Acrobat Distiller, Job 2 - Kasper Hyllesteds weblog

forstaden er underordnet den større by, at forstaden ikke 'er noget i sig selv', men at den som en
parasit lever af (eller under) storbyen. Man kan sagtens forestille sig en by uden forstad, men
ikke en forstad uden by. På den vis er forstaden ikke by, men heller ikke det modsatte (dvs.
land). Et opslag i Oxford Advanced Learners Dictionary under suburban shops giver følgende
forklaring om forstadsbutikkernes egenskaber: "the good qualities of neither town nor country
people; narrow in interests and outlook". 4
Dette paradoks, at forstaden er hverken by eller land, men ej heller noget 'i sig selv', gør det
svært at lave en præcis og generel definition af forstad som begrebet.
På suburbia.dk har Jakob Fälling 5 i en artikel forsøgt at belyse problematikken ud fra en række
teoretiske og politiske kilder: "Målet er i første omgang at afsøge forskellige bud og finde ud af,
om der er nogen fare ved at tage den dagligsproglige og meget løse definition, som vi alle tror,
vi kender betydningen af." 6
Her siges det på baggrund af By- og Boligministeriets idékonkurrence fra 2001 om Den nye
forstad, at man - afhængig af faglig tilgang - kan definere forstaden som "den grønne eller den
nye by, den flade by, parcelhusbyen eller lignende" 7
Vibeke Meyling har i sin "Forstaden i et nyt lys" forsøgt at give en bred definition af forstaden
som værende "al by udenfor den historiske bymidte og de tætte brokvarterer - den del af byen,
som er domineret af byggeri fra efterkrigstiden og op til i dag" 8 .
Denne arkitektoniske definition er umiddelbar præcis, men samtidig meget vag. Hvornår er en
bymidte 'historisk'? Og ville en by anlagt i dag således være én stor forstad?
John Pløger opfatter mest af alt forstadsbegrebet som en metafor: "Begrebet forstad har siden
starten af 1900-tallet været anvendt i statistikken, men alligevel er det blevet stadig
vanskeligere at definere og afgrænse en forstad." 9 Han slår fast, at forstaden må være det, som
ligger før byen, men har samtidig svært ved at trække grænsen mellem byen og det, der ligger
før den.
Forstæderne er forskelligartede, og den forskel bliver man nødt til at tage alvorligt inden man
kategoriserer bysamfundene: "Som socio-rumlig kontekst dækker begrebet forstad over
forskellige skalaer, boligformer og livsformer. Der findes industrialiserede boligproduktion som
gav os betonforstæderne, parcelhus- områdernes 'sovebyer', tæt-lav boligområder, og
udviklingen af effektive transportsystemer har betydet at flere og flere perifere (lands)byer
bliver inddraget i byens potentielle bolig- og arbejdsmæssige opland og kommer til at fungere
som satellitbyer." 10
Den egentlige udgang på problemet med byens grænser og forstædernes forskellighed bliver at
betragte forstadsbegrebet som en metafor: "(...) skal man bruge begrebet forstad kan det derfor
kun være som en generativ metafor, et billede på noget som i virkeligheden er meget forskellig.
Forstaden kan ikke defineres i forhold til sig selv, men kun i forhold til noget andet. " 11
4
Oxford Advanced Learner's Dictionary, Third Ed., Vor fremhævning.
5
Fälling, Jakob: "Findes forstaden?", suburbia.dk.
6
Ibid.
7
Ibid.
8
Meyling, Vibeke: "Forstaden i nyt lys", p. 6.
9
Pløger, John: "Den diffuse forstad", kvarterloeft.dk.
10 Ibid.
11 Ibid.
4