Vandmiljø – Biologisk tilstand
Vandmiljø – Biologisk tilstand
Vandmiljø – Biologisk tilstand
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
54<br />
MILJØBIBLIOTEKET<br />
<strong>Vandmiljø</strong> <strong>–</strong> biologisk <strong>tilstand</strong><br />
Figur 3-17<br />
Undervandsplanters positive<br />
virkninger, der er med til at<br />
sikre, at den klarvandede<br />
<strong>tilstand</strong> stabiliseres.<br />
1) Holder på næringsstoffer<br />
(kvælstof og fosfor)<br />
2) Giver skjul for zooplankton<br />
3) Medfører større tæthed af<br />
muslinger og andre filtratorer<br />
4) Favoriserer små aborrer i<br />
fødekonkurrence med små<br />
skaller<br />
5) Giver skjul for små aborrer og<br />
små gedder<br />
6) Stabiliserer bundmaterialet,<br />
reducerer ophvirvling og øger<br />
bundfældning<br />
7) Øger denitrifikation<br />
8) Kan udskille kampstoffer<br />
Fiskebestandenes udvikling<br />
Der laves kun fi skeundersøgelser ca. hvert 5. år i overvågningssøerne,<br />
dvs. at der i de fl este tilfælde kun er gennemført<br />
2-3 undersøgelser siden 1989. Derfor er det kun muligt<br />
at vurdere udviklingstendensen i den enkelte sø, hvis der<br />
er tale om forholdsvis store ændringer.<br />
Søernes udvikling samlet set tyder på, at fi skebestandene<br />
har reageret forholdsvis hurtigt på det faldende næringsstofi<br />
ndhold. I takt med mindsket fosforkoncentration er<br />
der i undersøgelsesperioden blevet færre fredfi sk som<br />
skalle og brasen, der lever af bunddyr eller dyreplankton,<br />
og en større andel af aborrer, der er rovfi sk som store.<br />
Også fi skenes fordeling i søen er ændret i takt med vandets<br />
lavere fosforindhold og forbedrede sigtbarhed. Andelen<br />
af fi sk, der befi nder sig nær bredden, er blevet mindre,<br />
mens en større andel fi ndes ude på det åbne vand. Således<br />
ses der fl ere store aborrer tæt ved bredden i de næringsrige,<br />
lavvandede søer end i de mere næringsfattige søer.<br />
Årsagen er formentlig, at næringsrige søer ikke har områder<br />
med undervandsplanter ude i selve søen, som aborren<br />
ellers foretrækker. Derudover øges aborrens fødekonkurrence<br />
med skaller og brasen på det åbne vand med øget<br />
næringsstofi ndhold.<br />
Undersøgelser af fi skenes fordeling i søerne bekræfter,<br />
at forskellige arter foretrækker forskellige habitattyper.<br />
Eksempelvis træffes arter som gedde, rudskalle, grundling,<br />
suder og karuds oftest tæt ved bredden, mens sandart<br />
og hork fortrinsvis ses i det åbne vand.<br />
3<br />
1<br />
2<br />
7<br />
8<br />
4<br />
5<br />
6