Acrobat Distiller, Job 2 - Kasper Hyllesteds weblog

I forhold til byens liv er de offentlige rum vigtige, fordi de danner rammen om mødet mellem
mennesker, handel og færdsel. 60 Netop mødet mellem mennesker er vigtige, fordi de tilfører det
offentlige rum liv. Møder er ikke detaljeret forudbestemte, men er præget af tilfældigheder og
uforudsigelighed. Særligt er det mødet mellem forskelligheder, der gør mødet spændende, fordi
mangfoldighed også giver byen liv. 61
De private rum derimod er anderledes, fordi de er underlagt andre restriktioner og vil ofte kun
have få, fastlagte funktioner for borgerne. City 2 er umiddelbart et privat rum, hvilket afspejler
en tendens til, at de private rum bliver mere dominerende end de offentlige rum i byen. 62
Alligevel kan man opfatte City 2 som et offentligt rum, idet centret er tillagt mange funktioner,
som også genfindes i traditionelle handelsstrøg. Derfor vil vi her betragte City 2 som et halvoffentligt
rum.
Det private kommer til udtryk ved, at kundernes færden er underlagt ejernes restriktioner. Som
eksempler på adfærdsregulatorer i dette byrum kan nævnes ordensregler, begrænsede
åbningstider og sikkerhedsvagter, der ansat til at håndhæve disse regler.
Figur 19. Fra City 2. Foto: Bo Grönlund Figur 20: Fra City 2. Foto: Bo Grönlund
At de offentlige rum har mistet noget af deres betydning skyldes ifølge Maarten A. Hajer
udviklingen af det friktionsløse samfund (Zero-Friction Society) 63 . Funktionalitet i
byplanlægningen har fokuseret på at øge mobiliteten og hastigheden, hvormed vi færdes i byens
rum. Mange af byens offentlige rum bliver brugt som korridorer mellem andre typer af rum.
Hajer udtrykker det således: "Zero-friction public space is first of all the result in those cases
where urban design is governed by the new emphasis on transparency, lightness and the celebration
of speed and mobility". 64
Her foregår alting så hurtigt, at meningsfyldte møder mellem mennesker ikke opstår. Denne
type offentlige rum kan være interessant for turisten, men ikke for den, der bor i området.
I public domain-områder er friktionen øget, så der skabes interaktionen mellem de mennesker,
der færdes der. I knudepunkter, hvor byens færdselsårer krydser hinanden, opstår der sænkning
af hastigheden og mulighed for 'sammenstød' mellem mennesker. Disse sammenstød kan føre til
meningsfuld interaktion mellem forskellige mennesker, hvilket medfører udvikling af liv i byen.
City 2 kan opfattes som et sådan knudepunkt, hvor mennesker fra forskellige områder møder
hinanden. Centret har et stort regionalt opland og ligger netop placeret i et centralt trafikalt
60
Gehl, Jan et al.: "Bedre Byrum", p. 7.
61
Grönlund, Bo: http://hjem.get2net.dk/gronlund/Om_urbanitet_o_centralitet.html.
62
Raahauge, Kirsten Marie: "2630 Taastrup – et rumantropologisk blik på Taastrup-forstaden" in Byplan
nr. 1, 2000.
63
Hajer, Maarten A.: "Zero-Friction Society – The Cultural Politics of Urban Design".
64 Ibid., p. 15.
35