Vandmiljø – Biologisk tilstand

More documents

Recommendations

Info

16 MILJØBIBLIOTEKET Vandmiljø – biologisk tilstand Danske vandløb gennem tiden Naturgivne forhold Danske vandløb er fra naturens hånd arts- og individrige sammenlignet med vandløb fra Europas bjergegne. Denne rigdom er betinget af et relativt højt, naturligt næringsindhold i vandet, især i de dele af landet, der er præget af morænejorder. I moræneområderne i landets østlige dele er en række vandløbsstrækninger præget af såkaldt eroderende forhold. Dvs. at der med vandet fjernes mere materiale fra bunden og brinkerne, end der afl ejres, fordi vandløbets fald har en vis størrelse. Det ses bl.a. på, at der er grus og sten på vandløbsbunden. I modsætning hertil er vandløbene i det vestlige Jylland, hvor terrænet generelt giver vandløbene mindre fald, præget af sedimenterende forhold, og bunden er især domineret af sand. Mennesket har mange steder ændret de naturgivne forhold, og vore dages vandløb adskiller sig derfor væsentligt, både fysisk og biologisk, fra det naturgivne. Dette vil blive nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Ændringer i vandløbenes fysiske forhold Danske vandløb har kun få naturlige spærringer på grund af det lave fald. Vandrefi sk som fx havørred og ål har derfor kunnet vandre op til selv de mindste vandløb. Den begyndende industrielle udvikling i Danmark betød dog, at der gradvist blev introduceret forskellige slags spærringer i vandløbene. Det drejer sig bl.a. om vandmøller. De første blev opført i 1100-tallet, og i midten af 1950’erne var der ca. 3000 vandmøller ved vores åer og bække. Ud over vandmøllerne har der været en del anlæg, der har produceret elektricitet i både små og større vandløb, og endelig har der gennem århundreder været etableret ålekister, fi skegårde mv. Alle disse anlæg har fungeret som spærringer for fi skene. De mange spærringer har gradvist reduceret og elimineret en lang række fi skebestande i de danske vandløb. Den opstemning, som i dag har størst miljømæssig betydning, er Tangeværkets opstemning. Den har vanskeliggjort fi skepassage og har ændret 10 km af Gudenåen fra et område med stærkt fald til et reservoir med stillestående vand (fi gur 2-1).
Landbrugsdriftens intensivering med deraf følgende regulering og kanalisering af mange vandløb er utvivlsomt det, der i størst omfang har påvirket vandløbenes fysiske tilstand i negativ retning. Ådalene er blevet drænet og opdyrket, hvorved naturområder er blevet ændret til landbrugsjorder. Krav om dyrkningssikkerhed og hurtig afl edning af vand har betydet, at ca. 98 % af vore vandløbsstrækninger gennem tiden er blevet reguleret og udrettet. Opgravning af bundmateriale fra vandløbene samt årlige grødeskæringer i hovedparten af vores vandløb har ligeledes skullet sikre hurtig bortledning af vand fra markerne. Alle disse indgreb har ændret vandløbenes og ådalenes fysiske tilstand. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold Forbedring af vandløbenes fysiske forhold kan ske på to, principielt forskellige måder: 1) ophør af vedligeholdelse eller indførelse af mere skånsom vedligeholdelse (primært reduceret grødeskæring), og 2) egentlige restaureringer med henblik på at opnå mere naturlignende forhold. VANDMILJØ – BIOLOGISK TILSTAND 2. Vandløb Figur 2-1 Tangeværket (foto), der i 1920 blev etableret ved opdæmning af Gudenåen og dannede Tange Sø. Foto: Hans Ole Hansen. 1 km 17
Page 1 and 2: 10 MiljøBiblioteket Martin Sønder
Page 5 and 6: Vandmiljø - biologisk tilstand Red
Page 7 and 8: 1 2 3 4 5 Forord 7 Overvågning af
Page 9 and 10: Forord Denne bog sammenfatter de bi
Page 11 and 12: Tilstanden i det danske vandmiljø
Page 13 and 14: Den åbenlyse forringelse af vandkv
Page 15 and 16: Vandmiljøplaner I 1987 blev den f
Page 17: Omkring 98 % af de danske vandløb
Page 21 and 22: af stryg ved tidligere spærringer
Page 23 and 24: vandløb. Ifølge amternes regionpl
Page 25 and 26: Børstebladet vandaks Svømmende va
Page 27 and 28: 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Plantediv
Page 29 and 30: 50 40 30 20 10 0 Andel af stationer
Page 31 and 32: Boks 2-2 Rentvandsarter i fremgang
Page 33 and 34: af 80 undersøgte strækninger (tab
Page 35 and 36: Boks 2-3 Ørreden i fremgang i Bygh
Page 37 and 38: logiske forhold, idet indvandring a
Page 39 and 40: inger af vandkvaliteten og tiltag,
Page 41 and 42: Indholdet af næringsstoffer i dans
Page 43 and 44: Karakteristik af danske søer Langt
Page 45 and 46: Allerede før 1989 havde en forbedr
Page 47 and 48: med stor næringsstoftilgængelighe
Page 49 and 50: 4 3 2 1 0 Sigtdybde (m) 1989 91 93
Page 51 and 52: Filtreret planteplankton (% pr. dag
Page 53 and 54: Fisk Fiskenes forekomst Fisk fi nde
Page 55 and 56: Boks 3-2 Fiskenes mængde og størr
Page 57 and 58: Undervandsplanter Planterne, der vo
Page 59 and 60: 100 75 50 25 Plantedækket areal (%
Page 61 and 62: derfor endnu ikke nået det niveau,
Page 63 and 64: Når den fremtidige tilstand og de
Page 65 and 66: hvor forskelle i nedbør fører til
Page 67 and 68: Vandremuslingen indvandrede til Få
Page 69 and 70:
Farvandene omkring Danmark påvirke
Page 71 and 72:
der vil nedbrydningen af det organi
Page 73 and 74:
iomasse i sommerperioden, mens dett
Page 75 and 76:
Dyreplankton I kystområder og åbn
Page 77 and 78:
100 10 1,0 0,1 0 250 200 150 100 50
Page 79 and 80:
350 300 250 200 150 100 50 0 Indeks
Page 81 and 82:
De store ændringer i plantesamfund
Page 83 and 84:
Dyrene på bunden Bunddyrene har en
Page 85 and 86:
en meget artsfattig fauna beståend
Page 87 and 88:
ligelig fordeling mellem de taxonom
Page 89 and 90:
Udvikling og fremtidig tilstand På
Page 91 and 92:
5 Perspektivering og fremtidig tils
Page 93 and 94:
Men da også tilførslen af organis
Page 95 and 96:
vandområder, hvis kravet om gunsti
Page 97 and 98:
ningen af alger. At kvælstof også
Page 99 and 100:
miljøet i både positiv og negativ
Page 101 and 102:
VANDMILJØ - BIOLOGISK TILSTAND Lit
Page 103 and 104:
Ordliste BI 5 : Biokemisk iltforbru
Page 105 and 106:
Stikordsregister A Aborre · 51 Ajl
Page 107 and 108:
Bidragydere Annette Baattrup-Peders
show all

Vandmiljø – Biologisk tilstand

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?