste. 

Fordelingen af tidsforbruget på budskaber er sket efter følgende retningslinier: 

• Budskaber, hvor virksomhederne kan isolere tidsforbruget, er identificeret. Dette 

er typisk de mest krævende budskaber, f.eks. skat af årets resultat. 

• Budskaber virksomhederne ikke skal opfylde er identificeret, f.eks. ophørende aktiviteter. 

• Hvor virksomhederne kan skønne over det samlede tidsforbrug på flere budskaber, 

er det fordelt ligeligt mellem budskaberne. Hvis f.eks. samlet tidsforbrug på 

opgørelse af bruttofortjeneste kan vurderes, er dette fordelt ligeligt mellem nettoomsætning, 

vareforbrug og andre driftsindtægter. 

• Tidsforbrug, som virksomhederne ikke er i stand til at henføre til de enkelte budskaber, 

noteres i interviewet som ufordelt tid. Denne tid er i standardiseringen 

fordelt i forhold til revisorernes og de øvrige virksomheders vurdering. 


Sammenfattende er erfaringerne fra interviewene, at virksomhederne kan skønne 

over tidsforbruget på de mest krævende budskaber og den samlede tid, der anvendes 

på hvert hovedelement. 

Aktiviteter 

Cirka halvdelen af de interviewede virksomheder er med rimelig sikkerhed i stand til at 

fordele tidsforbruget på de enkelte elementer - dvs. ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, 

resultatopgørelse osv. - på administrative aktiviteter. Det har 

været forsøgt også at aktivitetsfordele tiden brugt på de enkelte budskaber, men det 

har ingen af de interviewede virksomheder været i stand til. 

4.3.2. Interview med revisorer 

Undersøgelsen har vist, at udarbejdelse af årsregnskabet i virksomhederne i stort 

omfang er outsourcet til revisoren. Specielt blandt B virksomhederne, hvor det kun er 

et fåtal af virksomhederne, der selv laver regnskabet. 

Virksomhederne kender deres årlige udgift til regnskabsassistance ret præcist, men er 

generelt ikke i stand til nærmere at vurdere revisorens tidsforbrug på regnskabets 

enkelte dele. Det har derfor været nødvendigt også at indsamle data fra revisionsfirmaer 

for at kunne estimere fordelingen af de eksterne omkostninger. 

Der er i målingen gennemført interview med 10 revisionsfirmaer fordelt på store og 

små revisionsfirmaer samt registrerede og statsautoriserede revisorer. Revisorerne 

er, ligesom virksomhederne, rekrutteret til undersøgelsen gennem en telefonisk 

henvendelse, hvor undersøgelsens formål og indhold er beskrevet. 

Revisorerne er blevet bedt om at skønne over tidsforbruget for hhv. en gennemsnitlig 

B og C virksomhed blandt deres klienter. Nogle af de deltagende firmaer har alene 

haft B virksomheder som deres klienter og har kun vurderet tidsforbruget for denne 

kategori af virksomheder. Hovedparten af interviewene er gennemført med en partner 

eller en erfaren revisor. I nogle interview har der deltaget to revisorer, der i fællesskab 

har vurderet tidsforbruget for udarbejdelse af regnskab for en normal klient. 


Interviewene er i princippet struktureret på samme måde som interviewene med virksomhederne. 

Tidsforbrug til udarbejdelse af regnskabet er estimeret under forudsætning 

af, at det er revisoren, der laver hele regnskabet på baggrund af et ajourført, 

afstemt bogholderi. Virksomhedens bidrag er begrænset til informationsindsamling, 

ledelsesgodkendelse samt møder med revisoren i forbindelse med den lovpligtige 

revision. 

Generelt kan revisorerne vurdere tidsforbruget med større sikkerhed end virksomhederne 

og specielt i forhold til hovedposternes enkelte budskaber. Dette skyldes, at det 

i stort omfang er revisorerne der udfører arbejdet, og at de har større indsigt i lovens 

indhold og fokus på, hvor lang tid der skal bruges til udarbejdelse af de enkelte budskaber. 

Den større sikkerhed i vurderingen afspejler sig blandt andet ved, at revisorernes 

skøn over tidsforbruget ligger forholdsvis tæt på hinanden, så vel samlet set 

som for de enkelte budskaber. 

4.4. Vurdering af målingens resultater 

I det følgende vurderes pålideligheden af den gennemførte måling, bl.a. i forhold til 

præcisionen i de estimerede omkostninger. 

4.4.1. Følsomhedsanalyser 

Udover den tid, der anvendes internt og eksternt, indgår følgende faktorer i beregningen 

af virksomhedernes omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab på samfundsniveau: 

• Intern timesats 

• Ekstern timesats 

• Pris på lovpligtig revision 

• Antal virksomheder i populationen 

• Andel der outsourcer årsregnskabet blandt mellemstore og store C virksomheder. 


Fælles for variablene er, at de er estimeret i forbindelse med basismålingen. Det er 

derfor interessant at se på, i hvilken grad resultaterne ændrer sig, hvis størrelsen af 

disse variable ændres. 

Økonomiske variable 

Nedenstående tabel viser resultaterne af en beregning af omkostningerne på 

samfundsniveau, hvis de økonomiske variables værdier øges med 10 pct.. Analysen 

omfatter ikke B virksomheder, der er oprettet af skattemæssige eller finansielle årsager, 

da omkostningerne for denne gruppe af virksomheder ikke er specificeret på 

timer. 

Tabel 4.12: Ændring i omkostningerne på samfundsniveau ved en ændring på 10 pct. af hver variabel. 

Beløb i mio. kr. 

Omkostninger, før Omkostninger, efter Pct. ændring 

Intern timesats 4.304 4.378 1,7% 

Ekstern timesats 4.304 4.384 1,9% 

Pris på lovpligtig revision 4.304 4.574 6,3% 

Det viser sig, at resultaterne på samfundsniveau kun i mindre grad er følsomme overfor 

ændringer i timesatserne. En ændring i den interne og den eksterne timesats på 

10 pct. vil medføre en ændring på 1,7 - 1,9 pct. i resultaterne på samfundsniveau. 

Resultaterne viser endvidere, at en stigning på 10 pct. i prisen på lovpligtig revision vil 

medføre en stigning i omkostningerne på samfundsniveau fra ca. 4.304 mio. kr. til 

ca. 4.574 mio. kr., svarende til 6,3 pct. 

Antal virksomheder 

Antallet af virksomheder er estimeret på baggrund af en stikprøve af regnskaber indleveret 

i perioden december 2002 til november 2003. Dette kan give en vis usikkerhed 

i forhold til fordelingen af virksomhederne i de forskellige kategorier: 

• Antallet af B virksomheder, der er oprettet af finansielle eller skattemæssige 

hensyn. Andelen af denne type virksomheder er estimeret til 39 pct. i basismålingen. 

• Antallet af C virksomheder i populationen. Andelen af mellemstore Cvirksomheder 

er estimeret til 4,5 pct., og antallet af store C-virksomheder til 2,9 

pct. af den samlede population. 


Følsomheden af disse estimater testes ved to eksperimenter: 

1. En antagelse om, at andelen af B virksomheder, der er oprettet af finansielle eller 

skattemæssige hensyn, er 10 pct. højere og det samlede antal B virksomheder det 

samme. 

2. En antagelse om, at 10 pct. af de mellemstore og 10 pct. af de store C virksomheder 

er B virksomheder. 

Fordelingen af det samlede antal virksomheder i basismålingen samt under disse antagelser 

er givet i tabellen nedenfor. 

Tabel 4.13: Fordelingen af virksomheder ved ændring i skønnet over antal B- og C-virksomheder 

Antal virksomheder Ændret skøn Ændret skøn 

i basismåling B virksomheder C virksomheder 

B – Erhvervsmæssige formål 71.316 66.759 72.250 

B – Finansielle og skattemæssige formål 45.567 50.123 45.567 

Mellemstore C virksomheder 5.680 5.680 5.112 

Store C virksomheder 3.660 3.660 3.294 

I alt 126.223 126.223 126.223 

I nedenstående tabel er omkostningerne på samfundsniveau beregnet ved disse ændringer. 

Tabel 4.14: Betydning af ændring i estimeret antal B og C virksomheder (mio. kr.) 

Basismåling Ændret antagelse Afvigelse (%) 

B virksomheder 4.486 4.359 -2,8 

C virksomheder 4.486 4.313 -3,9 

For begge typer af ændringer viser tabellen, at det samlede estimats følsomhed er 

begrænset. Det skyldes, at selv om der er forholdsvis stor forskel i omkostningerne 

mellem de fire kategorier af virksomheder, er antallet af virksomheder, der skifter 

kategori begrænset. 


Outsourcing 

Andelen af C virksomheder, der outsourcer regnskabsudarbejdelsen, er estimeret til 

65 pct. af de mellemstore C virksomheder, og 30 pct. af de store C virksomheder. For 

at teste betydningen af denne antagelse er omkostningerne for C virksomhederne på 

samfundsniveau estimeret, hvis det alternativt antages, at alle mellemstore C virksomheder 

outsourcer regnskabet 100 pct. til revisoren, og alle store C virksomheder 

selv laver regnskabet, jf. tabellen nedenfor. 

Tabel 4.15: Ændret antagelse om andelen af C-virksomheder, der outsourcer regnskabet 

Basismålingen (mio. kr.) Ændret antagelse om 

outsourcing 

Afvigelse (%) 

Mellemstor C 4.486 4.523 0,8 

Stor C 4.486 4.465 -0,5 

En ændring i antagelsen om outsourcing blandt C virksomhederne påvirker det samlede 

estimat med mellem 0,5 og 0,8 pct. At effekten er begrænset skyldes dels, at det 

er et relativt begrænset antal virksomheder, der antages at outsource og dels, at den 

største omkostning, nemlig revisionspåtegningen, ikke påvirkes af ændringen i antagelsen. 

Sammenfattende viser følsomhedsanalyserne, at estimatet på niveauet af de samlede 

administrative omkostninger forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, er mest følsomt 

i forhold til antagelsen om udgiften til lovpligtig revision og i forhold til antallet af 

virksomheder i de tre kategorier. I fremtidige opdateringer af basismålingen bør der 

derfor i særlig grad fokuseres på disse to faktorer. 

4.4.2. Konklusion 

Sammenfattende kan det om den gennemførte basismåling konkluderes, at interviewene 

med virksomhederne har givet grundlag for vurdering af de administrative aktiviteter, 

virksomhederne udfører i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab og ressourceforbruget 

på de enkelte aktiviteter. Virksomhederne er endvidere i stand til med 

rimelig sikkerhed at vurdere, hvilke elementer i årsregnskabet, der er de mest ressourcekrævende, 

og hvilke der bruges færre ressourcer på, men har kun i begrænset 

omfang været i stand til at vurdere omkostningerne på de enkelte budskaber. 

Gennem interview med revisorer har det dog været muligt at fordele omkostningerne 

på de enkelte budskaber. Samlet set er det derfor vores vurdering, at den gennemfør- 


te måling giver et realistisk billede af omkostningernes fordeling på budskaber og aktiviteter. 

Resultaterne fra basismålingen samt den anvendte metode har været præsenteret for 

det hollandske konsulentfirma EIM, der har gennemført basismålinger på årsregnskabsloven 

og skattelovgivningen efter samme model i Holland. Metoden, der er anvendt 

i hhv. de hollandske og den danske måling, er stort set identisk, og der er i princippet 

truffet de samme valg i forhold til afgrænsning. Samlet set er de estimerede 

administrative omkostninger for den normalt effektive virksomhed på samme niveau i 

Holland og Danmark, men der er forskelle i fordelingen mellem de forskellige hovedposter 

og på budskaber. Forskellene kan i et vist omfang forklares med forskelle i 

frekvensen, hvormed budskaberne skal leveres samt forskelle i anvendt regnskabspraksis. 


Bilag 2. Tidsforbrug på budskaber i årsregnskabsloven 

Ledelsespåtegning 

B-virksomheder 

Underskrift og datering 180 180 

Erklæring om overensstemmelse med lov samt 

retvisende billede 

Minutter internt Minutter eksternt 

Assistent Chef LedelseAssistent Revisor Partner 

Ledelsesberetning - beskrivelser af: 

Virksomhedens hovedaktiviteter 6 6 

Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling 6 15 6 

Økonomiske udvikling 

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets 

6 15 6 

afslutning 6 15 6 

Anvendt regnskabspraksis 

Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 

Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og 

30 6 

beløbsmæssig virkning 

Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om 

60 15 

beløbsmæssig virkning 60 15 

Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør 

sammenligning mulig 60 15 

Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO 30 

Resultatopgørelsen 

Bruttofortjeneste 60 60 

Nettoomsætning 

Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og 

30 30 

geografiske markeder 30 

Vareforbrug / produktionsomkostninger 30 30 

Andre driftsindtægter 

Andre eksterne udgifter / distributions- og administrati- 

15 

onsomkostninger 30 30 120 120 

Personaleudgifter 15 

Personalenote, løn, pension, ledelsesvederlag m.v. 30 30 75 

Incitamentsprogrammer for ledelsen 15 15 

Af- og nedskrivninger 60 

Andre driftsomkostninger 15 

Indtægter af kapitalandele 30 

Finansielle indtægter og udgifter 60 

Ekstraordinære poster 15 

Skat af årets resultat 60 30 90 




Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner 

Andre poster i resultatopgørelsen 30 

Overskudsfordeling 6 

Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter 15 

Transaktioner og forbindelsen med nærtstående parter 15 

Aktiver 

Immaterielle anlægsaktiver 60 

Materielle anlægsaktier 15 15 

Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver 60 30 

Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til 

dagsværdi 30 30 150 

Oplysning om værdi af leasingaktiver 30 30 60 

Finansielle anlægsaktiver 60 

Varebeholdninger 60 240 

Tilgodehavender og igangværende arbejder 120 120 120 

Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet 

Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation 

15 

af vilkår m.v. 30 

Værdipapirer og kapitalandele 90 

Likvide beholdninger 15 

Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver 

Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden 

60 

sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi 60 

Passiver 

Egenkapital 

Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun 

6 

aktieselskaber) 6 

Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. 6 

Oplysninger om egne aktier 6 

Hensatte forpligtelser 150 

Langfristede gældsforpligtelser 

Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balance- 

30 

tidspunktet 30 15 

Kortfristede gældsforpligtelser 60 90 


Oplysning om karakteren og værdien af eventualforplig- 

15 

telser, specificeret pr. kategori 30 

Egenkapitalopgørelse 

Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, 

tilgang, afgang og ultimo 

Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen 

primo, tilgang, afgang og ultimo for seneste 5 

15 

år, såfremt der har været bevægelser 30

Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold 


Assistent Chef LedelseAssistent Revisor Partner 

Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed 


vedrørende konsolidering, indregning og måling af 

6 

koncernvirksomheder m.v. 15 

Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt 

egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede 

virksomheder 6 

Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet 

Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale 

og dokumentation til revisor 60 210 

Revisionsbesøg af ekstern revisor 360 330 90 



Mellemstore C-virksomheder 




Underskrift og datering 90 360 240 120 

Erklæring om overensstemmelse med lov 

samt retvisende billede 


Virksomhedens hovedaktiviteter 

Usikkerhed og særlige forhold ved indregning 

15 15 6 

eller måling 15 30 12 

Økonomiske udvikling 

Betydningsfulde hændelser efter regnskabs- 

15 30 12 

årets afslutning 15 15 6 

Forventede udvikling 15 30 10 

Vidensressourcer 

Særlige forretningsmæssige og finansielle 

15 30 10 

risici 

Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse, 

reduktion eller afhjælpning af skader 

15 30 10 

herpå 15 30 10 

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 15 30 10 

Filialer i udlandet. 

Årets resultat sammenholdt med den forventede 

udvikling ifølge senest offentliggjorte 

15 30 10 

årsrapport 15 30 10 



Forklaring af ændring af regnskabsmæssige 

30 

skøn og beløbsmæssig virkning 

Ændring af måling ved fundamentale fejl - 

60 

oplysning om beløbsmæssig virkning 

Tilpasning af sammenligningstal eller oplys- 

60 

ninger, der gør sammenligning mulig 

Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller 

60 

EURO 30 


Bruttofortjeneste 30 60 60 

Nettoomsætning 15 30 30 

Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og 

geografiske markeder 122 21 30 30 

Vareforbrug / Produktionsomkostninger 15 30 30 

Andre driftsindtægter 30 5 15



Andre eksterne udgifter / Distributions og 

administrationsomkostninger 240 30 120 120 

Personaleudgifter 

Personalenote, løn, pension, ledelsesvederlag 

6 30 

m.v. 61 10 30 

Incitamentsprogrammer for ledelsen 61 10 15 15 

Af- og nedskrivninger 60 21 60 

Andre driftsomkostninger 30 5 15 

Indtægter af kapitalandele 30 31 90 

Finansielle indtægter og udgifter 61 10 30 

Ekstraordinære poster 

Noteoplysning med forklaring af ekstra- 

30 5 15 

ordinære poster 30 16 45 

Skat af årets resultat 90 31 90 

Andre poster i resultatopgørelsen 61 10 30 

Overskudsfordeling 

Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse 

60 6 6 

som noter 

Transaktioner med nærtstående parter og 

30 5 15 

forbindelsen med nærtstående parter 120 31 90 

Ophørende aktiviteter 30 5 15 

Aktiver 

Immaterielle anlægsaktiver 90 20 60 

Materielle anlægsaktier 

Anlægsnote for immaterielle og materielle 

90 20 30 30 

anlægsaktiver 

Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende 

180 40 60 60 

reguleres til dagsværdi 180 30 210 

Oplysning om værdi af leasingaktiver 60 10 30 

Ejendomsværdi for fast ejendom 32 5 15 

Finansielle anlægsaktiver 30 20 60 

Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver 60 30 120 


Tilgodehavender og igangværende arbejder 

Tilgodehavender klassificeres i kort- og lang- 

240 120 300 

fristet 

Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, 

32 5 15 

specifikation af vilkår m.v. 30 10 30 

Værdipapirer og kapitalandele 193 30 90 

Likvide beholdninger 

Oplysning om karakteren og værdien af 

32 5 15 

eventualaktiver 

Oplysning om samlet omfang af pantsætninger 

og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig 

værdi 

129 20 60 





Oplysning om omfang af pantsætninger og 

anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig 

værdi, specificeret for hver post i 

balancen 129 20 60 

Passiver 

Egenkapital 

Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer 

10 4 6 

>5% (kun aktieselskaber) 10 4 6 

Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. 10 4 6 

Oplysninger om egne aktier 10 4 6 

Hensatte forpligtelser 129 54 150 

Forklaring af hensatte forpligtelser 51 22 60 

Langfristede gældsforpligtelser 

Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter 

balancetidspunktet 

Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet, 

specificeret pr. gældsforpligtel- 

51 22 30 

se 51 22 30 

Kortfristede gældsforpligtelser 

Sammenligningstal for balancens poster inkl. 

206 87 120 

noter 

Oplysning om karakteren og værdien af 

51 22 30 

eventualforpligtelser, specificeret pr. kategori 

Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseser- 

77 33 45 

klæringer fra kreditorer 26 11 15 

Pengestrømsopgørelse 

Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, 

investerings- og finansieringsaktiviteter 180 

Sammenligningstal 6 


Specificeret opgørelse af egenkapitalens 

poster primo, tilgang, afgang og ultimo 

Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen 

primo, tilgang, afgang og 

ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været 

18 

bevægelser 30

Hoved nøgletalsoversigt 



5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af 

ordinær og primær drift, resultat af finansielle 

poster, resultat af ekstraordinære poster, årets 

resultat, balancesum, investeringer i materielle 

anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, 

som anses for nødvendige 60 


Oplysning om navn og hjemsted på øverste 

modervirksomhed 


vedrørende konsolidering, indregning 

og måling af koncernvirksomheder 

6 

m.v. 

Oplysning om navn og hjemsted, retsform, 

ejerandel samt egenkapital og resultat for 

dattervirksomheder og associerede virksom- 

15 

heder 

Angivelse af samlet sikkerhedsstillelse for 

dattervirksomheder og andre tilknyttede virk- 

6 

somheder 

Oplysninger om egne kapitalandele der ejes 

90 

eller er til sikkerhed i dattervirksomheder 30 

Ledelsesberetning for koncernen som helhed 

Koncernregnskab omfattende: bevægelserne 

på egenkapitalen, eventualaktiver og –forpligtelser, 

nettoomsætningens fordeling på aktiviteter 

og markeder, nærtstående parter, egne 

kapitalandele, opdelingen på aktiviteter og 

markeder af hovedaktiviteterne mht. visse 

anlægsaktiver og forpligtelser, gældsforpligtelser, 

fordelingen på aktiviteter og markeder af 

hovedaktiviteterne mht. disses ordinære resultat, 

revisionshonorar, vederlag og tilgodeha- 

18 

vende hos ledelsen 

Oplysninger om de konsoliderede hhv. ikkekonsoliderede 

dattervirksomheder samt associerede 

virksomheder, navn, hjemsted, andel 

450 

af egenkapital, grundlaget for koncernforholdet 

Præsentation af minoritetsandele og oplysning 

om forskydning i minoritetsandelenes andel af 

15 

dattervirksomhedernes egenkapital 30 






Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale 

og dokumentation til revisor 1.500 

Revisionsbesøg af ekstern revisor 450 510 60


Store C virksomheder 

Minutter internt 

Assistent Chef Ledelse 

Underskrift og datering 120 600 

Erklæring om overensstemmelse med lov samt retvisende billede 


Virksomhedens hovedaktiviteter 15 5 

Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling 30 10 

Økonomiske udvikling 30 10 

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning 15 5 

Forventede udvikling 30 10 

Vidensressourcer 15 5 

Særlige forretningsmæssige og finansielle risici 30 10 

Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning 

af skader herpå 15 5 

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 15 5 

Filialer i udlandet. 

Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge senest 

15 5 

offentliggjorte årsrapport 15 5 


Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 60 

Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og beløbsmæssig virkning 

Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om beløbsmæssig 

60 

virkning 

Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør sammenligning 

60 

mulig 60 

Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO 60 


Bruttofortjeneste 45 60 

Nettoomsætning 15 30 

Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder 30 30 

Vareforbrug / Produktionsomkostninger 30 30 

Andre driftsindtægter 15 15 

Andre eksterne udgifter / Distributions- og administrationsomkostninger 90 120 

Revisorhonorar m.v. i note 15 15 

Personaleudgifter 30 30 

Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v. 30 30 

Incitamentsprogrammer for ledelsen 15 15 15 





Af- og nedskrivninger 45 60 

Andre driftsomkostninger 15 15 

Indtægter af kapitalandele 75 90 

Finansielle indtægter og udgifter 30 30 

Ekstraordinære poster 15 15 

Noteoplysning med forklaring af ekstraordinære poster 30 45 

Skat af årets resultat 75 90 

Andre poster i resultatopgørelsen 30 30 

Overskudsfordeling 6 6 

Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter 15 15 

Transaktioner med nærtstående parter og forbindelsen med nærtstående 

parter 75 90 

Ophørende aktiviteter 15 15 

Detaljerede segmentoplysninger - ordinært resultat pr. hovedaktivitet 135 180 60 

Aktiver 

Immaterielle anlægsaktiver 45 60 

Materielle anlægsaktier 30 30 

Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver 45 60 

Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi 165 210 

Oplysning om værdi af leasingaktiver 30 30 

Ejendomsværdi for fast ejendom 15 15 

Finansielle anlægsaktiver 45 60 

Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver 90 120 


Tilgodehavender og igangværende arbejder 225 300 

Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet 15 15 

Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation af vilkår m.v. 30 30 

Værdipapirer og kapitalandele 75 90 

Likvide beholdninger 15 15 

Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver 45 60 

Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes 

regnskabsmæssig værdi, specificeret for hver post i balancen 45 60 

Passiver 

Egenkapital 6 6 

Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 6 6 

Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. 6 6 

Oplysninger om egne aktier 6 6 

Hensatte forpligtelser 120 150 

Forklaring af hensatte forpligtelser 45 60



Langfristede gældsforpligtelser 30 30 

Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet 

Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. 

gældsforpligtelse 23 30 

Kortfristede gældsforpligtelser 90 120 


Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser, specificeret pr. 

6 6 

kategori 

Detaljerede segmentoplysninger - summen af anlægsaktiver og forpligtelser 

30 45 

pr. hovedaktivitet 45 60 

Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer 15 15 


Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter 

180 

Sammenligningstal 6 


Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og 

ultimo 15 

Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen primo, tilgang, 

afgang og ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været bevægelser 30 


5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og primær drift, resultat 

af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, 

balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de 

nøgletal, som anses for nødvendige 60 


Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed 6 

Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis vedrørende 

konsolidering, indregning og måling af koncernvirksomheder m.v. 

Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt egenkapital og 

15 

resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder 

Angivelse af samlet sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og andre 

6 

tilknyttede virksomheder 

Oplysninger om egne kapitalandele, der ejes eller er til sikkerhed i datter- 

90 

virksomheder 30 

Ledelsesberetning for koncernen som helhed 18 





Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen, eventualaktiver, 

eventualforpligtelser, nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og 

markeder, nærtstående parter, egne kapitalandele, opdelingen på aktiviteter 

og markeder af hovedaktiviteterne mht. visse anlægsaktiver og forpligtelser, 

gældsforpligtelser, fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne 

mht. disses ordinære resultat, revisionshonorar, vederlag og tilgodehavende 

hos ledelsen 

Oplysninger om de konsoliderede hhv. ikke konsoliderede dattervirksomheder 

samt associerede virksomheder, navn, hjemsted, andel af egenkapital, 

450 

grundlaget for koncernforholdet 15 

Præsentation af minoritetsandele og oplysning om forskydning i minoritetsandelenes 

andel af dattervirksomhedernes egenkapital 30 


Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale og dokumentation 

til revisor 1.800 

Revisionsbesøg af ekstern revisor 2.400 2.520 240

Bilag 3. Frekvenser og afgrænsning i forhold til skattelovgivningen 


B C-mellem C- store 

Andel til 

skat 

Underskrift og datering B 1,00 1,00 1,00 50% 

Erklæring om overensstemmelse med lov samt retvisende billede B 1,00 1,00 1,00 0% 


Virksomhedens hovedaktiviteter B 0,95 1,00 0,97 0% 

Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling B 0,22 0,29 0,38 0% 

Økonomiske udvikling B 0,95 1,00 1,00 0% 

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning B 0,88 0,73 0,72 0% 

Forventede udvikling C 0,91 0,93 0% 

Vidensressourcer C 0,20 0,38 0% 

Særlige forretningsmæssige og finansielle risici C 0,31 0,66 0% 

Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller 

afhjælpning af skader herpå C 0,24 0,52 0% 

Forsknings- og udviklingsaktiviteter C 0,27 0,24 0% 

Filialer i udlandet. C 0,00 0,14 0% 

Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge 

senest offentliggjorte årsrapport C 0,27 0,38 0% 


Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis B 1,00 1,00 1,00 0% 

Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og beløbsmæssig 

virkning 

Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om beløbs- 

B 0% 

mæssig virkning 

Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør sammen- 

B 0% 

ligning mulig B 0% 

Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO B 0% 


Bruttofortjeneste B 0,62 0,51 0,00 50% 

Nettoomsætning B 0,36 0,47 1,00 50% 

Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder 

B 0,10 0,16 0,41 0% 

Vareforbrug / Produktionsomkostninger B 0,27 0,44 0,97 50% 

Andre driftsindtægter 

Andre eksterne udgifter / Distributions- og administrationsomkost- 

B 0,11 0,31 0,59 50% 

ninger B 0,56 0,67 0,93 50% 

Revisorhonorar m.v. i note CS 0,83 0% 

Personaleudgifter B 0,78 0,69 0,69 50% 

Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v. B 0,82 0,93 0,93 50% 

Incitamentsprogrammer for ledelsen B 0,01 0,00 0,00 0% 

Af- og nedskrivninger B 0,82 0,64 0,66 0% 

Andre driftsomkostninger B 0,12 0,09 0,28 50% 

Indtægter af kapitalandele B 0,13 0,38 0,52 25% 


B C-mellem C- store skat 

Finansielle indtægter og udgifter B 0,99 0,96 0,97 50% 

Ekstraordinære poster B 0,08 0,09 0,10 50% 

Noteoplysning med forklaring af ekstraordinære poster C 0,07 0,14 0% 

Skat af årets resultat B 0,97 1,00 0,93 50% 

Andre poster i resultatopgørelsen B 0,04 0,09 0,21 0% 

Overskudsfordeling B 0,92 0,91 1,00 0% 

Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter 

Transaktioner med nærtstående parter og forbindelsen med nært- 

B 0,94 0,91 1,00 0% 

stående parter B 0,61 0,73 0,79 0% 


Andel til 

Ophørende aktiviteter C 0,00 0,03 0% 

Detaljerede segmentoplysninger - ordinært resultat pr. hovedaktivitet 

CS 0,14 0% 

Aktiver 

Immaterielle anlægsaktiver B 0,40 0,49 0,59 50% 

Materielle anlægsaktier B 0,89 0,96 0,97 50% 

Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver B 0,88 0,96 1,00 50% 

Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi B 0,04 0,04 0,03 0% 

Oplysning om værdi af leasingaktiver B 0,11 0,31 0,38 0% 

Ejendomsværdi for fast ejendom C 0,44 0,45 0% 

Finansielle anlægsaktiver B 0,45 0,80 0,66 50% 

Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver C 0,49 0,52 0% 

Varebeholdninger B 0,50 0,84 0,90 50% 

Tilgodehavender og igangværende arbejder B 0,96 0,98 1,00 50% 

Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet B 0,01 0,03 0,00 0% 

Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation af vilkår 

m.v. B 0,01 0,00 0,00 0% 

Værdipapirer og kapitalandele B 0,18 0,29 0,45 50% 

Likvide beholdninger B 0,93 0,93 1,00 50% 

Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver 

Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden sikkerhed 

B 0,11 0,20 0,14 0% 

samt aktivernes regnskabsmæssig værdi 

Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt 

aktivernes regnskabsmæssig værdi, specificeret for hver post i 

B 0,51 0,00 0,00 0% 

balancen C 0,71 0,76 0% 

Passiver 

Egenkapital B 1,00 1,00 1,00 50% 

Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 

0,55 0,82 0,79 0% 

Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. B 0,27 0,78 0,76 0% 

Oplysninger om egne aktier B 0,05 0,00 0,07 0% 

Hensatte forpligtelser B 0,58 0,80 0,76 25% 

Forklaring af hensatte forpligtelser C 0,51 0,66 0% 

Langfristede gældsforpligtelser B 0,48 0,73 0,69 50% 

Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet B 0,22 0,62 0,45 0% 

Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet, specificeret 

pr. gældsforpligtelse C 0,40 0,31 0% 

Kortfristede gældsforpligtelser B 1,00 1,00 1,00 50%

Andel til 

B C-mellem C- store skat 


Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser, speci- 

B 0,95 0,96 0,97 0% 

ficeret pr. kategori 

Detaljerede segmentoplysninger - summen af anlægsaktiver og 

B 0,19 0,40 0,38 0% 

forpligtelser pr. hovedaktivitet CS 0,24 0% 

Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer C 0,04 0,03 0% 


Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter 

C 0,80 0,69 0% 

Sammenligningstal C 0,62 0,62 0% 


Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, 

afgang og ultimo B 1,00 1,00 1,00 0% 

Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen primo, 

tilgang, afgang og ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været 

bevægelser B 0,00 0,00 0,00 0% 


5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og primær 

drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, 

årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, 

egenkapital og de nøgletal, som anses for nødvendige C 0,89 1,00 0% 


Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed B 0,33 0,93 0,93 0% 

Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis vedrørende 

konsolidering, indregning og måling af koncernvirksomheder 

m.v. 

Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt egenkapital 

og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomhe- 

B 0,07 0,38 0,38 0% 

der 

Angivelse af samlet sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og 

B 0,18 0,60 0,59 0% 

andre tilknyttede virksomheder C 0,11 0,00 0% 

Oplysninger om egne kapitalandele der ejes eller er til sikkerhed i 

dattervirksomheder C 0,04 0,03 0% 

Ledelsesberetning for koncernen som helhed 

Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen, 

eventualaktiver, eventualforpligtelser, nettoomsætningens fordeling 

på aktiviteter og markeder, nærtstående parter, egne kapitalandele, 

opdelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. 

visse anlægsaktiver og forpligtelser, gældsforpligtelser, fordelingen 

på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. disses ordinære 

resultat, revisionshonorar, vederlag og tilgodehavende hos 

C 0,31 0,41 0% 

ledelsen 

Oplysninger om de konsoliderede hhv. ikke konsoliderede dattervirksomheder 

samt associerede virksomheder, navn, hjemsted, 

C 0,31 0,34 0% 

andel af egenkapital, grundlaget for koncernforholdet C 0,11 0,17 0% 



B C-mellem C- store 

Andel til 

skat 

Præsentation af minoritetsandele og oplysning om forskydning i 

minoritetsandelenes andel af dattervirksomhedernes egenkapital C 0,07 0,10 0% 


Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale og 

dokumentation til revisor B 1,00 1,00 1,00 0% 

Revisionsbesøg af ekstern revisor B 1,00 1,00 1,00 0% 

Note: For B virksomhederne er frekvensen estimeret for selskaber oprettet med erhvervsmæssige formål, dvs. selskaber 

oprettet til skattemæssige eller finansielle formål er ikke omfattet

Rapport om AMVAB målingen af årsregnskabsloven - Digital ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?