Acrobat Distiller, Job 2 - Kasper Hyllesteds weblog

som sociale mødesteder, og han sætter spørgsmålstegn ved, om det gav en større kvalitet for
byens borgere.
Gehl opererer med tre traditionelle funktioner for byens fællesrum: Mødested, markedsplads og
adgangsareal/trafikareal. Det er hans påstand, at den gode by kombinerer de tre forskellige
former for anvendelse af det offentlige rum, så de er i balance. Typisk har den ene af de tre
funktioner en dominerende funktion og undertrykker dermed de øvrige.
Det handler altså om at give plads til, at mennesker kan mødes, handle og bevæge sig mellem
husene. Gehls skrækscenarium er, at livet fjernes fra gaderne og føres ind i husene, som det sker
i amerikanske forstæder med mega-malls og underjordiske tunneler mellem butikker og
parkeringshuse.
I forhold til forstadsproblematikken i Danmark mener vi, at det er interessant at se på, hvad der
forstås ved god bykvalitet, og om betingelserne for at skabe dette er til stede. Størstedelen af
befolkning i Hovedstadsområdet bor, arbejder og færdes dagligt i forstæderne, men samtidig
oplever man mange steder, at bylivet her ikke er spændende og mangfoldigt, som det er i
København. Det kan skyldes den monofunktionalitet, som præger forstædernes fælles byrum.
Det er denne betragtning, som danner udgangspunkt for vores analyse af bylivet i det valgte
område i Høje Taastrup.
1.1.3 Problemstillingen i Høje Taastrup
Kommer man som besøgende til Høje Taastrup og vil se byens liv, ender man højst sandsynligt
i City 2. Det er ikke stationen med de mange togforbindelser, Bjørn Nørgaards Torstårn eller
'barok-bygningerne' i Stationsbyen med de tusindvis af arbejdspladser, der indbyder en til at
besøge byen. Det gør derimod det gigantiske indkøbs- og oplevelsescenter, City 2.
En fodgængertælling udført af Bo Grönlund viser ligeledes, at det er omkring og inde i City 2,
man møder flest mennesker i Høje Taastrup. 15 Herudover er det kun på busterminalen ved
stationen og på de vigtigste veje til kontorbyggerierne og Torstorp, at man møder så mange
mennesker, at stederne har karakter af at være urbane. Det er kun på busterminalen og inde i
City 2, at der er så mange mennesker, at man kan kalde det for et centralt sted i byen.
Det er vores opfattelse, at City 2 indeholder nogle af de væsentlige kvaliteter, som Jan Gehl
påpeger hører hjemme i den gode by. City 2 fungerer netop som mødested og markedsplads og
er et nøje planlagt trafikalt knudepunkt med stier, veje og parkeringspladser. Man kan på den
måde opfatte City 2 som 'en by i sig selv'.
Disse kvaliteter kan ikke genfindes andre steder i Høje Taastrup. Der findes ikke noget historisk
eller faktuelt centrum i Høje Taastrup; indbyggerne er spredt over hele byen, og hverken
Stationsbyen eller området omkring rådhuset tiltrækker liv. De forskellige bydele i Høje
Taastrup fremstår som enklaver, der for turisten opleves som selvstændige enheder uden
forbindelse med hinanden. Byen er faktisk godt sammenbundet af veje og stier og har
15 Bo Grönlund: "Upubliceret arbejdsmateriale til igangværende forskning om 'Informationsbyen og fire
nye bydele'." Fodgænger-tælling i Høje Taastrup By i 1995: Der er registreret, hvor mange mennesker
man har mødt pr. 100 meter på gåture på forskellige strækninger i Høje Taastrup By. 25 personer pr. 100
meter betyder, at stedet er centralt; 3-24 personer pr. 100 meter betyder, at stedet er urbant uden at være
centralt og under 3 personer pr. 100 meter betyder, at stedet ikke er urbant. Det viste sig, at ¾ af
strækningerne i undersøgelsen falder i kategorien ikke urbant.
Selvom undersøgelsen er fra 1995, mener vi dog, at tendenserne i den stadig er gældende. Byplanmæssigt
har der ikke været forandringer i Høje Taastrup, som vil have kunne ændret væsentligt på dette.
6