Svar på embedslægens brev dateret 17-10-2006 - Bowen-test ...

More documents

Recommendations

Info

Tilbage til doxycyclin-dosering. Embedslægen / Sundhedsstyrelsen valgte straks efter at klagen var indsendt, først og fremmest at indkalde MIG til undersøgelse af min egen behandlings-praksis, fordi jeg havde behandlet min mand med en – efter gængs opfattelse – stor dosis doxycyclin (~børnedosis på 5 mg/kg/dg som pga. hans høje vægt på 130 kg var 200 mg x 3)! Embedslægen fik netop derfor dengang mit rationale i hænde, inkl. link til artiklen, der er uændret! Hele artiklen og min konklusion når det gælder behandling med doxycyclin er uændret siden dengang, NETOP fordi Sundhedsstyrelsen jo endte op med at konkludere at de ganske vist ikke kunne forstå mit rationale for at dosere doxycyclin til voksne personer beregnet efter deres størrelse, ligesom man gør til børn og dyr, men at JEG ikke havde gjort noget der var farligt / lægeligt uforsvarligt i behandlingen af min mand. Embedslægen både kunne og BURDE derfor – ved simpelthen at bruge mit velkendte rationale for dosering af doxycyclin efter vægt – meget hurtigt have regnet ud at hvis totaldosis per døgn af doxycyclin skal kunne nå op på 2 g daglig, så skal patienten altså veje 400kg. Embedslægen kunne have brugt simpel logik. Hvor mange mennesker mon der findes i den vægtklasse i Danmark? – jeg har ikke kunnet finde data … men jeg mindes en TV udsendelse med meget tykke mennesker (vist nok i 300 kg klassen?) der var konstant sengeliggende og totalt afhængige af andres hjælp, simpelthen fordi de ikke kunne gå og nå – så ville en person på 400 kg mon kunne rende rundt i skov og pådrage sig en flåtbåren infektion? – som det jo er embedslægen velkendt at JEG beskæftiger mig med at undersøge folk for i mit lille FORSKNINGSPROJEKT! Ville man kunne finde en åre at stikke i, i så fed en person, så jeg kunne komme til at foretage de blodanalyser, der er forudsætning for at pt. evt. senere ville kunne få ordineret behandling med doxycyclin via mig for påvist infektion. Jeg tror det næppe! Jeg erklærer hermed på TRO OG LOVE, at min ÆGTEMAND – med sine dengang ca. 130 kg. – til dato er den tungeste person som jeg har behandlet med doxycyclin, og i hans sag har Sundhedsstyrelsen selv frikendt mig for at have handlet lægeligt uforsvarligt, så DET kan jeg vel ikke blive anklaget for NU! Jeg var altså i 2004 inde til samtale med embedslægen på kontoret, hvor hun så flere af mine ”journaler” dvs. patienters dagbøger igennem; hun fandt absolut INTET at kunne udsætte på min journalføring! Jeg besvarede alle hendes spørgsmål, herunder de fleste spørgsmål der påny stilles mig i brevet! Jeg er ganske vis på, at man vil stadig ikke kunne findes noget at udsætte mht. min journalføring! Jeg er nemlig GRUNDIG; jeg skriver ofte meget mere end de fleste kolleger gør i deres journaler, og det VED jeg jo, simpelthen fordi jeg jo qua kravet til projekt deltagelse får kopi af alle patientens andre lægejournaler og undersøgelses-resultater, og fordi mine patienter kommer fra hele landet (og fra andre nordiske lande)! Jeg falder af og til – ved min grundige gennemlæsning af patientens tidligere journaler og undersøgelses resultater – over undersøgelser som kolleger BURDE have lavet, men som er GLEMT / UNDLADT! Eksempelvis #50 bliver indlagt af en praktiserende neurolog mhp. lumbalpunktur for at få bestemt spinal borrelia indeks. Af epikrisen fremgår, at lumbalpunkturen gennemføres og at alle undersøgelses-resultater udkommer normale; den der KUN læser epikrisen vil derfor naturligvis TRO at Borrelia indeks er bestemt og fundet normal! JEG leder naturligvis efter de faktiske måle-resultater i laboratorie-skemaet og kan IKKE finde Borrelia titer svar hverken på serum eller spinalvæske! - derimod foreligger et normalt celle-tal m.v. og normalt IgG-indeks. Jeg fortæller pt. om manglen på Borrelia indeks i journalen, pt. rykker derfor selv afd. og får først da at vide, at den undersøgelse, som han fik lavet et invasivt indgreb for at få udført, simpelthen IKKE blev lavet?! Pt. bliver naturligt nok meget vred og forlanger en god forklaring fra en ansvarshavende læge. I stedet for straks at undskylde og beklage fejlen, så forklarer lægen at undersøgelse for Borrelia titer i spinalvæsken er ligegyldig, for den kan ikke være positiv når hans serum borrelia titer er negativ; sådan forstår pt. i hvert fald det sagte! Her demonstrerer overlægen, en speciallæge, i neurologi? – MANGLENDE VIDEN, for jf. en norsk publikation var der 14 af 25 pt. (56%) som KUN havde påviselige antistoffer i deres spinalvæske, titer var negativ i serum! => læger må IKKE undlade at undersøge Borrelia titer i spinalvæske pga. negativ serum Borrelia titer, det bør speciallægen have at vide, så han ikke begår samme fejl igen!
Mit projekt kan ikke gennemføres uden projekt deltagernes TILLID TIL MIG. Det er min pligt som læge at behandle patienterne med RESPEKT og at være OMHYGGELIG og 100% ÆRLIG! Det er IKKE MIN FEJL hvis kolleger BEGÅR FEJL! JEG kan ikke anklages for via MIN OMHU at FINDE og PÅPEGE KOLLEGERS FEJL! Jeg opfordrer folk der oplever lægefejl til at konfrontere den pgl. læge / afd. med fejlen, for ellers kan kollegaen jo ikke LÆRE noget af sin fejl og forsøge at undgå den en anden gang! Jeg opfordrer ikke pt. til at rejse klagesag i Patientklagenævnet, men fortæller om min mands patientklagenævns sag, som viste os at Patientklagenævnet er ren farce, at folk derinde gør alt for at finde på en nok så søgt forklaring for IKKE at ville give pt. ret i noget som helst, end ikke i noget så banalt som forsinket imødekommelse af aktindsigt! Uden reel mulighed for at kunne få ret, er en klagesag ikke det stress værd, en sådan sag koster! Jeg går ud at man som dansk læge har visse rettigheder, f.eks. at der skal foreligge en særligt begrundet mistanke om at man har udvist dårlig embedsførelse / tidligere har begået alvorlige lægefejl eller der skal være rejst en patientklagesag, før end det offentlige læge-kontrol-system kan tillade sig at kræve journal indsigt hos lægen og dermed kræve at lægen bryder sin tavshedspligt overfor sin patient!? – og at begrundelsen for undersøgelsen skal forelægges lægen samtidig med at kontrol-instansen forlanger aktindsigten?! En ting er når kontrol myndighederne kræver indsigt i lægens optegnelser vedr. en bestemt navngiven pt., der f.eks. selv har klaget. Her vil jeg ikke have nogen BETÆNKELIGHED ved at videregive oplysninger på vedkommende – efter naturligvis i min respekt for patienten og forinden jeg giver aktindsigten til myndighederne, at have orienteret patienten om at jeg bliver nødt til at videregive hvilke oplysninger og hvorfor jeg skal det! – dvs. jeg må som læge have RET til at få at vide hvorfor myndighederne har ret til at KRÆVE OPLYSNINGERNE UDLEVERET fra mig, så jeg kan forklare pt. det på en ordentlig måde, dvs. myndighederne må forklare MIG hvad oplysningerne skal bruges til og det skal være en lovlig grund! – når lovgrundlaget / begrundelsen er klart, giver jeg naturligvis meget gerne aktindsigt, lad der endelig ikke herske nogen tvivl om det! MEN når embedslægen / Sundhedsstyrelsen beder mig om at SENDE DEM ALT hvad jeg har liggende på en større GRUPPE AF UNAVNGIVNE FRIVILLIGE DELTAGERE I MIT FORSKNINGS-PROJEKT, som ifølge den myndighederne allerede fra sagen i 2004 vel bekendte projekt-beskrivelse, der stadig ligger offentligt tilgængeligt på min hjemmeside, hvor den kan genlæses, hvis embedslægen skulle have glemt fakta om forskningsprojektet! – er et TEST PROJEKT, ikke et behandlings-projekt, dvs. det er et RENT OBSERVATIONS- STUDIE, hvor jeg følger visse forandringer ved MIKROSKOPI af blodet OG sammenholder med patienternes symptom-forløb, sidstnævnte registrerer pt. selv i en meget detaljeret symptomdagbog i Excel, som de giver MIG og ingen andre LOV til at kigge i, alene fordi de har fået TILLID TIL MIG! Det er faktisk en MEGET, MEGET ALVORLIG SAG, hvor jeg let kan komme til at krænke mange patienters ret til tavshedspligt på en gang, hvis jeg GØR DET MYNDIGHEDERNE BEDER MIG OM og HVIS JEG – på den anden side – IKKE STRAKS GØR ALT HVAD MYNDIGHEDERNE FORLANGER OG GIVER AKTINDSIGT I ALTING, så kan myndighederne tolke min ”vægren” som om at jeg må have gjort noget forkert, som jeg vil skjule – hvilket man så bagefter – kan bruge som påskud / begrundelse for at jeg SKAL bryde tavshedspligten! ERGO – UANSET HVAD JEG END VÆLGER AT GØRE VED EMBEDSLÆGENS KRAV TIL MIG – SÅ HAVNER JEG ALTSÅ HØJST SANDSYNLIGT I ”FEDTEFADET”!
Page 1: Åbent svar på embedslægens brev
Page 5 and 6: For mig er patientens klager bestem
Page 7 and 8: Embedslægen / Sundhedsstyrelsen vo
Page 9 and 10: JEG VAR MIN EGEN FØRSTE TESTPERSON

Svar på embedslægens brev dateret 17-10-2006 - Bowen-test ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?