Vandmiljø – Biologisk tilstand

med stor næringsstoftilgængelighed og i sommerhalvåret,
hvor lysindstrålingen er stor. Mange forskellige planktonalger
kan danne masseforekomst, men hver enkelt opblomstring
er oftest kun domineret af en eller nogle få arter.
I adskillige danske, næringsrige søer er opblomstringer
af blågrønalger et årligt tilbagevendende fænomen – og
problem (se boks 3-1). Risikoen for masseopblomstring
øges som nævnt med stigende næringsstofmængde, men
også varmt vejr og rolige vindforhold favoriserer blågrønalgerne.
Særligt store forekomster ses ofte fra juli til september.
Nogle blågrønalger indeholder luftrum og kan
regulere deres vægtfylde, så de undgår nedsynkning. De
kan derfor stige til vandoverfl aden og lægge sig som et
malingsagtigt, grønt lag, et fænomen, der kaldes vandblomst
(fi gur 3-7). Ved kyster med pålandsvind kan vandblomsten
skylle sammen i tykke masser, der ligner grøn
eller blågrøn maling.
Et andet problem med blågrønalgerne er, at nogle arter
kan producere giftstoffer, der kan udgøre en sundhedsrisiko
for både dyr og mennesker. Af den grund indføres
der næsten hver sommer badeforbud i nogle søer, ligesom
der jævnligt rapporteres om dødsfald blandt andefugle
og andre fugle, fi sk eller hunde (se også boks 3-1). Specielt
arter inden for slægterne Microcystis, Anabaena, Planktothrix
og Aphanizomenon kan give giftige opblomstringer i
danske søer.
VANDMILJØ – BIOLOGISK TILSTAND
3. Søer
Figur 3-7
Vandblomst dannet af blågrønalger.
Foto: Henrik Skovgård.
45