Kommuneplan 2009 - 2021 - Herlev Kommune

Kommuneplan 

2009 - 2021 

Forslag - foreløbigt tryk 27. august 2009

Forord 

Kjeld Hansen 

Borgmester 

Normal

indholdsfortegnelse

Læsevejledning 

Hvad er en kommuneplan? 

Dette er kommuneplanen for Herlev Kommune. Heri koordineres planerne for 

de forskellige sektorer i kommunen og fastlægger mulighederne for den fysiske 

udvikling indtil 2021. 

Retsvirkningen er todelt: Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens 

gennemførelse gennem budgetlægningen, sektorplanlægningen, lokalplanlægningen 

og byggesagsbehandlingen. Overfor borgerne får den kun direkte virkning, 

når Kommunalbestyrelsen modsætter sig ny bebyggelse eller ændret 

anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzone, når de strider imod 

kommuneplanens rækkefølge eller rammebestemmelser. 

Planens tilblivelse 

Herlev Kommunalbestyrelse vedtog i december 2007 sin Agenda 21- og Kommuneplanstrategi 

2007. Her blev det bl.a. besluttet at erstatte kommuneplanen fra 

2005. Agenda 21 betyder dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. 

århundrede. Agenda 21-målene er indarbejdet i planen for så vidt angår fysiske 

forhold i Herlev, herunder et oplæg til inddragelse af borgerne om sundhed. 

Sådan læser du kommuneplanen 

Kommuneplanen består af 11 kapitler. Kapitel 1 er en oversigt over planens 

overordnede forhold. Herefter følger kapitler om Boliger og byomdannelse, 

Handel og centerstruktur osv. Hvert kapitel beskriver visioner og mål, hvor vi står 

i dag, og hvor Herlev skal hen. Målene følges op af en liste over handlinger indtil 

2013. Der er temakort, som knytter sig til retningslinjer for de udpegede 

temaer. I kapitlerne 1-6 gengives rammebestemmelser for lokalplanlægningen– 

disse er knyttet til rammeområder, som gengives på rammekortene side 9 og på 

omslagets foldeudkort bagest i rapporten. 

Planens hovedtræk 

Herlev er næsten fuldt udbygget. Derfor handler kommuneplanen specielt om 

omdannelse i det eksisterende byområde. Planens fokus er kultur og sundhed og 

bæredygtighed. 

Forholdet til overordnet planlægning 

Kommuneplanen må ikke stride imod statslige planer for vand og råstoffer. Indtil 

disse planer er udarbejdet, skal retningslinjer herom i Regionplan 2005 

overholdes. 

Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger regler for fx Hjortespringkilen, 

stationsnære kerneområder, rækkefølgebestemmelser og arealudlæg til en højklasset 

kollektiv trafikforbindelse langs med Ring 3. Kommuneplanen skal overholde 

Fingerplanen.

I Region Hovedstadens Regionale Udviklingsplan 2008 er de overordnede mål, at 

” Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner … 

en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive 

erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn – en storbyregion, 

hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd.” Planen foreslår en 

letbane på Ring 3, og at CO2-udledningen skal mindskes med 20 % i 2015. Kommuneplanen 

skal følge dette op. 

Med Transportinvesteringsplanens strategiske analyse træffes en beslutning i 

2013 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3. Udbygningen af 

Frederikssundsmotorvejen er fremskyndet. Kommuneplanen udlægger areal til 

den højklassede kollektive trafikforbindelse. 

Regionplan 2005 afløses af kommuneplanen, idet retningslinjerne er indarbejdet, 

mens regionplanens redegørelse videreføres som et bilag til 

kommuneplanen. 

5

Idegrundlag 

6 

Kommuneplanens idegrundlag 

Kommunalbestyrelsen har fastlagt 5 overordnede mål for kommuneplanen i 

Agenda 21- og Kommuneplanstrategi 2007 ”Herlev i Bevægelse”: 

Sundhed for alle 

Sundhed skal indtænkes i alle kommunale opgaver. Kommunen vil inddrage 

borgerne i forbedring af den generelle sundhedstilstand i Herlev Kommune. Et 

af initiativerne kan ske ved udvikling af en motions- og aktivitetsakse langs Dildhaven 

og ved at fremme fysisk aktivitet og trafiksikkerhed i byens rum. 

Bæredygtighed og klima 

Kommunens egen drift skal være energibesparende. Kommunen vil arbejde med 

at fortsætte energibesparelser til nedbringelse af CO 2 -udledningen fra Herlev 

Kommunes virksomhed. Der skal stilles krav til alle nye byggerier om lavenergibebyggelse 

og arbejdes med kollektive trafikforbindelser. Regnvandshåndtering 

skal styrke Herlevs rekreative værdier. 

Mere kultur i Bymidten 

Bymidtens konkurrenceevne skal styrkes, bl.a. gennem et bedre bymiljø og en ny 

kulturakse. Herudover skal der udlægges mere butiksareal. 

Sikre udbygning i områder 

Bymidten, Hospitalsgrunden, DISA-grunden og erhvervsområdet ved Marielundvej 

rummer store potentialer for Herlevs fremtid, som nu er i spil. Disse områder 

skal planlægges, så Herlevs eksisterende kvaliteter udvikles. Blandt andet skal 

nyt byggeri udformes, så det hænger sammen med byen og muliggør dagligt 

fællesskab. 

Mere boligudbygning 

Boligbyggeri skal fremmes gennem lokalplanlægning og andre initiativer. Der 

skal overvejes mere aktive former til at sikre flere og gode boliger. Muligheden 

for bæredygtigt byggeri skal undersøges.

Denne forenklede gengi- 

velse viser muligheden for 

byomdannelse i områder, 

boligbyggeri på 13 steder, 

dialog om motionsakse samt 

udvikling af en kulturakse 

7

De store linier 

8 

1. De store linjer 

Det er kommunalbestyrelsens vision at bidrage til en bæredygtig fremtid: Herlev skal fortsat 

være et godt sted for alle, hvor et godt miljø, en god livskvalitet og en sund økonomi 

spiller sammen. 

1.1 Herlev i dag 

Herlev er et dynamisk samfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen har en overskuelig 

størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. Kommunen byder på en bred vifte af 

boligtyper med lejligheder, rækkehuse og villaer, som imødekommer behov hos både 

unge, børnefamilier, singler og ældre. Herlev er en børnevenlig kommune, med gode kultur- 

og fritidstilbud, grønne områder med en høj standard, og gode trafikale forbindelser. 

Den centrale beliggenhed i Københavnsregionen giver god lokalisering for erhverv. Her er 

stor pendling på arbejdsmarkedet. Butikkerne i Bymidten har en forbedret handelsposition 

siden 1998. 

Udviklingen har blandt andet givet en mere attraktiv og levende bymidte, et forbedret 

erhvervsområde, tiltrækning af nye brancher, boligforbedringer, flere ældrevenlige boliger 

og renovering af skoler. Trafiksikkerheden i boligområderne er forbedret, og den kollektive 

trafik er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen. Kommunen 

har i dag et faldende indbyggertal trods flere boligbebyggelser. Det belaster det generelle 

økonomiske grundlag for velfærden i kommunen. 

1.2 Herlev fremover 

Kommunen er stort set udbygget. De grønne områder i Hjortespringkilen kan ikke bebygges. 

For at der fortsat kan ske en udvikling i Herlev, udpeger kommuneplanen nye muligheder 

i byzonen indtil 2021. 

Byomdannelse 

Der udpeges områder til byomdannelse, jf. kapitel 2. Det skal muliggøre, at centrale 

byområder kan ændre anvendelse og bebyggelsestæthed og styrke udvikling af de eksisterende 

eller nye virksomheder. Byomdannelse skal fremme Herlevs kvaliteter og skabe 

sammenhæng med Bycenteret. Der åbnes mulighed for at opføre boliger i områderne. 

Samarbejdet med kommunerne langs med Ring 3 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse 

sigter på at betjene disse områder med en større passagerkapacitet og stationsnære 

kerneområder. 

Boligbebyggelser 

Der udpeges 13 arealer til boligbebyggelse, jf. kapitel 2. Udbygningen vil i bedste fald 

opveje faldet i befolkningstallet – også blandt børn og unge. Udlæg til nye boliger kræver 

derfor ikke opførelse af nye institutionspladser eller skoler. Samtidigt arbejder kommunen 

for at tiltrække unge, jf. kapitel . Boliger indenfor det stationsnære kerneområde skal være 

etageboliger. Boliger i Hjortespring skal være tæt-lave bebyggelser.

Kulturoplevelser og sundhed 

Byens rum i form af torve, parker og idrætsarealer er et aktiv for sundheden, bosætningen 

og erhvervsudviklingen. Det giver en god konkurrenceposition, jf. kapitel 3 og 5. Derfor vil 

kommunalbestyrelsen styrke Herlevs kulturfaciliteter, bl.a med en kulturakse omkring Herlev 

Torv, se kapitel 6. En politik for byrum og træer langs veje kan skabe sammenhæng i 

hele kommunen, se kapitel 9. 

Undersøgelser viser, at borgerne i Herlev generelt risikerer sundhedsproblemer, fordi de 

bevæger sig for lidt. Kvaliteten af de fælles friarealer, stier og veje har væsentlig betydning 

for, om mennesker kommer ud og bevæger sig. Kommuneplanen udpeger særlige motionsstier 

i sammenhæng med det øvrige stinet. Herudover vil kommunalbestyrelsen gå i 

dialog med borgere og foreninger om at udvikle en motionsakse langs Dildhaven, se kapitel 

11. 

Bæredygtighed 

Der er behov for en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen indeholder definitioner af 

bæredygtighedsbegrebet og kræver energi- og vandbesparelser i nybyggeri. Se kapitel 8. 

Generelt inviteres borgere, virksomheder, organisationer og foreninger til dialog og samarbejde 

om en bæredygtig udvikling. 

Forebyggelse af klimagasser og partikelforurening forudsætter en helhedsplan for trafikbetjening. 

Potentiale for kollektiv trafik og mindre bilkørsel i boligområder. Se kapitel 7. 

Klimaforandringerne medfører mere og flere ekstreme nedbør. Der er brug for alternativer 

til kloaknettet til at håndtere de fremtidige regnskyl. Ved en koordineret forsinkelse af 

regnvand på hensigtsmæssige arealer kan vandets kredsløb indtænkes i og bidrage til 

kommunens byrum og rekreative kvaliteter. Se kapitel 10. 

Kulturarv og naturbeskyttelse 

Kommunalbestyrelsen bidrager til beskyttelse af kulturarven og varetager naturpleje og – 

beskyttelse i alle større grønne områder. Kommuneplanen udpeger arealer til sikring af 

såvel arkæologiske interesser som moderne boligbebyggelser i kapitel 6. Der udpeges arealer 

til sikring, pleje og anvendelse for en lang række landskabshensyn og af øget biodiversitet 

og større oplevelser for borgerne. Se kapitel 9. 

1.3 Hovedstruktur 

Herlev Kommunes hovedstruktur fremgår af kort 1.3 ”oversigtsplanen over rammeområder 

for lokalplanlægningen”. Kommunen er opdelt i byområde og landområde. Kommunen har 

enkelte sommerhuse i landzone, men ingen sommerhusområder. Kommunen er endvidere 

inddelt i rammeområder for boliger, centerformål, erhverv, offentlige formål, samt grønne 

områder og kolonihaver. Områder og rammer for lokalplanlægningen er nærmere beskrevet 

i kapitel 2-6. 

9


10 

Retningslinjer for alle arealer 

1.3.1 Herlev Kommune inddeles i byzone og landzone som vist på kort 1.3. Der udlægges 

samtidig nye arealer, som kan overføres til byzone efter lokalplanlægning som vist på 

kortet. 

1.3.2 Kommunen opdeles i områder til primært boliger, centerområder, offentlige formål, 

erhvervsområder, og fritidsområder, herunder kolonihaver og parker, som vist på kort 1.3. 

1.3.3 Retningslinjer i denne oversigt vises med henblik på at koordinere hensyn i sektorplanlægningen 

og enkeltsagsbehandlingen. Retningslinjerne er placeret i de enkelte 

kapitler. 

Byomdannelse: 2.2.1. Ændrede krav til miljøfølsom anvendelse. 

Butiksstørrelser: 3.2.1-5. Samlet oversigt over butiksareal. 

Miljøzoner : 5.2.1 Sikrer arealer til både industri og kontor. 

Kulturakse: 6.2.1- . Krav til arealer og faciliteter omkring 

Bymidten. 

Kulturarv 6.5.1 Sikrer arkæologiske interesseområder 

Støj fra veje: 7.2.1 Krav til ny miljøfølsom anvendelse langs 

veje. 

Nye veje: 7.3.2 Sikrer areal til trafikforbindelser til Ring 3. 

Hjortespringkilen 9.2.1 Beskyttelse af arealer til natur, kulturarv og 

fritid. 

Grønne veje: 9.3. Sikrer plads til træer på eller langs med visse 

veje. 

Fjernvarme: 10.3.2 Sikrer areal til fremføring af fjernvarme. 

Regnvand: 10.5.3 Giver ret til at oversvømme arealer ved 

ekstremregn. 

Motionsakse: 11.3. Sikrer areal til faciliteter langs Dildhaven.


12 

Rammebestemmelser for alle rammeområder: 

Kommuneplanens rammebestemmelser fremgår af kapitlerne 1-6. Der fastlægges følgende 

rammebestemmelser for lokalplanlægning i alle kommuneplanens rammeområder: 

Regional Rækkefølge 

Aa: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af Herlev 

Hospital i rammeoområde D12 i samarbejde med Gladsaxe og Københavns kommuner, 

Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Hospitalsudbygningen kan sikres gennem 

lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om nye regionale 

infrastrukturanlæg i form af vejtilslutninger til Ring 3, metrostation på hospitalsgrunden 

eller en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs med Ring 3. 

Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af ”DISAs” 

område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. 

Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at 

der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade og ved til- og frakørselsrampe 

til Motorvej M3. 


Ac: Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i energiklasse 1. 

Ad: Ny bebyggelse skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask. 

Ae: Lokalplaner for bebyggelse og befæstelse skal sikre areal til bassiner til og samtidig 

forudsætte forsinkelse eller nedsivning af tag- og terrænvand før ibrugtagning. Vandafledningsretten 

for hver ejendom er fastlagt i Landvæsenskommissionens tinglyste kendelser 

for Herlev. 

Sundhed og kultur 

Af: Ny bebyggelse skal reservere areal til motionsstinettet, som dette fremgår af kort 11.3. 

Ag: Ny bebyggelse skal reservere plads til bymæssige formål. Lokalplaner skal sikre nicher 

til kunst, grønne opholdsrum og siddepladser, rum til bassiner eller fald for regnvand, 

fysisk udfoldelse og således medvirke til at skabe et godt og levende bymiljø 

Ah: Langs veje udpeget på kort 9.3 skal al ny bebyggelse reservere areal til vejtræer, jf retningslinje 

9.3. 

Ai: For enkeltområderne D12, B8, B1, C , C7, C6, C13 og C20 skal der sikres arealer og 

anvendelser til et rumforløb som Kulturakse. Regnvand skal genbruges i byrummet til 

rekreative formål.

Aj: For enkeltområderne C3, D6 og B3 skal der sikres arealer og anvendelsesmuligheder for 

en motionsakse. 

Parkering 

Ak: Al parkering skal ske på egen grund. Parkeringsnormer fastlægges som generelle normer, 

idet normen for antal P-pladser halveres i stationsnært kerneområde. Det er området 

indenfor 600 m gåafstand fra Herlev Station. 

Normer reduceres i rammebestemmelser for centerområder med blandet anvendelse. Parkeringsnormen 

skal i visse tilfælde begrænses yderligere efter reglerne i Fingerplan 2007. 

Den generelle parkeringsnorm i Herlev er: 

Boliger: Mindst 2 parkeringspladser pr. bolig. 

Kontor: Mindst 1 parkeringsplads pr. 35 m 2 kontor, jf. dog Fingerplan 

2007, § 11. 

Andre offentlige og private erhverv: 

1 parkeringsplads pr. 50 m 2 erhvervsareal 

Butik: Mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 butiksareal inklusive lager. 

Kursus, restaurant, biograf og lignende: 1 parkeringsplads pr. 5 

siddepladser. 

Herlev Hospital set fra Kildegårdens 

jorder. 

13

Boliger og Byomdannelse 

Herlev Hospital skal i de 

kommende år udbygges 

til regionshospital. 

1 

2. Boliger og Byomdannelse 

Dette kapitel viser, hvor de nye boligbebyggelser ligger, og hvor nye investeringer skal 

fremmes. Se også perspektiverne om Ringbyen, som kan give nye byggerettigheder til 

ejendomme i Herlev. Disse og flere emner behandles i de følgende kapitler. Byomdannelse 

og rækkefølge for boligbyggeri fremgår af retningslinjer og rammebestemmelser sidst i 

kapitlet. 

2.1 Mål 

Herlev Kommune skal være et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt boligudbud. 

Sundhedsområdets indsats for aktiv fritid øger behovet for attraktive steder i byen. Dette 

kan tilgodeses med fornyelse af byrum og stier. Bæredygtigheden søges fremmet i 

nybyggeriet. 

2.2 Byomdannelse 

Hjortespringkilen er fastlagt som grøn kile til gavn for fritidslivet i Hovedstadsregionen. 

Der kan ikke bebygges nye arealer i området mellem Klausdalsbrovej, Ring og Værebrovej. 

I stedet udpeger kommuneplanen nye muligheder i byen. Det er primært store områder, 

som udpeges til omdannelsesområder. I et byomdannelsesområde skal eksisterende 

virksomheder gives en periode på 8 år til at leve op til skrappere miljøbeskyttelseskrav end 

tidligere. 

Ved Herlev Hospital kan der lokalplanlægges for omkring 120.000 m² etageareal til hospitalsformål 

i sammenhæng med de eksisterende ca 190.000 m². Aktiviteterne og den 

afledte trafik vil stige. DISA kan blive frigivet til nye investeringer og omdannelse. Udover 

erhvervsanvendelse udlægges areal til boliger og en ny vej. Potentialet for de to områder 

har regional betydning. En udnyttelse forudsætter bl.a., at infrastrukturen forbedres. 

Bymidten udsættes for konkurrence fra regionale indkøbscentre. Derfor åbnes mulighed 

for nye butikker mv. Der udpeges herudover et byomdannelsesområde ved Marielundvej. 

Områderne bindes sammen af en ny kulturakse. 

Hjortegården og Lille 

Birkholm skal i de kommende 

år fortsat renoveres 

og områdefornys.

Boliger og byomdannelse 

Carl Nielsens Plads - 

eksempel på flere boliger 

i eksisterende område. 

16 

Stations- og bynært byggeri 

Området indenfor 600 m gåafstand fra Herlev Station udgør Herlevs stationsnære kerneområde. 

Her åbnes mulighed for boligudbygning med etageboliger ved Hørkær 13-15, 

Bangs Torv/Gåseholmvej, samt ved Stationsalléen. En kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse 

langs Ring 3 giver desuden perspektiver om stationsnære kerneområder ved 

Herlev Hospital, Herlev Bygade og kvarteret ved Marielundvej Syd. 

Boligsocial indsats 

Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970érne skal undergå en byfornyelse, 

der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse og udearealer. I 

denne sammenhæng skal der arbejdes med energi- og vandbesparelser og en større åbenhed 

i forhold til fælles byrum, herunder vejene i området. Dildhaven mellem Herlev Stadion 

og Kulturcenteret Gammelgaard bindes sammen af en ny motionsakse. 

2.3 Behov for fortsat boligudbygning 

For at undgå et drastisk fald i indbyggertallet og dermed i kommunens økonomiske grundlag, 

skal der bygges flere boliger. En fortætning af de eksisterende byområder skal dog ske 

under hensynet til de grønne områder. Kommuneplanen udlægger arealer til ca. 700 nye 

boliger frem til 2021 på kort 2.3, idet område 3 udsættes til 2015. Der forventes opført 

yderligere omkring 120 boliger ved almindelig fortætning i planperioden. Det skal ikke 

være muligt at udstykke nye grunde på under 700 m 2 for åben lav og 00 m 2 for tæt-lav 

bebyggelse. 

Bolig- og befolkningssituationen i dag 

Kommunen rummer i dag ca. 13.000 boliger, heraf er 2 % etageboliger, 29 % tæt- lave 

boliger, men 25 % er parcelhuse. Befolkningstallet er i 2009 på 26.635. Befolkningstallet 

forventes at falde med 12 % frem til 23.513 i 2025 grundet forhøjet forbrug af boligareal pr. 

person. Antallet af 65 årige og derover forventes at stige med ca. 20%, mens de øvrige


18 

Antal indbyggere 

27.000 

26.500 

26.000 

25.500 

25.000 

2 .500 

2 .000 

23.500 

23.000 

22.500 

22.000 

26.635 

Prognose for befolkningsudviklingen i Herlev 2009-2025 

26.451 

25.085 

23.513 

2009 201 2019 2025 

aldersgrupper forventes at falde. Hvis faldet skal opvejes gennem boligudbygning, 

kræver det opførelse af 1200 boliger i første halvdel af planperioden. Arealudlægget 

på blot 700 er en afvejning af muligheden for at finde egnede arealer med behovet for 

at sikre, at befolkningstallet kun falder jævnt. 

Flere boliger i eksisterende byområder 

Af det samlede boligudlæg kan opføres ca. 360 etageboliger i stationsnært kerneområde i 

Bycenteret. Udenfor det stationsnære område kan opføres ca. 100 tæt-lave boliger ved 

Pitznersvej, Lindehøjcenteret og Lærkegårdscenteret. Størstedelen af de eksisterende 

boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede, og fortætning af disse områder 

med udstykning af nye byggegrunde indebærer opførelse af enkelte boliger årligt. 

Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger kan ske under hensyntagen til det 

eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende bebyggelsers friareal- og 

parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent må ikke overstige 60 %. 

Flere boliger i Hjortespring 

I Hjortespring skal der ske en fortætning af området omkring Gl. Klausdalsbrovej med 

yderligere ca. 2 0 boliger. Heraf ligger arealer til ca. 90 rækkehuse i landzone, som kan 

overføres til byzone og forsynes med kloakering. Den fastlagte rækkefølge udsætter den 

nordlige bebyggelse til anden halvdel af i planperioden. 

Her kan etableres tæt-lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse langs 

Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod Gammel Klausdalsbrovej og 

på Gl. Hjortespring skole kan der placeres tæt-lave boliger og etageboliger. Syd for centeret 

ved Persillehaven samt nord for Hjortespring skole kan der ske en fortætning og 

omdannelse med integration af nye boliger.

Procent 

0,0% 

35,0% 

30,0% 

25,0% 

20,0% 

15,0% 

10,0% 

5,0% 

0,0% 

Figur 1 Aldersgrupper i procent af hele befolkningen 

0 - 5 år 6 - 16 år 17 - 2 år 25 - 39 år 0 - 6 år 65 - 79 år 80+ år 

A ldersgruppe 

Boligtyper og boligbehov. 

Der er behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher et moderne familieliv. 

Nye boligbebyggelser skal søges blandet med hensyn til ejerformer og boligstørrelser. 

Der er behov for både leje- og ejerboliger på 110-130 m². Der skal gives mulighed for 

nye boliger til unge ved stationen. Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej 

skal rumme ældrevenlige boliger. 

2. Bæredygtige bebyggelser 

Ved nybyggeri og større ombygninger skal økologi og bæredygtighed inddrages i planlægningen. 

Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi eller fjernvarme 

undersøges. Bebyggelse i lavenergiklasse 1 vil svare til en 

reduktion på 50% af standard for totalenergiforbruget. Brug af regnvand fra tag til toiletskyl 

og til tøjvask vil forsinke regnvand og ventes at kunne spare 0 % af husholdningernes 

drikkevand. 

Bæredygtighedselementer omfatter krav til energiklasse 1, opsamling af regnvand i regnvandsbassiner, 

genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask, fælles arealer til håndtering 

og kildesortering af affald, arealer til kompostering, og krav til materialer uden anvendelse 

af pvc. Der tilskyndes til indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse 

af ”grønne tage”, mv. Kravene vil fremgå af rammebestemmelserne. 

2009 

201 

2019 

2025 

19


Eksempel på bæredygtig 

bebyggelse fra Stockholm. 

20 

2.5 Ringbyen – fælles intention for kommunerne langs Ring 3 

Den foreslåede højklassede kollektive trafikforbindelse langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til 

Ishøj/Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd rummer store udviklingspotientialer for de 

byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret 

ved Marielundvej, som kommer i spil. Forbindelsen vil betjene mange centralt beliggende 

arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, 

erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved trafikforbindelsen 

ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som 

bla. sygehuse og uddannelsesinstitutioner. 

Trafikforbindelsen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i 

den ring af byområder, som er skitseret på kort 2.5. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret 

og kvarteret ved Marielundvej. Derfor udvikler beliggenhedskommunerne en fælles 

byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, 

bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, 

som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede. 

Byvisionen og den højklassede kollektive trafikforbindelse styrker gensidigt hinanden. 

Realisering af byvisionen vil øge forbindelsens passagergrundlag og dermed også investeringens 

rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for både bane og vej vil 

muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen 

vil den højklassede forbindelse og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 

skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele 

hovedstadsområdet. 

Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- 

og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed 

skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, 

natur og landskab.

I det følgende bliver hovedlinjerne i Ringbyen skitseret, og de er 

• Stor regional betydning. 

• Genbrug af god infrastruktur. 

• Stor variation. Nye muligheder. Tilgængelighed. Bæredygtighed. 

Ringbyens styrker 

Stor regional betydning og høj tilgængelighed. Byområderne langs Ring 3 har en central 

placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på 

tværs i fingerbyen, som er vist på kort 2.5. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor 

betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og 

højnes. 

Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 vil understøtte denne 

udvikling. Ringbyen rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligområder, 

erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der 

store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke 

områdets attraktivitet og konkurrenceevne. 

Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur 

Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder med 

tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruktur med veje, stisystemer, kollektiv 

trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, 

fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres 

behov. 

Stor forskellighed og variation 

Byområderne langs Ring 3 er forskellige, og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. 

Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra 

kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens 

bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. 

Ringbyens nye muligheder 

Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen i Ringbyen kan 

bidrage til at udnytte en højklasset kollektiv trafikforbindelses fulde potentiale. Forbindelsen 

løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, 

boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, 

grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden 

og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i 

Ringbyen. 

Ringbysamarbejdet er et 

dialogprojekt mellem By- 

og landskabsstyrelsen, 

Miljøcenter Roskilde, 

Region Hovedstaden, 

Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, 

Herlev, Rødovre, Alberts- 

lund, Glostrup, Vallens-bæk, 

Ishøj, Brøndby og Hvidovre 

kommuner. 

21


22 

Den bymæssige tætte by 

Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by 

med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store, 

byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, 

torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De 

nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske 

kvaliteter. Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de 

vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan 

nås med den højklassede forbindelse, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale 

for et klimavenligt CO2-regnskab og giver uafhængighed. 

Tilgængelighed 

En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til en højklasset 

kollektiv trafikforbindelse medfører. Trafikforbindelsen sikrer hurtig og god tilgængelighed 

til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og 

busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de 

mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne 

langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de 

pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den 

kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet 

net af cykelstier, som sammenkobler trafikforbindelsen og byen, og samtidig sikrer 

god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil 

gennemløbe Ringbyen. 


Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for 

at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning 

eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det 

derfor en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv 

trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar 

byudvikling. 

Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 

Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en højklasset kollektiv trafikforbindelse 

langs Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at forbindelsen kan etableres fra Lundtofte til 

Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet 

viste tracé. Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse forudsætter, at der 

udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i 

et tillæg til kommuneplanerne.


2 

Retningslinjer for boliger og byomdannelse 

2.2.1 Der udpeges byomdannelsesområder og 2 akser til særlig indsats 

som vist på kort 2.2. 

2.2.2 Der udpeges stationsnært område i Herlev som vist på kort 2.2. 

Det er afgrænset ud fra en principiel radius på 1200 m fra Herlev 

Station og en konkret tilpasning til de omkringliggende bolig- og 

erhvervsområder samt vej- og trafikstruktur i området. 

2.2.3 Byomdannelsesområdet ved Marielundvej er stationsnært og kan 

intensiveres i forhold til forventet stoppested for en kollektiv Ring 

3-forbindelse ved Lyskær. 

2.2. Der udpeges perspektivområder til stationsnære kerneområder 

indenfor 600 m fra mulige stoppesteder for en højklasset kollektiv 

trafikforbindelse. På Ring 3. Der er ved Herlev Hospital, Herlev 

Bygade, Herlev Station og sydøst for Lyskær. Perspektivområderne 

kan tages i brug, hvis staten træffer anlægsbeslutning om en høj- 

klasset kollektiv trafikforbindelse langs med Ring 3. 

2.2.5 Der udpeges 6 punkter langs med Dildhaven til pavillionbygninger 

og byomdannelse af området i forbindelse med en motionsakse, 

jf. kort 2.2. Punkterne skal gøres til byggefelter efter lokalplan- 

lægning, hvis parterne finder finansiering af aktivitetshuse. 

2.3.1 Der udlægges arealer som vist på kort 2.3 til nye boligbebyggel- 

ser, idet etageboliger forbeholdes til stationsnært kerneområde. I 

øvrigt kan opføres parcelhuse og rækkehuse. 

2.3.2 I boligområder på regulære, sammenhængende grundstykker på 

mindst 2000 m² kan der lokalplanlægges for nye, tæt-lave 

boligbebyggelser.

Det har vi tænkt os at gøre i 2010-2013 

• Udarbejde plangrundlag for boligbebyggelser med rækkeføl- 

genummer 2. 

• Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille 

Birkholm samt Hjortegården. 

• Udarbejde plangrundlag for udvidelse af Herlev Hospital. 

• Fremme dialog og fleksibilitet omkring byudvikling i bymidten. 

• Fremme boligudbygningen, bl.a. undersøge hvilke boligtyper og – 

størrelser, der ønskes, og muliggøre byfortætning efter lokalplanlægning. 

• Sikre byrum til kultur, sundhed, oplevelser og ophold gennem 

lokalplanlægningen. 

• I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner indtænkes handi- 

capstrategien, således at intentionerne om at gøre Herlev til en 

kommune for alle også kan efterleves i praksis. 

• Udarbejde en klimastrategi, som kan bruges ved næste 

planrevision. 

Byudviklingsområde mellem 

Gl. Klausdalsbrovej og 

Klausdalsbrovej. 

Sektorplaner mv. : 

• Gl. Klausdalsbrovejideóplæg 

juni 2005 

• Befolkningsprognose 

2008 

• Miljørigtigpro- 

• jektering 

• Grønne byrum 

25


26 

Rammebestemmelser for boliger 

Lokalplanlægningen for boliger skal generelt sikre: 

Rækkefølge for boligbebyggelser 

Ba Der fastlægges følgende rækkefølgebestemmelser for udbygning af boligarealer. Områderne 

er markeret på retningslinjekort 2.3: De allerede lokalplanlagte områder sidestilles 

som nr. 1 til umiddelbar gennemførelse, områder under 2 indstilles til lokalplanlægning i 

første halvdel af planperioden og arealer under 3 skal vente til sidste halvdel af 

planperioden. 

Bevaringsværdig bebyggelse, jf. kapitel 6. 

Bb: De boligbebyggelser der er nævnt i kapitel 6.5.2 og som fremgår af kort 6.5.2 skal 

omfattes af bevarende bestemmelser når der vedtages en lokalplan. 

Bc: Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende 

lokalplanbestemmelser: 

Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten, Herlev 

Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen på 

Fagotvej. 

Bd: Følgende etage-boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: 

Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, 

Vestergården og Kilometergården. 

Åben- lav 

Be: Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig tagetage 

indeholdendeèn bolig til helårsbeboelse. 

Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m 2 . Der skal reserveres plads til mindst 2 

biler pr. bolig. 

Carporte og garager 

Bf: Carporte og garager skal placeres bag byggelinier. 

Hegn 

Bg: I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes. Haver 

omkring parcelhuse og villaer må kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hækplantning, 

lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn og hæk må max være 180 cm i 

højden. Stakitter eller stensætninger må max være 110 cm. 

Tæt-lav 

Bh: Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved 

tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder èn bolig til helårsbeboelse, 

og som er helt eller delvist sammenbygget med èn eller flere bygninger af tilsvarende 

art. Der fastsættes generelt en mindste grundstørrelse på 00 m 2 . 

Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én sammenhængende 

bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én gennemgående tagflade 

med samme taghældning. 

Hegn 

Bi: I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes. 

Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må kun hegnes mod vej og

nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste hegn efter en samlet plan. Levende 

hegn,hæk og faste hegn må max være 180 cm i højden. 

Etageboliger 

Bj: Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af 

tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved udnyttelse af tagrum i 

etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn til det eksisterende taglandskab og 

til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent 

for etageboligområder må ikke overstige 60 %. 

Erhverv i boliger 

Bk: Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at : 

• Erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed 

medhjælp, 

• at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden, 

• erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafik eller parkeringsbehov, 

• erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og erhvervsvirksomheden 

pågår uden støjmæssige eller andre gener for de omboende, 

• samt at erhvervsudøvelse kan finde sted på en ejendom, uden at ejendommens 

karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af bolig kvarter anfægtes. 

• Eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning 

i boligområder. 

Butikker i boligområder 

Bl: I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning med et 

maksimalt bruttoetageareal på 750 m 2 . 

Skiltning 

Bm: Skiltning må kun ske som egen skiltning. Produktskiltning må ikke finde sted. Skiltning 

skal tilpasses facaden. 

Antennemaster 

Bn: Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne benytter 

eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab. 

Fælles antenneanlæg 

Bo: Opsætning af antenner o.lign. må ikke finde sted hvor der er mulighed for 

fællesantenneanlæg. 

Oplag 

Bp: På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af både, uindregistrerede 

biler, campingvogne, o.lign. 

Spillemaskiner 

Bq: Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske 

spillemaskiner i kommunen. 

27

Boliger og byoomdannelse 

28 

Områdenr/ 

type 

B1 

Etagebolig 

område 

B2 

Etagebolig 

område 

B3 

Etage- og 

rækkehus- 

område 

B -B11 

Parcelhus- 

områder og 

/ eller kæde- 

og 

rækkehus 

områder. 

B12 

Etage- og 

tætlav 

boliger. 

B13 

Etageboliger 

Anvendelsesbestemmelser bebyggelses- 

Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan 

indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinsti- 

tutioner, varmecentral, parkeringsareal o.lign., samt mindre 

butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere 

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden 

genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

tæthed 

etager/ 

B%: 60 Max 3 

bygningshøjde 

etager. 

(Dog tag- 

boliger når 

hensyn til 

bevaring, 

friareal og 

parkeringsareal 

tilgodeses. 

Se under B1. B%: 50. Se under B1 

Se under B1. B%: 50 Max 5 

Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt 

nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan 

indpasses i området uden genevirkninger i forhold til 

omgivelserne. 

Derudover gælder følgende: 

-at eksisterende offentlige tilgængelige grønne områder 

bibeholdes. 

-at der inden for B7 og B8 skal være mulighed for placring af 

forsinkelsesbassin for Kagsmosen. 

- at der for B7 fastlægges en mindste grundstørrelse på 00 m² 

for åben-lav boligbebyggelse. 

Boligformål. Derudover gælder følgende 

-at bebyggelsen udformes og placeres, således at støjforholdene 

(støj fra Klausdalsbrovej) for opholdsrum og opholdsarealer 

opfylder støjkravene for boligbebyggelse. 

-at der udlægges areal til stiforbindelse ude af niveau 

med Klausdalsbrovej og Sennepshaven. 

Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan 

indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, 

varmecentral, parkeringsareal o.lign., 

Åben-lav B%: 

30. 

Tæt-lav B%: 

0 

etager. 

Åben-lav max 

1 ½ etage. 

Tæt-lav max 2 

etager eller 

hvis det 

bebyggede 

areal (excl. 

Mindre garager) 

ikke overstiger 

25 % af 

grundarealet. 

lokalplan/ 

byplanvedtægt 

IVA, IVB,IV-3 

28 

Max 0 % Max 2 etager 32 

Max 75 % Max etager 28 

XXVII, 1 , 

XXVII-1, 

XXVII-2, 

XXV, IX,15, 

2 , 35, . 

XXXIV.20, 

36, XVI, XVI- 

1,52, XXXI, 

XXXI-1, XVII- 

1,, XVII-2, 

XVII-3, XVII- 

,1, 1-1, 

XXXII, XXXII- 

1, XX, 25, 

XXIII, 2, 3 . 

XXII, XIX, 

0A

Områdenr/ 

type 

B13 

Etageboliger 

fortsat fra side 

28. 

B1 

Parcelhus og 

tætlav 

B16 

Tætlav 

boliger 

B17 

Tætlav 

boliger 


samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre 

nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for områ- 

det, syd for Engløbet, kan der etableres en fodgængertunnel 

under S-banen til Hørkær. 

tæthed 

Boligformål Åben-lav 

Boligformål. Området og bebyggelsen skal udformes, så 

den egner sig til ældre og bevægelseshæmmede. 

Boligformål. Bebyggelsen skal bestå af både familieboliger og 

ældreboliger. Området og bebyggelsen skal udformes, så den 

egner sig til ældre og bevægelseshæmmede 

B% 30. 

Tæt-lav 

B% 0 

etager/ 


B% 3 Max 1 etage. 38 

B% 30 5 

B18 Etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse B% 30 9 

B19 Etageboliger ( boliger Fagotvej 16 ) B% 50 58 

B20 

Tætlav 

boliger 

B21 

Åben lav og 

tætlav 

B22 

Etageboliger 

Boligformål, helårsboliger som tæt-lav bebyggelse. 

Inden for området skal der reserveres plads til mindst 0 

boliger. 

Boligformål, helårsboliger. Inden for området skal der 

reserveres plads til mindst 5 boliger. Adgangsvej til 

boliger skal ske fra enten Skinderskovvej og/eller Ørslevvej . 


-at bebyggelse skal opføres som åben eller tæt-lav bebyggelse. 

Boligformål, helårsboliger. Inden for området skal der reserveres 

plads til mindst 25 boliger. Derudover gælder: 

-at der skal udlægges mareal til mindst 1½ parkeringsplads 

pr. bolig. 

B% 0 Max 2 etager 9 

Åben-lav 

B% 30. 

Tæt-lav 

B% 0 

Max 2 etager xxx 

B% 100 Max etager 

og høj 

kælder 

lokalplan/ 


XXIV, 29. 

59 

29

Handel og centerstruktur 

Herlev Station er en del af 

Herlevs bycenter. 

Herlev Torv. 

30 

3. Handel og centerstruktur 

Dette kapitel viser den politiske opbakning til udvikling af indkøbsmuligheder-ne. Kulturaksen 

ventes at føre til mere brug af Bymidten. Bydelscenteret i Hjortespring sikres nye 

muligheder. Hvis du blot vil se, hvilke regler der gælder, findes det i retningslinjer og rammebestemmelser 

sidst i kapitlet. 

3.1 Mål 

Det lokale handelsliv skal styrkes gennem en varieret butiksforsyning og mulighed for 

udvikling af flere butikker. Borgerne skal kunne købe alle typer af varer i kommunen. 

Der skal lokaliseres lægehuse i centerområderne og sikres god tilgængelighed til centerområdet 

for cyklister, fodgængere og handicappede. Bæredygtighedsbegrebets sociale og 

kulturelle dimension betyder, at centerområdernes potentiale for at skabe mulighed for 

samvær mellem byens borgere skal udvikles. 

3.2 Centerstruktur og indkøbsmuligheder i Herlev 

Et centerområde er de af komuneplanens rammeområder, som bl.a. anvendes til butikker. 

Centerstrukturen består af et bycenter, et bydelscenter, tre lokalcentre og to aflastningsområder 

for pladskrævende varer, se kort 3. Den samlede ramme i kommunen inklusiv 

nybyggeri og omdannelse er på 86.500 m² bruttoetageareal for butikker til dagligvarer, 

udvalgsvarer og pladskrævende varer i kommunen. Godt halvdelen er placeret i bycenteret, 

som forventes at betjene et opland, der omfatter Herlev Kommune, Skovlunde og 

Mørkhøj. 

Bycenteret 

Herlevs bycenter omfatter et område på ca. 62 ha med regional betydning, jf. Fingeplan 

2007. Kommuneplanen fatslægger det samlede maksimale butiksareal. Bycenteret omfatter 

Herlev Torv, Herlev Bygade og Bangs Torv, samt Stationspladsen, DISA-området og arealer 

ved Hørkær. Her er ca. 70 butikker, heraf er 6 udvalgsvarebutikker. Udover butikkerne


32 

er der ca. 60 andre tilbud, bl.a. lægehuse, og restauranter. Der er plads til udvidelser indenfor 

arealrammerne for butiksareal, jf. figur 3.2. 

Nye centerudlæg i Fingerplan 2007 og reinvesteringer i regionale indkøbscentre som 

Lyngby og Rødovre øger konkurrencen. Sammenlignet med andre har bycenteret en god 

konkurrenceevne på mangfoldighed, men er under middel omkring miljø i gaderne. Det er 

intentionen, at bycenteret skal udvikles til et tæt og mangfoldigt byområde med mulighed 

for oplevelser og mødesteder. Bycenteret skal være attraktivt for alle at færdes i, og det 

skal være lettere at krydse de store trafikårer og S-banen i bycenteret. 

Bymidten 

Ved Herlev Torv og Bangs Torv findes en koncentration af butikker. Området har nu et 

attraktivt indkøbsmiljø, som siden 1998 har vundet markedsandele på udvalgsvarer og 

forsvarer sin position på dagligvarer. Bymidten skal styrkes, bl.a. ved at etablere en kulturakse 

gennem Bymidten mellem Herlev Hospital og Marielundvejområdets østlige del. 

Derudover skal der skabes bedre sammenhænge til den østlige del af bycenteret omkring 

stationen. 

Nye muligheder ved stationen 

På hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade 17, hvor virksomheden DISA ligger, 

kan der placeres byfunktioner med regional betydning og med en højklasset trafikal 

tilgængelighed. Samtidig gives der mulighed for boliger og butikker. Butikker kan 

medvirke til at skabe en større og mere levende sammenhæng med stationen og 

stationspladsen. 

Hjortespringcenteret skal styrkes 

Hjortespringcenteret fungerer som bydelscenter for de nordlige boligområder. Centeret 

søges omdannet og udviklet til et mere attraktivt indkøbssted. Centeret skal udvikles i 

sammenhæng med Gl. Klausdalsbrovej og parken ved Gammelgaard. Det skal tilføres flere 

forskellige funktioner, fx boliger. Hjortespringcenteret forventes at betjene et opland 

indenfor Herlev Kommune. 

De lokale centre 

De lokale centre Lindehøj og Egeløvparken er dagligvarecentre for de omkringliggende 

boligområder. Lindehøjcenteret skal udvikles og gøres mere attraktivt omkring en ny plads 

på den modsatte side af Tvedvangen ved Herlev Hallerne. Det lokale center ved Gl. Klausdalsbrovej 

er et integreret byområde med såvel erhvervs- som boligfunktioner foruden 

mulighed for mindre butikker. 

Særligt pladskrævende varer 

Særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidtens tætte 

bebyggelsesstruktur, kan placeres på arealer langs Herlev Hovedgade og Vesterlundvej 

samt ved Lyskær ved Ring 3. Den samlede arealramme til pladskrævende varegrupper 

udgør maksimalt 27.000 m² bruttoetageareal.

Retningslinjer for detailhandel og centerstruktur 

3.1.1 Herlevs centerstruktur afgrænses på kort 3 og består af et bycenter, et bydelscenter, 

tre lokalcentre samt to områder til særligt pladskrævende varegrupper. 

3.2.1 Bycenteret: Maksimalt butiksareal: .000 m². Maksimale butiks størrelser er 

2000 m² for dagligvarer og 1000 m² for udvalgsvarer for bycenteret som helhed. 

Arealstørrelserne kan være mindre i nogle rammeområder. 

3.2.2 Bydelscenter: Maksimalt butiksareal: 5000 m². Butiksstørrelser er maksimalt 

1500 m² for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer. 

3.2.3 Lokalcentrene: Maksimalt butiksareal: 2000 m² for Lindehøj og for Egeløvparken. 

Butiksstørrelser er maksimalt 1000 m² for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer. 

Arealrammen er 1000 m² for Gl. Klausdalsbrovej. Butiksstørrelsen er maksimalt 

200 m² for både dagligvarer og udvalgsvarer. 

3.2. Pladskrævende varer: Maksimalt butiksareal: 12.000 m² omkring Vesterlundvej. 

Her må kun placeres én butik på maksimalt 3.000 m². De øvrige butikker må 

maksimalt være 1.500 m². 

3.2.5 Pladskrævende varer: Maksimalt butiksareal: 17.000 m² ved Lyskær. Her må kun 

placeres butikker på maksimalt 3000 m², dog kan der ved konkrete projekter resveres 

en større ramme. Butiksstørrelser for varer, som ikke er særlig pladskrævende, 

men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, 

fastsættes til max 2000 m². 

3.3.1 I boligområder udenfor bycenter, bydelscenter og lokalcenter kan der etableres 

enkelte butikker på op til max 750 m 2 til lokal områdets daglige forsyning. 

3.3.2 I erhvervs- og byomdannelsesområdet ved Marielundvej kan der indrettes kiosker 

og småbutikker med maksimale butiksstørrelser på 200 m 2 . 

Figur 3.2 De eksisterende centerområder og butikker. 

33


Pladskrævende varegrupper 

er: 

Biler, campingvogne, lysbåde, 

tømmer, møbler, køkkenelementer,byggematerialer 

samt planter og havebrugsvarer. 

Byggemarkeder 

i forbindelse med tømmerhandel 

eller byggematerialer 

kan etableres i områder 

til pladskrævende varer. 

3 


• Udarbejde lokalplan for Herlev Torv og Bangs Torv. 

• Udarbejde lokalplan for omdannelse af Hjortespringcenteret. 

• Udvikle et plangrundlag for omdannelse af området på 

Hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade – på Herlev Hovedgade 17 

(DISA). 

• Udarbejde temalokalplan for skiltning i kommunen. 

• Arbejde for øget tilgængelighed for alle, en blanding af funktioner og 

attraktive kulturtilbud i Bymidten. 

• Sikre arealer til ”kunstnicher” mellem Herlev Hospital og det østlige 

erhvervskvarter i form af steder til ophold, skulpturer, landskabsarkitektur 

og andre faciliteter langs ”Kulturaksen”. 

• Renovere Toggangen som vigtig forbindelse fra Herlev Stationsplads til 

Herlev Torv og Bangs Torv. 

• Udvikle kultursektorens engagement i centerområdets indretning og 

anvendelse. 

• Analysere tilgængeligheden for gående og kørende færdsel 

centerområdet. 

Hjortespringcenteret skal 

renoveres og udvikles.

Generelle rammer for Centerområder 

Lokalplanlægningen for centerområder skal generelt sikre: 

Spillemaskiner 

Ea: Genne udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske 

spillemaskiner i kommunen 

35


36 

Områdenr/ 

type 

C1 

Bolig- og 

center-område. 

C2 

Center-område 

C3 

Center-område 


Området fastlægges til centerformål (butikker, kontor, biograf-, 

teater-, hotel-og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, 

liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirk- 

somhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offent- 

lige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkerings- 

areal og /eller parkeringshus). 

Inden for området må højest 9.000 m2 bruttoetageareal 

anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den 

enkelte butik må omfatte højest 1.000 m2 for dagligva- 

rebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker. 

-Antallet af boliger inden for området må ikke reduceres 

til under 90 % af antallet af selvstændige boliger pr. 1.1. 

2006. Nye boliger skal fortrinsvis opføres og/eller indret- 

tes som boliger til familier uden børn. 


-at eksisterende offentligt tilgængelige grønne områder 

bibeholdes. 

-at antallet af parkeringspladser til bebyggelse pr. 

1.1.2006 ikke formindskes, og at der ved ny bebyggelse, 

eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal 

være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 

plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m2 butiksareal samt 1 

plads pr. 50 m2 kontor areal. Kommunalbestyrelsen kan 

tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/ eller 

offentlige parkeringspladser. 

Områdets anvendelse fastsættes til lokale centerformål med 

mulighed for detailhandel (butikker, liberale erhverv, hotel/ 

sportel, restaurant, cafe´ samt mindre ikke generende fremstil- 

lingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) og offentlige for- 

mål (institutionsbyggeri, kirke samt parkeringsareal), samt 

boligformål. 

Inden for området må højest 2.000 m2 bruttoetageareal 

anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den 

enkelte butik må omfatte højest 1.000 m2 for dagligva- 

rebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker. Derud- 

over gælder følgende: 

-at ubebyggede arealer må anvendes til udendørs 

ophold, cafeóg restaurationsformål. 

-at mindste grundstørrelse for rækkehuse fastlægges til 

270 m2. 

-at der fastsættes 1 P-plads pr. 25 m2 butiksareal. 

Antallet af parkeringspladser må ikke formindskes. 

Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed 

for detailhandel (butikker, liberale erhverv, samt mindre ikke 

generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) 

tæthed 

B% 70. For 

ejendomme, 

hvor parke- 

ringsbehov 

tillades dæk- 

ket på offent- 

ligeparke- ringspladser, 

kan dog 

åbnes op for 

B% 110. 

B% 60, dog 

B% 75 nord 

for Herlev 

Hallerne. 

etager/ 


lokalplan/ 


Max 3 etager VII, VII-1, 

XII-1 

B% 0 Max 3 etager 5 , 59.

Områdenr/ 

type 

C3 

Center- 

områdefort- sat fra side 

3 

C 

Centerområde 


boligbebyggelse og offentlige formål) institutionsbyggeri, 

servicefunktioner, kirke, skole, grønt område, park, 

beplantningsbælte, støjafskærmning samt parkeringsareal 

og /eller parkeringshus). 

Inden for området må det samlede butiksareal udgøre 

maksimalt 1000 m2. Butiksareal må maksimalt være 200 

m2 for den enkelte dagligvarebutik og 

udvalgsvarebutik. 

Derudover gælder følgende : 

-at maximalt 25 % af området anvendes til rene centerformål. 

-at der ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning 

af eksisterende bebyggelse skal udlægges areal til parkering 

svarende til mindst 1 plads pr. 25 m2 butiksareal,1 

plads pr. 50 m2 kontorareal samt mindst 1½ 

plads pr. bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet 

dækket på fælles og/eller offentlige 

parkeringspladser. 

-at ny bebyggelse i området skal opføres som tæt-lav og 

etageboligbyggeri. 

-at ny bebyggelse på matrikler der ligger langs Gl. Klausdalsbrovej 

skal opføres i overensstemmelse med den 

eksisterende byggetradition som længehuse/gadehuse med 

facade langs Gl.Klausdalsbrovej. 

-at ældre landbebyggelse med forhaver langs Gl. Klausdalsbrovej 

skal bevares så vidt muligt. 

-at ny bebyggelse i området skal vejbetjenes fra Gl. 

Klausdalsbrovej 

-at der skal etableres en sammenhængende beplantning 

af skråningsanlæg / støjvold mod Klausdalsbrovej. 


for detailhandel (butikker, kontor-, biograf-, teater-, hotel-og 

restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv 

samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning 

til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, 

servicefunktioner, parkeringsareal og/eller 

parkeringshus. 

Indenfor området må det samlede butiksareal udgøre 

maksimalt 9.000 m2. De maksimale butiksstørrelser er 

fastlægges til 1.500 m2 for dagligvarer og 500 m2 for 

udvalgsvarer. 


-at antallet af boliger inden for området ikke reduceres 

til under 90% af antallet af selvstændige boliger pr. 

1.1.2006. Nye boliger skal fortrinsvis opføres og/eller 

indrettes som boliger til familier uden børn, 

-at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 

80 (bypark og kirkegård indgår ikke i beregningen). 

tæthed 

etager/ 


lokalplan/ 


B% 50 Max 3 etager 18, 23, 37, 

6, 7. 

37


38 

Områdenr/ 

type 

C 

Centerområde 

fortsat fra 

side 

C5 

Centerområde 

C6 

Centerområde 



bibeholdes. 

-at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af 

eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering 

svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 

m2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m2 kontorareal. Kommunalbestyrelsen 

kan tillade parkeringsbehovet dækket 

på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. 

Bebyggelse i området skal respektere Exnerfredning af 

kirkeomgivelser. 


for detailhandel (butikker, kontor-og restaurations-virksomhed, 

servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke 

generende fremstillings-virksomhed i tilknytning til butikkerne) 

boligbebyggelse og offentlige formål ( institutionsbyggeri, 

servicefunktioner) samt parkeringsareal. 

Inden for området må det samlede butiksareal være 

maksimalt 2.500 m2. De maksimale butiksstørrelser fastlægges 

til 1.000 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 

for udvalgsvarebutikker. 


- at der ikke gives yderligere muligheder for selvstændige boliger, 

udover hvad der gælder pr. 1.1 2006. 

-At der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af 

eksisterende bebyggelse, skal være udlagt areal til parkering, 

svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 

25 m2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m2 kontorareal. 

Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet 

dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. 

Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med 

mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og 

restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale 

erhverv samt mindre –ikke generende fremstillingsvirksomhed 

i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og 

offentlige formål (institutinsbyggeri, fritids-og servicefunktioner, 

parkeringsareal og/ eller parkeringskælder / 

parkeringshus). 


maksimalt .000 m2. De maksimale butiksstørrelser fastlægges 







m2 butiksareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade 

tæthed 

etager/ 



lokalplan/ 


B% 120 Max 6 etager XI-2, XI.

Områdenr/ 

type 

C6 

Center- 


5 

C7 

Centerområde 

C8 

Centerområde 


parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige 

parkeringspladser. ( Også uden for området). 

Nyt boligbyggeri skal forsynes med mindst 1 altan og / 

eller terasse. 

Adgang til parkeringskælder skal ske fra Herlev 

Hovedgade. 

Der kan indrettes tagboliger, når hensyn til 

bevaring,friareal 

og parkeringsareal tilgodeses. 


mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og 

restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale 

erhverv samt mindre –ikke generende fremstillingsvirksomhed 

i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og 

offentlige formål ( institutionsbyggeri, servicefunktioner, 

parkeringsareal og/eller parkeringshus), 


maksimalt 12.000 m2. De maksimale butiksstørrelser 

fastlægges til 2.000 m2 for dagligvarebutikker og 1000 

m2 for udvalgsvarebutikker. 





m2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m2 kontorareal. Kommunalbestyrelsen 

kan tillade parkeringsbehovet dækket 

på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. 


mulighed for detailhandel, liberale erhverv, cafeer, 

restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer, 

kulturelle aktiviteter, offentlige og private servicefunktioner, 

institutioner, jernbanestation og busterminal og 

de hertil almindeligt hørende passagerfaciliteter samt 

offentlige færdselsformål. Endvidere må der etableres 

boliger, kontorerhverv og ikke generende småværksteder 

af den slags, som sædvanligvis knytter sig til 

udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der reserveres 

plads til mindst 60 boliger. Bruttoetagearealet over 

terræn ( niveauplan ) må ikke overstige 60 %af det samlede 

grundareal beregnet for området under ét . Kælder 

med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn 

medregnes ikke som etage. Inden for området skal der 

sikres parkeringspladser svarende til mindst 

-1 parkeringsplads pr. 25 m2 areal til butiksformål. 

-1 parkeringsplads pr. 50 m2 areal til private og offentlige 

erhverv 

-1,5 parkeringsplads pr. bolig. 

tæthed 

etager/ 



B% 60 Bebyggelse 

mod Toggang-en, 

må 

opføres med 

op til 6 etager 

og en 

højde på op 

til 22 m over 

terræn. 

Øvrig bebyggelse 

må 

opfø-res med 

op til 3 etager 

og en 

højde op til 

12 m over 

terræn. 

lokalplan/ 


50 

39


0 

Områdenr/ 

type 

C8 

Center- 


6 

C9 

Centerområde 

C10 

Centerområde 

C11 

Centerområde 


Indenfor området må der max opstilles 1 kiosk i pavillionbebyggelse. 

Inden for området må det samlede 

butiksareal være maksimalt .500 m2. De maksimale 

butiksstørrelser fastlægges til 2.000 m2 for dagligvarebutikker 

og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker. 


mulighed for liberalt erhverv, kontor,- kulturformål, serv 

ice,håndværk,restaurant,hotel,mødested,foreningslokal 

er institution, undervisning. Derudover gælder følgende: 

Bebyggelsen må opførtes med højest 6 etager og en 

højde på højest 2 m over terræn. Kælder med loftet 

beliggende mindre end 1,25 over terræn medregnes 

ikke som etage. Inden for området skal der sikres parkeringspladser 

svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 50 

m2 areal til private og offentlige erhverv. 

Områdets anvendelse fastsættes til centerformål. Indenfor 

området må der etableres boliger, og i begrænset 

omfang detailhandel, liberale erhverv, kontor, kulturformål, 

service undervisning og håndværk. 





.Inden for området skal der reserveres plads til mindst 

150 boliger. Inden for området skal der sikres parkeringspladser 

svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 0 

m2 areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 100 m2 

areal til private og offentlige erhverv og 1½ parkeringsplads 

pr. bolig. 


mulighed for anvendelse til tankstation, restaurant, 

hotel, detailhandel, kontor, liberale erhverv, kulturformål, 

service, undervisning og håndværk. 





Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende 

til mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m2 areal til 

butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 50 m2 areal til private 

og offentlige erhverv. 

C12 


Centerområde mulighed for detailhandel,boligformål og offentlige 

formål, samt andre nærmere angivne anlæg eller 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger 

i forhold til omgivelserne. 

tæthed 

etager/ 





lokalplan/ 

byplanvedtægt

Områdenr/ 

type 

C12 

Centerområde 

fortsat fra 

side 7 

C13 

Centerområde 

C1 

Centerområde 








bibeholdes. 

-at der reserveres mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m2 

bruttoetageareal til børneinstitutionsbebyggelse. 


mulighed for detailhandel, boligformål og kollektive 

anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, 

såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, 

parkeringsareal o.lign. Der kan indpasses mindre 

butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere 

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 



til 200 m2 for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. 

Inden for området, syd for Sønderlundvej, kan der etableres 

en fodgængerbro over S-banen til Hørkær. 


mulighed for detailhandel, samt boligformål og kollektive 

anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, 

såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, 

parkeringsareal o.lign. Der kan indpasses 

mindre butikker til områdets daglige forsyning eller 

andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses 

i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

Inden for området må det samlede butiksareal 

være maksimalt 1.000 m2. De maksimale butiksstørrelser fastlægges 

til 500 m2 for dagligvarebutikker og 

udvalgsvarebutikker. 

C15 

Områdets anvendelse fastsættes til centerformål uden 

Centerområde mulighed for detailhandel. Inden for området må der 

ikke etableres butikker. 

Områdets anvendelse fastsættes til boligformål og kollektive 

anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom 

boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal 

o.lign. 

Der kan indpasses mindre erhvervstyper, der kan indpasses 

i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

Der kan indrettes tagboliger i bebyggelse der ikke omfatter 

Kagsgården, når 

tæthed 

etager/ 


B% 25 Max 1 etage 

B% 75 Max etager 

B% 75 Max etager, 

dog 6 

etager efter 

by-planvedtægt 

nr. XII, 

bilag nr. 1. 

lokalplan/ 


XII 

1


2 

Områdenr/ 

type 

C15 

Centerområde 

fortsat fra 

side 8 

C16 

Centerområde 

C17 

Centerområde 

C18 

Centerområde 


hensyn til bevaring, friareal og parkeringsareal 

tilgodeses. 


mulighed for detailhandel. Inden for området må det 

samlede butiksareal være maksimalt 1.000 m2. De maksimale 

butiksstørrelser fastlægges til 1000 m2 for dagligvarer 

og 500 m2 for udvalgsvarer. 

Derudover gælder Følgende: 

-at mindste grundstørrelse for åben lav boligbebyggelse 

fastlægges til 00 m² 


mulighed for detailhandel. Inden for området må det 

samlede butiksareal være maksimalt 1.000 m2. De maksimale 

butiksstørrelser fastlægges til 1000 m2 for dagligvarer 

og 500 m2 for udvalgsvarer. 


-at mindste grundstørrelse for åben lav boligbebyggelse 

fastlægges til 00 m² 


mulighed for detailhandel langs Stationsalleen. Desuden 

er der mulighed for liberalt erhverv, kontor, kulturformål, 

service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, 

samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i 

tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse og offentlige 

formål som institution, undervisning, grønt område, pladsdannelse, 

støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller 

parkeringshus. 



til 1000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for 

udvalgsvarer. 


-at der må etableres vejføring fra området over S-banen 

til Romancevej. 

Områdets anvendelse fastlægges til centerformål med 

mulighed for detailhandel, liberale erhverv, kontorerhverv, 

cafeer, restauranter og hoteller,forlystelsesetablissementer, 

kulturelle aktiviteter, offentlige og private servicefunktioner, 

institutioner og boliger. 



til 1000 m2 for dagligvarer udvalgsvarer. 

Der udlægges parkeringspladser til mindst 

tæthed 

etager/ 


B% 75 Max etager, 

dog 6 

etager efter 

by-planvedtægt 

nr. XII, 

bilag nr. 1. 

lokalplan/ 


65 

B% 75 Max 6 etager XVI-2 

B% 150 Max 8 etager 

og max 35 m 

over 

niveauplan. 

66

Områdenr/ 

type 

C18 

Centerområde 

fortsat fra 

side 9 

C19 

Centerområde 


1 parkeringsplads pr. 25 m² areal til butiksformål, 1 parkeringsplads 

pr. 55 m2 areal til private og offentlige 

erhverv, samt 1 parkeringsplads pr. bolig. 


for detailhandel (butikker, liberale erhverv, samt mindre ikke 

generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) 

boligbebyggelse og offentlige formål ( institutionsbyggeri, 

servicefunktioner, kirke, skole, grønt område, park, beplantningsbælte, 

støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller 

parkeringshus). Inden for området må det samlede butiksareal 

være maksimalt 5.000 m2. De maksimale butiksstørrelser fastlægges 

til 1000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for udvalgsvarer. 


-at der ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning 

af eksisterende bebyggelse skal udlægges areal til parkering 

svarende til mindst 1 plads pr. 25 m2 butiksareal,1 

plads pr. 50 m2 kontorareal samt mindst 1½ 

plads pr. bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet 

dækket på fælles og/eller offentlige 

parkeringspladser. 

-at ny bebyggelse i området skal opføres som tæt-lav og 

etageboligbyggeri. 

-at ældre landbebyggelse med forhaver langs Gl. Klausdalsbrovej 

skal bevares så vidt muligt. 

-at ny bebyggelse i området skal vejbetjenes fra Gl. 

Klausdalsbrovej 

-at der skal etableres en sammenhængende beplantning 

af skråningsanlæg / støjvold mod Klausdalsbrovej. 

-at arealer omkring Kulturcenteret Gammelgård fastsættes 

til park anvendelse. 

-at der skal ske en særlig markering af overgangen på 

Gl. Klausdalsbrovej fra parken med Kulturcenteret Gammelgård 

til en ny grøn akse mod syd langs Dildhaven. 

-at ved omdannelse og tilbygning til Hjortespringcenteret 

skal ny bebyggelse skabe et samspil med Gl. 

Klausdalsbrovej. 

tæthed 

etager/ 


lokalplan/ 


B% 5 Max 3 etager 5, 1, XXXIII- 

1, XXXIII. 

3

Børn ugng og ældre 

. Børn, unge og ældre 

Antallet af indbyggere har betydning for byens identitet. Det er en klar fordel at få flere 

ressourcestærke ældre, men mange unge giver også store fordele for et samfund. Dette 

kapitel handler om, hvordan der arbejdes med Herlevs attraktionsværdi for alle aldersgrupper. 

Sidst i kapitlet står bl.a. de rammer, som gælder for Herlev Hospitals udvidelse. 

.1 Mål 

Herlev Kommune leverer service af god kvalitet og skaber en attraktiv kommune for børn, 

unge og ældre. Sundhedsområdet og bæredygtighedsbegreberne indgår som et led i 

undervisningen af børn eller i de løbende tilbud til unge og ældre. 

Færre børn, færre unge og flere ældre 

På børneområdet viser befolkningsprognoserne, at antallet af 0-16 årige vil falde i perioden 

frem til 2020 med næsten 20%, og andelen af 17-2 årige vil falde med ca. 10 %. 

Antallet af ældre i gruppen 80-99 år vil stige markant med ca. 36 % frem til 2025. 

Herlev – en kommune for alle 

Herlev skal være en kommune, hvor der er mulighed for deltagelse i lokalsamfundet for 

alle borgere hele livet. Kommunalbestyrelsen har derfor i december 2008 vedtaget en handicapstrategi. 

Strategien fungerer som ramme for udviklingen af handicapområdet i Herlev 

Kommune. Den bygger på et ønske om, at borgere med handicap har mulighed for at 

benytte deres fysiske og mentale ressourcer, samt en tro på at de bedste betingelser og 

muligheder er til stede. For at sikre implementering af strategien skal kommunens virksomhedsområder 

systematisk forholde sig til, hvordan handicapstrategien omsættes til 

konkret og lokal praksis på de definerede indsatsområder. 

Skovgården - almennyt- 

tige boliger for menne- 

sker med psykiske 

handicap.

Børn unge og ældre 

6 

Der bygges nye bygninger 

til Klub Elverhøjen ved 

Elverhøjens Skole. 

.2 Bedre kvalitet på dagtilbud 

God kvalitet og fortsat udvikling er af stor betydning i Herlev Kommunes samlede dagtilbud. 

Der er fokus på den pædagogiske professions udvikling og beskrivelser af den pædagogiske 

praksis i dagtilbuddene. Dette sikrer samtidig en understøttende praksis af vores 

rolle i indsatsen for børn med særlige behov. 

Herlev Kommune ønsker at sætte fokus på den pædagogiske kvalitet og at få udviklet 

brugbare metoder til at måle denne kvalitet. Vi har her fokus på vores lærings- og udviklingsmiljøer 

i dagtilbuddene og arbejder med at sikre sammenhæng mellem den børnepolitiske 

målsætning og rammeplanen og læreplanerne i den pædagogiske praksis. Læreplanerne 

understøttes af indsatsen omkring børnekulturen og samarbejdet med kommunens 

kulturinstitutioner. 

Der er iværksat en fortsat vedligeholdelses- og forbedringsplan for skolerne, der både indvendigt 

og udvendigt understøtter det fysiske læringsrum, herunder forbedringer af samtlige 

køkkener med henblik på at opfylde lovkravet om frokost til alle i børneinstitutionerne. 

Der er udlagt areal til en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse opførelse af nye etageboliger 

samme sted. Der planlægges ikke yderligere børne- og ungdomsinstitutioner 

frem til 201 . 

.3 Udbygning og modernisering af skoler og kommunale bygninger 

Alle kommunens folkeskoler planlægges moderniseret. I forlængelse af den gennemførte 

9-punktsplan for skoleområdet, blev det besluttet at modernisere skolerne. Der blev udarbejdet 

et værdigrundlag for fremtidens skolebygninger, og på nuværende tidspunkt er 

Elverhøjens Skole, Lindehøjskolen og delvist Hjortespring Skole moderniseret og ombygget 

i henhold til værdigrundlaget. 

Dette giver mulighed for, at de fysiske rammer i højere grad understøtter elevens faglige

I forbindelse med Herlev 

Kommunes projekt for 

udbygning og modernise- 

ring af skoler og kommu- 

nale bygninger er Linde- 

højskolen blevet 

udbygget. 

udvikling. Specielt i forhold til den kommunale rammeplan for arbejdet med børn fra 0-10 

år er der etableret indskolingshuse, så undervisning og fritid hænger bedst muligt 

sammen og giver de ansatte lærere og pædagoger nye muligheder for samarbejde og 

udvikling. Alle 3 steder er man meget glade for de nye rammer. 

Der arbejdes nu med udvikling af en rammeplan for de 10-1 årige, som kan inspirere og 

udvikle undervisningen på mellemtrinnet og brobygningen mellem SFO og fritidsklub. 

Moderniseringen af de resterende 3 skoler – Engskolen, Hammergårdskolen og Gl. Hjortespring 

skole - bliver gennemført i de kommende år, og det medfører en flytning af Gl. Hjortespringskole 

til Hammergårdskolen. På Hammergårdsskolen bliver der bygget en række 

nye lokaler, og en del af den nuværende skole bliver ombygget, så det passer til en specialskole. 

Hammergårdskolen vil fortsætte som en selvstændig 2-sporet skole i den resterende 

del af de nuværende bygninger. Her vil der blive ombygget, således at der etableres et indskolingshus 

og nye pædagogiske muligheder for de øvrige dele af skolen. 

Arbejdet med implementeringen af den kulturelle rygsæk fortsætter, således at det sikres, 

at eleverne mindst 1 gang pr. år får en kulturel oplevelse enten på skolen eller på en af 

kommunens kulturinstitutioner. Der er forøget fokus på det sunde liv og motion på skoleområdet. 

En række initiativer er allerede taget, og projekt Herlev Skolesport med inddragelse 

af de ældste elever som junioridrætsledere er blevet en succes på flere skoler. 

. Børn, unge og ældre 

Herlev Kommune vil forbedre børns vilkår ved at tilstræbe, at børnene rummes 

indenfor deres nærmiljø. Herved forventes det, at det i mindre grad bliver nødvendigt 

at henvise børn med sociale eller fysiske problemer til særlige 

foranstaltninger. 

7


8 

Flere uddannelsesinstitutioner til de unge 

For at sikre, at flest muligt tager en ungdomsuddannelse samt relevant efteruddannelse, 

arbejdes der fortsat på at skabe nye uddannelsestilbud til de unge samt relevant efteruddannelse. 

Voksenundervisning og voksenuddannelse er placeret med god tilgængelighed i 

den centrale del af Herlev Bymidte samt i byomdannelsesområderne ved Marielundvej og 

Herlev Hovedgade 17. Der vil fortsat være behov for udvikling af boligtilbud så disse bedst 

muligt tilgodeser unges behov. 

Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere 

En stigning i antallet af ældre stiller større krav til etablering af egnede tilbud, både i form 

af seniorboliger og egentlige plejetilbud. Kommunen sikrer, at ældre borgere forbliver 

selvhjulpne i egen bolig, og hvis det ikke er muligt, får tilbud om en ældre- eller plejebolig. 

Der skal derfor ved fremtidigt byggeri være opmærksomhed på fortsat at indtænke ældrevenlige 

boliger. Antallet af ældreegnede boliger forventes at stige i årene fremover, fordi 

der planlægges ældreegnede boliger på Gl. Klausdalsbrovej og ved Gl. Hjortespring skole. 

Ud over plejeboliger på de 3 

ældrecentre i kommunen: 

Herlevgaard Center, Lærke- 

gårdscenteret og Lille Birk- 

holm Center, er der 169 ældre- 

boliger eller ældreegnede 

boliger, som kommunen kan 

visitere til. Herudover er der 

20 dagshejms- og 0 dagscenterpladser 

til pensionister.


• Undersøge hvilke boligtyper, der er attraktive for børnefamilier og unge 

og ældre. 

• Sikre gode betingelser og attraktive fyrtårne omkring uddannelse, tilgængelighed, 

boliger til unge og ungdomskultur i form af en kommunal 

ungestrategi. 

• Prioritere gode fritidsrammer for alle aldersgrupper, så der indbydes til 

både fysisk aktivitet og bevægelse samt socialt samvær. 

• Modernisere Gl.Hjortespringskole, Hammergårdsskolen, Engskolen samt 

den sidste del af Hjortespring Skole. 

• Planlægge flere ældreegnede boliger og plejeboliger med døgndækning. 

Fysisk aktivitet i 

Elverparken. 

Sektorplaner mm: 

• Udvikling af Herlev 

• 

• 

• 

• 

• 

Kommunes indsats på 

børneområdet Okto- 

ber 2000 

Værdigrundlag for det 

fremtidige skolebyg- 

geri i Herlev 2001 

Værdier i skolen 200 

Værdier i dagtilbud 

200 

Rammeplan for det 

pædagogiske arbejde 

med de 0-10-årige 

2005 

Etisk regnskab på 

ældre- hjælpemiddelog 

genoptræningsom- 

9


50 

Områdenr/ 

type 

D1 

Skole 

D2 

Rådhus 

D3 

Gymnasium 

og 

institution 

D 

Skole m.v 

D5 

Skole, vand- 

værk,sparebassin, park. 

D6 

Skole 

D7 

Skole og 

svømmehal 

D8 

Kollegium 


Offentlige formål (skole, institutionsbyggeri samt parke- 

ringsareal ) 

Offentlige formål 

(rådhus,skole, institutionsbyggeri samt parkeringsareal ) 

Området fastlægges til offentlige formål (gymnasium, 

institutionsbyggeri samt parkeringsareal) 

Området fastlægges til offentlige formål (Skole, insti- 

tuti-onsbyggeri, idrætslegeplads kommunegartnerkon- 

tor m.v. samt parkeringsareal). 

Området fastlægges til offentlige formål (Skole instituti- 

onsbyggeri, spejderhytter, o.lign. vandværk, forsinkel- 

sesbassin for Kagsmosen, park samt parkeringsareal. 

Derudover gælder følgende 

-at eksisterende offentligt tilgængeligt grønt område 

bibeholdes. 

Området fastlægges til offentlige formål (skole, idræts- 

hal, amfiteater i tilknytning til bl.a. motionssti, instituti- 

onsbyg-geri, beplantningsbælte samt parkeringsareal) 

gymna-sium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal ) 

I den lange grønne akse fra Gammel Klausdalsbrovej til 

Malurthaven kan området anvendes til grønt område 

med spejderhytter, klubhuse, legepladser, idrætsfacilite- 

ter m.v. 

Derudover gælder følgende : 

At eksisterende offentligt tilgængeligt grønt område 

bibeholdes. 

Området fastlægges til offentlige formål (Skole og svømmehal, 

institutionsbyggeri, idrætslegeplads, samt parkeringsareal) 


-at der reserveres areal til en øst-vestgående hovedsti- 

forbindelse gennem områdets sydlige del. 

Området fastlægges til offentlige formål (Kollegium samt 

parkeringsareal) 


-at der reserveres areal til en øst-vestgående 

tæthed 

etager/ 


lokalplan/ 

B% 0 Max 3 etager XXXIV 

B% 62,5 Max 3. 

etager 



IVA-1 

B% 0 Max 2 etager XIV-2 

B% 0 Max 2 etager XXI-2, XXI-1, 

38, V, 

B% 0 Max 2 etager XXXIII,XXX-1, 

B% 25 Max 2 etager XXVII-1 

B% 60 Max 3 etager XXVII-1

Områdenr/ 

type 

D8 

Kollegium 

fortsat fra 

side 59 

D9 

Institutions-område 

D10 

Plejehjem, 

beskyttede 

boliger m.v. 

D11 

Vandtårn 

D12 

Sygehus 

D13 

Institutionsområde 

D1 

Kirkegård 

D15 

Sti-forbindelse 


hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. 

Området fastlægges til offentlige formål (børneinstitu- 

tion, beskyttede boliger, institutions byggeri samt par- 

keringsareal). Derudover gælder følgende 

-at bebygelsen placeres således, at genevirkninger i for- 

hold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås 

Området fastlægges til offentlige formål (plejehjem, 

beskyttede boliger dagscentervirksomhed samt parke- 

ringsareal). Derudover gælder følgende 

-at eksisterende offentligt tilgængeligt område 

bibeholdes. 

Området fastlægges til offentlige formål (vandforsy- 

ning). Derudover gælder,at et nyt vandtårn kan opføres 

med den teknisk nødvendige højde. 

Området fastlægges til offentlige formål (sygehus med 

tilhørende funktioner, sygeplejeskole, grønt område 

spidsbelastningscentral for fjernvarme samt parkerings- 

areal) gymnasium, institutionsbyggeri, samt parkerings- 

areal og beplantningsbælter ). Derudover gælder 

følgende: 

-at regn- og spildevand separeres i 3 fraktioner. 

-at ny bebyggelse danner et oplevelsesrigt rumforløb fra 

Auditoriebygningen til den blå sti ved Hjortespringvej. 

Området fastlægges til offentlige formål ( Kirke, institu- 

tionsbyggeri o.lign. samt parkeringsareal ) og 

kontorvirksomhed. 

Området fastlægges til offentlige formål 

(Kirkegård, kirke og menighedslokaler, park o.lign. samt 

parkeringsareal). Derudover gælder følgende 

-at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i 

forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. 

-at der reserveres areal for en øst-vestgående hovedsti- 

forbindelse gennem områdets sydlige del. 

Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, 

sparebassin og eventuelle mindre bygninger i forbin- 

delse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse) 

tæthed 

etager/ 


lokalplan/ 

B% 30 Max 1 etage XXVII 

B% 60 Max 5 etager XXVII 

B% 25 Max 1 etage 32 

B% 200 Max 6 eta- 

ger, dog max 

3 og max 13 

m fra vej 

langs de 

omkran- 

sende veje. 


XV 

B% 0 Max 2 etager VI 

B% 10 Max 1 etage 22 


51


52 

Områdenr/ 

type 

D16 

Idræts-mråde 

D17 

Idræts-område 

D18 

Idrætsbaner 

D19 

Gartneri, 

nyttehaver, 

offentlige 

formål m.v. 

D20 

Eksisterende 

transformatorstation 


Områdets fastlægges til offentlige formål (idrætshal, 

om-klædningsbygning, klubhus, idrætsbane, grønt 

område, sparebassin samt parkeringsareal). 

Søer på over 100 m2 skal bevares og der må ikke ske 

ændringer i søernes udstrækning, jf. naturbeskyttelses- 

lovens § 3. 


(Svømmebad, idrætshal, omklædnings-og klubhuse for 

idrætsudøvere og lignende bebyggelse eller baner for 

idrætsformål, sportel og vandrehjem, restaurantvirksom- 

hed, forlystelsesetablissement såsom bowlingcenter m. 

v., institution i form af fritidsklub. 


-at der udlægges et minimum 10 m bredt beplantnings- 

bælte langs områdets ydre begrænsning. 


(idrætsbaner, lysanlæg i forbindelse med idrætsbaner, 

grønt område klubhus og mindre bygninger i forbin- 

delse med områdets anvendelse, beplantningsbælte 

samt parkeringsareal). 


-at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets 

ydre begrænsning 

-at områdets indragelse til idrætsbaner sker succesivt fra 

øst mod vest. 

Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, 

nyttehaver, spejderhytter samt parkeringsformål) gart- 

neri o.lign. 


-at afstanden fra nyttehaverne til det fredede areal nord 

for området udgør mindst 50 m, 

-at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter 

ombygnming), kun kan overgå til offentlige formål til 

støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre 

formål, som naturligt kan indpasses i området uden at 

anfægte områdets rekreative anvendelse. 

Området fastlægges til offentlige formål (transforma- 

torsta-tion samt grønt område). Derudover gælder 

følgende: 

-at der udlægges et minimum 15 m bredt beplantnings- 

bælte langs områdets ydre afgrænsning 

tæthed 

etager/ 



B% 25 Max 2 eta- 

ger.Byg- ningshøjden 

må ikke 

overstige 12 

m 

lokalplan/ 


6 

31A 

B% 10 Max 1 etage. XII-2 


D22 Området fastlægges til offentlige formål (grønt B% 5 Max 1 etage

Områdenr/ 

type 

D22 fortsat 

fra side 61 


område, legeplads og eventuelle mindre bygninger i 

forbindelse med områdets anvendelse samt støjaf- 

skærmning ). 

D23 Området fastlægges til offentlige formål (renseanlæg 

D2 

Børne-institution 

materialplads, grønt område m.v.). Derudover gælder 

følgende: 

-at mindst 20% af området udlægges til offentligt til- 

gængelige områder. 

tæthed 

etager/ 



Området fastlægges til børneinstitution. B% 0 Max 1 etage XII-2 

lokalplan/ 


53

Erhverv og beskæftigelse 

5 

5. Erhverv og beskæftigelse 

Der er sket fremgang i service- og sundhedsbrancherne. Dette kapitel handler om, hvordan 

erhvervsstrukturen kan udvikles og markedsføres samtidig med at de traditionelle 

erhverv sikres arealer. Retningslinjer og rammer for lokalplanlægning for erhvervsområder 

står sidst i kapitlet. 

5.1 Mål 

Der skal fortsat være mange forskellige typer erhverv i kommunen, så erhvervsstrukturen i 

Herlev forbliver robust, fremtidsrettet og spiller på flere strenge. En øget lokal bevidsthed 

omkring sundhed bør gå hånd i hånd med en fortsat forskønnelse i erhvervsområderne. 

Sundhedserhvervenes ibrugtagning af byomdannelsesområderne vil være et væsentligt 

bidrag. Målene om bæredygtighed giver stationsnærhedsprincippet større betydning. 

5.2 Herlevs erhvervsområder 

Erhvervsområderne omfatter det store område ved Marielundvej, et mindre erhvervsområde 

i Musikkvarteret ved Kantatevej, samt en række mindre områder ved Herlev Hovedgade, 

Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej. Endelig er der mange arbejdspladser i centerområderne, 

på offentlige institutioner mv. Erhvervsområderne fastholdes som hidtil, dog 

vil der i de mindre erhvervsområder ikke være mulighed for anvendelse til boligformål. 

Miljøklassificering af erhvervsområderne 

Sikring af de enkelte erhvervsområder er også et miljøspørgsmål. Jo mere forurening, des 

mindre bliver integration med nabolaget mulig. Derfor miljøklassificeres områderne sådan, 

at anvendelsen fastlægges i forhold til deres afstandskrav til boliger som vist på kort 5. 

Erhvervsområde ved Marielundvej under forandring 

Kommunens store erhvervsområde ved Marielundvej er udpeget som byomdannelsesområde 

for at skabe plads til boliger og kontorbaserede brancher. Det er videns- og serviceerhverv, 

der har forholdsvis mange ansatte pr. etagemeter og få miljøgener, bortset fra trafik. 

Eksempel på bygning med 

pladskrævende varer.


56 

Dele af området kan udnyttes som stationsnært kerneområde med en gåafstand på 600 m 

til Herlev Station og til et forventet nyt stoppested for en højklasset kollektiv trafikforbindelse 

på Ring 3. Her kan lokaliseres kontorer på over 1500 m² etageareal. Til gengæld skal 

de ydre dele af omdannelsesområdet holdes frit for intensiv udnyttelse. 

Erhvervsområdet er inddelt i zoner med forskellige miljøkrav. Derved kan området rumme 

flere forskellige erhvervstyper og byfunktioner i en tættere bebyggelsesstruktur end i dag, 

se kort 5. Fuldt udbygget vil området på sigt kunne give mulighed for et noget større antal 

arbejdspladser end de ca. 6.000, der er i dag. Størstedelen af væksten vil være kontor og 

servicearbejdspladser. 

Der er sket en forskønnelse både på private og offentlige arealer, og området fremstår i 

dag som et attraktivt område. Der skal følges op på denne indsats i dialog med områdets 

virksomheder. Her er fortsat potentiale for cafeer, servicevirksomheder og kulturfaciliteter. 

Brancheudvikling i Herlev 

De ændrede planbestemmelser til virksomheder, som er mindre miljøbelastende, er tilsyneadende 

slået igennem i brancheudviklingen i kommunen. Der er efterspørgsel efter 

ejendommen til mange forskellige formål i kvarteret ved Marielundvej. Denne udvikling 

forventes at fortsætte. 

Det er fortsat intentionen at knytte Marielundvejkvarteret tættere til Bymidten. Kulturområdet 

skal medvirke til at udvikle og understøtte et kreativt og innovativt erhvervsmiljø. 

Det kan blive det næste træk i udviklingen i Herlev. Baggrunden beskrives nærmere i kapitel 

6 

Musikkvarter til iværksættere 

Musikkvarteret er præget af mindre erhvervsvirksomheder. Området rummer mange 

arbejdspladser og virker som rugekasse for iværksættere. Kvarteret skal fremover udvikles 

som et erhvervsområde for nye virksomheder. Der tillades ikke nye boliger i området. Der 

forberedes en ny vejforbindelse fra Musikkvarteret over S-banen mod nord til 

Stationsalleen. 

5.3 Videreudvikling af erhvervsområderne 

Kommunalbestyrelsen undersøger muligheder for samarbejde med Ballerup og Gladsaxe 

om erhvervsudvikling og markedsføring. En rapport konkluderer, at Gladsaxe, Herlev og 

Ballerup erhvervsmæssigt har en central position i Københavnsområdet. Kommunerne er 

geografisk placeret, således at virksomhederne kan tiltrække arbejdskraft, lokalisering kan 

ske til en konkurrencedygtig pris, og virksomhederne får en god infrastruktur. 

Herlev Hospital står foran en større aktivitetsforøgelse. I Herlev findes mulighed for, at aktiviteter, 

der ikke placeres på selve hospitalet, kan placeres i andre byomdannelsesområder

Forskønnet erhversom- 

råde ved Marienlundvej. 

som liberale erhverv. En videreudvikling af omdannelsesområderne ved Marielundvej og 

Herlev Hospital vurderes i sammenhæng med områdernes tilgængelighed, fx nye vejadgange 

og en højklasset kollektiv trafikforbindelse på Ring 3. 

Tilknytning mellem virksomheder og lokalsamfund. 

Der skal arbejdes med at styrke virksomhedernes tilknytning til lokalsamfundet gennem 

formaliseret samarbejde, tilbud om attraktive boliger til medarbejdere mv. Samtidig fører 

Kommunalbestyrelsen en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal sikre Herlevborgerne 

beskæftigelse i lokalområdet. 

Erhvervsservice og dialog 

Den offentlige erhvervsservice er fra 1. januar 2007 et kommunalt ansvar. Kommunen vil 

evaluere organisering og tilbud inden 2011, hvor også finansieringen af indsatsen for vækstiværksættere 

og den specialiserede erhvervsservice overgår til kommunerne. Dialogen 

mellem kommune og virksomheder skal videreudvikles. I den forbindelse undersøges bl.a., 

hvordan de digitale redskaber kan udnyttes. 

Beskæftigelsesfremme 

Antallet af arbejdspladser i alt i Herlev steg med ca. 800 mellem 2005 og 2007. Tallet dækker 

over et fald indenfor industri og håndværk, mens der var en stigning på ca. 1000 indenfor 

de private serviceerhverv. Erhvervsudviklingen betyder, at der fortsat er flere, der pendler 

ind i end ud af Herlev. ¾ af arbejdspladserne i Herlev besættes med indpendlere. Det 

forudses, at mange virksomheder vil opleve rekrutteringsproblemer i de kommende år. 

Beskæftigelsesindsatsen for Herlevborgere koordineres regionalt. 

57


58 

Retningslinjer for erhverv og beskæftigelse 

5.1.1 Området ved Marielundvej er udlagt til byomdannelsesområde pr. oktober 2006 i 

henhold til Planlovens bestemmelser om byomdannelse, jf. kort 2.3. Håndtering af 

emissioner fra eksisterende virksomheder skal dermed ske med sigte på, at der kan 

være mere miljøfølsom anvendelse fra 2015. 

5.1.2 Stationsnærhed: Indenfor stationsnære perspektivarealer, jf. kort 5.2 og 600 m fra 

en ny højklasset kollektiv trafikstation kan der placeres intensive kontorenheder, 

jf. kort 2.2.1. Det forudsættes, at der er truffet anlægsbeslutning om den kollektive 

forbindelse. 

5.2.1 Erhvervsområderne inddeles i miljøzoner som vist på kort 5.2. 

5.2.2 Den største del af erhvervsområdet øst for Marielundvej og området omkring 

Vesterlundvej reserveres til såkaldt klasse 1- og 2 virksomheder med et afstandkrav 

på 20 m til boliger. 

5.2.3 Den sydligste del af Marielundvej, Musikkvarterets erhvervsområde, samt områderne 

ved Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej reserveres til klasse 3- og 

virksomheder med afstandskrav på 50/100 m til boliger. Det er fx håndværkspræ 

gede virksomheder og levnedsmiddelfabrikker. 

5.2. Området vest for Marielundvej er udlagt til klasse 5 virksomheder med et 

afstandskrav på 150 m til boliger. Det er maskinfabrikker, farve- og lakindustrier. 

Fordeling af arbejdspladser på brancher 

30% 

5% 

2% 

3% 

0% 

18% 

14% 

4% 

6% 

18% 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Fremstillingsvirksomhed 

Bygge- og anlægsvirksomhed 

Handel, hotel- 

/restaurationsvirksomhed 

Transportvirksomhed, post og tele 

Finansiering og forretningsservice 

Offentlig adm., forsvar og 

socialforsikring 

Undervisning 

Social- og sundhedsvæsen 

Tjenesteydelser i øvrigt + uoplyst


I det store erhvervsområde ved Marielundvej: 

• Forskønnelsesindsatsen følges op. 

• Der følges op på designkatalog for erhvervsområdet, der omfatter bæredygtige 

elementer ved nybyggeri. 

• Handlingsplan for grønne arealer og infrastruktur følges op. 

I Herlev som helhed: 

• Vi udvikler dialogen, herunder den elektroniske, med erhvervslivet. 

• Herlev markedsføres som erhvervskommune i samarbejde med Ballerup 

og Galdsaxe. 

• Det undersøges, om der kan skabes et bredt tværkommunalt samarbejde 

om et væksthus for iværksættere i Herlev. 

• Vi arbejder for at supplere transportformerne på Ringvej 3 og forbedre 

tilgængeligheden til Ring 3 fra Herlev Hospital og erhvervsområdet ved 

Marielundvej. 

• Det undersøges, om der med baggrund i nærheden til Herlev Hospital kan 

tiltrækkes flere virksomheder indenfor sundhedserhverv til Herlev. 

Herlev Kommune har 

udarbejdet Design Guide 

for erhvervskvarteret ved 

Marielundvej. 

Sektorplaner mm.: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Herlev Kommunes Erhvervspolitik 

Designkatalog for 

erhvervsområdet 

Handlingsplan for 

grønne arealer og infrastruktur. 

Miljøkatalog for 

Erhvervsområdet ved 

Marielundvej 2008 

59


60 

Rammebestemmelser for erhvervsområder 

Lokalplanlægningen for erhvervsområder skal generelt sikre: 

Ea: Erhvervsområderne er udlagt til typer af virksomheder, der kan defineres 

som max klasse virksomheder i henhold til klasseficering i”Håndbog om miljø 

og planlægning” Dog kan der i et delområde i Erhvervsområdet ved Marielundvej 

placeres erhvervs typer op til klasse 5 virksomheder. 

Eb: I erhvervsområder kan der etableres butikker til salg af egne produkter og til 

områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 200 m 2 . 

Definitioner af erhvervsanvendelse: 

Restaurationsvirksomhed: Restauranter, grill-, burger-, pizzabarer m.v., værtshuse/ bodegaer/ 

barer, caféer, kaffebarer, konditorier, mindre forlystelsesetablissementer så som danserestauranter/ 

-bar, musikcaféer, forsamlingshuse/ -lokaler. 

Ikke biografer, teatre, musikhuse og koncertsale større medborgerhuse, museer, bowlinghaller, 

kasinoer, spillehaller m.v. 

Kontorer: Ikke kundeorienteret kontorfunktion..Administration, edb-virksomheder/ softwareproduktion. 

det kan være for eksempel hovedkontor/ den overordnede fællesadministration 

for et forsikringsselskab. 

Liberale erhverv: Mindre advokatkontorer, tegnestuer, revisionsfirmaer, forsikringsselskaber, 

ejendomsmæglere, pengeinstitutter (banker og sparekasser m.v.), klinikker (herunder 

læge-, tandlæge-, fysioterapi-, zoneterapi-, fodpleje-, skønhedsklinik m.v. samt solcenter). 

Serviceerhverv 

Serviceerhverv er en række forskellige erhverv der har som fællesnævner at de producerer 

tjenesteydelser hos kunderne. Det er typisk forretningsservice til udstillinger, rengøring 

mv. 

Spillehaller 

Forlystelses-/ forsamlingssted. 

Mindre spillehaller kan sammenlignes med restauranter. 

Forlystelsesetablissementer : Omfatter idræts og sports aktiviteter med henblik på oplevelser 

og på privat basis som fx bowling, minigolf, fitnesscenter, dansehal, diskotek, mfl.

Områdenr/ 

type 

E1 

Erhvervs-- 

område 

E 2 

Erhvervs-- 

område 

E 3 

Erhvervs-- 

området 


området øst for marielundvej må der placeres produk- 

tionsvirksomheder op til klasse 5, med minimum afstand 

til boliger på 150 m. 

I området vest for Marieluundvej kan der placeres virk- 

somheder som kontor- og serviceerhverv op til klasse 2, 

med mindste afstand til boliger på 20 m. 

Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, ser- 

vice-, og forretningsvirksomhed og undervisningsformål. 

Der kan gives mulighed for bymæssige funktioner til 

restaurant, cafe, hotel, kiosk og forlystelsesetablisse- 

menter efter særlig udpegning i lokalplanlægningen af 

arealer langs de centrale veje. Derudover gælder 

følgende: 

-at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål 

med tilknytning til området eller som vanskeligt kan 

placeres i andre områder. 

-at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og 

anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i 

Regionplan 2005. 

I området må der placeres lettere produktionsvirksom- 

hed op til klasse , med mindste afstand til boliger på 

100 m. 

Værksteds– og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, ser- 

vice, og forretningsvirksomhed, offentlige formål, som 

har tilknytning til området, eller som vanskeligt (for 

eksempel på grund af gener) kan placeres i andre områ- 

der. Derudover gælder følgende: 

-at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål, 

som har tilknytning til området eller som vanskeligt kan 

placeres i andre områder. 




Inden for dele af området må der placeres produktions- 

virksomheder op til klasse , med minimum afstand til 

boliger på 100 m. 

Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, ser- 

vice,-forretningsvirksomhed, undervisningsformål. Der- 

udover gælder følgende: 

-at enkelte grunde inden for enkeltområderne, kan 

udnyttes til offentlige formål, (materiale plads, mv. som 

har tilknytning til området eller som vanskeligt kan pla- 

ceres i andre områder,. 

-at der ikke etableres egentlige oplagspladser, 




tæthed 

B%100 

Bebygget 

areal max ½ 

af grun- 

den.Rum- fang max 3 

m3 pr. m2 

grundareal. 

Kælder med 

loftet lavere 

end 1,25 m 

over ter-ræn 

med-regnes 

ikke som 

etage. 

B% 50 

Bygningsrum 

fang højest3 

m3 pr. m2 

grundareal- 

Kælder med 

loftet lavere 

end 1,25 m 

over terræn 

er ikke 

etage. 

B% 100 

Bebygget 

areal max ½ 

af grunden. 

Rumfang 

max 3 m3 / 

m2 

grund-areal. 

etager/ 


Max 6 eta- 

ger. Max 2 

m højde fra 

terræn. Byg- 

ningshøjden 

kan dog for 

enkelte byg- 

ninger øges 

til 35 m for 

at opnå en 

arkitektonisk 

kvalitet. 

Max 18 og 

22 m byg- 

nings-højde. 

For enkelte 

bygninger 

kan øges til 

35 m for at 

opnå ar- 

kitektonisk 

kvalitet 

Max 6 etager 

og max 2 m 


fra 

omgivende 

terræn. Kælder 

med loftet 

lavere 

end 1,25 m 

fra terræn er 

ikke etage 

lokalplan/ 


53 

3 

53 

61


62 

Områdenr/ 

type 

E 

Erhvervs-- 

område 

E 5+E6 

Erhvervs-- 

område 

E 7 

Erhvervs 

område 

E 8 

Bolig og 

erhvervsområde 





Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål 

såsom værksteds- eller fremstillingsvirksomhed, kontor-, 

lager-, service- og forretningsvirksomhed. Derudover 

gælder følgende: 

-at der kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som 

ikke medfører særlige gener i form af støj og / eller 

forurening. 

-at der ikke etableres egentlige oplagspladser, 

-at der udlægges et planteareal til træer langs Herlev 

Hovedgade 







Områdets anvendelse fastlægges til fremstillingsvirk- 

somhed, herunder service- og forretningsvirksomhed. 


-at der ikke etableres egentlige udendørs oplagspladser 

-at det samlede rumfang af bebyggelsen inden for 

området ikke overstiger 1,75 m3 pr. m2 grundareal. 




Områdets anvendelse fastlægges til fremstillingsvirk- 

somhed såsom mindre håndværks- eller værkstedsvirk- 

somhed, herunder service-og forretningsvirksomhed i 

tilknytning til den pågældende virksomhed, samt at der 

kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke 

medfører særlige gener i form af støj og eller 

forurening. 

Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder 

op til klasse , med minimum afstand til 


Områdets anvendelse fastlægges til bolig og erhvervsformål 

såsom butik, mindre værkstedsvirksomhed, service- 

og forretningsvirksomhed samt at der kun kan 

opføres virksomheder, som ikke medfører særlige gener 

i form af støj og eller forurening. 

tæthed 

etager/ 


B% 65 Max 12 m XII 

B% 25 Max 12 

meter 



Max ,5 m 

bygningshøjce 

fra terræn 

til den 

linie, hvor 

ydervæg og 

tagflade 

mødes. 

lokalplan/ 


XXX 

XXX 

B% 25 Max 2 etager XVII

Områdenr/ 

type 

E 9 

Erhvervs-område 

E10 

Mindre 

industri og 

værkstedsvirksomhed 

E 11 

Erhvervsområde 





Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsvirksomhed 

såsom benzin-og servicestation, automobilhandel og 

mindre håndværksvirksomhed, herunder service- og for- 

retningsvirksomhed i tilknytning til den pågældende 

virksomhed, samt virksomheder eller anlæg, som ikke 

medfører særlige gener form af støj og / eller forure- 

ning. Derudover gælder følgende: 

--at der udlægges et planteareal til træer langs Herlev 

Hovedgade. 



Regionplan 2005 

nden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder 

op til klasse , med minimum afstand til 


Erhvervsformål såsom mindre industri- og værkstedsvirksomhed, 

kontor-service og forretningsvirksomhed og 

enkelte boliger, samt at der kun kan opføres virksomheder 

eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form 

af støj og /eller forurening. Derudover gælder følgende 

-at enkelte grunde inden for området, uanset bestemmelserne 

i punkt 1, kan udnyttes til offentlige formål, 

som har tilknytning til området, eller som vanskeligt ( f. 

eks. på grund af gener) kan placeres i andre områder, 




I området må der placeres lettere produktionsvirksomhed 

op til klasse 2, med mindste afstand til boliger på 20 

m. 

Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service,-forretningsvirksomhed, 

undervisningsformål, showroom, 

laboratorier og parkering. Der kan omdannes 

eller opføres ny bebyggelse til butikker til særligt pladskrævende 

varer, Pladskrævende varegrupper er: Biler, 

campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner,tø 

mmerhandler, byggemarkeder med tilknyttet tømmerhandel, 

møbler, køkkenelementer, byggematerialer 

samt planter og havebrugsvarer, samt lignende pladskrævende 

varegrupper. 

Inden for området må højst 12.000 m² bruttoetageareal 

anvendes til butikker. Indenfor området kan der kun 

etableres én butik til pladskrævende varer på maksimalt 

3000 m² bruttoetageareal. Bruttoetagearealet for øvrige 

tæthed 

etager/ 


B% 25 Max 1 ½ 

etage. Max 

,5 m bygningshøjde 

for erhvervsbebyggelse 

må ikke 

overstige ,5 

m målt fra 

terræn til 

den linie, 

hvor ydervæg 

og tagflade 

mødes. 

B% 25 Max 1½ 

etage 

B% 100 Max 6 etager 

max 2 m 


fra terræn. 

Kæl-der 

med loftet 

belig-gende 

mindre end 

1,25 m over 

terræn medregnes 

ikke 

som etage. 

lokalplan/ 


XXIV 

II 

53 

63


6 

Områdenr/ 

type 

E 11 

Erhvervs- 

områdefort- sat fra side 63 

E12 

Erhvervs- 

område 

E 13 

Erhvervs-område 


butikker til pladskrævende varer må omfatte højest 

1.500 m². 

Inden for området skal der sikres parkeringspladser sva- 

rende til mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m2 areal til 

private og offentlige erhverv, herunder butiksareal. 

I området må der placeres lettere virksomhed op til 

klasse 2, med mindste afstand til boliger på 20 m. Syd 

for Lyskær kan der placeres virksomheder op til klasse 

med mindste afstand til boliger på 100 m. 

Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service, 

og forretningsvirksomhed og undervisningsformål. 

Hertil kommer mulighed for detailhandel med pladskrævende 

varer og engrossalg på udvalgte matrikler. I 

tilknytning til butikker, der alene forhandler tømmer 

og byggematerialer, kan der etableres et særligt 

afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, 

men som anvendes i forbindelse med tømmer 

og byggematerialer. 

Det samlede butiksareal i området må maksimalt være 

15.000 m2. Den maksimale butiksstørrelse, når der alene 

forhandler pladskrævende varer er 3000 m2. Butiksstørrelsen 

for det særlige afsnit uden pladskrævende varer 

må ikke fastsættes til mere end 2.000 m2. 

Der gives endvidere mulighed for bymæssige 

funktioner til restaurant, café, hotel, kiosk og 

forlystelsesetablissementer 

efter særlig udpegning i lokalplanlægningen 

af arealer langs de centrale veje. 

Enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål 

med tilknytning til området eller som vanskeligt 

kan placeres i andre områder. 

Der må ikke etableres grundvandstruende virksomheder 

og anlæg. 

tæthed 

B% 100 Max 

½ af grundarealet 

må 

bebygges. 

Haller, 

lagerbygninger 

og 

lignende, 

med en 

etagehøjde 

på over 3,2 

m, må højst 

være 3 m3 

pr. m2 

grundareal. 

etager/ 


Max 6 etager 

max 2 m 


fra 

terræn Kælder 

med loftet 

lavere 

end 125 cm 

fra terræn 

med-regnes 

som etage 

Se E 12. B% 1 0 Se E 12. For 

bygninger 

langs Ring 3 er 

den maximale 


18 m 

lokalplan/ 


67 

67

Kultur og fritid 

66 

6. Kultur og fritid 

Kultursektorens indsats for byens liv og erhvervsudvikling kan ikke overvurderes. Alene 

kulturtilbudene styrker både Bymidten og erhvervsområdet ved Marielundvej i en kulturakse. 

Dette kapitel handler desuden om kulturarv, kulturstrategi, fritidsområder og foreningsliv. 

Til sidst findes retningslinjer for kulturakse, beskyttelse af kulturarv mv. samt 

rammebestemmelser for fritidsområder og kolonihaveområder. 

6.1 Mål 

Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal udvikles og udbygges, og fritid i grønne 

områder skal sikres. Der etableres en kulturakse gennem bymidten fra Herlev Hospital til 

kvarteret ved Marielundvej. Kulturaksen skal med et levende bymiljø forbedre byens sammenhæng 

og understøtte målet om en attraktiv bosætnings-, handels- og 

erhvervskommune. 

Det offentlige kulturområde skal i høj grad spille sammen med andre sektorer og forvaltningsområder 

til gavn for borgere og erhvervsliv. Let adgang til natur og grønne områder 

skal sikre mulighed for leg, bevægelse og rekreativt ophold i det fri, og der skal skabes 

gode rammer for selvorganiserede aktiviteter i byrum og grønne områder. 

Kulturaksen strækker sig fra 

erhvervskvarteret i syd til 

Herlev Hospital i nord - her via 

den Blå sti ved Paletten i 

Herlev Bymidte. 

6.2 Kultur og erhverv 

Der er i videnssamfundet et grundlæggende behov for innovation og kreative kompetencer. 

Kultur- og oplevelsesdimensionen spiller derfor en større rolle i erhvervsstrukturen end 

tidligere. Kommunen kan medvirke til at bygge bro mellem borgerkommunen og 

erhvervskommunen ved at gå i dialog med erhvervslivet om uddannelse, talentudvikling 

og gode rammevilkår for kreative erhverv. Et samarbejde mellem de lokale virksomheder 

og kultur- og fritidslivet om brug af tilbud og faciliteter kan desuden styrke et fælles mål 

om trivsel for medarbejdere og borgere.


Eksempler brug brug af vand 

som samlende element i 

forbindelse med kulturaksen. 

Medborgerhuset er et 

samlingssted for mange 

foreninger og kulturelle 

tilbud i kommunen. 

68 

Kulturaksen – nye oplevelser i Bymidten 

Kulturaksen er et rumforløb fra Herlev Hospital via Turkisvej ad Den blå sti med Medborgerhuset, 

forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til bymidten med biblioteket, 

Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen 

udfoldes i Radiatorfabrikken. Se kort 6.2. 

Kulturaksen skal være en foretrukken rute gennem byen. Den skal markere et levende kulturelt 

centrum, og medvirke til at skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen udvikles 

løbende med fokus på kulturtilbud. Med tiden skal den tilføres genbrug af regnvand til 

vandoplevelse, opholds- og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer, beplantning, 

ny belægning og lyssætning.

Plance der viser placerin- 

gen af kulturaksen. 

69


70 

Kultur i Hjortespring 

Kulturtilbudene i Hjortespringområdet opretholdes og udbygges. Kunst- og Kulturcenter 

Gammelgaard er udvidet med en længe, og spillestedsaktiviteterne for de unge på Klauzdal 

er udbygget med lydstudiefaciliteter. Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette 

skal indgå i en samlet plan for omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl. 

a. boliger langs Gl. Klausdalsbrovej. Egnsmuseet istandsættes indvendigt for at skabe 

bedre forhold for skoleklasser og øvrige brugere. 

Gammelgaard med ny lade. 

6.3 Foreninger og kulturelle udfoldelsesmuligheder 

I Herlev er der et rigt foreningsliv, og borgernes lokale engagement, som det udfoldes i 

foreningerne, skal fortsat understøttes. Herlev Kommune stiller lokaler til rådighed for foreninger, 

enten i form af egne huse/hytter eller på de enkelte skoler. 

Børnene og de unge skal have mulighed for at afprøve og udvikle deres kreative kompetencer 

ved deltagelse i kulturelle aktiviteter gennem hele opvæksten, og de eksisterende 

tilbud bør åbnes, så de også retter sig mod vores nydanske borgere. 

Fritids- og idrætsaktiviteter 

Herlev Idrætscenter omfatter alle idrætsanlæggene, herunder Herlev Stadion med omgivende 

fodboldbaner, Herlev Hallerne, Skinderskovhallen og Hjortespringbadet samt boldarealerne 

ved Elverhøjen og Klausdalsbrovej. Herudover er der en række mindre idrætsanlæg, 

spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de rammer, der 

stimulerer til fysisk aktivitet. 

Anlæggene spiller en væsentlig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i 

forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. Herlev Idrætscenter planlægges suppleret 

med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give 

mulighed for ophold, café, butikker mm. Hjortespringbadet overdækkes, men vil stadig 

have friluftskarakter med direkte adgang til udendørsarealer.

Der udlægges et område mellem Hjortespringcenteret / Hjortespring Skole og boligbebyggelsen 

omkring Dildhaven til en motionsakse som led i borgerinddragelsen omkring 

sundhed, se kapitel 11. Arealet kan gøres til et aktiv for bydelens borgere og binde idrætsfaciliteterne, 

de grønne områder og løbestierne sammen og derved lette adgangen til 

fysisk aktivitet, se kort 6.2. 

Illustration fra projekt for 

det nye Hjortespring Bad. 

6. Fritids- og friluftsområder 

Der skal være nem adgang til de grønne områder i Herlev. De omfatter i store træk golfbane, 

skov og natur i Hjortespringkilen, samt parkerne og golfbanen, se kapitel 9. Disse 

områder udlægges til regional friluftsanvendelse i landsplandirektivet Fingerplan 2007. 

Friluftsområderne skal sikres adgang for offentligheden i hele Region Hovedstaden. Børnenaturcentret 

Kildegården giver både børn og voksne gode muligheder for oplevelser i 

naturen. 

Friluftsanlæg 

Regionalt er der udlagt zonerne 1-3 til friluftsanlæg og zonerne A-C til støjende friluftsanlæg. 

Zonerne regulerer placeringen af forskellige anlæg som fx golfbane og motorsportsbaner. 

Herlev er omfattet af zone 1 i hele Hjortespringkilen og af zone 3 syd for Gl. Klausdalsbrovej 

som vist på kort 6. . Nye arealkrævende anlæg som golfbane eller rideanlæg, 

samt naturcentre, fritidscentre og besøgsgårde kan kun etableres i zone 3. I zone 1 kan 

eksisterende anlæg ikke udvides. Her kan etableres anlæg til områdets almene benyttelse, 

herunder stier og støttepunkter for fritidsanvendelsen. Ved støttepunkter forstås mindre 

anlæg til parkering, primitiv teltplads, shelter, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder 

og naturformidling. 

71


Kildegården. 

Kolonihaveidyl i Havefor- 

eningen Hjortespring. 

72 

Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres i Zone A. Det er fx motorsportsbaner og 

skydebaner. 

Koloni- og nyttehaver 

Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af koloni- og 

nyttehaver søges fastholdt. Dog kan der påregnes visse ændringer som følge af eventuelle 

nye vejforbindelser. Kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej - Haveforeningen Rytterhaven 

og Haveforeningen Hjortespring - er ikke udlagt som varige kolonihaver. 

6.5.1 Kulturhistoriske bevaringsværdier 

Kulturspor og kulturmiljøer skal bevares, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætning, 

erhverv og levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget. Kulturhistoriske 

interesseområder er vist på kort 6.5.1. Herlevs kulturmiljøer fra moderne tid fremgår af kort 

6.5.2. Landskabet er behandlet i kapitel 9.2


Herlev Kirke. 

7 

Oldtiden Indtil 1050 

I Herlev er der ikke registreret egentlige kulturarvsarealer fra oldtiden, selvom vi har et 

stort antal enkeltfund fra den nordlige del af kommunen. Området er gennem århundreder 

blevet stærkt udnyttet til bl.a. græsning, tørveskær, jagt og fiskedamme. I de seneste 

århundreder har moserne haft betydning for Københavns vandforsyning, hvilket har medført 

omfattende vandreguleringer af Smør- og Fedtmosen. Derved er mange af de oprindelige 

spor udviskede. Et mindre højdedrag ved Gråpilevej mellem Smør- og Fedtmoserne 

er dog arkæologisk prioriteret område. Ligeledes må søområdet i kommunens nordligste 

spids regnes for interesseområde, da det er fra dette område, de ældste og fineste fund i 

kommunen stammer. 

Middelalder 1050-1536 

Herlev Kommune omfatter det historiske Herlev Sogn. Det blev i 1 76 regnet til Smørum 

Herred, som omfattede det meste af den nuværende Københavns Vest-egn til Køge Bugt. 

Sognet var afgrænset af naturgivne skel i form af vandløb og sumpet terræn. I middelalderen 

bestod Herlev Sogn af to landsbyer: Herløff nævnt i 1268, hvis eneste spor fra middelalderen 

er Herlev Kirke, der blev færdigbygget i 1 76, og Tubborp, ca. 1370, som lå mellem 

Gammel – og ny Klausdalsbrovej ved Hjortespringvej. Denne landsby menes dog, på grund 

af navnet og enkelte fund, at stamme fra vikingetiden. Tubberup Landsby og hele det 

område, der i dag er Hjortespring, overgik i 1 70 til krongods. 

Nyere tid 1536-1997 

Efter reformationen kendes vejstykket Kagsåvej over Præstebro og en del af Tornerosevej, 

som var præstevejen fra Gladsaxe, inden sognet blev skilt fra i 1909. 

Klausdalsbro og Klausdalsbrovej, som kendes fra 1766, er en anden forbindelse over 

Kagså. Landsbyen Tubberup blev nedlagt 1672, og dens 9 gårde blev erstattet af herregården 

Hjortespring, som menes at have ligget, hvor Gammelgaard nu ligger, eller i området 

Præstebro bro - en 

del af den gamle 

præstevej fra Gladsaxe 

til Herlev.


76 

ved Hjortespringcenteret og Hjortespring Skole. Gården var revet ned, inden ejendommen 

i 1771 blev udstykket i et rektangulært system til 11 fritliggende gårde. Til sammenligning 

blev 19 gårde i landsbyfællesskabet ved Herlev udskiftet i 1770 efter en stjerneudstykning. 

Udskiftningerne danner et varigt kulturspor, som kan aflæses på fx bebyggelserne Hjortegården 

og Lille Birkholm. 

Stjerneudstykningens skel kan aflæses mellem bymidten og Borgerdiget i Højbjergvej, 

Tvedvangen, Sandbyvej og Våbenstedvej, Hjortespringvej, samt Præstebrovej og 

Kagsåvej nord for Elverparken. 

Økonomi og organisation 

Sporene efter udstykningerne viser, at Herlevs struktur var uændret i 2 0 år. Herlevs 

hovederhverv var landbrug frem til omkring år 1900. Den økonomiske udvikling 

ændrede det til gartnerier frem til 1930, hvorefter industrien tog over. Fra pionertiden 

kendes AMA-fabrikken, som lå hvor Herlev Bycenter nu står. Boligbebyggelserne tog fart 

efter S-banen fra 19 9. Dertil er Hjortespringkilen en grøn kile i forlængelse af 

Fingerplanskitsen fra 19 9. Fingerplanskitsen er nu en del af den nationale 

arkitekturkanon. 

6.5.2 Kulturarven i værdifuld bebyggelse 

Af nyere kulturarv skal nævnes Gl. Hjortespring Skole, som bl.a. rummer en 

række fresker af Sigurd Swane fra 1930. Bygningen på Gl. Hjortespring Skole 

udpeges derfor som bevaringsværdig. Herlev Hospital fra 1976 er et af de nyeste 

pejlemærker i området. 

Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder 

Flere af boligbebyggelserne i kommunen udgør fine helheder med arkitektoniske, 

landskabelige og rumlige kvaliteter. Bebyggelserne rummer særlige bevaringsværdier, 

der skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner, se kort 6.5.2. 

Rækkehuse og villaer 

Størstedelen af boligerne i kommunen består af rækkehuse og villaer. Eksempler 

på særligt helstøbte bebyggelser er Sortemosen på Sortemosevej, bebyggelsen 

Hækmosen, Hedelyngen, Søagerpark på Højsletten, Hjortespringparken, Herlevhuse 

ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen og rækkehusbebyggelsen 

på Fagotvej. Også villaområderne rummer særlige kvaliteter, der skal bevares, 

som eksempelvis Eventyrkvarteret ved Elverhøjen, der rummer større villaer 

og dobbelthuse i op til 2 etager på lange smalle grunde. 

Etagehuse 

Herlev er karakteristisk ved en bymidte, der er forholdsvis veldefineret af etageboligbyggeri. 

Etageboligerne er overvejende i 3 etager med røde tegltage og 

opført i den funktionelle traditions gedigne materialer. Adskillige af etageboligerne 

som for eksempel Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjergvænge, Kirkehøj Eta-


Bebyggelse ved 

Sandbyvej. 

Kirkehøj Kædehuse. 

78 

gehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården er fine repræsentanter for det 

almennyttige boligbyggeri i 1950érne og for kulturarven. Etagehusenes kvaliteter skal 

bevares og udvikles i lokalplanlægningen.

Retningslinjer for kultur og fritid 

6.2.1 Der udlægges en kulturakse i forlængelse af den blå sti mellem Turkisvej og Herlev 

Hospital i nord og Hørkær og Stumpedal i syd som vist på kort 6.2. Kulturfaciliteter 

i Herlev bycenter placeres i forbindelse med kulturaksen. 

6.2.2 Langs med aksen skal sikres gode og opholdsvenlige byrum med rekreativt genbrug 

af regnvand, handicapvenlige belægninger, stemningsgivende belysning og 

beplantning. 

6.2.3 Kulturaksen videreføres mellem Stumpedal og Hørkær over en stibro over Frederikssundsbanen, 

jf. kort 6.2. 

6.2. Omkring krydset den blå sti og Hjortespringvej skal der anlægges en plads, hvor 

bløde trafikanter ligestilles med vejtrafikken, som miljøprioriteres på pladsen, jf. 

kort 6.2. 

6.2.5 Ved udbygning af Herlev Hospital skal der etableres et varieret rumforløb mellem 

hospitalsindgangen og den blå sti ved Hjortespringvej. 

6. .1 Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler skal opretholdes og forbedres, 

f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. (Det er 

fx stier, busstop, P-pladser mv.) 

6. .2 Fingerbyens grønne kiler administreres i overensstemmelse med godkendte planer 

for de enkelte kiler. Det er fx plejeplaner, spildevandsplan, trafikplaner osv. 

6. .3 Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres 

mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende 

friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de 

øvrige regionplaninteresser. 

6. . I landzone uden for de regionale friluftsområder kan der planlægges for lokale 

friluftsformål i en zone omkring 1 km fra byranden. Der kan planlægges for konkrete 

arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, 

der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i 

landområdet. Der kan inddrages yderligere konkrete områder, såfremt de ligger 

inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt 

indgår i den landskabelige helhed. I Herlev findes enkelte kolonihaveforeninger i 

landzone udenfor beskyttede kileområder. 

79


80 

6. .5 Større dele af den bynære zone kan kun anvendes til lokale friluftsformål efter en 

samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier 

og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by 

og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområ der og 

anlæg. Landzonestatus fastholdes. Ved arealer til fritidsformål forstås bl.a. sommerhusområder, 

kolonihaver, nyttehaver, golfbaner, idrætsanlæg, stier, grønne områder, 

m.m. 

6. .6 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan 

placeres i landområdet uden for de regionale friluftsomåder under hensyn til 

beskyttelsesområdernes landskabs- kultur-, og naturværdier. 

6.5.1 De udpegede kulturarvsarealer og –spor som vises på kort 6.5.1 må ikke ændre 

tilstand, bebygges eller ændre anvendelse, hvis det forringer deres værdi som 

kulturarv. 

6.5.2 De bevaringsværdige bebyggelser, som angives på kort 6.5.2, kan ikke nedrives 

eller ændres, men skal bevares og udvikles gennem lokalplanlægning. Bevaringen 

sigter på bebyggelsens struktur, byggeskik, tagformer, materialer og friarealers 

udformning og beplantning. 

Område ved Herlev Hospi- 

tal, der skal udbygges 

med regionshospital.


• Udvikle kulturaksen fra Herlev Hospital gennem bymidten til erhvervskvarteret 

ved Marielundsvej. 

• Udvikle en motionsakse ved Dildhaven og et motionsstisystem med tilknyttede 

motionsbaner, træningsbaner, idrætslegepladser og idrætsanlæg 

i nærmiljøet. 

• Fremme muligheder for selvorganiserede aktiviteter ved at udnytte og 

belyse egnede arealer, så de indbyder til fysisk aktivitet. 

• Udvikle rammer for at præsentere børnene og de unge for kvalitetsoplevelser 

gennem hele opvæksten og give dem de bedste muligheder for at 

deltage i kulturelle aktiviteter, i sportsaktiviteter samt leg og bevægelse i 

naturen. 

• Sætte fokus på ung kultur og unge iværksættere ved at udvikle samarbejder 

mellem den frivillige, den offentlige og den private sektor. 

• Udbygge dialog med virksomhederne om rammebetingelser for de 

kreative erhverv. 

• Arbejde med kultur og fritid i et regionalt samarbejdsperspektiv. 

• Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret 

/ Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården. 

• Udarbejde et samlet plangrundlag for Hospitalsparken og Herlev Hospitals 

grønne arealer med nyt stiforløb og gode muligheder for både roligt 

0phold og fysiske aktiviteter. 


Udvikling af kultur-og 

fritidsområdet august 200 

81


82 

Generelle rammer for fritidsområder 

Lokalplanlægningen for fritidsområder skal generelt sikre: 

Tilgængelighed 

Fa: Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med 

nedsat bevægelsesevne. 

Pensionist og nyttehaver 

Fb: I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m 2 i en højde på 2,20 m, 

mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m 2 eller 2 m 2 

og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af 

klare tagplader eller tagpap. 

Beskyttede naturtyper 

Fc: Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes 

udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.

Områdenr/ 

type 

F1 

Kolonihave- 

område. 

F2 

Kolonihave- 

område. 

F3 

Kolonihave- 

område. 

F 

Grønt 

område 

F5 

Grønt 

område, 

delvist 

fredet 


Området fastlægges til fritidsformål (koloni-og nytteha- 

ver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg 

såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for 

området). 

( En del af området ligger i landzone og en del ligger i 

byzone.) 

Området fastlægges til fritidsformål ( koloni-og nytteha- 

ver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg 

såsom fælleshus og toiletbygning). 


-at der skal sikres areal til en nord-sydgående 

hovedstiforbindelse. 

( En del af området ligger i landzone og en del ligger i 

byzone.) 

Området fastholdes efter den nuværende anvendelse ( 

jfr. Miljøministeriets skrivelse af 16.12.1980 ) , d.v. s. fast- 

lægges til fritidsformål, ( koloni-og nyttehaver, grønt 

område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælls- 

hus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). 


-at der skal sikres areal til en øst-vestgående 


Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt 

område, beplantningsbælte, parkeringsareal samt vej- 

og/eller stiforbindelse. 


-at området friholdes for yderligere bebyggelse 

-at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes /( evt. efter 

ombygning) kun kan overgå til offentlige formål, f.eks. 

til støtte for den rekreative anvendelse, evt. også for de 

nord for Klausdalsbrovej beliggende arealer. 


område og eventuelle mindre bygninger (f.eks toiletbyg- 

ninger) i forbindelse med områdets anvendelse, samt 

stiforbindelse). 


-at området kan indgå som en del af det grundareal, der 

skal lægges til grund for beregning af bebyggelsespro- 

centen for den øst for området beliggende kæde-og 

gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og Vingetoften (som 

sikret ved skøder til Herlev Kommune, lyst 12. juli 1972). 

-at områdets karakter fastholdes, 

At stianlæg udføres i overensstemmelse med 

tæthed 

etager/ 





lokalplan/ 


1 

83


8 

Områdenr/ 

type 

F5 

Grøntom- 

råde, delvist 

fredet fortsat 

fra s. 83 

F6 

Landbrug og 

grønt 

område, 

fredet areal. 

F7 

Golfbane, 

landbrug, 

gartneri, 

m.v. 


fredningskendelser for området. 

Området fastlægges til offentlige fritidsformål ( grønt 

område samt landbrug) 


-at området friholdes for anden bebyggelse end de for 

driften nødvendige udvidelser af de eksisterende land- 

brugsbygninger, samt eventuelle mindre bygninger (f. 

eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anven- 

delse som offentligt fritidsområde, 

-at eksisterende bygninger, der bibeholdes (evt. efter 

ombygning) kun kan overgå til udnyttelse til offentlige 

formål til støtte for områdets anvendelse til offentlige 

fritifdsformål. 

-at områdets karakter fastholdes, 

-at stianlæg udføres i overensstemmelse med frednings- 

kendelse for området. 

-at fredningen af Smø- og Fedtmosen fastlæger at områ- 

dets biologiske og landskabelige værdier skal beskyttes, 

og at områdets anvendelse til fritidsformål skal forbed- 

res og reguleres. 


område med rekreative funktioner som golfbane, 

koloni-og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal 

samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning, 

idrætsfunktioner bl.a. mindre træningspavillioner og 

amfiteater i tilknytning til motionssti, der ikke ændrer 

områdets karakter, anlæg til fritidsformål samt parke- 

ringsareal) landbrug, gartneri o.lign. m.v. 


1.-at området friholdes for anden bebyggelse end de for 

driften nødvendige udvidelser af de eksisterende land- 

brugs –og gartneribygninger, samt eventuelle mindre 

bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med 

områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, 

2.-at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes ( evt. efter 

ombygning ) , kun kan overgå til udnyttelse til offent- 

lige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse 

eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i 

området uden at anfægte områdets rekreative anven- 

delse, 3.-at bebyggelse kun må opføres med udgangs- 

punkt i den historiske byggetradition på egnen, 

.-at vej- og stianlæg samt parkeringspladser placeres og 

udformes med størst mulig hensyntagen 

tæthed 

etager/ 


lokalplan/ 


Lokalplan 31 

A

Områdenr/ 

type 

F7 

Golfbane, 

landbrug, 

gartneri, 

m.v. fortsat fra 

side 8 . 

F8 

Park og 

kolonihave-område 

F9 

Grønt 

område med 

boliger og 

sommer-huse 

F10 

Grønt 

område med 

vandtekniske 

anlæg 


til områdets landskabelige kvaliteter, herunder at der 

søges skabt den størst mulige sammenhæng mellem 

områdets enkelte afsnit, 

-at områdets anvendelse og udformning i øvrigt fastlægges 

i overensstemmelse med principperne i Herlev kommunes 

rapport : Nordlige landzoneområde, Rammeplan 

( illustrationsskitse) december 1978, 

-at fredningen af Smør og Fedtmosen fastlægger at 

områdets biologiske og landskabelige værdier skal 

beskyttes, og at områdets anvendelse til fritidsformål 

skal forbedres og reguleres. 

-at skiltning, inventar som borde og bænke, informationstavler, 

vej og stibelysning mm. skal være i overensstemmelse 

med inventar manualen for Herlev Kommunes 

uderum. 

Området fastlægges til fritidsformål ( park, kolonihaver, 

grønt område ) Derudover gælder følgende 

-at der skal sikres areal til en nord-sydgående 


Området fastlægges til nuværende anvendelser, dvs 

boligformål, sommerhuse, grønt område, gartneri mv. 

Lokalplanen skal sikre områdets landskabs- natur- og 

kulturværdier i overensstemmelse med Kapitlerne 6 og 

9. 

Området fastlægges til kombineret park med højt naturindhold 

og regnvandstekniske anlæg. 

Derudover gælder, at terrænet kan modificeres under 

hensyn til regnvandets håndtering efter lokalplanlægning, 

når der sikres naturindhold, offentlighedens 

adgang. 

tæthed 

etager/ 


B% 10 XV 

B% 5. 

lokalplan/ 


85

Trafik og infrastruktur 

Ring 3 i Herlev. 

86 

7. Trafik og infrastruktur 

Dette kapitel handler om, hvordan trafikkens fremkommelighed på veje og kollektiv trafik 

kombineres med et nærmiiljø for sikkerhed og mindre støj. Tværkommunale samarbejder 

bruges bl.a. til at sikre trafiknettets regionale sammenhæng. 

7.1 Mål 

Afviklingen af trafikken skal ske i balance med hensynet til Herlevs borgere. Herlevs rolle 

som et naturligt trafikknudepunkt i Hovedstadsområdet skal udvikles med respekt for alle 

typer trafikanter og med mindst mulig gene for miljøet. 

Sundhedsområdet øger fokus på motionsstinettet, bedre betingelser for cykeltrafik, og en 

mindskelse af støj og os fra biltrafikken. Bæredygtighedsbegrebet tilsiger bedre kollektiv 

trafikbetjening og cykelruter med henblik på at begrænse råstofforbruget og 

CO 2 -udledningen. 

7.2 Liv og trafik – gevinst og ulempe 

Herlev gennemskæres af de overordnede veje Motorring 3 og Ring , der er statsveje, samt 

Klausdalsbrovej, Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej (Ring 3). Dertil kommer S-banen til 

Frederikssund. De gode forbindelser medvirker til erhvervsudvikling, men samtidig er trafikken 

blandt de største kilder til belastningen af miljøet i Herlev. 

Der skal arbejdes videre med såvel støjdæmpning som en god fysisk sammenhæng mellem 

de dele af kommunen, der afskæres af de store trafikforbindelser. Det er et puslespil, 

som kan indebære anlæg, som for eksempel broer og tunneller, på særlige vejstrækninger. 

Miljø og sundhed i trafikinvesteringer 

Kommunen vil ved investeringer i trafikforbedringer på både de regionale og mindre kommuneveje 

prioritere løsninger, der har en positiv miljømæssig og sundhedsskabende værdi 

i lokalområdet. Det er hastighedszoner, motionsstinet og grønne veje.


Eksempel på støjskærme 

ved Herlev Hovedgade. 

88 

Der er i 2007 gennemført en kortlægning af beregnet støj fra trafik i og omkring Herlev. 

Arealer langs Hillerød- og Ringmotorvejen samt de øvrige primære veje er også berørt. 

Den kommende støjhandlingsplan for Herlev skal anvise hvilke muligheder, der findes for 

reduktion af støjen til 55 db(A) i boligområder. Det kan f.eks. være støjskærme, lavere 

hastighedsgrænser eller støjreducerende asfaltbelægninger. Ny bebyggelse i støjkonsekvensområder 

forudsætter, at bebyggelsen sikrer sig selv mod støj gennem fx støjskærme 

eller lydisolerende ruder. Støjkonsekvenszoner fremgår af kort 7.2. 

Den kollektive trafik – i Hovedstadsområdet og i Herlev Kommune 

Det kan blive mere attraktivt i hele Hovedstadsområdet at benytte den kollektive trafik. 

Ifølge DSBs tal bruger 30 % af pendlerne kollektiv trafik i de banebetjente, radiale trafikkorridorer. 

I Ring 3 korridoren, som betjenes af S-bus, bruger % kollektiv trafik. 

En højklasset kollektiv trafikforbindelse i hele Ring 3s tracé vil reducere biltrafikken gennem 

Herlev og styrke udviklingen af byomdannelsesområderne, jf. kapitel 2. Generelle forbedringer 

i busnettet og i S-togsbetjeningen og et ekspanderende metroprojekt vil forbedre 

den kollektive trafik yderligere. En betalingsring omkring Københavns centrum og 

trængselsafgifter har været nævnt som økonomiske grundlag herfor. 

Den lokale kollektive busbetjening forsøges opretholdt i sit nuværende omfang til at 

betjene eksisterende og nye boligområder. 

Sikre veje med flere funktioner 

Der skal være et velfungerende net af veje i Herlev. Indtil 2009 er der etableret 5 ud af 20 

hastighedszoner i alle boligområder. Derved forbedres trafiksikkerheden og trygheden. 

Veje og stier skal gøres sikrere for børn, der cykler til og fra skole. 

For at hindre skadelige oversvømmelser ved ekstremregn kan der etableres forsinkende 

midlertidige regnvandsoversvømmelser på veje og stier velvalgte steder 

i Herlev under forudsætning af, at trafikfunktionen ikke nedsættes alvorligt, se


90 

kapitel 10.5. Indtil ressourcen kan udpeges specifikt i spildevandsplanen, udpeges 

samtlige veje og stier til formålet i kommuneplanens kort 7.3, jf. retningslinje 

10.5.2. 

Eksempel på højklasset trafik- 

Kvaliteten af vejenes skiltning, belysning, beplantning og belægninger skal 

søges højnet. 

Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal fortsættes. En pladsdannelse på 

Tvedvangen skal tage hensyn til de bløde trafikanter, forskønne området og 

sikre fremkommelighed for busser. Ombygning af krydset Hjortespringvej – Vindebyvej 

/ Herlevgårdsvej skal sikre en god trafikafvikling i fremtiden. Krydset 

Hjortespringvej – Turkisvej skal tilpasses kulturaksen. 

7.3 Nye veje og arealudlæg 

Krebsdammen kan forlænges til Sortemosevej ved Ring . Der kan etableres en 

vejforbindelse mellem Marielundvej og Ring 3 via Lyskær, der modsvarer en forøget 

trafikbelastning ved byomdannelse. Der skal udarbejdes en helhedsplan for 

området ved DISA. Derfor udlægger kommuneplanen areal til en ny vejføring 

over S-banen til Kantatevej i Musikkvarteret. Se kort 7.3. 

Herlev Hospital skal udvikles og udvides til at være et områdehospital med flere 

tusinde patienter i døgnet. Vejsystemerne omkring hospitalet skal sikre den 

fremtidige trafik og mobilitet til og fra hospitalet, samt muligheder for gode 

byrum på udvalgte strækninger. Specielt kulturaksen og en bymæssig sammenhæng 

til Herlev bymidte skal indarbejdes. En eventuel højklasset kollektiv trafikforbindelses 

station og en potentiel metrostation skal koordineres med planerne 

for hospitalet. Kommuneplanen udlægger areal til en ny vejtilslutning fra hospitalet 

til Hjortespringvej ved Turkisvej. 

forbindelse i Stockholm.

Eksempel på sikker cykelsti i 

kommunen. 

Nye stier 

Nye stier og stiforbindelser vil kunne realisere det regionale hovedstinet. Kommunalbestyrelsen 

skal adskille stinettet fra kørebaner på visse strækninger, jf. retningslinjekort 11. 

Der mangler forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej ( sti nr. 5 ). Stiforbindelsen fra 

Tibbevangen over Ring , (sti 53) vil vise sig nødvendig, når Krebsdammen forlænges til 

Ring og hvis krydset Ring – Skinderskovvej kræves nedlagt. Der sikres en handicapvenlig 

sti-krydsning fra Turkisvej til Bymidten. Stisystemet kan forlænges til erhvervsområdet 

Marielundvej- Mileparken via stibro over S-banen mellem Stumpedal og Hørkær samt en 

tunnel under S-banen mellem Engløbet og Hørkær. 

Kommuneplanen udpeger arealer til et nyt sammenhængende motionsstisystem, hvilket 

sker på eksisterende stier. 

7. Nye netværk 

Efter strukturreformen er det samlende regionale trafiksystem uden formel koordinator. 

Derfor deltager Herlev Kommune i flere forskellige netværk til fremme af den regionale 

infrastruktur. Disse er bl.a. Ring 3 samarbejdet mellem kommunerne langs Ring 3, Samarbejdet 

om en om højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3, Kommunegruppe Nord 

omkring lokale buslinier, Netgruppe 1, kollektiv trafik Nordsjælland, Vestegnens Trafiksikkerhedsråd, 

omkring trafiksikkerhedskampagner, Kommuneforum omkring trængselsafgifter, 

Netværk under Vejcenter Hovedstaden omkring drift, trafiksikkerhed, planlægning og 

fremkommelighed. 

Herlev arbejder med landsdækkende og lokale trafiksikkerhedskampagner. 

91


92 

Retningslinjer for trafik og infrastruktur. 

7.2.1 Ved byudvikling og byomdannelse skal nye bebyggelser overholde Miljøstyrelsens 

vejledende støjregler, jf. kort 7.2. 

7.3.1 De kommunale veje er placeret og klassificeret som vist på kort 7.3. 

7.3.2 Der udlægges areal til nye veje. Foruden Krebsdammen er der ny forbindelse fra 

Ring 3 til Lyskær, forlængelse af Kantatevej til Stationsalleen og ny vejtilslutning fra 

Herlev Hospital til Hjortespring vej ved Turkisvej, som angivet på kort 7.3. 

7.3.3 Krydset den blå sti og Hjortespringvej skal sidestille bløde trafikanter og biltrafik, 

jf. retningslinje 6.2. og 9.3.3. 

Plan over motionsruterne 

med pitstops og aktivite- 

ter indtegnet.

Det har vi tænkt os at gøre i perioden 2010-2013: 

• Søge at udvikle og forbedre den kollektive trafikbetjening. 

• Søge at få et en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring. 

• Etablere flere 0 km/t hastighedszoner. 

• Etablere fartdæmpende tiltag på udvalgte større veje. 

• Forsætte med omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej. 

• Arbejde med pladsdannelse på Tvedvangen. 

• Etablere ny vejbelysning med pænere og mindre energiforbrugende lys. 

• Vælge smukke og fodgængervenlige trafikløsninger ved udvidelse af Herlev 

Hospital, udviklingen af DISA-grunden, udviklingen af hele erhvervsområdet, 

udviklingen i bymidten og forlængelsen af Krebsdammen til 

Ring . 

• Bidrage med løsninger og nyudvikling i de regionale netværk. 

• Arbejde med trafikale løsninger, der også har miljømæssige fordele og 

værdier. 

• Få et sammenhængende motionsstinet. 

• Tilvejebringe en støjhandlingsplan. 

• Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau 

med Ring . 

• Arbejde på at udnytte muligheder som følge af eventuelle 

trængselsafgifter. 

• Arbejde med ombygning af krydset Hjortespringvej – Vindebyvej / 

Herlevgårdsvej 


Hastighedsplan 2006-2012 

Tillæg til Hastighedsplan 

2006-2012 

Busplan 2008 

Støjkortlægning 

2008-2013. 

93

Miljø og Agenda 21 

9 

8. Miljø og Agenda 21 

Dette kapitel indeholder kommuneplanens definitioner af bæredygtighedsbegrebet, 

beskrivelser af miljøbeskyttelse og klimatiltag, samt placeringer af virksomheder og anlæg 

med særlige beliggenhedskrav. Retningslinjerne handler om beskyttelsesafstande og støj. 

8.1 Mål 

Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i samspil med 

borgere, virksomheder og institutioner. 

Bæredygtighed indgår i den overordnede ramme for alle aktiviteter i kommunen, og alle 

visioner og mål for Herlev Kommune skal så vidt muligt nås på en bæredygtig måde. Bæredygtighed 

indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale 

udfordringer samtidig. Kommuneplanens bæredygtighedsbegreber findes i kapitel 8.6 

8.2 Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø 

Vandmiljøet beskyttes efter reglerne i Regionplan 2005, jf. kort 8.2, indtil de afløses af statslige 

vandplaner. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejds- og bomiljø. Kommunen 

er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger og trafik m. 

v. I husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde om at få integreret 

bæredygtighed i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner. Det er kommunens mål at gå 

foran og vise, at det kan lade sig gøre. 

Forebygge som eksempel til efterfølgelse 

Herlev Kommunes organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på egne institutioner 

og virksomheder. Kommunen vil være med til at mindske ressourceforbruget og 

fremme miljøvenlige og energieffektive produkter i forbindelse med indkøb, som et vigtigt 

led i miljøindsatsen. Kommunen vil som grundejer ikke bruge pesticider til pasning af 

arealer. 

Forebygge gennem myndighedsarbejde 

Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand og jord søges mindsket gennem 

tilsyn og kontrol efter lovgivningen, men også gennem en målrettet forebyggende indsats 

overfor potentielle miljøbelastninger. Herlev Kommune vil bruge de øgede muligheder for 

at stille krav om miljømæssige hensyn i lokalplaner, primært til energi- og vandbesparelser. 

Forebygge gennem dialog 

Herlev Kommune prioriterer dialog og forebyggende miljøarbejde i forhold til husholdninger, 

virksomheder og institutioner. Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter i deres 

hverdag. Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle miljørigtige 

og energieffektive produkter i hverdagen.

Kampagnen ”Vi cykler til 

arbejde”. 

95

Miljø og Lokal agenda 21 

96 

Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere miljøovervejelser 

allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne skal introduceres 

for renere teknologi, herunder miljøstyring som et værktøj, der udover miljøforbedringer 

typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi. Herlev Miljøavis, der 

udkommer gange årligt, skal videreudvikles som inspirationskilde til grønne tiltag hos 

virksomheder og butikker. 

For opbevaring og lagring af kemikalier er det forebyggende arbejde vigtigt, da det er 

meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet, når uheldet er sket. Herlev 

Kommune prioriterer rådgivning af grundejere om nybyggeri på forurenet jord 

8.3 Nedbringelse af CO2-udledning samt vand- og energiforbrug 

En vigtig del af en bæredygtig udvikling er at mindske klimapåvirkningen. Herlev Kommune 

vil derfor udbrede kendskabet til energiforbrugets klimapåvirkning og muligheder 

for at reducere denne påvirkning ved energibesparende tiltag. Vindmøller indgår ikke i 

handlemulighederne, på grund af restriktioner i landsplandirektivet Fingerplan 2007. 

Kommunen har udarbejdet et katalog over lokale bidrag til den nationale indsats mod klimaforandringer. 

I den forbindelse overvejes det bl.a. at indgå forpligtende aftale om 

reduktion i elforbrug og udarbejde et CO 2 -regnskab for kommunale indkøb, vejbelysning, 

signalanlæggene og varmeplanlægningen. 

Erfaringer har vist, at der kan opnås væsentlige energibesparelser indenfor rumopvarmning 

og –køling, specielt i tæt blandet bebyggelse. Kommunen vil gennemføre forsøg med 

miljø- og energirigtig projektering ved nybyggeri og større renoveringer. Derudover vil 

kommunen bevare grundvandsressourcen ved vandbesparende tiltag. Kommunen vil 

håndtere regnvand på en bæredygtig måde, så der dannes mere grundvand. Krav herom 

fremgår af rammebestemmelser for lokalplanlægningen. 

Dialog mellem miljøafdelingen 

i Herlev Kommune og 

erhvervslivet.

Grønt regnskab 

Det grønne regnskab er et væsentligt element i kommunens indsats for at synliggøre ressourceforbruget 

og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det grønne regnskab 

skal bruges som en del af grundlaget for at prioritere klimaindsatsen. Regnskabet skal 

dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der fastsættes for de enkelte områder 

og sektorer, opfyldes. 

8. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav mv. 

Regionen producerer store mængder affald og forurenet jord, som skal behandles eller 

deponeres. Arealer til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald eller forurenet 

jord er er ikke udlagt i Herlev, jf. Fingerplan 2007. Der er placeret et anlæg til affaldsforbrænding 

i Glostrup Kommune umiddelbart syd for Herlev. Det er Vestforbrænding, som 

leverer fjernvarme til Herlev, Ballerup og Gladsaxe. Anlægget afkaster en 150 m beskyttelseslinje, 

som dog ikke berører områder med miljøfølsom anvendelse. 

Ved Skinderskovvej 32 ligger en risikovirksomhed med phtalattanke. I henhold til Risikobekendtgørelsen 

afkastes en 200 m konsekvenszone omkring tanken, hvor der ikke kan planlægges 

for miljøfølsom anvendelse. 

8.5 Støj 

Støj fra jernbaner, veje, virksomheder og friluftsanlæg er knyttet til en række restriktioner 

for arealanvendelsen. I Herlev Kommune er den primære støjkilde trafik på de primære 

veje. Dette emne behandles under vejtemaet, jf kort 7.2. Her er ikke støjende friluftsanlæg 

som skydebaner, motorsportsbaner eller sportsflyvepladser. Næsten hele Hjortespringkilen 

er omfattet af støjbeskyttelse for zone A i landzonen. På regionalt plan har der været 

udlagt enkelte mindre områder i Herlev til Zone C, hvor støjende friluftsanlæg kan placeres 

eller udvides, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes. Herlev kommune 

ønsker at reservere disse arealer til byformål, hvorfor støjende anlæg ikke vil blive 

fremmet. 

8.6 Lokal Agenda 21 

Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at fremme en 

bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er lokalt forankrede. I Herlev 

Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt andet resulteret i oprettelse af Herlev 

Miljø- og Naturråd. 

Etablering af Miljø- og Naturrådet er et eksempel på udmøntning af kommnens målsætning 

om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der kan være med til 

at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og erhverv har ansvar for egne initiativer. 

Miljø- og Naturrådet har ydet støtte til lokale miljøprojekter, senest det husstandsomdelte 

miljøkatalog ”lev smart” med gode råd i hverdagen. 

Herlev Kommune sprøjter 

ikke på egne arealer. Bor- 

gere opfordres til at have 

sprøjtefri haver. 

97

Miljø og Lokal agenda 21 

Miljø- og Naturrådet består 

af foreninger og politikere i 

Herlev og yder tilskud til 

projekter, der fremmer et 

godt miljø og en bæredyg- 

tig udvikling. 

98 

Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre kreds af interessenter 

i det fremtidige arbejde. Virksomhederne inddrages mere i en løsningsorienteret 

dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet. 

Herlev Kommunes definitioner af bæredygtighedsbegrebet. 

Agenda 21 betyder dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Bæredygtighed 

handler om både en miljømæssig, en social (herunder kulturel) og en økonomisk 

bæredygtighed og samspillet mellem dem, altså at sikre at et godt miljø, en god livskvalitet 

og en sund økonomi spiller sammen. 

Miljømæssig bæredygtighed handler om at mindske belastningen af miljøet og presset på 

ressourcerne (herunder energien) mest muligt. For bygninger betyder det fokus på lavenergibyggeri 

og fremme af vedvarende energi. For forsyning betyder det mindst mulig 

miljøbelastning og fremme af energirigtige løsninger. På transportområdet betyder det at 

sikre gode alternativer til biltransport ved at gøre det attraktivt for borgerne at vælge 

bæredygtige transportformer, ved at ændre vejnettet, ved at udbygge stinettet og ved at 

lokalisere tætte boligområder i nærheden af kollektiv trafik. På erhvervsområdet betyder 

det at tiltrække virksomheder, der integrerer den sociale og miljømæssige dimension i 

deres forretningsstrategi på et sund økonomisk grundlag. På naturområdet betyder det, at 

naturkvaliteten skal styrkes og den biologiske mangfoldighed skal fremmes. Generelt skal 

der ske et fravalg af de mest sundheds- og miljøskadelige stoffer og processer. 

Social, herunder kulturel, bæredygtighed handler om at sikre mulighederne for det gode 

liv i kommunen. Borgerne skal føle sig sikre - høj trafiksikkerhed, forebyggelse af kriminalitet 

- og have et mangfoldigt og aldersbetinget kultur- og fritidstilbud og mange rekreative 

muligheder. Der skal skabes muligheder for et sundt liv via forebyggelse og uddannelse i 

bæredygtig udvikling. Der skal være en god social sammenhængskraft med gode netværk 

og menneskelige relationer, hvor borgerne føler sig forbundne med deres by. Sammenhængskraft 

giver samhørighed, og her giver kulturen mulighed for at fremme og udvikle et 

stimulerende socialt samvær mellem borgerne. 

Økonomisk bæredygtighed handler om energi- og ressourceeffektivitet - at sikre så lille et 

forbrug af ressourcer som muligt med skabelse af så lidt affald som muligt. Bæredygtighed 

betyder fremme de langsigtede løsninger på bekostning af de mere kortsigtede løsninger. 

For anlægsprojekter f.eks. anvendes en totaløkonomisk tilgang, hvor de samlede omkostninger 

til både anlæg, drift og vedligeholdelse og affaldsbortskaffelse i hele anlæggets 

levetid vurderes. For serviceydelser handler det om, hvor ressourceeffektivt ydelsen kan 

leveres.

Retningslinjer for Miljø og Agenda 21 

8. .1 Der kan ikke planlægges for forureningsfølsom anvendelse indenfor en afstand 

af 150 m fra Vestforbrændings anlæg i Glostrup Kommune, jf. kort 2.2. 

8. .2 Der kan ikke lokalplanlægges for nye arealer til forureningsfølsom anvendelse i 

en afstand af 200 m fra phthalattanke på Papyrotex A/S ved Skinderskovvej 32. 

Se Kort 2.2. 

8.5.1 Udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse i landzone forudsæt-ter, at de vejledende 

regler om støj kan overholdes i forhold til veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg 

og virksomheder, mv., jf. kort 7.2. 

8.5.2 I landzone skal de vejledende støjregler tilstræbes overholdt ved anlæg af nye 

veje og jernbaner. Ved etablering af nye virksomheder og støjende fritidsanlæg 

skal de vejledende støjregler overholdes. 


• Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 

1-området. 

• Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden 

www.herlev.dk. 

• Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab. 

• Informere om mulighederne for genanvendelse af regnvand og betingelserne 

herfor. 

• Gennemføre forebyggende spildevandskampagner. 

• Inspirere til forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder. 

• Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større 

anlægs- og driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig 

dvikling. 

99

Natur parker og byrum 

Hjortespringkilen - et 

naturbeskyttet område. 

100 

9. Natur, parker og byrum 

Dette kapitel handler om hvordan de grønne værdier bevares og udvikles. Det er naturbeskyttelse, 

men også byens miljøer får nye mål for deres pasning. Herlevs mangeårige tradition 

for at tilpasse nærmiljø med trafik og fodgængere kan nu formaliseres i kommuneplanen. 

Retningslinjerne viser hvordan. 

9.1 Mål 

Herlev Kommune vil beskytte og fremme kommunens naturværdier, det naturlige dyre- og 

plantelivs udviklingsmuligheder og landskabelige og naturformidlingsmæssige værdier. 

Borgernes adgang til naturen og muligheder for friluftsliv skal søges fremmet 

Herlev skal være en blå og grøn by med let adgang til smukke og tidssvarende grønne arealer, 

der imødekommer en bred vifte af rekreative behov. På grund af tidsperspektiverne 

skal grønne elementer betragtes som varige goder. De grønne anlæg danner således en 

selvstændig og bevaringsværdig ramme for kommunens øvrige politikområder. 

Sundhedsområdets fokus er, at byens arealer skal være attraktive, for at flere kan anvende 

dem. Bæredygtighedsbegrebet indebærer, at arealer skal give tryghed og gode opholdsmuligheder. 

Arealerne skal udvikles til fleksible rum til bl.a. håndtering af regnvand med 

variation, oplevelser og muligheder, der inspirerer til bevægelse, udeliv og socialt samvær. 

9.2 Naturbeskyttelse 

Hjortespringkilen er et større sammenhængende landskabsområde, som strækker sig fra 

Ledøje og Værløse gennem Herlev til Utterslev Mose. Dele af kilen er i Herlev ejet af kommunen. 

Også i byen findes grønne arealer og søer med et naturindhold, som beskyttes. 

Beskyttet natur 

Herlevs naturværdier findes især tilknyttet Hjortespringkilens mosaik af småsøer, moser, 

skovbevoksninger og uplejede områder. Hjortespringkilen er en del af hovedstadens rekre-

ative grønne kilestruktur og udgør overordnede naturnetværk med økologiske forbindelser 

til Sjællands øvrige natur, senest fastlagt ved landsplandirektivet Fingerplan 2007. Hjortespringkilen 

er udpeget som naturbeskyttelsesområde, se kort kort 9.2.1. 

Der knytter sig særlige naturbeskyttelsesinteresser til lokaliteter og områder, der er omfattet 

af Naturbeskyttelseslovens § 3 eller er naturfredede. Naturbeskyttelseslovens § 3 

beskytter alle søer, moser, enge, overdrev over en vis størrelse samt udpegede vandløb 

mod tilstandsændrende indgreb. Naturfredede områder er beskyttet ved fredningsbestemmelser 

og plejes i henhold til plejeplaner. Disse arealer fremgår af kort 9.2.1. 

Landskab og geologi 

Landskabelige værdier er særligt egnskarakteritiske landskaber, som kan bestå af bakker, 

skove, søer, landbebyggelser, hegn, vandløb, moser, søer, enge, m.m. Værdifulde landskaber 

skal bevares, så der er mulighed for at opleve smukke og egnskarakteristiske landskaber, 

som er særligt upåvirkede af indgreb. Landskabelige bevaringsværdier er sårbare overfor 

ændringer i landskabsbilledet som følge af bebyggelser, tekniske anlæg, skilte, belysning, 

skovplantning, m.v. I Herlev er området med Smør- og Fedtmosen og Kildegårdens 

dyrkede marker udpeget som bevaringsværdigt landskab, se kort 9.2.2. 

Geologiske bevaringsværdier omfatter markante landskabsdannelser og terrænformer, 

som viser den geologiske historie fra istiden og til i dag. Dette er både større sammenhængende 

lokaliteter og enkeltlokaliteter, såsom tunneldale, istidsdannelser, m.m.. Det er vigtigt 

at undgå visuelle sløringer af disse landskaber med terrænreguleringer, tekniske 

anlæg, beplantning og lignende. Der er ikke specifikt udpeget geologiske bevaringsværdier 

i Herlev, men Hjortespringtunneldalen med dødishuller og mosernes tørvegrave 

udgør dog geologiske landskaber og elementer af værdi. Disse lokaliteter er omfattet af 

naturbeskyttelsesloven og angives på kort 9.2.1. 

Sø i Hjortespringkilen, 

som er udpeget som §3 

område. 

101

Natur parker og byrum 

Smør/Fedtmosen er en del 

af det bevaringsværdige 

geologiske landskab. 

Stor vandsalamander som 

er en af de beskyttede 

dyrearter i 

Hjortespringkilen. 

102 

Biologisk mangfoldighed 

Det er et mål for Herlev Kommune at sikre en varieret natur med biologisk mangfoldighed. 

Ved biologisk mangfoldighed forstås en variation og rigdom af økosystemer, naturtyper, 

naturområder og levesteder for arter af planter, dyr og mikroorganismer m.v., samt genetisk 

variation inden for de enkelte arter. Biologisk mangfoldighed skal bl.a. fremmes gennem 

kommunens naturarbejde. 

Herlev Kommune vil sikre og fremme naturkvalitet. Ved naturkvalitet forstås et økosystems 

vildhed, kontinuitet, oprindelighed, autenticitet og specialisering. Naturkvalitet skal være 

en integreret del af kommunens naturarbejde. Naturkvalitetsplanlægning ligger til grund 

for prioritering af kommunens naturforvaltningsindsats. Biologisk mangfoldighed skal ses i 

sammenhæng med naturkvalitet. 

En række dyre- og plantearter er nationalt fredede eller strengt beskyttede på grund markant 

tilbagegang eller trussel om helt at forsvinde. Flere af disse arter findes i Herlev Kom-

103

Natur og grønne områder 

10 

mune. Det er en forpligtigelse at passe på disse arter, og kommunen søger i naturarbejdet 

at fremme deres vokse- og leveområder. Biologisk mangfoldighed og naturkvalitet forudsætter 

naturligt hjemmehørende dyre- og plantearter. Herlev Kommune søger generelt at 

fremme hjemmehørende planter og træer. I den bynære natur vægtes dog også rekreative 

interesser. 

Invasive arter er en trussel mod biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, da de fortrænger 

hjemmehørende arter og ikke er indpasset i de naturlige økosystemer. Herlev Kommune 

arbejder for at begrænse de mest aggressive invasive arter, og overvåger og bekæmper 

bl.a. kæmpebjørneklo. 

Naturnetværk 

Tilbagegangen for mange dyr og planter i den danske natur i gennem de sidste årtier kan 

bl.a. tilskrives, at bestandene er blevet isoleret i forhold til hinanden. Sikring af et sammenhængende 

naturnetværk af leveområder og økologiske forbindelser mellem leveområder 

er en af måderne, hvorpå man kan sikre et alsidigt dyre- og planteliv og beskytte truede 

arter. Det er derfor væsentligt at fastholde eksisterende økologiske forbindelser og gennem 

planlægningen udpege nye. Forbedring af spredningsmuligheder og fri bevægelighed 

kan bl.a. tage udgangspunkt i særligt beskyttede arters specifikke behov. Skader fra 

reduktion og barrierer i økologiske forbindelser kan ofte mindskes ved kompenserende 

foranstaltninger som faunapassager og erstatningsbiotoper. Naturområder og økologiske 

forbindelser går på tværs af kommunegrænser og bør koordineres med omkringliggende 

kommuner. 

Herlev Kommune arbejder med et naturnetværk bestående af Hjortespringkilen med økologiske 

forbindelser til omkringliggende naturområder. Se kort 9.2.1. Forbindelserne 

omfatter mange steder biologiske leveområder eller kerneområder med et reelt naturindhold. 

Biologiske kerneområder defineres som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 

naturfredninger eller skovbevoksninger. Hvor forbindelserne har et begrænset 

naturindhold, er deres værdi bl.a. at reservere mulighed for fremtidig naturopretning. Selve 

Hjortespringkilen er flere steder indsnævret pga. bebyggelser og veje, bl.a. ved Skinderskovvejkvarteret 

og ved Valnæsvej. Det er her særligt vigtigt at undgå forringelser i kilens 

sammenhæng og om muligt forbedre sammenhængen. 

Områder, hvor der er potentiale for at skabe værdifulde levesteder og spredningsmuligheder 

for det vilde plante- og dyreliv, bør udpeges med henblik på eventuel udvikling til 

natur. Potentialet kan være for at skabe større sammenhængende naturområder eller etablere 

eller forbedre økologiske forbindelser. Potentialet kan også være for at skabe muligheder 

for naturoplevelser og friluftsliv.

105


Adgang til naturen og 

Hjortespringkilen via klip- 

pede græsstier - her ved 

Kildegården. 

106 

Naturadgang 

Gode adgangsmuligheder til naturen er essentielt for muligheder for naturoplevelser og 

friluftsliv samt for formidling og forståelse af naturen. Det skal tilstræbes i videst mulig 

omfang at sikre borgerne gode adgangsmuligheder til naturen og grønne områder. 

Adgang må dog ikke ske på bekostning af sårbar og særlig beskyttelseskrævende natur. 

Herlev Kommune vil optimere samspillet mellem beskyttelse og rekreativ anvendelse af 

naturen. Plejen af natur og grønne områder tager mange steder udgangspunkt i det nære 

samspil mellem natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev. En sammenfattende 

udviklingsplan for Hjortespringkilen er under udarbejdelse. Natur og grønne områder 

søges indtænkt ved etablering af bebyggelse og tekniske anlæg og bortledning af 

overfladevand. 

Borgernes kendskab til, interesse for og brug af den lokale natur og grønne områder skal 

søges styrket bl.a. gennem formidling af den lokale natur. Herlev Kommune vil i naturarbejdet 

søge at engagere og give medansvar for den nære natur gennem involvering og 

formidling. Det sker bl.a. omkring Kildegårdens naturvejledning og støttepunktet Træbanken 

ved Gråpilevej. 

Skovrejsning 

Skovrejsning tjener bl.a. formål om fremme af biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, 

beskyttelse af drikkevandsressourcer og fremme af borgernes muligheder for friluftsliv og 

naturoplevelser. Der findes en række mindre skovarealer i Herlev Kommune. Områder, der 

rummer væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, 

der ikke er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for skovrejsning. Arealer for uønsket 

skovrejsning i Herlev Kommune er vist på kort 9.2.2.

Lavbundsarealer 

Lavbundsarealer udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi, 

for reduktion af næringsstofbelastning til vandmiljøet og for sænkning af CO 2 -udledning 

fra iltning af tørlagte organiske jorder. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere 

enge og moser og søer, som i vidt omfang er blevet opdyrket landbrugsmæssigt. Hensigten 

med udpegning af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare og for 

gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturtyper. 

Det er blandt andet vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres 

tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der 

netop her ofte findes kulturhistoriske spor. En del af de udyrkede lavbundsarealer er 

beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Lavbundsarealerne er udpeget på kort 9.2.2 på 

grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks 

Jordbrugsforskning. Naturmæssigt højest prioriteret er de lavbundsarealer, der ligger 

inden for naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. 

Jordbrug 

Ved jordbrugsmæssige interesser forstås interesser, der er knyttet til udøvelse af landbrugs- 

og skovbrugsmæssige interesser. I Herlev Kommune er de jordbrugsmæssige interesser 

begrænsede, og de tilbageværende produktionsarealer er overvejende hobbyprægede, 

bl.a. med en del hestehold. Arealplanlægningen skal tage hensyn til potentielle interessekonflikter 

mellem jordbrugsmæssige interesser og ny miljøfølsom arealanvendelse. 

Eksempel på 

lavbundsareal. 

107


Til højre - Toggangen - et 

potentielt udviklingsområde i 

forhold til byens rum. 

Til venstre- 

Hospitalsparken 

108 

9.3 Parker og Byrum 

De øvrige grønne arealer omfatter parker, byrum som torve eller pladser og veje, og indre 

rum som stier, skolegårde, idrætsarealer, friarealer til offentlige institutioner, nyttehaver og 

friarealer i boligbyggelser. Arealerne varetager såvel formaliserede aktiviteter som fx trafik 

og undervisning som det uformelle dagligliv til mødesteder for Herlevs borgere. De indeholder 

en række grønne elementer som træer, anden beplantning, belægninger og byinventar. 

Dertil skal vi indtænke byens regnvand som blå elementer, der giver kvalitet til 

byen. Arealerne har stor betydning for opfattelsen af Herlev, og særlige arealer udpeges 

som politikområde for grønne værdier, se kort 9.3. 

Parker og bebyggelse 

De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, området ved Sømosen, 

Hospitalsparken, og parken ved Gammelgaard. Derudover er der Kirkegrunden, Kagsmosen, 

parken ved Hanevangen og Lidsømosen. På grund af den bynære placering, et stort 

befolkningsunderlag og begrænsede byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de 

grønne områder til byudvikling. Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker 

uden bebyggelse dog med undtagelse af Gammelgaard, hvor der skal være mulighed for 

udbygning, og Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål. 

Byrum 

Mødestederne omkring Bymidten, Gl. Klausdalsbrovej og Herlevhallerne er meget 

besøgte. De er ikke alle pladsdannelser, men de betragtes som koncentrerede byrum for 

oplevelser i Herlev. De danner rammer for oplevelser som udflugtsmål og understøtter 

handelen i Hjortespringcenteret og Bymidten. Disse arealer udpeges langsigtet til særlige 

indsatsområder, dels i den løbende drift og dels i fremtidige anlægsprojekter. 

Samtidig med en prioritering af kulturfaciliteter omkring kulturaksen udpeges særlige 

mødesteder som byrum. Det er del af Gl. Klausdalsbrovej, del af Tvedvangen, del af Herlev 

Hovedgade, Herlev Bygade, Herlev Torv og Den Blå Sti og Stumpedal (Kulturaksen), samt 

Toggangen og Stationspladsen. Byrum skal ved deres indretning gøres til attraktive 

opholdssteder med særligt god fremkommenlighed for fodgængere og motionister.

109


Grønsvinget - en af Herlevs 

grønne vej.e 

110 

Grønne forbindelser 

Langs alle vejene sker en intensiv udnyttelse af arealer til kommunikationsformål. Foruden 

færdsel bruges de til at fremføre ledninger af alle slags. For at styrke vejene som sammenbindende 

og kvalitetsskabende forbindelser skal der sikres arealer, hvor der kan plantes 

træer på de vigtigste. Det er Gl. Klausdalsbrovej og vejene i erhvervsområder ved Marielundvej, 

Klausdalsbrovej, Hjortespringvej, Grønsvinget og Herlev Hovedgade. Traceet skal 

sikres gennem planlægningen. Langs de sidstnævnte veje skal det også sikres gennem 

gravetilladelser i vejarealer. 

Træerne er et af de mest betydningsfulde elementer for målsætningen om Herlev som 

en grøn by, jf. kapitel 9.1. Derfor skal både bevaringsværdige træer og princippet om 

træerne som et uundværligt element i bybilledet sikres igennem den fremtidige planlægning. 

Der indarbejdes målsætninger herfor i planlægningen. 

Herlev har et veludbygget stisystem, der sikrer let adgang til det grønne og gode skoleveje. 

Stisystemet udgør et godt grundlag for etablering af forskellige former for faciliteter, 

der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Det er motionsruter, træningsudstyr, 

mødesteder mv. Stierne skal ligesom vejene i Herlev sikres og udvikles, så de understøtter 

visionen om et grønnere Herlev. 

Friarealer ved skoler og idrætsanlæg 

Udearealer til sport og skole er nogle af de grønne byrum, der benyttes mest intensivt. 

Arealerne er fordelt over det meste af kommunen. De har potentiale til mere alsidig anvendelse 

til fritidsformål og uorganiserede fysiske aktiviteter. Idrætsanlæggene udgør en vigtig 

del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller derfor en 

vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse af kommunens 

sundhedsstrategi.

I forbindelse med opførelse af det nye Hjortespringbad, omdannes udenomsarealerne til 

et friluftsområde til solbadning, aktiv leg, fysisk aktivitet og socialt samvær. 

Grøn kile ved Sømose Å 

Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile med Sømose 

Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det grønne areal 

er udlagt til økologisk forbindelse og stiforbindelse. Det er ikke et potentielt naturområde, 

men kan udvikles til et grønt strøg mellem de to tilgrænsende erhvervsområder under 

hensyn til både frilufts- og naturinteresser. En planlægning af området bør ske i samarbejde 

med nabokommunen. Arealet udskilles som nyt selvstændigt rammeområde. 

Fodboldbanerne ved B73s 

idrætsanlæg. 

111


112 

Retningslinjer for natur, parker og byrum 

9.2.1 Der udpeges beskyttelsesområder på kort 9.2.1 for natur og økologiske forbindelser. 

Der udpeges beskyttelsesområder på kort 9.2.2 for landskab, og dertil udpeges 

lavbundsarealer og arealer, hvor skovrejsning er uønsket. 

9.2.2 I beskyttelsesområderne må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og 

anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af land- og skovbrug. 

Der må ikke inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering 

af ren jord. Even tuelt nødvendige bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder 

skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring af og beskyttelse 

samt mulighed for forbedring af natur-, landskabs- og kulturværdierne. 

9.2.3 I beskyttelsesområder må arealanvendelsen af værdifulde sammenhængende 

karakteristiske helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres 

værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan 

dog ske som led i forbedring af områdernes natur-, landskabs-, og kulturværdier 

eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 

9.2. Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt 

det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og da uden at 

tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. 

9.2.5 Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer skal udformes, så det 

ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde 

eller eng. Lavbundsarea ler kan oversvømmes. 

9.2.6 Områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets 

geologi og dannelse helt frem til nutiden, skal bevares. 

9.2.7 Der skal generelt tilstræbes adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af de 

værdifulde landskaber og geologiske værdier. 

9.2.8 Biologisk mangfoldighed og naturkvalitet skal indgå som vurderingsgrundlag i 

kommunens natursagsbehandling, -planlægning, -forvaltning og -pleje. I naturbeskyttelsesområder, 

lokaliteter med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske 

forbindelser skal biologisk mangfoldighed og naturkvalitet søges fremmet, og 

indgreb, der kan forringe biologisk mangfoldighed eller naturkvalitet, må ikke 

udføres uden kompenserende foranstaltninger. 

9.2.9 På kommunalt ejede arealer i naturbeskyttelsesområder, lokalite ter med særlige

naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser skal der ved nyplantning 

vælges hjemmehørende arter. Invasive arter skal søges bekæmpet i disse områder. 

9.2.10 Økologiske forbindelser gives en mindste bredde af m omkring å- eller stimidter. 

Der må ikke foretages ændringer, som overskærer økologiske forbindelser eller i 

øvrigt reducerer eller forringer de økologiske forbindelsers biologiske værdi, uden 

at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde 

planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering 

af nye naturområder. 

9.2.11 I det øvrige landområde uden for naturbeskyttelsesområderne skal naturområder 

og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt 

omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og 

små biotoper. 

9.2.12 Der skal tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af 

natur-, landskabs- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses 

inden for områder, der er særligt sårbare. 

9.2.13 Hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov. Inden for det øvrige landområde 

kan der plantes skov. 

9.2.1 Mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og 

rekreative anlæg skal sikres en passende afstand så miljøkonflikter undgås, både af 

hensyn til nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 

9.2.15 Naturområder og økologiskeforbindelser skal administreres restriktivt efter naturbeskyttelseslov, 

miljølov og planlov. 

9.3.1 Der udlægges arealer til parker og grønne byrum som vist på kort 9.3. Parkerne i 

Herlev må ikke bebygges. De fastholdes og udvikles som grønne områder. Hospitalsparken 

og Herlev Hospitals grund skal planlægges efter en helhedsplan i sammenhæng 

med Kulturaksen og udbygning af hospitalet. 

9.3.2 Der udpeges prioriterede byrum som vist på retningslinjekort 9.3. De udpegede 

byrum må ikke indrettes alene til trafik, men skal udvikles til attraktive mødesteder 

og forbindelser. Byrummet ved Tvedvangen skal udvikles til en pladsdannelse ved 

Stadion. 

9.3.3 Der udpeges vejstrækninger til grønne veje som vist på kort 9.3. Her sikres 2 meter 

brede arealer til træer i begge sider af vejene. Arealerne skal sikres gennem såvel 

113


Sømose Å. 

11 

lokalplanlægningen som gravetilladelser efter vejlovgivningen. Udpegning af 

brugbare plantetraceer langs veje skal foretages i sektorplanlægninen. 

9.3. Stinettet skal sikres og udvikles og kæde idrætsfaciliteter, byrum og grønne områder 

sammen. Stinettet fremgår af kort 11.1. 

9.3.5 Der skal udpeges bevaringsværdige træer, som gennem lokal planlægning sikres 

mod fældning uden godkendelse fra Kommunalbestyrelsen. 

9.3.6 Skole- og idrætsarealer skal udvikles til åbne, flexible rum for mere alsidig anvendelse 

til fritidsformål og uorganiseret fysisk aktivitet, så de indgår som en naturlig 

del af den grønne struktur i Herlev Kommune.


• Udarbejde en udviklingsplan for Hjortespringkilen. 

• Udarbejde et plangrundlag for- og opstarte etablering af et motionsstisystem 

med tilknyttede motionsbaner, træningspavilloner, idrætslegepladser 

og idrætsanlæg i nærmiljøet. 

• Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgaard 

i Hjortespring. 

• Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret 

/ Hjortespringskole og boligbebyggelsen Hjortegården på grundlag af 

en borgerproces omkring sundhed. 

• Udarbejde et samlet plangrundlag for Hospitalsparken og Herlev Hospitals 

arealer med Kulturakse. 

• Udarbejde udviklings- og bevaringsplan / strategi for byens træer. 

• Udarbejde ramme/temalokalplan for Herlev Hovedgade med henblik på 

forskønnelse, træplantning og trafiksanering. 

• Udarbejde udviklingsplaner for parkerne i relation til målsætningen om 

biologisk mangfoldighed, variation, fysisk aktivitet og gode 

opholdsmuligheder. 

• Synliggøre de grønne områders eksisterende potentiale vha kampagne. 

• Igangsætte tværfagligt samarbejde i Herlev Kommune om indhold i og 

udvikling af de grønne områder med henblik på fremme af udeliv og 

bevægelse. 

Sektorplaner : 

Udvikling af kultur-og 

fritidsområdet august 200 

Strategi for grønne områder 

2009 

Driftsplan grønne områder 

2007 

Principsnit der viser brugen 

af vand for at markere 

kulturaksen gennem 

Herlev. 

115

Forsyning 

Herlev Kommune gen- 

nemfører overvågning af 

nattimeforbrug af vand, 

for at reducere spild. 

Der er etableret målerbrønde 

på ledningsnettet 

for at kunne overvåge 

nattetimeforbruget og 

lokalisere lækager. 

116 

10. Forsyning 

Dette kapitel handler om, hvordan borgerne i Herlev kan forsynes på en mere bæredygtig 

måde omkring CO2 og sambenyttelse af forsyningsselskabernes anlæg på kommunens 

arealer. Dette er indarbejdet i retningslinjerne. 

10.1 Mål 

Herlev Kommune udarbejder planer for de forsyningsområder vand, varme, bortskaffelse 

af affald og spildevand fra borgere og virksomheder i kommunen. Fingerplan 2007 udelukker 

vindmøller i Herlev Kommune. De sektorplaner skal revideres med forskellige intervaller 

og fastlægger mål, midler og investeringer. El- og naturgasforsyningen er omfattet af 

Fingerplan 2007. 

Såvel ressourcer som anlæg til forsyning med vand, varme, affald og spildevand skal håndteres 

på en bæredygtig måde. Anlæggene hertil er samfundsmæssige investeringer, og de 

skal gøre nytte for Herlev også på andre måder, fx for sundhed og grønne og blå byrum. 

10.2 Bæredygtig vandforsyning. 

Grundvandet i en del af Herlev er forurenet fra industrigrunde og brug af sprøjtemidler. 

Herlev Kommune arbejder med at forebygge nye forureninger gennem tilsyn, undersøgelser 

af jorden mm. 

Herlev Kommune samarbejder med Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns 

Kommune om at beskytte og opretholde grundvandet og indvindingen af drikkevand 

ved Københavns Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV. Der er udarbejdet en indsatsplan 

for oplandet til de to kildepladser. Kildepladszoner med kildepladser og indsatsplanområde 

fremgår af kort 10.2 I samarbejde med Københavns Energi samt Furesø, Ballerup 

og Gladsaxe Kommuner forberedes en indsatsplan for oplandet til Tibberup Kildeplads 

i den allernordligste del af Herlev og dele af Hjortespringkilen. 

Bæredygtig vandforsyning er 

vidtforgrenet. Grundvandsdannelsen 

kan ske flere kilometer 

væk som her ved kildeplads 

XIV i det grønne 

område ved Kagsåvej. Lukket 

på grund af industrielle stoffer 

i vandet.

117

Forsyning 

Herlev Kommune håndte- 

rer 17.000 tons affald fra 

borgerne hvert år. Det 

svarer til651 kg per ind- 

bygger om året. 

Herlev Kommune udgiver 

hvert år Familiens affalds- 

håndbog med oplysninger 

om affaldsordninger til 

borgerne. 

118 

Grundvandets kvalitet vil blive sikret gennem tilsyn med grundvandstruende aktiviteter, 

overvågning og sløjfning af boringer samt udbygning af kloakker og forsinkelsesanlæg for 

at reducere spildevandsbelastningen til åsystemerne. Derudover vil Herlev Kommune gennemføre 

en prioriteret indsats rettet mod forureningskilder i oplandene. Se kort 10.2. 

For at sikre en forsyning med vand til kommunen, er der etableret en nødforsyningsforbindelse 

af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune. Gennem kommuneplanen søges en yderligere 

aflastning af drikkevandsforsyningen gennem vandbesparende tiltag som brug af 

regnvand til toiletskyl og tøjvask. 

10.3 Flere områder med varmeforsyning 

Varmeplanen fastlægger omfanget af den kollektive varmeforsyning og beskriver, i hvilke 

områder af kommunen, der enten er fjernvarme- eller naturgasforsyning. Forbrænding af 

naturgas udleder CO 2 , mens fjernvarme fra affaldsforbrænding eller kraftproduktion 

betragtes som CO 2 –neutralt. 

Derfor er det et selvstændigt mål for varmeplanlægningen, at flest mulige bebyggelser 

tilsluttes fjernvarme. Kommunens varmeplan er fra 1982 og opdateres via konkrete projektgodkendelser. 

Se kort 10.3. 

10. Mere kvalitet i behandling af affald 

Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald. Herlevs 

affald afleveres til Vestforbrændning, som enten genanvender, brænder eller deponerer 

det. Det hidtidige deponi i Frederiksværk lukkede 1. juli 2009. Nye deponeringsanlæg kan 

kun etableres i kystnære områder. Kommunen arbejder for at nedbringe affaldsmængderne 

og belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet, bl.a. ved at udnytte ressourcerne 

i affaldet bedst muligt. 

Eksempel på affaldssortering 

ved Carl Nielsens Plads.

119

Forsyning 

Sø ved Våbenstedvej som 

eksempel på område med 

vandforsineklse. 

120 

Affaldsplanen er fornyet fra 2009-2020. Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre 

kampagner rettet mod bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Kommunen vil udvikle 

familiens affaldshåndbog med henblik på at inspirere til at øge sorteringen og nedbringe 

affaldsmængden. Desuden vil tilsynet med især erhvervslivets affaldshåndtering styrkes. 

Dette gøres blandt andet ved at gennemføre en kampagne om håndtering af farligt affald. 

Gennem lokalplanlægningen stilles krav om, at alle nye bebyggelser skal sikre et areal til 

affaldshåndtering svarende til såvel enkelte affaldsbeholdere som til kildesortering i flere 

fraktioner. Dette skal sikre såvel arbejdsmiljø som kvaliteten af byens rum. 

10.5 Spildevand 

Kommunens målsætning er at have et velfungerende og bæredygtigt afløbssstem, der 

sikrer, at bortskaffelsen af spildevand, herunder regnvand, sker uden gener for borgerne 

samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres og grundvandet beskyttes. 

For at sikre, at der ikke sker udløb af forurenende stoffer i Kagsåen, skal der etableres op til 

flere overløbsbassiner langs åen. I oplandet til Sømose Å skal der etableres forsinkelsesbassiner 

der sikrer åen mod overbelastning af vand. 

Den hidtidige og kommende byfortætning vil opsamle mere regnvand. Dette nødvendiggør, 

at alle grundejere lever op til begrænsningen i deres afledningsret for udledning af 

regnvand. Afledningsretten sikrer kloaksystemets kapacitet og dens omfang svarer til det 

tagvand og terrænvand, som kan ledes bort. Retten er beskrevet i en afledningskoefficient 

i Landvæsenskommisionens kendelser, som er tinglyst på hver ejendom. 

For at håndtere både regnhændelser og byfortætningsstrategi skal kommuneplanens arealplanlægning 

varetage spildevandsplanens behov for arealer til regnvandsforsinkelse. 

Kommuneplanen giver derfor forrang til regnvandsbassiner på offentlige eller kollektive

arealer, typisk veje, stier og parkeringspladser. Disse arealer og grønne områder kan inddrages 

efter lokalplanlægning. Til gengæld stiller Kommunalbestyrelsen krav til forsyningsselskabet 

om, at arealerne normalt kan bruges og indrettes til veje, motionsstier, grønne 

og blå byrum eller kulturoplevelse mm. 

På ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig rensning. 

På arealer, der udlægges til boligbebyggelser, skal spildevandsplanen varetage lokalplanlægningens 

behov for kloakforsyning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der 

skal ske en kloakering af området ved Skinderskovvej. 

Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser til 

kloaksystemet og gennem informationskampagner. En af udfordringerne i fremtiden bliver 

at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne. 

Regnvandsbassin i 

Dildhaven. 

Herlev Kommune håndDer 

160 km spildevandsled- 

ning i Herlev Kommune. 

20 - 25 km inspiceres og 5- 

7 km renoveres hvert år. 

Spildevandet fra Herlev 

Kommune ledes til tre 

fælleskommunale rense- 

anlæg: Måløv Rens, Rense- 

anlæg Damhusåen og 

Spildevandscenter 

Avedøre. 

121

Forsyning 

122 

Retningslinjer for forsyning 

10.3.1 Fjernvarmetilslutninger i fjernvarmeområde, jf. kort 10.3 skal fremmes gennem 

lokalplanlægning og varmeprojekter til udvidelse af ledningsnettet for fjernvarme 

i en forståelse mellem leverandørerne af kollektive varmesystemer. 

10.3.2 Langs grønne veje, jf. kort 9.3, skal fjernvarmeledninger og træer gives en mindste 

indbyrdes afstand af 3 m målt fra side ledning til midt på stammen. 

10.5.1 Regnvand skal forsinkes ved kilden i henhold til gældende afledningsret, dvs ved 

tag eller befæstelser på det enkelte grundstykke. 

10.5.2 Kommunalbestyrelsen kan i sin spildevandsplanlægning udpege arealer på vej, 

grønne områder, andre offentlige og private sammenhængende arealer til placering 

af forsinkelsesbassiner eller ”kulturvandsanlæg” til blå byrum. Når denne 

udpegning er foretaget, skal arealets drift understøtte den fremtidige anvendelse, 

jf. kort 7.3 om veje, kort 9.3 om grønne områder og kort 11.3 om stier. 

10.5.3 Ved gravetilladelser i vej, byggetilladelser, lokalplanlægning mv. skal det sikres, at 

veje, grønne områder og private friarealer skal retableres af ledningsoperatøren 

efter de retningslinjer, der er beskrevet i denne plan, jf. kortene 6.2, 7.3, 9.3 og 11.3.


• Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles 

kloakering. 

• Undersøge, om forsinkelsesbassiner for regnvand i oplandet til Kagsåen 

kan anvendes til forskønnelse af veje i Eventyrkvarteret. 

• Gennemføre en pesticidkampagne for at undgå forurening af 

grundvandet. 

• Revidere kommunens varmeplan i forståelse med varmeforsyningsoperatørerne. 

• Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i for bindelse 

med indkøb. 

• Informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald fra 

husholdninger. 

Fysisk aktivitet og bevæ- 

gelse i Elverparken. 

123

Forebyggelse og sundhedsfremme 

12 

11. Forebyggelse og sundhedsfremme 

Dette kapitel handler om borgernes sundhedsprofil og de sundhedspolitiske interesser i 

Herlevs udformning, Det er bl.a. stinettet, dets sammenhæng og attraktive indretning. 

11.1 Mål 

I planlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, er det et mål at 

igangsætte initiativer, der kan fremme den samlede befolknings sundhed og muligheder 

for et aktivt liv. Derfor indtænker kommunalbestyrelsen sundhed i alle de overordnede 

rammer og i de fysiske rammer, som planen fastsætter. Endelig er det et mål at inddrage 

borgere og frivillige foreninger i udvikling af såvel den patientrettede som den borgerrettede 

forebyggelse. 

Herlev Kommune opfatter sundhed bredt. Således opfattes sundhed som mere end fysisk 

og psykisk sundhed. Sundhed opfattes også som mulighederne for at have en sund livsstil 

og for et sundt arbejds- og bomiljø. Sundhed handler om den enkeltes oplevelse af det 

gode liv. Herlev Kommune arbejder for at skabe sunde rammer for borgerne og tilbyder 

støtte og rådgivning om forandring til borgere, der ønsker dette. 

11.2 Sundhedsprofil 

I 2006 fik Herlev Kommune udarbejdet sin tredje Sundhedsprofil, der omhandler de voksne 

borgeres sociale forhold, levevilkår, sundhedsadfærd, fysisk og psykisk velbefindende samt 

forekomst af kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen viser, at borgere i Herlev Kommune 

har en højere forekomst af mange kroniske lidelser, sammenlignet med Region Hovedstaden 

som helhed. Det drejer sig bl.a. om livsstilsrelaterede lidelser som diabetes, forhøjet 

blodtryk, hjerte-/kar sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Ifølge kommunallægernes 

årlige sundhedsprofil på både indskolings- og udskolingsområdet bevæger 

børn sig mindre, udskolingsbørnene drikker mere alkohol, flere vokser op i rygerhjem, og 

flere ryger mere, end i andre kommuner i Region Hovedstaden. Hvert fjerde år udarbejdes 

en ny voksen sundhedsprofil. Resultaterne fra de kommunale sundhedsprofiler indgår i de 

analyser, der laves, når der tilrettelægges forebyggelsesindsatser, ligesom de indgår i evalueringen 

af igangsatte initiativer. 

Forebyggelse og sundhedsfremme er en ny kommunal opgave. Herlev Kommune har dog 

en mangeårig tradition for at arbejde indenfor feltet. Sundhedskoordineringens prioriterede 

emner for de kommende år er fysisk aktivitet og alkoholforebyggelse. 

11.3 Sundhed og forebyggelse 

I forhold til sundheds- og sygelighedsbilledet i Herlev Kommune er der et stort potentiale 

i, at flere Herlevborgere bevæger sig mere. Derfor sætter strategi for ”Herlev i bevægelse 

2009 - 2012”, særligt fokus på fysisk aktivitet i perioden 2009-12. Byens rum skal være motiverende 

for daglig bevægelse.

125


Motionsruternes start ved 

Herlev Hallen. 

126 

Sammenhængende motionsstier 

Et veludbygget stisystem, der består af både rekreative – og trafikstier skal være en del af 

et motionstilbud og en sundhedsfremmende indsats. Her etableres et net af motionsruter 

med forskellige baser indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet, elektronisk 

registrering og måling af træningsaktivitetens varighed og hastighed integreres. Der 

udlægges areal til stier og arealerne skal desuden kunne indrettes til brug for motionister. 

Motionsaksen 

Centralt i stisystemet og mellem Herlev Stadion og Gammelgaard ligger nogle blå og 

grønne arealer langs Dildhaven. Området udlægges til nye kultur-og fritidsaktiviteter som 

et aktivt byrum, der binder området omkring Stadion og Lidsømosen sammen med parken 

omkring kulturcenteret Gammelgaard. Formålet med disse muligheder er at skabe et nyt 

og aktivt sted ved en høj befolkningstæthed i Herlev i en dialog med de kommende brugere. 

Hvis foreningslivet indgår i en proces omkring større fysisk aktivitet, kan der efter 

lokalplanlægning udlægges byggefelter til klubber og aktivitetshuse. 

11. Genoptræning i kommunalt regi 

Kommunens genoptræningsfaciliteter er placeret i tilknytning til Lærkegårdscenteret, hvis 

fysiske rammer ikke dækker det reelle behov. Derfor skal der planlæges en udvidelse af de 

fysiske rammer for genoptræningsafdelingen. 

Herlev Kommune vil fortsat forsøge at nedbringe antallet af indlæggelser på hospitalet. I 

og med der er et øget antal ældre i kommunen og et øget antal af færdigbehandlede borgere, 

har man omlagt to af de beskyttede boliger på Ll. Birkholm Center og Herlevgård 

Center til midlertidige pladser, og det planlægges at omlægge yderligere 5 i den nærmeste 

fremtid. Hvis der identificeres et fortsat øget behov, vil yderligere beskyttede boliger blive 

inddraget.

Sektorplaner mv 

Vandindsatsplan for kilde- 

pladserne XIII o XIV 

Varmeplan 1982, senest 

revideret i 2007. 

Affaldsplan 2009-2020 

Spildevandsplan 

2009-201 

Planche med motionsaksen 

ved Dildhaven 

indtegnet. 

127


Eksempel på træningspa- 

villon ved motionssti. 

128 

Retningslinjer for forebyggelse og sundhedsfremme 

11.3.1 Der udlægges arealer til et sammenhængende net af stier som vist på kort 11.3. 

11.3.2 På stiarealer kan der placeres gymnastikredskaber, når disse forskønner stedet. 

11.3.3 De udlagte stiarealer kan anvendes som areal til oversvømmelse ved midlertidig 

forsinkelse af regnvand ved ekstremregn og forskønnelse med blå og grønne 

elementer. 

11.3. Der udpeges et 0 m bredt areal langs med Dildhaven til en motionsakse som vist 

på kort 11.3. 

11.3.5 Langs motionsaksen skal der sikres arealer til parkering, sti, motion og byggefelter 

til foreningspavillioner. 

11. .1 Der skal sikres arealer for sundhedstilbud i både det nordlige og sydlige Herlev.


? Etablere et Sundhedscenter, der i udgangspunktet har fokus på børns sundhed, i 

Herlev Nord. 

? Udbygge tandklinikkerne på Engskolen og på Hjortespringskolen, samt nedlægge 

klinikkerne på Hammergårdskolen og Lindehøjskolen. 

? Udbygge genoptræningsfaciliteter og akutstuer ved ældrecentrene Lærkegård og 

Hjortespring. 

? Koordinere med Herlev Kloak A/S om hensigtsmæssig belægning efter større 

anlægsarbejder. 

? Opstille en samlet transportstrategi, der fremhæver gang og cykling. 

? Udnytte restarealer til gangstier og græsarealer, hvor der kan opstilles forhindringsbaner, 

træningspavillioner til styrketræning. 

? Fremme muligheder for rulleskøjteløb, skateboard, streetbasket, rulleski og løb. 

? Dialog om en motionsakse ved Dildhaven. 

? Belyse gader og stier og lysløjper, så de indbyder til fysisk aktivitet. 

? Etablere motionsruter igennem byen. 

? Skabe bevægelsesvenlige inde og udemiljøer i institutioner og i byens rum. 

? Fysisk etablering af træningsfaciliteter i forbindelse med den 

patientrettede forebyggelse. 

? Udvikling af ’Det mobile Sundhedscenter’. 

? Fremme gode kostvaner for alle, også i kantiner, haller og 

institutioner. 


• 

• 

• 

• 

• 

”Det gode liv” Sund- 

hedsstrategi for Her- 

lev Kommune 2005 

Herlev i bevægelse 

2009-12 

Herlev Kommune 

2006. 

Befolkningsprogo- 

nose 2007-2022. 

’Risikofaktorer og 

Folkesundhed’ (SIF). 

129

Miljøvurdering 

af Kommuneplan 2009-2021 for Herlev Kommune

Indholdsfortegnelse 

Introduktion 3 

Detaljeringsniveau 3 

Bilag 4 temaer 4 

Herlev Hospital 4 

Kantatevejs forlængelse 5 

Papyro-Tex A/S, Skinderskovvej 32 som risikovirksomhed 8 

Regnvandsforsinkelsens indpasning i arealanvendelsen 10 

Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 12 

Screenings temaer 14 

Kulturakse 14 

Grønne veje 15 

Økologiske forbindelser 17 

Ikke teknisk resumé 21

Introduktion 

Kommunalbestyrelsen vedtog i september 008 at revidere kommuneplan 005- 

017 i sin helhed, men i et begrænset omfang. Planen forventes offentliggjort i 

efteråret 009, med henblik på endelig vedtagelse inden årsskiftet. 

De væsentligste nyheder fremgår af Agenda 1- og Kommuneplanstrategi 007 

og af de tilføjelser, der følger af planlovens udvidede kommuneplankatalog, samt 

indføjelser fra Regionplan 005. 

Fem temaer i planforslaget er efter vores opfattelse omfattet af bilag 4 i lov om 

miljøvurdering af planer og programmer, og derfor skal planen miljøvurderes. En 

screening af det nye indhold i planen har desuden vist, at der yderligere er tre 

temaer som vi vurderer, kan påvirke miljøet. 

Detaljeringsniveau 

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal niveauet i miljøvurderingen 

følge niveauet i planen eller programmet som miljøvurderes. 

Da emnerne i en Kommuneplan er overordnede, og i høj grad skal ses som retningslinier, 

vil miljøvurdering af kommuneplanen også være overordnet. Vurderingen 

af de væsentlige påvirkninger, som der belyses i miljøvurderingen, skal 

derfor også ses som vejledninger til, hvor der skal laves mere detaljerede miljøvurderinger 

i forbindelse med udarbejdelsen af særskilte planer og programmer for 

de enkelte projekter. Af samme årsag vil vurderingerne også være kvalitative og 

ikke kvantitative, da kvantitative vurderinger kræver mere tilbundsgående viden 

om de enkelte temaer, og derfor vurderes at høre hjemme i mere detaljerede 

planer og programmer.

4 

Bilag 4 temaer 

Herlev Hospital 

jf. miljøvurderingslovens bilag 4, nr. 10 b og e 

Formål 

Herlev hospital er udpeget som regionshospital, og skal derfor udbygge dets 

kapacitet med op til ca. 140.000 m² ekstra. 

Forbindelser med andre planer eller programmer 

Ifølge Fingerplan 007 skal der laves rækkefølgebestemmelser for byudvikling 

af regional betydning. Dette gælder blandt andet for Herlev Hospital, som der i 

kommuneplanen skal laves rækkefølgebestemmelser for. 

Ved udbygning af Herlev Hospital vil der, som følge af mere bebyggelse på grunden, 

komme en del mere overfladevand, som man skal tage stilling til og indarbejde i 

den kommende planlægning. Der vil også komme mere spildevand fra hospitalet 

i kraft af udvidelsen, hvilket der skal planlægges for i Spildevandsplanen. 

Som følge af udvidelsen vil der komme en del mere trafik i områderne omkring 

hospitalet. Der må forventes en forøgelse af trafikken på de store veje og mulighed 

for kødannelser. I tillæg til Herlev Kommunes Hastighedsplan 006- 01 

behandles de generelle trafikale problemer på Herlev Ringvej og derfor også 

krydset ved Herlev Hospital. 

Miljøforhold i berørte områder 

Hospitalet ligger i et vandindvindingsområde. 

På grund af trafikken på Ring er der emissioner i området. Der er en fastlagt 

afledningskoficient for regnvand, som ikke vil blive ændret i forbindelse med 

udbygningen. Hospitalet ligger inden for kirkebeskyttelselinien for Præstebro 

kirke på Tornerosevej og det ligger inden for beskyttelseslinien for fredsskov i 

forhold til Byskoven. 

Nuværende miljøstatus og eksisterende miljøproblemer 

Hospitalsbygningen er kendt i hele Danmark og er et vigtigt pejlemærke i 

Herlev/Storkøbenhavn. 

De store grønne arealer på hospitalsgrunden er en ressource, men de ligger hen, 

og bliver ikke umiddelbart brugt rekreativt, det indgår ikke i folks bevidsthed, 

som et grønt rekreativt område. Byskoven derimod, som ligger vest for hospitalet 

og grænser op til hospitalgrunden, er et kendt og benyttet grønt areal. 

Der bliver forsat en øget mængde trafik til og fra hospitalet. Dette medfører 

fortsat luftforurening og øgede støjbelastninger. 

Relevante miljøbeskyttelsesmål 

Der er ingen relevante miljøbeskyttelsesmål. 

Påvirkning og udvikling 

Udviklingen af Herlev Hospital vil have stor påvirkning både regionalt og lokalt 

– her tænkes på Herlev By og de omkringliggende naboer. Regionalt skal det 

udvikles som regionshospital og trafikken vil få overordnet betydning i forhold

til udviklingen. Det er både den regionale trafik, men især også den lokale trafik. 

Udbygningen får også stor betydning for udvikling af den kollektive trafik – letbane/højhastighedsbus 

langs Ring og evt. Metrostation. 

Den kommende planlægning af hospitalsgrunden vil få betydning for naboerne. 

Der skal tages hensyn til skyggevirkninger fra det nye byggeri, placering af helikopterlandingsplads 

samt trafik og parkeringspladser i området. 

Udbygning af hospitalet vil måske også have en afsmittende virkning på især Herlev 

Bymidte og måske også erhvervskvarterene, idet man kan forestille sig flere 

handlende og flere større eller mindre virksomheder, der vil finde det attraktivt 

at ligge i nærheden af det nye regionshospital. 

Afværgeforanstaltninger og overvågning 

Når der udarbejdes mere detaljerede planer, for udbygning af Herlev Hospital vil 

afværgeforanstaltninger og overvågning blive taget i betragtning. 

Alternativer 

Udbygningen af hospitalet er et landspolitisk anliggende, og 0-alternativet er 

derfor ikke relevant. I forbindelse med den endelige projektering, vil der blive 

kigget på relevante alternativer. 

Vurderingsmetoder, kilder og mangler 

I forbindelse med planlægningen af udbygning af Herlev hospital, er der ikke 

blevet anvendt vurderingsmetoder og kilder. Der foreligger ingen dokumenter, 

der kan belyse hospitalets egentlige påvirkning af miljøet. 

Kantatevejs forlængelse 

jf. lovens bilag 4, nr. 10 e 

Formål 

Der har gennem tiderne været et politisk ønske om en dag, at kunne åbne og 

forlænge Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen og dermed kunne 

forbinde hele ”Musikkvarteret” bedre til Herlevs centrale bymidte. Faren ved en 

åbning, er mere trafik på Kantatevej og dermed mere trafik igennem selve boligområdet 

i ”Musikkvarteret”. 


En åbning og forlængelse af Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen 

forventes kun at være aktuel med en mere publikumsorienteret anvendelse af 

DISA-bygningen. 

I Herlev Kommunes Hastighedsplan 006- 01 er Kantatevej med i en lokal 40 

km/t hastighedszone, der er i ”Musikkvarteret” og som stammer fra 005. Der er 

ikke omtalt nogen form for åbning af Kantatevej i planen. 

”Musikkvarterets Miljøgruppe” er en lokal engageret gruppe af borgere i boligområdet, 

der har sat sig selv som formål at sikre, at trafikken igennem bolig- 

5

6 

området ikke stiger, og at beboerne altid ”høres”, inden der sker trafikmæssige 

og/eller andre væsentlige ændringer i det lokale boligområde. 


På Motorring i den østlige ende af Kantatevej kører der ca. 100-1 5.000 biler 

i døgnet. Fra trafikken på Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej) i den nordlige 

ende kører der ca. .000 biler i døgnet, og fra biltrafikken på Herlev Ringvej 

Ring ) i den vestlige ende af boligområdet kører der ca. 0.000 biler i døgnet. 


Blandt de nuværende miljøproblemer/forhold i ”Musikkvarteret” er støj og udledning 

af CO , partikler m.m. fra biltrafikken. Støjen fra biltrafikken stammer dels 

fra den gennemkørende trafik på de større veje og fra selve Kantatevej, hvor der 

kører .000- .500 biler/døgn. Støjen fra Motorring og Herlev Ringvej (Ring ) 

opleves mest som en konstant ”susen i baggrunden” i boligområdet, mens støjen 

fra Kantatevej mest er støj tæt ved boligerne langs vejen. 

På samme måde er det med udledningen af CO , partikler m.m. fra bilernes 

udstødning. Fra de store veje sker spredningen mere forskelligt og mere afhængigt 

af meteorologiske forhold (bl.a. vindretninger), mens udledningen af CO , 

partikler m.m. fra bilernes udstødning på Kantatevej mere ”kun” lige når ind i de 

nærmeste haver. 


Herlev Kommune har ikke fastsatte mål for udviklingen af støjniveauer fra biltrafikken 

eller for udledningen af CO , partikler m.m. fra bilernes udstødning. Herlev 

Kommune vil dog i løbet 009 arbejde med en støjhandlingsplan, der vil oplyse 

om de nuværende støjmæssige forhold/problemer med støj fra biltrafikken i Herlev. 

Planen vil desuden kunne indeholde forslag til hvordan støjen fra biltrafikken 

kan modvirkes og måske reduceres i fremtiden. 

For udledningen af CO , partikler m.m. fra bilernes udstødning er der ikke en 

lignende plan undervejs. Her må Herlev Kommune støtte sig til nationale målsætninger, 

der bl.a. omtales i forliget ”Den grønne transportpolitik” fra januar 009. 

Her i står der, at ”transportens CO -udledning skal ned”. 


En åbning og forlængelse af Kantatevej mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen 

skal som udgangspunkt ses som en generel forbedring af de trafikale forhold i 

”Musikkvarteret”. Der skal derfor vurderes flere løsninger, hvor der bl.a. arbejdes 

med lukning af udvalgte veje for at undgå eller minimere smutvejstrafik. 

Herlev Kommune har to mulige trafikforslag til en åbning og forlængelse af Kantatevej 

mod Herlev Hovedgade/Stationsalléen. I begge forslag forudsættes Kantatevej 

åbnet og forlænget til Stationsalléen via en vejadgang over Herlev Hovedgade 

17 (DISA) og et sikret arealudlæg over Herlev Hovedgade 15 (Bodycote) til 

den blinde ende af Kantatevej ved motorvejsbroen. Begge forslag giver også en 

mulighed for en ny busforbindelse (den lokale buslinie 1 ) mellem Rødovre og 

Herlev stationsforplads. Det vil være en klar styrkelse af den kollektive trafik mellem 

Rødovre og Herlev.

Allerede nu er der en vejlukning på Romancevej øst for krydset med Viemosevej. 

Denne vejlukning blev etableret i forbindelse med den lokale 40 km/t hastighedszone 

i ”Musikkvarteret” i 005. 

Det ene forslag er en lukning af Kantatevej for gennemkørende trafik samt en 

bibeholdelse af vejåbning mod Rødovre. Et forslag som Miljøgruppen også selv 

har arbejdet med. Lukningen tænkes at være øst for krydset med Viemosevej. 

Her vil boligområdet omkring midterdelen af Kantatevej fredeliggøres væsentligt, 

da den nuværende trafik mellem erhvervsrådet omkring den østlige ende af 

Kantatevej og Herlev Ringvej (Ring ) samt erhvervsområdet omkring Mileparken/ 

Marielundvej mod vest dermed vil ophøre. Dertil vil den gennemkørende trafik 

mellem Viemosevej inde i Rødovre og Herlev Ringvej (Ring ) også ophøre. 

Det betyder færrest mulige biler på Kantatevej vest for lukningen af vejen. Men 

heller ingen kørende adgang til Rødovre eller til den nye vejadgang mod Herlev 

Hovedgade over DISA-grunden. Til gengæld vil der komme flere biler på Kantatevej 

øst for vejlukningen. Da erhvervsområdet omkring den østlige ende af Kantatevej 

nu skal betjenes via den nye vejadgang for enden af Kantatevej. Det samme 

gælder for borgere inde i Rødovre, der vil til Herlev og handle. Denne løsning vil 

også betyde flere gennemkørende biler på Rødovres del af Viemosevej, der ender 

i Slotsherrensvej (og dermed også til Ring ). 

Det andet forslag er en vejlukning mod Rødovre og bibeholdelse af Kantatevej 

som åben. Det er i princippet et nyere forslag fra Herlev Kommunes side fra 008. 

Her tænkes vejlukningen at være på kommunegrænsen på Viemosevej syd for 

Symfonivej. Vejlukningen kan/skal være åben for buslinie 1 , der jo kan/skal køre 

til Herlev stationsforplads via den nye vejadgang over DISA-grunden. Her vil både 

boligområdet omkring midterdelen af Kantatevej og erhvervsområdet omkring 

den østlige ende af Kantatevej have adgang til både Herlev Ringvej (Ring ) samt 

erhvervsområdet omkring Mileparken/Marielundvej mod vest og til Herlev Hovedgade 

(Frederikssundsvej) og dermed også tæt til Motorring mod øst. 

Der lukkes af for den nuværende gennemkørende biltrafik mellem Rødovres del 

af Viemosevej (Slotsherrensvej) og Kantatevej (Ring - Mileparken). En trafikmængde, 

der i en tidligere tælling udgjorde mindst 5% af bilerne på Kantatevej. 

Der vil blive færre biler på Rødovres del af Viemosevej, da vejadgangen mellem 

Slotsherrensvej og Ring via Kantatevej forsvinder og dermed incitamentet for 

smutvejskørsel. Til gengæld bliver der længere til forretningerne i Herlevs bymidte, 

da beboerne langs Rødovres del af Viemosevej nu skal via Slotsherrensvej og Ring 

til Herlevs bymidte. 


Kantatevej er i dag åben mod Herlev Ringvej (Ring ) og lukket mod motorvejsbroen 

for bilkørsel. Vejadgangen mod Stationsalléen/Herlev Hovedgade kommer sandsynligt 

først, når der sker noget endeligt og afgørende nyt med DISA-bygningen. 

Man kan afprøve begge forslags positive og mindre positive effekter i to prøveperioder 

a måneders varighed uden ny trafik som følge af en ny vejadgang over 

DISA-grunden. Hvis Rødovre Kommune vil være med i et sådanne forsøg. 

7

8 

For en vejlukning af Kantatevej øst for Viemosevej vil der ingen forskel være vest 

for lukningen (boligområdet er lukket for gennemkørende trafik), men øst for 

lukningen (her mangler både erhvervsområdet og Rødovres del af Viemosevej 

den manglende ekstra nye trafik). 

For en vejlukning af Viemosevej på kommunegrænsen vil der være større forskel 

at spore mellem med/uden ny trafik som følge af en ny vejadgang over DISAgrunden. 

Dog vil forsøget være retningsgivende. For alt den nuværende gennemkørende 

trafik på Kantatevej ville forsvinde, mens den nye trafik som følge af en 

(manglende) ny vejadgang over DISA-grunden vil mangle. Til gengæld vil Rødovre 

Kommune kunne spore ændringer i trafikken på deres del af Viemosevej. 

Uanset valg af løsning skal Kantatevej på strækningen øst for Andantevej fartdæmpes 

på lignende vis som den øvrige strækning af Kantatevej. Således får bilister 

stadig den opfattelse, at de befinder sig i en 40 km/t hastighedszone, og skal 

køre derefter, med lavere hastigheder end ellers i bebyggede områder. 

Alternativer 

0-Alternativet er at lade Kantatevej være som den er i dag: Åben mod Herlev 

Ringvej (Ring ) og lukket mod motorvejsbroen for bilkørsel. 

Andre alternativer, som kan overvejes i forbindelse med senere planlægning, kan 

være: 

- Åbning under motorvejsbroen i den blinde ende af Kantatevej 

- Ny broforbindelse over S-banen som forlængelse af f.eks.. Harmonivej 

- Ny tunnel under S-banen som forlængelse af f.eks.. Romancevej 


Miljøvurdering af Kantatevejs forlængelse bygger på de erfaringer, vi har gjort os 

gennem tiderne. Dertil er der udført flere trafiktællinger i Musikkvarteret for at 

følge trafikudviklingen og bilernes hastigheder. 

Papyro-Tex A/S, Skinderskovvej 32 som risikovirksomhed 

jf. bilag 4, nr. 6 a 

Formål 

Siden kommuneplan 005- 017 er Papyro-Tex A/S på Skinderskovvej i Herlev 

blevet omfattet af Risikobekendtgørelsen. Miljøvurderingsloven siger, ifølge § 4 

stk. , at kommuneplanen blandt andet skal tage hensyn til faren for menneskers 

sundhed og miljøet (f.eks.. på grund af ulykker), og planlovens § 11a stk. 

7 siger, at kommuneplanen skal redegøre for placeringen af virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav. En virksomhed der er blevet omfattet af den nye risikobekendtgørelse, 

skal betragtes som nyanlæg, indtil den er blevet udredet som 

risikovirksomhed. 

Papyro-Tex er en godkendelsespligtig virksomhed og er dermed omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 

kap. 5 om godkendelse af virksomheder. Virksomheden er 

omfattet af listepunktet D 08 ” Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved 

sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning 

med et forbrug af plastmaterialer på mere ned 5 tons pr. dag. Virksomheder, der

fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på 

mere end 5 tons pr. dag” 

Papyro-Tex A/S skal udarbejde et risikodokument og gennemgå en Vurdering 

af Virkninger på Miljøet (VVM). Dokumenterne skal blandt andet klarlægge de 

potentielle risici og omfanget af disse. Virksomheden har først for nylig ændret 

status, så disse dokumenter foreligger ikke endnu, men er under udarbejdelse. 

Derfor kan denne rapport kun beskrive den nuværende situation og udpege de 

lovgivninger som træder i kraft, samt påpege de steder der kræver særlig opmærksomhed 

i planlægningen. Der er ikke mulighed for at ændre på eksisterende forhold, 

men på arealer der endnu ikke er bebyggede, skal der tages stilling til, om 

den påtænkte anvendelse tager hensyn til risikoen for uheld. 


Der er planer om at forlænge Krebsdammen, så den går helt op til Ring 4. I forbindelse 

med en forlængelse af Krebsdammen skal der laves både miljøvurdering og 

VVM-vurdering, som blandt andet skal inddrage risikoen for uheld. 


Papyro-Tex A/S ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og meget 

tæt på Hjortespringkilen, som er en del af de indre grønne kiler i Hovedstadsområdet. 

De grønne kiler er ifølge fingerplan 007 forbeholdt friluftsanvendelse og 

skal friholdes for yderligere bymæssig bebyggelse. Umiddelbart rundt om Papyro- 

Tex A/S er der ingen bebyggelse, men ubebyggede tilgroede arealer . 

Papyro-Tex A/S Fremstiller bløde PVC materialer til medicinindustrien. I den bløde 

plast anvendes phthalater. Emissionerne fra skorstenen overholder de gældende 

lovkrav, men det kan ikke udelukkes, at der vil findes koncentrationer af phthalater 

i jorden omkring virksomheden. 

Der har tidligere været klager fra beboere i Tubberupvænge, som er det nærmeste 

beboelsesområde, om lavfrekvent støj fra lastbiler med nat levering. Problemet er 

håndteret og virksomheden overholder på nuværende tidspunkt de gældende 

støjkrav. 


Virksomheden har indgivet ansøgning om miljøgodkendelse. Behandling af 

ansøgningen vil kortlægge alle virksomhedens miljøforhold 




I forbindelse med risikobekendtgørelsen fra 006, blev der vedtaget et 500-meter 

cirkulære, som pålægger kommunerne at tage hensyn til risikoen for uheld, når 

der kigges på anvendelsen af arealerne inden for en radius af 500 meter fra en 

risikovirksomhed. Dette afsnit vil kort beskrive disse områder. Da arbejdet med 

risikodokumentet og VVM-redegørelsen ikke er afsluttet endnu, kan der på 

nuværende tidspunkt ikke tages stilling til selve påvirkningen, dens eventuelle 

udvikling og deraf følgende afværgeforanstaltninger. 

9

10 

Papyro-Tex A/S er beliggende i Hjortespring kilen, og er mod sydvest nabo til en 

del af kilens grønne arealer, som er fastlagt til offentlige formål. I dette område 

ligger Hjortespringbadet med tilhørende faciliteter, og der ligger en enkelt ejendom 

i landzone som pt. ikke er bebygget. 

Umiddelbart syd og nord for virksomheden er der i dag to ubenyttede erhvervsgrunde. 

Vest og nord for erhvervsområdet er anvendelsen fritidsformål. I den 

vestlige del ligger golfbanen og mod nord ligger helårsbeboelsen på Skinderskovvej 

og sommerhusene på Tibbevangen. Mod øst er anvendelsen boligformål, 

og der ligger er stort boligområde, hvor Tubberupvænge er den bebyggelse, der 

ligger tættest på. 

Umiddelbart øst for Papyro-Tex A/S ligger der et ubebygget område udlagt til 

beboelse. Det fremtidige risikodokument vil afgøre, om det fortsat skal være 

muligt at bygge boliger her. Hvis det bliver aktuelt, skal der laves en miljøvurdering 

af lokalplanen, før der tages stilling til om byggeriet er muligt. Syd for 

erhvervsområdet er anvendelsen blandet; boliger, erhverv, butikker og andet. I 

udkanten af 500-meter zonen ligger der endnu et ubebygget område udlagt til 

beboelse, hvor der skal ses på risikodokument og laves miljøvurdering, før der 

tages endelig stilling til et givent projekt. 

Umiddelbart vest for virksomheden løber den midterste del af Skinderskovvej. 

Vejen benyttes af beboerne på den nordlige del af Skinderskovvej og til sommerhusene 

på Tibbevangen. Derudover benyttes den del af Skinderskovvej også som 

gennemkørsel mellem det nordlige og sydlige Herlev. 


Da der er tale om en eksisterende virksomhed, er det ikke relevant at se på afværgeforanstaltninger 

og overvågning. Når/hvis der udarbejdes mere detaljerede 

planer, til virksomheden eller området omkring, vil lignende forhold tages med i 

betragtning. 

Alternativer 

Da der er tale om en eksisterende virksomhed, er det ikke relevant at se på hverken 

alternativer eller 0-alternativ. Når/hvis der udarbejdes mere detaljerede planer, til 

virksomheden eller området omkring, vil der skulle ses på alternativer. 

Vurderingsmetoder, kilder og mangler. 

Da der er tale om en eksisterende virksomhed, er der ikke blevet anvendt vurderingsmetoder, 

og da Papyro-Tex ikke er blevet udredt som risikovirksomhed 

endnu, foreligger der ingen dokumenter, der kan belyse virksomhedens egentlige 

påvirkning af miljøet. 

Regnvandsforsinkelsens indpasning i arealanvendelsen 

jf. bilag 4, nr. 10 g 

Formål 

Forsinkelse af regnvand, skal foregå bæredygtigt og så vidt muligt forbedre de 

rekreative interesser i kommunen. Formålet er, at sikre at vandets kredsløb udnyt-

tes og at de nødvendige anlægsarbejder i forbindelse dermed, udnyttes optimalt 

til at forbedre Herlev Kommunes værdier. Som et bidrag hertil vil Kommuneplanen 

sikre muligheden for arealanvendelsen. 

Eksisterende grønne arealer, samt veje og stier - offentlige såvel som private, 

skal prioriteres benyttet i forbindelse med nødvendige anlæg til forsinkelse af 

regnvand. 


Der skal sikres opmagasinering af regnvand i afløbssystemet, svarende til, at Herlev 

Kloak A/S kan overholde det vedtagne serviceniveau overfor kunderne. Dette 

serviceniveau defineres jf. gældende praksis i Danmark for dimensionering af 

afløbssystemer. 

Belastning fra udledninger af regnvand skal reduceres jævnfør gældende retningslinier 

i Regionplanen og senere i statens vandplaner. 


Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nogen konkrete projekter med udpegede 

arealer. Hvert enkelt projekt vil derfor blive særskilt VVM-screenet. 

Herlev Kloak A/S’s projekter vil blive prioriteret efter, hvor effekten i forhold til 

forsinkelse er størst kombineret med, hvor der kan opnås frivillige aftaler med 

grundejerne. 


Afledningsretten for regnvand fra private ejendomme vil fortsat være de oprindelige 

Landvæsenskommissionskendelser, der ligger til grund for dimensionering 

af kommunens afløbssystem. Ved nybygning og større ombygninger på privat 

ejendom, skal regnvand håndteres lokalt og om muligt anvendes med rekreativt 

formål således, at det afskæres eller forsinkes inden afledning til det offentlige 

afløbssystem. 

Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand i det offentlige afløbssystem, 

skal så vidt muligt forbedre de rekreative værdier i kommunen. Dette gøres ved 

f.eks. at anlægge nye regnvandsbassiner som rekreative småsøer eller ved at fraseparere 

uforurenet regnvand, som særskilt kan tilledes recipient for på den måde 

at forbedre vandkvaliteten. 

Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system, skal det vurderes 

på hvilken måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn, 

kan øges. Så vidt muligt, skal vand ved ekstremhændelser ledes til vejarealer og 

grønne områder, hér under idrætsanlæg. 


Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav 

til benyttelse og beskyttelse af sundhed, natur og miljø. Nødvendige afværgetiltag 

og eventuel overvågning vil blive vurderet i hvert enkelt projekt. 

11

1 


Projekterne vil i hvert enkelt tilfælde blive projekteret i dialog med berørte borgere, 

så det sikres, at projekterne får de tilsigtede kvaliteter om at blive mere 

attraktive i lokalmiljøet. 


Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav 

til benyttelse og beskyttelse af sundhed, natur og miljø. Nødvendige afværgetiltag 

og eventuel overvågning vil blive vurderet i hvert enkelt projekt. 

Alternativer 

Under alle omstændigheder skal der etableres forsinkelse af regnvand. Alternativer 

er at etablere bassinvolumen ved at omlægge ledninger til større volumen eller 

anlægge underjordiske betonbassiner. Disse løsninger bidrager ikke til rekreative 

værdier. 


Emnet er meget overordnet beskrevet i planen, og forventes implementeret i førstkommende 

revision af spildevandsplan som er under udarbejdelse. Der mangler 

konkret erfaring med emnet i Herlev kommune. Løbende erfaringsopsamling vil 

ske de kommende år. 


jf. bilag 4, nr. 10 h 

Formål 

Forbindelsen er en intention i kommuneplanen i forbindelse med de 10 beliggenheds-kommuner 

langs med Ring . Intentionen er at forbinde DTU i nord til Køge 

Bugt Strandpark i syd i et regionalt system. I Herlev er forbindelsen væsentlig for 

at intensivere udnyttelsen af tre særligt udpegede områder, jf. næste afsnit. Der 

er skitseret en letbane eller bus i et selvstændigt tracé i midterrabatten eller i 

siderne af ringvejen. 


Forbindelsen er knyttet til et dialogprojekt omkring Fingerplan 007, som forudsætning 

for nye stationsnære udbygningsrettigheder til kommuneplanen. Der 

tænkes placeret stoppesteder ved Herlev Hospital, Herlev Bygade, Herlev Station 

og Mileparken. Der er overvejelser om en metrolinje til Herlev Hospital. Hospitalsplanen 

udvider Herlev Hospital væsentligt. Der findes en politisk vision om en 

neddrosling af Herlev Hovedgade til spor omkring krydset ved Ring . 


Ring er en 4-sporet såkaldt facadeløs vej med beplantning i midter- og siderabatter. 

De nærliggende områder med etage- og énfamilieboliger er overvejende 

beskyttet med støjskærme. Her ligger desuden erhvervsbebyggelse og kolonihaver. 

Herlevs bevaringsværdige boligbebyggelser fra midten af det 0. århundrede, 

samt Herlev Bymidte og – bycenter er placeret omkring vejen. By- og parkområder 

afskæres af vejen.


Trafikken i Ring korridoren sker for 4 % vedkommende med kollektive forbindelser. 

Den individuelle transport sker overvejende i bil. Støj- og partikelemissioner 

fra biltrafikken er det overvejende miljøproblem. Kapacitet og sikkerhed er 

andre trafikale forhold/problemer. 


Forbindelsen vil med en kapacitet på op til 100.000 daglige brugere kunne opnå 

en markedsandel på omkring 0 % af transporten i korridoren. Realistiske reduktionsmål 

er 40-50 % for partikler og væsentlige støjreduktioner. 

Bymiljøets visuelle sammenhæng og tilgængelighed er afgørende for, om forbindelsen 

vil få passagerer, idet de væsentligste udbygningsmuligheder med boliger 

og arbejdspladser skal ligge umiddelbart ved stoppesteder. Et løft i bykvaliteten 

er væsentlig for Herlevborgerne. 


En forbindelse i selvstændigt tracé kan opdele byen yderligere. Jo større rejsehastighed, 

jo større afsondring fra bymiljøet. Disse forhold kan imidlertid udvikles. 


Letbaner og busser kan støjdæmpes væsentligt. Tracéets indvirkning på bymiljøet 

kan tilpasses i en kombination af design og rejsehastighed, eller ved nedgravninger 

af forbindelsen eller opførelse af stibroer. Overvågning beskrives ikke på 

nuværende tidspunkt og vil blive aktiveret i forbindelse med en senere planproces 

omkring VVM. 

Alternativer 

Alternativet til en højklasset forbindelse er fortsat bilforsyning af udbygningsområderne, 

som følgelig ikke kan udvikles tilsvarende. 

Når og hvis forbindelsen bliver en realitet, vil projektet blive underlagt en VVMvurdering 

med tilhørende tillæg til kommuneplanen. I forbindelse med plantillægget 

vil 0-alternativet og eventuelle andre alternativer blive vurderet. 


Forbindelsen er på dette overordnede niveau underlagt en samfundsøkonomisk 

beregning, herunder skitsemæssige vurderinger af det visuelle udtryk og tilgængelighed 

af anlæg til forbindelsen. De visuelle effekter er mangelfuldt vægtet i 

forhold til den økonomiske udvikling. Dertil mangler trafiktællinger og støjmålinger 

før og efter anlæggets etablering. 

1

14 

Screenings temaer 

Kulturakse 

Formål 

Der arbejdes på at skabe en kulturel forbindelse mellem byens to store byudviklingsområder 

Herlev Hospital og Erhvervsområdet ved Marielundvej. Målet er at 

forbinde byen på tværs af- og langs med kulturaksen, at integrere hospitalet i 

byen og at styrke kulturen i Herlev som en del af byens bærende identitet. 


Kulturaksen strækker sig fra hospitalet i nord til erhvervsområdet i syd (udmunder 

i Hørkær). Det er aksens hovedformål at binde hospitalet og den østlige del 

af erhvervsområdet til bymidten, således at byen bindes bedre sammen. Aksen 

er beskrevet i planstrategien og vil indgå i den kommende kommuneplan. Den 

vil få betydning for fremtidig byomdannelse langs med aksen og vil derfor få 

betydning for lokalplaner langs med denne. En række sektorplaner vil også blive 

berørt: Særligt spildevandsplanen, idet kulturaksen tænkes tilført vand, som løber 

fra nord mod syd fra regnvandsbassiner på hospitalets grund. Der er desuden 

bevilliget midler til at illuminere aksen og den er samtidig en del af overvejelserne 

omkring mere motion i Herlev, hvor forskellige aktiviteter langs med aksen ville 

kunne bidrage til mottoet ”Herlev en by i bevægelse”. Desuden ville der kunne 

udstilles skulpturer og lignende i nicher langs med aksen. 


Herlev Hospital har store planer om udvidelse af eksisterende faciliteter, hvilket 

vil give en øget mængde overfladevand, som skal håndteres. Det er derfor nærliggende 

at udnytte vandet fra hospitalet til at markere kulturaksen i form af 

vandkanaler, springvand etc. 


Kulturaksen skal bedre det sociale miljø dvs. kvaliteten af byens faciliteter og 

deres sammenhænge. I dag ligger Hospitalet afskåret fra bymidten, idet det udelukkende 

orienterer sig ud til Ring og dermed ikke opleves som en del af byen. I 

forbindelse med en udbygning af hospitalet skal Kulturaksen sikre en forbindelse 

til den Blå Sti, en forbindelse, der i dag består af stier trådt af besøgende til 

hospitalet. 

Bymidten er afhængig af at kunne tiltrække mennesker. Det er i dag et problem, 

at flere af de faciliteter, der ligger ud til aksen ikke åbner sig ud mod denne. 

Facaderne er lukkede, hvilket IKKE bevirker et attraktivt bymiljø. 

Forbindelsen fra erhvervskvarteret er ikke optimal, der mangler en bro over banelegemet 

og der tegner sig i området ikke klare stiforløb. Ved Bangs Torv har tunnellen 

under Herlev Hovedgade i mange år været genstand for kritik, idet den 

ikke bidrager positivt til bymiljøet. 


I området syd for banelegemet ved Hørkær er der opstået mindre søer, som evt. 

skal omfattes af § beskyttelse – dette vil dog ikke være hensigtsmæssigt i forhold 

til anvendelsen af grunden, som den i dag fremgår af lokalplanen.


Kulturaksen skal bedre sammenhænge i byen. Sammenhængen mellem Hospitalet, 

Bymidten og Erhvervsområdet. Og sammenhængen mellem eksisterende faciliteter 

langs med aksen. Dette skal gøre Herlev til et mere attraktivt sted for både 

handlende, besøgende og butikker. Det skal starte en udvikling, hvor bymiljøet 

bedres, således at livet langs med aksen kan bestå i både leg, motion, rekreation, 

indkøb og ikke mindst kulturfaciliteter. 


Da kulturaksen er et positivt miljøproblem, består afværgeforanstaltninger og 

overvågning i at sikre kulturaksens fremme gennem tegninger, der kan koordinere 

de mange tiltag på området således, at der i forbindelse med realiseringen af 

aksen opstår en synergieffekt mellem de forskellige forvaltningers tiltag. 

Alternativer 

Gennemføres Kulturaksen ikke vil forbindelsen mellem hospital, bymidte og 

erhvervsområde forblive uformidlet. I dag er der dårlig sammenhæng mellem de 

mange faciliteter, som Herlev tilbyder, hvilket vil forblive uden en sammenbindende 

akse. 


Der er udarbejdet en detailhandels analyse for Herlev Kommune som helhed, 

der peger på, at en bedring af bymiljøet vil øge omsætningspotentialet i bymidten, 

og at der allerede i dag kan etableres flere butikker i Bymidten. Vi ved med 

andre ord, at bymiljøet skal bedres, men ikke om Kulturaksen kan opfylde dette 

formål. 

Grønne veje 

Formål 

Som et led i at skabe synergi mellem Hovedgaden og Bymidten, ønsker Kommunen 

at forskønne byens rum ved at sikre et tracé til plantning af vejtræer langs 

Herlev Hovedgade. 


Herlev Kommunes ønske om grønne veje udmøntes bl.a i lokalplan 5 for Erhvervsområdet 

ved Marielundvej. Lokalplanen grænser op til sydsiden af Herlev Hovedgade 

på ca. 1/ af strækningen. Lokalplan 5 fastlægger plantning af en række 

egetræer langs ejendomsskel mod Herlev Hovedgade. 

I Tillæg til hastighedsplan 006- 01 er målsætningen for de nye store kommuneveje 

Klausdalsbrovej, Ring og Herlev Hovedgade, at fremkommeligheden ikke 

forringes, at udviklingen af trafikdræbte og tilskadekomne skal reduceres med 40 

% og at de bløde trafikanter oplever forbedringer. Særligt for Herlev Hovedgade 

er der fokus på strækningen gennem bymidten, mellem Stationsalléen og Herlev 

Bygade, hvor der sker mange uheld. Her angiver Hastighedsplanen forslag til nedsættelse 

af hastigheden til 60 km/t. 

15

16 

Et samspil mellem en hastighedsnedsættelse og plantning af flere træer vil give 

en positiv kumulativ effekt af de bløde trafikanters oplevelse af byrummet som 

mere trygt og rart at færdes i, på langs og på tværs. 

En strategi for Herlev Kommunes grønne områder er under udarbejdelse. Strategien 

vil pege på, hvilke af Herlevs veje som har potentiale til at fastholde og udvikle 

nye træplantninger i målet mod et grønt Herlev. Strategien vil redegøre for de 

indsatsområder, der kan blive prioriteret i de næste år bl.a for indfaldsvejene. 


Vejstrækningen ligger i tæt bebygget område. Der vurderes således ikke at være 

tilstødende områder, der kan påvirkes miljømæssigt af ændringerne på Herlev 

Hovedgade. 


Herlev Hovedgade, der er indfaldsvej til Herlev, er med sine 4 spor, en hastighedsgrænse 

på 70 km/t og årsdøgnstrafik og hverdagstrafik på 0- 0.000 en væsentlig 

barriere gennem Herlev By. Særligt etablerer den et markant skel i oplevelsen 

af bymidten mellem Herlev Bygade og Stationsalleen, hvor der foregår meget 

færdsel på tværs på baggrund af de mange byfunktioner. 

Herlev Hovedgades facader har et meget varieret udtryk fra parcelhusområder 

over karrébebyggelser til større erhvervsbygninger og butikscentre. Der mangler 

identitet og struktur for hele strækningen, som kan tilføre både gående, cyklende, 

kørende og lokale beboere tryghedsfornemmelse og oplevelsesværdi. 

Der er få strækninger med spredte vejtræer, hvoraf kun få veltrives. Mistrivslen 

skyldes stressfaktorer fra det nære vejmiljø, som begrænset plads til rodnet, 

jordkomprimering, vejsalt, vandmangel og forurening. I dag præges byrummet 

således af fysisk og visuel larm, trafikkaos, utryghed og overvejende mistrivsel 

træplantninger. 




Træer i byen har, hvis der er mange nok, en stor strukturerende, klimatisk, arkitektonisk 

og naturmæssig effekt. Træer skaber liv og farver i byrummet og visualiserer 

årstidernes skiften, de forbedrer mikroklimaet for mennesker og dyr ved 

at give skygge og læ, de kan danne rum for ophold og være pejlemærker og 

ledelinier for trafikken. 

For at øge succeskriterierne for fremtidige vejplantninger på Herlev Hovedgade 

er det nødvendigt at indtænke vejens sidearealer, dvs. arealer der er beliggende 

mellem vejskel og byggelinie. De arealer der er til rådighed på det offentligt ejede 

vejareal, er ikke tilstrækkelige, hverken i tilstand eller omfang til at give tilstrækkeligt 

gode levevilkår for det omfang af træer der er nødvendigt for den ønskede 

effekt på Herlev Hovedgade. 

En forudsætning for en målrettet indsats vil være at udarbejde en rammelokalplan, 

der sikrer et tracé bag vejskel, hvor der kan plantes træer, der gives vilkår, 

så de kan være med til at tegne et grønnere og frodige byrum for fremtidens

orgere. Det kan i den forbindelse overvejes, om en sådan plan også skal forpligte 

til selve etablering af træerne. En rammelokalplan vil også kunne indeholde retningslinier 

for skiltning, byggelinier, pladsdannelser mv. der sammen vil give en 

væsentlig effekt på byrummet mod træplantning alene. 

En nøjere planlægning af tiltagene til- og effekten af en flottere og grønnere 

Herlev Hovedgade skal ske gennem helhedsorienteret planlægning af byrumsforskønnelse 

og trafikale forhold. 


Det vurderes at plantning af vejtræer ikke påvirker miljøet på en sådan måde, at 

det kræver overvågning. Det kan dog vise sig hensigtsmæssigt at overvåge selve 

træerne efter etablering, for at sikre at de udvikler sig succesfuldt og at planen 

får den tilsigtede virkning. 

I forbindelse med planlægning og udarbejdelse af projekt skal der tages højde for 

trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved vejplantning. Dette for ikke at risikere en 

negativ påvirkning af uheldsstatistikken f.eks. ved påkørsler af vejtræer eller at 

vejtræer skaber dårlige oversigtsforhold. 

Alternativer 

Det anses ikke for relevant at tale om alternativer til at plante vejtræer, derfor vil 

der kun blive set på 0- alternativet. 

0-alternativet vil med tiden resultere i en forværring af miljøforholdene langs 

Herlev Hovedgade. De eksisterende vejtræer, der har begrænsede vækstvilkår vil 

med tiden dø og området vil blive endnu mere strukturløst og beskæmmende. 

Samtidig vil den stadigt stigende trafikmængde øge støjbelastningen og forureningen 

i området. 


Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af almen faglig viden, der gennem 

tiden er underbygget af rapporter og videnblade fra bl.a. Skov og Landskab, Life. 

samt publikation fra Vejdirektoratet ’Smukke veje, ABC i vejarkitektur’. 

Økologiske forbindelser 

Formål 

I forbindelse med indarbejdelsen af naturbeskyttelsesinteresserne i kommuneplanen 

skal kommunen, ifølge Miljøministeriets Vejledning om Kommuneplanlægning, 

udpege og planlægge et naturnetværk af sammenhængende natur med 

økologiske forbindelser. Den sammenhængende natur skal imødegå fragmentering 

og opsplitning af artsbestande og forbedre arternes spredningsmuligheder. 

Naturnetværket er sammenhængende over kommunegrænsen. 


Naturnetværket skal ses i sammenhæng med kommuneplanens øvrige varetagelse 

af naturbeskyttelsesinteresserne. I kommuneplanen er det bl.a. et mål at sikre og 

fremme biologisk mangfoldighed og naturkvalitet. 

17

18 

Naturnetværkets kerneområder er sammenfaldende med fredede områder 

samt en del § -beskyttede søer, moser og enge, som er beskyttet via 

Naturbeskyttelsesloven. 

Naturnetværkets primære økologiske forbindelse fra Smør- og Fedtmosen mod 

vest er sammenfaldende med kommuneplanens udpegede naturbeskyttelsesområde. 

Området er ligeledes sammenfaldende med Hjortespringkilen i Fingerplan 

007, som er udlagt til grønt rekreativt område beskyttet mod yderligere bebyggelse. 

Naturnetværkets øvrige økologiske forbindelser følger bl.a. kommunens 

offentlige vandløb i kommunegrænserne. Vandløbenes miljøtilstand er i kommuneplanen 

specifikt målsat, og vandløbenes administrationsgrundlag er fastlagt i 

vandløbsregulativer. 

Der er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i flere områder med grundvandsinteresser, 

som ligger indenfor naturnetværket. I indsatsplanerne reguleres bl.a. 

pesticidbrug og spildevandshåndtering. 

Andet: 

-Ved Krebsdammen er der planer om at omlægge vejens tilslutning til Ring 4. 

Omlægningen vil gennemskære en skovbevoksning samt gå tæt på to vådområder. 

Omlægningen kan få indflydelse den økologiske forbindelse i Hjortespringkilen. 

-Ved Skinderskovvej er et bebygget område i det åbne land i Spildevandsplanen 

planlagt kloakeret. Kloakering kan få positiv indflydelse på vandmiljøet i flere 

nærliggende vådområder og dermed både på området som kerneområde og økologisk 

forbindelse. 

-Ved Skinderskovvej er et ubebygget område udenfor men i økologisk sammenhæng 

med Hjortespringkilen planlagt til bebyggelse. Bebyggelse kan få indflydelse 

på kilens naturnetværk. 


Da emnet omhandler hele kommunens areal, er der ikke umiddelbart grund til at 

se på miljøforhold i berørte områder. 


Naturnetværkets større kerneområder, dvs. de fredede områder Smør- og Fedtmosen 

samt Sømosen, rummer betydelige naturværdier. Naturværdierne er bl.a. 

beskrevet i fredningernes plejeplaner. 

De mindre § -områder og skovbevoksningers naturværdier er varierende afhængigt 

af deres miljøpåvirkning samt pleje og afstand i forhold til andre kerneområder. 

§ -områdernes tilstand og artssammensætning er kortlagt i en tilstandsundersøgelse 

fra 008. 

I kerneområderne findes flere fredede, rød- og gullistede samt enkelte strengt 

beskyttede habitatarter. 

De økologiske forbindelsers tilstand er blandet. Den primære forbindelse i Hjortespringkilen 

består af en mosaik af bevoksninger, vandhuller, dyrkede arealer, 

golfbane, bebyggelser, m.m. Forbindelsen er nogle steder velfungerende bl.a. 

pga. den korte afstand mellem kerneområder og andre småbiotoper. Andre ste-

der er forbindelsen mindre velfungerende, bl.a. på grund af bebyggelser, især ved 

Skinderskovvejkvarteret og ved Valnæsvej. Ved Ring 4 er forbindelsen helt skåret 

over, men også Krebsdammen/Skinderskovvej udgør en barriere. 

De øvrige økologiske forbindelser langs vandløbene består nogle steder af grønne 

områder og bevoksninger, mens de andre steder er indsnævret til kun at omfatte 

selve vandløbene. Forbindelserne er mange steder helt skåret over af veje. 


For de fredede områder indeholder fredningsbestemmelser og plejeplaner formål 

og konkrete mål. En sø i Smørmosen er i Regionplan 005 målsat som biologisk 

interesseområde med specifikke målsætninger for miljøtilstanden. De øvrige § 

-søer er alle generelt målsat med krav om en karakteristisk flora og fauna. 

De offentlige vandløbs miljøtilstand er i kommuneplanen specifikt målsat. 

I områder af Hjortespringkilen samt langs Kagsåen og Sømose Å er der grundvandsbeskyttelsesinteresser 

med målsætninger for drikkevandskvalitet. 


Naturnetværket forventes at få en væsentlig positiv påvirkning af Herlevs natur. 

Med naturværket skabes et grundlag for sikring og forbedring af naturinteresserne 

i planlægning, sagsbehandling, naturforvaltning og pleje. De økologiske 

forbindelser sikres mod yderligere forringelse, og der skabes et grundlag for 

løbende forbedringer af forbindelserne. For kerneområderne skabes et grundlag 

for prioritering af naturforvaltning og pleje. 

Kommunens naturværdier forventes med netværket i første omgang sikret og på 

sigt forbedret. De enkelte arter kan afhængigt af prioritering af forbindelser og 

kerneområders karakterer sikres stærkere bestande og bedre spredningsmuligheder. 

Resultatet forventes på sigt at blive en mere robust og artsdivers natur. 


Der er i første omgang tale om at sikre og opretholde de eksisterende naturstrukturer 

uden afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger etableres ved 

nyetableringer af anlæg, der kan forringe de økologiske forbindelser. 

Der er ikke planlagt systematisk og specifik overvågning af naturnetværket. Den 

løbende naturoverv, af fredede områder og § -områder, vil udgøre overvågning. 

Forvaltning af de særligt beskyttede habitatarter, fredede arter, samt rød- og 

gullistede arter vil ligeledes indgå som overvågning. Overvågningen vil danne 

grundlag for vurdering og planlægning af plejebehov for kerneområder og forbedring 

af økologiske forbindelser. 

Naturnetværket og retningslinjerne herfor vil indgå i den løbende planlægning, 

natursagbehandling, naturforvaltning og naturpleje. De økologiske forbindelser 

vil løbende blive søgt forbedret efterhånden som muligheder og projekter 

opstår. 

19

0 

Alternativer 

Da naturnetværk er et krav til kommuneplanen, anses det ikke for relevant at se 

på alternativer. 


Naturnetværket er baseret på eksisterende viden fra Regionplan 005, vejledninger 

fra By- og Landskabsstyrelsen samt tilgængelig eksisterende viden om kommunens 

natur fra naturforvaltning, sagsbehandling og overvågning. 

Der er ikke foretaget prioritering af specifikke arters behov for kerneområder og 

forbindelser.

Ikke teknisk resumé 

Herlev Hospital 

Udvidelsen af Herlev Hospital er en landspolitisk beslutning. Hospitalet forventer 

at udvide deres kapacitet med 60% svarende til ca. 140.000 m . I forbindelse 

med udbygningen skal der etableres flere p-pladser, planlægges for mere trafik 

og der skal laves en helikopterlandeplads. Udbygningen af hospitalet forventes 

at have en væsentlig positiv indflydelse for befolkningen, menneskers sundhed 

(større kapacitet - større mulighed for kvalificeret hjælp, og hjælp generelt) og 

materielle goder. Omvendt forventes der også en væsentlig negativ påvirkning af 

befolkningen (skyggegener), menneskers sundhed (støj og emissioner), luft, og 

arkitektoniske forhold. 

Kantatevejs forlængelse 

Der har før været tale om at åbne og forlænge Kantatevej, så Musikkvarteret får 

en bedre tilknytning til stationen og bymidten. Der er på nuværende tidspunkt to 

mulige projektløsninger. Der er flere forhold, der skal tages i betragtning, inden 

en endelig beslutning kan tages; stadig gennemkørende trafik fra Rødovre til Ring 

, trafikale adgangsforhold til henholdsvis stationen og bymidten, en ny linjeføring 

af bus nr. 1 og ønsket om et roligt og sikkert beboelseskvarter. Afhængig af 

hvilke trafikale løsninger der vælges, vil en forlængelse og åbning af Kantatevej 

kunne få enten væsentlig positiv eller positiv/neutral indflydelse på befolkningen, 

menneskers sundhed og materielle goder. 

Papyro-Tex A/S 

Som noget nyt skal man i kommuneplanen redegøre for virksomheder med beliggenhedskrav, 

herunder risikovirksomheder. Da Papyro-Tex A/S først for nylig er 

blevet omfattet risikobekendtgørelsen, er den en nyhed i kommuneplanen og 

skal derfor miljøvurderes, selvom det er en eksisterende virksomhed. Papyro-Tex 

A/S skal have udarbejdet et risikodokument og gennemgå en VVM-vurdering. Da 

disse dokumenter er under udarbejdelse, kan der ikke endnu siges noget om virksomhedens 

indvirkning på miljøet, og om de beliggenhedskrav virksomheden vil 

blive pålagt. 

Regnvandsforsinkelsens indpasning i arealanvendelsen 

På grund af de sidste års ekstreme regnskyl, er forsinkelse af regnvand blevet et 

tema i kommuneplanen. Da det er et nyt fænomen, vil der blive overvejet forskellige 

muligheder for regnvandsforsinkelse. Der vil blive udvidet eller nyetableret 

regnvandsbassiner, og der vil blandt andet blive arbejdet på muligheden af at 

forsinke regnvandet på større veje. Et gennemgående træk for de forskellige 

muligheder er, at de skal indgå rekreativt i byens rum. Det forventes, at forsinkelse 

af regnvand kan etableres uden væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Til 

gengæld forventes der væsentlige positive indvirkninger på befolkningen, menneskers 

sundhed, vand, materielle goder og kulturarv. 


En letbane langs med Ring vil kunne forbedre Herlev Kommunes muligheder for 

både bosætning og erhverv. Også de unge vil kunne nyde godt af en letbane, det 

vil blandt andet blive nemmere at blive boende i Herlev og studere på f.eks.. DTU. 

De mulige ulemper ved en letbane kan være hastigheden, udseendet og risikoen 

for at letbanen forstærker oplevelsen af Ring som en barriere i byen. Hvis letbanen 

langs Ring realiseres, så forventes den at få væsentlig positiv indflydelse på 

1

efolkningen (tilgøngelighed og mobilitet i større skala), klimatiske faktorer og 

materielle goder. Omvendt er der, alt afhængig af projektets endelige udformning, 

også risiko for at letbanen får væsentlig negativ indvirkning på befolkningen 

(tilgængelighed i nærområdet), landskabet og de arkitektoniske forhold. 

Kulturakse 

Intentionerne med kulturaksen er skabe mere sammenhæng i byen, mere liv og 

større integration mellem såvel mennesker som institutioner og bydele. Kulturen 

i bred forstand bruges som løftestang til at styrke bymidten og gøre den til en 

attraktion for byens borgere og brugere. Hvis det lykkes at levendegøre kulturaksen 

og gøre den til et identitetsskabende fænomen i Herlev Kommune, så vil 

den kunne få væsentlig positiv indflydelse på befolkning, menneskers sundhed, 

kulturarv og de arkitektoniske forhold. 

Grønne veje 

Ved at gøre planlægningen af de grønne veje til en del af kommuneplanen, ønsker 

Herlev Kommune at sikre muligheden for at forbedre byens rum via plantning 

af nye vejtræer. Vejtræer på udvalgte vejstrækninger kan, i synergi med andre 

kommunale intentioner, forbedre oplevelsen af byens rum både visuelt sundhedsmæssigt 

og klimatisk. Set i en større sammenhæng forventes det at flere grønne 

veje, vil kunne få en væsentlig positiv indvirkning på befolkning, luft, klimatiske 

faktorer, kulturarv og arkitektoniske forhold. 

Biologiske forbindelser 

Med kommuneplanen indføres planlægning et sammenhængende naturnetværk. 

Netværket omfatter biologiske kerneområder og økologiske forbindelser mellem 

kerneområderne. Netværket har forbindelse til nabokommunernes naturnetværk. 

Netværket skal sikre mere sammenhæng i naturen, gøre artsbestande mere 

robuste samt forbedre spredningsmulighederne for eksisterende og nye arter. Det 

forventes, at naturnetværket vil få en væsenligt positiv indflydelse på flora og 

fauna samt befolkningens tilgængelighed til- og oplevelse af landskabet.

Spildevandsplan 2010-19 

FORSLAG

2 

SPILDEVANDSPLAN 2009-2012 

Indhold 

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

1.1 Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

1.1.1 Mål for afl edning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

1.1.2 Mål for miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

1.2 Ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

1.3 Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

2. Fælleskommunale anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

2.1 Spildevandscenter Avedøre I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

2.2 Lynettefællesskabet I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

2.3 Måløv Rens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

3. Herlev Kloak A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

3.1 Opland til Spildevandscenter Avedøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

3.1.1 Herlev Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

3.1.2 Midtbyen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

3.1.3 Ledning Herlev-Rødovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

3.2 Opland til Damhusåens Renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

3.2.1 Kagsåens Opland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

3.2.2 Stationsgårdens Villaby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

3.3 Opland til Måløv Rens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

3.3.1 Værebro Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

3.4 Kapaciteten af det offentlige afl øbssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

3.4.1 Landvæsenskommissionskendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

3.4.2 Serviceniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

3.4.3 Klimaforandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

3.4.4 Dimensioneringskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

3.5 Drift og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

3.5.1 Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

3.5.2 Plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

3.6 Renovering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

3.6.1 Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

3.6.2 Plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

3.7 Nyanlæg og udbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

3.7.1 Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

3.7.2 Plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

4. Private anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

4.1 Fællesprivate anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

4.2 Det åbne land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

4.2.1 Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

4.2.2 Plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

4.3 Koloni- og nyttehaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38


5. Recipienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

5.1 Tibberup Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

5.2 Sømose Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

5.3 Kagså . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

6. Administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

6.1 Afl edningsret til det offentlige afl øbssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

6.1.1 Afl edning fra private ejendomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

6.1.2 Afl edning fra erhvervsejendomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

6.1.3 Afl edning af dræn- og grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

6.1.4 Nedsivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

6.1.5 Behandling og bortskaffelse af spildevandsslam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

7. Lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

7.1 Miljøbeskyttelsesloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

7.2 Spildevandsbekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

7.3 Regionplan/Landsplandirektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

7.3.1 Vandmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

7.3.2 Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

7.3.3 Grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

7.4 Miljømålsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

7.5 Kommuneplan og lokalplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

7.6 Vandforsyningsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

7.7 Agenda 21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

7.8 Vandløbsregulativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

7.9 Betalingsvedtægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

7.10 Ny vandsektorlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

8. Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

8.1 Lovgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

8.1.1 Udbygning af Herlev Kommunes afl øbssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

8.1.2 Bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

8.2 Samlet vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 

8.3 Materiale til rådighed for screeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 

9. Tids- og økonomiplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

Litteraturliste 

Bilag- og skemafortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 

3

1. Indledning 

Denne spildevandsplan afl øser Herlev Kommunes 

Spildevands plan 2001-2005. Spildevandsplanen udgør det 

retligt bindende grundlag for kommunens administration af 

spildevands området. 

Planen redegør for, hvordan kommunen vil håndtere 

spildevand fra boliger og virksomheder samt det regnvand, 

der skal bortledes fra veje, tage og andre befæstede arealer. 

Planen beskriver primært hvordan, og ud fra hvilke prioriteringer 

kommunen vil vedligeholde og udbygge det offentlige 

afl øbssystem. 

Sekundært gives en overordnet beskrivelse af, hvordan 

spildevand der ikke tilledes det offentlige system, skal 

håndteres. 

Herlev Kommunes kommunalbestyrelse har ansvaret for det 

offentlige afl øbssystems anlæg og drift. I 2007 er Herlev 

Kommunes kloakforsyning blevet udskilt i eget selskab: Herlev 

Kloak A/S, som varetager alle opgaver i forbindelse med drift, 

renovering og nyanlæg. 

5

6 


1.1 Mål 

Det primære formål med spildevandshåndtering er at sørge for forbedring af folkesundheden. 

Det er det stadig. Målene i denne spildevandsplan skal tilgodese to overordnede emner. Borgeres 

og driftpersonales forventning om effektivt og billigt at komme af med spildevand samt krav til 

beskyttelse af miljøet. 

1.1.1 Mål for afl edning 

Regn- og spildevand skal bortledes på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig 

og økonomisk vurdering. Det skal desuden ske på en sikker og betryggende måde uden 

sundhedsrisici for hverken borgere, driftspersonale eller fremmede vedligeholdelsesoperatører. 

Herlev Kommune vil fortsat være en del af de fælleskommunale anlæg og vil deltage aktivt i 

udbygning og effektivisering af både rensningsanlæg og fælles ledningsanlæg. 

Det offentlige kloaksystem vedligeholdes løbende, så borgerne ikke oplever unødige driftsgener. 

Det skal sikres, at ledningssystemet ikke taber sin værdi. Derfor foretages fornyelse i en takt svarende 

til, at ledningernes gennemsnitslevealder er ca. 75 år. Renovering foretages fortsat efter 

prioriteringerne som nævnt neden for og som er beskrevet i Handlingsplan for kloakrenovering. 

Foretages så vidt muligt efter opgravningsfrie metoder. 

Koordineres så vidt muligt med andre anlægsprojekter således, at borgere generes mindst 

muligt, samt at der eventuelt opnås økonomiske besparelser. 

Ved fornyelse af stikledninger tilbydes det, at private kan få udført egne arbejder koordineret 

med de kommunalt udførte arbejder. 

Der skal ske en løbende reduktion af energiforbruget i forbindelse med spildevandshåndtering. 

Ved byfortætning skal Herlev Kloak A/S sikre tilstrækkelig kapacitet til spildevand (ex. regnvand). 

Afl øbssystemet udbygges løbende over de næste 90 år til ændret serviceniveau vedtaget som 

konsekvens af klimaforandringer. 

Ved opførelse af nye boligområder skal der kloakeres efter nedenstående principper. 

Gennemføres som separatsystemer, så spildevandet ledes til renseanlæg. 

Regnvand håndteres lokalt således, at det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet 

til rekreative interesser. 

Området ved Skinderskovvej kloakeres.


7

8 


Området ved Tibbevangem kloakeres. 

Der kloakeres bag Papyro-Tex A/S. 

Der kloakeres vest for Herlev Privatskole i forbindelse med evt. ny bebyggelse. 

Ved anlægsarbejder på det offentlig system, skal det søges at inddrage andre interessenter 

således, at kommunens kvaliteter øges. 

Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand i det offentlige system skal så vidt muligt 

forbedre de rekreative interesser i kommunen. 

Ved bassinanlæg skal eksisterende grønne arealer så vidt muligt benyttes. Dette gælder også på 

private områder, hvor der søges at opnå frivillige aftaler. 

Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system skal det vurderes, på hvilken 

måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn kan øges. Så vidt muligt skal vand 

ved ekstremhændelser ledes til vejarealer og grønne områder, herunder idrætsanlæg. 

Ved alle nybygninger og større ombygninger vil tilslutningstilladelsen blive revurderet. Afl edningsretten 

på den enkelte ejendom vil blive håndhævet ud fra gældende afl edningsret for det pågældende 

område samt ud fra gældende praksis for dimensionering. I fælleskloakerede oplande vil det blive 

vurderet, om det omkostningseffektivt kan give miljø- eller kapacitetsforbedringer at separatkloakere. 

1.1.2 Mål for miljø 

Den målsatte recipientkvalitet skal overholdes, og grundvandskvaliteten skal sikres, hvorfor 

udled ning af spildevand til jord, vandløb og søer må indrettes hensigtsmæssigt herefter. 

Spildevandsbelastninger skal reduceres, så de er i overensstemmelse med retningslinier i 

Regionplanen, herunder belastning fra det åbne land. 

Herlev Kommune vil søge et tæt samarbejde med nabokommunerne om fælles indsats til 

opfyldelse af målsætningen i vandløb. 

Der skal udarbejdes tidssvarende udledningstilladelser for Herlev Kloak A/S’ regnbetingede 

udledninger. 

1.2 Ændringer 

Af ændringer i den reviderede spildevandsplan er: 

Udbygning af Herlev Kloak A/S’ ledningsnet i forbindelse med. 

Byudvikling i Bymidten, på Hospitalsgrunden, DISA-grunden og Erhvervsområdet.

Kloakering ved Papyro-Tex A/S i forbindelse med evt. ny bebyggelse. 

Kloakering ved Herlev Privatskole i forbindelse med evt. ny bebyggelse. 

Bæredygtighed. 


Ved alle nybygninger eller større ombygninger skal vandets naturlige kredsløb indtænkes, og 

regnvand skal søges håndteret lokalt således, at det bidrager til grundvandsdannelsen, eller 

søges udnyttet til rekreative interesser. 

På områderne ved Skinderskovvej skal regnvand håndteres på egen grund. 

På områderne ved Tibbevangen skal regnvand håndteres på egen grund. 

Ved anlægsarbejder skal det søges at øge Herlev Kommunes kvaliteter. 

Der skal ske en løbende reduktion af energiforbrug i forbindelse med spildevandshåndtering. 

1.3 Resumé 

Spildevandsplanen er opdelt i 8 kapitler. 

Kapitel 2 giver en beskrivelse af de fælleskommunale anlæg, som Herlev Kommune er en del af. 

Kapitel 3 omhandler de anlæg, hvor Herlev Kloak A/S varetager driften. Kapitlet giver en over ordnet 

beskrivelse af de fysiske anlæg, herunder hvad der ligger til grund for kapaciteten af anlæggene. 

Det resumeres hvilke tiltag, der er udført siden sidste spildevandsplan, samt hvad der forventes 

udført i planens planperiode. 

Kapitel 4 beskriver de anlæg, som er privatejede, og som drives og vedligeholdes af private borgere 

eller virksomheder. 

Kapitel 5 giver en beskrivelse af recipienterne i kommunen med en oversigt over udledninger fra 

afl øbssystemet. 

Kapitel 6 angiver, hvorledes Herlev Kommune som myndighed administrerer spildevand inden for 

kommunes grænser. 

Kapitel 7 giver en kort gennemgang af det bagvedliggende lovgrundlag. 

Kapitel 8 er Miljøvurdering af planen 

Kapitel 9 er tids- og økonomiplan 

I bilag 1 er der en ordliste. 

9

2. Fælleskommunale anlæg 

Herlev Kommune har ikke eget renseanlæg, men afl eder 

spildevand til 3 fælleskommunalt ejede renseanlæg. Disse 

tre renseanlæg er alle fuldt udbyggede anlæg, der renser 

spildevand omkost ningseffektivt og med høj rensegrad. 

Herlev Kommune vil fortsat være en del af de fælleskommunale 

anlæg og vil deltage aktivt i udbygning og effektivisering 

af både rensningsanlæg og fælles ledningsanlæg. 

Dette kapitel giver en kort beskrivelse af de 3 renseanlæg. 

11

12 


2.1 Spildevandscenter Avedøre I/S 

Spildevandscentret er beliggende i Hvidovre Kommune og er et fælleskommunalt I/S, som er 

ejet af følgende 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje 

Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. 

Spildevandscentret er ledet af en bestyrelse bestående af kommunalpolitikere fra de 10 ejerkommuner. 

Desuden er der nedsat et embedsmandsudvalg, der ligeledes har repræsentanter fra 

de 10 ejerkommuner. Formand for embedsmandsudvalget er Spildevandscentrets direktør. 

Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. 

Det rensede vand ledes til Køge Bugt via en havledning ved Avedøre Holme. 

Fælleskommunale ledningsanlæg er ledninger, hvor der løber vand fra minimum to kommuner . 

Hér til hører ledningen til Ejby Øst Pumpestation samt transmissionsledningen herfra til 

Spildevandscenter Avedøre. Området ved Stokholtbuen afl edes til Sømosen Pumpestation 

(i Lautrupparken), som er beliggende i Ballerup Kommune. Herfra ledes spildevandet til renseanlægget. 

Ballerup Kommune ejer og driver pumpestationen. 

Spildevandscentret har ansvaret for drift og vedligeholdelse af transmissionssystemet samt renseanlægget. 

2.2 Lynettefællesskabet I/S 

Lynettefællesskabet er et interessentskab, som er ejet af følgende 8 kommuner: Frederiksberg, 

Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. 

Lynettefællesskabet består af 2 renseanlæg. Renseanlæg Damhusåen samt renseanlæg Lynetten. 

Herlev Kommune afl eder kun til Renseanlæg Damhusåen, som er beliggende i Københavns 

Kommune. 

Lynettefællesskabets bestyrelse udgøres af politiske repræsentanter fra de 8 ejerkommuner. 

Desuden er der nedsat et embedsmandsudvalg, der ligeledes har repræsentanter fra de 8 

ejerkommuner. Formand for embedsmandsudvalget er Lynettefællesskabets direktør. 

Med udbygningen i 1996 blev Damhusåen et selvstændigt, biologisk renseanlæg, og tilledningen 

til Lynetten blev afskåret. Det rensede vand bliver i dag ledt ud til Øresund gennem egen udløbsledning 

via Sjællandsbroens pumpestation. 

Til det fælleskommunale ledningsanlæg hører en fælleskommunal ledning langs Harrestrup Å fra 

Herlev til Renseanlæg Damhusåen samt Damhusengens Pumpestation og derudover Sjællandsbroens 

Pumpestation og Kløvermarkens Pumpestation. Københavns Energi har ansvaret for drift 

og vedligeholdelse af disse anlæg. Lynettefællesskabet har ansvaret for drift og vedligeholdelse af 

de fælleskommunale ledninger fra Renseanlæg Damhusåen til Øresund.

Figur 2.1 Fælleskommunale rense- og ledningsanlæg 


13

14 


2.3 Måløv Rens 

Måløv Rens er beliggende i Måløv i Ballerup Kommune og er et fælleskommunalt samarbejde 

mellem følgende 4 kommuner: Ballerup, Egedal, Furesø og Herlev. 

Anlægget har udvidet rensning af spildevandet ved mekanisk-biologisk-kemisk proces. Anlægget 

udleder renset spildevand til Værebro Å, som ligger i oplandet til Roskilde Fjord. Renseanlægget 

drives af Ballerup Kommune. 

Beslutninger vedrørende anlæggets drift og vedligeholdelse herunder økonomi, træffes af Måløv 

Renseanlægsudvalg (MRU), som består af politikere fra de enkelte medejerkommuner. 

Til det fælleskommunale ledningsanlæg hører Ballerupvej Pumpestation og Kildesvinget Pumpestation 

samt ledninger fra disse til Måløv Renseanlæg. Ballerup Kommune varetager den daglige 

drift.


15

3. Herlev Kloak A/S 

Regn- og spildevand skal bortledes på den mest hensigtsmæssige 

måde ud fra en teknisk, miljømæssig og 

økonomisk vurde ring. Det skal desuden ske på en sikker og 

betryggende måde uden sundhedsrisici for hverken borgere, 

driftspersonale eller fremmede vedligeholdelsesoperatører. 

Ca. 80 % af arealet i Herlev Kommune er, eller vil blive tilsluttet 

den kommunale kloakforsyning. Pr. 1. januar 2007 blev 

kloakforsyningen udskilt i eget selskab, Herlev Kloak A/S. 

Herlev Kloak A/S varetager drift- og vedligeholdelse af 

afl øbsssystemet og skal sikre, at kapaciteten til spildevandsafl 

edning er i overensstemmelse med det politiske fastsatte 

service niveau. Samtidig skal det sikres, at fremtidens spilde- 

og regn vandshåndtering bidrager positivt til en bæredygtig 

byudvikling. 

Herlev Kloak A/S skal desuden sikre, at driften af det offentlige 

afl øbssystem ikke er til hinder for opfyldelse af målsætningen 

for recipienter, og at den overordnede beskyttelse af 

drikkevandsressourcerne er sikret. 

17

18 


Det offentlige afl øbssystem omfatter transportledninger, brønde, bygværker, bassiner, olieudskillere 

og pumpestationer. Herlev Kommune afl eder spildevand fra både fællessystem og separat 


Renseanlægs- og hovedoplande fremgår af fi gur 3.1. Bagerst i rapporten er der skemaer, der viser: 

oplands- og udløbsdata S1 og S2, pumpestationer i S3, overløbsbygværker i S4, olieudskillere i S5 

samt bassiner i S6. 

Spildevandet i Herlev Kommune afl edes til 3 eksterne renseanlæg og 3 oplande. Oplandsfordelingen 

og deres benævnelse stammer fra de gamle landvæsenskommissionskendelser. 

Landvæsenskommissions kendelserne beskriver grundlaget for etableringen af afl øbssystemet i 

Herlev Kommune. Herlev Kommune har valgt at bevare de gamle benævnelser, da det sikrer en 

logisk sammenhæng og større forståelse for afl øbssystemets beskrivelse, opbygning og grundlag 

gennem tiderne. 

3.1 Opland til Spildevandscenter Avedøre 

Oplandet omfatter den vestlige del af Herlev. Oplandet består af Herlev Vest og Midtbyen samt 

opland Ledning Herlev-Rødovre. Spildevand ledes til Spildevandscenter Avedøre og langt det 

meste regnvand ledes til Sømose Å. Hele oplandet er separatkloakeret. Der er dog et mindre område, 

som er fælleskloakeret. I fi gur 3.2 ses de enkelte dele i oplandet. Der ses også placering af 

overløbsbygværker, bassiner, og olieudskillere. 

Der er tilledning fra afl øbssystemet til Sømose Å fra 11 separate regnvandsudløb, der løber direkte 

i vandløbet og to, der løber til Sømosen. Derudover er der 2 separate regnvandsudløb til Kagsåen. 

Der er bassin på ét udløb, men derudover er der 7 bas siner i oplandet. Der er olieudskiller på 8 af 

udløbene svarende til godt 90% af det samlede areal. 

3.1.1 Herlev Vest 

Oplandet er separatkloakeret og spildevandet ledes til Spildevandscenter Avedøre via Kantatevej 

pumpestation. På halvdelen af området, den sydlige del, ligger Herlev Kommunes største erhvervskvarter. 

Nordligst ligger centerområdet ved Hjortespringscentret. Ind imellem ligger et boligområde 

med hhv. parcelhuse og tætlav boliger. 

3.1.2 Midtbyen 

Oplandet er separatkloakeret, undtagen et mindre område omkring J.E. Pitznersvej på knap 13 ha, 

som er fælleskloakeret. Spildevandet ledes direkte til Ejby Øst Pumpestation ved gravitation. 

Omkring bykernen er beliggende en del etageejendomme. Ellers er området præget af parcelhuse 

og tæt lav boliger. Det fælleskloakerede område er beliggende mellem Borgerdiget og Vindebyvej 

afgrænset mod nord af Højbjergvej og mod syd af Herlev Hovedgade og præget af tæt lav rækkehusbebyggelse.

Figur 3.1 Renseanlægs- og hovedoplande 


19

20 


3.1.3 Ledning Herlev-Rødovre 

Spildevandet fra Herlev Vest og Midtbyen blev oprindeligt ført til Herlev Kommunes daværende 

renseanlæg ved Kagsåen. Ordningen var tænkt som en midlertidig løsning og i takt med befolkningsudviklingen, 

blev forholdene ændret. Ledningen Herlev–Rødovre var en del af projektet, 

som fremover skulle afl ede spildevandet fra de 2 oplande til Spildevandscenter Avedøre i stedet. 

Spildevandet ledes nu via en ledning til en fælleskommunal ledning i Rødovre til Spildevandscenter 

Avedøre. Regnvandet fra den nordvestlige del ledes til Sømosen. Regnvandet fra den nordøstlige 

del og regnvandet fra Hospitalets område ledes til Kagsåen. 

3.2 Opland til Damhusåens Renseanlæg 

Oplandet omfatter den østlige del af Herlev. Den østlige del af Herlev består af de to oplande, 

Kagsåens opland og Stationsgårdens Villaby. Begge oplande er fælleskloakerede, og spildevandet 

afl edes til Damhusåens Renseanlæg. Når afl øbssystemet overbelastes, ledes opspædet spildevand 

fra afl øbssystemet via overløbssbygværker til Kagsåen. I fi gur 3.3 ses de enkelte deloplande i oplandet. 

Der ses også placering af overløbsbygværker, bassiner og olieudskillere. 

Fra Herlev Kloak A/S er der 15 udløb fra overløbsbygværker fra et samlet areal på 131 red. ha. Der 

er 7 udligningsbassiner i oplandet. 

3.2.1 Kagsåens Opland 

Oplandet er fælleskloakeret. Alle overløbene ledes til Kagsåen, som er grænsevandløb til Gladsaxe 

og Københavns Kommuner. Spildevandet ledes via Symfonivejens pumpestation til en fælleskommunal 

ledning til Damhusåens Renseanlæg. Regnvandet fra Hospitalets område afl edes til 

Kagsåen . Under kraftig regn ledes regnvandet via et internt overløb til det fælleskloakerede 

system og udledes via overløb. 

Oplandet består overvejende af parcelhusbebyggelse afgrænset mod nord af Hammergårdskolen, 

svømmehal og kollegium. Lige syd for Herlev Hospital ligger et større samlet område med Elverhøjens 

Skole og boldbaner samt Eventyrkvarteret og sydligst ligger et område, hvor kommunen 

indtil 1990 havde et renseanlæg. Hér er der i dag en pumpestation for spildevand; Symfonivejens 

pumpestation. 

3.2.2 Stationsgårdens Villaby 

Oplandet er fælleskloakeret. Spildevandet ledes via gravitation til den fælleskommunale ledning 

til Damhusåens Renseanlæg. Halvdelen af oplandet er udlagt til Centerformål, med bl.a. Herlev 

Bymidte og Herlev Station. I det sydøstligste hjørne er der et mindre erhvervsområde, og i det 

sydvestlige hjørne ligger Musikkvarteret med boliger.

Figur 3.2 Oplandet til Spildevandscenter Avedøre 


21

22 


3.3 Opland til Måløv Rens 

Oplandet omfatter den nordlige del af Herlev og består af ét opland kaldet Værebro. Hele oplandet 

er separatkloakeret. Spildevand ledes til Måløv Renseanlæg i Ballerup Kommune, og regnvand 

ledes til Tibberup Å. I fi gur 3.4 ses de enkelte deloplande i oplandet. Der ses også placering af 

overløbsbygværker, bassiner og olieudskillere. 

Fra oplandet er der 9 separate regnvandsudløb, der udleder i oplandet til Tibberup Å. Heraf 

udleder kun ét direkte til vandløbet via bassin. Resten af udløbene udleder til én af de mange 

småsøer i oplandet. To af søerne indgår som bassin i regnvandssystemet. Der er olieudskiller på 8 

af udløbene svarende til 98% af oplandsarealet. 

3.3.1 Værebro opland 

Oplandet består af et mindre erhvervsområde ved Skinderskovvej og et mindre centerområde ved 

Ring 4 og ellers udelukkende parcelhuse og tæt lav boligbebyggelse nord for Ring 4, afgrænset af 

kommunegrænsen. 

3.4 Kapaciteten af det offentlige afl øbssystem 

Afl øbssystemet er dimensioneret til at afl ede overfl adevand fra befæstede fl ader samt spildevand 

fra godkendt stueplan. Drænvand er ikke spildevand og må derfor ikke tilledes det offentlige 

afl øbssystem. Undtaget herfra er vand fra omfangs- og indskudsdræn omkring kloake rede bygninger 

samt drænvand fra kirkegårde. 

Da afl øbssystemet blev anlagt, blev det dimensioneret efter kendelser fra Landvæsenskommissionen. 

Efter 1974 overgik kompetencen vedrørende afl øbsanlæggets tekniske udformning og 

kapacitetsfastlæggelse til kommunalbestyrelserne. Herlev Kommune valgte at videreføre principperne 

fra de udarbejdede Landvæsenskommissionskendelser. 

I efteråret 2005 udkom Skrift 27; ’Funktionspraksis for afl øbssystemer under regn’ udgivet af 

Spildevandskomitéen. Dette skrift angiver ændrede retningslinier for dimensionering af afl øbsledninger 

for regnvand. 

3.4.1 Landvæsenskommissionskendelser 

De hydrologiske afl øbskoeffi cienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets kapacitet 

for afl edning af regnvand, er fastlagt i forbindelse med Landvæsenskommissionskendelser. 

Kendelser for de enkelte hovedoplande er listet i bilag 2. 

3.4.2 Serviceniveau 

Kloakforsyningen er forpligtiget til et serviceniveau i forhold til de borgere, der bor inden for det 

kloakerede opland.

Figur 3.3 Oplandet til Damhusåens Renseanlæg 


23

24 


Nuværende serviceniveau er: 

Der sikres afl edning fra godkendt stueplan ved gravitation. Kælderafvanding skal sikres af grundejene 

selv 

Spildevandsledninger i separatsystem dimensioneres for 2 gange maksimal spildevandsmængde 

Regnvandsledninger i separatsystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang hvert 2. år 

Regn- og spildevandsledninger i fællessystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang 

hvert 5. år 

Overbelastning er defi neret ved opstuvning til terræn. 

Fremtidige serviceniveau er: 

Der sikres afl edning fra godkendt stueplan ved gravitation. Kælderafvanding skal sikres af grundejene 

selv 

Spildevandsledninger i separatsystem dimensioneres for 2 gange maksimal spildevandsmængde 

Regnvandsledninger i separatsystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang hvert 5. år 

Regn- og spildevandsledninger i fællessystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang 

hvert 10. år 

3.4.3 Klimaforandringer 

Fremtiden byder på mere nedbør og fl ere tilfælde af ekstreme regnhændelser i sommerperioden. 

For at opnå tilstrækkelig kapacitet til sikring af serviceniveau, udbygges afl øbssystemet, så det 

planmæssigt er fuldt udbygget om 90 år. 

3.4.4 Dimensioneringskriterier 

Alle offentlige afl øbssystemer skal ved nyanlæg og større ændringer og renoveringer, som kan 

sidestilles med nyanlæg dimensioneres, så de opfylder serviceniveauet ved den forventede, 

fremtidige belastning om ca. 90 år. 

Ved dimensionering skal bl.a. tages højde for den fremtidige byudvikling, vandforbrug, infi ltration 

og klimaændringer, ligesom der skal tages højde for den generelle beregningsusikkerhed, der 

ligger i beregningsmetoderne. 

Beregningsmetoderne og principperne for funktionskrav og dimensionering af ledningssystemer er 

beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 27. Bearbejdning af regnserier skal ske i overensstemmelse 

med Spildevandskomiteens Skrift 28 og 29.

Figur 3.4 Oplandet til Måløv Rens 


25

26 


Alle fælles afl øbssystemer skal dimensioneres ved hjælp af dynamiske modeller, der er kalibreret i 

den udstrækning, det er muligt med de foreliggende data. 

Beregningsparametre 

Nedenstående er listet de beregningsparametre, der benyttes ved dimensionering: 

Kalibreret beregningsmodel. 

Ved dimensionering af nye anlæg anvendes sikkerhedsfaktor 1,2, en klimafaktor på 1,3 (forventet 

situation i 2100) og en fortætningsfaktor på 1,1. I alt en faktor på 1,72. 

Ved kontrol af om funktionskravene er overholdt i statussituationen anvendes en sikkerhedsfaktor 

på 1,2, ingen fortætningsfaktor og ingen klimafaktor. 

Ved beregning af overløbsmængder anvendes ved statusberegninger en sikkerhedsfaktor på 

1,0. Ved beregning af fremtidige forhold beregnes med en fortætningsfaktor på 1,1 og en 

klima faktor på 1,3. I alt en faktor 1,43. 

3.5 Drift og vedligeholdelse 

Afl øbssystemets daglige drift og vedligeholdelse varetages af Herlev Kloak A/S. Området omfatter 

alle de offentlige anlæg. 

Ved drift og vedligeholdelse af de eksisterende anlæg, er der en balance mellem at udnytte et 

anlægs levetid fuldt ud inden en gennemgribende renovering og samtidig holde driftsomkostningerne 

på et fornuftigt niveau. Borgerne skal opleve en god service og et driftssikkert afl øbssystem. 

Derfor pågår der løbende optimering af driftsrutiner. 

3.5.1 Status 

Af særlige tiltag i sidste Spildevandsplans planperiode var: 

2002 tilstandsundersøgelse af alle bassiner og overløbsbygværker med ekstra fokus på arbejdsmiljø 

og adgangsforhold for driftspersonalet. 

2002 oprensning af regnvandsbassin på Dildhaven. 

2006 oprensning af regnvandsbassin ”Gadekæret” på Herlev Bygade. 

Fejltilslutningsundersøgelse af knap 100 ejendomme. 

Forbedring af kloakdata bl.a. ved indlæsning af data på baggrund af TV-inspektioner.


3.5.2 Plan 

Driften af Herlev Kloak A/S skal foregå bæredygtigt. 

For at mindske CO udledning, skal der ske en løbende 

2 

reduktion af energiforbruget i forbindelse med 

spildevandshåndtering. 

Af særlige tiltag i planperioden kan nævnes: 

Opmåling og digitalisering af vejafvandingsledninger 

i henholdsvis Herlev Hovedgade, O3 og 

Klausdalsbrovej. Disse var tidligere ejet af Københavns 

Amt. 

Regnvandsbassinet ved Hanevad skal oprenses, 

i samarbejde med Ballerup Kommune. 

Udarbejdelse af plan for dokumentation og 

kontrol af henholdsvis olieudskillere, bygværker, bas 

27

28 


3.5.2 Plan 

Driften af Herlev Kloak A/S skal foregå bæredygtigt. For at mindske CO2 udledning skal der ske 

en løbende reduktion af energiforbruget i forbindelse med spildevandshåndtering. 

Af særlige tiltag i planperioden kan nævnes: 

Opmåling og digitlisering af vejafvandingsledninger i henholdsvis Herlev Hovedgade, Ring 3 og 

Klausdalsbrovej. Disse var tidligere ejet af Københavns Amt. 

Regnvandsbassinet ved Hanevad skal oprenses i samarbejde med Ballerup Kommune. 

Udarbejdelse af plan for dokumentation og kontrol af henholdsvis olieudskillere, bygværker, 

bassiner og pumpestationer. 

Lokalisering og frakobling af uvedkommende vand i oplandet til Spildevandscenter Avedøre. 

Færdiggørelse af regnberedskabsplan. 

3.6 Renovering 

Herlev Kommunes kloaksystem repræsenterer en genanskaffelsesværdi på ca. 800 mill. kr. 

Skader og sammenbrud på anlæggene er årsag til bl.a. forstoppelser, oversvømmelse og pumpestop, 

hvilket medfører ulemper for borgere samt øget arbejdspres på driftspersonale. Desuden er 

det langt dyrere at udbedre skader efter sammenbrud end ved løbende vedligeholdelse. 

Utætte ledninger kan medføre indsivning af grundvand, hvor grundvandet står højt. I separat 

systemer vil der være indsivning af regnvand til spildevandsledningerne. Forøgede mængder af 

uvedkommende vand i ledningsnettet medfører, at renseanlæggene bruger mere energi til rensning 

samt udleder større mængder forurenende stoffer. 

I den del af året hvor grundvandet står lavt, kan der ske udsivning af spildevand, og der vil ske forurening 

af grundvandet med spildevand. 

Det skal sikres, at ledningssystemet ikke taber sin værdi. Derfor foretages fornyelse i en takt 

svarende til, at ledningernes gennemsnitslevealder er ca. 75 år. Renovering foretages fortsat efter 

prioriteringerne beskrevet i ‘Handlingsplan for kloakrenovering’ /17/. 

Renovering af ledninger foretages så vidt muligt efter opgravningsfrie metoder. Dette er langt billigst 

og generer samtidig borgere og trafi kanter mindst muligt. 

Ved fornyelse af stikledninger tilbydes det, at private kan få udført egne arbejder koordineret med 

de kommunalt udførte arbejder.


3.6.1 Status 

I løbet af sidste spildevandsplans planperiode er der gennemført en række projekter, som har 

fornyet og forbedret afl øbssystemet. 

2001 udarbejdelse af “Handlingsplan for kloakrenovering”/17/, som er et planlægnings- og 

beslutningsværktøj, hvoraf det fremgår, hvordan hele kloakrenoveringsplanlægningen skal forløbe 

teknisk, tidsmæssigt og økonomisk. 

2001-02 renovering af nedgangsforhold ved pst. Kantatevej – nyt dæksel samt beplantning. 

2005 renovering af overløbsbassin ved Tornerosevej inklusiv dæk. 

2008 gennemgribende istandsættelse af Kantatevej pst. efter oversvømmelsen i 2007. 

TV inspektion af 97 km hovedledninger. 

Renovering ved opgravnigsfri metode NoDig af knap 200 stikledninger samt 38 km hovedledning. 

3.6.2 Plan 

Af konkrete projekter i plan- og perspektivperioden kan nævnes: 

Årlig TV-inspektion af ca. 20-25 km hovedledninger. 

Årlig renovering ved NoDig metode af 5-7 km hovedledning. Renoveringsmetode af regnvandsledninger 

vil blive vurderet i forhold til eksisterende ledningskapacitet. 

Udarbejdelse handlingsplan for renovering af henholdsvis olieudskillere, bygværker, bassiner og 

pumpestationer. 

3.7 Nyanlæg og udbygning 

Kloakforsyningens prioritering af fremtidige nyanlæg og udvidelse af det eksisterende afl øbssystem 

tager udgangspunkt i uhensigtsmæssige driftsvilkår, oplevede stuvnings- og oversvømmelsesproblemer 

samt overbelastning af recipienter. 

Ved opførelse af nye boligområder og byfortætning skal der foretages kapacitets udvidelser på 

spildevandssystemet. 

29

30 


Der skal sikres tilstrækkelig kapacitet til de ændrede klimaforhold jævnfør dimensioneringskriterierne 

i 3.4.4. 

Herlev kloak A/S skal indhente tidssvarende udledningstilladelser, der skal ligge til grund for fremtidige, 

nødvendige anlægsarbejder for beskyttelse af recipienter. 

Kommunen vil prioritere anlæg på arealer, hvor der kan opnås frivillige aftaler med grundejer, 

samt hvor det giver den største ønskede effekt i forhold til udgiften. 

3.7.1 Status 

I spildevandsplan 2001’s planperiode og frem til nu, har der ikke været udvidelse af boligmassen, 

som har medført en udvidelse af afl øbssystemet. 

I 2007 blev Herlev udsat for fl ere ekstreme nedbørshændelser, som medførte mange oversvømmelser 

på terræn og i fl ere ejendommes stueplan samt opstuvninger i kældre i separatkloakerede 

områder. Herlev Kloak A/S har brugt erfaringerne hér fra til at videreudvikle beredskabet ved disse 

hændelser. 

I Spildevandsplan 2001’s planperioden er der blevet gennemført en række nyanlæg: 

I 2001 blev der etableret en ny spildevandspumpestation på Klausdalbrovej 493 (Kai Dige Bach). 

I 2002 blev ejendommen Klausdalbrovej 336 tilsluttet kloak med pumpeløsning. 

I 2003 blev der etableret omløbsbygværk ved olieudskiller på Vasekær. 

I 2004 blev der anlagt et nyt forsinkelsesbassin på 200 m 3 under P-pladsen på Stationsalléen ved 

Herlev Station. 

I 2005 blev der etableret en ny olieudskiller ved Vesterlundvej. 

I 2006 blev olieudskiller ved Tibbevangen sløjfet og erstattet af en ny. 

Til vurdering og løsning af opstuvnings- og afl astningsproblemer i oplandet til Kagsåen er der i 

2007 blevet udarbejdet en kalibreret ledningsnetmodel. Herlev Kommune har desuden indledt 

et samarbejde med Gladsaxe Kommune/Nordvand A/S og Københavns Energi om i fællesskab, 

at løse de spildevandstekniske problemer i Kagsåens opland. 

Til vurdering og løsning af opstuvnings- og afl astningsproblemer i oplandet til Sømose Å er der i 

2008-09 blevet udarbejdet en kalibreret ledningsnetmodel for regnvandssystemet. 

I 2008 og 09 blev der etableret en ny olieudskiller på regnvandsudløbet til Sømose Å ved Mileparken.

I 2009 blev der etableret et nyt forsinkelsesbassin på 1.600 m 3 på Grønsvinget. 

I 2009 blev kapaciteten af regnvandsledningerne på Lidsøvej og Bjergbyvej udvidet. 

I 2009 blev regnvandsbassinet på Våbenstedvej udvidet. 


3.7.2 Plan 

Ved alle kommende anlægsprojekter skal det undersøges, om andre interessenter skal inddrages, 

således anlægsarbejderne kan bidrage mest muligt til Herlev Kommunes kvaliteter. 

Ved alle kommende anlægsprojekter til håndtering af regnvand, skal vandets kredsløb indtænkes, 

og det skal vurderes, hvordan vandet kan bruges rekreativt. 

Der forventes byudvikling ved Herlev Bymidte, på Disa-grunden, på Herlev Hospital og i erhvervskvarteret. 

Der er også forventninger om ny bebyggelse ved Papyro-Tex A/S og Herlev Privatskole. 

Herlev Kloak A/S skal sikre tilstrækkelig kapacitet i spildevandssystemet. 

I forbindelse med nybygninger og større ombygninger, vil det særskilt blive vurderet om det fordelagtigt, 

økonomisk og miljømæssigt, kan separatkloakeres. Evt. kunne uforurenet regnvand separeres 

for at skaffe renere vand til rekreative formål. 

Ved opførelse af nye boligområder, skal oplandene tilsluttes det offentlige afl øbssystem. Kloakering 

gennemføres som separatsystemer så spildevandet ledes til renseanlæg og regnvand håndteres 

lokalt således at det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekreative 

interesser. 

Der skal kloakeres i området ved Skinderskovvejskvarteret (deloplande 706 A og 706 B). Området 

kloakeres for spildevand og regnvand skal fortsat håndteres af den enkelte grundejer. Såfremt der 

kan opnås frivillige aftaler omkring evt placering af offentlige anlæg på privat grund, vil kloakeringen 

af Skinderskovvej blive prioriteret i 2010. Området fremgår af fi gur 3.4. Kloakering af Tibbevangen 

planlægges i perspektivperioden. Berørte ejendomme er listet bagerst i S7. 

I Kommuneplan 2005-17 er der til boliger udlagt et område, bag Papyro-Tex A/S (delopland 714) 

mellem Skinderskovvej og Gammelgårdsvej samt et område, mellem Klausdalsbrovej og Gl. Klausdalbrovej 

vest for Herlev Privatskole (delopland 707 E). Hvis disse områder bebygges, vil de samtidig 

blive kloakeret. Områderne fremgår af fi gur 3.4. Berørte ejendomme fremgår bagerst i S7. 

Det forventes, at ledningskapaciteten skal øges som konsekvens af klimaforandringer således, at 

serviceniveauet kan fastholdes. Der vil blive udarbejdet en samlet plan for hele afl øbsområdet. 

Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system, skal det vurderes på hvilken 

måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn, kan øges. Det skal prioriteres, at 

vand ved ekstremhændelser ledes til udvalgte vejarealer og grønne områder, herunder idrætsalæg. 

31

32 


Ved udgangen af 2009 forventes det, at den Statslige Vandplan bliver vedtaget, her med reviderede 

målsætninger for recipienter samt beskrivelse af nødvendige tiltag for opnåelse af 

målsætninger . På baggrund af den statslige vandplan skal der ansøges om tidssvarende udledningstilladelser 

for de regnbeting ede udledninger. 

Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand, skal så vidt muligt forbedre de rekreative 

interesser i kommunen, f.eks. ved at anlægge nye regnvandsbassiner som rekreative småsøer eller 

ved at fraseparere uforurenet regnvand, som særskilt kan tilledes recipient for på den måde at 

forbedre vandkvaliteten. 

Udformningen af bassiner til tilbageholdelse af spildevand ved regn i det fælleskloakerede opland 

vil være underjordiske overløbsbassiner. 

Tiltag i planperioden: 

Der skal ansøges om nye udledningstilladelser for alle regnbetingede udledninger. 

Udarbejdelse af samlet anlægsplan for opfyldelse af krav i udledningstilladelser. 

Der skal foretages en samlet beregning af hvor meget volumen, der mangler i de enkelte deloplande, 

for at Herlev Kloak A/S kan imødekomme de forventede klimaforandringer i 2100. 

Der skal foretages en undersøgelse af, om det er økonomisk fordelagtigt at indføre Styring, 

Regulering og Overvågning (SRO) for at udnytte det eksisterende kloaksystems kapacitet optimalt, 

hérunder evt deltagelse i fælleskommunalt varslingssystem ved ekstremregn. 

Der arbejdes videre med forbedring af afl øbsforholdene i de 4 fokusområder, som har været 

særligt hårdt ramt af oversvømmelser. Fokusområderne er: 

Området omkring Grønsvinget/ Vingetoften/Kærnestykket. 

Området omkring Lidsøvej/ Bjergbyvej / Malurthaven. 

Området omkring Våbenstedvej/ Tvedvangen. 

Kantatevej pumpestation/ Erhvervskvarteret 

Anlægsprojekter, der forventes udført i planperioden er: 

Kloakering af Skinderskovvej. 

Anlæg af et overløbsbassin ved Symfonivej, øge kapaciteten af ledning fra Klokkedybet 

til Symfonivejens Pst. samt nedlæggelse af Symfonivejens Pst. Samarbejde med Gladsaxe 

Kommune/Nordvand A/S samt Københavns Energi

Øge kapaciteten af ledning i den sydlige ende af Klokkedybet. 

Anlægge regnvandsledning fra Herlev Hospital med udløb til Kagsåen. 

Sikre kapaciteten i Kantatevej Pst. med større ledninger og større pumper. 


Etablere et midlertidigt bygværk mellem Sømose Å og Sømosen der skal regulere Sømosens 

vandstand således, at Herlev Kloak A/S får reetableret muligheden for at benytte Sømosen som 

bassin. 

Projekter i perspektivperioden er: 

Kloakering af Tibbevangen. 

Kloakering af området bag Papyrotex A/S. 

Kloakering af området vest for Herlev Privatskole. 

Fortsætte samarbejde med Gladsaxe Kommune/Nordvand A/S samt Københavns Energi om at 

reducere udledning til Kagsåen. 

Fornyelse af olieudskillere. 

Til vurdering og løsning af opstuvnings- og afl astningsproblemer i oplandet til Værebro Å, skal 

der udarbejdes en kalibreret ledningsnetmodel for regnvandssystemet. 

33

4. Private anlæg 

Flere steder i Herlev Kommune fi ndes afl øbssystemer, der ikke 

er offentlige, men som ejes af enkeltpersoner eller i fællesskab 

af f.eks grundejerforeninger, boligselskaber eller virksomheder. 

Disse er for en stor del kendt af Herlev Kommune. 

Fælles for dem er, at ansvaret for drift og vedligeholdelse 

varetages af anlæggets ejer eller lokale spildevandslaug. 

35

36 


4.1 Fællesprivate anlæg 

Herlev Kommune ønsker, at alle ejendomme skal afl ede spildevand ved fremføring af afl øbsstik 

til grundgrænsen til nye matrikler. Dog kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at afl ede fra 

ledninger som ejes af fl ere grundejere. Sådanne fællesprivate anlæg skal fremgå af spildevandsplanen 

eller ved et tillæg, og de berørte bolig- og lodsejere skal oprette et spildevandslaug, inden 

spildevandsplanen vedtages. Der skal udarbejdes vedtægter for lauget, som skal tinglyses på de 

berørte ejendomme. 

Private afl øbssystemer inden for Herlev Kloak A/S’ opland fremgår af kort 4.1 

4.2 Det åbne land 

Ukloakeret spredt bebyggelse med ejendomme med mindre end 30 PE, betegnes som: ‘det åbne 

land’. Ejendomme beliggende i dette område, skal hver især have tilladelse til udledning eller nedsivning 

af spildevand jævnfør reglerne i Miljøbeskyttelsesloven. Udledningerne skal være i overensstemmelse 

med Regionplanens retningslinier, kapitel 7.3. 

For at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i vandløb og søer, vedtog Folketinget i 1997 en lov, 

som medfører at ejendomme i det åbne land, som bidrager til forurening af vandløb og søer, skal 

forbedre rensningen af deres spildevand. 

Til forbedring af spildevandsrensningen skal kommunen påbyde ejendomme forbedret rensning 

på baggrund af de specifi kke krav for det pågældende område. 

Inden kommunen kan meddele påbud, skal følgende forudsætninger være til stede: 

Ejendommens afl øbsforhold, herunder udledningsstedet i recipienten, skal være dokumenteret. 

Ejendommen skal bidrage til forurening i det vandområde, hvor udledningen er konstateret. 

Vandområdet skal være dokumenteret forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den 

vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes. 

Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille. Påbud 

om forbedret rensning, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 

For helårsboliger skal et påbud om forbedret rensning følges af et tilbud fra kommunen om kontraktligt 

medlemskab af kloakforsyningen. Medlemskabet indebærer, at kloakforsyningen forestår 

udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der rensemæssigt opfylder påbuddet. Ejeren skal 

herefter betale tilslutningsbidrag og vandafl edningsbidrag, som hvis ejendommen blev tilsluttet 

kommunens afl øbssystem. Ejeren betaler ligeledes nødvendige ledningsomlægninger på egen 

grund. 

Alternativt kan ejeren selv vælge at etablere og drive den påbudte renseforanstaltning. Herefter 

skal ejeren kun betale spildevandsafgift for enkeltudledere.

Figur 4.1 Private anlæg 


37

38 


For ejendomme, som har et anlæg, der typemæssigt opfylder kravet til rensning, gælder det, at 

hvis der ved tilsyn konstateres mangler, f.eks. som følge af manglende vedligeholdelse, kan påbud 

om afhjælpning meddeles uden samtidig tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. 

Sommerhuse og erhvervsejendomme skal ikke tilsvarende tilbydes medlemsskab. De skal altid selv 

etablere og drive den påbudte renseforanstaltning. 

4.2.1 Status 

I Herlev Kommune er det kun området i og omkring Hjortespringskilen, der har ejendomme, der 

er beliggende udenfor det offentlige kloakopland. 

I 1998-99 blev der ført tilsyn med en del af de ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlige kloakopland 

for derved at registrere afl øbsforholdet. 

I 2006 er der udtrukket oplysninger fra BBR vedrørende anvendelse og afl øbsforhold på den 

enkelte ejendom. Af fi gur 4.2 ses ejendommene i det åbne land med angivelse af hvilken type 

rens ning, der er registreret på ejendommen. Af fi guren ses også oplandet, hvor der kræves supplerende 

krav til rensning for både organisk stof og ammoniak. 

Alle ukloakerede ejendomme er listet bagerst i skema S8 med angivelse af, om der er ført tilsyn på 

ejendommen samt med registrering af afl øbsforholdene. 

4.2.2 Plan 

Af hensyn til vandkvaliteten i Tibberup Å skal der ske rensning af spildevand fra alle ejendomme 

svarende til SO (Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt krav til ammoniakreduktion). 

I planperioden vil Herlev Kommune iværksætte undersøgelser af afvandingsforholdene for 

de ejendomme, kommunen ikke tidligere har ført tilsyn med. De ejendomme, der ikke har 

tilstrækkelig rensning, eller hvor der er tale om uhygiejniske forhold eller konstruktive mangler vil 

modtage et påbud om forbedret rensning eller udbedring. 

Til beskyttelse af grundvandsressourcen er oplandet registreret som OSD (Område med Særlige 

Drikkevandsinteresser), hvorfor nedsiv ning kun kan tillades under særlige vilkår. Jævnfør kapitel 

7.3.3. 

4.3 Koloni- og nyttehaver 

I Herlev Kommune er der 1.132 kolonihaver og 384 nyttehaver. Der er ingen planer om kloakering 

af disse områder. 

Tilsvarende det åbne land gælder det, at spildevandsafl edning skal være i overensstemmelse med 

retningslinierne i Regionplanen.

Figur 4.2 Det åbne land 


39

5. Recipienter 

Den målsatte recipientkvalitet skal overholdes og grundvandskvaliteten 

skal sikres hvorfor udledning af spildevand til jord, 

vandløb og søer må indrettes hensigtsmæssigt herefter. 

I Herlev Kommune fi ndes 4 vandløb, hvoraf 3, Kagså, Sømose 

Å og Tibberup Å, har deres udspring i kommunen. Harrestrup 

Å løber på en kortere strækning gennem kommunen. Samtlige 

vandløb er grænsevandløb til nabokommunerne. Ingen af 

vandløbene er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. 

41

42 


Fra det offentlige afl øbssystem er der udledninger fra de separatkloakerede oplande af overfl adevand. 

Fra de fælleskloakerede oplande er der udledning af spildevand opblandet med regnvand. 

Af fi gur 5.1 ses gældende målsætning for vandløb samt hvilke oplande hvor der er ekstra krav 

til rensning af spildevand fra ukloakerede ejendomme. Der ses også regnbetingede udledninger 

fra Herlev Kloak A/S, udledning af overfl adevand fra Vejdirektoratets veje samt udpumpning fra 

afværgepumpninger af jordforureninger. Tilledning fra regnbetingede udledninger fra nabokommuner 

er ikke vist og ikke nærmere beskrevet. 

Der er også vist regnvandsbassiner, der er blevet omfattet af fredning jævnfør Naturbeskyttelseslovens 

§3. 

5.1 Tibberup Å 

Tibberup Å har sit udspring i Smørmosen, som ligger delvist i Gladsaxe og delvist i Herlev 

Kommune. Tibberup Å er et sidetilløb til Værebro Å, der har udløb i Roskilde Fjord. Herlev Kommune 

deler vandløbsmyndigheden med Furesø og Gladsaxe kommuner. I Herlev Kommune er Tibberup 

Å et vandløb med forringede fysiske forhold som en følge af udretning og uddybning ( regulering). 

Oplandet til Tibberup Å er præget af de mange moser og småsøer, der passeres. Ingen af søerne 

er målsatte, men de fl este er omfattet af fredning i §3 i Naturbeskyttelsesloven. 

I oplandet er der tilledning fra enkeltliggende ejendomme og fra haveforeninger/nyttehaver. Fra 

afl øbssystemet i Herlev Kommune til Tibberup Å er der 9 separate regnvandsudløb. Til Tibberup Å 

er der også tilløb fra Vejdirektoratets vejafvanding fra Ring 4. 

Tibberup Å er generel målsat som karpefi skevand med en grænseværdi for opløst ilt: døgnminimum 

4 mg/l. Tibberup Å opfylder ikke målsætningen, dels på grund af reguleringen og dels på 

grund af udledning af spildevand fra ukloakerede ejendomme i oplandet. 

5.2 Sømose Å 

Sømose Å har sit udspring i Sømosen, og er i hele sin udstrækning grænsevandløb mellem Herlev 

og Ballerup Kommune, bortset fra de øverste 86 m, der ligger i Herlev Kommune. 

Sømose Å var tidligere et spildevandsteknisk anlæg. I den forbindelse blev der ved Hanevad anlagt 

en olieudskiller på ledningens udløb til Harrestrup Å og efterfølgende et bassin ved Hanevad. 

Bassinet ejes af Ballerup Kommune, og Herlev Kloak A/S bidrager til driften. Vandet fra bassinet 

delvist løber, delvist pumpes til Harrestrup Å lige øst for Ballerup Boulevard. Oppumpningen er udformet, 

så vandet iltes. Herved er det muligt at øge iltindholdet i Harrestrup Å med op til 4 mg/l. 

I de kritiske tørre og varme perioder kan iltindholdet øges fra ca. 4 mg/l til 6-7 mg/l. Hanevad 

regnvandsbassin har været benyttet som kølevandsreservoir for Vestforbrændingen.

Figur 5.1 Målsætning for vandløb samt tilledninger 


43

44 


Den nedre del af Sømose Å, syd for jernbanen, er reguleret til at føre store regnvandsmængder 

frem til regnvandsbassin ved Hanevad og er samtidig påvirket af vandindvinding fra KE’s kildeplads 

VIII. 

Der er tilledning fra afl øbssystemet i Herlev Kommune til Sømose Å fra 11 separate regnvandsudløb. 

Der oppumpes forurenet grundvand fra forskellige ejendomme i erhvervskvarteret. De 

fl este afværgepumpninger drives af Region Hovedstaden, men Herlev Kommune har et enkelt 

anlæg på Vasekær 4. Vandet ledes via en pumpestation på Marielundvej til et rensningsanlæg på 

Knapholm 10. Det rensede vand ledes ud i Sømose å. 

Sømose Å er lempet målsat på grund af interesser i afl edning af vand, påvirkning af spildevand og 

vandindvinding. Sømose Å opfylder ikke målsætningen. Vandløbet er påvirket af regulering, rørlægninger, 

hårdhændet vedligeholdelse, sandvandring, faunaspærringer, reduceret sommervandføring 

og spildevand fra regnbetingede udledninger samt haveforeninger/nyttehaver. 

5.3 Kagså 

Kagså er grænsevandløb imellem Gladsaxe henholdsvis København og Herlev Kommune. Kagså er 

et sidetilløb til Harrestrup å som har udløb i Kalveboderne/Køge Bugt. 

Ved udspring er vandløbet påvirket af spildevand fra haveforeninger og nyttehaver. Fra Herlev 

Kommune er der 2 separate regnvandsudløb og 14 udløb fra overløbsbygværker. Langs Kagsåen 

er der tilledning fra Vejdirektoratets afvanding af Hillerød Motorvejen og MO3. Der er et udløb fra 

afværgeanlæg . 

Kagsåen er et vandløb med stærkt forringede fysiske forhold som en følge af udretning og 

uddybning ( regulering). Der er ofte problemer med opstuvning af vand og høj vandstand på grund 

af udled ning af regnvand fra befæstede arealer samt opspædet spildevand fra både Gladsaxe og 

Herlev kommuner. Desuden er vandløbet sommerudtørrende, idet grundvandsstanden er sænket 

som følge af indvinding til drikkevandsformål fra KE’s kildepladser XIII og XIV. Vandløbet var 

tidligere klassifi ceret som et spildevands teknisk anlæg. 

Kagsåen er lempet målsat på grund af afl edning af vand (C) samt påvirket af spildevand (D) og 

vandindvinding (E). Kagsåen opfylder ikke målsætningen. Vandløbet er påvirket af regulering, rørlægninger, 

hårdhændet vedligeholdelse, sandvandring, faunaspærringer, reduceret sommervandføring 

og spildevand fra regnbetingede udledninger.


45

6. Administration 

Herlev Kommune er myndighed i forbindelse med administration 

af spildevand indenfor kommunes grænser. Dette kapitel 

beskriver i hovedtræk, efter hvilke retningslinier dette gøres. 

47

48 


6.1 Afl edningsret til det offentlige afl øbssystem 

I henhold til Mijøbeskyttelseslovens kapitel 4, §28, meddeler kommunalbestyrelsen tilladelse til tilslutning 

til offentlige og private spildevandsanlæg. 

Alle grundejere inden for vedtaget kloakopland, der har betalt tilslutningsbidrag har ret og pligt til at 

afl ede overfl adevand og spildevand til det offentlige afl øbssystem. 

Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til udtræden af kloakforsyningen. 

Den enkelte grundejer har ret til afl edning af spildevand fra godkendt stueplan samt afl edning af 

overfl adevand fra en begrænset del af ejendommen. Desuden er det også tilladt at afl ede vand fra 

omfangsdræn, anlagt til beskyttelse af bygninger, men samlet set må afl edningsretten ikke overskrides. 

Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afl edningsret, er de dimensioneringskriterier, der 

fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, 

f.eks. udbygninger med bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan 

ejendomme som minimum afl ede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. 

Hovedoplandene for regnvandsafl edning, som de er defi neret i Landvæsenskommissionskendelserne, 

er vist i fi gur 6.1. i bilag B2 er der en oversigt over kendelserne, inddelt efter hovedoplande. De 

oprindelige landvæsenskommissionskendelser kan ses efter aftale hos Herlev Kommune i det omfang, 

kommunen er i besiddelse af det enkelte dokument. 

I de enkeltstående tilfælde, hvor grundejeren kan dokumentere, at kommunen har godkendt en tislutning 

med en større afl edningsret, er denne gældende, og forholdet vil blive indarbejdet i førstkommende 

revision af spildevandsplan. 

I de tilfælde, hvor landvæsenskommissionskendelsen ikke kendes eller der ikke er afsagt en sådan, er 

det afl øbskoeffi cienten, som er oplyst på kortet på fi gur 6.1 der er gældende. 

Ved alle nybygninger eller større ombygninger, skal vandets naturlige kredsløb indtænkes, og regnvand 

skal søges håndteret lokalt, således det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekreative 

interesser. 

Ved nybygning og større ombygninger i fælleskloakerede oplande vil det i hvert enkelt tilfælde blive 

vurderet, om ejendommen skal påbydes at separere afl øbssystemet på ejendommen. 

6.1.1 Afl edning fra private ejendomme 

Ved udstykningssager og større ombygninger tages ejendommens afl edningsforhold i forbindelse med 

byggesagsbehandlingen op til revision med henblik på overholdelse af afl edningsretten gældende for 

det pågældende område (jævnfør bilag 2). Såfremt udledningen fra ejendommen er større end den 

fastsatte afl øbskoeffi cient, pålægges ejeren af ejendommen at begrænse udledningen til det tilladte.

Figur 6.1 Afl edningsret 


49

50 


6.1.2 Afl edning fra erhvervsejendomme 

Afl edningsretten håndhæves på erhvervsejendomme jævnfør teksten i 6.1.1. Ved byggesagsbehandling 

skal der for erhvervsejendomme desuden tages stilling til, om der er behov for, at 

afl edningen til det kommunale afl øbssystem skal reguleres med en tilslutningstilladelse med vilkår. 

Kommunens Miljøafdeling udarbejder en tilslutningstilladelse med vilkår, hvis det vurderes at være 

nødvendigt. Tilslutningstilladelser gives, når spildevandet adskiller sig væsentlig fra alminde ligt 

husholdningsspildevand. Når tilladelsen er givet, fører Miljøafdelingen tilsyn med, at vilkårene 

overholdes. 

Herlev Kommune udarbejder tilslutningstilladelser og fører tilsyn med private olie- og fedtudskillere. 

Ved anlæg af P-pladser med plads til fl ere end 20 biler, vil der blive krævet anlæg af 

olieudskiller på ejendommen. 

Herlev Kommune agter at intensivere kildeopsporing af miljøfremmede stoffer, som udledes sammen 

med spildevand og hérunder at informere om bortskaffelsesmuligheder for farligt affald, der 

ellers kan frygtes udledt med spildevandet. 

6.1.3 Afl edning af dræn- og grundvand 

Drænvand er som defi nition ikke spildevand og må derfor ikke tilledes det offentlige afl øbssystem. 

Undtaget hérfra er vand fra omfangs- og indskudsdræn omkring kloakerede bygninger samt 

drænvand fra kirkegårde. 

Fra bygninger, hvor kældergulvet er placeret under grundvandsspejlet, gives kun i begrænset omfang 

tilladelse til afl edning af drænvand til det offentlige afl øbssystem. Herlev Kommune vil i hvert 

enkelt tilfælde vurdere om der kan gives tilladelse med vilkår hértil. 

Tilladelse til permanent afl edning af grundvand til det offentlige afl øbssystem gives ikke. Tilladelse 

til midlertidig afl edning af dræn- og grundvand ved grundvandssænkninger eller afværgepumpninger 

kan gives, hvis det vurderes, at det er muligt uden at begrænse andre grundejeres 

afl øbsret. 

6.1.4 Nedsivning 

Herlev Kommune opfordrer til, at nedsivning af uforurenet regnvand i boligområder sker på den 

enkelte ejendom. Uforurenet regnvand som f.eks. tagvand, bør om muligt, nedsives på grunden, 

gerne med overløbsmulighed fra evt. faskine til offentlig kloak. 

Uanset teknisk udformning er formålet med nedsivning af tagvand at bortskaffe regnvand lokalt. 

Herved forebygges unødvendig hydraulisk belastning af afl øbssystem, renseanlæg og recipienter, 

og nedsivning af regnvand bidrager til grundvandsdannelse.


Ikke alt tagvand er egnet til nedsivning. Tage af f.eks. kobber og oliebaseret tagpap afgiver så høje 

koncentrationer af miljøfremmede stoffer, at regnvandet hérfra kan forurene grundvandet. 

Kommunens Miljøafdeling udarbejder en nedsivningstilladelse med vilkår, hvis ejendomme uden 

kloak ønsker nedsivning af husholdningsspildevand. Et af vilkårene er, at jorden skal være egnet til 

nedsivning. 

I erhvervsområdet tillades det som udgangspunkt ikke at nedsive. Jorden i området er for 

størstedelen forurenet og nedsivning vil medføre spredning af de forurenende stoffer. 

Nedsivning vurderes generelt at være vanskelig i Herlev Kommune p.g.a. jordbundsforholdene. 

Ved dimensionering af det offentlige afl øbssystem er det derfor ikke forventet, at regnvandsafstrømningen 

kan reduceres væsentligt ved nedsivning. 

6.1.5 Behandling og bortskaffelse af spildevandsslam 

Slam fra private bundfældningstanke henvises til behandling på renseanlæg. 

51

7. Lovgrundlag og sammenhæng 

med anden planlægning 

Kommunens håndtering af spildevand er underlagt en 

række bindinger dels direkte i love/bekendtgørelser, dels 

af kommunes egne sektorplaner. I dette kapitel resumeres 

sammen hængen til disse bindinger. 

53

54 


7.1 Miljøbeskyttelsesloven 

Kommunerne skal, i.h.t. §32 i Miljøbeskyttelsesloven /1/, udarbejde en spildevandsplan. 

Spildevandsplanen er en sektorplan, som er bindende for kommunen. Spildevandsplanen fastlægger 

rammer for kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunen er således 

forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i 

overensstemmelse med den tidsfølgesplan, der er fastsat i spildevandsplanen. 

Spildevandsplanen fastlægger kapaciteter for de enkelte kloakoplande, hvilket kan have betydning 

ved udstedelse af tilslutningstilladelser til virksomheder. 

Det fremgår bl.a. af Miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne 

om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt 

for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. 

Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af §32. I spildevandsplanen skal der fremgå 

nedenstående: 

1) Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. 

2) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt 

eller delvist. 

3) Den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse. 

4) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning og planlagte 

områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afl edning til nedsivningsanlæg. 

5) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et 

bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske 

rensning svarende til et bestemt renseniveau. 

6) Hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 

7) Efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. 

Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen 5) og forudsætninger fastsat 

efter stk. 4. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden 

administrativ myndighed. 

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder 

om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere 

bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund 

for planlægningen og administration af loven.


7.2 Spildevandsbekendtgørelsen 

I Spildevandsbekendtgørelsen /5/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens 

indhold: 

§ 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger 

som nævnt i Miljøbeskyttelsesloven §32, stk. 1, nr. 1-7, samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen 

skal endvidere indeholde oplysninger om følgende: 

1) Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske 

planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 

2) De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af 

de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. 

3) Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f. eks. ved udsprøjtning. 

4) Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes 

placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 

5) En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. 

Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. 

6) Hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg 

samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter §7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 

m.v. 

7) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse 

af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 

8) Hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er 

tilsluttet, jf. §11, stk. 3. 

Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens §32, stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen 

i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de 

udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, 

og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens §29. 

Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat 

spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager 

anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til lavets vedtægter skal foreligge 

samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte 

ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. 

55

56 


Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, 

herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne 

for planen. 

7.3 Regionplan/Landsplandirektivet 

Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen med henblik på beskyttelse 

af recipienter og forureningsfølsomme områder. Gældende retningslinier for håndtering af 

spildevand er vedtaget med Regionplan 2005 /7/. Denne er gældende indtil retningslinierne er 

indarbejdet i Kommuneplanen. 

Relevant for administration af spildevandsområdet, er retningslinier for vandmiljø, spildevand og 

grundvand. 

Målet er, at spildevandsafl edning skal foregå, så vandområder og grundvand beskyttes, samt tilgodeser 

rekreative interesser. 

7.3.1 Vandmiljø 

Udledning af spildevand må ikke være til hinder for, at målsætningen for vandløb og søer kan 

opfyldes. Herlev Kommune udleder spildevand direkte til tre vandløb. Retningslinierne fremgår af 

fi gur 7.1. 

Tibberup Å er generelt målsat som karpefi skevand. Tibberup Å er en del af Værebro Å-systemet, 

som udleder til til Roskilde Fjord. 

Værebro Å er generelt målsat. Roskilde Fjord er skærpet målsat. 

Sømose Å er lempet målsat på grund af afl edning af vand samt påvirket af spildevand og vandindvinding. 

Sømose Å opfylder ikke målsætningen. Sømose Å ender i Hanevad regnvandsbassin, 

hvorfra det pumpes til Harrestrup Å. 

Kagsåen er lempet målsat på grund af afl edning af vand samt påvirket af spildevand og vandindvinding. 

Kagsåen opfylder ikke målsætningen. Kagsåen har udløb i Harrestrup Å. 

Harrestrup Å er lempet målsat på grund af afl edning af vand samt påvirket af spildevand og vandindvinding. 

Åen har sit udløb i Kalveboderne, som er skærpet målsat som badevand. Vandkvaliteten 

er omfattet af en sektorplan for vandkvalitet /15/. 

Kalveboderne ligger i oplandet til Køge bugt er skærpet målsat, og det er omfattet en sektorplan 

for vandkvalitet /16/.

Figur 7.1 Retningslinier for vandmiljø 


57

58 


7.3.2 Spildevand 

Retningslinier for spildevandsudledninger er: 

Spildevandsafl edning skal foregå så vandområder beskyttes. 

For alle nye eller ændrede spildevandsudledninger (undtaget regnvand) skal det sikres, at spildevandet 

renses til et niveau svarende til biologisk rensning. 

Nye spildevandudledninger til stillestående vandområder skal undgås. 

Spildevandet fra ukloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning på 30 personækvivalenter 

eller derunder og med udløb til vandløb og søer, skal som minimum renses til den renseklasse, 

der er angivet for det pågældende opland. 

Retningslinier for regnbetingede udledninger 

Udledninger fra regnbetingede udløb må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer 

i recipienten. 

Udløb fra fælleskloakerede områder skal begrænses mest muligt f.eks. ved etablering af bassiner 

samt passage af rist, skumbræt el. lign. Ved dimensioneringen af overløbsbygværker benyttes 

en afl astningshyppighed på op til n=5. 

Afl edning af vand fra befæstede arealer skal ske via en passage af sandfang eller olieudskillere, 

med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt. 

Alle nye og ændrede separate regnvandsudløb fra separatkloakerede områder der medfører 

problemer, skal som udgangspunkt dimensioneres som følger: 

Vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afl øb på 1-3 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed 

på n = ½-1. 

Vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afl øb på 1-2 l/s/reduceret ha og en overløbsbelastning 

på n= 1/5. 

I Regionplanen er udpeget oplande til vandløb og søer, hvor en forbedret rensning af spildevandet 

fra enkeltudledere er nødvendig af hensyn til recipienternes opfyldelse af målsætningen. 

På fi gur 2.1 er disse oplande vist som ’renseklasse O’ i oplandet til Harrestrup Å og ’renseklasse 

SO’ i oplandet til Tibberup Å. 

Retningslinier for ukloakerede ejendomme: 

Spildevand fra enkeltejendomme og spredt bebyggelse skal renses inden tilledning til recipient, 

som minimum til den renseklasse der er angivet for den enkelte recipient


59

60 


7.3.3 Grundvand 

I Regionplan 2005 er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser samt kildepladszoner. 

De udpegede områder i Herlev Kommune er vist på kort 7.2, der også viser kildepladszoner. 

Regionplanen foreskriver, at nedenfor nævnte forhold skal tages i betragtning. 

Spildevandsafl edning skal foregå så grundvand beskyttes. 

Indenfor kildepladszoner må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand. 

Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), skal det sikres, at der ikke sker forurening 

af grundvandet. Der må ikke etableres nedsivning, med mindre det følges op med krav 

til indretning, overvågning og drift, som sikrer mod forurening. 

7.4 Miljømålsloven 

EU’s vandrammedirektiv er indarbejdet i dansk lovgivning med Miljømålsloven. Som en udmøntning 

af denne udarbejder de regionale Miljøcentre Statslige Vandplaner med vedtagelse ultimo 

2009. Den plan, der får effekt for Herlev Kommune udarbejdes af Miljøcenter Roskilde. Planen 

udarbejdes med bindende krav til tilstanden af vandmiljø og grundvand. Planens krav erstatter de 

gældende retningslinier i Regionplanen. 

Herlev Kommune skal i 2010 udarbejde en handlingsplan for, hvordan den statslige vandplan vil 

blive effektueret i Herlev Kommune. 

7.5 Kommuneplan og lokalplaner 

Kommune- og lokalplanerne er den overordnede ramme for spildevandsplanen, og alle nye områder 

er forudsat ibrugtaget i planperioden. 

Herlev Kommune dækker et areal på 1.206 hektar. Permanent landzone 200 ha. Idrætsanlæg 35 

ha. Parkanlæg 25 ha. Fabriksområder 140 ha. 

Kommuneplanstrategien indebærer, at kommunalbestyrelsen vil: 

1. Lægge vægt på sundhed og bæredygtighed. 

2. Fremme bymidtens og stationsområdets konkurrenceevne. 

3. Fremme boligudbygningen. 

4. Sikre byudvikling på Hospitalsgrunden, DISA-grunden og erhvervsområdet ved Marielundvej. 

I Herlev Kommune var der den 1. januar 2008 i alt 26.567 indbyggere, og det forventes, at der i 

2018 er 25.774 indbyggere. Pr. 1. januar 2008 var der 15.560 husstande.

Figur 7.2 Retningslinier for grundvand 


61

62 


7.6 Vandforsyningsplan 

Af Herlev Kommunes vandforsyningsplan /18/ fremgår det, at kommunen ikke har eget vandværk, 

og at der ikke fi ndes andre almene eller private vandforsyninger i kommunen. Herlev 

Kommune forsynes 100% med vand fra Københavns Energi, og kommunen har ingen planer for 

genoptagelse af vandindvinding. 

Vandindvindingsinteresserne i Herlev Kommune varetages af Københavns Energi, som har kildepladser 

i Gladsaxe og Ballerup Kommuner, hvortil kildepladszonerne delvist ligger i Herlev 

Kommune. 

7.7 Agenda 21 

Herlev Kommunes Agenda 21-plan er indarbejdet i Kommuneplanstrategien. Hér i defi neres, at 

Herlev Kommune vil sikre en bæredygtig byudvikling. 

7.8 Vandløbsregulativer 

Kommune er afgrænset af de fi re vandløb Tibberup Å, Sømose Å, Kagsåen samt Harrestrup Å. 

Herlev Kommune har delt vandløbsmyndighed med de berørte nabokommuner. 

Benyttelse og vedligeholdelsen af vandløbene er reguleret i vandløbsregulativet for de enkelte 

vandløb /9/, /10/, /11/ og /12/. 

7.9 Betalingsvedtægt 

Kloakforsyningen er en brugerfi nansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile i sig selv. Betalingsregler 

fremgår af Betalingsvedtægten /14/. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, 

der normalt er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafl edningsbidrag, særbidrag og 

vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet, som revideres hvert år i forbindelse med 

budgetlægningen. 

7.10 Ny vandsektorlov 

I juni 2009 er der vedtaget en ny lov gældende for vandsektoren, som vil stille nye/andre krav 

til selskabsform og driftsforhold. Der udarbejdes med udgangspunkt i denne i 2009-2010 nye 

bekendtgørelser m.m. for området.


63

8. Miljøvurdering 

Denne spildevandsplan er en revision af Spildevandsplan 

2001. 

Dette kapitel beskriver hvilken indfl ydelse tiltag i foreliggende 

revision af spildevandsplan har for miljøet. Der beskrives kun 

ændringer i forhold til den foregående plan. 

65

66 


De overordnede mål for spildevandsplanen er som i den foregående Spildevandsplan 2001. 

Af ændringer i den reviderede spildevandsplan er: 

Udbygning af Herlev Kloak A/S’ ledningsnet i forbindelse med. 

Byudvikling i bymidten, på Hospitalsgrunden DISA-grunden og erhvervsområdet. 

Kloakering ved Papyro-Tex A/S i forbindelse med evt ny bebyggelse. 

Kloakering ved Herlev Privatskole i forbindelse med evt ny bebyggelse. 

Bæredygtighed. 

Ved alle nybygninger eller større ombygninger, skal vandets naturlige kredsløb indtænkes, 

og regnvand skal søges håndteret lokalt, således det bidrager til grundvandsdannelsen, eller 

søges udnyttet til rekreative interesser. 

På områderne ved Skinderskovvej skal regnvand håndteres på egen grund. 

På områderne ved Tibbevangen skal regnvand håndteres på egen grund. 

Ved anlægsarbejder skal søges at øge Herlev Kommunes kvaliteter. 

Revisionen ændrer ikke ved den overordnede håndtering af spildevand i Herlev. 

Revisionen omfatter ikke anlæg medtaget på bilag 3 eller 4, og planforslaget påvirker ikke internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

Revisionen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser. Disse vil særskilt blive VVMscreenet 

i forbindelse med detailprojektering. 

8.1 Lovgrundlag 

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 

2007), skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer i medfør af lovgivningen, 

hvis planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser for projekter omfattet af 

bekendtgørelsens bilag 3 eller 4, hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde 

væsentligt, eller planen i øvrigt fastlægger rammer for anlægstilladelser, der kan få væsentlig 

indvirkning på miljøet. 

Ifølge lovens §3, stk. 2 skal planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan 

eller alene medføre mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, kun miljø vurderes, 

hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.


Jf. loven er det ændringerne i planen, der skal vurderes. I dette tilfælde ændringerne i forhold til 

Spildevandsplan 2001-2005 for Herlev Kommune. 

8.1.1 Udbygning af Herlev Kommunes afl øbssystem 

Formål 

Udbygning af det offentlige afl øbssystem til bortledning af spildevand skal sikre, at spildevand 

bortledes på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisici for hverken borgere, driftspersonale 

eller fremmede vedligeholdelsesoperatører. Samtidig sikres den målsatte recipientkvalitet 

og grundvandskvaliteten. 


Oplandene er omfattet af Kommuneplan 2005-2017 for Herlev Kommune som områder med 

ønske om byudvikling. 


Der ligger ikke nogen konkrete projekter med udpegede arealer. Hvert enkelt projekt vil derfor 

særskilt blive VVM-screenet i forbindelse med detailprojektering. 


Området bag Papyro-Tex A/S og ved Herlev Privatskole, har ikke tidligere været bebygget og er 

ikke tilsluttet det offentlige afl øbssystem. 

Herlev Kommunes afl øbssystem er fuldt udnyttet, hvilket betyder, at eventuel yderligere tilledning 

af spildevand vil kræve en udbygning af ledningsnettet. 


Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav til benyttelse 

og beskyttelse af natur og miljø og nødvendige afværgetiltag og eventuel overvågning vil blive 

vurderet i hvert enkelt projekt. 


Projekterne vil i hvert enkelt tilfælde blive projekteret i dialog med berørte borgere, så det sikres, 

at projektet får de tilsigtede kvaliteter om at blive mere attraktivt i lokalmiljøet. 


Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav til benyttelse 

og beskyttelse af natur og miljø og nødvendige afværgetiltag, og eventuel overvågning vil blive 


Alternativer 

Alternativet er, at de pågældende grundejere selv skal sørge for rensning af spildevandet. 

67

68 


8.1.2 Bæredygtighed 

Formål 

Forsinkelse af regnvand skal foregå bæredygtigt, og så vidt muligt forbedre de rekreative interesser 

i kommunen. Formålet er at sikre, at vandets kredsløb udnyttes, og at de nødvendige 

anlægs arbejder i forbindelse dermed udnyttes optimalt til at forbedre Herlev Kommunes værdier. 


Kommuneplanen sikrer muligheden for arealanvendelsen. Formålet med forsinkelse af regnvand 

er at sikre det vedtagne serviceniveau, herunder sikre opnåelse af vedtagne målsætning for 

vandløb samt forbedring af Herlev Kommunes beredskab ved ekstremregn. 

Der skal sikres tilbageholdelse af regnvand i afl øbssystemet, svarende til, at Herlev Kloak A/S kan 

overholde det vedtagne serviceniveau over for kunderne. Dette serviceniveau defi neres jævnfør 

gældende praksis i Danmark for dimensionering af afl øbssystemer. 

Belastning fra udledninger af regnvand skal reduceres jævnfør gældende retningslinier i Regionplanen. 

Disse retningslinier forventes implementeret uden ændringer i Kommuneplan 2009. 


Der ligger ikke nogen konkrete projekter med udpegede arealer. Hvert enkelt projekt vil derfor 

særskilt blive VVM-screenet. 

Herlev Kloak A/S projekter vil blive prioriteret efter, hvor effekten i forhold til forsinkelse er størst 

kombine ret med, hvor der kan opnås frivillige aftaler med grundejeren. 


Afl edningsretten fra private ejendomme vil fortsat være de oprindelige Landvæsenskommissionskendelser, 

der ligger til grund for dimensionering af kommunens afl øbssystem. Ved nybygning og 

større ombygninger på privat ejendom, skal regnvand håndteres lokalt og om muligt anvendes 

med rekreativ formål på ejendommen således, at det forsinkes inden afl edning til det offentlige 


Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand i det offentlige afl øbssystem skal så vidt muligt 

forbedre de rekreative værdier i kommunen. Dette gøres ved feks, at anlægge nye regnvandsbassiner 

som rekreative småsøer eller ved at fraseparere uforurenet regnvand, som særskilt kan 

tilledes recipient for på den måde, at forbedre vandkvaliteten. 

Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system skal det vurderes, på hvilken 

måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn, kan øges. Så vidt muligt skal vand 

ved ekstremhændelser ledes til vejarealer og grønne områder, herunder idrætsanlæg. 


Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav til benyttelse


og beskyttelse af natur og miljø og nødvendige afværgetiltag, og eventuel overvågning vil blive 



Projekterne vil i hvert enkelt tilfælde blive projekteret i dialog med berørte borgere, så det sikres, 

at projekterne får de tilsigtede kvaliteter om at blive mere attraktivt i lokalmiljøet. 


Projekterne skal være i fuld overensstemmelse med kommuneplanens øvrige krav til benyttelse og 

beskyttelse af natur og miljø og nødvendige afværgetiltag og evt. overvågning vil blive vurderet i 

hvert enkelt projekt. 

Alternativer 

Under alle omstændigheder skal der etableres forsinkelse af regnvand. Alternativer er at etablere 

bassinvolumen ved at omlægge ledninger til større volumen eller anlægge underjordiske betonbassiner. 

Disse løsninger bidrager sjældent til rekreative værdier. 


Ved hvert anlægsprojekt foretages individuel VVM-screening. 

8.2 Samlet vurdering 

Resultat af screeningen er, at ændringerne i Revisionen af Spildevandsplanen ikke vurderes at 

have væsentlige indvirkninger på miljøet, og at planen dermed ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. 

8.3 Materiale til rådighed for screeningen 

Kommuneplanstrategi 

Spildevandsplan 2001 for Herlev Kommune. 

69

9. Tids- og økonomiplan 

71

72 


I forbindelse med selskabsgørelse af kloakforsyningen er de fysiske aktiver for Herlev Kloak A/S 

opgjort til 810 mio. kr. 

Udgifterne til drift, fornyelse og nyanlæg af det offentlige kloaksystem fi nansieres af brugerne ved 

et tilslutningsbidrag samt løbende afl edningsbidrag jævnfør kommunes Betalingsvedtægt /14/. 

Budgetter og takster fastsættes af kommunalbestyrelsen. 

I 2008 var der et vandforbrug på 1,5 millioner m 3 , hvoraf 98% blev brugt på ejendomme, der var 

tilsluttet det offentlige afl øbssystem. 

I 2009 har Herlev Kloak A/S haft udgifter for godt 30 millioner. Af nedenstående fi gur ses fordelingen 

af udgifterne for Herlev Kloak A/S. 

Denne udgiftsfordeling forventes ikke at ændre sig i denne plans planperiode. 

Budget i overslagsårene fremgår af nedenstående skema: 

Fornyelse 

Drift 

Nyanlæg 

Rensning


Tids- & Økonomiplan Planperiode Perspektivperiode 

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 SUM 

INDTÆGT 

UDGIFT 

(drift+anlæg+fælleskomm.) 

39.332 44.026 39.071 39.451 31.860 31.860 31.860 31.860 31.860 31.860 391.405 

DRIFT + ANLÆG 29.175 28.925 28.725 28.725 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 271.625 

ANLÆG 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 21.300 233.100 

DRIFT 7.875 7.625 7.425 7.425 0 0 0 0 0 0 38.525 

Administration 2.100 2.100 2.100 2.100 10.500 

Lønninger 4.100 4.100 4.100 4.100 20.500 

Ledninger 2.700 2.700 2.700 2.700 13.500 

pumpestationer 1.200 1.200 1.200 1.200 6.000 

bassiner 300 300 300 300 1.500 

olieudskillere 0 

bygværker 0 

bygninger 750 750 750 750 3.750 

biler/materiel 375 375 375 375 1.875 

planer/undersøgelser 450 200 0 0 0 0 0 0 0 0 1.400 

NYANLÆG 13.500 14.750 11.000 13.000 13.300 13.300 13.300 13.300 13.300 13.300 143.850 

Ledninger 7.600 2.750 3.300 0 12.500 11.000 9.000 5.300 5.300 5.300 67.150 

OPLAND TIL SØMOSE Å 3.100 0 0 0 0 0 7.000 2.650 2.650 2.650 21.850 

OPLAND TIL KAGSÅ 3.000 1.500 3.200 0 10.000 9.000 0 2.650 2.650 2.650 34.650 

OPLAND TIL TIBBERUP Å 1.500 1.250 100 0 2.500 2.000 2.000 0 0 0 10.650 

pumpestationer 0 0 0 1.000 0 0 0 0 0 0 1.000 

bassiner 5.900 12.000 7.700 12.000 800 2.300 4.300 8.000 8.000 8.000 74.200 

OPLAND TIL SØMOSE Å 800 0 0 4.650 800 2.300 2.400 8.000 8.000 8.000 39.150 

OPLAND TIL KAGSÅ 5.100 12.000 7.000 7.350 0 0 1.900 0 0 0 34.350 

olieudskillere 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1.500 

bygværker 0 

FORNYELSE 7.800 6.550 10.300 8.300 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 89.250 

Ledninger 7.000 5.250 9.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 77.250 

pumpestationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1.000 

bassiner 100 0 0 0 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 6.100 

olieudskillere 1.000 1.000 1.000 3.000 

bygværker 0 

bygninger 0 

biler/materiel 700 300 300 300 1.900 

FÆLLESKOMMUNALE ANLÆG 10.157 15.101 10.346 10.726 10.560 10.560 10.560 10.560 10.560 10.560 119.780 

Renseanlæg 10.172 10.116 10.361 10.741 10.575 10.575 10.575 10.575 10.575 10.575 114.945 

Pumpestationer -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -15 -165 

Bassiner 0 5.000 0 0 0 0 0 0 0 0 5.000 

73


Bilag- og skemafortegnelse 

75

76 



/1/ Miljø- og Energiministeriet. Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1757 af 22/12/06. 

/2/ Miljø- og Energiministeriet. LBK nr. 281 af 22/3/07 

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. 

/3/ Miljø- og Energiministeriet (1997). Lov nr. 325 Spildevandsrensning i det åbne land 

- 14. maj 1997. 

/4/ Miljøstyrelsen (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter 

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.5. 

/5/ Miljø- og Energiministeriet (BEK nr. 1448 af 11/12/07) Bekendtgørelse om 

Spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 

/6/ Spildevandskommitéens Funktionspraksis for afl øbssystemer under regn, Skrift 27. 

/7/ HUR – Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. 

/8/ Dansk Standard (1999). Norm for afl øb udenfor bygninger DS/EN 752-1, 

– Dansk Standard -1999. 

/9/ Regulativ for Harrestrup Å, februar 2000. 

/10/ Regulativ for Tibberup Å. 

/11/ Regulativ for Sømose Å. 

/12/ Regulativ for Kagsåen. 

/13/ Herlev Kommunes Spildevandsplan, 2001 

/14/ Betalingsvedtægt 

/15/ Skitse til vandområdeplan for Kalveboderne, Københavns Kommune 2003 

/16/ Vandområdeplan for Køge Bugt og opland. Teknisk redegørelse, Københavns Amt 1997 

/17/ Handlingsplan for kloakrenovering, Herlev Kommune 2001 

/18/ Vandforsyningsplan 1998-2009, Herlev Kommune 1998

Bilag- og skemafortegnelse 

Nr. Bilag 

B1 Ordliste – DANVAS offi cielle ordliste 

B2 Landvæsenskommissionskendelser 

B3 Skrift 27 

Nr. Skemaer 

S1 Oplandsskema status og plan 

S2 Udløbsskema status og plan 

S3 Pumpestationer 

S4 Overløbsbygværker 

S5 Olieudskillere 

S6 Bassiner 

S7 Ejendomme, der kloakeres i plan 

S8 Afl øbsforhold i det åbne land 


77

78 



DANVAs ordliste for afl øbssystemer 

(Redaktion: DANVA’s afl øbskomité) 

Afl øbskoeffi cient 

Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed 

skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afl øbssystemet. Afhængig 

af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder 

(vandvolumener per arealenhed), fås forskellige afl øbskoeffi cienter. 

Afl øbsledning 

Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af 

spildevand og/eller regnvand. 

Afl øbssystem 

Åbent eller lukket ledningssystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand 

til et rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg. 

Afskærende ledning 

Ledning, som på afl øbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget 

Afvandingssystem 

Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland. 

Befæstet areal 

Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable fl ader, og som derved 

bidrager til overfl adeafstrømning. 

Besluttende myndighed 

Organisation med kontroludøvende bemyndigelse. 

Brønd med stejlt tilløb 

Nedgangsbrønd med en tilslutning fra en højere beliggende afl øbsledning ved hjælp af et rør med 

stor hældningsgrad. 

Bundfældningstank 

En beholder i afl øbssystemet, hvor en del af de bundfældelige stoffer i spildevandet synker til 

bunds og derved udskilles til senere afhentning. 

CDS- regn (Chicago Design Storm) 

En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. 

B1 Ordliste – DANVAS offi cielle ordliste

DAS 

Database for Afl øbsSystemer. Database til registrering og udveksling af afl øbsdata. 


Detailafl øbssystem 

Den yderste forgrening af hovedledningssystemet, som er nødvendigt for at skaffe afl øb til de 

enkelte ejendomme. 

Delvist separatsystem 

Afl øbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en 

planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet. 

Driftsopgaver 

Opgaver, der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afl øbssystem. 

F. eks. højtryksspuling, rodskæring m.m. 

Drænvand 

Ved drænvand forstås vand, der ledes til afl øbssystemet igennem dræningsanlæg. 

Dykkerledning 

Del af et afl øbssystem, som er placeret lavere end resten af afl øbssystemet for at tillade rørledningen 

at passere under en forhindring, og som derfor opererer under tryk. 

Fordelingsbygværk 

Bygværk, som internt i systemet leder vandet fra en ledning til to eller fl ere andre ledninger eller til 

et bassin. 

Fornyelse 

Alle tiltag, der anvendes for at genoprette eller forbedre eksisterende afl øbssystemers funktion. 

Forsinkelsesbassin 

Bassin til midlertidig opbevaring af spildevand. 

Forsyningsledninger 

Ledninger, som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel-TV og vand. 

Fotomanualen 

En opslagsbog med fotos, som defi nerer standarden for, hvordan observationer i forbindelse med 

TV-inspektioner af afl øbsledninger skal afrapporteres. 

Fysisk index 

Et tal mellem 0 og 10 ( se i Fotomanualen), som angiver en ledningsstræknings fysiske tilstand. 

Fællesgrav 

Rørgrav, der indeholder mere end én ledning. 


79

80 


Fælles privat spildevandsanlæg 

Spildevandsanlæg som betjener 2 eller fl ere ejendomme, og som ejes, drives og vedligeholdes af 

ejerne af de pågældende ejendomme. 

Fællessystem 

Afl øbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning(er). 

Gravitationssystem 

Afl øbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til 

normalt at fungere i delvist fyldt tilstand. 

Grundvand 

Vand, som befi nder sig i lag under jordoverfl aden (under grundvandsspejlet). Grundvand, der 

strømmer ind i et afl øbssystem, kaldes indsivningsvand eller infi ltrationsvand. 

Hovedledning 

Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde m.m sluttes på. 

Husspildevand 

Spildevand udledt fra husholdninger, herunder afl øb fra vandklosetter. 

Hydraulisk index 

Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved 

MOUSE beregninger. 

Indsivning 

Indtrængning af grundvand i et afl øbssystem. 

Industrispildevand 

Spildevand, som helt eller delvist stammer fra produktion i en industri- eller erhvervsvirksomhed. 

Inspektionsbrønd 

Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afl øbsledning, hvorved der sikres tilgang fra 

overfl ade niveau uden dog at tillade personadgang. 

Kloakforsyning 

Kommunal virksomhed, som har ansvaret for afl øbsforholdene i kommunen. 

Kontrolpunkt 

Del af en afl øbsstrækning, hvor de hydrauliske forhold er kendte, og hvor enhver ændring af disse 

forhold infl uerer på vandspejlet opstrøms og/eller nedstrøms. 

Ledningsfald 

Forholdet mellem en rørlængdes lodrette og vandrette projektion. Angives i ‰ eller %. 



MOUSE 

MOdel for Urban SEwers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af vandføring 

i afl øbssystemer. 

Nedgangsbrønd 

Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afl øbsledning for at tillade adgang for personer. 

Nedgangsbrønd med nedføringsrør (dykker) 

Nedgangsbrønd med en tilslutning i form af et lodret (vertikalt) rør fra en højere beliggende 

afl øbs ledning, som ender ved eller lige oven over brøndbunden. 

Nedsivningsanlæg 

Et spildevandsanlæg, som har jorden (grundvandet) som recipient. 

Nødoverløb 

Udløb, som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved 

at undgå oversvømmelser. 

Olieudskiller/sandfang 

Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regnvand/spildevand 

ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfl aden i et oliefang, og 

hvor sand og grus bundfælles. 

Opland 

Afvandingsområde med afl øb til et afl øbssystem eller vandløb. 

Opstuvning 

Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationsafl øbssystem, 

men som ikke strømmer ud på jordoverfl aden og skaber oversvømmelse. 

Opstuvningsniveau 

Det beregnede eller aktuelle afl øbsvandspejl i et afl øbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt. 

Overfl adeoversvømmelse 

Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand undslipper fra eller ikke kan trænge ned i et afl øbssystem, 

og som enten bliver liggende på jordoverfl aden eller trænger ind i bygninger fra jordoverfladen 

(se også oversvømmelse). 

Overfl adevand 

Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfl aden mod en afl øbsledning eller recipient. 

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) 

Bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller i et rensningsanlæg, som afl aster systemet for 

overskydende tilløb af vand. 


81

82 


Oversvømmelse 

Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at trænge ind i et 

afl øbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfl aden eller trænger ind i bygninger (se også 

overfl adeoversvømmelse). 

PE (personækvivalent) 

Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefi nitioner. Personækvivalenter 

kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, 

næringsstofi ndhold m.fl . Antallet af personækvivalenter er desuden uafhængig af det aktuelle 

personbidrag, men måles som den mængde, der tilstrømmer renseanlægget. 

Recipient 

Ethvert vandområde som eksempelvis havet, en fl od, et vandløb eller en sø ligesom et vandførende 

lag, til hvilket afl øbssystemer udledes. 

Reduceret areal 

Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning. Beregnes ved at summere produkterne 

af deloplandenes afl øbskoeffi cienter og arealer. 

Regnvand (overfl adevand) 

Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afl edt til et afl øbssystem direkte fra jordoverfl 

aden eller fra ydre bygningsoverfl ader. 

Regnvandsbetingede udløb 

Udløb fra afl øbssystemet som følge af nedbør. 

Renovering 

Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring med en ny ledning (strømpeforing, stram foring, 

kort- og langrørsforing). 

Rensebrønd 

En brønd med en mindre diameter end 1 meter, som uden at give personadgang giver mulighed 

for at rense en ledningsstrækning. 

Ristebygværk 

Bygværk, som ved hjælp af riste tilbageholder større bestanddele i spildevandet. 

SAMBA 

Simpel Afl øbsModel til Beregning af Afl astningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende 

modul til beregning af afl astningsmængder fra overløbsbygværker. 

Sanering 

Se fornyelse 



Selvrensning 

Afl øbsstrømmens evne til i et afl øbssystem at løsrive og transportere faste partikler, der ellers ville 

afl ejres permanent i røret. 

Separatsystem 

Afl øbssystem, der normalt består af to rørledninger, hvoraf det ene transporterer spildevand og 

det andet regnvand. 

Septisk spildevand 

Anaerobt spildevand indeholdende sulfi der. 

SIMBAS 

SIMpel dataBASe. Et databaseværktøj til administration af spildevandsforhold i spredt bebyggelse. 

Skumbrædt 

Anordning som i et overløbsbygværk skal skumme fl ydestoffer af overløbsvandet. 

Spildevand 

Alt vand, der afl edes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. 

Stikledning 

Den ledning, der går fra den private del af en ejendoms afl øbssystem og ud til hovedkloakken. 

Særbidrag 

Bidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafl edningsbidrag. Bidraget betales for særligt 

forurenet spildevand, og fastsættelsen af det skal fremgå af betalingsvedtægten. 

Tilslutningsbidrag 

Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse 

fremgår af betalingsvedtægten. 

Tilstandsregistrering 

En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige 

undersøgelser. 

Tilstandsvurdering 

En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion. 

Totalomkostninger 

Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, 

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis. 

Trykledning 

Rør, hvor afl øbsvand transporteres ved hjælp af pumpning. 


83

84 


Tørvejrsafstrømning 

Vandføringen i et afl øbssystem under specifi cerede tørvejrsforhold. 

Udløb 

Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afl øbsvand er udledt til et rensningsanlæg eller en 

recipient. 

Udsivning 

Udsivning fra et afl øbssystem til den omgivende jord. 

Uvedkommende vand 

Uønsket vand i et afl øbssystem. 

Vandafl edningsbidrag 

Bidrag til kloakforsyning for at lede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og 

beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget. 

Vandførende lag 

Vandførende lag i de øverste jordlag. Det være sig lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom 

sand og grus. 

Vandføringssimulering 

Modellering af vandføring i afl øbssystemer 

Vedligeholdelse 

Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afl øbssystemer. 



D III b 

D II 

D I b 

D III a 

D I a 

C 

Egebjerg 

D I c 

F 

B 

E 

D 

D1 

Oversigt over oplande til 

landvæsenskommissionskendelser 

E I 

A II 

N0 

Q 

N3 

D2 C1 

C2 

B 

A I 

N2 

N1 

R 

O 

A 

A1 

L 

K 

F 

s 

P 

A3+4 

M 

H 

K IV B 

J1 

B 

J2 

F3 

E1 

C D 

E2 

A 

E1 

G1+2 

A2 


K IV A 

S II 

K IV B 

S I 

K IV A 

K III 

K II 

K I 


85

86 


Hovedkendelser alle oplande 

Oplandsnavn Hovedkendelser 

Kagsåens opland Kendelse angående kloakering af Kagsåens opland i Herlev, Gladsaxe og Københavns 

kommuner med dertilhørende anlæg af rensningsanlæg for spildevand 

og regulering af kagsåen, afsagt 10. juli 1936 

Endelig kendelse angående regulering af harrestrup Å på strækningen Spangen 

- Ringvej B4 og afskærende ledning fra Spangen til Herlev renseanlæg afsagt 9. 

maj 1973 

Stationsgårdens Villaby Kendelse angående kloakering af Stationsgårdens Villaby m.v. i Herlev Kommune 

afsagt d. 12. januar 1945 

Endelig kendelse angående regulering af Harrestrup Å på strækningen Spangen 

- Ringvej B4 og afskærende ledning fra Spangen til Herlev renseanlæg afsagt 9. 

maj 1973 

Herlev Vest Kendelse angående kloakering af Herlev Vest i Herlev kommune, herunder medtaget 

arealer i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt d. 15. juni 1951 

Hovedspildevandsledning 

Herlev - Rødovre 

Kendelse angående hovedspildevandsledning for de separatkloakerede områder 

i harrestrupåens opland afsagt 26. januar 1972 

Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i Ballerup-Måløv og Herlev kommuner. 

Endelig kendelse afsagt d. 17. februar 1972 

Hovedspildevandsledning Herlev - Rødovre for arealer i Herlev Kommune. Endelig 

kendelse afsagt d. 16. august 1972 

Midtbyen Afvanding af kloakoplandet Midtbyen i Herlev Kommune. Kendelse afsagt d. 9. 

juli 1959 

Kendelse angående hovedspildevandsledning for de separatkloakerede områder 

i Harrestrupåens opland afsagt 26. januar 1972. 

Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i Ballerup-Måløv og Herlev kommuner. 

Endelig kendelse afsagt d. 17. februar 1972 

Værebro å´s opland Kloakering af arealer omkring Gammelgårdsvej samt supplerende kloakanlæg i 

“Bakkedragets Villaby”. Kendelse afsagt 31. augaut 1965 

Kloakering af arealer omkring Sortemosevej. Endelig kendelse afsagt 25. marts 

1969 

Kloakering af områder omkring Skinderskovvej. Foreløbig kendelse afsagt d. 15. 

december 1970 

Hovedspildevandsledning fra Gammelgårdsvej til Åfaldet. Kendelse afsagt d. 23. 

maj 1973 

Kloakering af arealer omkring Hækmosen. Endelig kendelse afsagt d. 27. maj 

1974 

Egebjerg Syd Kloakering af arealer omkring Hækmosen. Endelig kendelse afsagt d. 27. maj 

1974 

S1 Oplandsskema status og plan

Stationsgården villaby 


Dato Type Omfatter Bemærkninger 

Hele oplandet 

1945.01.12 Kendelse Kloakering af Stationsgården Villaby 

1947.01.12 Tillægskendelse Kloakering af Stationsgården Villaby Regnskab iht. kendelse 

af 12.1.1947 

Opland IIa og IIc 

1950.11.17 Kendelse Kloakering af den sydlige del af Hjortespringvej 

1952.02.08 Tillægskendelse Kloakering af den sydlige del af Hjortespringvej Regnskab iht. kendelse 

af 17.11.1950 

1953.04.16 

Opland IIb 

Kendelse Omlægning af en del af kloakledningen i den sydlige del 

af Tornerosevej 

1953.02.06 Kendelse Lægning af supplerende kloakledning i Herlev Torv 

1954.07.01 Tillægskendelse Lægning af supplerende kloakledning i Herlev Torv Regnskab iht. kendelse 

af 6.2.1953 

Herlev Bycenter 

1964.03.13 Foreløbig kendelse Supplerende kloak for Herlev Bycenter mv. 

1972.10.25 Kendelse og 

regnskab 

Supplerende kloak for Herlev Bycenter mv. 

1971.06.08 Foreløbig kendelse Omlægning af kloakledninger i Herlev Bycenter mv. 

1972.09.27 Kendelse Omlægning af kloakledninger i Herlev Bycenter mv. 

Dimensioneringsgrundlag 

Regnintensitet 

i = 125 l/s/ha i 10 min. 

Afl øbskoeffi cienter 

Parcelarealer 1/5 0,2 

Parcelarealer 1/6 0,17 IIb 

Parcelarealer 1/3 0,33 

Etagebebyggelse 1/5 0,3 IIb 

Etagebebyggelse 1/6 0,25 IIb 

Parcel+vejarealer 1/6 0,25 

Parcel+vejareal 1/5 0,28 

Vejarealer 0,85 Alle oplande 


87


Værebro å´s opland 


Udførelse af afskærende ledning langs Tibberup Å 

1953.12.05 Kendelse Udførelse af afskærende ledning langs Tibberup Å mv. i 

Værløse, Herlev og Ballerup-Måløv kommuner 

Møllegården og Gammelgården (del af opland A II) 

1950.07.04 Kendelse Kloakering af arealer af “Møllegården” og 

“ Gammelgården” 

1957.01.15 Tillægskendelse Ledningsanlæg og det midlertidige renseanlæg for Regnskab iht. 

afvanding 100 parceller af arealer af “Møllegården” og 

“Gammelgården” 

kendelse 4.7.1950 

Bakkedragets Villaby (opland A I) 

1962.12.10 Udskrift Afvanding af Bakkedragets Villaby 

1963.07.16 Foreløbig 

kendelse 

Supplerende kloakanlæg i “Bakkedragets Villaby” 

1964.06.01 Tillægskendelse Supplerende kloakanlæg i “Bakkedragets Villaby” Til foreløbig kendelse 

af 16.7.1963 

1965.08.31 Kendelse Kloakering af arealer omkring Gammelgårdsvej samt 

Supplerende kloakanlæg i “Bakkedragets Villaby” 

1970.12.08 Tillægskendelse I Kloakering af arealer omkring Gammelgårdsvej samt Regnskab iht. kend- 

Supplerende kloakanlæg i “Bakkedragets Villaby” else 31.8.1965 

1972.02.16 Tillægskendelse II Supplerende kloakanlæg i “Bakkedragets Villaby” Regnskab iht. kendelse 

31.8.1965 

Sortemosevej (opland D) 


kendelse 

Kloakering af arealer omkring Sortemosevej 

1969.03.25 Kendelse Kloakering af arealer omkring Sortemosevej Afl øbskoeffi cienter 

1972.02.25 Tillægskendelse Kloakering af arealer omkring Sortemosevej Regnskab iht. kendelse 

25.3.1969 

Hovedspildevandsledning fra Gammelgårdsvej til Åfaldet 

1973.05.23 Kendelse Hovedspildevandsledning fra Gammelgårdsvej til Åfaldet 

1975.03.17 Tillægskendelse Hovedspildevandsledning fra Gammelgårdsvej til Åfaldet Regnskab iht. kendelse 

23.5.1973 

Hækmosen (opland C , DI) 

1971.12.08 Foreløbig Kloakering af arealer omkring Hækmosen (under- 

kendelse 

oplandene C og DI,c m.v.) 

1974.05.27 Kendelse Kloakering af arealer omkring Hækmosen (underoplandene 

C og DI,c m.v.) 

Egebjerg Nord 

1964.10.21 Foreløbig Detailkloakering af Egebjerg Nord i Ballerup-Måløv Kom- 

kendelse 

mune 

Områder omkring Skinderskovvej (opland B) 


kendelse 

Kloakering af områder omkring Skinderskovvej 

Hareskov Renseanlæg 

1956.10.10 Tillægskendelse Biologisk renseanlæg for Hareskovby i Værløse Kom- Regnskab iht. 

mune samt arealer i Herlev og Ballerup-Måløv kommuner 

kend else 5.12.1953 

88 S1 Oplandsskema status og plan

1963.07.12 Kendelse Ledning for renset spildevand fra Hareskov rense anlæg 

til et punkt syd for Søndersø i Værløse Kommune 

1968.11.13 Tillægskendelse Ledning for renset spildevand fra Hareskov rense anlæg 

til et punkt syd for Søndersø i Værløse Kommune 

Måløv Renseanlæg (Nedlæggelse af Hareskov Renseanlæg) 


kendelse 

Hovedledningsanlæg for afl edning af urenset spildevand 

fra Værløse Kommune samt områder i Ballerup-Måløv 

og Herlev kommuner til Måløv renseanlæg 

1970.09.09 Kendelse Hovedledningsanlæg for afl edning af urenset spildevand 



1971.09.09 Tillægskendelse Hovedledningsanlæg for afl edning af urenset spildevand 



1976.09.16 Tillægskendelse II Hovedledningsanlæg for afl edning af urenset spildevand 



Hovedspildevandsledninger og renseanlæg 

1964.04.16 Foreløbig kendelse 

Hovedspildevandsledninger og renseanlæg for de 

nordlige dele af Ballerup-Måløv Kommune samt dele af 

Herlev, Værløse og Ledøje-Smørum kommuner 

1965.02.16 Tillægskendelse Hovedspildevandsledninger og renseanlæg for de 



1967.04.24 Kendelse Hovedspildevandsledninger og renseanlæg for de 



1972.09.14 Tillægskendelse Hovedspildevandsledninger og renseanlæg for de 




Regnskab iht. kendelse 

12.7.1963 

Foreløbigt regnskab 

iht. kendelse 

9.9.1970 

Regnskab for det 

iht. tillægskendelse 

af 21.10.1971 

udførte ledningsanlæg 

Til kendelse 

16.4.1964 

Regnskab iht. kendelse 

24.4.1967 



Separatsystem 


i = 100 l/s/ha 

Parcelarealer 0,25 Hele opland D 

Parcelarealer 0,3 Område A i opland B 

Vejarealer 0,8 Hele opland D, B 

Arealer til offentlige formål 0,6 område C i opland B 

Arealer for uafklarede formål 0,55 område H1 i opland B 

Rækkehuse og gårdhuse 0,5 DIc, C 

Erhverv 0,8 DIc, C 

Parcelarealer 0,27 DII 


89


Herlev vest - ledning Herlev/Rødovre 


Hele oplandet 

1951.06.15 Kendelse Kloakering af Herlev Vest herunder medtaget arealer i Projektplan 1037- 

Ballerup-Måløv Kommune 

44 

1955.03.22 Tillægskendelse Kloakering af Herlev Vest herunder medtaget arealer i 


Foreløbigt regnskab 

1959.08.27 Tillægskendelse I Kloakering af Herlev Vest herunder medtaget arealer i Endeligt regn- 


skab iht. kendelse 

15.6.1951 

Sømoseåens opland (Gælder også for MIDTBYEN) 

1969.08.18 Foreløbig kendelse Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i Administreres i 

Ballerup-Måløv og Herlev kommuner 

Ballerup Kommune 

1972.02.17 Kendelse Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i 


1973.11.28 Tillægskendelse I Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i Til kendelse 


17.2.1972 

1974.09.04 Tillægskendelse II Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i Angående regn- 


skab for 1. og 2. 

etape af det iht 

kendelse 17.2.1972 

1982.08.17 Tillægskendelse III Regulering af Sømose Å i Ballerup og Herlev kommuner Regnvandsbassin 

ved Hanevad. 

Administreres af 

Ballerup Kommune 

Hovedledning fra Herlev til Spildevandscenter Avedøre (Gælder også for MIDTBYEN) 

1972.01.26 Kendelse Hovedspildevandsledning for de separatkloakerede områder 

i Harrestrupåens opland 

Borgerdigets sydligste del (C1, C2, D2) 

1956.05.03 Kendelse Kloakering af den sydligste del af Borgerdiget mv. 

1958.07.31 Tillægskendelse Kloakering af den sydligste del af Borgerdiget mv. Regnskab iht. kendelse 

3.5.1956 

Spildevandsledning i Ålbrovej (C1) 

1959.08.27 Kendelse Spildevandsledning i Ålbrovej Kun spildevandsledning 

1961.02.17 Tillægskendelse Spildevandsledning i Ålbrovej Regnskab iht. kendelse 

27.8.1959 

Hovedspildevandsledning samt underopland D1 

1957.10.24 Foreløbig kendelse Videreførelse af hovedspildevandsledningen i Herlev Vest 

samt detailkloakering af underopland D1 

1959.11.24 Kendelse Videreførelse af hovedspildevandsledningen i Herlev Vest 

samt detailkloakering af underopland D1 

Underopland D 

1965.06.25 Foreløbig kendelse Detailkloakering af underopland D 

1966.01.17 Kendelse Detailkloakering af underopland D 

1972.03.22 Tillægskendelse Detailkloakering af underopland D Regnskab iht. kendelse 

17.1.1966 

Hovedspildevandsledning samt underopland E 

1960.06.30 Foreløbig kendelse Videreførelse af hovedspildevandsledningen i Herlev Vest 

samt detailkloakering af underopland E 



1965.05.07 Kendelse Videreførelse af hovedspildevandsledningen i Herlev Vest 

samt detailkloakering af underopland E 

1967.01.17 Tillægskendelse Videreførelse af hovedspildevandsledningen i Herlev Vest 

samt detailkloakering af underopland E+E1 

Underopland D2 

1967.11.21 Kendelse Detailkloakering af underopland D2 

1972.02.16 Tillægskendelse Detailkloakering af underopland D2 Regnskab iht. kendelse 

21.11.1967 

Lille Birkholm og Nygård (beliggende i Herlev Vest(G), Midtbyen(S), Kagsåens opland(IVA+IVB)) 

1972.12.06 Foreløbig kendelse Kloakering af arealer af lille Birkholm og Nygård 

1974.03.13 Kendelse Kloakering af arealer af lille Birkholm og Nygård 

1977.01.11 Tillægskendelse Kloakering af arealer af lille Birkholm og Nygård Regnskab iht. kendelse 

13.3.1974 

1977.01.11 Kendelse Kloakering af arealer af lille Birkholm og Nygård Ekspropriationserstatning 

Opland for hovedspildevandsledning Herlev - Rødovre 

1966.12.14 Foreløbig kendelse Hovedspildevandsledning Herlev Rødovre for arealer i 


1972.08.16 Endelig kendelse Hovedspildevandsledning Herlev Rødovre for arealer i 


1974.05.27 Tillægskendelse Hovedspildevandsledning Herlev Rødovre for arealer i 


1974.11.13 

Andet 

Kendelse Fordeling af udgifter til hovedspildevandsledning Herlev- 

Rødovre på hovedoplandene “Herlev Vest” og “Midtbyen” 

i Ballerup og Herlev Kommune 

1974.11.13 Kendelse Fordeling af udgifter til hovedspildevandsledning på oplandene 

E+E1 (Højergården) og G (del af lille Birkholm) 



separatsystem i = 100 l/s/ha 

Qmax, industri 


1,1 l/s/ha 

Boligarealer 0,17 

Industri 0,35 

Vejarealer 0,85 


91


Midtbyens opland 


Hele oplandet 

1953.04.16 Foreløbig kendelse Afvanding af kloakoplandet Midtbyen Plantegning nr. 

1338-44 

1959.07.09 Kendelse Afvanding af kloakoplandet Midtbyen 

1962.03.15 Tillægskendelse Afvanding af kloakoplandet Midtbyen Regnskab iht. Kendelse 

af 9.7.1959 

Hovedledning fra Herlev til Spildevandscenter Avedøre (Gælder også for HERLEV VEST) 

1972.01.26 Kendelse Hovedspildevandsledning for de separatkloakerede om- Kendelserne foreråder 

i Harrestrupåens opland 

fi ndes i mappen for 

Herlev Vest 

Sømoseåens opland (Gælder også for HERLEV VEST) 

1972.02.17 Kendelse Hovedregnvandsanlæg for Sømoseåens opland i Kendelserne fore- 


fi ndes i mappen for 

Herlev Vest 

Borgerdigets midtstrækning (N0,N1,N2,N3) 

1957.04.16 Kendelse Kloakering af Borgerdigets midtstrækning mv. 

1959.11.24 Tillægskendelse I Kloakering af Borgerdigets midtstrækning mv. Regler og bidragstakster 

iht. kendelse 

af 16.4.1957 

1962.10.05 Tillægskendelse II Kloakering af Borgerdigets midtstrækning mv. Regnskab 

Sydøstlige del af matr.nr. 15a m.fl .(L = L1 + L2) 

1957.10.24 Kendelse Sydøstlige del af matr.nr. 15a m.fl . 

1959.04.16 Tillægskendelse Sydøstlige del af matr.nr. 15a m.fl . Regnskab iht. kendelse 

af 24.10.1957 

Underopland N0 

1962.11.02 Kendelse Detailkloakering af del af underopland N0 

1968.05.27 Tillægskendelse Detailkloakering af del af underopland N0 Regnskab iht. kendelse 

af 2.11.1962 

Underopland N02 

1968.05.27 Kendelse Detailkloakering af matr.nr. 15m, 15n m.v. 

1971.12.08 Tillægskendelse Detailkloakering af matr.nr. 15m, 15n m.v. Regnskab iht. kendelse 

27.5.1968 

Underoplandene O, Q, R, S 

1961.04.20 Foreløbig kendelse Hovedledninger for underoplandene samt detailkloakering 

af Q 

1961.12.08 Kendelse Hovedledninger for underoplandene samt detailkloakering 

af Q 

1965.05.26 Tillægskendelse Hovedledninger for underoplandene samt detailkloaker- Regnskab iht. kending 

af Q 

else 8.12.1961 

Underopland P 

1961.06.22 Kendelse Detailkloakering af underopland P 

1966.02.07 Tillægskendelse Detailkloakering af underopland P Regnskab iht. kendelse 

22.6.1961 

Underopland R 

1962.02.20 Foreløbig kendelse Detailkloakering af underopland R 

1962.12.14 Kendelse Detailkloakering af underopland R 



1965.10.05 Tillægskendelse Detailkloakering af underopland R Regnskab iht. kendelse 

14.12.1962 

Underopland F 

1965.11.02 Kendelse Afl øbssystemet for matr.nr. 18dd, 18de, 18dx, 18dy, 18dv Område ved 

Sønderlundsvej 



Fælles systemer i = 170 l/s/ha 

Separat systemer 


i = 100 l/s/ha 

Parcelareal (etagebyg.) 1/5 0,3 D, E, G2,J2 

Parcelareal (etagebyg.) 1/6 0,25 E, G1, H, J1 

Parcelarealer (Industri) 1/5 0,3 F 

Parcelareal (Parcelhus) 1/6 0,17 A, E, K, L, M, N, P, Q, R, S 

Parcel+vej (parcelhus) 1/6 0,25 B 

Vejarealer 0,85 Alle oplande 

Grønne områder 0 Alle oplande 

Skoleareal 0,5 N2, O 

Skoleareal 0,85 C 

Sportsplads i opland 0 0,05 O 

Herlevhal 1 Q 


93

94 


Kagsåens opland 


Hele oplandet 

1936.07.10 Kendelse Kloakering af Kagsåens opland i fl ere kommuner 

1941.01.15 Kendelse Kloakering af Kagsåens opland i fl ere kommuner Ændring af regnskabskendelse 

1959.04.16 Kendelse Udgifter for Herlev for tilslutning til hovedkloakan- Jf. tidligere 

læggene for Damhusåens opland 

kendelser afsagt 

16.6.1955 og 

21.3.1957 og 

24.10.1957 

Regulering af Harrestrup Å 

73.05.09 Endelig kendelse Regulering af Harrestrup å på strækningen Spangen- 

Ringvej B4 og afskærende ledning fra Spangen til Herlev 

Renseanlæg 

Forlængelse af den afskærende ledning langs Kagsåen fra Ederlandsvej til Klausdalbrovej 

1948.10.22 Kendelse Forlængelse af den afskærende ledning langs Kagsåen 

1949.07.14 

Opland I 

Tillægskendelse Forlængelse af den afskærende ledning langs Kagsåen 

1943.09.24 Kendelse Kloakering af Menuetvej m.fl . 

1947.06.17 

Opland III 

Tillægskendelse Kloakering af Menuetvej m.fl . Regnskab i henhold 

til kendelse afsagt 

24.9.1943 

1960.10.27 Udskrift Detailkloakering af Havmandsvej 

Opland IV A (øst for Ring3) 

1950.11.17 Kendelse Aafvanding af “Præstebro” 

1951.06.15 Tillægskendelse Afvanding af “Præstebro” 

1962.12.19 Udskrift Kloakering af Tornerosevejs forlængelse 

Opland IV A (vest for Ring3) 

1949.06.13 Kendelse Kloakering af område nordvest for Ringvej B3 

1950.11.17 

Opland IV B 

Tillægskendelse Kloakering af område nordvest for Ringvej B3 

1955.03.22 Kendelse Kloakanlæg i oplandet 

1958.11.04 Tillægskendelse Kloakanlæg i opland Regnskab for den 

i henhold til kendelse 

af 22.3.1955 

udførte kloakering 

1956.07.19 Kendelse Detailkloakering af område Regnskab for den 


af 6.2.1953 

1958.11.04 Tillægskendelse Detailkloakering af område Jf. kendelse af 

17.11.1950. Regnskab 

for den i henhold 

til kendelse af 

19.7.1956 udførte 

kloakering 

1953.02.06 Kendelse Kloakering af arealer ved Topasvej 



1954.07.01 Tillægskendelse Kloakering af arealer ved Topasvej Samt ændringer af 

fastsatte oplandsgrænser 

22.3.1955 

1954.02.02 Kendelse Kloakering af den nordligste del af Turkisvej Regnskab for den 


af 2.2.1954 og 

2.11.1955 

1955.11.02 Tillægskendelse I Kloakering af den nordligste del af Turkisvej 

1957.04.16 Tillægskendelse II Kloakering af den nordligeste del af Turkisvej mv. 

1968.03.27 Kendelse Regnvandsbassin for Københavns Amts Sygehus 

Opland IV (A+B) 

1961.03.23 Kendelse Detailkloakering af underoplande Jf. 13.6.1949 

1965.10.05 Tillægskendelse Detailkloakering af underoplande Jf. 22.10.1948. 

Regnskab for den 


af 23.3.1961 

udførte kloakering 



Fælles systemer 


i = 130 l/s/ha 

Parcelarealer 0,17 

Vejarealer 0,85 

Grønne områder 0 

Skoleareal 0,236 

Kirkegård 0,1 


95

96 


Diverse 


Hele oplandet 

1970.12.15 Kendelse Oprettelse af kloakfond i Herlev Kommune 

1971.06.08 Tillægskendelse Fastsættelse af bidrag for statshospitalet og amtssygehuset 

iht. Kendelse 15.12.1970 oprettede kloakfond i 


1972.02.16 Tillægskendelse II Opdeling af fondsbeløb iht. Den oprettede kloakfond 

1965.08.31 Kendelse Offentlig vejes andel i udgifterne til drift af kloakanlæg i 


1937.01.20 Kendelse Rørlægning af skelgrøften mellem matr.nr. 19a m.fl . 17 

Oplande til Lynettefællesskabet 

Dato Type omfatter bemærkninger 

Renseanlæg Lynetten 

1980.12.16 Kendelse Renseanlæg ved Lynetten med tilhørende ledningsanlæg 

1982.10.14 Tillægskendelse Mellemkommunalfordeling af de årlige udgifter til drift 

og vedligeholdelse af det ved 16. december 1980 godkendte 

renseanlæg ved Lynetten 

Hovedkloakanlæg for Damhusåens opland 

1953.03.11 Foreløbig kendelse Tilslutning til hovedkloakanlæg for Damhusåens opland Pst. Symfonivej 

1955.06.16 Kendelse Tilslutning til hovedkloakanlæg for Damhusåens opland 

1957.03.21 Tillægskendelse Tilslutning til hovedkloakanlæg for Damhusåens opland Jf. 16.6.1955 

1957.10.24 Tillægskendelse Fordeling af udgifter til fællesanlæg Jf. 16.6.1955 

1959.12.16 Tillægskendelse III Herlev, Gladsaxe, Rødovre og Ballerup-Måløv herunder Fastsættelse af bi- 

Glostrup tilslutning til hovedanlæggene for Damhusåens drag for benyttelse 

opland 

af eksisterende 

anlæg 

Hovedkloakanlæg for Damhusåens og Harrestrup Ås oplande 

1958.06.23 Regnskabs- Fordeling af udgifterne til 1. og 2. anlæg af hovedkkendelseloakanlæg 

for Damhusåens og Harrestrupås oplande 

1961.03.15 Regnskabs- Fordeling af udgifter til den i 1957-59 foretagne udkendelsevidelse 

af Damhusåens renseanlæg 

1967.06.06 Kendelse Supplering af afskærende hovedkloak langs Harrestrup 

Å og Damhusåen på strækningen fra Spangen til Vestbanen 

1968.11.21 Foreløbig Afskærende hovedledning fra Spangen til Symfonivej og 

kendelse 

regulering af Harrestrup Å fra Spangen til Kagsåen 

1968.11.26 Kendelse og regn- Vedr. den i 1963-66 foretagne udvidelse af Damhusåens 

skabskendelse Renseanlæg 

1971.08.25 Foreløbig Afskærende hovedledning fra Spangen til Symfonivej 

kendelse II og regulering af Harrestrup Å fra Spangen til Ballerup 

Boulevard 

1974.05.03 Kendelse Ophør af nuværende tilslutning til hovedkloakanlæggene 

for Damhusåens opland af visse deloplande i 

Ballerup, Herlev, Rødovre, Brøndby og Glostrup 


1982.10.14 Kendelse Revision af regnskabskendelser vedr. fordeling mellem 

kommunerne af anlægsudgifterne til hovedspildevandsanlæg 

for Harrestrupåens og Damhusåens oplande 

Regulering af Harrestrup Å 

1961.03.15 Regnskabskendelse 

Fordeling af udgifterne til beton-og fl isearbejde i 

Damhusåen 

1962.12.19 Kendelse Regulering af Harrestrupå på strækningen fra Spangen 

til Vanløse Byvej 

1967.02.10 Tillægskendelse Regulering af Harrestrup Å på strækningen fra Spangen 


1969.03.18 Tillægskendelse Regulering af Harrestrup Å på strækningen fra Spangen 


1973.03.07 Foreløbig kendelse 

III 

3. etape af Harrestrup Å´s regulering på strækningen 

Ballerup Boulevard - Ringvej B4 

1975.11.26 Tillægskendelse 3. etape af Harrestrup Å´s regulering på strækningen 

Ballerup Boulevard - Ringvej B4 


Samt revision af 

fordelingen af de 

indtil 31. marts 

1953 afholdte 

udgifter mv. 

Til kendelse af 

19.12.1962 og 

10.2.1967 og 

15.3.1961 

Regnskabskendelse 

til foreløbig kendelse 

III 

1976.06.25 Kendelse Angående regulering af Harrestrup Å etape IIIB 

1979.03.01 Kendelse Oppumpning af vand til Fæstningskanalen m.v. Iht. til tidligere kendelser 

vedr. regulering 

af Harrestrup 

Å fra Spangen til 

Ringvej B4 

1982.10.14 Kendelse Mellemkommunalfordeling af anlægsudgifterne til regulering 

af Harrestrup Å på strækningen fra Vanløse Byvej 

til Roskildevej 

Kagsåens opland i Gladsaxe kommune 

1970.01.14 Kendelse Kagsåens opland i Gladsaxe Kommune Opkrævning af 

bidrag til videreførende 

kloakanlæg 

i Kbh., Rødovre og 

Herlev 


97

98 


B3 Skrift 27 

Siden kloakkerne oprindeligt blev dimensioneret, er der mange steder sket en meget større befæstelse 

end forudsat ved dimensioneringen. Dette medfører, at mange kloaksystemer ikke har tilstrækkelig 

kapacitet til at afl ede de store regnvandsmængder. 

Der er siden vedtagelse af Spildevandsplan 2001, udkommet et Skrift 27 fra Spildevandskomiteen 

(under Ingeniørforeningen i Danmark) om “Funktionspraksis for afl øbssystemer under regn”, oktober 

2005. Dette er en opfølgning på en ny Europæisk standard (CEN standard DS/EN752, Dansk Standard, 

1999). 

Endvidere er der udkommet Skrift 28 om “Regional variation af ekstremregn i Danmark”, 2008 og 

Skrift 29 om “Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer”, 2008. 

Hidtidige regler i den gældende spildevandsplan 2001 

Efter de gældende regler er statussituationen i kloakforsyningen, at de fl este eksisterende kloakker er 

dimensioneret i overensstemmelse med en række landvæsenskommissionskendelser. Ved Miljølovens 

ikrafttræden i 1974 blev landvæsenskommissionerne afskaffet, hvorefter regler for dimensionering af 

kloakker blev fastsat i spildevandsplanerne. 

Generelt er fælleskloakker dimensioneret med overbelastning ca. 1 gang hvert 2. år og regnvandsledninger 

overbelastes ca. 1 gang årligt. Overbelastning er ikke klart defi neret, men visse steder kunne 

dette betyde opstuvning til terræn. Mange andre steder i landet benyttedes ofte, at overbelastning var 

lig med fuldtløbende rør. 

Overløb fra fællessystemer til recipienter sker typisk, når hovedledningerne fører en vandmængde på 3 

til 5 gange tørvejrsspildevandsmængden. Dette reguleres i udledningstilladelserne for over løbene, og 

det forventes generelt, at der skal etableres bassiner for at nedsætte mængden af udledt regnopspædet 

spildevand, jf. f.eks. nye krav til udledninger til Kagsåen. 

Fremtidige regler i den gældende spildevandsplan 2001: 

Overbelastning defi neres som lejlighedsvis stuvning til terræn. 

Der sikres afl edning fra stueplan ved gravitation. Kælderafvanding skal sikres af grundejerne selv. 

Separate spildevandsledninger dimensioneres for 2 gange maksimal spildevandsmængde. 

Regnvandsledninger dimensioneres for overbelastning højst én gang hvert 2. år. 

Ledninger i fælleskloak dimensioneres for overbelastning højst én gang hvert 5. år. 

Fremtidige regler 2009: 

De nu foreslåede dimensioneringskriterier tager højde for de forventelige klimaforandringer inden for 

de næste ca. 90 år. Denne tidshorisont svarer til den forventelige tekniske levetid af de faste dele i et 

B3 Skrift 27


afl øbssystem. Dimensioneringskriterierne svarer til Spildevandskomiteens anbefalede minimumskrav. 

Notatet omhandler primært dimensionering af nye fælles afl øbstekniske anlæg, så disse kan overholde 

de fastsatte funktionskrav, også ved fremtidens klima og forventelige byudvikling. Endvidere benyttes 

kravene til at kontrollere om serviceniveauet overholdes. Hvor dette ikke er tilfældet udarbejdes, en 

plan for, hvordan og hvornår dette kan sikres . 

Ved dimensionering af kommunernes afl øbsanlæg er det den enkelte kommune, der træffer beslutning 

om dimensioneringskriterier og funktionskrav for egne afl øbsanlæg. Skrifterne fra Spildevandskomiteen 

er kun vejledende. 

Ekstreme hændelser, ud over de hændelser afl øbssystemet dimensioneres til at kunne klare, behandles 

ikke i notatet. Afl øbstekniske anlæg, som f.eks. pumpestationer, bør dog beskyttes og sikres mod nedbrud 

eller svigt under særligt ekstreme hændelser, selvom systemet som sådan ikke er dimensioneret til 

at kunne håndtere de store belastninger. 

1 Anvendelse af dimensioneringskriterier 

Ved kontrol af om eksisterende ledningssystemer overholder målene, skal der ikke indregnes hensyn til 

klimaændringer eller byfortætning - der anvendes her den seneste kalibrerede bereg ningsmodel og de 

seneste historiske regndata. Såfremt målene ikke overholdes, og det vælges at omlægge eller udbygge 

systemet, skal dimensioneringskriterierne i dette notat anvendes. 

1.1 Valg af beregningsparametre 

I Skrift 27 er der lagt op til nogle minimumskrav for systemernes funktion og tilladelig overbelastningshyppighed. 

Nærværende forslag er baseret på disse minimumskrav. I skriftet er der peget på en 

sikkerhedsfaktor på 1,2 for beregningsusikkerhed, og at der indregnes en byfortætningsfaktor og en 

klimafaktor - skriftet har ikke en anbefaling af størrelsen af disse. 

Ved beregninger skelnes mellem dimensionering af nye anlæg og kontrol af, om eksisterende anlæg 

overholder kravene i dag. Nye anlæg dimensioneres efter en forventet situation i år 2100, svarende til 

kloakledningers forventede levetid. Det er valgt i Herlev at benytte samme parametre, som er anbefalet 

af teknikerudvalget i Spildevandscenter Avedøre. 

Ved dimensionering af nye systemer anvendes sikkerhedsfaktor 1,2 (modelusikkerhed), en klimafaktor 

på 1,3 (forventet situation i år 2100) og en byfortætningsfaktor på 1,1, i alt en faktor på 1,72. 

Ved kontrol af om funktionskravene er overholdt nu, anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,2, ingen 

byfortætningsfaktor og ingen klimafaktor. 

Ved beregning af overløbsmængder anvendes ved statusberegninger en sikkerhedsfaktor på 1,0. 

Ved beregning af fremtidige forhold beregnes med fortætningsfaktor 1,1 og klimafaktor 1,3, i alt 

faktor 1,43. 

B3 Skrift 27 

99

100 


I konkrete områder kan der være behov for at indregne fortætning udover en generel fortætning 

på 1,1, hvis området ikke er færdigudbygget. 

2 Servicemål og mål for funktion 

De fælles afl øbssystemer skal opfylde et serviceniveau over for borgerne mht. oversvømmelse, 

som anført nedenfor. Ofte svarer dette mål til, at kapaciteten (fuldtløbende rør) af afl øbssystemet 

må overskrides hvert 2. år (fælleskloak) og hvert år (separat regnvand). Målene tager udgangspunkt 

i de principper, der er beskrevet i Skrift 27 fra Spildevandskomiteen. 

2.1 Funktionskrav - terræn 

Blandet spildevand og regnvand må ikke stuve til terræn hyppigere end hvert 10. år (nuværende 

krav: hvert 5. år). 

Separat regnvand må ikke stuve til terræn hyppigere end hvert 5. år (nuværende krav hvert 2. år). 

3 Dimensioneringskriterier 

Alle fælles afl øbssystemer skal ved nyanlæg og større ændringer og renoveringer, som kan sidestilles 

med nyanlæg, dimensioneres så de opfylder målene ved den forventelige fremtidige belastning 

om ca. 90 år. 

Ved dimensioneringen skal bl.a. tages højde for den fremtidige byudvikling, vandforbrug, infi ltration, 

klimaændringer (ændret nedbør), ligesom der skal tages højde for den generelle beregningsusikkerhed 

der ligger i beregningsmetoderne. 

3.1 Generelt om beregningsmetoder og beregningssikkerhed 

Beregningsmetoderne og principperne for funktionskrav og dimensionering af ledningssystemer er 

beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 27. Bearbejdning af regnserier skal ske i overensstemmelse 

med Spildevandskomiteens Skrift 28. 

Alle fælles afl øbssystemer skal dimensioneres ved hjælp af dynamiske modeller, der er kalibreret i 

den udstrækning det er muligt med de foreliggende data. 

Funktionen af det endelige design skal eftervises ved langtidssimulering (LTS) med de sidst opdaterede 

regndata samt sikkerhedsfaktorer. 

3.2 Belastninger, kravværdier og randbetingelser 

B3 Skrift 27


3.2.1 Tidshorisont 

Alle nye afl øbsanlæg skal dimensioneres for den forventelige belastning om ca. 90 år (2100). 

Pumper og lignende bør dog opgraderes successivt, ligesom etapeudbygning bør overvejes, hvor 

dette fi ndes hensigtsmæssigt. 

3.2.2 Spildevandsmængder og uvedkommende vand 

Der anvendes i videst muligt omfang målte mængder spildevand. Disse korrigeres for den forventelige 

udvikling i vandforbrug og byudviklingen. 

Der anvendes i videst muligt omfang målte mængder uvedkommende vand. Disse korrigeres for 

den forventelige udvikling i begrænsningen af uvedkommende vand ved f.eks. tætning af ledninger, 

rette fejltilkoblinger og lignende. 

Haves indikationer af omfanget af fejltilkoblet regnvand bør dette medtages som et reduceret 

areal i både status og planberegningerne. 

Ændringer af grundvandsstanden som følge af ændret vandindvinding og klimaændringer mv. 

skal endvidere tages med i betragtning ved vurderingen af mængden af indsivende grundvand. 

Om vinteren må forventes en mindre øgning af grundvandsstanden i fremtiden afhængig af 

terræn koter og jordbundsforholdene. 

3.2.3 Nedbør, dimensionsgivende regn: 

Der anvendes den senest opdaterede regnserie fra Holbæk (revurderes hvert 5. år). På basis af 

denne serie konstrueres CDS-regn for en gentagelsesperiode på 1, 2, 5 og 10 år. Se bl.a. Skrift 28. 

1 års CDS-regn benyttes for top af rør i regnvandsledninger. 

2 års CDS-regn benyttes for top af rør i spildevandsførende ledninger. 

5 års CDS-regn benyttes for stuvning til terræn fra regnvandsledninger. 

10 års CDS-regn benyttes for stuvning til terræn fra spildevandsførende ledninger. 

CDS-regn benyttes ved indledende dimensionering og skønsmæssige vurderinger af om målene er 

overholdt. 

Funktionen af endeligt design eftervises ved en LTS-beregning med dynamisk model og den senest 

opdaterede historiske regnserie. Tilsvarende gælder for mere detaljerede vurderinger af om målene 

er overholdt i afl øbssystemet. 

B3 Skrift 27 

101

102 


3.2.4 Sikkerhedsfaktorer 

Der anvendes ved dimensioneringen sikkerhedsfaktorer, der knytter sig til beregningsusikkerheder 

og indregning af en sandsynlig fremtidig udvikling i belastningen fra eksisterende områder samt 

ændringer i nedbøren som følge af klimaændringer. 

Der skal ved alle dimensioneringer af større fælles afl øbsanlæg foretages beregninger med dynamiske 

og kalibrerede modeller. For den type beregninger er det i forbindelse med Skift 27 fundet, 

at der normalt skulle anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,2, hvis man med den forventelige beregningsusikkerhed 

vil have en sandsynlighed på 84 % for at overholde målene. 

Ved beregningerne tages udgangspunkt i de historiske regndata. Disse øges med en sikkerhedsfaktor 

på 1,3 for at tage hensyn til klimaændringerne de næste ca. 90 år. 

Ved beregningerne skal der tages hensyn til den kendte og forventede byudvikling. Endvidere skal 

der tages højde for den byfortætning, der traditionelt fi nder sted i form af øget belægning, små 

bygninger m.v. For at tage højde for byfortætning anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,1. I områder , 

som ikke er fuldt udbyggede, vurderes i det konkrete tilfælde en sandsynlig byfortætningsfaktor. 

Den resulterende sikkerhedsfaktor, som skal ganges på nedbøren ved dimensionering, bliver med 

standardværdierne 1,72, svarende til 1,3 x 1,1 x 1,2. 

Beregning af overløb og dimensionering af bassiner ud fra recipienthensyn udføres uden sikkerhedsfaktoren 

på beregningsusikkerhed, og udføres både for en nuværende og en fremtidig situation. 

Ved overløbs-/bassinberegninger er den samlede sikkerhedsfaktor på statusberegninger 1,0 og for 

fremtidige forhold 1,1 x 1,3 = 1,43. 

4 Økonomiske konsekvenser 

På det foreliggende grundlag kan der ikke siges noget konkret om de økonomiske konsekvenser 

af at øge kravene til funktionen af de eksisterende kloaksystemer. Det vil forudsætte, at der 

ud føres beregninger som anført for de eksisterende områder. Der er dog tale om en betydelig 

skærpelse af funktionskravene: 

Blandet spildevand og regnvand må ikke stuve til terræn hyppigere end hvert 10. år (nuværende 

krav: hvert 5. år). 

Separat regnvand må ikke stuve til terræn hyppigere end hvert 5. år (nuværende krav hvert 2. år). 

Der fi ndes MOUSE-model for hele det fælleskloakerede område, hvorfor det er en overkommelig 

opgave at gennemføre stuvningsberegningerne, som grundlag for en økonomisk vurdering af 

konsekvenserne. Der mangler dog model for regnvandsledningerne i de separatkloakerede områder. 

Det må derfor forventes, at der kan være ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser af de nye 

krav, specielt ved de eksisterende kloaksystemer. 

B3 Skrift 27


For nye kloaksystemer vurderes ændringerne af kravene at få nogen betydning, specielt fordi der 

dimensioneres med en samlet faktor på 1,72, hvor der tidligere ikke er benyttet nogen faktor. 

Endvidere skal stuvninger til terræn optræde sjældnere. Kloakrørene skal derfor være noget større 

end med de hidtidige regler. 

5 Kontrol af funktion i de eksisterende kloakerede områder 

I eksisterende kloakerede områder kontrolleres ved MOUSE-beregninger med en kalibreret model 

om stuvningsforholdene overholder de her fastsatte regler - med modelusikkerhed og med klimaog 

fortætningsfaktor for situationen i år 2100. Hvor der sker hyppigere stuvning til terræn end 

reglerne foreskriver, udarbejdes en plan for kapacitetsforøgelse af afl øbssystemerne. Planen må 

nødvendigvis gennemføres etapevis. 

Tilsvarende gennemføres beregninger med den nuværende situation med modelusikkerhed, men 

uden klimaog fortætningsfaktor. Hvor der her beregnes stuvningsproblemer bør løsningen heraf 

prioriteres højt. 

Etape 1: Planen udarbejdes for stuvningsproblemer i status, og der opstilles en samlet økonomi 

herfor. Det vil blive prioriteret at løse de største stuvningsproblemer først - alternativt hvor store 

områder kan udbedres ved en beskeden økonomisk indsats. Det vil ofte være billigst at udbedre 

stuvningsproblemerne ved bassinetableringer frem for forøgelse af ledningsdimensioner, idet forøgelse 

af ledningsdimensioner vil kræve et meget større omfang af opgravninger i vejene. 

Planen koordineres med planer for kloakrenovering af hensyn til kloakkernes tilstand. Der redegøres 

her for, hvornår det kan forventes, at funktionskravene vil blive opfyldt i de lokale områder. 

Der vil blive offentliggjort en tidsplan for, hvornår kapacitetsforbedringerne forventes gennemført 

i de enkelte områder. 

Etape 2: Der udføres tilsvarende beregninger for en situation (svarende til f.eks. om 30 år). Her 

anvendes klimafaktor 1,1 og byfortætningsfaktor ud fra en konkret vurdering, og der opstilles en 

plan for udbedring af de herved beregnede stuvningsproblemer. Disse beregninger gennemføres 

inden projekterne i etape 1 udføres, idet der ved mindre justeringer i projekterne evt. også kan 

opnås løsninger af de forventede “30-års stuvningsproblemer”. 

Etape 3: Tilsvarende udføres senere, når etape 1 og henholdsvis etape 2 projekterne er udført 

bereg ninger i for situationen om 60 år. Her anvendes klimafaktor 1,2 og igen en byfortætningsfaktor 

efter en konkret vurdering. 

Etape 4: Med denne systematik løses problemer, der først vil forekomme om 60-90 år. 

B3 Skrift 27 

103

104 


S1 - Oplandsskema, status og plan 

Forklaring 

System Angiver hvordan oplandet er kloakeret 

S - separatkloakeret 

F - fælleskloakeret 

S-P - kloakeres i plan som separatkloak, kun for spildevand 

Opland Deloplandets benævnelse 

Tot. areal Deloplandets totale areal i hektar 

Red. areal Deloplandets reducerede areal i hektar 

det befæstede areal * hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8 

Indbyggere Antallet af indbyggere i oplandet i 2008 

Vandforbrug Mængden af kubikmeter drikkevand solgt i deloplandet i 2008 

Måløv Rens 

System Opland 

ha 


Tot. areal 

ha 

Red. areal 

ha 

Indbyggere 

antal 

Vandforbrug 

m 3 

S 702 9,69 2,28 190 7.946 

703 8,90 2,60 278 6.802 

705 10,86 3,24 330 23.670 

708 23,19 7,21 714 28.625 

709 10,95 2,93 282 10.645 

712 7,21 1,94 204 7.957 

713 5,82 1,40 0 11.434 

801 5,04 1,56 183 127 

701 A 6,00 1,33 265 0 

701 B 3,50 1,07 70 2.677 

701 C 1,69 0,27 110 13.225 

704 A 4,12 0,98 188 6.308 

704 B 1,57 0,46 91 0 

704 C 2,68 0,46 140 10.901 

707 A 6,21 1,96 0 0 

710 A 3,24 0,98 91 3.448 

710 B 0,68 0,10 0 0 

O4 2,96 2,37 0 0 

S total 114 33 3.136 133.765 

S-P 714 3,11 0,00 0 0 

706 A 16,08 0,00 0 3.645 

706 B 9,94 0,00 0 1.990 

S-P total 29 0 0 5.635 

Måløv Rens 143 33 3.136 139.400

Damhusåens Renseanlæg 

System Opland 

ha 

Tot. areal 

ha 

Red. areal 

ha 

Indbyggere 

antal 


Vandforbrug 

m 3 

F 101 4,77 0,15 0 204 

102 6,82 1,98 185 7.258 

104 3,99 1,13 100 6.043 

105 13,28 3,3 414 17.449 

106 10,52 2,62 300 11.757 

107 11,35 2,09 167 8.036 

108 5,42 1,15 163 7.645 

109 7,83 2,34 171 8.446 

110 8,93 2,62 349 27.312 

111 34,76 8,04 903 42.855 

112 4,09 1,18 116 4.630 

113 5,43 1,33 120 5.379 

114 5,47 2,38 139 5.349 

115 17,07 5,88 625 32.363 

116 8,22 1,22 215 207 

117 5 1,14 119 2.978 

118 7,69 2,27 213 8.794 

200 2,3 0,58 249 1.767 

201 45,35 14,21 710 44.035 

202 26,06 9,55 2.034 102.178 

204 7,57 2,84 239 59.487 

103 A 2,37 1,9 0 0 

103 B 4,08 1,01 120 4.661 

103 C 0,95 0,2 23 966 

203 A 8,32 3,61 227 12.021 

203 B 1,41 0 71 9.758 

F total 259 75 7.972 431.578 

S MO3 10 2,21 1,77 0 0 

MO3 11 1,79 1,44 0 0 

S total 4 3 0 0 

Damhusåens Renseanlæg 263 78 7.972 431.578 


105


Spildevandscenter Avedøre 

System Opland ha Tot. areal 

ha 

106 S1 Oplandsskema status og plan 

Red. areal 

ha 

Indbyggere 

antal 

Vandforbrug 

m 3 

F 407 12,48 4,58 363 15.250 

F total 143,44 33,14 3.136 139.400 

S 301 15,90 4,23 0 10.406 

302 7,60 2,22 0 3.165 

303 10,36 4,11 1 27.733 

304 9,35 2,73 0 6.386 

305 9,52 2,82 2 6.613 

306 14,62 4,78 0 16.193 

307 8,12 3,05 183 9.332 

308 6,46 2,14 238 10.235 

309 4,20 1,31 100 3.997 

310 2,24 0,78 42 1.795 

311 11,24 3,60 285 11.256 

312 22,82 6,76 614 21.628 

313 25,36 7,71 736 27.642 

314 36,32 9,70 745 31.838 

315 4,36 1,18 348 0 

316 5,79 1,15 897 57.407 

317 10,62 2,13 0 4.749 

318 23,78 7,27 1.857 101.847 

319 3,44 0,84 85 3.300 

320 11,02 2,97 970 50.948 

321 16,63 5,04 0 11.894 

322 5,68 2,26 174 7.140 

323 8,90 2,76 0 4.282 

324 8,53 2,25 0 9.818 

325 5,88 1,62 0 2.095 

401 28,25 7,77 1.878 91.519 

402 41,38 11,26 2.250 56.515 

403 30,72 7,84 1.041 59.319 

404 24,17 6,69 754 34.826 

405 40,39 8,02 618 31.556 

406 10,26 1,98 753 42.872 

601 6,95 2,38 154 6.888 

700 34,13 5,69 40 137.532 

711 1,36 0,36 105 4.734 

901 1,17 0,87 0 0 

707 B 2,30 0,44 0 5.547 

707 C 0,72 0,02 1 55 

707 D 0,41 0,00 0 580 

Kl.vej A 1,87 1,49 0 0 

Kl.vej B 0,28 0,22 0 0 

Kl.vej C 0,99 0,19 27 928 

Kl.vej D 2,17 1,52 0 486 

Klauzdal 3,24 0,26 0 2.413 

S total 520 142 14.898 917.469 

S-P 707 E 1,44 0,00 0 0 

S-P total 1,4 0 0 0 

Spildevandscenter Avedøre 533 147 15.261 932.719 

Hovedtotal 940 258 26.369 1.503.697

S2 - Udløbsskema, status og plan 


Angiver til hvilket renseanlæg spildevand ledes til 

System Angiver hvordan oplandet er kloakeret 

S - separatkloakeret 

F - fælleskloakeret 

S-P - kloakeres i plan som separatkloak, kun for spildevand 

Udløb Udløbets benævnelse 

Opland Benævnelse på de deloplande der er tilknyttet udløbet 

Tot. areal Totale areal i hektar for de tilknyttede deloplande 

Red. areal Reducerede areal i hektar for de tilknyttede deloplande 

det befæstede areal * hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8 

Måløv Rens 

System Udløb Opland 

Tot. Areal 

Red. Areal 

ha 

ha 

ha 

S 708 23,19 7,21 

710 A 3,24 0,98 

710 B 0,68 0,10 

6000000 27,11 8,29 

705 10,86 3,24 

704 A 4,12 0,98 

6700000 14,98 4,22 

701 B 3,50 1,07 

701 C 1,69 0,27 

6701000 5,19 1,34 

6702000 702 9,69 2,28 

703 8,90 2,60 

704 C 2,68 0,46 

6703000 11,58 3,06 

6707000 707 A 6,21 1,96 

6709000 709 10,95 2,93 

712 7,21 1,94 

801 5,04 1,56 

701 A 6,00 1,33 

BAL 18,25 4,83 

713 5,82 1,40 

704 B 1,57 0,46 

PRIVAT 7,39 1,86 

STAT O4 2,96 2,37 

S-P 706 A 16,08 0,00 

706 B 9,94 0,00 

714 3,11 0,00 

PRIVAT 29,13 0,00 


107


Damhusåens Renseanlæg 


Tot. Areal 

Red. Areal 

ha 

ha 

ha 

F 101 4,77 0,15 

200 2,30 0,58 

201 45,35 14,21 

202 26,06 9,55 

204 7,57 2,84 

203 A 8,32 3,61 

203 B 1,41 0,00 

1101000 95,78 30,94 

1102000 102 6,82 1,98 

103 A 2,37 1,90 

103 C 0,95 0,20 

1103000 5,11 3,54 

104 3,99 1,13 

103 B 4,08 1,01 

1104000 10,28 3,91 

1105000 105 13,28 3,30 

1106000 106 10,52 2,62 

107 11,35 2,09 

108 5,42 1,15 

109 7,83 2,34 

110 8,93 2,62 

111 34,76 8,04 

1107000 68,29 16,24 

1112000 112 4,09 1,18 

1113000 113 5,43 1,33 

1114000 114 5,47 2,38 

1115000 115 17,07 5,88 

1116000 116 8,22 1,22 

1117000 117 5,00 1,14 

1118000 118 7,69 2,27 

S MO3 10 2,21 1,77 

MO3 11 1,79 1,44 

STAT 4,00 3,21 

108 S2 Udløbsskema status og plan

Spildevandscenter Avedøre 


ha 

Tot. Areal 

ha 


Red. Areal 

ha 

F 2407001 407 12,48 4,58 

S 303 10,36 4,11 

323 8,90 2,76 

324 8,53 2,25 

401 28,25 7,77 

402 41,38 11,26 

403 30,72 7,84 

404 24,17 6,69 

405 40,39 8,02 

406 10,26 1,98 

4000000 202,96 52,68 

311 11,24 3,60 

312 22,82 6,76 

313 25,36 7,71 

314 36,32 9,70 

315 4,36 1,18 

316 5,79 1,15 

317 10,62 2,13 

318 23,78 7,27 

4300000 140,29 39,50 

301 15,90 4,23 

302 7,60 2,22 

4302000 23,50 6,45 

4304000 304 9,35 2,73 

4305000 305 9,52 2,82 

4306000 306 14,62 4,78 

4307000 307 8,12 3,05 

4308000 308 6,46 2,14 

4309000 309 4,20 1,31 

4310000 310 2,24 0,78 

4319000 319 3,44 0,84 

321 16,63 5,04 

322 5,68 2,26 

325 5,88 1,62 

4321000 28,19 8,92 

601 6,95 2,38 

Kl.vej C 0,99 0,19 

Kl.vej D 2,17 1,52 

4601000 10,11 4,09 

5500000 320 11,02 2,97 

707 B 2,30 0,44 

707 C 0,72 0,02 

707D 0,41 0,00 

6707000 3,43 0,46 

711 1,36 0,36 

Kl.vej B 0,28 0,22 

6711000 1,64 0,58 

510700S 700 34,13 5,69 

AMT Kl.vej A 1,87 1,49 

PRIVAT Klauzdal 3,24 0,26 

RØD 901 1,17 0,87 

S-P PRIVAT 707E Plan 1,44 0,00 


109


S3 - Pumpestationer 

Navn Anlægsår Ydelse Bemærkninger 

Symfonivejs Pst. 1980 4 x 235 l/s Pumper del af fællessystem øst videre til Renseanlæg 

Damhusåen 

Kantatevejs Pst. 1985 4 x 136 l/s Pumper del af separatsystem vest videre til SCA 

Malurthavens Pst. 1998 67 l/s Pumper fra mindre lokalområde 

Klauzdal Pst. 2003 4 l/s Pumper spildevand fra musikstedet Klauzdal 

Stadagervej Pst. 1994 Pumper spildevand fra 5 private ejendomme på 

Stadagervej 72-80 

Kai Dige Bach Pst. 2000 Pumper spildevand fra Kai Dige Bach tankstation 

Klausdalsbrovej - regnvand ifm stiunderføring, amtsledning 

S4 - Overløbsbygværker 

Navn Anlægsår Brøndnr. Udløbsnr. Adresse 

OV01 1968 1200001 1101000 Symfonivej 36, mod stien 

OV02 1938 1101005 1101000 Symfonivejens Pst. 

OV03 1938 1000015 1103000 Herlev Hovedgade, Kagså 

OV04 1938 1000020 1104000 Klokkedybet 14, udfor 

OV05 1938 1000025 1105000 Klintekongevej, Kagså 

OV06 1938 1000030 1106000 Havmandsvej 12, baghaven 

OV07 1938 1000034 1107000 Ederlandsvej, Kagså 

OV08 1948 1100006 1112000 Hyldemorsvej, Kagså 

OV09 1948 1100010 1113000 Snemandsvej, Kagså 

OV10 1948 1100016 1114000 Alfevej 14, baghaven 

OV11 1948 1100026 1115000 Kagsåvej, Kagså 

OV12 1948 1100034 1116000 Langdyssen 54B, legepladsen 

OV13 1948 1100040 1117000 Langdyssen 68, baghaven 

OV14 1948 1100044 1118000 Langdyssen 80, baghaven 

OV15A 1949 1000046 1107000 Elverparken bag Elverskolen 

OV15B 1949 1108001 1107000 Matrikelnr 11c, Herlev 

OV15C 1949 5107004 1107000 Elverhøjen ved snetip 

OV15D 1949 5107001 1107000 Matrikelnr 11c, Herlev, kagså 

OV16 1949 2407002 4000000 Engløbet/Herlev Hovedgade 

OV17 1952 1108003 1107000 Elverhøj ved sportsplads 

OV18 1000077 Sø i Byskoven 

OV19 1938 1000009 1102000 Sonatevej, Kagså 

OV20 - - Københanvs Amts snerydningsplads 

110 S3 Pumpestationer - S4 Overløbsbygværker

S5 - Olieudskillere 

Kapacitet 


Navn Anlægsår Udløbsnr l/s m3 Adresse 

U01 BAL 0 0 Sortemosevej Laredo 

U02 6701000 0 0 Sortemosevej på sti 

U03 6702000 0 0 Kringholmen ved sø 

U04 6703000 0 0 Åfaldet ved sø 

U05 6700000 0 0 Hækmosen bag Shell 

U06 BAL 0 0 Hækmosen ved Syvendehusvej 

U07 2004 PRIVAT 45 0 Tibbevangen (7c) 

U08 6000000 0 0 Gammelgårdsvej ved å 

U09 6709000 0 0 Hjortespringparken ved å 

U10 6709000 0 0 Hjortespringparken ved å 

U11 1996 5500000 0 0 Ingefærhaven 

U12 4601000 20 0 Stokholtbuen 

U13 1994 4300000 240 0 Vingekrogen 

U14 2003 4000000 60 0 Vasekær nr. 8-10 

U15 1997 4305000 60 Smedeholm nr. 17-19 

U16 1998 4304000 20 Knapholm nr. 8 

U17 2004 4306000 45 45 Vesterlundvej 17-19 

U18 2009 4302000 150 26 Mileparken 

U30 AMT 0 0 Klausdalsbrovej, fra amtet 

S5 Olieudskillere 

111


S6 - Bassiner 

Navn Anlægsår Udløbsnr. System Type Kapacitet Adresse 

B01 1969 1101000 F lukket 5.184 Stationsalléen 39 

B02 1969 1101000 F lukket 1.641 Tornerosevej 18-20 

B03 1988 1101000 F Ø 160 cm 

rørbassin 

500 Herlev Bygade 

B04 1990 1104000 F Ø 50 cm 

rørbassin 

14 Havfruevej (Tukshøj-Kagså) 

B05 1955 510700S F lukket 3.115 Smaragdvej 

B06 1968 1101000 F lukket 1.000 Tornerosevej 18-20 

B07 1968 4321000 R Ø 160 cm 

rørbassin 

1.250 Marielundvej 46 A-D 

B08 1988 4000000 R åben (sø) 478 Herlev Bygade, 

B09 1987 4000000 R åben (sø) 1.000 Tvedvangen 120 

B10 1989 4000000 R lukket 500 Borgerdiget 92 

B11 1962 4000000 R åben 2.500 Tvedvangen ved HI 

B12 4000000 R åben 2.200 Lidsøvej, sø 

B13 4000000 R 2 åbne 3.770 Lidsøvej bassiner 

B14 1975 4300000 R åben (sø) 5.664 Dildhaven 

B15 1997 5500000 R åben 1.500 Ingefærhaven 

B16 1978 5500000 R åben 1.800 Ingefærhaven 

B17 1964 6000000 R åben 700 Gammelgårdsvej 

B18 6707000 R åben 1.306 Tibbevangen 14 

B19 1973 BAL R åben 2.410 Hækmosen 81 

B20 1997 4000000 F rørbassin 1.995 “Herlev Bygaderådhus p-plads” 

B21 4321000 R rørbassin 6 Obovej/Paukevej 

B22 1101000 R lukket 0 Kobbervej 

B23 1997 6700000 R rørbassin 300 Sortemosevej/O4 

B24 2004 1101000 F rørbassin 200 Stationspladsen 

B26 6711000 R åben 234 Sortsøvej, sø 

B27 1101000 F lukket 4.400 Baneløkken 

B28 2009 4300000 R åben 1.600 Grønsvinget 

112 S6 Bassiner

S7 - Ejendomme der skal kloakeres 

Skinderskovvej og Tibbevangen, deloplande 706 A og 706 B 

Kommuneplanområde F7 og F9 


Ejerlav matr.nr. Ejerlav matr.nr. Ejerlav matr.nr. 

Hjortespring 2k Hjortespring 12dr Hjortespring 37k 

Hjortespring 2oa Hjortespring 12ds Hjortespring 43a 

Hjortespring 2s Hjortespring 12dt Hjortespring 43aa 

Hjortespring 3ah Hjortespring 12du Hjortespring 43ab 

Hjortespring 3ai Hjortespring 12dv Hjortespring 43ac 

Hjortespring 3h Hjortespring 12ea Hjortespring 43ad 

Hjortespring 12ad Hjortespring 12ec Hjortespring 43ah 

Hjortespring 12ae Hjortespring 12ey Hjortespring 43ap 

Hjortespring 12as Hjortespring 12eø Hjortespring 43ar 

Hjortespring 12at Hjortespring 12fa Hjortespring 43c 

Hjortespring 12av Hjortespring 12na Hjortespring 43i 

Hjortespring 12ax Hjortespring 12nu Hjortespring 43n 

Hjortespring 12b Hjortespring 22p Hjortespring 43o 

Hjortespring 12be Hjortespring 31c Hjortespring 43p 

Hjortespring 12bf Hjortespring 36aa Hjortespring 43q 

Hjortespring 12bg Hjortespring 36k Hjortespring 43r 

Hjortespring 12ck Hjortespring 36l Hjortespring 43s 

Hjortespring 12cl Hjortespring 36m Hjortespring 43t 

Hjortespring 12cm Hjortespring 36n Hjortespring 43u 

Hjortespring 12cn Hjortespring 36p Hjortespring 43v 

Hjortespring 12co Hjortespring 36q Hjortespring 43x 

Hjortespring 12cp Hjortespring 36r Hjortespring 43y 

Hjortespring 12cu Hjortespring 36s Hjortespring 43æ 

Hjortespring 12cv Hjortespring 36t Hjortespring 43ø 

Hjortespring 12cx Hjortespring 36æ Hjortespring 44c 

Hjortespring 12dm Hjortespring 36ø Hjortespring 7000at 

Hjortespring 12dn Hjortespring 37f Hjortespring 7000c 

Hjortespring 12dp Hjortespring 37h Hjortespring 7000e 

Bag Papyrotex, delopland 714 

Kommuneplanområde B21 og E6 

Ejerlav matr.nr. 

Hjortespring 30a 

Hjortespring 33a 

V. Gl. Hjortespring Privat Skole, delopland 707 E 

Kommuneplanområde C3 

Ejerlav matr.nr. 

Hjortespring 22d 

Hjortespring 22n 


113


Ejendomme der skal kloakeres 

114 S7 Ejendomme, der kloakeres i plan

Ejerlav Matr.nr Ejerlav Matr.nr 

Hjortespring 2k Hjortespring 36aa 

Hjortespring 2oa Hjortespring 36k 

Hjortespring 2s Hjortespring 36l 

Hjortespring 3ah Hjortespring 36m 

Hjortespring 3ai Hjortespring 36n 

Hjortespring 3h Hjortespring 36p 

Hjortespring 12ad Hjortespring 36q 

Hjortespring 12ae Hjortespring 36r 

Hjortespring 12as Hjortespring 36s 

Hjortespring 12at Hjortespring 36t 

Hjortespring 12av Hjortespring 36æ 

Hjortespring 12ax Hjortespring 36ø 

Hjortespring 12b Hjortespring 37f 

Hjortespring 12be Hjortespring 37h 

Hjortespring 12bf Hjortespring 37k 

Hjortespring 12bg Hjortespring 43a 

Hjortespring 12ck Hjortespring 43aa 

Hjortespring 12cl Hjortespring 43ab 

Hjortespring 12cm Hjortespring 43ac 

Hjortespring 12cn Hjortespring 43ad 

Hjortespring 12co Hjortespring 43ah 

Hjortespring 12cp Hjortespring 43ap 

Hjortespring 12cu Hjortespring 43ar 

Hjortespring 12cv Hjortespring 43c 

Hjortespring 12cx Hjortespring 43i 

Hjortespring 12dm Hjortespring 43n 

Hjortespring 12dn Hjortespring 43o 

Hjortespring 12dp Hjortespring 43p 

Hjortespring 12dr Hjortespring 43q 

Hjortespring 12ds Hjortespring 43r 

Hjortespring 12dt Hjortespring 43s 

Hjortespring 12du Hjortespring 43t 

Hjortespring 12dv Hjortespring 43u 

Hjortespring 12ea Hjortespring 43v 

Hjortespring 12ec Hjortespring 43x 

Hjortespring 12ey Hjortespring 43y 

Hjortespring 12eø Hjortespring 43æ 

Hjortespring 12fa Hjortespring 43ø 

Hjortespring 12na Hjortespring 44c 

Hjortespring 12nu Hjortespring 7000at 

Hjortespring 22p Hjortespring 7000c 

Hjortespring 31c Hjortespring 7000e 


Nedenstående ejendomme omfattes af og/eller skal afgive areal ved kloakering af arealerne ved 

Skinderskovvej og Tibbevangen, deloplande 706 A og 706 B 


115


S8 - Afl øbsforhold i det åbne land 

Forklaring 

Adresse Vejnavnet 

Nr. Husnummer 

Matr. Del af matrikelbetegnelsen 

Nr. Del af matrikelbetegnelsen 

Ejerlav Del af matrikelbetegnelsen 

Anvendelse Ejendommens anvendelse, som det er registreret i BBR pr. 2006 

Afl øb Type af afl øb, som det er registreret i BBR pr. 2006 

0 - ingen rensning 

1 - Tilsluttet renseanlæg 

2 - Septictank + samletank 

3 - Samletank t sort og nedsivning af gråt spv. 

4 - Septictank + samlebrønd 

5 - Septictank + sivebrønd el. dræn 

6 - Septictank + udledning til grøft 

7 - Nedsivning 

8 - Tørkloset + nedsivning af gråt spv. 

9 - Uden vandinstallationer 

Opland Krav til rensning i det pågældende opland 

M - krav til rensning jvf Miljøberskyttelsesloven 

SO - krav til rensning jvf Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser 

Med skærpede krav om rensning af organisk stof og ammoniak 

O - krav til rensning jvf Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser 

med skærpede krav om rensning af organisk stof 

tilsyn Markering af, om der er ført tilsyn med afl øbsforholdene 

Afl øbsforhold i det åbne land 

Adresse Nr. Matr. bogst. Ejerlav Anvendelse Afl øb Opland Tilsyn 

Gammel Klausdalsbrovej 519 22 e Hjortespring Beboelse M 

Gammel Klausdalsbrovej 537 16 b Hjortespring Beboelse 5 M 

Gammel Klausdalsbrovej 541 17 s Hjortespring Beboelse 2 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 543 20 a Hjortespring Beboelse 3 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 545 17 a Hjortespring Lager 9 M 

Gammel Klausdalsbrovej 548 18 b Hjortespring Beboelse 6 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 549 19 a Hjortespring Beboelse 5 M 



Gammel Klausdalsbrovej 555 18 c Hjortespring Beboelse 5 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 557 22 f Hjortespring Beboelse 2 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 560 2 næ Hjortespring Beboelse 5 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 565 17 d Hjortespring Beboelse 5 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 569 16 a Hjortespring Beboelse+ 

erhverv 

7 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 570 2 t Hjortespring Beboelse 4 M x 


Gammelgårdsvej 72 7 r Hjortespring Beboelse 6 SO x 

Gråpilevej 18 11 c Hjortespring Beboelse 2 SO x 

116 S7 Ejendomme, der kloakeres i plan



Gammel Klausdalsbrovej 519 22 e Hjortespring Beboelse M 


Gammel Klausdalsbrovej 541 17 s Hjortespring Beboelse 2 M x 


Gammel Klausdalsbrovej 545 17 a Hjortespring Lager 9 M 

Gammel Klausdalsbrovej 548 18 b Hjortespring Beboelse 6 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 549 19 a Hjortespring Beboelse 5 M 



Gammel Klausdalsbrovej 555 18 c Hjortespring Beboelse 5 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 557 22 f Hjortespring Beboelse 2 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 560 2 næ Hjortespring Beboelse 5 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 565 17 d Hjortespring Beboelse 5 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 569 16 a Hjortespring Beboelse+ 

erhverv 

7 M x 

Gammel Klausdalsbrovej 570 2 t Hjortespring Beboelse 4 M x 


Gammelgårdsvej 72 7 r Hjortespring Beboelse 6 SO x 

Gråpilevej 18 11 c Hjortespring Beboelse 2 SO x 


Gråpilevej 24 11 d Hjortespring Beboelse 5 SO x 

Gråpilevej 33 45 f Hjortespring Sommerhus 9 SO 

Gundslevvej 3 12 ey Hjortespring Sommerhus 4 SO 

Klausdalsbrovej 305 6 e Hjortespring Kulturhus M 

Klausdalsbrovej 308 37 d Hjortespring Spejder 4 SO x 

Klausdalsbrovej 309 6 h Hjortespring Købmand 4 SO 

Klausdalsbrovej 336 11 m Hjortespring Beboelse 2 SO x 

Klausdalsbrovej 390 10 a Hjortespring Beboelse 7 SO x 

Krebsdammen 23 40 Hjortespring Rideskole 5 SO 

Krebsdammen 25 2 m Hjortespring Beboelse 5 SO x 

Krebsdammen 29 2 g Hjortespring Beboelse 2 SO 

Marielundvej 51 69 Herlev Købmand O 

Ringvej B 4 45 44 a Hjortespring Beboelse 4 SO x 

Skinderskovvej 33 3 as Hjortespring Beboelse 3 SO 

Skinderskovvej 52 1 a Hjortespring Cykelklub 5 SO 

Skinderskovvej 53 3 h Hjortespring Beboelse 5 SO 

Skinderskovvej 56 12 fa Hjortespring Sommerhus 2 SO 

Skinderskovvej 57 36 k Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 58 12 at Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 59 36 p Hjortespring Beboelse 3 SO 

Skinderskovvej 61 36 q Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 62 12 ad Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 63 36 r Hjortespring Beboelse 4 SO 


117

118 


Skinderskovvej 65 36 l Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 66 12 ae Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 67 36 n Hjortespring Beboelse 3 SO 

Skinderskovvej 69 36 aa Hjortespring Transform 9 SO 

Skinderskovvej 70 12 as Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 71 43 ø Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 72 12 av Hjortespring Beboelse 2 SO 

Skinderskovvej 74 12 ax Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 76 43 ac Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 78 43 ad Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 79 43 a Hjortespring Beboelse 5 SO 

Skinderskovvej 80 43 ab Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 82 43 s Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 84 43 q Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 86 43 p Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 87 43 v Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 88 43 y Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 89 43 t Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 90 43 x Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 91 43 r Hjortespring Sommerhus 4 SO 


Skinderskovvej 92 43 u Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 93 43 aa Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 94 43 ah Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 96 43 o Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 97 2 k Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 100 44 c Hjortespring Beboelse 4 SO 

Skinderskovvej 109 2 s Hjortespring Beboelse 4 SO 

Smalbyvej 3 12 ec Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Smalbyvej 4 12 co Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Smalbyvej 5 12 na Hjortespring Skure 9 SO 

Smalbyvej 6 12 dt Hjortespring Beboelse 2 SO 

Smalbyvej 7 12 dn Hjortespring Sommerhus 9 SO 

Smalbyvej 8 12 dp Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Syvendehusvej 105 2 q Hjortespring Beboelse 5 SO x 

Syvendehusvej 111 13 d Hjortespring Golfklub 1 

Tibbevangen 1 12 b Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 3 12 du Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 5 12 ea Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 7 12 cu Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 9 12 ck Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 11 12 cx Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 12 7 c Hjortespring Lager 9 SO 

Tibbevangen 14 31 c Hjortespring Beboelse + 

Hestestald 

7 SO 

S8 Afl øbsforhold i det åbne land


Tibbevangen 15 12 cv Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 17 12 cm Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 19 12 cn Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 21 12 ds Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 23 12 dr Hjortespring Sommerhus 5 SO 

Tibbevangen 25 12 cp Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 27 12 dm Hjortespring Sommerhus 8 SO 

Tibbevangen 29 43 c Hjortespring Beboelse 5 SO 

Tibbevangen 36 12 bc Hjortespring Beboelse SO x 

Tibbevangen 39 43 e Hjortespring Beboelse 4 SO x 

Tibbevangen 41 43 z Hjortespring Beboelse 4 SO x 

Tibbevangen 49 43 l Hjortespring Beboelse 2 SO x 

Tibbevangen 78 43 m Hjortespring Beboelse 4 SO x 

Valnæsvej 12 7 q Hjortespring Beboelse 4 SO 

Valnæsvej 17 7 s Hjortespring Sommerhus 7 SO x 

Valnæsvej 19 7 v Hjortespring Beboelse 4 SO x 

Valnæsvej 26 7 bg Hjortespring Beboelse 7 SO x 

Valnæsvej 28 7 bk Hjortespring Sommerhus SO x 

Valnæsvej 29 7 fq Hjortespring Sommerhus SO x 

Valnæsvej 33 7 au Hjortespring Beboelse 3 SO x 


119

120 

SPILDEVANDSPLAN 2009-2012

Sø 1 

Forslag til navne på sø 1 

Området hvor sø 1 og 2 ligger hedder Sortemosen, og omfatter bl.a. den almennyttige bebyggelse Sortemosens område. Området 

består af moseområde og søerne 1 og 2, men området syd for består af et større moseområde, som måske bedst kan kaldes 

”Sortemosen”. Navnet, Sortemosen, kan skyldes at den gamle mose var utrolig muldrig (sortenmuld) eller at der allerede i 1840 

blev fundet oldtidslevn og man endnu på dette tidspunkt var ret overtroisk. Set i sammenhæng med sø 2, kunne denne sø 1 hedde 

”Nordre sø”. 

Navneforslag Begrundelser Forvaltningens bemærkninger 

Cowboysøen Søen ligger tæt på bebyggelsen med de 

121 klyngetræhuse i spidsen af Herlev 

Kommune, som bliver kaldt for 

”Cowboybyen”. Så hvad er mere 

nærliggende end at kalde søen her for 

”Cowboysøen” 

Elmesøen Ligger ved Elmeallé Teknisk forvaltning ved ikke, hvilken vej 

der henvises til. 

Nordre Sø Forslag fra Teknisk Forvaltning 

Nordsøen Sjovt navn til den nordligste sø 

Onyx søen Jeg synes at naturen er utrolig værdifuld, 

og nyder den hver dag. Mit forslag er at 

alle søerne skal have navne efter 

diamanter/ædelstene som også er utrolig 

værdifulde 

Pilesøen Mange piletræer 2 personer har foreslået samme navn. 

Rosinen For hvis Herlev var en pølse ville den sø 

være ”rosinen i pølseenden” 

Skovsøen Søen ligger helt i den nordligste ende af 

Herlev Kommune tæt på Hareskoven, så 

det er naturligt at den skal hedde 

Skovsøen 

Sortemosen På grund af adressen 

Store Nordre Sø Længst mod nord i Herlev 

Svanesøen Hvert år har et svanepar rede ved søen og 

får deres unger her. I år er det blevet til 4 

svaneunger. Derfor Svanesøen

Sø 2 


Området hvor sø 1 og 2 ligger hedder Sortemosen, om omfatter bl.a. den almennyttige bebyggelse Sortemosens område. 

Området består af moseområde og søerne 1 og 2, men området syd for består af et større moseområde, som måske bedst kan 

kaldes ”Sortemosen”. Navnet, Sortemosen, kan skyldes at den gamle mose var utrolig muldrig (sortenmuld) eller at der allerede i 

1840 blev fundet oldtidslevn og man endnu på dette tidspunkt var ret overtroisk. 

Navneforslag Begrundelse Forvaltningens bemærkninger 

Andedammen Der er mange ænder 

Cowboymosen Moseområdet ligger tæt på de 121 

klyngetræhuse for enden af Sortemosevej, 

som bliver kaldt for ”Cowboybyen”. Så 

hvad er mere nærliggende end at kalde 

mosen for Cowboymosen 

Grænsesøen Ligger lige op til Furesø Kommune 

Lille Nordre Sø Langt mod nord i Herlev 

Sortedammen Ligger i Sortemosen 

Sortemosen • Søen ligger midt i bebyggelsen med 

navnet Sortemosen. Er det mere 

naturligt også at kalde søen for 

Sortemosen. 

3 personer har foreslået samme navn. 

• Et naturligt navn, da mosen ligger for 

enden af Sortemosevej

Park 3 

Forslag til navne på park 3 

”Enghaven”, ”Engparken” og Enghave parken” har historisk relation til området. Gårdens navn ”Enghaven” og tilhørsforholdet 

til gartnerslægten Larsen er bekræftet. Gården kan ses på luftfoto fra 1952. Parken har i kommuneplanen, på kort på side 73, det 

uofficielle navn ”Hanevangen”. I flere forslag indgår tillige ordet hane. 


Fællesarealet Arealet har siden parcellerne omkring det 

blev begygget primo 70-erne haft 

navnet:”Fællesarealet”. Der foregår 

mange fælles aktiviteter, tøndeslagning til 

fastelavn med ca. 100 deltagere, stort bål 

og fælles grill til Sct. Hans, diverse 

Enghaven 

Engparken 

Enghave parken 

”haveaktiviteter” 

I 1950-erne lå der en gård som hed 

Enghaven. Her voksede Johannes Larsen 

op- Gartneren fra Skinderskovvej 

Skovparken Parken ligger i den nordligste ende af 

Herlev Kommune tæt på Hareskoven. 

Derfor Skovparken 

Hanekrogen Parken ligger ved Hanevangen – og er 

anbragt i en krog på det areal, hvorfra 

Hanevangen oprindeligt blev udstykket 

Haneparken Et naturligt navn, da området er/har 

Hanevangs Park eller 

Sortemose Parken 

været, en del af Hanevangen 

På grund af adressen 

Fortsættes 

Gården kan ses på luftfoto fra 1952. 

Er ikke nævnt i Herlev Leksikon. 

Navnet og tilhørsforholdet til 

gartnerslægten Larsen er bekræftet af 

lokalhistorisk forening.

Park 3 

Forslag til navne på park 3 - Fortsat 

Hønsegården ”Parken” ligger jo på Hanevangen, og de 

mange børn både fra Hanevangen og de 

omkringliggende veje kommer og bruger 

området – den nye legeplads – og når 

sneen falder om vinteren er der også et 

leben af kælkende ligesom i en hønsegård 

– og Hanen skal jo have et sted at holde 

styr på hønsene. Der er jo flere områder 

omkring Sortemosevej, der skal navngives, 

så derfor synes vi at navnet skal relatere 

sig til Hanevangen 

Hanegal legeplads Rasmus på 6 år synes altså at man skal 

tingene det de er, så han foreslog 

”Hanegal legeplads” i stedet for 

Hønsegården. Det bringer også tankerne i 

nærheden af Hanevangen – og et sted 

hvor der er liv. Det er jo en legeplads og 

ikke en park


Søen ligger for enden af vejen Tibbevangen og er et lille vandhul på 150 m 2 . Sydligere langs Tibbevangen ligger andre og større 

søer, men alle på privat ejendom. Derfor kunne overvejes at navngive dette vandhul ”Tibbedammen”. 


Dynddammen Jeg tror I har valgt at navngive den 

forkerte sø – 50 meter fra dette døde hul, 

ligger der en dejlig sø, hvor der bl.a. er 

dammuslinger ”Min” sø trænger alvorligt 

til en oprensning. Så vidt jeg kan se, er der 

intet liv i den og det har der ikke været i 

de 30 år jeg har boet ved den. Kom selv 

og kig – jeg skal gerne vise den 

Tibbedammen Forslag fra Teknisk Forvaltning 

Tibbevang Sø På grund af adressen 

Sø 4

Sø 5 


”Lindholm” har historisk relation til området. Laden stammer fra gården Lindholm. Lindholms oprindelige matrikel udgør en stor 

del af naturområdet. Søen ligger på nord for de to gårde Mosedal og Lindholmgård, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke 

dateret). Det er usikkert, på hvilken af de to gårdes jorde søen ligger. Der ligger andre søer på disse jorde, men alle på privat 

ejendom. 


Fiskedammen Søen ligner en dam med en jordbrink. Her 

sidder folk ofte og fisker. Lovligt eller 

ulovligt 

Det er lovligt at fiske i søen 

Dobbeltsøen To søer hænger sammen Denne sø og den større sø lige syd for er 

forbundet med en lille grøft med en lille 

træbro over. 

Hestesøen 

Hjortespring-søen 

Rigtigt mange hestepiger bader deres 

heste i søen om sommeren. Søen er så 

dyb, at hestene kan svømme tæt på 

brinken i snor. De hygger sig virkeligt med 

deres heste der 

Hundesøen Anvendes i stor stil til hunde ** (og 

desværre også heste svømning, desværre 

da de skider i vandet) 

Lindholm Sø 

Muddersøen 

Navnet hentyder til gården Lindholm der 

lå i området 

Soffee´s sø (Forkortet version): Hunde har været en 

del af min tilværelse fra jeg var 10 år. Den 

sidste hund, miss Soffee, havde en 

svaghed for en stille badetur i søen her. 

Svandesøen I denne sø kommer hvert år et svanepar 

for at yngle, men der er også andepar i 

søen, så derfor svane+andesøen = 

Svandesøen

Grønt område 6 

Forslag til navne på grønt område 6 

”Lindholm” har historisk relation til området. Laden stammer fra gården Lindholm. Lindholms oprindelige matrikel udgør en stor 

del af naturområdet. 


Bellaparken 

Barup park 

Lille Barup 

Barup Naturpark 

Lille Barupskov 

Ligger ved Barupvej. Skoven ligger ved 

det vi lokalt kalder lille Barupvej (nr. 1-13) 

(og det er jo også en relativ mindre skov!) 

Egelunden Alle de fritstående træer i området er 

Egetræer, er rigtigt dejligt std at gå en tur 

Hestehaven Der går ikke heste på dette offentlige 

areal, men hestefolde støder op til 

området. Jeg kan ikke finde andre 

karakteristika 

Hjortespring-skoven 

Lindholm Lindholm var navnet på den gård der lå i 

området og hvor der i dag er en 

ladebygning tilbage. De mange træer i 

området gør også ordet ”lind” velegnet 

Mirabelparken På grund af de lækre mirabeller, jeg har 

plukket der 

Svederen 

Trekanten 

Dele af gården kan ses på luftfoto fra 

1965. 

Navnet ”Lindholm” er skrevet på Teknisk 

Forvaltnings matrikelkartotek. 

Gården Lindholm er bekræftet af 

lokalhistorisk forening

Sø 7 


Søen ligger på hjørnet af Gammelgårdsvej og Valnæsvej. Spejderne har et hus lige ved siden af søen. 


Hestesøen Borger har kendt den hele sit liv 

Krokodille søen Det har været spejdernes uofficielle navn til søen 

gennem en årrække. Spejderhytten er nærmeste 

nabo. 

Nattergalesøen I de 15 år, jeg hver dag har gået i området, har 

der altid været mange nattergale i krattet 

omkring søen fra senest 9. juni. Selv om der også 

er andre steder i moseområdet, hvor man kan 

høre nattergalesang, er denne sø dog altid det 

sikre sted at lytte. Nattergalene her synger også 

længe efter, at sangen er ophørt i andre 

områder. 

Snogemosen (sammen med park 8) Naturvejleder Bjarne Rosendal fandt dette 

område ved spejdergrunden meget rigt på snoge. 

Han anlagde i 90-erne tæt ved søen et 

overvintringssted for snogene. Med grene, kviste, 

mos og materialer til kompostering opbyggede 

han en dynge på 2-3 kubikmeter, der kunne give 

lidt ly og varme til snogene om vinteren. Senere 

blev der bygget et nyt og større snogevinterhi på 

spejdergrunden og her er der om foråret 

observeret samlinger af snoge på 100-170 

individer i parringsspil på solsiden af dyngen. I 

spejderhytten ses plancher om anlægget af 

Spejdersø 

Spejdersøen 

vinterhi. 

• På grund af en spejderhytte i nærheden. 

• Den ligger lige op af De Blå Spejderes 

klubhus. Spejderne ”bruger” søen i deres 

spejderuddannelse. Navnet hentyder til 

spejderhytterne i området. 

Nattergalene holder til flere steder 

i området, f.eks. også omkring 

søerne 9 og 10 

Snogeboene findes stadig i 

området. 

2 personer har foreslået næsten 

enslydende navne. 

Valnæs sø Søen ligger ved Valnæsvej


”Snogemosen” er relateret til to overvintringssteder for snoge i området sydvestlige del. 



Hjortene 

Hjortens spejl eller 

Hjortens plet 

Stien ved denne lille park hedder for mig 

Hjortene og kommer af vildt der går lidt 

længere ned af vejen. 

Margarinemosen (med søer 9 og 10) Evt. begrundelse 

ukendt 

Nørremarken Det må være en af vores nordligste 

områder 

Snogemosen (sammen med sø 7) Naturvejleder Bjarne Rosendal fandt dette 

område ved spejdergrunden meget rigt på 

snoge. Han anlagde i 90-erne tæt ved 

søen et overvintringssted for snogene. 

Med grene, kviste, mos og materialer til 

kompostering opbyggede han en dynge 

på 2-3 kubikmeter, der kunne give lidt ly 

og varme til snogene om vinteren. Senere 

blev der bygget et nyt og større 

snogevinterhi på spejdergrunden og her 

er der om foråret observeret samlinger af 

snoge på 100-170 individer i parringsspil 

på solsiden af dyngen. I spejderhytten ses 

Snogeboene findes stadig i området. 

plancher om anlægget af vinterhi. 

Spejderparken På grund af at spejderne bor der. 

Ådalen Der ligger et hus i området med navnet 

Åbo.

Sø 9 


Søen ligger for enden af Valnæsvej og den gule sti ved Tibberup Å. Søen støder op til Værebro Å, som den kun er adskilt fra ved 

en smal jordvold. I teknisk rapport (udateret) står, at denne sø hedder Svanesøen. Søen ligger i det fredede område for Smør- og 

Fedtmosen. 

Navneforslag Begrundelser Forvaltningens 

bemærkninger 

Grønlandssøen 

Hjortesøen 

Nattergalesøen 

Nattergalens sø 

• Fordi der hvert år fra ca. 12. juni er op til 5 

nattergale der synger næsten døgnet rundt. 

• Fordi vi hvert år nyder at høre mindst 5-6 

nattergale der synger vidunderligt fra 13. maj til 

24. juni døgnet rundt. 

• Hvert år vender nattergalen tilbage hertil med sin 

smukke fløjten. 

Svanesøen • Det har den vist altid heddet både i folkemunde og 

litteratur. 

• Det har søen heddet lige siden jeg var lille og søen 

var overbefolket af ænder og svaner. Dengang 

måtte der indføres fodringsforbud. Søen er i dag 

en rolig sø med et mere normalt dyreliv. 

• Som den altid har heddet. 

• Det kaldes søen. I den modsatte ende af, hvor 

skiltet med konkurrencen befinder sig, er opsat et 

skilt med navnet Svanesøen. Vi der jævnligt færdes 

i området bruger navnet Svanesøen når vi 

udveksler oplysninger om hvad vi har set og 

oplevet i mosen. Det vil da være uhensigtsmæssigt 

at ændre et navn folk bruger! 

Nattergalene holder til flere 

steder i området, f.eks. også 

omkring søerne 7 og 10 

6 personer har foreslået 

samme navn. 

Valnæs Sø På grund af beliggenheden Søen ligger for enden af 

Valnæsvej 

Ådalsøen Navnet hentyder til området med åen, huset ”Åbo” og 

ådalen mellem Hjortespring og Harreskoven.

Sø 10 


Søen ligger i området mellem Tibberup Å og Kildegården og søen og det omkringliggende areal er meget sumpet / moset, bl.a. 

med tagrør. Søen ligger i det fredede område for Smør- og Fedtmosen. 


Banansøen Søen ligner en banan i sin form 

Den Skjulte Sø Evt. begrundelse ukendt 

Hejresø (en) 

Hejresøen 

Hejren sidder tit og fisker, lige hvor 

Værebro Å står i forbindelse med søen og 

hvor der også er et primitivt gangbræt 

over åen. 

Nattergalesøen Intet sted på Kildegårdens jorde er der så 

mange nattergale som synger her, netop 

Pinsesøen Der er bare så hyggeligt at holde pinse 

ved søen, og så er der flere borde og 

bænke rundt om søen. 

Sko-søen Fordi det ligner en sko 

Støvlesøen Efter facon på søen 

Svanesøen Der er mange svaner 

Tørvekæret Navnet skal gøre opmærksom på, at 

mange af søerne her er gamle tørvegrave. 

nu. 

3 borgere har foreslået samme navn. 

Nattergalene holder til flere steder i 

området, f.eks. også omkring søerne 7 og 

9 

Store dele af Smør- og Fedtmosen og 

nærliggende mosearealer har været brugt 

til at grave tørv. 

Valnæs Mose Det kalder vi den i den lokale fuglegruppe 2 personer har foreslået samme navn. I 

teknisk Forvaltning omtales søen og dens 

nærområde, som Valnæs Mose. 

Sø 10, ”Valnæs Mose”

Sø 11 


Søen ligger i området mellem Tibberup Å og Kildegården i det fredede areal for Smør- og Fedtmosen. Søen ligger i forlængelse af 

Stadagervej og ”Kostien”, som løber syd om søerne 11, 12 og 13 til Gråpilevej. 


Aborresøen Der er mange aborrer i søen Teknisk Forvaltning er ikke bekendt med, 

at der findes aborre i søen. 

Blishønesø 

Hundesø 

Kodrivermosen På den østlige bred af mosen er der et 

engareal, hvor der i det tidlige forår, 

inden græsset bliver højt, er fyldt med 

kodrivere. Det er det eneste sted mellem 

Klausdalsbrovej og Værebro Å, de mig 

bekendt findes. 

Planten, kodriver, findes både øst og syd 

for denne sø. 

Pilesø 

Stadagersøen Søen ligger for enden af Stadagervej 

Vestre Ko-sti Mose I folkemunde bliver stien syd for søen 

kaldt ”Kostien”.

Sø 12 


Søen ligger i området mellem Tibberup Å og Kildegården i det fredede areal for Smør- og Fedtmosen. Søen ligger ved ”Kostien”, 

som løber syd om søerne 11, 12 og 13 fra Stadagervej til Gråpilevej. Søen delvis ligger på den tidligere Kildegård´s jorde, jf. kort 

over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). 


Nattergalesøen I maj måned høres nattergalen ofte i 

søens krat. 

Pibermosen Mosearealet er helt tillukket, men for 

småfugle er det helt ideelt, specielt flere 

pibearter. 

Søen er en af flere i de omkringliggende 

arealer med mosekarakter. Oplysningen 

om fuglearterne, piber, er muligvis 

korrekt! 

Sivsangersø 

Østre Ko-sti Mose I folkemunde bliver stien syd for søen 

kaldt ”Kostien”.

Sø 13 


Søen ligger i området mellem Tibberup Å og Kildegården i det fredede areal for Smør- og Fedtmosen. Søen ligger på den tidligere 

Kildegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). Søen ligger ved ”Kostien”, som løber syd om søerne 11, 12 og 

13 fra Stadagervej til Gråpilevej. 


Badesøen Søen har en flad brink med lavt vand ved 

bredden i den ene side. Her møder jeg ofte 

hundeejere med badeglade dyr. Vandet er som 

oftest rent og klart. 

Brændenældesøen eller bare 

Da det også er en fast del af livet omkring sø 13 

Nældesøen 

Himmelsøen Fordi man lægger meget mærke til afspejlingen 

af himlen, fordi sø 13 ligger så åbent. 

Hundesøen En del hunde ”bader” i søen, hvilket også kan 

ses på den nedslidte brink på den ene side af 

søen. 

Juulsø Bør vi ikke have en sø, der er opkaldt efter 

vores mangeårige borgmester Ib Juul. Og så er 

der et sjovt navnespil over til den kendte sø vej 

Silkeborg. 

Kobakke Sø Navnet hentyder til det folkelige tilnavn på 

stien der går forbi, ”kostien” og den markante 

bakke. 

I folkemunde bliver stien syd for 

søen kaldt ”Kostien”. 

Marksøen Fordi sø 13 er omgivet af marker 

Markvejssøen Fordi sø 13 ligger op til en markvej 

Midtvejssøen 

Svanesøen Den er fuld af svaner 

Tibberup Sø Søen ligger tættest på udspringer af 

Tibberup Å 

Valmuesøen Da de omkringliggende marker sået med røde 

valmuer 

Fortsættes

Forslag til navne på sø 13 - Fortsat 

Ællingesøen Fordi jeg tit ser en lille trup ællinger boltre sig, 

idet jeg løber forbi 

Sø 13

Sø 14 


Søen er et gammelt dødishul og ligger i det fredede område for Smør- og Fedtmosen, tæt på Kildegården. Søen ligger på den 

tidligere Kildegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret) og har i flg. lokalhistorisk forening ikke tidligere haft 

noget navn. 


Bjarnes hul Det var nu afdøde Bjarne Rosendal Jensen 

der var den store drivkraft da dødishullet 

skulle renses op, for nogle år siden. I 

øvrigt en stor forkæmper for naturen i 

Hjortespringkilen indtil han døde. 

2 personer har foreslået samme navn 

Bjarnes Vandhul Denne sø ved Kildedals-folden foreslås af 

DN ved Anna Bodil Hald (vedlagt nerkolog 

i Herlev Bladet af den 26. september 2007) 

at burde hedde Bjarnes Vandhul. 

Dalsø Fordi den ligger i en lille ”dal” midt på 

marken. 

Kildegårdsøen 

Fordi den ligger ved Kildegården 2 personer har foreslået dette navn, med 

Kildegårdssøen 

lidt forskellig stavemåde. 

Murænesø Fordi den ligger midt i et 

murænelandskab. 

Salamandersøen Ved undersøgelsen i 2008 blev ikke fundet 

vandsalamander i denne sø. 

Troldkær Der er ofte troldand i søen 

Vandtårnssøen Vandtårnet ligger syd for søen på den 

anden side af Klausdaslbrovej

Sø 14. Foto taget sommeren 2008.

Sø 15 


Søen ligger nordvest for Kildegården i det fredede område for Smør- og Fedtmosen. Søen ligger delvis på den tidligere Kildegård´s 

jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). Ifølge lokalhistorisk forening ligger alle søerne fra nr. 9 til 17. i det gamle 

moseområde (Fedtmosen) og har ikke haft navne, men sø 15 er blevet kaldt Kildesøen. 


Gul Mose 

Haresøen Søen er omgivet af mark, hvor der tit er 

harer at se. Dog lidt svært, nu hvor de 

gemmer sig i kornet 

Kildesøen Søen ligger Nordvest for Kildegården. I 

teknisk notat er denne sø betegnet 

”Kildesøen”. 

Vibesøen 

Åkandekæret Søen, mosen eller kæret ligger ud til en 

markvej. Hvorfra man år efter år tydeligt 

kan se den store klynge smukke åkander 

ved den ene bred. 

Ved undersøgelsen i 2008 blev ikke 

observeret åkander i denne sø.


Søen ligger lige nord for Kildegården. Søen ligger i det fredede område for Smør- og Fedtmosen. Søen ligger på den tidligere 

Kildegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). 

Sø 16 


Flintesø eller 

Har også foreslået Flintesøen, idet jeg har 

fundet en stenøkse fra stenalderen her. 

Flintesøen 

Har stadig øksen og et brev fra 

Nationalmuseet som jeg underrettede. 

Grønnemosen Mosehullet kan ikke ses for bar buske og 

vækster og ligger som en grøn oase midt 

på Kildegårdens marker. 

Kilden Den største sø i området, som ligger lige 

op af Kildegården. 

Vibehullet 

Vibesøen 

Viben yngler nær søen Teknisk forvaltning er bekendt med, at 

viben yngler her.

Sø 17 


Søen ligger lige nordøst for Kildegården i det fredede område for Smør- og Fedtmosen. Søen ligger øst for det grønne område 18, 

”Træbanken”. Søen ligger på den tidligere Kildegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). 


Hermelinhullet Der lever hermelin ved søen Teknisk Forvaltning har ikke kendskab til 

at der lever hermelin her. 

Porsesø Navnet hentyder til at der i forbindelse 

med ”Træbanken” skulle være plantet 

”mosepors” her. 

Træbanksøen Søen ligger vest for ”Træbanken” 

Vibemosen Det eneste sted, jeg kender med viber om 

foråret. Det er kun ved denne lille mose 

omgivet af mark, de flyver op og skælder 

ud med deres karakteristiske sang.



Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Træbanken” og navnet er brugt på informationstavle på stedet. Dette 

navn er foreslået af flest personer (4). Navnet anvendes pt. i Kraks kort. 


Arboretet eller 

Et aboret er netop, hvad området er – 2 personer har foreslået næsten samme 

Hjortespring Aboret 

eller har været: en samling træer og buske navn 

til studiebrug. 

Aboret er latin og betyder ”sted med 

træer”. Ordet bruges om en samling af 

buske og træer. 

Hjerterdame Da det ligger lige ved Smørmosen og den 

historie der ligger bag, synes jeg der skulle 

være noget kvindeligt ved siden af. 

Hvad er historien bag?? 

Træbanken Træbanken er et dobbelttydigt navn. Det 4 personer har foreslået samme navn. 

kan både være en banke med træer eller 

en bank (bog) med træer. 

Navnet anvendes pt. i Kraks kort.

Park 19 


Egelunden foreslået af 22 personer fra området. Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Hækmosen”, som ikke 

er foreslået. 


Blomsterengen Der er en flot blomstereng som blomstrer 

netop nu i juni og som giver parken 

karakter 

Egelunden ”park” er lidt for stort et navn og da 

området har en del egetræer. 

Forslaget er fremkommet på et møde med 

beboere, som underskrev på medfølgende 

22 personer har foreslået dette navn 

A4. 

Grundlovsparken Til påmindelse om Danmarks riges 

Grundlov. 

Guldregnsparken Der er en række store flotte guldregn som 

blomstrer netop nu i juni og som er et 

kendetegn for parken. 

Hyldeparken Ligger ved Hyldemosevej 

Hækmosen Uofficielt navn brugt i Kommuneplanens 

kort side 73 

Sortemose Parken På grund af beliggenheden 

Stendyrsparken Pga de små, bløde dyrestativer midt i 

parken. 

5. juni park Til påmindelse om Danmarks riges 

grundlov.



Forslaget Smalskov har god relation til skovens lange smalle form. Forslaget Skinderskov har god relation til områdets placering i 

Herlev Kommune og områdets karakter af skov, men er også foreslået til område 29. 


Den grønne sti Fordi at den er grøn. 

Hestehave Navnet hentyder til et gammelt navn på 

et større system af søer (fiskepark) der lå i 

området. 

Skinderskov Dette er meget mere skov end en park – 

og hvad er så mere oplagt end at 

navngive den efter Skinderskovvej 

Smalskov På grund af formen langs Ringvej 4 

Navnet er også foreslået til grønt område 

nr. 29.

Sø 21 


Denne sø havde oprindeligt en gammel beplantning af birk og pil. Søen indgår i dag i et større skovområde mellem Ring 4 og 

golfbanen, nær den røde sti. Søen ligger på den tidligere Bakkegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). Ved 

søen findes i dag et meget stort kastanjetræ, som er dominerende. 


Birkosø På grund af birketræerne langs søbredden 

Birkesø Navnet er foreslået som ”Birkosø”, men 

skulle måske staves ”Birkesø”. 

Kastanjesø Foreslået af Teknisk Forvaltning 

Skovsø Hvis man går ind til søen vil man vide 

hvorfor! 

Se foto 

Sø 21, foto taget sommeren 2008

Sø 22 


Søen ligger i skovområdet mellem Ring 4 og golfbanen, nær vejen Krebsdammen og omgivet af skov. Søen ligger på den tidligere 

Bakkegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). Søen blev oprenset og udvidet i 1984. Ifølge lokalhistorisk 

forening blev denne sø kaldt Heste-have-dammen. 


Hestehave Sø Gammelt navn på et system af søer 

(fiskepark) der lå her og hvor denne sø var 

en del. 

Hestehavedammen Oplyst af Lokalhistorisk Forening 

Krebsdammen Den ligger ved vejen Krebsdammen. Søer kan ikke have samme navne som 

veje, som de ligger op ad, så vidt Teknisk 

Forvaltning er bekendt med 

Spejlsø På grund af det stille vand og træernes 

smukke spejlbilleder.

Sø 23 


Søen ligger på golfbanen. Søen ligger på den tidligere Bakkegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). 


Pytten Den er så lille. Søen har et areal på ca. 150 m 2 

Foto af sø 23, taget i sommeren 2008

Sø 24 


Søen ligger på golfbanen og er smal i udformning. Den ligger på den tidligere Skinderskovgård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle 

gårde (ikke dateret). 


Frømosen Der er mange frøer i mosen Ved undersøgelsen i 2008 blev observeret 

mange grøn frø. 

Golfdammen Den ligger inde i golfbaneområdet 

Græsdammen I tørre perioder er der kun græs i søen Søen er altid vandfyldt, men lavvandet. 

Langesø Navnet hentyder til søens form Søen er aflang i nord sydgående retning. 

Foto af sø 24, taget sommeren 2008

Sø 25 


Søen ligger på golfbanen lige nord for ”den røde sti”. Søen er ca. 300 m 2 stor og ligger på tidligere Bakkegårds jorde, jf. kort over 

Herlevs gamle gårde (ikke dateret). 


Stidammen Den lille dam ligger langs skolestien 

Sø 25. Foto taget i sommeren 2008.

Sø 26 


Søen ligger på ”Golfbanen” og den tidligere Skinderskovgård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). 

Søen blev i 1985 oprenset og udvidet fra ca. 700 m 2 til ca. 4.000 m 2 . Ifølge lokalhistorisk forening er denne sø en gammel fiskedam 

med navnet Syvernes Dam eller Syvendedam. 


Dronningesøen I 1986 plantede Kjeld Hansen et egetræ 

ved søen. Træet indgår som et monument 

for søen. 

Vis evt. et foto af søen 

Støvlen Form som en støvle 

Syvende Sø Gammelt navn på en stor hesteskoformet 

sø, hvor denne nr. 26 var en del. 

Syvernes Dam 

Syvendedam 

Oplyst af Lokalhistorisk Forening 

Sø 26. Foto tager i sommeren 2008 

Egetræ



Tifer (Teefair) Woods har relation til området som både golfbane og skovområde. Det grønne område har i kommuneplanens, på 

kort på side 73, det uofficielle navn ”Goldbanen”, som ikke er foreslået. 


Golfbanen Uofficielt navn på kort i Kommuneplanen, 

side 73 

Hjorteskoven Den ligger i Hjortespringkilen Der er flere skoven i Hjortespringkilen. 

Sletten Åbent landskab 

Tifer Woods Det rette navn til parken ved golfbanen Burde nok staves Teefair Woods, hvis det 

skal være en sammentrækning af Teested 

og fairway.

Sø 28 


Søen ligger på golfbanen og blev i 1978 oprenset og udvidet fra ca. 400 m 2 til ca. 3.000 m 2 . Søen benyttes stadig til fiskeri. Ifølge 

lokalhistorisk forening er denne tidligere fiskedam blevet kaldt Bøgebakkedammen. 


Bøgebakkedammen Oplyst af Lokalhistorisk Forening 

Bøgebakke Sø Gammelt navn på søen, passede da den i 

dag ligger halvt omringet af træer, på en 

bakke. 

Hjortesøen Da der er set dyr på det sted – og så er vi i 

Hjortespring. 

Hængesækken Der er en hængesæk ude i søen. Dannet 

af istiden 

Rådyrmosen 

Dyremosen 

Karpemosen 

Sø 28. Foto taget i sommeren 2008 

Vi golfere har flere gange set de rådyr, 

der ofte opholder sig i krattet omkring 

søen. 

Ø i søen 

Botanisk kaldes træerne og planterne i 

søen for øer idet hængesække er 

sammenhængende med brinken.



Forslaget Skinderskov har god relation til områdets placering i Herlev Kommune og områdets karakter af skov, men er også 

foreslået til område 20. 


Grønt område / Springbanen 

Hestelunden Oftest er det pigerne med heste fra 

rideskolen, som bruger dette område, 

hvor de hygger sig, mens deres heste 

græsser. Området har mere karakter af en 

lund end en park. 

Hjortespring vænge Der er bare så smukt 

Opus park 

Skinderskoven Navnet hentyder til Skinderskovgård og 

Skinderskovvej. Længere tilbage i tiden er 

navnet måske tilknyttet en rest af den 

større skov der lå i området. 

Navnet er også foreslået til grønt område 

nr. 20.

Sø 30 


Søen ligger lige syd for den røde sti, øst for Skinderskovhallen. Søen blev udgravet i 1980, hvor der i forvejen var en lavning i 

terrænet. Søen ligger på den tidligere Skinderskovgård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret) og på kort fra 1767 

benævnes sø 30 kun ”søen”. Ifølge lokalhistorisk forening har søen heddet Skovdammen og tidligere Gravbakkedam, da der lå 

nogle overpløjede gravhøje omkring den. 


Frøsøen Da der hele foråret og forsommeren er en 

livlig kvækken af frøer i denne sø 

Gravbakkedam Oplyst af Lokalhistorisk Forening 

Hestehullet Når man kommer forbi ser vi oftest 

pigerne fra rideskolen, som lader hestene 

græsse i dette område. 

Skinderskov Sø Fordi den ligger ved Skinderskovvej. 

Navnet hentyder til den nærliggende 

Skinderskovgård 


Skovdammen Oplyst af Lokalhistorisk Forening

Sø 31 


Søen ligger på hjørnet af Skinderskovvej og Tubberupvænge. I følge lokalhistorisk forening lå Østerledgråd på Skinderskovvej 

overfor indkørslen til Skinderskovhallen og søen har ikke tidligere har noget navn. 


Fiskesøen 

Natursøen 

Skolesøen 

Begrundelsen til jeg har valgt dem er at 

der er i naturen, der er fisk i den og der 

kommer mange klasser for at være ved 

søen og læse. P.s. de får mulighed for at 

studere de livsformer der lever i vandet. 

Pool Fordi det ligner Leys (Lexs?) Pool 

Skinderskovsøen Også forslået for sø 30 

Tubbe Sø Nær Tubberupvænge 

Østerled Sø Gammelt navn på gården der har ligget 

her.



”Kirsebærstykket” har relation til mange kirsebærtræer plantet i 1995, som vil dominere området efterhånden som de vokser til. 

”Kastanjelunden” har relation til få store gamle kastanjetræer. 


Bakkedragskilen Den grænser op til Bakkedragets Villlaby 

på Bruntoftevej 

Relation til området. 

Det grønne område Det er hvad vi kalder det ….. 

Haneparken Navnet er for at mindes von Hahn, og Kan nemt forveksles med parken ved 

Hovedgården Hjortespring, von Hahns 

våben er en rød hane. 

Hanevangen. 

Kastanjelunden Der er flere meget store/gamle 

kastanietræer 

Relation til områdets beplantning. 

Kirsebærstykket Fastholde det gode initiativ, de plantede 

kirsebærtræer. 

Relation til områdets beplantning. 

Undervejs Inspiration: vejunderføringen under 

Klausdalsbrovej.

Park 33 


”Gammelgård Park”, ”Gammelgård parken”, ”Gammelgårdsparken”, ligger meget tæt op af det uofficielle navn fra 

kommuneplanen. Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Parken ved Gammelgård”, som ikke er foreslået. 


Dige parken Det var i dette område, hvor Kai Dige 

Gammelgård Park 

Gammelgård parken 

Gammelgårdsparken 

Back startede sit firma i en lejet lade 

Fordi den ligger omkring Gammelgård. Af 

den grund at dette grønne område ligger 

ved siden af Gammelgård 

3 personer har foreslået samme navn på 

nær stavemåden. Heraf 1 fra 

Gammelgårds Have Den smukke have bør navngives efter 

hovedhuset. 

Hjortespring bypark Ligesom Herlev bypark er den centrale 

park i Herlev, er dette den centrale park i 

Hjortespring. 

Parken ved Gammelgård Uofficielt navn i Kommuneplanen på kort 

side 73

Park 34 


”Centerparken” har god relation til stedet placering lige ved Hjortespringcenter. Parken har i kommuneplanens på kort på side 73 

det uofficielle navn ”Kirkegrunden”, som ikke er foreslået. 


Centerparken Parken ligger ved Hjortespring centeret. 

Hjortespring Parken På grund af beliggenheden Kan forveksles bebyggelsen 

Hjortespringparken. 

Kirkegrunden Uofficielt navn i Kommuneplanen på kort 

side 73

Park 35 


”Skoleparken” eneste forslag. Parken har i kommuneplanens på kort på side 73 det uofficielle navn ”Den grønne akse”, som ikke 

er foreslået. 


Den Grønne Akse Uofficielt navn i kommuneplanen på kort 

side 73 

Skoleparken Parken og Hjortespring skole hører 

næsten sammen da parken ligger på 

begge sider af skolens parkeringsplads.

Sø 36 


Søen ligger ved kulturcentret Gammelgård på hjørnet af Gammel Klausdalsbrovej og Hjortespringvej og er oprindelig et dødishul. 

Ifølge lokalhistorisk forening var søen Tibberup / Tubberup Gadekær, hvad der på den tid også blev brugt som branddam. Den 

blev inddraget til fiskedam under Hovedgården Hjortespring (lå, hvor Gammelgård ligger). Tibberup / Tubberup lå omkring søen. 


Brandsøen Det er det, det er 

Bydammen Det er en sø der både har været 

Tubberups gadekær og fiskepark ved 

Hovedgården Hjortespring. 

Dyrkær sø 

Gadekæret i Hjortespring 

Det er et gammelt gadekær og ligger i 2 personer har foreslået næsten 

Hjortespring gadekær 

Hjortespring. Hejren har slået sig ned er. samme navn. 

Gammelkær Ligger ved Gammelgård 2 personer har foreslået samme navn 

Gammelgård Sø 

På grund af at søen ligger ved 

Gammelgårdssøen 

Gammelgårds Mose 

Grønkærsøen 

Gammelgård 

Hjørnesøen 

Hjortespring Dam 

På grund af beliggenheden tæt ved et 

befærdet hjørne. 

Klaussøen Så tager man ikke fejl 

Tibberup kær På grund af den gamle landsby 

Tubberup Gadekær 

Oprindelige gadekær i landsbyen 

Tubberupkær 

Tubberup Sø 

Tubberup.

Sø 37 


Søen ligger ved stien i starten af Sortsøvej. Søen ligger på den tidsligere Møllegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gårde (udateret). 

Navneforslag 

Hejresøen 

Begrundelser Forvaltningens bemærkninger 

Møllesø Søen ligger på Møllegårdens jord og også 

på det sted, hvor der i gammel tid stod en 

mølle. 

Sortsø • Har altid gået under navnet Sortsø. 7 personer har foreslået samme navn. 

• Siden søen blev etableret, har vi (10 

huse) på Sortsøvej hvert år holdt 

fødselsdagsfest i august måned, så der 

er kun et navn søen kan hedde, nemlig 

Sortsø 

Svanesøen Der er et svanepar der holder til er, og 

opfostrer deres unger hvert år 

Rundkær 

Rørdammen 

Åkandedammen 

Åkandesøen

Sø 38 


Søen ligger vest for Gråpilevej på den tidligere Holmegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). Selve gården er 

i dag brændt, men der findes et område med den tidligere have, hvor sø 38 ligger. Søen ligger i det fredede område for Smør- og 

Fedtmosen. 


Jernhanses hul Der er en kæmpe gedde i søen Ved undersøgelserne i 2008 blev ikke 

konstateret gedde, men bl.a. skaller i 

søen. Teknisk Forvaltning kan dog ikke 

udelukke, at der lever en stor gedde i 

søen. 

Holmegård sø Navnet hentyder til ”Holmegården” 2 personer har foreslået samme navn 

Holmegårdsmosen 

Holme sø På grund af Holmegården 

Pilesøen



”Holmeengen” giver god relation til den oprindelige Holmegård og anvendes pt. i Kraks kort. 


Holmeengen Pga Holmegård Dette navn står i Kraks kort. 

Holmelunden 

Holmegårdsengen Engen og haven ligger hvor Holmegård lå. 

Kildegårdsparken Da den ligger nærmest ved Kildegården Er muligvis forvekslet med et område 

tættere ved Kildegården. 

klausdalhegnet 

Klausdal-parken Fordi den ligger lige ved Klausdal 

Pileparken

Sø 40 


Søen ligger øst for Gråpilevej på den tidligere Klausdal´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). Søen ligger i det 

fredede område for Smør- og Fedtmosen og blev i 2005 naturgenoprettet for at sikre levested for vandsalamander. Ved 

undersøgelsen i 2008 blev fundet stor og lille vandsalamander i søen. 


Gråpile sø 

Klausdal Sø 

Navnet hentyder til ”Gråpilevej” 

Salamandersøen Stor Vandsalamander lever her 2 personer har foreslået samme navn. 

Det gør den også andre steder! 

Salamanderhullet Dette er et af de vigtige vandhuller for 

Stor Vandsalamander. Bjarne Rosendal har 

altid kaldt dette vandhul for 

Salamanderhullet 

Den Store Salamandersø Naturvejleder Bjarne Rosendal har været 

formand for Herlev-Værløse 

Naturfredningsforening ogformand for 

Hjortespring Naturplejeforening. Han 

opdagede den noget sjældne Store 

Vandsalamander i søerne 40 og 14 for 5- 

10 år siden. Det bekymrede ham meget, at 

søerne var næsten helt tilgroede af 

dunhammer. Han søgte og fik støtte fra 

DN´s naturpulje, fra Amtet og Kommunen 

til oprensning af søerne uden for 

yngletiden. Dunhammer blev ryddet væk 

og der kom lys og mere vand til de små 

padder. Forhåbentlig bliver der stadig 

sørget for at holde søerne åbne og fri for 

fisk. 

Søen er ca. 1.600 m 2 Sivsø 

stor



”Klausdal haverne” har god relation til områdets beliggenhed og anvendelse. 


Frivagtshaverne Navnet er fra det nærliggende ”Frivagt”. Navnet Frivagt nok ikke så godt kendt 

som Klausdal. 

Klausdalhaverne Bedst kendt navn i området. 

Klausdal Mose Den ligger lige op ad Klausdal Området har ikke mosekarakter 

Mosedalen Jeg synes området bør hedde noget med 

dal. 

Området har ikke mosekarakter 

Nyttedalen Da det skråner meget i terrænet.

Park 42 


Navneforslagene giver ikke nogen særlig entydig beskrivelse af området udsendes, brug eller placering. Virksomheden ”den 

kreative gartner” driver virksomhed på naboejendommen. 


Gartnerens græs Han bruger det anyway 

Gartennes gras (??) Det lyder sejt og det er ham der bruger 

det 

Husmandshaverne Forslag fra Teknisk Forvaltning. Se grønt 

område 43

Park 43 


”Husmandshaverne” har en historisk relation til stedet. Området er de oprindelige husmandslodder, der blev udstykket til unge 

husmænd i 1797. 


Hippi haven Fordi det ligner den 

Husmandshaverne Området ligger på gamle 

husmandslodder. 

Bekræftet af lokalhistorisk forening. 

Prøvelyst Det gamle hus der ligger dernede (553) Markerne har ikke hørt til Prøvelyst ifølge 

hed Prøvelyst, og det var marker til huset 

dengang. 

lokalhistorisk forening. 

Sommerhaven Fordi det for mig er ”Haven” – og jeg kun 

kommer der om sommeren.



”Lidsøparken” foreslået af 5 personer. Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Lidsømosen”, som ikke er 

foreslået. ”Køllemosen” har historisk relation til Køllegård som lå ca. 300 meter øst for området. 


Lidsøparken Fra før 1957 er søen blevet kaldt 

Lidsøparken. Fordi Lidsøvej svinger sig 

rundt om parken. Et naturligt navn, da 

den ligger ved Lidsøvej. Har altid heddet 

Lidsøparken og den og parken bør stadig 

hedde Lidsøen og Lidsøparken 


Køllemosen Mosen har i gamle dage haft dette navn 

efter gården Køllegård. 

Bekræftet af lokalhistorisk forening. 

Malurtparken Park der ligger lige ved Malurthaven.

Sø 45 


På kommuneplanens kort side 73 har område 44 det uofficielle navn ”Lidsømosen”, hvor området tillige rummer denne sø, sø 45. 

Søen ligger mellem Lidsøvej og Malurthaven. ”Køllesø” har historisk relation til Køllegård som lå ca. 300 meter øst for området. 


Andedammen Fordi der altid er mange ænder og er 

super hyggelig 

Køllesø Området har før heddet ”Køllemosen” Bekræftet af lokalhistorisk forening. 

efter den tidligere Køllegård. 

Lidsø • Det hedder den da. 

• Ligger ved Lidsøvej. 

• Det kaldes den blandt Herlevvitterne. 

• Søen har altid heddet at af de 2 navne, 

derfor bør dette fastholdes. 

• Det er da bare logik 

Lidsøen • Vores børn har fisket i søen og den er 

altid blevet kaldt Lidsøen. Der skal der 

ikke laves om på. 

• Et naturligt navn, hvis parken kommer 

til at hedde Lidsøparken. 

• Har altid heddet Lidsøen og den og 

parken bør stadig hedde Lidsøen og 

Lidsøparken. 

• Søen har altid heddet at af de 2 navne 

(Lidsø og Lidsøen), derfor bør dette 

fastholdes. 



Lidsøparken Fra før 1957 er søen blevet kaldt 

Lidsøparken 

Pilesøen 2 personer har foreslået samme navn 

Snapsedammen Passende navn til en sø der ligger tæt på 

Malurthaven. Hvis parken den ligger i 

kommer til at hedde Malurtparken så 

passer navnene rigtigt godt sammen.


”Grusgraven” er foreslået af 5 personer og relateret til tidligere gravning af grus. ”Stadion stien” er relateret til områdets 

funktion som hovedsti og forløb langs Herlev Stadionområdet. 


Børneskoven eller 

Kælkebakken 

Bakken bruges af børnehavebørn til 

kælkning om vinteren, og området bruges 

generelt af skolebørn til at lege ”røvere 

og soldater” 

Ettehave Parken Fordi navnet passer til beliggenheden 

Grusgraven • Da det er en gammel grusgrav, og vi 

har kaldt området sådan i mere end 40 

år. 

• Kaldenavn for området i mere end 40 

år. Gl. kort viser grusforekomster, som 

har været udnyttet. 

• Et navn området er gået under i 

mange, mange år og hvor der tidligere 

har været gravet grus. 

Park 46 


Teknisk forvaltning kan hverken af- eller 

bekræftte påstanden 

Hundeparken Her kommer mange og lufter hund. 

Lindbjergparken Den gamle grusgrav hørte til lodsejerne 

på Havlykkevej/Lindvjergvej, det har 

tidligere været af militær betydning, der 

har også været skydebane. 

Lindehøjen Da det er den gamle grusgrav, skal den 

hedde ”Grusgraven” eller måske 

”Lindehøjen” 

Hospitalsparken (ingen begrundelse) Der menes måske park 51? 

Stadionstien Grønt område der fører forbi Stadion. 

Trekanten Parken har facon som en trekant

Park 47 


”Sømose park”, ”Sømoseparken”, ”Sømose Parken”, ”Sømoseparken Herlev”, disse variationer af næsten ens navn er foreslået af i 

alt 10 personer. Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Sømosen”, som er foreslået af 4 personer. Den nordlige 

del af park 47 er omfattet af fredningen for Sømosen, 2006. 


Grønbæltet Grønt bælte der adskiller Sømosen fra 

bebyggelse ved Grønsvinget 

Grønmose parken 

Grønnemose park 

Ligger ud til grønsvinget og Sømosen 

Grønningen Navnet foreslås p.g.a. en vis 

navnesammenhæng med den vej, hvor 

parken befinder sig, nemlig Grønsvinget. 

Jeg synes, at navnet dækker både grønne 

arealer samt vand. Desuden vil det være 

et godt navn, fordi vejen, som går langs 

arealet hedder grønsvinget. Desuden vil 

man nemt forbinde Grønsvinget og 


Grønningen 

Grønsvingsparken Det grønne område ligger direkte ud til 

Grønsvinget 

Grønsværen I alle de år vi har haft hund, har vores 

børn altid sagt, at de gik tur ovre på 

Grønsværen med hunden. (har også 

svaret: ) da vores børn var små, kaldte de 

altid dette område for, Grønsværen. De 

sagde at de skulle gå tur med hunden 

ovre på Grønsværen. Dette område vil 

altid hedde, Grønsværen, for os og vores 

Grågæssenes sø eller 

Sømosepark 

familie. 

Den kan ikke hedde andet end Sømosen – 

men der er også nattergale – men kunne 

hedde ”grågæssenes sø”. 

Herlev Sømosepark Herlevs del af parken rundt om Sømosen 

Fortsættes

Forslag til navne på park 47 - fortsat 

Snehvideparken Der er mange fugle som er Snehvides 

venner 

Storesømoseparken Fordi parken ligger lige ud til 

”Storesømose” 

Sømosen Har heddet det i over 40 år – vi har boet 

her som nabo siden 1968. 

Det er sådan et lille sted op til sømosen. 

Den skal bare hedde Sømosen, da det har 

den heddet hele tiden og det er et dejligt 

område. 

Det har den altid heddet. Kaldt af lokale. 

Sømose park Det er et naturligt navn, når den ligger 

Sømoseparken 

Sømose Parken 

Sømoseparken Herlev 

ved Sømosen 

Parken ligger langs Sømosen og alle 

kender Sømosen. 

Den ligger ved Sømosen. 

Ligger foran Sømosen. 

Parken ligger ved Sømmosen. 

Parken ligger direkte ud til Sømosen 

Det grønne område ligger i Herlev, men 

mosen hører til Ballerup Kommune 

Søparken Fordi den ligger ved Sømosen 

Vildtfugleparken Fuglelivet i mosen 

Ålbroparken Der ligger mange veje omkring mosen der 

alle begynder med Ålbro… 

Navnet er afledt af de vejnavne i området 

med ”Ålbro”. 

Park 47 


2 person har foreslået samme navn 


2 personer har foreslået samme navn

Sø 48 


Søen ligger ved vejene Tvedvangen, Våbenstedvej og Borgerdiget. Flere navneforslag er relateret til navnet Lindbjerg som bl.a. 

findes på kort fra 1901. 


Andedammen Fordi der altid er ænder 2 personer har foreslået sammen navn 

Andekæret Der cykler min datter og jeg forbi hver 

morgen og nyder at se på de mange 

ænder. 

Borgerdigedammen Fordi at den ligger ved Borgerdiget 

Fru Kruses sø Fru Kruse var modstander af anlæg af 

stien Borgerdiget-Vindebyvej. Hun havde 

mange indlæg i Herlev Bladet. Stien og 

søen har siden da heddet Fru Kruses sø og 

sti. 

Grønnerings dammen Dammen er omtrent cirkulær, og den har 

to grønne ”ringe” omkring sig. Først en 

ring af siv, og så en ring af græs. Der er 

således flere grønne ringe. 

Højbjergsø Efter navnet på vejen Højbjergvej ligger sydligere 

Lindbjergårds sø 

Da søen og parken ligger på 

2 personer har foreslået næsten samme 

Lindbjerggårds jord. 

navn. 

Lindebjerggård søen 

Ligger på Lindebjerggårds jorde, se 

htt://www.lindbjerggaardsvejlaug.dk/ 

Fortsættes

Lindbjergsø 

Lindbjerg Sø 

Lindehøj sø 

Lindehøjssøen 

Forslag til navne på sø 48 - fortsat 

• Den ligger på den gamle 

Lindbjerggaard´s jorde, og er på 3 

sider omgivet af Lindbjerggaard 

vejlaug. 

• Gl. sø fra Lindbjerggårds tid, omgivet 

af ejendomme under Linsbjerggårds 

Vejlaug. Og så har vi jo – især i august 

2007 – haft megen ”glæde” af søen. 

• Søen, der ligger på den tidligere 

Lindbjerggårds jorder, er på nord-, øst- 

og sydsiden omgivet af ejendomme 

under Lingbjerggårds Vejlaug. 

Den skal hedde Lindehøjssøen, fordi den 

ligger næsten lige ved min skole, Lindehøj 

Skole. 

3 personer har svaret samme navn 

Sø 48 


navn 

Lindesø 2 personer har foreslået samme navn 

Pilesøen 2 personer har foreslået samme navn 

Skallesø Der er (?low-brødre?) af skaller Ved undersøgelsen i 2008 blev observeret 

mange skaller i søen. 

Trepilesøen Der findes 3 store piletræer omkring søen 

Tvedsø 

Ligetil, -og ligger ved Tvedvangen 2 personer har foreslået næsten samme 

Tvedsøen 

navn 

Tvedvangens Sø 

• Fordi den ligger parallelt bagved 3 personer har foreslået næsten samme 

Tvedvangs Søen 

Tvedvangen. 

navn 

Tvedvangsøen 

• Fordi den ligger på Tvedvangen og vi 

kalder den for det.

Park 49 


Flest navneforslag 5 stk. er relateret til navnet Lindbjerg som bl.a. findes på kort fra 1901. Navnet Lindbjergstien har god relation 

til områdets hovedfunktion. Nogle navneforslag 3 stk. er relateret til navnet Lindehøj. Navnet Lindehøj er dog mere relateret til 

området ved Lindehøjcenter. 


Borgerdigeparken Fordi den ligger tæt ved Borgerdiget. 

Fru Kruses sti Vi kalder den ”Fru Kruses sti” da hun var 

meget imod at den blev anlagt og skrev 

indlæg i Herlev Bladet imod den. Derfor 

Navnet. 

Frøsnappersøen Her vrimler med frøer, som børnene 

morer sig over. 

Grønnerings parken Vandhullet i parken er rundt, og med to 

grønne ringe omkring, en af siv og en 

afgræs. 

Højgårdsø Ref.: til grundejerforeningen Herlev 

Højgård 

I svarskemaet er afkrydset for sø samtidig 

skrevet nr. 49 ! 

Lidesøvej ?? Det har den altid heddet Nr. 123 

Lindbjerg Park 

Beliggende på den tidligere 

2 personer har foreslået næsten det 

Lindbjerggårds jorde. I dag til dels 

afgrænset af lindbjerggårds vejlaug. 

samme navn 

Lindbjergparken 

Området ligger på den tidligere 

Lindbjerggårds jorder og er på tre sider 

omgivet af ejendomme under 

Lindebjerggårds vejlaug. 

Lindbjergårds park 

Da søen og park ligger på Lindbjergårds 2 personer har foreslået næsten det 

jord. 

samme navn 

Lindebjerggård parken 

Ligger på Lindebjerggårds jorde, se 

htt://www.lindbjerggaardsvejlaug.dk/ 

Lindbjergstien Den løber langs Lindbjerggaard vejlaug. 

Fortsættes

Lindehøj park 

Lindehøjparken 

Lindehøj Søpark 

Poul Gernes Mark 

Pileparken eller 

Trepileparken 

Tvedsø Park 

Tvedsøparken 

Forslag til navne på park 49 - Fortsat 

Poul Gernes anses for at være en af det 

20. århundredes største danske kunstnere. 

Han boede i sit selvbyggerhus på 

Våbenstedvej 13 lige ud til parken i årene 

1952-1964. Gernes har sat sit tydelige 

aftryk i Herlev med Danmarks største 

kunstværk i form af 

farvesammensætningen af Herlev Hospital 

og udsmykningen af forhallen. Han lavede 

endvidere en række billeder til det der 

hed Borgerdigets Skole dengang. 

Ligger omkring Tvedsø (se forslag om 

sønavneforslag til sø 48) 

Park 49 


navn 

Tvedvangen Søpark 

Tvedvangs Parken Fordi den ligger parallelt bagved 

Tvedvangen. 

Tvedvangs Søen Skal måske være sø nr. 48?? 

Ved andekæret Park omkring søen med de mange ænder

Sø 50 


Søen ligger ved den blå sti bag Herlev Sygehus. Søen ligger på den tidligere Herlevgård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle gårde 

(ikke dateret). Se tillige bemærkninger til navneforslag til park 51. 


Byskov mose Fordi den ligger i Byskoven 

Byskovsøen Fordi søen ligger i den allerede kaldte 

Byskov Parken. 


Hjortespringsøen Jeg synes den skal hedde det fordi, den 

ligger nær Hjortespring 

Hospitalsparken Kendt om omtalt som Hospitalsparken Det er uvist, om der menes søen eller om 

navnet skulle være knyttet til park 51. 

Hospitalsparksøen Navnet refererer til søens beliggenhed. 

Hospitalssøen 

• Den ligger i ”Hospitalsparken”. 7 personer har foreslået næsten samme 

• Søen ved hospitalet i 

navn 

Hospitals søen 

”Hospitalsparken”. 

• Det bliver den kaldt. 

• Passer til ”Hospitalsparken” – og 

navnet kan måske være med til at 

tillægge ”skyskraberen” lidt mere idyl 

:0) 

Pilesøen 

Silkesøen 

• I folkemunde har området heddet 

”Hospitatlsparken” og ”Hospitalsøen”. 

Smaragdsøen • Sø nummer 50 ligger smuk for enden 

af Smaragdvej. 


• Ligger i parken direkte for enden af 

Smaragdvej 

Søen i Sygehusparken Fordi den ligger der 

Ædelstenen Fordi parken er midt i et område hvor alle 

gaderne har ædelstensnavne.

Park 51 


”Hospitalsparken”, ”Hospitals parken” er foreslået af 16 personer. I Herlev leksikon fra 1984 er navnet ”Hospitalsparken” anført. 

Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Byskoven”, som er foreslået af 1 personer. 

Navneforslag Begrundelser Forvaltningens 

bemærkninger 

Andehaven Fordi der altid svømmer søde ænder rundt i en dejlig 

sø midt i parken. 

Byskoven (Hospitalsparken) Det hedder den! 

Byskov Parken Fordi den allerede kaldes ved det navn. 

Friluftsparken Fordi parken er et dejligt område til en dejlig gå-tur 

eller løbetur, når jeg har fri. 

Herlev Have Det er som en skøn have. 

Hjorteparken Parken ligger umiddelbart op ad Hjortespringvej 

Hjortespringparken Stort dejligt område, der ligger ud til Hjortespringvej 

Hospitalsparken 

• Parken har i årtier været kaldt 

Hospitalsparken i folkemunde, fordi den 

Hospitals parken 

ligger op til Herlev Hospital og tidligere var 

udset til yderligere hospitalsbyggeri. 

• Det hedder den i daglig tale i Herlev. 

• Det er den park, som dukker op ved 

ekspropereiteringen til hospitalet og det navn 

alle der færdes der, kalder parken. 

• Fordi meget få ved, hvad Byskovparken er. 

Parken bliver i folkemunde kaldt for 

Hospitalsparken – og den kender mange. 

Måske stammer det fra tidligere tiders store 

Sankt Hans-arrangementer i parken med bål 

på søen – og hvor man netop blev indbudt til 

”Hospitalsparken”. 

• Parken er opstået på grund af 

hospitalsbyggeriet. 

• Det navn er den kendt under, og henviser til 

parkens beliggenhed. 

16 personer har foreslået 

næsten samme navn

Park 51 

Forslag til navne på park 51 - fortsat 

Hospitalsparken Vest Eksisterende navn, forbedret for at undgå 

forveksling med området syd for hospitalet. 

Juvelparken Kvarteret nærved parken har ædelstensnavne 

Målerlarveparken eller 

Den store mængde træer, som er angrebet af 

Målerparken 

målerlarver. 

Opal Parken 

Silkeparken 

Skattekisten Fordi parken er midt i et område hvor alle gaderne 

har ædelstensnavne.

Park 52 


”Seibergs grund” har en historisk relation til området og dette navn har tillige været anvendt i kommunens tidligere gartnerplan. 


Anemonen Ligger ved ”Anemonen”, værestedet 

Den blå park Parken ligger lige ved den blå sti 

Grankoglen Det er en lille hjørnepark/have der ligner 

en grankogle☺ (Sæthór 8 år). 

Seibergs grund Stedet kan vist ikke kaldes hverken park, 

anlæg eller ? De, der har boet i nærheden 

i mange år kan måske huske stedet som 

Seibergs garageanlæg, med benzintank, 

reparation af forskelligt samt nogle få 

garager til udlejning. Bag 

garageanlægget havde Seiberg og noget 

familie en hyggelig, lille ”kolonihave”. 

Mit forslag er derfor SEIBERGS GRUND – 

som det bliver omtalt af de få, der kender 

historien. Pladsen er nu mest en 

gennemgang for de nærmeste beboere 

over til Tanken efter brød og aviser m.m.

Park 53 


Navnet Præstebro figurer på kort fra 1901 og Præstebro Kirke ligger lige op til området. Flere forslag ”Præstebroparken”, 

”Præstebro parken”, ”Præstebro Parken”, er relateret til dette navn. 

Navneforslag 

Eventyrparken 

Begrundelser Forvaltningens bemærkninger 

H.C. Andersen parken Den ligger i eventyrkvarteret, og lige op 

af Hylmorsvej som jo er et H.C.Andersen 

eventyr, det vil også være en hyldest til 

den største digter Danmark har kendt. 

Kirkeparken Fordi den ligger ved Præstebo Kirke 

Kirkestykket Ligger lige ved siden af Præstebo kirke. 

Korshjørnet Den hjørneformede plæne lige ved kirken 

med de 3 store kors. 

Præstehaven Det ligger op af kirken. 

Præstebo ligger lige op af 


Præstebo Kilen Kilet ind ved Præstebo Kirke 

Præstebroparken 

Ligger op til kirken. 

Fordi den ligger op til Præstebro kirke. 

Præstebro parken 

Fordi den ligger ved Præstebro Kirke 

Præstebro Parken 

Tornerose parken 

3 har foreslået samme navn, undtagen at 

stavemåden er forskellig


Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Elverparken”, som er foreslået af 6 personer. 

Park 54 


Elverhøj Parken Fordi den ligger ved vejen Elverhøjen. 

Elverhøjs Parken Som den er blevet kaldt hele tiden 

Elverparken Eksisterende navn. 

Kendt og elsket som Elverparken. 

Det hedder den jo! 

Pga det ”hedder” den i folkemunde. 

Området har siden 1950-erne (jf. skiltene i 

parken) været en del af dét område som 

alle Herlevitter kender som Elverparken, 

og det skal der naturligvis ikke laves om 


Eventyrparken Fordi den ligger i Eventyrkvarteret 

Præstebo plænen Det er plænen foran Præstebo kirke og 

lige ved den gamle bro (Pærstebro) over 

på ! 

Kagsåen til Gladsaxe. 

Troldeparken Ligger ved siden af Elverparken og har 

desuden en legeplads med en træfigur, 

der godt kunne ligne en trold. 

Park nr. 53 

Forslag til navne på park/grønt område 54 a 


Elverdammen Den nye sø, hvor der er 9 ællinger og 

kvækkende frøer, foreslår jeg døbes 

”Elverdammen”. 

Denne sø var ikke med som navneforslag

Sø 55 


Søen ligger på den gamle Kildegård´s jorde, jf. kort over Herlevs gamle Gårde (ikke dateret). Dele af gårdens hovedbygning samt 2 

lader ligger stadig på arealet. Der gøres opmærksom på, at der også ligger en gård med samme navn, Kildegården, det 

nuværende Børnenaturcenter Kildegården, i det nordlige Herlev. Søen ligger på Driftsafdelingens areal på vejen, Smedeholm. 


Kildekæret Søen ligger ved Kildegården og minder 

om et gadekær, derudover ligger 

”Kildesø” ved den anden Kildegård i 

Hjortespring☺. 

Smededammen Lille vandhul der ligger ved Smedeholm 

Smedeholm Sø Navnet passer til adressen 

Vandpytten Det er en lille vandpyt 

Sø 55. Foto taget i sommeren 2008 

Lokalhistorisk forening har ikke kendskab 

til, at søen har været gadekær.

Sø 56 


Søen ligger ved Hjulmandens hus og var, ifølge lokalhistorisk forening, en del af et gammelt vandløb, hvor man hentede vand. 

Søen blev til byen Herlevs gadekær og blev brugt til branddam. Søen er i Herlev leksikon benævnt ”Herlev Gadekær”. 


Andedammen Fordi der er ænder og det passer. 

Centrum søen 

Gadekæret 

Gadekæret i Herlev 

Herlev Gadekær 

• Det var landsbyen Herlevs gadekær og 

er det stadig. 

• Det ligger i Herlev og er et hyggeligt 

sted. 

• Det er Herlevs gamle gadekær ! 

Hjulkæret Et sødt lille gadekær, der ligger lige foran 

Hjulmandens hus, må da bare hedde 

Hjulkæret. 

Hjulmandsdammen Hjulmandens hus ligger lige midt i !! 

Hjulmandens Sø 

Fordi den ligger lige foran Hjulmandens 

Hjulmands søen 

Hus. 

Julemandenssø eller 

Begrundelsen til dem er julemandens hus 

Skildpaddesøen 

og at der lever skildpadder i dem. 

Laurentiussøen Navnet henleder til hvem vores ældste 

kirkeklokke er indviet til. Og da søen er 

lige ved kirken er det nærliggende. 

Søen bag den gamle kirke 

Søen bag gadekæret 


navn

Park 57 


Har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn ”Byparken”, som er foreslået af 3 personer. 1 person har foreslået 

variationen ”Herlev bypark”. ”Hjulmandsparken”, ”Hjulmands Parken” er foreslået af 3 personer. 


Byparken 

Herlevs Centrumspark 

Det har den altid heddet i folkemunde. 

Byparken idet den kaldes det allerede. 


Herlev bypark 

Hjulmandens Have 

Den mest centrale park i Herlev. 

Hjulmandsparken 

Den ligger omkring Hjulmandshuset, som 

alle vist kender. 


Hjulmands Parken 

Gadekæret og parken ligger flot omkring 

det gamle Hjulmandens hus som er et 

mindeværdigt symbol midt i byen til stor 

glæde for alle. 

Kirkekæret eller 

Kirkedammen 

Måske så enkelt, så alle ved, hvor det er. 

Kirkeparken 

Parken ved den gamle kirke 

Parken ved gadekæret 

Kirkeparken pga at den ligger ved Herlev 

Kirke.

Park 58 


3 navneforslag er relateret til beliggenheden ved vejen Klokkedybet. ”Klokkedybs Parken”, ”Klokkeparken” og ”Klokkestriben”. 


Kagsparken Dette område er en park, som 

vedligeholdes løbende. Den ligger ned til 

Kagsåen. 

Klokkedybs Parken Navnet passer til adressen. 

Klokkeparken Den ligger ved indgangen til vejen som 

hedder Klokkedybet. 

Klokkestriben Parken ligger ved siden af Klokkedybet og 

har en aflang form og beplantning i 

striber.

Park 59 


I næsten alle navneforslag indgår stavelsen ”Kags”. ”Kagsparken” foreslået af 2 personer, ”Kagsmarken”, ”Kagsengen”, 

”Kagsmosen”, ”Kagsmose Parken” og ”Kagsåparken”. Parken har i kommuneplanens kort side 73 det uofficielle navn 

”Kagsmosen”, som er foreslået af 1 personer. ”Kagsmosen” bruges i Kraks kort om Københavns Kommunes noget større del af 

mosen. Park 59 ligger lige nord for det fredede areal, Kagsmosen, som ligger i Københavns Kommune. 


Kagsengen Ligger i forbindelse til /ved Kagsmosen 

Kagsmarken Området ligger lige op til Kagsmosen og 

lokalt er det altid blevet omtalt som 

”Marken”. Det er ikke en park, men en 

mark som har ligget brak siden 1985. i den 

tid har den udviklet sig til et vildnis 

domineret af brændenælder. Det er kun 

muligt at færdes på de klippede stier og 

det er en skam. 

Skal nok være nr. 59 selvom borger har 

skrevet sø 60 

Kagsmosen Det er vel en del af Kagsmosen Ligger nord for det fredede areal, 

Kagsmosen 

Kagsmose Parken Passer til beliggenheden 

Kagsparken 

Kagsåparken 

Parken rundt om Kagsmmosen 2 personer har foreslået samme nanvn 

Klokkekilen Smuk grøn natur/park ved vejen 

Nok park nr. 58. 

Klokkedybet 

Mosebrynet Ligger i udkanten af moseområdet og har 

desuden noget der ligner et øjenbryn på 

satellitbilledet. 

Musik Parken 

Musikparken 

Parken ligger i musikkvarteret

Sø 60 


Søen ligger lige nord for det fredede areal, Kagsmosen øst for Motorring 3. Søen ligger på den tidligere Kagsgård´s jorde, jf. kort 

over Herlevs gamle gårde (ikke dateret). På generalstabskort fra 1901 der fandtes et moseområde benævnt Kagsmosen, hvor søen 

ligger i dag. Søen er en separat beliggende sø og ikke en åben vandflade i moseområdet. 


Fuglesøen • Begrundelsen til jeg har valgt er at der 

altid er fugle og svaner i søen. 

3 personer har forslået samme navn 

• Kagsmosen er kendt som et af 

Københavns rigeste fugleområder. 

Dette sø er har foruden forsk. Ænder, 

samt svaner og blishøns også mange 

andre beboere eller gæster som som 

hejre, grønbenet rørhøne, flere arter 

lappedykker og mange sangfugle. 

Faunarigsommen skyldes muligvis de 

mange dafnier og vandlopper 

(grundet få fisk) og som også er til stor 

glæde for de mange amatørakvarister 

der i ”Fuglesøen” fanger frisk og rent 

foder til deres fisk. Rigtig mange 

Herlevborgere og gæster glæder sig 

derfor hele året over dette dejlige 

åndehul. 

Fortsættes 

• Søen er hjemsted for usædvanligt 

mange fulge og fuglearter, også 

sjældne, i forhold til dens størrelse. 

Derud over er den et yndet rastested 

for trækfugle både forår og efterår.

Sø 60 

Forslag til navne på sø 60 - fortsat 

Kagsmosen Eksisterende navn Søen ligger nord for det fredede areal 

Kagsmosen. 

Kagsmose Søen Navnet passer til beliggenheden. 

Kagssøen Ligger i forbindelse til/ved Kagsmosen. 

Motorvejssøen • I dansk Ornithologisk Forening har vi 

længe kaldt den Motorvejssøen idet 

den ligger lige op ad Motorvejen. 


• Ligger lige op ad motorvejen 

Svanesøen Begrundelsen til jeg har valgt er at der 

altid er fugle og svaner i søen 

Sylfide søen 

Sylfidesøen 

Triangelsøen Den har form som en triangel (som også 

et navnet på et musikinstrument) og søen 

ligger i bunden af musikkvarteret. 


navn

Forslag til navne på sø ”61” 

Denne sø var ikke med i navnekonkurrencen. Den ligger ca. 300 meter sydøst for Børnenaturcentret Kildegården. 

Sø ”61” 


Kildesø Søen ved Kildegården bør hedde Kildesø Samme navn som sø 15 

Krebsekloen Der er fyldt med krebseklo Planten dækker ca. ½ af vandoverfladen i 

søen. 

Paddesøen (den ved Kildegården). Der er mange 

frøer 

Foto af krebseklo, fra www.fugleognatur.dk 

Planten Krebseklo er en hjemhørende 

positiv art og eneste levested for den 

truede Grøn mosaikguldsmed, som har 

udbredelse på Nordsjælland.

Notat 

Notat 

Dato Journal nr. 

23. juli 2009 35439 

Til Fra 

Teknik- og Miljøudvalget Teknisk Forvaltning 

Bilag til dagsorden vedrørende husstandsindsamling af batterier 

Nedenfor er angivet forslag til ændring af Regulativ for husholdningsaffald, som følge af 

indførelse af husstandsindsamling af batterier. 

Regulativ for husholdningsaffald i Herlev Kommune af 16. august 2006. – afsnit 12 – nuværende 

formulering: 

”12. Indsamlingsordning for farligt affald. 

12.1. Farligt affald kan afleveres til miljøbilen som kører fire gange årligt og stopper 

på udvalgte steder i kommunen. 

12.2 Sorteringsregler fremgår af bilag 4. 

Oplysninger om datoer for miljøbilen kan fås hos Teknisk Forvaltning.” 

Regulativ for husholdningsaffald – afsnit 12 – forslag til fremtidig formulering, med ikrafttrædelse 

1. september 2009: 

”12. Indsamlingsordning for farligt affald, herunder batterier 

12.1 Farligt affald kan afleveres til miljøbilen som kører fire gange årligt og stopper 

på udvalgte steder i kommunen. 

Oplysninger om miljøbilen kan fås i Teknisk Forvaltning. 

12.2. Sorteringsregler fremgår af bilag 3. 

12.3. Indsamling af batterier. 

Herlev Herlev 

Herlev 

Kommune 

Teknisk Forvaltning 

Telefon 

44 52 70 00 

Telefax 

44 91 38 39 

Direkte telefon 

44 52 6456 

S:\Sager til TMU\Miljø\dhj - 35439 - bilag til dagsorden om indsamling af batterier.doc

Husholdninger med individuel renovationsordning. 

Afhentning 

12.3.1 Bærbare batterier afhentes en gang ugentlig eller hver 14. dag, på fast 

ugedag tillige med afhentning af dagrenovation. 

Opsamlingsmateriel 

12.3.2 Bærbare batterier skal placeres i klare plastposer (max. 4 liter) på låget af 

dagrenovationsbeholderen. Posen skal lukkes med knude og maksimum én pose 

kan afleveres pr. afhentning. 

Husholdninger med fælles renovationsordning. 

Afhentning 

12.3.3. Bærbare batterier afhentes efter behov tillige med afhentning af storskrald. 

Opsamlingsmateriel 

12.3.4 Grundejere er ansvarlig for køb/leje, renholdelse og vedligeholdelse af egnet 

opsamlingsmateriel.” 

S:\Sager til TMU\Miljø\dhj - 35439 - bilag til dagsorden om indsamling af batterier.doc

! "##$ 

% &'(& ) 

*% & 

!+' "##, 

% ! + - %. 

& / / % / 

!+' 

% 

! "##, 

% % B+ ' +' "##, 

/ &((; ! &((& 

0/ + ' +' 

&'(& ) 

.(/ + ' +' 

&'(& ) 

*%11+ ( '-( 2 

"34/,56 

* + 

73/#8# ! 

& & 19 !% 1 . : 

! 84/8#$ ! 

*%11+ ( !% ;(( ! 

! ! ! 656/,#3 

+ 

! ! 4#$/$8# 

" # $ $ %&" $ " 

' () ' " $ * + ),- 

$ % * +.)/- " # %& .,, # 

. ) ' . ( ++0++# % ( # 

& " # 

$ % * + ) - 1 " $ 

! " 

$ % * + ).- " ' ' " $ %& 

/ / # ) % ' 2 * # " # %& 

# #*$ "3 

$ % * +).- "* # # 

" . # " .0/ # ) ' & 

' ( " " ' "* 

' " 4 # $ "2 # $ " " %& 

, # $ # $ ' $ +' & 

# $ 

$ % * ) - "* # %&0 + # 

" . 5 # $ " $ ' % $ 

. " ' " * ) # ) #* 

' ' ) ' " " # " . $ *$ 

% $ 6 $ " 6# # ' 2 # # # 

! 

% ! & % 

7 ' ' 

" 

++/., 

" 8 

++/ / 

# " 

++/.0 /

# ' 

$ % * ).- 9*( " # 

%& ./0 # . ' 0 + # . 

' 

$ % * ) - 9* #2 " # %& 

.+/ # "* # " . 

( ) * 

$ % * + ).- : % 2 " 

# %&. . # ) " 2 2 $ 

2 "6 . % 2 # 0 

,. $ ' 

)+# ) ! 

* # % 2 " . 

$ % 0) - " # %&+ # 

, 

' # %& 2 ' ' %& /+)+' # ; # 

& # ' ' % . 

" $ %&# % ' # ' 6## 

$ 2 "


Teknisk Forvaltning 

Midtvejsrapportering 2009, Driftsafdelingens budgetramme 

Kontoområde Forbrug pr. Oprindeligt Overført Korrigeret Forbrugs- Forventet Forventet 

30.06.2009 budget fra budget procent forbrug mindreforbrug 

2009 2008 2009 i.f.t 2009 

Budget 

00.25.13 Grønne Områder 5.737.843 9.156.900 0 9.156.900 63 100 0 

02.28.22 Vej/trafik 13.277.006 25.692.400 0 25.692.400 52 100 0 

Ramme i alt 19.014.849 34.849.300 0 34.849.300 57 0 

00.25.13 Grønne områder 

Driftsafdelingen forventer at forbruget på grønne områder svarer til budgettet. 

Bemærkninger til enkelte konti i 2009: 

- På konto Personale er der et merforbrug som modsvares af mindreforbrug på øvrige konti. 

02.28.22 Vej/Trafik 

Driftsafdelingen forventer at forbruget på Vej og Trafik svarer til budgettet. 

Bemærkninger til enkelte konti i 2009: 

- På kontoen Skatter og afgifter forventes et merforbrug på 272.729, som modsvares af mindreforbrug på øvrige konti. 

- Kontoen Maskiner og Materiel forventes et merforbrug på grund af øget udgifter på reparationer af maskiner, som modsvares af 

- mindreforbrug på øvrige konti. 

- Vintervedligeholdelse kommer ud med et merforbrug på grund af indkøb af saltmaskine først på året, som modsvares af mindreforbrug 

- på øvrige konti. 

- Kontoen Vintertjenste: Forudsættelse for at budgettet overholdelse, er at vi får en mild vinter.

Samarbejdsaftale mellem Herlev Kommune og Furesø Kommune 

§ 1 

Aftaleparter 

Aftalen indgåes mellem Kommunalbestyrelsen i henholdsvis Herlev Kommune og Furesø 

Kommune og konkret i det udførende led mellem Handicap-og Psykiatriafdelingen i Herlev 

Kommune og Voksenhandicapafdelingen i Furesø Kommune. 

§ 2 

Aftalens formål 

Formålet med aftalen er at sikre uvildighed i tilsynene på bo- og dagtilbud beliggende i Herlev og 

Furesø Kommune, som indgår i aftale under § 4. 

Derudover er formålet med aftalen, at tilsynet bliver opkvalificeret via gensidig faglig sparring og 

inspiration. Der sikres dermed læring og viden på området. 

§ 3 

Aftalens gyldighedsperiode 

Aftalen gælder for perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Aftalen udløber uden yderligere varsel. 

Justering eller genforhandling af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer i aftalens 

forudsætninger, og i øvrigt, når parterne er enige herom. 

Såfremt der foretages ændringer i denne aftale, skal aftalen suppleres med særskilte tillæg. 

Ændringer, der ligger udenfor rammerne af det kommunalpolitisk godkendte koncept og 

retningslinier for tilsynene, forudsætter kommunalbestyrelsernes godkendelse. 

§ 4 

Aftaleområdet 

Aftalen omfatter, at kommunerne gensidigt stiller en tilsynskonsulent til rådighed som observatør 

sammen med tilsynsenheden i de anmeldte tilsynsbesøg, og at tilsynskonsulenten påtegner 

tilsynsrapporterne. 

Tilsynsforpligtelsen inkluderer et anmeldt besøg i hvert bo-og dagtilbud, der omfattes af denne 

aftale, og sker med hjemmel i gældende lovgivning. 

Tilbudene, der omfattes af denne aftale, fremgår af aftalens bilag 1. 

§ 5 

Principper for samarbejdet 

Beliggenhedskommunen er ansvarlig for at orientere inkluderede bo-og dagtilbud, herunder brugerog 

pårørenderåd samt Handicapråd om indholdet af denne samarbejdsaftale og tilhørende bilag. 

Beliggenhedskommunen orienterer tilbudene om deres forpligtelse til at levere oplysninger til 

tilsynskommunen på dennes opfordring. 

1

Samarbejdet baserer sig desuden med afsæt i et fælles værdigrundlag om overfor opgaveløsningen 

at udvise: 

• Dialog / respekt 

• Kvalitet / kompetent faglighed 

• Engagement / ansvar 

• Udvikling 

Hver kommune sikrer kompetente faglige og tidsmæssige ressourcer i den samlede opgaveløsning, 

der indgår omkring hvert tilsyn. 

Beliggenhedskommunen skal – inden planlægningen af årets tilsynsbesøg – tage stilling til, hvilke 

særlige temaer og fokusområder, der ønskes belyst i det anmeldte tilsyn. Det vil dels dreje sig om 

generelle emner for flere eller alle tilbud i kommunen og dels særlige problemstillinger på enkelte 

af tilbudene. 

Beliggenhedskommunen tilrettelægger selv sin opgaveløsning, herunder indhenter kommunen 

diverse former for skriftlige oplysninger om tilbudet fra tilbudet. I tilrettelæggelsen indgår 

fremsendelse i god tid af brev om anmeldt besøg til det enkelte tilbud. Kopi sendes til 

observantkommunen 

Ved observantkommunens afbud af anmeldt besøg kontakter observantkommunen 

beliggenhedskommunen, som kontakter tilbudet. Beliggenhedskommunen sørger for, at ny aftale 

bliver indgået hurtigst muligt efter aflysning. 

Forhindres tilbudet i et anmeldt besøg, er tilbudet forpligtet til at kontakte beliggenhedskommunen 

og afgive begrundelse. Beliggenhedskommunen orienterer observantkommunen og fastlægger nyt 

besøgstidspunkt. 

Begge kommuner forpligter sig til hurtigst muligt gensidigt at orientere om ændringer i egen 

kommune, som kan have relevans for samarbejdet. 

I hver kommune er navngivet kontakt-/ansvarsperson(er). 

Samarbejdet er omfattet af Forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. 

§ 6 

Lovgrundlaget 

Samarbejdet sker indenfor gældende lovgivning for tilsynsopgaven: 

• Lov om social service 

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 

• Forvaltningsloven 

§ 7 

Opfølgning 

Den enkelte kommune beslutter selv, hvordan samarbejdsaftalen løbende følges i kommunen. 

2

Kommunen forpligter sig til at deltage i samarbejdsmøder, herunder en systematisk evaluering af 

tilsynene forud for kommunens årsrapport om tilsyn på kommunens bo- og dagtilbud. 

Opstår situationer, hvor der er behov for møde derudover, har den enkelte kommune pligt til at 

indkalde til møde. 

Inden udgangen af juli 2010 tages stilling til grundlag for evt. fortsættelse af samarbejde 

fremadrettet. 

§ 8 

Godkendelse af samarbejdsaftalen 

For Herlev Kommune For Furesø Kommune 

Navn:____________________________ Navn:___________________________ 

Dato:____________________________ Dato:___________________________ 

3

Kommuneplan 2009 - 2021 - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?