Vandmiljø – Biologisk tilstand

60
MILJØBIBLIOTEKET
Vandmiljø – biologisk tilstand
Boks 3-3
Sørestaurering
Begrebet sørestaurering anvendes normalt, når man ved
hjælp af et indgreb i søer søger at opnå en bedre vandkvalitet.
Restaureringer er gennem de sidste 10-15 år gennemført
i omkring 80 søer i Danmark. Den mest almindeligt anvendte
metode har været indgreb i fi skebestanden. Her har man
især fjernet fredfi skene skalle og brasen for at give dyreplanktonarterne
muligheder for at æde af planktonalgerne.
I Væng Sø (Vejle Amt) fjernede man eksempelvis omkring
halvdelen af skalle- og brasenbestanden, og opnåede en
virkning, der holdt sig i ca. 10 år (nederste fi gur og fi gur
3-24). En anden almindelig biologisk metode har været
at udsætte rovfi sk – især geddeyngel – for herigennem at
begrænse mængden af dyreplanktonædende fi sk. Det er dog
en metode, der i de fl este tilfælde har haft ringe virkning og
derfor ikke længere anbefales. En raffi neret metode til at
hindre fredfi skenes succes er at anbringe kunstige gydereder
af grene. Når fredfi skene har sat æggene, tages rederne op,
og æggene destrueres (se fotografi erne til højre).
Andre former for restaureringer har omfattet: 1) opgravning
af næringsrigt sediment for at hindre frigivelse af
fosfor fra søbunden (fx Brabrand Sø, Århus), 2) tilsætning af
aluminiumsalte for at øge sedimentets evne til at fastholde
fosfor (fx Sønderby Sø, Fyn) og 3) iltning af bundvandet i Gydereder, der anvendes til at
dybe søer (fx Hald Sø, Viborg).
fjerne æg af fredfi sk.
Det er dog ikke alle søer, hvor man kan forvente et godt Foto: Kim Møller Hansen.
resultat af restaureringer. Hvis fx næringsstoftilførslen stadig
er høj, vil søen vende tilbage til en tilstand med uklart vand. Heller ikke alle indgreb i søer, hvor
næringsstoftilførslen er reduceret, har været lige succesrige, og i mange tilfælde kun med kortvarige
virkninger. Dette kan skyldes, at der eksempelvis ikke er fjernet tilstrækkeligt med fi sk,
eller at tilførslen af fosfor fra bunden slår for markant igennem. I mange søer kan det være nødvendigt
at foretage indgreb fl ere gange eller jævnligt for at fastholde en klarvandet tilstand.
100
80
60
40
20
0
Klorofyl a
(μg pr. liter)
1986
88
90
92
94
96
98
00
Sigtdybde
(cm)
02
200
160
120
Ændringer i klorofyl a og
80
sigtdybden i Væng Sø, efter at
40 50 % af skallerne og brasenerne
0 blev fjernet i perioden fra sep-
2004 tember 1986 til juni 1988.