MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Indholdsfortegnelse
Kafka: en god sten i skoen!
– mailkorrespondance i Materiens Mysterier
Af Cæcilie Østerby Sørensen 3
Hvem er Materiens Mysterier? 6
Performance på tværs
Af Cecilie Ullerup Schmidt 7
Biografi: Franz Kafka (1883-1924)
Af Cecilie Ullerup Schmidt 10
Forvandling til fortolkning
Af Cecilie Ullerup Schmidt 11
Diskussionsoplæg
Af Sofie Volquartz Lebech 14
Perspektiveringsmateriale 15
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
2

Kafka: en god sten i skoen! – mailkorrespondance i Materiens Mysterier
Af Cæcilie Sørensen
Der kan findes mange forskellige fortolkninger af Franz Kafkas “Forvandlingen”, man kan
f.eks. lægge fokus på temaer som familiedynamikker, samfundskritik, religiøst symbolbrug osv.
Noget af det mest essentielle ved novellen er dog, at der finder en forvandling sted: Gregor
Samsa bliver til en bille – eller gør han? Er han et dyr, eller er dyret blot en metafor for noget
andet?
I følgende mailkorrespondance prøver gruppen Materiens Mysterier at give et svar på nogle
af disse spørgsmål. I denne mailkorrespondance bliver gruppen bedt om at svare på, hvordan
de hver især forestiller sig Gregor Samsa, efter han er vågnet om morgenen, et par timer for
sent til at komme på arbejde.
Instruktør Cecilie Ullerup Schmidt lægger ud:
Jeg er dybt fascineret af Kafkas evne til at skabe identifikation med et dyr – det at skabe et selvfølgeligt
slægtskab mellem dyr og menneske. Og det ubestemmelige i, hvad præcist Gregor Samsa er
for et væsen, er noget, jeg for alt i verden vil fastholde. Den russiske forfatter Vladimir Nabokov har
klassificeret, hvilken specifik billeart Gregor må være, ud fra antallet af ben, beskrivelsen af rygskæl
osv. For mig er det vigtige derimod, at han er et hverken-eller-væsen, som jeg konstant må omforme
for mit indre blik.
Marc Kellaway, der laver musikken til forestillingen, er enig i, at der ved karakteren Gregor er
noget ubestemmeligt, der ikke kan visualiseres fuldkomment:
Jeg er ikke i stand til at forestille mig ham, det bliver kun et diffust billede, der svinger mellem et insekt
(en kakerlak, tror jeg, aflangt og med vinger) og et menneske – dvs. nogle gange ser jeg det ene,
nogle gange det andet, men nogen bestemt forestilling kan det ikke blive til.
Performer og tekstforfatter René Kruse, der bl.a. spiller rollen som Gregor Samsa, lægger i
sit svar også vægt på, at han efter mange genlæsninger af novellen aldrig er blevet klogere på
Gregors udseende, men at dette måske netop er intentionen med fortællingen:
Derfor, når jeg prøver på at forestille mig, hvordan Gregor ser ud, når han er blevet forvandlet og
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN 3

vågner op, prøver jeg ikke på at forestille mig Gregors udseende, og der dukker ikke engang ufrivilligt
billeder op, ingen visualiseringer linket direkte til teksten. Hvad der derimod dukker op, er følelsesmæssige
reaktioner hos mig selv, fysiske reaktioner, tankerne styrer jeg ikke, men de overfalder mig
sammen med en masse ord, såsom skizofreni, modlys, tåge, diffus, støj, stemmer, tramp, behåring,
kvalme, bizarre kønsdele, rådne frugter og en mund, der kunne bruge en tandbørste.
Cecilie Ullerup Schmidt beskriver, hvordan hun føler en stærk identifikation med Gregor og
den forvandling, han gennemgår. Det er ikke, hvad Gregor præcist bliver til, der er det vigtige.
Det vigtige er derimod, at han bliver til noget andet, at han gennemgår en forvandling:
Det er sårbart at møde skepsis fra sit bagland, når man selv er på vej igennem en forandring – eller
måske netop forvandling – man stadig er vaklende og prøvende i. Den forandring, jeg her tænker på,
er især de identitetsskift, de fysiske og psykiske hamskifter, jeg oplever som ung – fra de spæde teenageår
over efterskole, gymnasium, udlandsophold, universitetsstudier i København og nu på vej ud i
arbejdslivet som instruktør. Og den sårbarhed, som ligger og blotter sig under overfladen i ethvert
hamskifte, genkender jeg i Gregors bløde bug, i hans mange ben, der kan føre i alverdens retninger,
men hver især er ganske spinkle og i hans mærkeligt grødede stemmeføring, der vel kan forstås, hvis
man ellers ønsker det, men lettest kan afvises som fremmed og nærmest uhyggelig.
Medlemmerne af Materiens Mysterier er altså enige om at fokusere på det foranderlige ved
Gregor, hans forvandling, mere end hans gestaltning. Som det beskrives i det følgende af Marc
Kellaway, er dette dog ikke en hindring for, at man kan sætte figuren på scenen:
Vi arbejder primært med alt det uhåndgribelige – følelser, stemninger – som novellen jo også formidler,
og som netop gengives optimalt via de medier, vi benytter (lyd, video, performance), uden at der
nødvendigvis finder en “oversættelse” til konkret beskrivelige elementer sted.
Gruppens medlemmer mener, at fortolkning hører til forvandling, og Materiens Mysterier
kan sætte deres fortolkning på scenen og derved opfordre publikum til at søge deres egen
fortolkning. Cecilie Ullerup Schmidt forklarer det således:
Publikum æder jo ikke alt råt – de finder selv på en hel masse. Derfor synes jeg, det kan være skønt
at give et bud og sige:“Hvad med sådan en Gregor i trikot, brede hofter og laksko og overskæg, slips
og sømandstatoveringer?”. Det er måske et lidt lukkende bud i forhold til fortolkningen af novellen
(og det er heller ikke det, vi giver i Forvandlinger), men samtidig kan det også være en provokation
for publikum, der så vil sige:“Ham transen, hun kunne da også være en autonom”, eller “... en tilflyt-
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN 4

ter fra Jylland”, eller “... en flygtning hjemvendt efter 10 års eksil”, eller “... en stressramt på en arbejdsplads”.
Fortolkning finder sted hele tiden, hvis man kan tilbyde den slags mellem-væsener, som
Gregor er.
Materiens Mysterier ser novellen som uudtømmelig, dvs. man kan aldrig forstå fortællingen
fuldkomment og derved lægge den fra sig. Novellen indeholder ikke en endegyldig sandhed,
men mange forskellige sandheder, der stritter i alle retninger. Dette kalder René Kruse et
fortolkningsproblem, der ikke skal forstås negativt, men som noget, man selv kan give videre,
f.eks. ved at iscenesætte novellen:
Så med Gregor Samsa har jeg af Kafka fået en sten i skoen, som jeg er glad for. Den gør mig levende,
bevægelig, og den giver mig lyst til at knuse stenen i små stykker og give den videre. Jeg kan ikke
gøre det på Kafkas måde, på den måde, der var sand for ham – jeg kan kun gøre det på den
måde, som er sand for mig, med de elementer, jeg ved her og nu, eller jeg håber og tror, jeg ved lige
nu om mit verdensbillede. Så jeg giver hermed stenen videre – så loyalt og så sandt som muligt – og
helt sandt er det ikke…
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN 5

Hvem er Materiens Mysterier?
Materiens Mysterier er et nystartet københavnsk kunstnerkollektiv, som med udgangspunkt i
scenekunsten skaber konceptbaserede, udfordrende projekter på tværs af kunstarterne. De
fem medlemmer blander deres respektive mønstre fra så forskellige områder som den
københavnske undergrundsmusikscene, kritisk lokal-tv, lyrisk teoridramatik og fysisk performance
i håbet om at overskride traditionelle skranker for kunstarterne og den måde,
hvorpå kunsten angriber sit publikum. I Forvandlinger interveneres rummet desuden af kunstneren
Marco Evaristti.
Forvandlinger
Idé: Materiens Mysterier
Instruktion: Cecilie Ullerup Schmidt
Musik: Marc Kellaway
Video: Signe Skovmand
Tekst: René Kruse
Performance: René Kruse og Sofie Volquartz Lebech
Ruminstallation: Marco Evaristti
Grafisk design og web: Søren Meisner
Instruktørassistent: Cæcilie Østerby Sørensen
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
6

Performance på tværs
Af Cecilie Ullerup Schmidt
Når kunstarterne får nye roller
Tværmedial. Cross-over. Intermedial.Tværkunstnerisk. Der er mange ord for den kunstneriske
retning, der indeholder flere medier eller kunstarter.Teater har siden Richard Wagners
tid været betegnet som et “Gesamtkunstwerk”, et værk blandet af flere kunstarter, fordi det
indeholder både skrevet dramatik, scenografi, bevægelse/dans og musik.
Man kan tildele de forskellige kunstarter særlige egenskaber.Video og teater kan skabe genkendelighed
og spejling i en skuespillers bevægelser og sprog.Tekst kan fastslå sandheder,
kommentere og “guide” publikum i deres tolkning, sådan som vi kender det fra litteraturen.
Musik og visuelle abstraktioner kan illustrere tekstens indhold og skabe stemninger. I traditionelt
teater har dramateksten med replikker og faste karakterer været omdrejningspunktet
for en forestilling. De andre udtryksformer har således understøttet teksten.
I 1920’erne var der mange tværmediale eksperimenter inden for scenekunsten, og disse
eksperimenter blev betragtet som en kritisk kunstform. Her var teksten ikke nødvendigvis
forestillingens meningsbærende centrum. Montager af film og teater var karakteristisk for
den russiske avantgarde med instruktørerne Meyerhold og Eisenstein i spidsen og for Erwin
Piscator på Berlins Volksbühne. Bertolt Brecht, der også var meget inspireret af film, beskriver
i 1954 det episke teaters potentiale som fremmedgørelse – en måde at vække tilskuernes
kritiske rationalitet på:
Muligheden med [film]projektioner, scenens øgede, motoriserede forvandlingsmulighed i filmen, fuldender
scenens udrustning og gør det på et tidspunkt, hvor de menneskelige fremskridt ikke længere
kan fremstilles så enkelt. 1
Brecht bruger særligt den episke kommentar på skrifttavler, store titler og monoton, beskrivende
tale som fremmedgørelse (Verfremdung) i teatret.Andre fremmedgørende elementer
er gestisk kropssprog (spændte og store bevægelser), fiktion henlagt til historisk fortid, projicering
af tekst og billeder og kommenterende musik frem for akkompagnerende. Fiktion og
kommentar står i et spændingsforhold, og publikum må veksle mellem indlevelse og distance
og på den måde forholde sig kritisk til den “klippede” og sprængte fortælling, der tilbydes
gennem de forskellige medier. Brechts episke teater er en strategi skabt under det nazistiske
regime. Målet er at undgå den manipulation af individet, der kom Hitlers propaganda til gode
(f.eks. i Leni Riefenstahls propagandafilm), og at vise verden som “diskuterbar, kritiserbar, foranderlig”
2. Det skal ses som et alternativ til den måde, vi normalt fortælles om virkeligheden
på.
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN 7

Siden 1990’erne har det tværmediale felt været aktuelt igen, fordi mange scenekunstnere nu
leger med forholdet mellem teater og video. I tilfældet med Forvandlinger er der tale om en
blanding af musik/lyd, tekst, video og fysisk teater. Inspireret af Bertolt Brechts montageteknik,
men også inspireret af Franz Kafkas evne til indlevelse i det fremmede, har instruktør
Cecilie Ullerup Schmidt udfordret den tværmediale performance netop dér, hvor video, teater,
tekst og lyd mødes; dér, hvor medierne taler med hinanden, skiftes til at agere bærende
fortællestemme og kommentere hinanden. Det er ikke intentionen at finde en “vinder” i
spillet mellem kunstarter, men i stedet at lade publikum sanse og undersøge, hvordan elementerne
bytter roller og skaber spænding og rytme i en medrivende og fremmedgørende
performance!
Musikalsk tekst og fortællende lyd
Kunstarternes forskellige roller i en traditionel teaterforestilling – at skabe identifikation
gennem karakterspil, at “bære fortællingen” med tekst og at illustrere og skabe stemning
med musik og scenografi – kan man udfordre med det tværmediale greb. Hvordan lyder det,
hvis teksten bliver illustrerende og ikke bærende for fortællingen? Et eksempel kan frem-
høj- re ven- Stre høj- re ven- stre ha ha
høj rev ens Tre Høj rev Ens tre ha ha
høj- re ven- Stre høj- re ven- stre ha ha
høj rev ens Tre Høj rev Ens tre ha ha
en ret Stop Op ha ha
to Vrang kig hop ha ha
en to tre ret vrang stop kig op hop ha ha ha ha har du ikke glemt hvem glemt hvem du er og jeg
gentager jeg hvad du glemmer du glemmer hvem du er og hvad du glemmer du gentager glemmer
jeg dit liv stop hop hop hop op
hæves fra René Kruses tekst i Forvandlinger:
Som det ses ovenfor, er teksten her rytmisk og minder mere om musik end om en reel
replik.Teksten udsiges her – og flere andre steder – af "offentlighedens kor" bestående af en
officer og en pelsdame, der betragter handlingen udefra.Teksten er derfor kommenterende
og illustrerende: Den skaber stemning af march og strenge systemer, både i dens rytme og
indhold.
Hvordan kan musikken få en anden, ikke blot illustrerende rolle – f.eks. ved at kommentere
eller skabe identifikation? Kafkas novelle “Forvandlingen” dækker Gregors tanker med
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
8

sprog, og der skabes identifikation gennem læsning af hans indre monologer om rejser, familie
og arbejde. I Forvandlinger hører vi aldrig, hvad Gregor tænker – i hvert fald ikke i et genkendeligt
sprog.Til gengæld har Marc Kellaway skabt en ca. 10 minutter lang “monolog” bestående
af idylliske og veltilfredse lyde, der skal berette om Gregors sindstilstand den første
aften, hvor han endelig lades alene på sit værelse af familien og får lov til fornøjeligt at
udforske sine små, sjove ben. Det er her intentionen, at publikum kan forstå Gregor gennem
en lydlig, men ikke-sproglig tilstand.
Er video også virkelighed?
Det er oplagt at diskutere forholdet mellem nærvær og fravær, når video og live performance
blandes. Nogle performanceforskere mener, at det, der er live – det, der sker lige nu og
her, hvor vi er, i teaterrummet – er mere “virkeligt”,“nærværende” eller “autentisk” end det,
vi ser på videolærredet. Der kunne således opstilles et hierarki, hvor det live med skuespillerens
nærvær, sved og tårer er bedre, og det medierede (optagede) er fjernt, fordi skuespillerens
skikkelse er fraværende. I Forvandlinger undersøges dette modsætningsforhold mellem
live og medieret, mellem nærvær og fravær, når de forskellige karakterer spiller sammen på
tværs af live og medieret. Udvekslingen mellem de forskellige udtryksformer skaber en
spænding i rummet, en slags konkurrence mellem lyd, billede og bevægelse.
Derfor må man spørge sit publikum, om film kan virke lige så virkeligt som det virkelige, og
det virkelige lige så filmisk eller “optaget” og planlagt som det filmede? Og hvem tiltrækker
mest opmærksomhed: faderen i close-up på videolærredet eller Gregor i vilde live-anstrengelser
på scenegulvet?
1) Brecht, Bertold: 1957:62 (artikelforfatterens egen oversættelse). 2) Brecht 1957:165
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
9

Biografi: Franz Kafka (1883-1924)
Af Cecilie Ullerup Schmidt
Franz Kafka blev født i Prag i 1883 og døde indlagt med
tuberkulose på et sanatorium i Wien 1924. Kafka var af
flere omgange forelsket i Felice Bauer, men forblev ugift og
barnløs og boede som voksen i lange perioder hos sine
forældre, som han var tæt knyttet til. Han var den ældste i
en søskendeflok på seks, og hans familie var en del af det
tysk-jødiske mindretal i Prag. Blandt hans venner tæller
unge jødiske kulturpersonligheder som Gershom Sholem
(filosof og historiker) og Walter Benjamin (forfatter og kulturkritiker).
Kafka var uddannet jurist og arbejdede i et forsikringsselskab,
så hans forfatterskab var en sidebeskæftigelse,
der i høj grad var præget af hans indsigt som embedsmand
i offentligt bureaukrati, rettergang og absurd rubricering
af individet.
Allerede i 1917 blev Kafka ramt af tuberkulose, hvorefter han befandt sig skrivende i sengen
på forskellige sanatorier i Europa, økonomisk støttet af sin familie. Kafka led foruden af migræne,
klinisk depression og social angst. Hans dødsårsag formodes, tuberkulosen til trods, at
være selvdestruktiv udsultning. Kafkas biografi er en broget sammensætning af tysksproget
jødisk kultur i Prag, vaklende mellem familiebånd, forelskelse og ensomhed, offentligt
arbejdsliv og tilbagetrukket sygdom.
Kafkas forfatterskab er kendetegnet af individets fremmedgørelse, ulogiske fangenskaber,
Sisyfos-agtige kampe mod labyrintiske retssystemer og klaustrofobiske familiemønstre.Trods
de dystopiske temaer er Kafkas værker gennemsyret af ironi, gakkede karakterer og en tør
humor. Hans litterære værker strækker sig over forskellige episke genrer: romaner, noveller
og aforismer. Størstedelen af hans produktion, herunder romanerne Processen, Slottet og
Amerika, blev først udgivet efter hans død i 1924. Kafka havde efterladt en kuffert med sine
skrifter og et brev til vennen Max Brod med besked om at brænde dem alle. Max Brod gik
heldigvis Kafkas ønske imod og sørgede for udgivelser – desværre med Brods egne rettelser
– af samtlige efterladte ufærdige skrifter og dagbøger.
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
10

Forvandling til fortolkning
Af Cecilie Ullerup Schmidt
Et utal af døre
Et gennemgående motiv i Kafkas forfatterskab er døre og lange korridorer.
Karaktererne i Kafkas noveller og romaner støder på den
ene dør efter den anden, der hver især åbner ind mod en gang med
endnu flere døre. I romanen Slottet bevæger landmåleren Josef sig
rundt i en ukendt by, hvor han skal arbejde for en greve, han aldrig
kommer til at møde. I stedet stemmer han dørklokker og bevæger
sig ind og ud af byens snørklede hierarkier uden at finde frem til
hverken greve, slot eller arbejde. I romanen Processen sendes juristen
Josef K fra dør til dør i et uigennemskueligt, bureaukratisk system,
fordi han er anklaget af det offentlige system uden at vide hvorfor.
I novellen “Forvandlingen” vågner Gregor Samsa op i sin seng på sit værelse. Gregor er omgivet
af tre døre, han aftenen forinden har aflåst for at være i fred for familien. Men denne morgen
vågner han og ser, at hans menneskelemmer er forvandlet til et utal af små insektben, der
bestemt ikke kan bruges til at åbne døre med. Han må bruge sine kæber for – under voldsomme
smerter – at dreje nøglen rundt og åbne op til familien igen – blot for straks at blive gennet
tilbage i værelset af sin far. Som det fremgår, er det umuligt for Kafkas karakterer at
komme frem til målet og slippe væk fra det system, de er fanget i. De er altid på vej et sted
hen, altid fanget i labyrintiske systemer, altid i gang med at blive forvandlet til noget andet.
Kafka skrev om “Forvandlingen”, at den ikke måtte læses psykoanalytisk, dvs. som et faderopgør
og en fortrængt, ødipal længsel efter moderen. Ligeledes er det vigtigt at lægge mærke til,
at novellen ikke kun er en dyster og kritisk fortælling om en mand, der udstødes fra sin familie,
men også en humoristisk skildring af en udspekuleret søster, en magtgal fader, en hysterisk
moder, en sød ungdomsforelskelse i et billede af en pelsdame og ikke mindst en “realistisk”
forvandling fra menneske til dyr. Forvandlingen sker bare – tilsyneladende. Men det er en
absurd forvandling, som ikke har nogen troldmand eller tydelig gud som afsender.
Når man analyserer “Forvandlingen”, kan man ikke komme frem til en endelig og sikker konklusion
på, hvad novellen skal betyde. Men man kan åbne forskellige døre i sin fortolkning,
f.eks. kan man analysere motiver som familie, magt, fremmedgørelse, udstødelse, køn, religion
og arbejdsliv og få vidt forskellige fortolkningsmuligheder. Lad os nu afprøve nogle forskellige
døre...
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
11

Identitet: insektmennesket
Når der i “Forvandlingen” står, at Gregor vågner
som et “kæmpestort kryb”, så er det en
oversættelse af det tyske ord “Ungeziefer”.
Dette ord har ifølge Brødrene Grimms store
ordbog over det tyske sprog adskillige bibetydninger:
Uegnet som offer, det urene, det forfaldne, forrådnet
kød, ukrudt, ubrugelige frugter (...) det skadelige,
uhyggelige, et utysk, et utøj (...) dæmonisk,
djævelsk væsen modsat husdyr, monstrøst, overflødigt,
foragteligt, flok- eller sværmdyr,(...) skadelige
smådyr, insekter og orme, der bider og stikker. 3
Forsidebillede: Fra forestillingen Forvandlinger.
Gregor Samsa beskrives ikke som noget bestemt dyr, men har små, flimrende ben, en brun,
skællet bug og et panseragtigt skjold. Han har samtidig menneskets psykologiske egenskaber:
samvittighed, omsorg, empati og skyldfølelse. Gregor befinder sig i mellemrummet mellem
menneske og dyr, det kendte og det ukendte, det familiære og det fremmede. Hans identitet
er en både-og-identitet, flerfacetteret ligesom Kafkas egen.
Magtrelationer: normal eller fremmed?
Et centralt motiv i “Forvandlingen” er magtkampen mellem faderen og Gregor, der i overført
betydning kan læses som det magtforhold, der er mellem autoriteter og almindelige
mennesker i samfundet. Gregor åbner døren ind til stuen og forsøger på stilfærdig vis at
deltage i familielivet med sin egen pibestemme og sit “alternative” udseende. Men familien
væmmes ved hans unormale adfærd og skammer sig over at have en søn, der ikke kan
udføre pligter, tjene penge og være præsentabel for hjemmet. Han er i deres øjne syg og
nytteløs. Selv er Gregor godt tilfreds med sine mange, nye ben, der giver ham mulighed for
at kravle på vægge og lofter og se tilværelsen fra nye perspektiver. Familiens udstødelse af
Gregor skaber et ideal om mennesket som en, der er rask og normal i betydningen arbejdsom,
pligtopfyldende og indtjenende. Kampen mellem faderen og Gregor er på den måde en
kamp mellem normen og det afvigende, mellem det alment nyttige og det umiddelbart og
individuelt fornøjelige.
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
12

Magt kan forstås som de sproglige og fysiske handlinger, der bestemmer, hvad der er normalt.
I “Forvandlingen” har faderen magten, fordi han kan tale og handle med vold – han
udtaler domme over Gregor, f.eks. "han er syg", og jager ham med stok, støvlesnuder og
æbler. Gregor er derimod magtesløs, fordi hans sprog ikke anerkendes eller møder forståelse
fra moderen, faderen og søsteren, og fordi hans fysiske forcer (at kravle på vægge og løbe
stærkt) ikke kan konkurrere med faderens kraftfulde overgreb.
Undertrykkelse, manglende modstand eller frigørelse?
Man kan hævde, at Gregor ikke forsøger at gøre modstand mod faderens orden. Han siger
“nej tak” til at deltage i faderens normalitetskosmos, men han skaber ikke sin egen, nye
orden. Det er måske ikke, fordi hans evner ikke kan konkurrere med faderens, men fordi
han ikke vælger at bruge dem. Han kunne jo for eksempel have løbet ud af lejligheden –
have smadret vinduet med sin krop og krøbet ned af ydermuren og ud i verden. Således kan
man sige, at der altid er en bestemt slags magthavende orden, der dominerer (her faderens)
– og Gregor accepterer den i stedet for at gå til kamp ved at yde sin egen form for modstand.
I den henseende er der måske ikke tale om en “kamp” mellem normal og fremmed,
men om en hetz mod det fremmede – og det fremmedgjorte offers accept af sin egen henrettelse?
Gregors adfærd og kommunikationsmønster er – som skitseret i forrige afsnit – fremmed.
Han bliver med sin afvigelse sat i en afmægtig position af skyld over familiens ulykke. Han er
totalt umyndiggjort i familien. Han har ingen indflydelse, ingen mulighed for at tilbyde hjælp
eller dele sine tanker med nogen – han er udenfor. Omvendt gør Gregor ikke op med faderens
orden og indsætter sin egen ved f.eks. at gå til kamp eller flygte, men indvilliger i at
være den svage, accepterer sin rolle som outsider – i øjeblikke nyder han endda sin nye, fredelige
position fri for hverdagslige krav. Således er magtbalancen i “Forvandlingen” balancerende
mellem på den ene side faderens undertrykkelse og på den anden side Gregors
accept af og måske intention om at være den undertrykte og udstødte. Man kan således
diskutere, om Gregor er placeret som ulykkelig fremmed af faderen, om han på masochistisk
vis vælger at blive undertrykt uden at yde modstand, eller om han faktisk finder en frigørelse i
at stå udenfor?
3) Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm. 16 Bde. (in 32 Teilbänden). Leipzig: S. Hirzel 1854-1960.
Quellenverzeicchnis 1971. Opslag: Ungeziefer.
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
13

Diskussion
Spørgsmål af Sofie Volquartz Lebech
1. Diskuter, hvad det vil sige at være fremmed for sine omgivelser. I hvilke situationer har I
følt jer fremmede eller anderledes, i familien, blandt venner, i større sammenhænge?
2. Diskuter opfattelser af normalitet. Hvad er det normale menneske? Hvordan opfører det
normale menneske sig? Hvorfor opfatter vi det som normalt? Svarer vores opfattelse af
det normale menneske til andre kulturers opfattelse af normalitet? Kan vores opfattelse
af, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt, ændre sig (giv gerne eksempler)?
3. Hvem identificerer I jer med i Kafkas novelle? Hvorfor? Hvem identificerer I jer med i
teaterforestillingen? Hvorfor? Adskiller jeres identifikation i læseoplevelsen sig fra teateroplevelsen?
Hvis ja – hvori ligger forskellene på novellen og iscenesættelsen?
4. Hvordan virker samspillet mellem skuespillerne
på scenen og skuespillerne på videoprojektionen?
Virker skuespillerne på scenen mere
virkelige, fordi de står levende foran jer, eller
er det underordnet, om skuespillerne er på
scenen eller på skærmen?
5. Diskuter jeres teateroplevelse. Hvordan adskiller
den sig fra at gå i f.eks. biografen eller til
koncert? Er der øjeblikke, hvor I bliver fanget
ind i forestillingens univers? Er der øjeblikke,
hvor I keder jer? Er der øjeblikke, hvor I morer
jer eller bliver berørt af musikken, skuespillerne
eller videoprojektionerne? Beskriv disse forskellige
øjeblikke, og prøv at forklare, hvad det
er, der får jer til at kede jer, more jer, og hvad
det er, der berører jer og interesserer jer.
Pelsdamen optræder live og på videoprojektionerne –
og til og med som billede på væggen på videoprojektionen!
6. Forvandlinger er en tværmedial forestilling, der bruger musik, tekst, video og fysisk performance
til at fortælle historien om insektmennesket Gregor. De forskellige udtryksformer
opfører sig imidlertid ikke, som vi er vant til: Musikken har kun få gange en genkendelig
melodi, teksten er fragmenteret og fortæller ikke en historie, videoen er forvrænget
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
14

og er ikke klippet som en fortællende film, og den fysiske performance er “overdrevet” og
er forskellig fra den måde, skuespillere normalt optræder på. Diskuter, hvordan disse “forvrængninger”
påvirker jeres oplevelse. Udgangspunktet for diskussionen er, at det er en
anderledes måde at lave teater på. Hvorfor tror I, Materiens Mysterier har valgt denne
udtryksform i iscenesættelsen af Kafkas “Forvandlingen”? Ser I nogen overensstemmelse
mellem den forvrængede form og indholdet i Kafkas novelle?
Til læreren: Perspektiveringsforslag efter forestillingen
Musik
I Forvandlinger bruges musikken både som stemningsskaber og medfortæller.
Sammenlign brugen af musik i To Vrang Stop fra Forvandlinger med musikbrugen
hos de to vidt forskellige filmkomponister Angelo Badalamenti (Twin Peaks,
Mulholland Dr. mv.) og John Williams (Harry Potter, Star Wars mv.). Hvordan forholder
musikken sig til det fortalte? Diskuter ligheder og kontraster.
Lydfilen To vrang stop kan downloades som mp3 samme sted som dette materiale
på: www.skoletjenesten.dk
Denne lydfil fra forestillingen Forvandlinger hører sammen med følgende tekststykke
af René Kruse:
høj- re ven- Stre høj- re ven- stre ha ha
høj rev ens Tre Høj rev Ens tre ha ha
høj- re ven- Stre høj- re ven- stre ha ha
høj rev ens Tre Høj rev Ens tre ha ha
en ret Stop Op ha ha
to Vrang kig hop ha ha
en to tre ret vrang stop kig op hop ha ha ha ha har du ikke glemt hvem glemt hvem du er og jeg
gentager jeg hvad du glemmer du glemmer hvem du er og hvad du glemmer du gentager glemmer
jeg dit liv stop hop hop hop op
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
15

Mere information: www.johnwilliams.org og www.angelobadalamenti.com
Surrealisme
Perspektiver temaer som identitet og fremmedgørelse i Franz Kafkas
Forvandlingen til 1920 og 30’ernes surrealistiske fotografi og montage, hvor
kroppe og helheder blev forvrænget, klippet og genkomponeret.
Tag afsæt i André Kertész’ forvrængede foto Distortion 1933 og eksemplet fra
Max Ernsts kollageroman Das Karmelienmädchen – Ein Traum.
(Kontakt evt. Pernille M.Taasinge/ Plex på pmt@plex-musikteater.dk vedr. billederne)
Familieforhold
Diskuter kernefamilie og familieforpligtelser anno 2007 med afsæt i Marco
Evaristtis interaktive installation aktuelt udstillet på Nordjyllands Kunstmuseum
på udstillingen Just use it.
Queer
Sammenlign Gregor Samsas grænseeksistens mellem insekt og menneske med
aktuelle, konkrete mellemeksistenser.Tag for eksempel udgangspunkt i sangeren,
performeren og queer-ikonet NoBra, der optræder med bare bryster,
overskæg og armbind – se www.myspace.com/nnobra og www.nobra.co.uk
© 2007 Skoletjenesten.
Redigering: Cecilie Ullerup Schmidt.
Layout: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten.
Installation af Marco Evaristti fra udstillingen Just use it.