Acrobat Distiller, Job 2 - Kasper Hyllesteds weblog

liv oftest er blevet bestemt ud fra, at målsætningen med planlægningen har været at skabe
21 22
funktionelle løsninger ud fra fællesskabets og almenvellets interesser.
For udviklingen af de moderne byer har denne tilgang til byplanlægningen betydet, at de
kollektive interesser er blevet sat over individernes interesser, hvilket måske også har været
nødvendigt på grund af byernes voldsomme ekspansion. Samtidig er byerne blevet planlagt
rationelt og funktionelt, hvilket blandt andet har betydet zoneopdeling og specialisering af byens
rum. Løsningerne på bymæssige problemer er blevet specificeret og standardiseret gennem
organiseret regulering i form af love og normer.
Alt dette har været konsekvenser af den urbane revolution, hvor byerne som følge af tidens
samfundsmæssige transformationer ekspanderede. Byplanlægning blev i anden halvdel af det
19. århundrede en videnskabelig disciplin, der blev dyrket i form af urbanismen. Grundtanken
bag planlægningen har været rationelle og funktionelle løsninger, hvor til der anvendes
redskaber som zoneinddeling efter funktioner, hierarkisk trafikplanlægning og bebyggelsesgrad
for at styre byernes udvikling. 23
François Ascher redegør i artiklen "Urbanismen og den nye urbane revolution" (2002) for,
hvordan tiden er løbet fra urbanismen. Samfundet har ændret sig i en sådan grad, at der er brug
for en ny urban revolution og en ny disciplin: Meta-urbanismen. 24
Meta-urbanismen gør op med de centrale begreber i urbanismen, fordi samfundet forandres på
grund af transformationer, der opstår som følge af globalisering, udvikling af
kommunikationsteknologien og øget individualisering. Problemstillinger i byerne er blevet mere
komplekse, og løsninger kræver mere fokusering på selve processen i planlægningen, end den
organiserede regulering hidtil har givet mulighed for.
Dette giver byplanlæggere behov for nye målsætninger, kundskaber og redskaber. Man må som
planlægger bevæge sig fra at arbejde med arkitektoniske og funktionsbestemte løsninger til at
arbejde med kompleksiteten i problemstillingen. Fra den organiserede løsningsmodel bevæger
man sig mod at skulle koordinere forskellige aktørers interesser, hvor også almindelige borgere
får større indflydelse. Den objektive fællesinteresse erstattes af individernes behov for
fleksibilitet og variation. Samtidig må meta-urbanismen søge at fokusere på det processuelle i
planlægning, og løsningerne vil i højere grad fremkomme gennem forhandlinger og ikke
reguleringer. Vurderingen af, om målet den gode by med det gode liv bliver opnået, skal
foretages på baggrund af individernes opfattelse og anvendelse af byen.
Tendenserne til et paradigmeskift fra urbanisme til meta-urbanisme ses mange steder også i
Danmark, f.eks. når man taler om governance i stedet for government. 25 Men samtidig vil et
egentligt skift også betyde et opgør med det nuværende plansystem og reguleringsmekanismer,
der er ufleksible og ikke fokuserer på processen.
21
Pløger, John: "Den fragmentariske by og det ’gode byliv’", p. 5.
22
Ascher, François: "Urbanismen og den nye urbane revolution" in Distinktion nr. 4, 2002, p. 29.
23
Ibid, p. 29.
24
Ibid.
25
Government betegner den klassiske bystyreform, der fungerer på baggrund af det repræsentative
politiske system. Der er tale om en hierarkisk styring med en klar rollefordeling i hele administrationen af
bypolitikken i henhold til vedtægterne. Governance-begrebet knytter sig til det moderne samfund og den
kollektive styreform, hvor private såvel som offentlige aktører indgår i den uformelle ikke-hierarkiske
beslutningsproces. Rollefordelingen er mere diffus, og parterne indgår ofte i netværk, hvor alles kompe-
12