Acrobat Distiller, Job 2 - Kasper Hyllesteds weblog

Høje Taastrup 

- en forstad med aktivt byliv - 

Læreanstalternes Fælles Byplankursus 

2002- 2003 

Gruppe 3: 

Rasmus Astrup Christensen 

Niels Bay Petersen 

Ingibjörg Huld Halldórsdóttir 

Kasper Hyllested 

Anna Warberg Larsen 

Fagperson: Charlotte Heitmann 

Procesvejleder: Louise Axholm

Læreanstalternes Fælles Byplankursus 

2002- 2003 


- en forstad med aktivt byliv - 

Gruppe 3: 

Rasmus Astrup Christensen, landskabsarkitektur 

Niels Bay Petersen, geografi 

Ingibjörg Huld Halldórsdóttir, arkitektur 

Kasper Hyllested, dansk 

Anna Warberg Larsen, civilingeniør 

Fagperson: Charlotte Heitmann 

Procesvejleder: Louise Axholm

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 INDLEDNING.................................................................................................................................. 3 

1.1 HØJE TAASTRUP I FORHOLD TIL FORSTADSPROBLEMATIKKEN................................................... 3 

1.1.1 Høje Taastrup - en forstad?................................................................................................. 3 

1.1.2 Aktivt byliv i offentlige rum.................................................................................................. 5 

1.1.3 Problemstillingen i Høje Taastrup....................................................................................... 6 

1.1.4 Problemformulering............................................................................................................. 7 

1.2 OMRÅDEVALG........................................................................................................................... 8 

1.2.1 Udvælgelseskriterier ............................................................................................................8 

1.2.2 Områdebeskrivelse............................................................................................................. 10 

1.3 BYPLANLÆGGERENS ROLLE .................................................................................................... 11 

1.3.1 Forskellige syn på byplanlæggerens rolle ......................................................................... 11 

1.3.2 Gruppens syn på byplanlæggerens rolle............................................................................ 13 

1.3.3 Metodevalg......................................................................................................................... 13 

2 ANALYSER.................................................................................................................................... 15 

2.1 AKTØRER I OMRÅDET .............................................................................................................. 15 

2.1.1 Høje-Taastrup Kommune................................................................................................... 15 

2.1.2 Beboere i Høje Taastrup og Taastrup................................................................................ 15 

2.1.3 Ansatte i stationsområdet................................................................................................... 16 

2.1.4 City 2's kunder ................................................................................................................... 16 

2.1.5 Steen & Strøm Danmark .................................................................................................... 16 

2.1.6 Investorerne og grundejerne.............................................................................................. 17 

2.1.7 De kommende aktører ........................................................................................................ 17 

2.1.8 Delkonklusion .................................................................................................................... 17 

2.2 INTENTIONERNE I PLANLÆGNINGEN ........................................................................................ 18 

2.2.1 Historisk tilbageblik...........................................................................................................18 

2.2.2 Nuværende planer.............................................................................................................. 20 

2.2.3 Kritik af planerne............................................................................................................... 22 


2.3 RUMLIG ANALYSE ................................................................................................................... 23 

2.3.1 Analysemetoder..................................................................................................................23 

2.3.2 Områdeanalyse .................................................................................................................. 24 


2.4 FUNKTIONSANALYSE............................................................................................................... 28 

2.4.1 Funktioner i Høje Taastrup................................................................................................ 28 


2.5 SOCIOØKONOMISK ANALYSE ................................................................................................... 29 

2.5.1 Opdeling af befolkningen i aldersgrupper ......................................................................... 30 

2.5.2 Erhvervsforhold og indkomster.......................................................................................... 32 


2.6 BAG VÆGGENE I CITY 2........................................................................................................... 33 

2.6.1 Beskrivelse af City 2 og kundegrundlag............................................................................. 33 

2.6.2 Tilgang til analyse af City 2............................................................................................... 34 

2.6.3 Byrummet City 2 ................................................................................................................ 34 

2.6.4 Konsum og kultur............................................................................................................... 36 

2.6.5 Tidligere undersøgelse af konsumpraksis i City 2.............................................................. 37 

1

2.6.6 Vox pop .............................................................................................................................. 37 

2.6.7 City 2's funktioner .............................................................................................................. 38 


2.7 OPSUMMERING ........................................................................................................................ 39 

3 MÅLSÆTNING OG STRATEGIER ........................................................................................... 41 

3.1 MÅLSÆTNING.......................................................................................................................... 41 

3.2 STRATEGIER ............................................................................................................................ 42 

4 BESKRIVELSE AF PLANFORSLAG ........................................................................................ 46 

4.1 INTRODUKTION........................................................................................................................ 46 

4.2 FUNKTIONSBLANDING ............................................................................................................. 46 

4.3 RUMLIGE BESTEMMELSER ....................................................................................................... 48 

4.3.1 Overordnede retningslinier................................................................................................ 48 

4.3.2 Områdeprincipper.............................................................................................................. 49 

4.4 UNDEROMRÅDERNE ................................................................................................................ 50 

4.4.1 Underområde 1 .................................................................................................................. 51 

4.4.2 Underområde 2 .................................................................................................................. 52 

4.4.3 Underområde 3 .................................................................................................................. 53 

4.4.4 Underområde 4 .................................................................................................................. 54 

4.4.5 Underområde 5 .................................................................................................................. 55 

5 GENNEMFØRELSE AF PLANFORSLAG................................................................................ 56 

5.1 PERSPEKTIVERING ................................................................................................................... 56 

5.2 FORMIDLINGSOBJEKT .............................................................................................................. 57 

5.3 KONKLUSION........................................................................................................................... 57 

6 KILDER.......................................................................................................................................... 58 

6.1 LITTERATUR ............................................................................................................................ 58 

6.2 HJEMMESIDER ......................................................................................................................... 59 

6.3 INTERVIEW .............................................................................................................................. 59 

7 BILAG............................................................................................................................................. 60 

2

1 INDLEDNING 

1.1 Høje Taastrup i forhold til forstadsproblematikken 

De tidligste tegn på menneskelig aktivitet i det område, vi i dag kalder Høje-Taastrup 

Kommune, går 13.000 år tilbage. 1 I historiebøgerne læser man først om Hedebo-egnen, hvor en 

af Danmarks ældste runesten, Kallerupstenen, fra ca. 825 findes ved Ansgar-kirke i 

Hedehusene. Et par hundrede år efter sloges de tre kongesønner Svend, Knud og Valdemar om 

herredømmet over Danmark - og et af de berømte slag fandt sted netop ved Høje Taastrup kirke. 

Nogle århundreder senere, i 1658, indgik landsforræderen Corfitz Ulfeldt Roskilde-freden i 

samme kirkes præstegård og skar dermed Skåne, Halland og Blekinge væk fra Danmarkskortet. 

2 

Fra det 17. århundrede og frem til det tyvende århundrede har der været nogenlunde stille 

omkring de 14 små landsbyer, der ligger på den københavnske vestegn. Først efter Anden 

Verdenskrig, hvor udviklingen særligt omkring Hovedstadsregionen tog fart, kom Hedehusene, 

Taastrup og Høje Taastrup til at spille en rolle. I dag er Høje-Taastrup Kommune med sine 78 

km 2 og 45.000 indbyggere en af de største kommuner i Hovedstadsregionen, og den centrale 

placering mellem København og Roskilde samt den udbyggede infrastruktur giver byen en 

central placering i regionen. 

Langt de fleste af kommunens indbyggere bor i Taastrup og Hedehusene. Den nye by omkring 

banegården hedder Høje Taastrup og er i dag 'vokset sammen med' Taastrup. 

Ser man på et kort over kommunen, finder man 265 km veje og et vidt forgrenet net af cykel- og 

gangstier, der forbinder villabyer, landsbyer, etagebyggerier, S-tog-net og indkøbscentre. 

1.1.1 Høje Taastrup - en forstad? 

I de senere år er der i debatten om byplanlægning og -udvikling igen kommet fokus på 

forstæderne. Trods delte meninger om en definition af begrebet forstad er der i Danmark såvel 

som i udlandet fokus på udvikling og forbedring af de byudvidelser, man planlagde og 

etablerede særligt i 1960'erne og 1970'erne omkring storbyerne. 

En umiddelbar udlægning af ordet forstad kan bidrage til en forståelse af, hvilken type område 

man har med at gøre. For selvom der er stor forskel på de forskellige områder, der kaldes 

forstæder i dag, så har de en række fællestræk. 

De fleste mennesker ved godt, hvad en forstad er: Noget, der ligger lige midt i mellem landet og 

byen. Noget, der flyver forbi, når man kigger ud af S-toget eller bilruden på vej til og fra 

arbejde. Noget monotont og kedeligt men også grønt og roligt. 

Hvis man skal definere forstaden ud fra disse dagligsproglige forestillinger, lander man i en 

række problemer. Hvornår starter det, der ligger midt i mellem? Hvad med de spændende og 

varierede forstæder? Og dem, der ligger i behørig afstand til både S-tog og motorvejsnet? 

Den engelske ord for forstad, suburb, stammer fra det latinske suburbanum, der betyder et 

landsted i nærheden af (eller rettere: under) hovedstaden 3 . Netop præfixet, sub- indikerer, at 

1 

Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside, www.htk.dk. 

2 

Ibid. 

3 

Meyer, Ludvig: "Fremmedordbog", opslag: suburbanum. 

3

forstaden er underordnet den større by, at forstaden ikke 'er noget i sig selv', men at den som en 

parasit lever af (eller under) storbyen. Man kan sagtens forestille sig en by uden forstad, men 

ikke en forstad uden by. På den vis er forstaden ikke by, men heller ikke det modsatte (dvs. 

land). Et opslag i Oxford Advanced Learners Dictionary under suburban shops giver følgende 

forklaring om forstadsbutikkernes egenskaber: "the good qualities of neither town nor country 

people; narrow in interests and outlook". 4 

Dette paradoks, at forstaden er hverken by eller land, men ej heller noget 'i sig selv', gør det 

svært at lave en præcis og generel definition af forstad som begrebet. 

På suburbia.dk har Jakob Fälling 5 i en artikel forsøgt at belyse problematikken ud fra en række 

teoretiske og politiske kilder: "Målet er i første omgang at afsøge forskellige bud og finde ud af, 

om der er nogen fare ved at tage den dagligsproglige og meget løse definition, som vi alle tror, 

vi kender betydningen af." 6 

Her siges det på baggrund af By- og Boligministeriets idékonkurrence fra 2001 om Den nye 

forstad, at man - afhængig af faglig tilgang - kan definere forstaden som "den grønne eller den 

nye by, den flade by, parcelhusbyen eller lignende" 7 

Vibeke Meyling har i sin "Forstaden i et nyt lys" forsøgt at give en bred definition af forstaden 

som værende "al by udenfor den historiske bymidte og de tætte brokvarterer - den del af byen, 

som er domineret af byggeri fra efterkrigstiden og op til i dag" 8 . 

Denne arkitektoniske definition er umiddelbar præcis, men samtidig meget vag. Hvornår er en 

bymidte 'historisk'? Og ville en by anlagt i dag således være én stor forstad? 

John Pløger opfatter mest af alt forstadsbegrebet som en metafor: "Begrebet forstad har siden 

starten af 1900-tallet været anvendt i statistikken, men alligevel er det blevet stadig 

vanskeligere at definere og afgrænse en forstad." 9 Han slår fast, at forstaden må være det, som 

ligger før byen, men har samtidig svært ved at trække grænsen mellem byen og det, der ligger 

før den. 

Forstæderne er forskelligartede, og den forskel bliver man nødt til at tage alvorligt inden man 

kategoriserer bysamfundene: "Som socio-rumlig kontekst dækker begrebet forstad over 

forskellige skalaer, boligformer og livsformer. Der findes industrialiserede boligproduktion som 

gav os betonforstæderne, parcelhus- områdernes 'sovebyer', tæt-lav boligområder, og 

udviklingen af effektive transportsystemer har betydet at flere og flere perifere (lands)byer 

bliver inddraget i byens potentielle bolig- og arbejdsmæssige opland og kommer til at fungere 

som satellitbyer." 10 

Den egentlige udgang på problemet med byens grænser og forstædernes forskellighed bliver at 

betragte forstadsbegrebet som en metafor: "(...) skal man bruge begrebet forstad kan det derfor 

kun være som en generativ metafor, et billede på noget som i virkeligheden er meget forskellig. 

Forstaden kan ikke defineres i forhold til sig selv, men kun i forhold til noget andet. " 11 

4 

Oxford Advanced Learner's Dictionary, Third Ed., Vor fremhævning. 

5 

Fälling, Jakob: "Findes forstaden?", suburbia.dk. 

6 

Ibid. 

7 

Ibid. 

8 

Meyling, Vibeke: "Forstaden i nyt lys", p. 6. 

9 

Pløger, John: "Den diffuse forstad", kvarterloeft.dk. 

10 Ibid. 

11 Ibid. 

4

Disse forskellige definitioner af forstaden som begreber modsiger ikke nødvendigvis hinanden, 

men de giver heller ikke den uoplyste læser et entydigt billede af, hvad forstaden er. Derfor 

mener vi, at den bedste måde, hvor på man kan få større forståelse for forstaden, er ved selv at 

analysere begrebet gennem empiri. En analyse bliver dog nødt til at tage udgangspunkt i de 

særlige forhold, som gør sig gældende i netop det område, som man arbejder med. 

I nærværende opgave arbejder vi specifikt med et område i Høje-Taastrup Kommune, som har 

nogle af de karakteristika, som vi anser for at være særlige for en københavnsk forstad. At Høje 

Taastrup er en forstad til København vil de færreste betvivle, og den planlægning, der er 

grundlaget for byen, tager da også netop dette som udgangspunkt. Formålet med byen har 

således primært været at etablere et område, som kunne give plads til den vækst, man forudså 

København ville få. Forstæderne skulle have gode, store boliger, grønne områder og mange 

fritidstilbud - kvaliteter, som København ikke kunne byde på. Den væsentligste kvalitetsforskel 

på byen og forstaden har således primært været forskellen mellem deres funktioner. 

I tilfældet Høje Taastrup har man ud over disse kvaliteter forsøgt at skabe et forstads-alternativ 

til Københavns city, især ved at anlægge City 2, der som regionalt indkøbs- og oplevelsescenter 

skulle give forstadens indbyggere samme muligheder for arbejdspladser, rekreation og indkøb, 

som findes i byen. 

1.1.2 Aktivt byliv i offentlige rum 

Formålet med vores projekt er at forbedre bykvaliteten i 'Fremtidens Høje Taastrup'. Hvor 

tidligere tiders planlægning i høj grad handlede om at forbedre de sanitære forhold og skaffe 

boliger til alle, handler planlægning i dag - i vores øjne - i højere grad om at skabe byer, der er 

værd at leve i. 

I april 1995 afholdte det danske Miljø- og Energiministerium i samarbejde med EU 

Kommissionen en konference under overskriften: "The European city - Sustaining Urban 

Quality". Her bidrog den danske arkitekt Jan Gehl med et indlæg under overskriften: "Byer, der 

er værd at leve i for alle", hvori han forsøger at opridse nogle af de danske erfaringer med at 

skabe offentlige rum, der forbedrer byens kvalitet. 

Gehl kæder begrebet liveable city sammen med tilstedeværelsen og kvaliteten af offentlige 

arealer/fælles arealer. 12 Hans tese er, at det handler om at opnå en balance mellem de forskellige 

anvendelser af de offentlige arealer og samtidig fokusere på betydningen af integration - køre, 

cykle, gå, sidde, lege, mødes på de samme arealer. Samtidig anser han det for at være 

betydningsfuldt i planlægningen at skabe "demokratiske mødesteder, byrum for alle, uanset køn, 

alder, sociale og etniske tilhørsforhold". 13 

Gehls opfattelse af den gode by handler i høj grad om det liv, der foregår 'mellem husene' og 

dermed lægger han sig i forlængelse af Jane Jacobs, der allerede i 1963 gjorde opmærksom på, 

at levende bygader og torve er vigtige ingredienser i en god by. 14 I 1960'erne og 1970'erne 

bredte modernismens højhuse sig over markerne omgivet af græsarealer og parkeringspladser, 

og vejene blev fyldt op med biler. Samtidig anlagde man forstæder fyldt med énfamilies 

parcelhuse. Denne udvikling betød - ifølge Gehl - at man afskaffede de offentlige fællesrum 

12 

Gehl, Jan: "Byer, der er værd at leve i for alle" in "The European city - Sustaining Urban Quality", p. 

64. 

13 

Ibid, p. 64. 

14 

Jacobs, Jane: "The Death and Life of Great American Cities". 

5

som sociale mødesteder, og han sætter spørgsmålstegn ved, om det gav en større kvalitet for 

byens borgere. 

Gehl opererer med tre traditionelle funktioner for byens fællesrum: Mødested, markedsplads og 

adgangsareal/trafikareal. Det er hans påstand, at den gode by kombinerer de tre forskellige 

former for anvendelse af det offentlige rum, så de er i balance. Typisk har den ene af de tre 

funktioner en dominerende funktion og undertrykker dermed de øvrige. 

Det handler altså om at give plads til, at mennesker kan mødes, handle og bevæge sig mellem 

husene. Gehls skrækscenarium er, at livet fjernes fra gaderne og føres ind i husene, som det sker 

i amerikanske forstæder med mega-malls og underjordiske tunneler mellem butikker og 

parkeringshuse. 

I forhold til forstadsproblematikken i Danmark mener vi, at det er interessant at se på, hvad der 

forstås ved god bykvalitet, og om betingelserne for at skabe dette er til stede. Størstedelen af 

befolkning i Hovedstadsområdet bor, arbejder og færdes dagligt i forstæderne, men samtidig 

oplever man mange steder, at bylivet her ikke er spændende og mangfoldigt, som det er i 

København. Det kan skyldes den monofunktionalitet, som præger forstædernes fælles byrum. 

Det er denne betragtning, som danner udgangspunkt for vores analyse af bylivet i det valgte 

område i Høje Taastrup. 

1.1.3 Problemstillingen i Høje Taastrup 

Kommer man som besøgende til Høje Taastrup og vil se byens liv, ender man højst sandsynligt 

i City 2. Det er ikke stationen med de mange togforbindelser, Bjørn Nørgaards Torstårn eller 

'barok-bygningerne' i Stationsbyen med de tusindvis af arbejdspladser, der indbyder en til at 

besøge byen. Det gør derimod det gigantiske indkøbs- og oplevelsescenter, City 2. 

En fodgængertælling udført af Bo Grönlund viser ligeledes, at det er omkring og inde i City 2, 

man møder flest mennesker i Høje Taastrup. 15 Herudover er det kun på busterminalen ved 

stationen og på de vigtigste veje til kontorbyggerierne og Torstorp, at man møder så mange 

mennesker, at stederne har karakter af at være urbane. Det er kun på busterminalen og inde i 

City 2, at der er så mange mennesker, at man kan kalde det for et centralt sted i byen. 

Det er vores opfattelse, at City 2 indeholder nogle af de væsentlige kvaliteter, som Jan Gehl 

påpeger hører hjemme i den gode by. City 2 fungerer netop som mødested og markedsplads og 

er et nøje planlagt trafikalt knudepunkt med stier, veje og parkeringspladser. Man kan på den 

måde opfatte City 2 som 'en by i sig selv'. 

Disse kvaliteter kan ikke genfindes andre steder i Høje Taastrup. Der findes ikke noget historisk 

eller faktuelt centrum i Høje Taastrup; indbyggerne er spredt over hele byen, og hverken 

Stationsbyen eller området omkring rådhuset tiltrækker liv. De forskellige bydele i Høje 

Taastrup fremstår som enklaver, der for turisten opleves som selvstændige enheder uden 

forbindelse med hinanden. Byen er faktisk godt sammenbundet af veje og stier og har 

15 Bo Grönlund: "Upubliceret arbejdsmateriale til igangværende forskning om 'Informationsbyen og fire 

nye bydele'." Fodgænger-tælling i Høje Taastrup By i 1995: Der er registreret, hvor mange mennesker 

man har mødt pr. 100 meter på gåture på forskellige strækninger i Høje Taastrup By. 25 personer pr. 100 

meter betyder, at stedet er centralt; 3-24 personer pr. 100 meter betyder, at stedet er urbant uden at være 

centralt og under 3 personer pr. 100 meter betyder, at stedet ikke er urbant. Det viste sig, at ¾ af 

strækningerne i undersøgelsen falder i kategorien ikke urbant. 

Selvom undersøgelsen er fra 1995, mener vi dog, at tendenserne i den stadig er gældende. Byplanmæssigt 

har der ikke været forandringer i Høje Taastrup, som vil have kunne ændret væsentligt på dette. 

6

forbindelse til resten af regionen gennem hovedveje og jernbane, men disse trafikale anlæg 

virker også som barrierer for interaktion mellem de forskellige dele af byen. 

Det er de færreste byplanlæggere, der i dag kunne finde på at foreslå et center af City 2's 

størrelse og udformning uden at tage højde for, hvordan det skulle integreres i resten af byen. 

Der er en udbredt modstand mod storcentre blandt byplanlæggere, fordi der er frygt for at skabe 

byer, hvor markedsplads-funktionen fuldstændig dominerer, som det er sket i nordamerikanske 

byer. Livet er forsvundet væk fra gaderne og er flyttet ind i de enorme mega-malls, hvor det 

styres af kommercielle interesser. Al trafik til og fra centrene foregår i biler. Dette begrænser 

mulighederne for meningsfyldte møder mellem mennesker, og der lægges kun ringe vægt på 

rekreative, sociale aktiviteter. 16 

City 2 er i sin tid netop anlagt efter et amerikansk forbillede, 17 men heldigvis er ovennævnte 

uhensigtsmæssige udvikling ikke slået så kraftigt i gennem i Danmark. Alligevel er 

efterfølgende forsøg på at integrere de forskellige elementer i Høje Taastrup ikke lykkes 18 . 

Stationsbyen med banegård og kontorerhverv, torvet ved Torstårnet og 'landsbyen' Torstorp er 

alle opført ud fra et ideal om den gode by med det attraktive liv, men desværre har disse tiltag 

ikke formået at samle byen. 

1.1.4 Problemformulering 

Vi ser Høje Taastrup som en splittet, funktionsopdelt by, hvor livet i gaderne og andre offentlige 

rum mangler. De offentlige rum, der eksisterer i området, mangler de elementer, som skaber 

aktivt byliv. Desuden er Høje Taastrup en forstad til København, men spørgsmålet er, i hvilken 

grad det stadig er nødvendigt for forstæderne at definere sig i forhold til storbyen? 

Eftersom den største ekspansion af København mod vest er overstået, er det måske på tide at 

give forstæderne en værdig og mere selvstændig fremtid, fordi de ikke længere kun er 

afhængige af storbyen, men også af hinanden. Høje Taastrup har i sig selv en del regionale 

funktioner, bl.a. banegården og City 2, der har hele Københavns vestegn som brugere. 

På baggrund af denne problemstilling har vi opstillet følgende problemformulering for dette 

projekt: Formålet med dette projekt er at integrere de forskellige bydele i Høje Taastrup, så den 

fremstår, som en samlet by. For at fungere som en by må stedet tilføres elementer, der giver 

byen liv. Målet er at vise, hvordan Høje Taastrup kan udvikles til en forstad med aktivt byliv og 

bymæssige kvaliteter. En betingelse herfor er, at der tages udgangspunkt i den eksisterende bys 

kvaliteter. 

I projektet begrænser vi os til at arbejde med et udvalgt område i byen, hvilket beskrives i det 

følgende afsnit. I forhold til tidligere forsøg på at skabe aktivt byliv i Høje Taastrup har vi den 

force, at der allerede eksisterer elementer i byen. Selvom det valgte område er delvist 

ubebygget, vil vi ikke tilføre byen flere isolerede elementer. Vi vil derimod fortætte området 

med udgangspunkt i at forstærke de positive elementer, der allerede eksisterer i byen. 

Rapporten er opbygget således, at vi i kapitel 2 gennem analyser redegør for den 

problemstilling, der er beskrevet her i kapitel 1. I kapitel 3 beskrives målsætningen og strategien 

for vores planforslag, og i kapitel 4 præsenteres vores planforslag, Til sidst vil vi i kapitel 5 

16 


58. 

17 

Interview med Søren Brogård, Steen & Strøm. 

18 

Interview med Karsten Jakobsen, Høje-Taastrup Kommune. 

7

diskutere perspektiverne for implementering af planforslaget samt præsentere et 

formidlingsobjekt, der knytter sig til planforslaget. 

1.2 Områdevalg 

Som det fremgår af ovenstående, er der en kompleks byplanmæssig problematik i forstaden. 

Den 'gode by' afhænger af mange faktorer, som ikke udelukkende handler om fysiske forhold - 

dvs. bygningers og fladers størrelser og strukturer. Men fælles for alle problematikkerne er dog, 

at de udspiller sig inden for disse fysiske rammer, og dermed må disse forstås, inden en forstad 

kan vurderes. 

1.2.1 Udvælgelseskriterier 

Som udgangspunkt har vi fokuseret på de områder i Høje Taastrup, der indeholder de 

karakteristika, der svarer til vores forståelse af begrebet forstad (jf. afsnit 1.1.1-1.1.3). City 2 har 

været med til at afgrænse det overordnede fokusområde. Storcentre er både i Danmark og i 

udlandet et særligt forstadsfænomen og kendetegnes eksempelvis på deres placering uden for 

den tætte bymidte med store parkeringsarealer og gode trafikale adgangsforhold. Samtidig 

mener vi, at City 2 udgør en central nerve i Høje Taastrup, såvel trafikalt, fysisk som socialt. 

Figur 1: Udvalgte områder i Høje Taastrup. 

8

Området omkring City 2 er - som illustreret på figur 1 - inddelt i underområder, hvor 

afgrænsningerne mellem de enkelte områder tydeligt fremgår. Det er især de trafikale anlæg - 

veje, jernbane, stier osv. - der skaber barrierer. 

Området består af en bystruktur, hvor områderne 'vender sig mod sig selv'. De enkelte områder 

interfererer ikke med hinanden, hvilket er et problem, hvis Høje Taastrup skal fungere som en 

samlet harmonisk by. Figuren viser også de forskellige historiske planetaper, der har præget 

udviklingen af Høje Taastrup. Heraf fremgår det, at man ikke 

har tænkt på den fremtidige byudvikling, men derimod kun planlagt for et område ad gangen, 

uafhængigt af de omkringliggende områder. Dette er ikke et ukendt fænomen for forstaden. I 

"Forstaden i nyt lys" af Vibeke Meyling, skriver hun herom at "Forstaden, som er en spredt og 

usammenhængende by, der er præget af helt forskellige bybilleder, kan ikke som den gamle 

forstås som veldefinerede rum, som kunne gengives med få perspektiver" 19 . Opdelingen i 

forstadens eller den nye bys usammenhængende områder uddybes senere i teksten, idet Meyling 

mener at "(...) det, som måske allermest præger den nye by og det, der understreger dens 

opsplitning, overgangene fra det ene til det andet, fra den gamle til den nye by, fra den ene 

slags bebyggelse til den anden, indfaldsvejene, parkeringspladserne og det, der blev til overs" 20 . 

Vores valg af projektområde har derfor været baseret på problematikken med at nedbryde 

barriererne og integrere de enkelte områder med hinanden. 

19 Meyling, Vibeke: "Forstaden i nyt lys", p. 8. 

20 Ibid, p. 14. 

9

1.2.2 Områdebeskrivelse 

Figur 2: Kort over det valgte område, der er fremhævet. 

Som det fremgår af figur 2, har vi valgt at arbejde med området omkring City 2. Valget er dels 

baseret på storcentrets vigtige rolle i forstaden Høje Taastrup, dels på de mange andre 

problematikker, der eksisterer i området. 

De enorme trafikale anlæg, som er nødvendige for centret, danner barrierer mod de tilstødende 

områder. Desuden mangler der en tydelig definition af overgangen mellem by og land. Der er i 

vores øjne behov for en synergi mellem centret og det omkringliggende spredte bolig- og 

erhvervsbyggeri. Endelig indeholder området et fysisk potentiale for en ny bystruktur, som kan 

integrere områderne med hinanden. Det er hér, Høje Taastrups fremtidige udvikling bør 

placeres. 

10

Figur 3: Opdeling i område A, B og C 

Projektområdet er på figur 3 inddelt i tre arealer baseret på deres funktioner i Høje Taastrup: 

• Område A er et erhvervs- og boligområde, der spreder sig ustruktureret på en stor åben 

byggetomt, og som forbinder det åbne land med City 2. Den tværgående sti fra 

Stationsbyen til Torstorp er et vigtigt bindeled. 

• Område B består af City 2 og de enorme parkeringsarealer omkring centeret. Området 

fremstår som et overskudslandskab pga. de mange - ofte tomme - parkeringspladser og 

de store trafikale anlæg. Den nord-syd gående Hveen Boulevard er en meget 

dominerende fysisk og visuel barriere. 

• Område C udgøres primært af parkering og grønne områder, der ikke umiddelbart 

tjener nogen funktion. Samtidig er området den direkte forbindelse mellem 

Stationsbyen og City 2. 

1.3 Byplanlæggerens rolle 

I forhold til et projekt som dette er det interessant at se på, hvordan vi som byplanlæggere 

definerer vores roller og opgaver. Man må bestemme sig for, hvilken tilgang til planlægningen 

man vil indtage, inden man lægger sig fast på en bestemt metode og strategi. 

1.3.1 Forskellige syn på byplanlæggerens rolle 

Traditionelt har planlæggernes opgave været at skabe rammen for det gode liv i byerne. Det 

gode liv som begreb er til trods for dets subjektive natur forsøgt defineret af planlæggere og 

politikere. Nogen entydig definition kan der ikke gives, men generelt kan man sige, at det gode 

11

liv oftest er blevet bestemt ud fra, at målsætningen med planlægningen har været at skabe 

21 22 

funktionelle løsninger ud fra fællesskabets og almenvellets interesser. 

For udviklingen af de moderne byer har denne tilgang til byplanlægningen betydet, at de 

kollektive interesser er blevet sat over individernes interesser, hvilket måske også har været 

nødvendigt på grund af byernes voldsomme ekspansion. Samtidig er byerne blevet planlagt 

rationelt og funktionelt, hvilket blandt andet har betydet zoneopdeling og specialisering af byens 

rum. Løsningerne på bymæssige problemer er blevet specificeret og standardiseret gennem 

organiseret regulering i form af love og normer. 

Alt dette har været konsekvenser af den urbane revolution, hvor byerne som følge af tidens 

samfundsmæssige transformationer ekspanderede. Byplanlægning blev i anden halvdel af det 

19. århundrede en videnskabelig disciplin, der blev dyrket i form af urbanismen. Grundtanken 

bag planlægningen har været rationelle og funktionelle løsninger, hvor til der anvendes 

redskaber som zoneinddeling efter funktioner, hierarkisk trafikplanlægning og bebyggelsesgrad 

for at styre byernes udvikling. 23 

François Ascher redegør i artiklen "Urbanismen og den nye urbane revolution" (2002) for, 

hvordan tiden er løbet fra urbanismen. Samfundet har ændret sig i en sådan grad, at der er brug 

for en ny urban revolution og en ny disciplin: Meta-urbanismen. 24 

Meta-urbanismen gør op med de centrale begreber i urbanismen, fordi samfundet forandres på 

grund af transformationer, der opstår som følge af globalisering, udvikling af 

kommunikationsteknologien og øget individualisering. Problemstillinger i byerne er blevet mere 

komplekse, og løsninger kræver mere fokusering på selve processen i planlægningen, end den 

organiserede regulering hidtil har givet mulighed for. 

Dette giver byplanlæggere behov for nye målsætninger, kundskaber og redskaber. Man må som 

planlægger bevæge sig fra at arbejde med arkitektoniske og funktionsbestemte løsninger til at 

arbejde med kompleksiteten i problemstillingen. Fra den organiserede løsningsmodel bevæger 

man sig mod at skulle koordinere forskellige aktørers interesser, hvor også almindelige borgere 

får større indflydelse. Den objektive fællesinteresse erstattes af individernes behov for 

fleksibilitet og variation. Samtidig må meta-urbanismen søge at fokusere på det processuelle i 

planlægning, og løsningerne vil i højere grad fremkomme gennem forhandlinger og ikke 

reguleringer. Vurderingen af, om målet den gode by med det gode liv bliver opnået, skal 

foretages på baggrund af individernes opfattelse og anvendelse af byen. 

Tendenserne til et paradigmeskift fra urbanisme til meta-urbanisme ses mange steder også i 

Danmark, f.eks. når man taler om governance i stedet for government. 25 Men samtidig vil et 

egentligt skift også betyde et opgør med det nuværende plansystem og reguleringsmekanismer, 

der er ufleksible og ikke fokuserer på processen. 

21 

Pløger, John: "Den fragmentariske by og det ’gode byliv’", p. 5. 

22 

Ascher, François: "Urbanismen og den nye urbane revolution" in Distinktion nr. 4, 2002, p. 29. 

23 

Ibid, p. 29. 

24 

Ibid. 

25 

Government betegner den klassiske bystyreform, der fungerer på baggrund af det repræsentative 

politiske system. Der er tale om en hierarkisk styring med en klar rollefordeling i hele administrationen af 

bypolitikken i henhold til vedtægterne. Governance-begrebet knytter sig til det moderne samfund og den 

kollektive styreform, hvor private såvel som offentlige aktører indgår i den uformelle ikke-hierarkiske 

beslutningsproces. Rollefordelingen er mere diffus, og parterne indgår ofte i netværk, hvor alles kompe- 

12

1.3.2 Gruppens syn på byplanlæggerens rolle 

I rollen som byplanlæggere mener vi bestemt, at det er interessant at undersøge principperne i 

meta-urbanismen. Der eksisterer endnu ikke nedskrevet charter for dette, men derfor kan man 

godt i et projekt som dette eksperimentere med tanken. 

Som planlæggere vil vi bevæge os i grænseområdet mellem urbanismen og meta-urbanismen. 

Det betyder, at vi vil søge at flytte grænserne for, hvad der er realistisk at gennemføre i dag. Det 

er nødvendigt ikke at lade sig begrænse af love, regler og normer, i det projektet i så fald ikke 

vil bidrage med noget nytænkende og heller ikke vil bidrage til læringsprocessen. 

Samtidig mener vi, at det er nødvendigt at gå dybere ind i borgernes opfattelse af den gode by. 

Dette kan gøres ved at forsøge at forstå deres kultur, således at planlægningen sker på deres og 

ikke det mekaniske samfunds præmisser. 

Et evigt dilemma i byplanlægning er, hvordan man fremtidssikrer planlægningen. En planlagt 

by vil også være der om 100 år, men det er umuligt at forudsige den samfundsmæssige 

udvikling i sådan en tidshorisont. Derfor handler planlægningen om at 'nutidssikre' byen ved at 

tage udgangspunkt i de umiddelbare behov og ønsker. Disse bør kortlægges gennem analyser, 

der tager udgangspunkt i de forskellige aktørers interesser. 

1.3.3 Metodevalg 

Vores tilgang til opgaven er præget af vores forskellige fagligheder og vores kendskab til 

byplanlægning og byplanlægningsteorier, som også er vores basis for kunne løse et 

planlægningsspørgsmål - i dette tilfælde den valgte problemformuleringen. Da vores gruppe er 

sammensat af fem personer med forskellig faglighed i forhold til byplanlægning, har det været 

vigtigt at finde en problemstilling, der afspejler de forskellige tilgange til faget. Vurderingen af 

det tværfaglige arbejde findes i Bilag 1. 

Da vi arbejder med et konkret område, har vi valgt at tage udgangspunkt i de faktiske forhold. 

Det er det eksisterende samfund og dets fysiske rammer, der også bliver rammen for vores 

projekt. Alligevel har vi stor indflydelse på udarbejdelse af planforslaget, da det er os selv, der 

fortolker rammebetingelserne. Vi vil forholde os til de faktiske forhold, men det er vores 

teoretiske baggrund og holdninger til byplanlægning, der er bestemmende for 

beslutningsprocessen gennem projektet. Dette betyder, at vi vil gøre brug af relevante aktører i 

området til at sammensætte et datagrundlag for planforslaget, men det betyder også, at 

planforslaget ikke nødvendigvis afspejler alle aktørers holdning til udvikling af området. 

Selvom vi som udgangspunkt vil forholde os realistisk til udviklingen, gør vores begrænsede 

ressourcer, at vi ikke kan forholde os til alle de aspekter, der måtte være i den givne 

problemstilling. Vi vil således særligt fokusere på de arkitektoniske og sociale værdier i 

området, mens f.eks. den økonomiske betragtning for gennemførelse af planforslaget vil være 

for omfattende at inddrage her. Ligeledes er det for ressourcekrævende at inddrage alle 

potentielle aktører. Derfor har vi valgt at koncentrere os om eksisterende datamateriale, der 

beskriver de relevante aktører i forhold til problemstillingen. Dette suppleres med egne analyser 

af både området og af aktørerne. 

tencer tilgodeses. Kilde: Karina Sehested: "Netværksstyring i byer – hvad med planlægningen og 

demokratiet?", p. 4. 

13

2 ANALYSER 

I dette kapitel præsenteres en række analyser af det valgte område. Analyserne vil tilsammen 

give et nuanceret billede af problemstillingen i området og vil danne grundlag for den valgte 

løsning i planforslaget. Formålet med analyserne er at kortlægge de arkitektoniske og sociale 

værdier i området. 

Vi vil først identificere aktørerne i området samt analysere de eksisterende lokalplaner osv. 

Dernæst vil vi gennem en rumlig analyse samt funktionsanalyse anskueliggøre arkitektoniske og 

rumlige problemstillinger i området. Derudover analyserer vi de socioøkonomiske forhold i 

kommunen med særligt henblik på at opnå kendskab til nutidens og fremtidens 

befolkningssammensætning i kommunen. I den sidste analyse går vi ’bag væggene’ i City 2 for 

at forstå, hvorfor dette sted tilsyneladende er det eneste velfungerende offentlige rum i Høje 

Taastrup. 

2.1 Aktører i området 

I dette afsnit identificeres de aktører, som det vil være aktuelt at inddrage i planforslaget. Vores 

mål er at forandre byen, så de mennesker, der færdes i byen, får en bedre oplevelse af byens liv 

og dermed er med til at forstærke selve byens identitet. 

Derfor er det vigtigt at afklare, hvilke aktører, der har en tilknytning til området, fordi 

planforslaget vil ændre deres oplevelse af byen og den måde, de bruger byen på. 

Samtidig ønsker vi så vidt muligt at tilgodese de eksisterende aktørers præferencer, da disse 

også helst skulle være en del af væksten i området ved gennemførelsen af planforslaget. 

2.1.1 Høje-Taastrup Kommune 

Høje-Taastrup Kommune, som er den lokale myndighed, er naturligvis en vigtig aktør. Det er 

kommunens politikere og planlæggere, der udarbejder planer, der skal forene forskellige ønsker 

om udvikling i en samlet plan. 

En kommunes problem i forhold til planlægning er, at der skal tages hensyn til de andre aktørers 

interesser i planlægningen. Borgere og erhvervsliv kan have modstridende interesser i forhold til 

udviklingen af området. Samtidig skal planer tilgodese både nutidige og fremtidige behov, fordi 

ændringer, der løser et nutidigt problem, ændrer forudsætninger for fremtidig udvikling. 

Desværre kan kommunen på trods af planlægningen ikke bestemme tempoet for udviklingen, 

fordi denne også er afhængig af investorer og grundejeres vilje til investere. Desuden vil det 

også være påkrævet, at kommunen foretager investeringer i byggemodning, vejanlæg osv. 

Høje-Taastrup Kommune er inddraget som aktør, fordi analyserne i planforslaget tager 

udgangspunkt i den faktiske situation i kommunen. Derfor vil kommunens samlede behov for 

udvikling også blive inddraget. Desuden har vi valgt kommunen som modtager af vores 

formidlingsobjekt (se afsnit 5.2). 

2.1.2 Beboere i Høje Taastrup og Taastrup 

Der bor en del mennesker i og omkring det valgte område i Torstorp, Gadehavegård, 

Taastrupgård og de andre boligområder i Høje Taastrup og Taastrup. Disse beboere vil blive 

påvirket, hvis der sker en udbygning i området. 

15

Det område, som udgør deres nærmiljø, og som de færdes i dagligt, vil ændre udseende og 

funktion. Mange funktioner i en by vil - uanset byens størrelse - finde sted i nærområdet. Det 

drejer sig f.eks. om dagligdagsindkøb, brug af daginstitutioner og andre kommunale 

servicetilbud samt naturligvis brugen af infrastruktur. 

Derfor skal planforslaget tage hensyn til, at det skal være nemt at færdes i nærmiljøet og komme 

fra den ene funktion til den anden. Det er ikke kun valget af funktioner, men også 

sammenhængen mellem dem, der har betydning for de lokale beboere. 

Selvom beboernes brug af deres nærområde ikke vil blive undersøgt nærmere i dette projekt, så 

viser vores undersøgelser, at City 2 for mange indgår som en væsentlig del af deres hverdag. 26 

Mange bruger City, fordi det er tæt på deres hjem, skole og arbejde, og det derfor er nemt. City 

2 bliver tillige brugt som en naturlig del af nærområdet af unge, der mødes her efter skole, og 

voksne, der skal handle ind efter arbejde. 

2.1.3 Ansatte i stationsområdet 

I planområdet er der lokaliseret en del erhvervsbyggeri især inden for handel, kontor og servicesektoren, 

hvoraf de fleste er lokaliseret i Stationsbyen og City 2. 

De forskellige virksomheder tiltrækker hver dag et stort antal mennesker både i form af ansatte 

og i form af kunder og besøgende. Mange af disse mennesker har højst sandsynligt ikke anden 

tilknytning til området end virksomheden og benytter sig ikke af andre funktioner i området. 

Det betyder, at området omkring virksomhederne ligger øde hen efter almindelige arbejdstid. 

Desuden har Høje-Taastrup Kommune en stor indpendling, 27 hvilket yderligere betyder, at 

mange af de ansatte ikke færdes i området efter arbejdsdagens ophør. 

2.1.4 City 2's kunder 

Centret tiltrækker mange mennesker fra et stort opland og benyttes således både af lokale 

beboere og mennesker, der ikke dagligt færdes i området 28 . Nogle mennesker færdes dagligt i og 

omkring centret, og mange af deres dagligdags gøremål finder sted her. Det centrale er, at 

centret er en del af deres hverdag, der ligger i tilknytning til andre funktioner, som de bruger. 

Andre kunder, der bor længere væk, kommer på grund af udvalget af butikker og andre 

faciliteter i centret, men de benytter sig ikke af andre funktioner i området bortset fra den 

trafikale infrastruktur. 

I forbindelse med dette projekt er City 2's kunder en central aktør, fordi forandringer i 

planområdet kan få konsekvenser for deres brug af centret og det omkringliggende område. 

Denne målgruppe vil blive behandlet indgående i afsnit 2.6. 

2.1.5 Steen & Strøm Danmark 

Steen & Strøm Danmark 29 administrerer adskillige butikscentre i Danmark, heriblandt også City 

2. City 2 er gennem årene blevet et veletableret og kendt center, men konkurrencen blandt 

26 Vi har gennemført en vox pop-undersøgelse blandt City 2's brugere. Denne er omtalt i Bilag 2. Som det 

fremgår heraf, kommer over halvdelen af brugerne fra postområde 2630 Taastrup, der dækker hele Taastrup 

og Høje Taastrup. 

27 Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside, www.htk.dk. 

28 Steen og Strøm Danmark, www.steenstroem.dk/_upload/pdf/City2WEB_3.pdf. 

29 Steen & Strøm Danmark er et datterselskab under det norske Steen & Strøm ASA. 

16

utikscentre i hovedstadsregionen skærpes, bl.a. med fremkomsten af et nyt center i Roskilde og 

'fields' i Ørestad. 

Derfor er Steen og Strøm interesserede i, hvordan de kan fastholde City 2's kunder. Deres 

holdning er: Alt, der kan sætte Høje Taastrup på verdenskortet, vil også gavne City 2. 

Samtidig vil de fokusere på at forbedre helhedsoplevelsen for deres kunder, da der er tendenser 

til, at kunderne efterspørger oplevelser, når de handler. 30 

Derfor er det også af stor interesse for City 2, hvordan området kan udvikles. Et stærkere 

forretningsliv i Høje Taastrup vil kunne skade handlen i City 2. Som administratorer vil de 

naturligvis kæmpe for at fastholde deres kunder og dermed indtjeningsgrundlaget. Derfor har de 

interesser i nye funktioner, der ikke udkonkurrerer, men supplerer deres forretning. Det kan 

f.eks. være hoteller og serviceerhverv, men også kulturelle funktioner, der styrker det lokale 

liv. 31 

2.1.6 Investorerne og grundejerne 

Grundejerne i området er de personer/virksomheder, der retmæssigt ejer matriklerne, og 

kommunen kan som planmyndighed kun bestemme fremtidige forhold, f.eks. hvilke bymæssige 

funktioner, der må finde sted på den enkelte grund. 

Investorerne i et byggeprojekt kan være grundejeren, men det kan også være en ekstern part. 

Deres primære interesse er at investere penge for at opnå en forrentning. Både grundejere og 

investorer har meget stor indflydelse på byplanlægning, idet det er dem, der ejer midlerne til at 

gennemføre den ønskede planlægning. 

På denne baggrund er det nødvendigt - gennem planforslaget - at gøre det attraktivt at investere i 

udviklingen af området. 

I dette projekt vil grundejere og investorer ikke nærmere blive inddraget som aktører. Det 

skyldes dels, at det er en omfattende opgave, og dels at formålet er at planlægge med 

udgangspunkt i eksisterende og kommende brugeres behov. Hvis planforslaget skal 

implementeres, vil det naturligvis være nødvendigt også at inddrage grundejeres og investorers 

behov. 

2.1.7 De kommende aktører 

Når området udbygges og funktioner ændres, vil der komme nye mennesker til området. Det vil 

dels være nye beboere og dels være mennesker, som ikke er bosat i området, men alligevel 

bruger nogle af funktionerne i området. Sidstnævnte kan blandt andet være ansatte på 

virksomheder, medlemmer af foreninger eller (endags-)turister. 

En del af formålet med fortætningen er at skabe sammenhæng mellem området og den 

resterende by. Derfor skal der ved valg af funktioner for området tages hensyn til både 

eksisterende og kommende aktører. Der må planlægges for disses fælles interesser. 

2.1.8 Delkonklusion 

De nævnte aktører repræsenterer forskellige tilgange til og interesser i området omkring City 2. 

Området dækker forskelligartede behov alt efter, hvem man er. Beboerne og City 2's kunder 

30 Interview med Anders Kristensen, Steen & Strøm. 

31 Interview med Søren Brogård, Steen og Strøm. 

17

lægger først og fremmest vægt på, at området er et rart sted at være, og at det dækker de mere 

basale behov. 

Steen og Strøm ønsker også, at folk har det godt i området, men det skal ikke være til ulempe 

for City 2. Mere detailhandel er eksempelvis ikke ønskelig set med City 2's øjne. 

Høje-Taastrup Kommune har til opgave at koordinere interesserne bedst muligt, så det totalt set 

bliver til gavn for hele kommunen. Samtidigt er det også vigtigt, at kommunen tænker 

langsigtet, da kommunen fortsat vil forblive en aktør i området. Investorernes interesse handler 

især om at skabe grundlag for at kunne opnå øget profit i fremtiden. De ansatte i 

stationsområdet spiller en mindre rolle i byen, men hvis området gøres mere attraktivt, kan det 

måske få flere af dem til at bo i Høje Taastrup. 

2.2 Intentionerne i planlægningen 

Ser man på et kort over Høje Taastrup, er man ikke i tvivl om, at byen er planlagt ned til den 

mindste detalje. Byen er designet med det formål at være en aflastning for Københavns centrum 

- et nyt regionalt center i og for Københavns vestegn. Området omkring City 2 er underlagt en 

række lokale planbestemmelser. Nedenstående er en præsentation og analyse af disse planer 

med udgangspunkt i nærværende opgaves problemformulering. 

2.2.1 Historisk tilbageblik 

Området, som er fokus for dette projekt, er allerede delvist bebygget. For at kunne planlægge i 

dette område må man derfor forholde sig til de elementer, der allerede eksisterer, og for at forstå 

disse, må man kende den udvikling, der har ført til situationen i dag. 

For bare 50 år siden var Høje Taastrup ikke andet end en landsby placeret i et landligt område 

mellem Roskilde og København; efterkrigstidens bolignød i København samt den økonomiske 

vækst var med til at ændre på dette. 

Udviklingen af området blev grundlagt med den såkaldte Fingerplan fra 1947 (se Figur 4), der 

dog ikke inddrog selve Høje Taastrup. I 1960 udarbejdede Egnsplansekretariatet Principskitse 

til egnsplan, som efter megen debat lagde grunden for 1. etapeplan af 1962. I denne plan blev 

bl.a. Høje Taastrup og Lyngby udpeget til storcentre, som skulle aflaste København. 

Aflastningscentrene skulle fungere som selvstændige byer med erhverv, industri, service, kultur 

og boliger. 

18

Figur 4: Fingerplanen fra 1947. 

Figur 5: Oprindelig byudviklingsmodel. 

I 1960'erne blev området gjort til en central del af den overordnede planlægning for hele 

Hovedstadsregionen - først under betegnelsen "regionalt aflastningscenter for København", 

siden hen som "regionalt knudepunkt". Det var også i 1960'erne, at både Holbæk-motorvejen og 

S-togs-banen blev indviet. 32 

I 1977 kom "Strukturplan for Høje Taastrup-området", hvis mål var at etablere en bymæssig 

sammenhæng mellem rådhus, banegård, ny bebyggelse og City 2. 

Denne strukturplan skulle naturligvis udmøntes i en række lokalplaner, der understøttede de 

overordnede tanker. Det blev til en rammelokalplan - lokalplan 2.13 - som inddelte byens 

udvikling i to etaper. 33 

Netop på baggrund af denne rammelokalplan blev der udskrevet en konkurrence om områdets 

udformning, og resultatet - en karrestruktur baseret på små enheder - har været udgangspunkt 

for udbygningen i 1. etape og for banegårdsbyggeriets udformning. 34 

I alle dele af planlægningen har der været fokuseret på at etablere et regionalt storcenter. 

Formålet med centret - som endte med at blive til City 2 - har været forskelligt, men som 

udgangspunkt var idéen både at samle kommercielle og kulturelle aktiviteter i og omkring 

centeret. 

Det oprindeligt tiltænkte storcenter skulle være af hidtil usete dimensioner. Der var blevet 

etableret et kommanditselskab i 1966, som skulle stå for at opkøbe jord til brug for at bygge 

centeret. Kommunen ønskede at lade private investorer opkøbe jorden og lade dem medvirke i 

planlægningen. 35 

Den alt for langsomme udvikling af storcentret gjorde, at kommunen besluttede at ændre retning 

i planlægningen. Lav vækst - bl.a. som følge af 1970'ernes oliekriser - og ændring i den lands- 

og regionalpolitiske prioriteter var de primære årsager til fokusskiftet. 

32 

Gaardmand, Arne: "Dansk byplanlægning 1938-1992", p. 114ff. 

33 

Mogensen, Jette & Burlaos, Dorte: "Idealer, planer og virkelighed", p. 51. 

34 

Ibid, p. 55. 

35 

Kommanditselskabet: "Høje Taastrup Storcenter", p. 4ff. 

19

2.2.2 Nuværende planer 

Den lokale planlægning i Høje Taastrup tager udgangspunkt i en overordnet kommuneplan. Den 

lægger nogle rammer og er bindeleddet mellem "hovedstrukturen og lokalplanlægningen". 36 

Kommuneplanen udstikker dermed rammerne for lokalplanlægningen og består dels af en 

rammeplan for hvert af hovedområderne, og dels af rammebestemmelser for hvert af 

enkeltområderne. 

2.2.2.1 Rammeplan for Høje Taastrup by 

Hovedområdet Høje Taastrup by afgrænses af Hveen Boulevard i øst, Holbæk-motorvejen i 

nord og Sydvej i syd. Mod vest har man trukket grænsen vest for det nordlige område, der er 

udlagt som landzone. 37 I rammeplanen arbejder man desuden med syv forskellige arealtyper, 

som spænder over boligformål, serviceerhverv, centerformål, offentlige formål, 

fremstillingsvirksomhed, rekreation og transportvirksomhed. 38 

Det valgte område omkring City 2 er udlagt til centerformål; af rammebestemmelserne for de 

berørte enkeltområder fremgår det, at City 2-området (område 228) kan anvendes til butikker, 

kontorer og offentlige formål. Desuden må der ikke etableres boliger. 

Rammebestemmelserne for området vest for City 2 (område 227) hænger sammen med område 

228, og heraf fremgår det, at på området mellem City 2 og bebyggelserne på område 227 "kan 

der opføres to kontorhuse i 12 etager med et samlet etageareal på 12.500 m 2 ." 39 

Disse planer er tydeligvis inspireret af et ønske fra en privat investor, men da planerne ikke er 

blevet realiseret - og der ej heller er planer om dette fra hverken kommunens eller investors side 

- er deres aktualitet tvivlsom. Kommunen har da også tilkendegivet, at de ønsker at udvikle 

området i en anden retning. 40 

2.2.2.2 Lokalplaner 

Området, som vi har besluttet at arbejde med, er dækket af byplanvedtægt 2-10 og Høje- 

Taastrup kommunalbestyrelse har vedtaget en række lokalplaner for området. 41 

Området kan iflg. Kommuneplan 2000 anvendes til "butikker, kontorer, boliger, offentlige 

formål og mindre, ikke generende fremstillingsvirksomheder. Der kan max. opføres 100.000m 2 

etageareal svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 55 for området under ét [...] Bebyggelsen 

må ikke opføres i mere end fire etager." 42 

På området må der maksimalt opføres 19.000 m² boliger, 9.000 m² butikker, 64.300 m² 

kontorer/cityerhverv og 13.400 m² til offentlige formål. 

Området vest for City 2 er særligt behandlet i lokalplan 2.17 med tilhørende underplaner, som 

blev vedtaget i januar 1989: "Lokalplanen fastlægger hovedretningslinier for opbygning af en 

integreret bymæssig bebyggelse, hvor området fremstår som en blanding af boligbebyggelse, 

butikker, kontorer og administration, offentlige og kulturelle funktioner m.v. […] Bebyggelsen 

skal opføres i en karrestruktur omkring en nord-sydgående og en øst-vestgående akse. De to 

akser skærer hinanden på en stor byplads i midten af området. Bebyggelsen kan opføres i op til 

3 etager, idet bygninger omkring bypladsen kan tillades opført i 4 etager. [...] Den vestlige ende 

36 

Høje Taastrup Kommune: "Kommuneplan 2000: Arealanvendelse 2", p. 27. 

37 

Ibid, p. 54. 

38 

Ibid, p. 55. 

39 

Ibid, p. 70 (område 228). 

40 

Interview med Karsten Jacobsen, Høje-Taastrup Kommune. 

41 

Lokalplanerne 2.17, 2.17.1, 2.17.2, 2.17.3, 2.17.4, 2.17.5 og 2.17.6. 

42 

Høje Taastrup Kommune: "Kommuneplan 2000: Arealanvendelse 2" (område 227). 

20

af pladsen anvendes til torv/markedsplads eller park, og der kan på dette areal opføres enkelte 

bygninger med kulturelle eller offentlige formål." 43 

I lokalplanen er det endelige udseende vist på en illustrationsplan, som ser ud som vist på Figur 

6. 

Ved Carl Gustavs Gade umiddelbart vest for City 2 skal indgangen til den ny bydel være, og 

lokalplan 2.17.4 fastlægger nogle rammer for bebyggelsen ved denne indgang. 

I lokalplanen skitseres en situationsplan, der viser hvorledes dette indgangsparti tænkes 

udfærdiget. Som det fremgår af figuren nedenfor, så vil man - ved indgangspartiet ved Carl 

Gustavs Gade - opføre to kontorhøjhuse, som vil danne en port til den ny bydel (se Figur 7). 

43 Lokalplan for Høje Taastrup, nr. 2.17. 

Figur 6 : Illustrationsplan fra lokalplan 2.17 

21

2.2.3 Kritik af planerne 

Figur 7: Fugleperspektiv fra lokalplan 2.17.4 

Planerne for området vest for City 2 har efterhånden fungeret i en del år - uden udviklingen har 

taget fart. De projekterede kontor-højhuse er ikke blevet til noget og udbygningen går generelt 

meget langsomt. Der er således kun opført et meget lille antal byggerier ud over City 2, og på 

trods af, at City 2 igennem de seneste år har udviklet sig i en - økonomisk set - positiv retning, 

så er det langt fra det omfang, som de oprindelige planer udlagde. 

De byggerier, der er opført på grunden vest for City 2 ligger spredte og uden sammenhæng, 

hverken mellem hinanden, med City 2 eller med området omkring stationen. 

Planerne vidner mest af alt om adhoc-planlægning, hvor virksomheder har fået ændret 

lokalplanerne, så de har kunnet opføre domiciler mv. på ledige byggegrunde. 

Såfremt man - som vi med dette projekt - ønsker en udvikling i området, er det derfor i høj grad 

nødvendigt, at 1) udvikle helt nye lokalplaner, der angiver den samlede strategi for området, 2) 

samordne de gældende lokalplaner samt 3) indlede et tæt samarbejde mellem de implicerede 

aktører (City 2, Danica, Høje-Taastrup Kommune), eksisterende virksomheder i området (CSC, 

ALKA osv.) samt potentielle investorer. 

2.2.3.1 Planernes relation til vort projekt 

Da vi i høj grad arbejder med en helhedsplan for området, har vi valgt at se bort fra en stor del 

af de planer, der gælder for området. Dog indgår de overordnede strategiske hensyn, som 

Kommuneplanen identificerer, i vores overvejelser, ligesom vi ikke ønsker at skabe en 'ny' by, 

men derimod snarere at integrere nyt byggeri i det eksisterende bymiljø for derved at integrere 

Stationsbyen med City 2-området. 

Mht. fordeling af bygningsmassen til boliger, butikker, erhverv og offentlige formål ønsker vi 

heller ikke at rette os efter de eksisterende planer. Formålet med projektet er at give vores bud 

på, hvad der skaber 'den gode by', og dette stemmer ikke nødvendigvis overens med de aktuelle 

politiske mål for Høje Taastrup. 

22


Intentionerne om at udvikle Høje Taastrup By har eksisteret i ca. 50 år, men på trods af 

forskellige bud på dette i denne periode, er udviklingen ikke gået som forventet. Der har været 

fokus på udviklingen af området, fordi der gennem tiderne har været behov for vækst. I dag er 

dette fokus flyttet fra idéen om et regionalt storcenter til ønsket om at udvikle den eksisterende 

by. 

Byplanlægning i Høje-Taastrup Kommune har været styret af forskellige politiske og 

økonomiske interesser. I forhold til vores projekt vil vi dog ikke forholde os til disse, men 

derimod vælge en anden tilgang til behovet for udvikling af området. 

2.3 Rumlig analyse 

Når man vil analysere et byplansmæssigt problem, er det den fysiske udformning af byen, der 

umiddelbart er lettest at aflæse, men det er samtidig også den, der er bestemmende for, hvordan 

forskellige funktioner placeres i byen, og hvordan mennesker oplever og bruger byen. Derfor er 

en rumlig analyse af de arkitektoniske værdier nødvendig for at forstå byens liv. 

2.3.1 Analysemetoder 

Alle arkitekter bruger en eller anden form for analyse til at forstå det sted, der projekteres. 

Igennem tiden er der blevet udviklet forskellige analysemetoder til bedre at forstå landskabet 

eller byen. De fleste af disse analysemetoder forsøger at "pille et sted fra hinanden, ikke i 

bogstavelig, men i abstrakt forstand, for derefter at samle delene igen i en eller anden form for 

konklusion" 44 . 

De analysemetoder, der hyppigst anvendes af arkitekter og landskabsarkitekter er kvalitative, 

hvor subjektets forståelse og dechifrering af landskabet er væsentlig for resultatet. En anden 

måde at gribe landskabsanalyse an på er med kvantitative metoder, hvor landskabelige 

elementer (skov, kornmark, bjerg osv.) eller den rumlige dimension (synsfelter, kig osv.) 

måles. 45 

I vores rumlige og arkitektoniske analyse af området omkring City 2 (område A og B) er vi gået 

til værks uden en på forhånd fastlagt analysemetode. Vores tilgang kan sammenlignes med de 

fænomenologiske landskabsanalyser, hvor genius loci spiller den største rolle. 46 

Målet er at kunne bevæge sig i et område og lære det langsomt at kende; kunne sætte ord på de 

rumlige fænomener, der opstår i rummet og bruge dem til det videre arbejde med projektet. 

Her forsøger vi ikke at 'pille stedet fra hinanden', men netop at se det i sammenhæng og forstå 

hvilke rumlige fænomener (afgrænsninger, åbninger, gennemstrømninger osv.), der er med til at 

danne oplevelsen af stedet. 

Til denne fænomenologiske tilgang knytter vi nogle redskaber, bl.a. Kevin Lynch' 

analysemetode, som oprindeligt kun skulle bruges til at analysere amerikanske storbyer, 47 men 

som i kraft af sin åbenhed overfor begreber nu ofte bruges i forbindelse med landskabsanalyser i 

Danmark. 48 Lynch' analysemetode forsøger at dechifrere byen ved at indføre fem elementer, der 

er med til at danne forståelsen af byen som en helhed: Færdselsårer, grænser, distrikter/områder, 

knudepunkter og orienteringspunkter. 

44 

Stahlschmidt, Per: "Metoder til landskabsanalyse - kortlægning af stedets karakter og potentiale", p. 6. 

45 

Snizek, Bernhard: "Quantitative Spatial Analysis of Landscapes". 

46 

Vagstein, Ann Marit: "Kvalitativ Stedsanalyse", p. 166. 

47 

Lynch, Kevin: "The Image of the City". 

48 

Stahlschmidt, Per: "Metoder til landskabsanalyse - kortlægning af stedets karakter og potentiale", p. 

48. 

23

Kevin Lynch's analysemetoder kritiseres ofte for at være baseret på brugernes måde at huske 

sine omgivelser og dermed være begrænset i sit udgangspunkt. 

I vores analyse af området bruger vi ikke direkte Kevin Lynch' analysemetode, da vi ikke finder 

det nødvendigt at klassificere alle elementerne i Høje Taastrup (Høje Taastrup er jo heller ikke 

en amerikansk storby!). Vi har alligevel valgt at arbejde med grænse-elementet og inddraget det 

som særligt parameter i vores områdeanalyse, da vi ser det som et vigtigt redskab i 

landskabsanalysen. 

Vores rumlige og arkitektoniske analyse af området kommer til at fremtræde som en visuel 

analyse, hvor det man kan se og det man ikke kan se fra området har mere betydning, end de 

mere eller mindre betydningsfulde objekter, der står i området. Det vil sige, at vi lægger vægt på 

den måde, man færdes i og omkring City 2 - i bil eller som fodgænger. 

Vi forsøger at identificere de visuelle og fysiske barrierer, der strukturerer området og er med til 

at danne det billede, mange af City 2's kunder får af Høje Taastrup. Vi forsøger at tage afstand 

fra følelsesmæssige udtalelser ("det er grimt/smukt/sjovt/kedeligt") om dele af området eller de 

bygninger og vejanlæg, der findes her, og tager i stedet det visuelle som udgangspunkt. Vores 

tilgang stræber derfor efter et ikke-værdiladet resultat. 

2.3.2 Områdeanalyse 

Overordnet er der i Høje Taastrup en tendens til bebyggelsesstrukturer, der ikke er integreret 

med hinanden. Den primære årsag til dette er de fysiske og visuelle barrierer i området. 

Figur 8: De fysiske barrierer i området 

På figur 8 er de visuelle og fysiske barrierer indtegnet på kortet over området. Som det fremgår 

af diagrammet, består den største afgrænsning af den firesporede Hveen Boulevard, der ikke kan 

krydses af cykler og gående, med mindre man bruger de to gangbroer. 

På sydsiden af City 2 findes store vejanlæg, som sammen med jordvolde og beplantning skaber 

kraftige barrierer. Dette er et rumligt differentieret område med stor vekslen fra det store 

volumen, som City 2 danner, til de store tomme flader mod det åbne land. 

24

Projektområdets placering som en 'ø i et bil-landskab' gør det endnu vigtigere at fokusere på den 

lokale og bløde trafik. (den trafik, som ikke kommer langvejs fra). Det er specielt vigtigt at 

fokusere på disse færdselsårer, idet de indgår som et vigtigt element, når ny bebyggelse skal 

integreres i områderne. 

En anden vigtig faktor er de eksisterende sigtelinier. På trods af de mange barrierer er det flere 

steder muligt at se fra område til område. På Figur 9A er de vigtigste sigtelinier indtegnet 

sammen med karakteristiske bebyggelser. 

Figur 9A: Vigtige sigtelinier illustreret med punkterede linier. 

Figur 9B: Kigget langs de vigtigste sigtelinier 

25

I. City 2 

Figur 10: City 2 - indenfor 

Figur 11: City 2 - udenfor 

På trods af City 2's centrale rolle som områdets eneste velfungerende attraktion interfererer 

centret med omgivelserne. Det kommercielle byggeri har et meget udadvendt formsprog med 

henblik på kundetiltrækning, men samtidig er centret afskåret fra det omgivende landskab via 

trafik- og terrænforhold. Grundet terrænet og den mere dæmpede facade er den vestlige indgang 

til centret den mest 'lokalt orienterede'. Sammenlignes skiltningen ved henholdsvis centret og i 

stationsbyen, er der meget stor forskel fra centrets farvestrålende og blinkende facader til de 

sterile og monotone facader i Stationsbyen. 

II. Stationsbyen 

Figur 12: Vej i Stationsbyen, der ender i jordvold. Figur 13: Danske Banks indgangsparti. 

Den gule, postmoderne bydel lever ikke op til de oprindelige intentioner om stationsområdet 

som en erhvervsmæssig modpol og aflastning til København. Det er meget svært at afsætte 

lejemålene, og Stationsbyen fremstår nærmest som en forblæst 'spøgelsesby'. 

Den mislykkede integration mellem erhverv og bolig fremhæves endvidere af det diametralt 

modsatte City 2 med komprimeret erhverv. Trafikalt er der lagt vægt på en ligelig fordeling med 

gode forhold for gående og cykler, samt en stor mængde torve og pladser. 

De to billeder sætter spørgsmålstegn ved planlægningsprincipperne. Det første viser den 

snorlige vej, som ender i den dominerende jordvold, der adskiller området mod nord og øst. Det 

andet er det meget dæmpede indgangsparti til Danske Bank som kontrast til City 2. 

26

III. Området vest for City 2 

Figur 14: Gårdrum i boligområde. 

Figur 15: Eksempel på bygning i Område A 

Den meget fritstående karrébebyggelse på det forblæste og åbne areal er et godt eksempel på, 

hvorledes der kan skabes intime rum i et ellers identitetsløst område. Bygningernes lukkende 

afgrænsning giver fornemmelse af et trygt rum. Der er her mulighed for at sætte personligt præg 

på omgivelserne. Det fungerer som en god måde til hurtigt at etablere en mere privat og 

hyggelig boligbebyggelse, men det er samtidig en struktur der 'vender ryggen' til omgivelserne. 

IV. Torstorp 

Figur 16: Bygninger i Torstorp 

Figur 17: Grønne fællesarealer Torstorp 

Torstorp er afgrænset fra projektområdet, især som følge af den store beplantede jordvold mod 

centret. Den tæt-lave boligbebyggelse i grønne omgivelser med små pladser fremstår 

harmonisk. Her er det - ifølge vores overbevisning - en fornuftig disposition at beholde 

afgrænsningen mod det støjforurenende og kontrastfulde centermiljø. 


Samlet kan det konkluderes, at nye elementer i området både skal acceptere og nedbryde 

barrierer og samtidig bevare de eksisterende kvaliteter. Potentialet i området ligger i at samle og 

udnytte bebyggelsernes indbyrdes kvaliteter. 

Det er derfor vigtigt, at kommende bebyggelse formår - arkitektonisk - at binde de meget 

forskellige udtryk sammen. Ligeledes er det nødvendigt at foretage klare overvejelser om 

afgrænsningen fra by til det åbne landskab samt sammenhængen mellem centret og de lokale 

trafikforhold. 

27

2.4 Funktionsanalyse 

Fordelingen af bymæssige funktioner er sammen med den arkitektoniske udformning med til at 

formgive byen. Funktionsfordelingen har stor betydning for, hvordan mennesker færdes i byen 

og anvender byens rum. 

En generel finkornet funktionsblanding, som vi ser det i de tættere byer, er med til at bidrage til 

en fornemmelse af urbanitet eller byliv. 49 Forstadens opbygning og struktur modarbejder 

derimod denne funktionsblanding. 

De enkelte områder i Høje Taastrup er blevet projekteret som adskilte enheder (se Figur 18): 

Boligområder har fået en isoleret plads i forhold til andre funktioner, som erhverv og 

produktion. 

I nogle tilfælde kan funktionsadskillelse virke hensigtsmæssig, f.eks. når det gælder støjende 

eller forurenende produktion. I andre tilfælde kan funktionsadskillelse være med til, at bydele 

opleves 'livløse' på visse tidspunkter om dagen. Et boligområde er jo tomt om dagen, når de 

fleste er på arbejde (deraf begrebet soveby). Erhvervsområder opleves omvendt 'livløse' om 

aftenen, når de ansatte er gået hjem. Denne tendens ser man også i Høje Taastrup. 

2.4.1 Funktioner i Høje Taastrup 

Høje Taastrup er en forstad, der er blevet planlagt efter idealer, men hvor arealerne blev 

udbygget af en eller få bygherrer og hvor én funktion dominerer hvert område. Eksempler er 

Gadehavegård og Torstorp som er rene boligbebyggelser, og som begge fungerer som isolerede 

enklaver. Den rumlige udformning er med til at forstærke denne fornemmelse, da Gadehavegård 

er afgrænset af banen til syd og Torstorp er afgrænset af volde mod nord. 

Stationsbyen er derimod nærmest kun bygget til erhvervsformål. Den er afgrænset af banen mod 

nord og de store trafikanlæg mod syd. 

City 2 udgør det, der kan kaldes for områdets handelsområde. I storcentret koncentreres al 

kommerciel aktivitet i Høje Taastrup by. Denne aktivitet er, som de andre funktionszoner i 

området, afgrænset mod de andre zoner. Her er det de store parkeringsarealer og 

trafikanlæggene omkring centret, der gør, at der ikke er visuel kontakt til nærområdet. 


I Høje Taastrup er der store enheder af bolig, erhverv og kommerciel aktivitet, men de er 

placeret som adskilte enklaver, både på grund af rumlige afgrænsninger og funktionsadskillelse. 

Dette bevirker, at byen udendørs ofte virker tom for mennesker, med mindre man befinder sig 

enten i City 2 eller på togstationen i myldretiden. 

49 Grönlund, Bo: http://hjem.get2net.dk/gronlund/Om_urbanitet_o_centralitet.html 

28

Figur 18: Fordelingen af funktioner i Høje Taastrup. 

2.5 Socioøkonomisk analyse 

Ved planlægning af et område bør man tage udgangspunkt i brugerne af området. Det er 

naturligt at betragte befolkningen i Høje-Taastrup Kommune som primærbrugere, men man 

kunne også forsøge at planlægge efter funktioner, der kunne have interesse for et større opland. 

Man kunne tildele området enkelte kvaliteter, der appellerer til mange andre end de typiske 

befolkningsgrupper i Høje Taastrup. Det er dog mest realistisk, at hovedparten af brugerne vil 

stamme fra den nuværende befolkning i kommunen. 

Det er vores mål at fremtidssikre byplanlægningen, så det valgte område appellerer til de 

befolkningsgrupper, vi anser som værende primærbrugerne af området - både i dag og i 

fremtiden. Vi ser primærbrugerne som dem, der bor i Høje-Taastrup Kommune og derfor har 

brug for mange bymæssige funktioner i nærområdet. 

I det følgende vil primærbrugernes nutidige og fremtidige behov blive analyseret med alder og 

indkomst som variabler. Aldersfordelingen for den nuværende befolkning i Høje-Taastrup 

29

Kommune vil blive sammenlignet med aldersfordeling for hele Danmark for at identificere 

basisvilkårene for kommunen. Dernæst ses på den demografiske udvikling for kommunen med 

fokus på de indtægtsgivende og udgiftskrævende grupper. Slutteligt ses på indkomstforholdene 

for den arbejdende del af befolkningen i kommunen. 

2.5.1 Opdeling af befolkningen i aldersgrupper 

En enkel metode til at skabe sig et overblik over fremtidens befolkningssammensætning i Høje- 

Taastrup Kommune er at se på den demografiske udvikling. Alderen er den variabel, som - efter 

vores opfattelse - bedst indikerer behovet for funktioner i byen i fremtiden, idet befolkningen 

har aldersbestemte behov. Dog tager den demografiske udvikling kun udgangspunkt i den 

eksisterende befolkning i Høje-Taastrup Kommune. Til- og fraflytning i kommunen har 

indvirkning på den forventede befolkningssammensætning, men en egentlig analyse af disse 

forhold er for omfattende og usikker til, at vi vil medtage det i dette projekt. 

Derfor beror vores antagelser om fremtidens befolkningssammensætning på en demografisk 

fremskrivning af den nuværende befolkning i kommunen. Fremskrivningen går kun til år 2008, 

da til- og fraflytning på længere sigt får større og større betydning for den samlede 

demografiske udvikling. Dog viser tallene en tendens, der rækker ud over de næste 5 år. 

2.5.1.1 Aldersbestemte behov 

Det interessante ved at dele befolkningsprognoserne op i aldersgrupper er, at de enkelte 

befolkningsgrupper har forskellige behov. De ældre har brug for funktioner som plejehjem og 

seniorboliger, der har en hensigtsmæssig indretning og lokalisering. Gode offentlige 

transportmuligheder og/eller nærbutikker kan også være af stor betydning for den ældre borger, 

da det sikrer, at de ældres mobilitet ikke indskrænkes. 

Den arbejdende del af befolkningen lægger typisk vægt på indkøbsmuligheder og den generelle 

infrastruktur, så tidsforbruget på de mindre underholdende pligter minimeres. Er der tale om 

børnefamilier, betyder forhold som pasningsgaranti og skolevæsen samt ikke mindst boligudbud 

og -priser ofte meget. 

De unge ser typisk særligt efter udbudet af uddannelsesinstitutioner, fritidsaktiviteter og byliv. 

Kulturaktiviteter og rekreative områder kan til gengæld anvendes af mange indbyggere og være 

et fritidstilbud for alle. 

Den enkelte befolkningsgruppe er enten en samlet udgift eller en samlet indtægt for kommunen. 

Det er et spørgsmål, om folk betaler skat i kommunen og/eller betjener sig af velfærdsydelser, 

og her gør folk på over 67 år overvejende brug af velfærdsydelser. 50 Befolkningsgruppen med 

betegnelsen 67+ år betragtes altså som en gruppe forsørgede, der er en økonomisk udgift for 

kommunen. 

2.5.1.2 Aldersfordeling og prognose 

Aldersfordelingen for befolkningen i Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med hele landet 

er vist i Tabel 1. Demografien i Høje-Taastrup Kommune er kendetegnet ved, at der er en 

betydeligt lavere andel af den ældste befolkningsgruppe (67+ år) end resten af landet. Til 

gengæld er der en tilsvarende overvægt af 6-16-årige og lidt flere mellem 40 og 66 år. De 

resterende aldersgruppers fordeling er repræsenteret i nogenlunde det samme omfang som 

landsgennemsnittet. 

50 Velfærdsydelse betegner de ydelser, der tilbydes af det offentlige, hvis man ikke er en del af 

arbejdsmarkedet og ikke er under uddannelse. Eksempelvis pension eller understøttelse. 

30

Aldersgruppen 67+ år må betragtes som den mest udgiftskrævende gruppe, da de 0-16-årige 

inden for en overskuelig fremtid er en potentiel arbejdsstyrke for kommunen. 

Antal indbyggere 

pr. januar 2000 


(antal) 


(procent) 

Danmark 

(procent) 

0 - 5 år 3.895 8,48 % 8,58 % 

6 - 16 år 6.417 13,98 % 11,79 % 

17 - 24 år 4.451 9,69 % 9,84 % 

25 - 39 år 10.434 22,73 % 22,57 % 

40 - 66 år 16.654 36,27 % 34,79 % 

67 + år 4.062 8,85 % 12,43 % 

Total 45.913 100 5.313.577 

Tabel 1: Befolkningen opdelt efter alder sammenlignet med hele Danmark 51 

I forhold til landet som helhed er Høje Taastrups nutidige 'forsørgerbyrde' altså mindre 

uhensigtsmæssig. 

Isoleret betragtet betyder det dog ikke, at kommunen i fremtiden vil stå med en mere 

hensigtsmæssig befolkningssammensætning end den nuværende. Andelen af ældre vil udgøre en 

stadigt stigende udgift for kommunen. Hvor gennemsnitsalderen i 2000 i Høje-Taastrup 

Kommune var 36 år, vil den i 2008 være steget til 38 år. 52 

Antal indbyggere 2000 2008 Vækst i pct. 

0 - 5-årige 3.895 3.595 - 8% 

6 - 16-årige 6.417 6.959 8 % 

17 - 24-årige 4.451 4.183 - 6 % 

25 - 39-årige 10.434 8.663 - 20 % 

40 - 66-årige 16.654 18.041 8 % 

67 - 99-årige 4.062 5.029 19 % 

Total 45.913 46.471 1 % 

Tabel 2: Befolkningsprognose 2000-2008 for Høje-Taastrup Kommune 53 

Prognosen, som er gengivet i Tabel 2, viser, at Høje-Taastrup Kommune i fremtiden vil få en 

betydelig større andel af personer over 40 år. Samtidigt vil de 17-39-årige blive relativt 

underrepræsenteret, og da det hovedsagligt er denne aldersgruppe, der får børn, resulterer det 

sandsynligvis også i et fald i 0-5-årige. Samlet set tyder det på, at der bliver færre forsørgere til 

et stigende antal forsørgede. 

2.5.1.3 Forsørgere og forsørgede 

I demografien skelner man mellem den arbejdende del af befolkningen og 'resten'. Det er med 

andre ord dem, der økonomisk bidrager til samfundet (de selvforsørgede) og dem, der ikke 

økonomiske bidrager til samfundet (de forsørgede). 

Aldersgruppen 17-66 år dækker en stor andel af arbejdsstyrken, og befolkningsprognosen viser, 

at Høje Taastrups befolkningssammensætning er gående mod færre selvforsørgere til at danne 

økonomisk grundlag for et større antal forsørgede. 

51 Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside, www.htk.dk. 

52 Ibid. 

53 Ibid. 

31

Hvis man sammenligner antallet af personer, der i fremtiden samlet set er en udgift for 

kommunen, med hvor mange, der samlet set er en indtægt, får man et godt overblik over 

kommunens fremtidige økonomiske situation. 

Børn og unge (0-16 år) og ældre (67-99 år) udgør de to grupper af forsørgede, som 

arbejdsstyrken (17-66 år) skal forsørge. Tabel 3 viser hvorledes udviklingen i antal forsørgede 

pr. 1.000 erhvervsaktive er forventet i Høje-Taastrup Kommune. 

Alder 1995 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

0 - 5 år 129 130 126 126 125 124 124 124 123 122 121 

6 - 16 år 196 203 208 212 218 222 225 227 229 231 233 

0 - 16 år i alt 324 333 334 338 343 346 349 351 352 356 354 

67 - 79 år 109 121 124 126 129 1134 140 144 150 156 167 

80 - 99 år 26 29 31 32 33 33 34 35 37 38 38 

67+ i alt 135 150 155 158 162 167 173 179 187 194 204 

I alt 459 483 489 497 505 513 522 530 539 547 558 

Tabel 3: Personer i de udgiftskrævende grupper (0-16 og 67+) pr. 1.000 erhvervsaktive (17-66 år). 54 

Det ses, at hvor der i år 2000 var 459 personer (forsørgede) pr. 1.000 selvforsørgede, vil der i år 

2008 være 558 personer (forsørgede) pr. 1.000 selvforsørgede. 

Denne uhensigtsmæssige prognose underminerer skattegrundlaget for opretholdelse af de 

stigende udgifter serviceydelser. Det må derfor være af afgørende betydning, at planlægningen 

gør det attraktivt for de indtægtsgivende befolkningsgrupper at bosætte sig i kommunen, så der 

lægges vægt på at godtgøre de ønsker og behov, som disse befolkningsgrupper måtte have. 

Som nævnt tager vi ikke højde for til- og fraflytning i kommunen, men det kan i den forbindelse 

nævnes, at kommunen selv peger på, at tilflytterne til kommunen er fattigere end fraflytterne, så 

her er også en faktor, der økonomisk set er uheldig. 55 

2.5.2 Erhvervsforhold og indkomster 

I forbindelse med at gruppen af erhvervsaktive i kommunen bliver mindre, er det også relevant 

at se på indkomstniveauet og arbejdsløsheden hos de erhvervsaktive. Disse forhold for Høje- 

Taastrup Kommune er i Tabel 4 sammenlignet med forholdene for hele Københavns Amt og 

resten af landet. 

Som det ses, er indkomstforholdene ringere for Høje-Taastrup Kommune end for hele 

Københavns Amt. Skattegrundlaget, der skal skabe et sundt økonomisk grundlag for en stigende 

forsørgerbyrde, er altså i forvejen ugunstigt. At planlægge med det mål at tiltrække de høje 

indtægtsgrupper må derfor være en fremtidig udfordring for kommunen. Arbejdsløsheden er 

dog på niveau med resten af landet. 

54 Ibid. 

55 Interview med Karsten Jakobsen, Høje-Taastrup Kommune. 

32

Arbejdsstilling 

(januar 1998) 


(antal) 


(procent) 

Kbh. amt 

(procent) 

Danmark 

(procent) 

Selvstændige 1.199 4,7 % 5,8 7,4 

Medhjælpende ægtefælle 74 0,3 % 0,3 0,6 

Topledere 650 2,5 % 3,3 2,5 

Lønmodtagere højeste niveau 2.231 8,7 % 14,0 10,8 

Lønmodtagere mellemste niveau 4.082 15,9 % 16,9 13,6 

Lønmodtagere laveste niveau 11.420 44,5 % 38,0 41,1 

Andre lønmodtagere 2.801 10,9 % 9,2 9,6 

Beskæftigede u. nærmere angivelse 1.736 6,8 % 7,1 8,5 

Arbejdsløse 1.494 5,8 % 5,4 5,9 

Total 25.687 328.709 2.868.258 

Heraf uddannelsessøgende og børn 2.385 9,3 10,2 12,1 


Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt efter arbejdsstilling. 

Befolkningsprognosen peger på, at forholdet mellem de aldersgrupper, der er indkomstgivende, 

og de aldersgrupper, der er en udgift for kommunen, økonomisk set vil forværres i den 

nærmeste fremtid. 

Høje-Taastrup Kommune må for fremtiden justere sine servicefunktioner efter en aldrende 

befolkning, men samtidig også forsøge at skabe nogle aktiviteter, der kan tiltrække og bevare de 

højere indkomstgrupper, så skattegrundlaget og dermed serviceniveauet bedst muligt bevares. 

I vores planlægning for området vil vi - gennem fokus på funktioner og aktiviteter - forsøge at 

tiltrække en større andel af den arbejdende del af befolkningen for at undgå en skævvridning af 

aldersfordelingen. 

Samtidig gælder det om at kunne forholde sig til det faktum, at hele Danmark må indstille sig på 

at kunne håndtere flere ældre i fremtiden - især når det drejer sig om boliger og serviceydelser. 

2.6 Bag væggene i City 2 

2.6.1 Beskrivelse af City 2 og kundegrundlag 

City 2 er Danmarks største indkøbscenter med i alt 111 butikker fordelt på 63.000 m 2 og 

derudover ca. 30.000 m 2 fællesarealer. Fire mega-butikker optager tilsammen næsten halvdelen 

af butiksarealet, heraf råder Kvickly Xtra (det tidligere OBS!) alene over 14.700 m 2 . 

Sammensætningen af butikkerne opgjort efter brancher er alsidig: Beklædning/sko/acc. er den 

mest dominerende branche med i alt 41 butikker. Antallet af butikker indenfor de resterende 

brancher - boligindretning, dagligvarer, sport/fritid, restauration/underholdning og 

øvrige/service - er nogenlunde jævnt fordelt. Blandt alle disse tilbud finder man en lang række 

kendte kædebutikker, en biograf og 3.000 gratis parkeringspladser. 56 

På grund af god trafikal tilgængelighed kommer City 2's kunder fra et stort opland, der strækker 

sig fra Tølløse i vest til Hvidovre i øst og fra Køge i syd til Måløv i nord. Det primære opland er 

dog byerne Hedehusene, Taastrup og Ishøj. Det antages, at op til 500.000 husstande har mindre 

56 Steen & Strøm Danmark, www.steenstroem.dk/_upload/pdf/City2WEB_3.pdf. 

33

end 30 minutters transporttid til centret, uden at det dog er oplyst, hvilke transportmidler der 

hentydes til. I 2001 besøgte 5,4 millioner kunder centret og bidrog hermed til den samlede 

omsætning på 1.535 millioner kr. 57 

En vigtig del af driften af et storcenter er markedsføringen over for kunderne. Der satses på at 

give City 2 synlighed i hele regionen, og der anvendes forskellige medier så som kataloger 

(aviser), egen hjemmeside og reklamer i dagblade, tv og på busser. 58 

2.6.2 Tilgang til analyse af City 2 

De mange tusind mennesker, der hver dag kommer som kunder i City 2, er med til at sætte deres 

præg på området. Ligegyldigt hvordan området vil udvikle sig, vil vi her antage, at City 2 er et 

relativt uforanderligt element i Høje Taastrup. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan 

disse mange mennesker bruger området, og hvordan forandringer i området vil påvirke dem. 

Vi har valgt at bearbejde denne problemstilling ved at foretage en analyse af den kultur, der er i 

City 2. Omdrejningspunktet i denne analyse er den kultur, som er opstået omkring det 

økonomiske forbrug, der er i et indkøbscenter som City 2. Uden kunderne ville der ikke være 

noget formål med centret. 

Udover at forstå individerne som en del af en fælles kultur er det interessant at se på, hvordan 

denne kultur hænger sammen med anvendelse af offentlige og private rum i byen. Samlet set er 

individerne med til at definere et fællesskab eller en fælles anvendelse, der bliver karakteristisk 

for byens liv. Vi vil derfor først se på City 2 som et byrum. 

2.6.3 Byrummet City 2 

Når man færdes i en by, vil man veksle mellem offentlige og private rum i byen. Offentlige rum 

er i ordets bredeste forstand offentlige, hvilket betyder, at de er tilgængelige for alle i byen. 

Ifølge Jan Gehl kan de offentlige rum tillægges tre betydningsfulde funktioner. De kan nemlig 

fungere som både mødested, markedsplads og adgangsareal/trafikareal. 59 

Som mødested er det offentlige rum ramme om sociale aktiviteter. Det kan være festivaler, 

optog, demonstrationer og andre organiserede, folkelige begivenheder. Samtidig er der også en 

anden kategori af sociale aktiviteter, som omhandler det daglige møde mellem mennesker. Dette 

kan have karakter af alt fra aktiv kommunikation til passivt at betragte forbipasserende. 

Det offentlige rum som markedsplads dækker over aktiviteter, hvor varer og tjenesteydelser 

udveksles mellem borgerne. Det kan f.eks. være på handelstorvet, hos gadesælgeren, på 

loppemarkedet eller i butikkerne. 

Endelig er der det offentlige rum som adgangsareal/trafikareal. I ældre byer foregik al færdsel 

til fods - en trafik, der let kunne integreres med øvrige by-aktiviteter. Men når man skal 

konkurrere med biler og busser om pladsen, er det svært at integrere færdsel. 

Ifølge Jan Gehl må der være en acceptabel balance mellem disse tre funktioner for at skabe en 

god by. De fysiske rammer skal sikre fremkommeligheden samtidig med, at de også skal give 

mulighed for møde og interaktion mellem mennesker. 

Et eksempel på byrum, der opfylder kravene om flere funktioner, er de traditionelle torve og 

pladser, som kan anvendes til handel, rekreation og forsamling - også på een gang. 

57 

Ibid. 

58 

Ibid. 

59 


56. 

34

I forhold til byens liv er de offentlige rum vigtige, fordi de danner rammen om mødet mellem 

mennesker, handel og færdsel. 60 Netop mødet mellem mennesker er vigtige, fordi de tilfører det 

offentlige rum liv. Møder er ikke detaljeret forudbestemte, men er præget af tilfældigheder og 

uforudsigelighed. Særligt er det mødet mellem forskelligheder, der gør mødet spændende, fordi 

mangfoldighed også giver byen liv. 61 

De private rum derimod er anderledes, fordi de er underlagt andre restriktioner og vil ofte kun 

have få, fastlagte funktioner for borgerne. City 2 er umiddelbart et privat rum, hvilket afspejler 

en tendens til, at de private rum bliver mere dominerende end de offentlige rum i byen. 62 

Alligevel kan man opfatte City 2 som et offentligt rum, idet centret er tillagt mange funktioner, 

som også genfindes i traditionelle handelsstrøg. Derfor vil vi her betragte City 2 som et halvoffentligt 

rum. 

Det private kommer til udtryk ved, at kundernes færden er underlagt ejernes restriktioner. Som 

eksempler på adfærdsregulatorer i dette byrum kan nævnes ordensregler, begrænsede 

åbningstider og sikkerhedsvagter, der ansat til at håndhæve disse regler. 

Figur 19. Fra City 2. Foto: Bo Grönlund Figur 20: Fra City 2. Foto: Bo Grönlund 

At de offentlige rum har mistet noget af deres betydning skyldes ifølge Maarten A. Hajer 

udviklingen af det friktionsløse samfund (Zero-Friction Society) 63 . Funktionalitet i 

byplanlægningen har fokuseret på at øge mobiliteten og hastigheden, hvormed vi færdes i byens 

rum. Mange af byens offentlige rum bliver brugt som korridorer mellem andre typer af rum. 

Hajer udtrykker det således: "Zero-friction public space is first of all the result in those cases 

where urban design is governed by the new emphasis on transparency, lightness and the celebration 

of speed and mobility". 64 

Her foregår alting så hurtigt, at meningsfyldte møder mellem mennesker ikke opstår. Denne 

type offentlige rum kan være interessant for turisten, men ikke for den, der bor i området. 

I public domain-områder er friktionen øget, så der skabes interaktionen mellem de mennesker, 

der færdes der. I knudepunkter, hvor byens færdselsårer krydser hinanden, opstår der sænkning 

af hastigheden og mulighed for 'sammenstød' mellem mennesker. Disse sammenstød kan føre til 

meningsfuld interaktion mellem forskellige mennesker, hvilket medfører udvikling af liv i byen. 

City 2 kan opfattes som et sådan knudepunkt, hvor mennesker fra forskellige områder møder 

hinanden. Centret har et stort regionalt opland og ligger netop placeret i et centralt trafikalt 

60 

Gehl, Jan et al.: "Bedre Byrum", p. 7. 

61 

Grönlund, Bo: http://hjem.get2net.dk/gronlund/Om_urbanitet_o_centralitet.html. 

62 

Raahauge, Kirsten Marie: "2630 Taastrup – et rumantropologisk blik på Taastrup-forstaden" in Byplan 

nr. 1, 2000. 

63 

Hajer, Maarten A.: "Zero-Friction Society – The Cultural Politics of Urban Design". 

64 Ibid., p. 15. 

35

knudepunkt. Inde i centret er hastigheden sænket så meget, at der er tid til at betragte de andre 

kunder. Der er også caféer og lignende, hvor mere intime møder kan finde sted. 

2.6.4 Konsum og kultur 

I et indkøbscenter som City 2 foregår der handel med varer og services, som har til formål at 

tilfredsstille kundernes behov. Den betydning, som handlen med varer og service har for 

individet/forbrugeren, beskrives gennem begrebet konsum. Konsum er et kulturelt fænomen, 

hvor forbruget af goder er med til at udtrykke kulturen, og samtidig er hele systemet, der skaber 

goderne, med til at skabe og forandre kulturen. 

Den vestlige kultur har gennemgået store forandringer de seneste 300 år, og udviklingen af en 

egentligt konsumkultur har spillet en væsentlig rolle i denne sammenhæng. For eksempel førte 

den industrielle revolution til masseproduktion og øget udbud af varer, som det kun var muligt 

at afsætte på markedet, fordi udviklingen af konsumkulturen øgede kundernes efterspørgsel på 

nye varer. 

Som noget nyt opstod der i 1800-tallet stormagasiner, som blev forløberne for nutidens 

indkøbscentre. Her var der faste priser, og det var tilladt at kigge på varerne uden at ville købe 

dem. Dette var en modsætning til forholdene i tidens meget specialiserede butikker, hvor det 

forventedes, at kunden ville købe varen efter forhandling om prisen. 65 

Konsumets indvirkning på samfundets organisering og udvikling har mange aspekter, og vi vil 

her blot konstatere, at konsum hænger uløseligt sammen med den vestlige kultur, og at det at 

være forbruger er en del af socialiseringsprocessen i det moderne samfund. I stedet for vil vi se 

nærmere på, hvilken betydning konsum har for individer. 

De goder, som individet forbruger, er tillagt en symbolværdi, som gør, at konsum ikke kun 

handler om opfyldelse af umiddelbare behov for føde, varme, tryghed osv., men at konsum også 

handler om opfyldelse af drømme og ideer. Det er både selve objektet og meningen med 

objektet, der konsumeres. 

Når der er forskel mellem den reale og den ideelle verden, bruges goderne som objekter til at 

skabe en midlertidig og begrænset forbindelse til den ideelle verden. 66 På den måde beskyttes 

idealerne mod virkeligheden samtidig med, at de dog ikke er helt uopnåelige. 

Der findes flere forskellige typer af forbrugere, men fælles for dem er, at shopping er 

identitetsskabende for dem. 67 Objekterne er symboler på den ideelle livsstil, som forbrugeren 

efterstræber. 

Livsstilen er med til at give individet tilhørsforhold til en bestemt social gruppe. Hvor individer 

tidligere tilhørte bestemte klasser (f.eks. arbejderklassen), er vægten i dag lagt på selvdannet 

identitet. Efterhånden som attraktive objekter bliver tilgængelige for mange med samme livsstil, 

erstattes de af nye objekter. På den måde er der altid en ny ideal livsstil at stræbe efter. I den 

forbindelse hjælper reklamer med til at vise forbrugerne nye livsstile. 68 

Shopping er en social aktivitet, der forbinder masseproduktionen af goder med det enkelte 

individs behov i samfundet. Selve udvekslingen af goder finder sted i butikker, hvor individets 

behov og begær kommer til udtryk over for resten af samfundet. 69 

Begrebet shopping kan opdeles i to kategorier: Nødvendig og behagelig shopping. Den 

nødvendige shopping foretages for at skaffe de basale fornødenheder, f.eks. mad, og er ofte en 

rationel del af hverdagsrutinerne. 

65 

McCracken, Grant: "Culture & Consumption". 

66 

Ibid, kapitel 7. 

67 

Corrigan, Peter: "The Sociology of Consumption", kapitel 2 

68 

Ibid. 

69 

Lunt, P. K. & Livingstone, S. M.: "Mass Consumption And Personal Identity". 

36

Den behagelige shopping derimod foretages som en del af ens livsstil og identitetsskabelse. Den 

bærer præg af at være oplevelsesorienteret, drømmende og adskilt fra hverdagslivet. 70 

Man kan også tale om forbrug af luksusgoder, men som følge af livsstilsbegrebet er luksusgoder 

også nødvendige for individet, og anskaffelse af en nødvendighed som mad kan for andre 

forekomme som en luksus, hvis den købes på en eksklusiv restaurant. Derfor er det svært at 

definere, hvornår noget er en nødvendighed eller en luksus. 

Ved den behagelige shopping kommunikerer individet sin livsstil til andre. Livsstilen kommer 

til udtryk både gennem valg af mad, tøj, fritidsinteresser osv. Behagelig shopping handler ikke 

kun at købe og forbruge. At kigge på varerne og drømme kan også være en del af livsstilen. Da 

shopping foregår i offentlighed i kontakt med andre mennesker, er et andet vigtigt element at 

blive set. På den måde handler behagelig shopping både om at se og at blive set i det offentlige 

rum. 71 

I de næste to afsnit beskrives, hvordan kunder i City 2 selv fortæller om centret som et sted, der 

danner rammen om deres konsumpraksis og dermed konstituerer deres identitet. 

2.6.5 Tidligere undersøgelse af konsumpraksis i City 2 

I en undersøgelse af konsumpraksis i City 2 udført af Eva Brendstrup i 1999 beskrives, hvilken 

narration den enkelte bruger af centret skaber om sin konsumptionspraksis og livsstil. 72 Med 

udgangspunkt i forbruget identificeres der på den måde forskellige funktioner, som er tilknyttet 

menneskernes forskellige anvendelse af centret. 

Undersøgelsen viser, at centret bliver brugt forskelligt af fire udvalgte aldersgrupper 73 : 

• De unge på 15-20 år mødes i centret for at orientere sig om moden, gå i biografen eller i 

spilleland og simpelthen bare for 'at hænge ud' og mødes med andre unge. 

• Aldersgruppen 21-30 år bruger også centret som mødested, hvor de sammen med 

venner kan gå på café, købe tøj og gå i biografen. Dog er denne gruppe mere bevidst om 

priser og forbrug, fordi de generelt har en strammere privatøkonomi. 

• De midaldrende, 40-55-årige, er i højere grad bevidste om deres forbrug af dagligvarer. 

Disse mennesker udvælger nøje, hvor de gør deres indkøb på baggrund af udvalg, pris 

og kvalitet. 

• Den sidste gruppe af kunder i undersøgelsen er pensionisterne på 70-80 år. Også denne 

gruppe er bevidste om pris, kvalitet og service. Derudover benytter de muligheden for at 

få en kop kaffe i centret, men bruger ikke caféer og spisesteder i samme grad, som de 

andre grupper gør. 

2.6.6 Vox pop 

Mange af tendenserne i Eva Brendstrups undersøgelse kan genfindes i vores egen vox popundersøgelse 

foretaget i City 2. 74 

Formålet med at komme i centret er først og fremmest nødvendig og behagelig shopping. 

Kunderne benytter sig både af dagligvarebutikker og kæde- og specialforretninger, som de ikke 

kan finde andre steder. Flere af de interviewede personer nævner også, at de bruger caféerne og 

biografen. Desuden kan kunderne lide at være i centret. Det er pænt, og man opfatter det som 

rart at være i centret. Det samlede indtryk af vox pop'en er, at kunderne er tilfredse med de 

70 

Brendstrup, Eva: "Hverdagsliv i et storcenter", p. 26. 

71 

Brendstrup, Eva: "Scener fra et storcenter". 

72 

Brendstrup, Eva: "Hverdagsliv i et storcenter". 

73 

Ibid, p. 26ff. 

74 

Beskrivelse og resultat af vox pop'pen findes i Bilag 2. 

37

fysiske rammer og sammensætningen af funktioner i centret. Det vil sige, centrets formål som 

ramme om konsumkulturen er opfyldt. 

Dog er der et andet og særligt aspekt, der også kommer til udtryk i vox pop'en. Det drejer sig om 

to grupper af unge mennesker (13-19-årige), der blev interviewet. Her kommer det frem, at de 

unge også kommer i centret, simpelthen for at have et sted at mødes. De mødes med vennerne, 

driver rundt i centret, handler måske lidt, mødes med andre osv. Med vox pop'en er det ikke 

muligt at gå dybere ind og forstå denne adfærd, men det ser dog ud til, at formålet for disse 

kunder er at se, mødes og selv blive set. Det er interaktionen med andre mennesker, der er det 

centrale for deres færden i centret. 

2.6.7 City 2's funktioner 

Centrets primære og helt åbenlyse funktion er at danne rammen om gæsternes konsumkultur. 

Udover selve butikkerne tilbydes der underholdning for børn og voksne, modeshow, 

konkurrencer og andet som en del af markedsføringen af denne kultur. 

Derudover kan der identificeres andre sekundære funktioner. Centret fungerer også som 

mødested og danner på den måde også rammen om det kontaktbehov, som mennesker har. Det 

kan både være direkte kontakt, hvor man kommunikerer med andre mennesker, men også i en 

mere indirekte betydning, hvor man kommer for at se på andre - og selv blive set. 

Der er i City 2 lagt stor vægt på den rekreative del af konsumpraksissen. Ideen er at skabe en 

behagelig atmosfære, hvor folk har lyst til at opholde sig i længere tid og dermed købe og spise 

mere. Som eksempel kan nævnes Kvickly Xtra, der i området uden for selv butikken har en stor 

fast food-restuarant, hvor man kan sidde og spise før eller efter, man har gjort sine indkøb. 

2.6.7.1 City 2 som rammen om konsumkultur 

Selvom der er forskel på, hvordan mennesker i forskellige aldersgrupper bruger City 2 og hvilke 

parametre, der er mest betydningsfulde for, hvorfor de vælger netop dette center, så kan man 

også udlede nogle fællestræk for brugernes adfærd i centret. 

Centeret bliver valgt som foretrukket indkøbsmulighed på grund af dets vareudbud. Det gælder 

med hensyn til pris, udvalg, sammensætning, kvalitet og service. Derudover foretrækkes centret 

frem for andre steder, fordi brugerne synes godt om atmosfæren på stedet. 

På caféer og spisesteder bliver der slappet af. Det er afstressende og uforpligtende at sidde og 

nyde en kop kaffe, mens man betragter andre mennesker eller mødes med venner og familie. 

Her er det legitimt at se på andre og selv blive set. Her kan man mødes med andre og nyde 

samværet med dem under uformelle betingelser og skabe en privat sfære i et halv-offentligt 

rum. Det er butikkerne og spisestederne og det dertilhørende forbrug, der skaber rammerne om 

alle de andre rutiner og praksisser, der er meningsfyldte for den enkelte bruger. 

2.6.7.2 City 2 som et offentligt rum 

Som beskrevet ovenfor fungerer City 2 som et sted, hvor mennesker handler og mødes. Dette er 

to væsentlige funktioner i forhold til betingelserne for at skabe aktivt byliv i et offentligt rum (jf. 

Gehl). Selvom handlen med varer er den mest i øjenfaldende funktion, beskriver kunderne selv, 

hvordan de også bruger centret som et mødested. Både unge og ældre bruger ligefrem centret 

som et værested, muligvis i mangel på andre egnede steder i Høje Taastrup. 

City 2 er i princippet et privat rum, men det bliver af kunderne tillagt værdi af at være et 

offentligt rum, som der ikke findes magen til andre steder i byen. 

Samtidig er tempoet i centret sat så meget ned, at der er tid til at stoppe op og betragte andre 

mennesker, hvilket er helt legitimt. Dette betyder, at der kan opstå meningsfyldte møder mellem 

38

mennesker, som er vigtige for at skabe aktivt byliv. Ud fra den betragtning er City 2 et public 

domain 75 , hvor der er friktion, som sætter hastigheden ned i den travle hverdag. 


Analysen af konsumpraksis i City 2 viser, at centret er et vigtigt element i Høje Taastrup. Det 

skaber rammerne om kundernes livsstil og er på den måde et meningsfyldt sted for dem. I City 2 

får de muligheden for at se på og købe objekter, der kommunikerer deres livsstil. Samtidig gør 

mængden af mennesker det muligt at have mange modtagere for denne kommunikation. Livsstil 

handler om konsum af konkrete objekter, men også om interaktion mellem mennesker - om at 

vise, hvem man er ved at vise, hvad man køber. 

Netop mulighederne for handel og interaktion mellem mennesker er to vigtige betingelser for at 

skabe aktivt byliv i de offentlige rum. City 2 har kvaliteter, der muliggør meningsfyldte møder 

mellem mennesker, og er på den måde et offentligt rum i betydningen public domain. 

Derfor er bylivet i Høje Taastrup koncentreret i City 2. Alt i alt mener vi, at der findes aktivt 

byliv af høj kvalitet i City 2, selvom stedet er underlagt ejernes restriktioner. 

2.7 Opsummering 

Der er mange forskellige problemstillinger i området omkring City 2. Vi har valgt at analysere 

en række forskellige parametre, der til sammen giver et billede, der naturligvis ikke er 

udtømmende, men som kan bruges som udgangspunkt for det planforslag, som præsenteres 

senere. 

Der er mange forskellige aktører, der har interesser i området - og ofte er interesserne forskelligt 

rettet. Kommunens interesse er på én gang at sikre tryghed og service for borgerne og samtidig 

sørge for, at skattegrundlaget er holdbart. City 2's administratorer og ejere har interesse i at 

holde konkurrenter væk og fastholde deres position på markedet. Borgerne - der lever i Høje 

Taastrup og bruger City 2 - har interesse i at have gode indkøbs- og oplevelsesmuligheder i 

nærheden af dem. Det er planlægningens formål at optimere forholdene, så de forskellige 

aktørers interesser tilgodeses. 

Høje Taastrup by er opdelt i en række 'enklaver', der lukker de aktiviteter, der foregår i 

bebyggelserne, inde i sig selv. Området, hvor City 2 er placeret, er desuden præget af en række 

fysiske og visuelle barrierer i form af jordvolde, træer, brede veje og enorme parkeringsarealer. 

Denne indesluttethed i byens forskellige funktioner bevirker i praksis, at folk ikke mødes og 

'blandes sammen', hvilket medfører, at de offentlige rum i byen virker tomme for liv. 

Når man besøger Høje Taastrup, kan man ikke lade være med at undre sig over, hvor 

menneskene er henne. Stationsbyen ligger øde hen, og det viser sig, at næsten al aktivitet, der 

skaber byliv, foregår inde i City 2. Vores analyser viser, at årsagen til dette skal findes i, at City 

2 er 'en by i byen'. Det er her, man finder de funktioner, som markedspladser, gågader og 

lignende udfylder i den traditionelle by. Men den kommercielle handel dominerer de andre 

funktioner, og kvaliteten af bylivet hér må derfor betegnes som værende lav. 

City 2 udfylder ikke bare en funktion som et sted, hvor man køber ind. For mange kunder er 

centeret en væsentlig del af deres identitetsskabelse. Det sker gennem opbygningen af en 

konsumkultur, hvor forbruget af udvalgte varer er med til at konstituere individets opfattelse af 

sig selv og verden. Forståelse af denne kultur er vigtig for at forstå, hvordan mennesker bruger 

de offentlige rum. 

Samlet set viser analyserne, at det er masser af liv i Høje Taastrup, men det er indkapslet i en 

'sort boks' - City 2. Det er i høj grad dette liv, der kan danne grundlag for udvikling og vækst i 

75 Hajer, Maarten A.: "Zero-Friction Society – The Cultural Politics of Urban Design", p. 14. 

39

Høje Taastrup by, og det er der behov for. I den nære fremtid sker der nemlig en forskydning i 

demografien i Høje-Taastrup Kommune. Befolkningssammensætningen forandres, og dermed 

kommer der nye grupper af borgere, som har andre behov og ønsker til deres by. Særligt en ny 

gruppe af seniorer, der både er velhavende og ressourcestærke vil stille krav om mere og bedre 

service, både fra kommunen og fra andre aktører. Samtidig vil antallet af forsørgede pr. 

selvforsørgende stige, hvilket vil presse kommunens økonomi. Kort og godt betyder det, at 

planlægningen skal gøre det attraktivt for investorer og ressourcestærke borgere at slå sig ned 

som bidragydere i området. 

Dette krav lever de nuværende planer for det udvalgte område ikke op til. De forekommer som 

adhoc-løsninger og tager slet ikke sigte på at løse de grundlæggende barriere-problemer eller på 

at imødekomme de udfordringer, som demografien stiller i fremtiden. 

40

3 MÅLSÆTNING OG STRATEGIER 

Gennem analyserne har vi udpeget de problemer og potentialer, som vi ser i vores valgte 

områder. Hermed har vi også skabt basis for vores planforslag, der har til formål at give en 

byplanmæssig løsning på de udpegede problemstillinger. I dette kapitel vil vi først præsentere 

vores målsætning for området og dernæst hvilke strategier, der danner grundlag for udarbejdelse 

af planforslaget. 

3.1 Målsætning 

Med vores planforslag ønsker vi at integrere City 2 med de omkringliggende områder - både 

visuelt og fysisk - og udnytte stedet som rekreativt mødested. Livet og den positive energi, der 

er inde i centret, vil vi forsøge at brede ud til resten af Høje Taastrup. Formålet er at gøre Høje 

Taastrup til en forstad, hvor det aktive byliv spiller en væsentlig rolle - et sted, hvor det er 

attraktivt at bo. 

Vi kan på baggrund af vores analyser opstille følgende mål: 

• City 2 skal åbnes og integreres med de omkringliggende områder. Gennem fortætning 

skal de forskellige bymæssige funktioner i Høje Taastrup forbindes, så byen fremstår 

som en samlet enhed. 

• Der skal skabes et fundamentet for aktivt byliv ved at skabe nye byrum og ved at blande 

funktioner. 

• De positive sider af konsumkulturen, som eksisterer i City 2, skal udnyttes til at styrke 

det aktive byliv. Den energi, der er samlet i den 'sorte boks', skal spredes ud. 

• Høje Taastrup skal tiltrække nye befolkningsgrupper for derigennem at kunne matche 

fremtidens demografiske udfordringer. 

• Forandringerne i byen, når den udvikles, skal primært tage udgangspunkt i de behov og 

ønsker, som beboerne og brugerne af området har - og ikke kun i virksomhedernes eller 

andre aktørers interesser. 

Vores ideal i planlægningen er at tage udgangspunkt i menneskers behov og ikke i økonomiske 

eller politiske interesser. Det er derfor vigtigt at acceptere de elementer i den eksisterende by, 

der opleves som positive, og udnytte dem til at styrke byens udvikling. 

For vores planforslag betyder det, at City 2 skal være en del af det lokale liv uden for murene og 

ikke længere fungere som en 'sort boks', hvor livet er indkapslet og ikke kan slippe ud til 

omgivelserne. 

Brugerne af City 2 - både de lokale og dem fra resten af det regionale opland - skal kunne 

benytte sig af funktioner uden for centret. Vi forestiller os, at funktionerne inde i centret har 

potentiale til at skabe en synergieffekt til nærområdet, så livet og konsumkulturen kan brede sig 

ud over centrets mure. På den måde spredes bylivet til resten af Høje Taastrup, uden at 

storcentret som en selvstændig enhed svækkes. 

Det er nødvendigt at acceptere konsumkulturen som en del af moderne menneskers kultur, hvor 

rekreation og identitetsskabelse er nødvendigt for individet. 

Udenfor centret skal bylivet styrkes ved, at vi fokuserer på at give de offentlige rum flere 

forskellige funktioner, der tilgodeser både lokale og regionale brugeres behov. Hvis de 

offentlige rum anvendes som både mødested, handelssted og færdselsårer, vil denne 

mangfoldighed styrke byens liv. I forhold til de mange brugere er det væsentligt at fokusere på 

kulturelle og rekreative funktioner, som tiltrækker mange typer af mennesker, der på hver sin 

måde bruger byen. På den måde bliver byen mere varieret og spændende at færdes i. 

41

Også befolkningssammensætningen i Høje Taastrup skal afspejle mangfoldighed. Det er 

nødvendigt dels for at gøre kommunen social og økonomisk bæredygtig og dels for undgå 

monofunktionelle områder i byen. 

Ved at blande mennesker i forskellige aldersgrupper og fra forskellige samfundslag vil der altid 

være aktivitet i byen, så ingen områder ligger øde hen på forskellige tidspunkter af døgnet. I den 

forbindelse er også vigtigt at få de, der kun arbejder i området, til at benytte sig af de rekreative 

og kulturelle tilbud. 

Hvis vi billedligt talt kan lægge væggene ned i den 'sorte boks' og lade livet strømme ud over 

området, så det aktive byliv udbredes til hele vores område, har vi opfyldt vores målsætning. 

Redskaberne til at lade det ske, vil fremgå af løsningsstrategien og blive eksemplificeret i 

planforslaget. 

3.2 Strategier 

Figur 21: At lukke livet ud af den 'sorte boks', City 2. 

Det er karakteristisk for vores strategi, at vi ikke arbejder med et ønske om at udarbejde et 

færdigt planforslag. En sådan plan er ufleksibel og har en meget begrænset levetid. I stedet for 

et minutiøst fastlagt planforslag vil vi udarbejde en række strategier og dermed sætte rammerne 

for, hvordan de omtalte områder skal udvikles i fremtiden. 

Tanken bag dette er, at udviklingen kan foregå over længere tid. Det er ikke nødvendigt at 

bygge alle bebyggelserne på samme tid, og samtidig kan man indarbejde nye idéer og behov i 

takt med udviklingen. Vi lægger således ikke detaljerede beskrivelser og begrænsninger for 

udformningen af området, men snarere for funktionerne. Der vil således være mulighed for at 

indpasse forskellige arkitektoniske udtryk i områderne, og dermed også stor mulighed for at 

eksperimentere. 

Nedenfor præsenteres en række overordnede strategier, som gælder for de enkelte 

indsatsområder (jf. Figur 22). Strategierne udstikker rammerne for ændringer af den fysiske 

udformning i området. Det kan f.eks. opførelse af nye bygninger, veje, parker osv. 

Ændringer i den fysiske planlægning kan naturligvis ikke løse alle problemer i området, men de 

væsentlige problemstillinger, som der er i området i dag - og som vil komme i fremtiden - vil 

kunne imødegås ved at følge strategierne. Derfor vil disse forandringer også give området et 

socialt løft. 

Den overordnede strategi for alle tre områder er at nedbryde barrierer og integrere City 2 med 

den eksisterende og særlig ny bebyggelse. De tre indsatsområder kræver forskellige delstrategier 

og de præsenteres nedenfor. 

42

Figur 22: Oversigt om indsatsområder A, B og C 

I. Område A: Fortætning, funktionsblanding og integration 

Område A består både af tomme grunde og spredte bygninger. I vores planforslag er det især 

her, nye funktioner skal placeres. For at undgå blot at skabe et nyt område med en ensidig 

sammensætning af funktioner er det væsentligt at blande en lang række af byens funktioner 

sammen her. Vi ønsker således, at både erhverv, boliger, institutioner og rekreation blandes - 

både på det overordnede plan (hele området) og på nært plan (i samme bygning). Ved at blande 

forskellige byfunktioner inden for det samme, begrænsede område opnås en integration både 

mellem funktionerne og mellem menneskerne. 

Funktionsblanding er afgørende for at nå vores mål om at skabe et aktivt byliv, og på samme 

måde skal der ske en fortætning på området som modsætning til de store, åbne parkeringsarealer 

omkring City 2. 

For at få den mest optimale overgang fra City 2 til det ny område vest for centeret - og samtidig 

integrere centeret og dets mange brugere med det ny område - er det naturligvis formålstjenstligt 

at placere de funktioner, der relaterer sig mest til centret tættest herpå. Implementering af nye 

bygningsvolumener giver samtidig mulighed for at formidle den store skalaovergang fra centret 

til de eksisterende bygninger 76 . 

Som det fremgår af Figur 23, forestiller vi os, at de nye funktioner placeres i en række bånd, der 

trækkes som halvcirkler over området. I båndet tættest på City 2 placeres funktioner, som har 

direkte relevans for storcenter-kunderne. Det kunne være større kulturelle, kommercielle eller 

idrætslige funktioner, f.eks. svømmehal eller centralbibliotek. I båndet efter kan placeres mere 

lokalt orienterede funktioner, f.eks. virksomheder, skole, daginstitutioner. I båndet længst fra 

City 2 placeres primært boliger i tilknytning til landskabet. 

76 Olsen, Ib Asger: "Om skala og skalabegreber". 

43

Figur 23: Illustration af strategi for funktionsblanding i område A. 

II. Område B: Rekreation og kultur 

Område B består af City 2 samt de omkringliggende parkeringsarealer og dermed også de 

barrierer, som ifølge vores analyser ovenfor lukker City 2 inde i sig selv og dermed ude af den 

øvrige by. 

I dag fremstår parkeringsarealerne som forblæste og øde, og de indbyder ikke til, at man 

opholder sig der i længere tid. I stedet for de endeløse rækker af asfaltbaner skal der overalt på 

parkeringspladserne eksperimenteres med udplantning af træer, buske og andre grønne 

elementer. Monotonien i landskabet skal brydes ved at ændre de lige linjer, som parkeringsveje 

og -pladserne følger. 

En stor del af parkeringspladserne kan med fordel placeres i et parkeringshus, og i stedet kan 

der anlægges nye rekreative funktioner, f.eks. en skøjtebane om vinteren, ligesom et område 

med fordel kunne afsættes til grønt- eller loppemarked. 

For at lukke centeret op og integrere det med de tilstødende områder, særligt Stationsbyen og 

området mod vest, skal centeret åbnes både visuelt og fysisk. Derfor skal området mod 

Stationsbyen lukkes helt af for bilerne og i stedet fokusere på at modtage kunder fra 

Stationsbyen samt fra den nye by mod vest. 

III. Område C: Link og integration 

Område C ligger mellem Høje Taastrup station og City 2. Der er en markant barriere mellem 

City 2 og Stationsbyen - fysisk, men især visuelt. Det er umuligt at se fra det ene område direkte 

til det andet. 

For at åbne City 2 op mod Stationsbyen og dermed integrere centeret i den øvrige by skal der 

skabes nogle direkte fysiske og visuelle links. 

44

De linjer, som bygningerne i Stationsbyen følger, skal fortsættes ind i området og helt over i 

City 2. 

Disse links kan skabes både ved at fjerne elementer, der i dag hindrer sammenhæng, og ved at 

etablere nye bygninger og beplantninger, der skaber sammenhæng. Det væsentlige i strategien 

for området er at skabe en større sammenhæng mellem de to områder. 

45

4 BESKRIVELSE AF PLANFORSLAG 

4.1 Introduktion 

Vi har i gennem vores analyser fokuseret på de fysiske og sociale rammer i området. Derfor har 

vi i vores planforslag valgt at arbejde med de rumlige forhold samt de funktioner, der skal 

placeres indenfor de fysiske rammer. På den baggrund forventer vi at kunne give området et 

fysisk og socialt løft. 

4.2 Funktionsblanding 

Når område A bliver udbygget, mener vi, at det er vigtigt at opnå et funktionsrigt område, som 

ikke kommer til at stå livløst på visse tidspunkter om dagen. Det er derfor nødvendigt at 

fastlægge retningslinier for funktionsblanding i området. 

Ved planlægningen af området vil vi forsøge at skabe nogle funktioner og aktiviteter, som 

borgerne efterspørger. For at få det mest optimale ud af området har vi forsøgt at sidestille de 

funktioner, som vi forestiller os komplementerer hinanden på bedst mulig vis og skaber en 

synergieffekt. Vi har vurderet ud fra hvilke funktioner, der kan benyttes af de samme brugere, 

og hvilke funktioner, der ville kunne genere hinanden. Positive synergieffekter skal så vidt 

muligt skabes ved at lokalisere de komplementære forhold så tæt på hinanden som muligt. Det 

ideelle opnås, hvis en aktivitet bliver selvforstærkende ved, at der ligger en anden aktivitet ved 

siden af, som henvender sig til de samme brugere. Dette forhold øger samtidigt 

attraktionsværdien for begge funktioner. Det handler altså om at se på de fordele og ulemper, 

der findes for en bestemt funktion og ud fra dette fremme fordelene og mindske ulemperne. 

Eksempelvis er en boligtype, der er forbeholdt unge mennesker mindre hensigtsmæssig at 

placere ved siden af en ældrebolig end en kulturaktivitet er. Til gengæld kan kultur være 

attraktivt for mange forskellige mennesker og aldersklasser. Daginstitutioner bør befinde sig 

ved siden af de boligtyper, der henvender sig til børnefamilierne. 

Nedenfor har vi i tabel 5 forsøgt at skabe et overblik over de funktioner og aktiviteter, der kunne 

tænkes at være lokaliseret i vores område. Samtidigt er der sat et '+' ud for de funktioner, hvor vi 

mener der et positivt samspil. 

'+' er altså eksempler på positive synergieffekter, som vi ønsker at få så mange af som muligt i 

vores område. '-' er funktioner, som er direkte uhensigtsmæssige at blande. '0' angiver, at der 

hverken er fordele eller ulemper ved at blande de nævnte funktioner. 

46

Ungdomsbolig 

Kollegium 0 

Eksklusiv single bolig 0 - 

Kollegium 

Familiebolig + - - 

Eksklusiv single bolig 

Seniorbolig - - + + 

Familiebolig 

Ældrebolig - - 0 - - 

Seniorbolig 

Kollektiv + + - 0 + - 

Serviceerhverv + + + - - - 0 

Produktionserhverv - - - - - - - + 

Daginstitutioner 0 - - + + + + + - 

Kultur + + + + + 0 + + - + 

Sport og fritid + + + + + 0 + + + + + 

Off. grønne områder + + + + + + + 0 - + + + 

City 2 + + + + + 0 + + - 0 + + + 

Ældrebolig 

Kollektiv 

Tabel 5: Funktionsblandings-skema 

Som det fremgår af ovenstående, er det vores mening, at bolig og dagligdagsaktiviteter skal 

placeres i tilknytning til hinanden for at undgå dannelse af en 'soveby'. Vi mener, at i mange 

tilfælde vil det være muligt at blande funktionerne i højden, dvs. i samme bygning. Her 

forestiller vi os, at nogle steder kan erhverv eller institutioner placeres i bunden af en bygning, 

mens boliger placeres på de øvre etager. Det gør, at der hele dagen er aktivitet i bygningen. 

Figur 24 viser et eksempel på denne form for funktionsblanding. 

Serviceerhverv 

Figur 24: Eksempel på funktionsblanding i højden 

Produktionserhverv 

Daginstitutioner 

Kultur 

Sport og fritid 

Off. grønne områder 

47

4.3 Rumlige bestemmelser 

Vi har valgt at bruge to niveauer i vores strategier til planforslaget. Hele området skal følge de 

overordnede retningslinier, mens der for udvalgte underområder gælder områdeprincipper. 

Begge niveauer er udarbejdet som de ydre rammer for områdets fremtidige udvikling. Disse 

rammer skal styre udviklingen i retning af vores målsætning, samtidig med at de skaber 

fleksibilitet for den komplekse og uforudsigelige udvikling inden for rammerne. 

4.3.1 Overordnede retningslinier 

Hele området skal for at sikre sammenhængen mellem områderne og landskabet følge visuelle 

og rumlige retningslinier baseret på vores analyser. Som vist på figur 25 har vi sikret kontakten 

mellem det rurale og det urbane ved at friholde en grøn kile fra det åbne land til City 2. 

Figur 25: Det grønne bånd og øvrige hovedgreb 

De grønne bånd, som går på tværs af kilen, bruges til at skabe den nødvendige sammenhæng 

mellem de forskellige områder. De nye grønne arealer skal være forankret i de eksisterende 

åbne rum, så de kommer til at fremstå som 'grønne lommer' i den fortættede bydel. Vi bruger 

landskabet som bindemiddel mellem de usammenhængende områder, som beskrevet af Vibeke 

Meyling: "Landskabet, kan blive et middel til at sammenbinde og skabe helheder samt at øge 

kompleksiteten, ved at tilføre områderne flere funktioner" 77 . 

De vigtigste sigtelinier 78 er friholdt for bebyggelse, da også de kan bruges som samlende 

elementer for området. De lange kig danner en rytme eller et forløb i byen, som opleves, når 

man bliver ledt fra et punkt til et andet. De vigtigste sigtelinier er på langs af den grønne kile 

kigget fra City 2 til Stationsbyen samt den lange tværgående sti fra Stationsbyen til Torstorp. 

77 Meyling, Vibeke: "Forstaden i nyt lys", p. 16. 

78 Sigtelinierne er vist på Figur 9. 

48

Der placeres en mere direkte forbindelse mellem Stationsbyen og City 2 ved at lave en sti for 

cykler og gående ind over centrets vestlige parkeringsplads. På parkeringspladsen har vi 

placeret et nyt offentligt samlingspunkt, der skal bruges som et vigtigt knudepunkt, der 

forbinder centret og omgivelserne. 

Som beskrevet mener vi, at det er vigtigt at skabe sammenhæng og identitet i den bydel, der på 

et senere tidspunkt bygges på område A. Dette mener vi kan opnås ved at markere overgangen 

mellem land og by, som skal opleves som en samlet enhed udefra set uanset forskellige 

arkitektoniske udtryk. Vi vil derfor forholde os skarpt til landskabet, sådan at dette også 

fremtræder som et identitetsskabende element i kontrast til den tætbebyggede kant. 

Figur 26: Grønt element Figur 27: Links Figur 28: Fortætning og kant 

4.3.2 Områdeprincipper 

Hele vores område er inddelt i underområder, som hver tildeles forskellige principper for den 

fremtidige planlægning for dermed at skabe variation. Som det fremgår af vores målsætning, er 

vores intention at bruge City 2 som katalysator for aktiviteten i området (se figur 23). 

Underinddelingen danner derfor en forankring af aktivitetstilbud, som aftager fra centret ud mod 

det åbne landskab. 

Principperne for underinddelingen afspejler også de funktionsmæssige og arkitektoniske 

problemstillinger. Eksempelvis er det vigtigt at formidle skalaovergangen fra centret til 

Stationsbyens bygninger. Samtidig er der behov for forskellige bybilleder. Variation og 

kompleksitet kan skabes ved at veksle mellem tætte og åbne strukturer. 

For hvert underområde er der udarbejdet et blokdiagram, så de forskellige områders udtryk kan 

sammenlignes. 

Blokdiagrammerne illustrerer både bebyggelsesgraden (angivet i pct.) samt fordelingen af de 

forskellige funktioner i underområderne. Højden på blokken angiver den forholdsvise højde på 

bygningerne i området set i forhold til andre underområder. 

Vi skelner mellem en række forskellige funktioner, jf. funktionsblandingsskemaet ovenfor: 

• offentligt: offentlige kontorer, service, institutioner osv. 

• bolig: alle typer boliger, f.eks. ungdomsboliger, seniorboliger og familieboliger. 

• erhverv: serviceerhverv, mindre butikker osv. 

49

4.4 Underområderne 

Område 5: 

60% bolig 

40% erhverv 

Bebyggelsesgrad 70% 

Område 1: 

30% bolig 

70% erhverv 


Område 4: 

5% offentligt 

80% bolig 

15% erhverv 


Område 2: 

10% offentligt 

20% bolig 

70% erhverv 


Område 3: 



50

4.4.1 Underområde 1 

Idéer: 

Legeplads 

Park 

Område 1 skal via tæt byggeri 

i overgangszonen forbinde 

Stationsbyen og området 

omkring City2. Vi forestiller 

os et let, transparent byggeri 

med terrasser, der giver udsigt 

over landskabet. Der skal bygges 

huse, der som en bro danner 

sammenhæng over vejen, da 

der mangler en arkitektonisk 

forbindelse. Grundet de trafikale 

forhold i området har vi valgt 

fortrinsvis at placere erhverv 

her. Etagehøjden skal være 4, 

så de følger de omgivende 

bygningsvolumener. 


30% bolig 

70% erhverv 

51


Område 2 ligger både indenfor Stationsbyens og City 

2s regi. Beplantningen og jordvoldenes afskærmning 

langs vejen skal nedbrydes. Retningen i området 

skal styres efter Stationsbyens bygninger, således at 

de skyder sig ind i centerområdet. En fortætning 

tværs over vejen skaber det nødvendige link, 

som sammenkæder centret med omgivelserne. De 

nye bygninger formidler skalaforholdet fra det 

dominerende storcenter, samtidig med at de fanger 

infrastrukturens bevægelsesrum og det rå miljø. I 

henhold til centrets mange tilbud under ét tag skal 

bygningerne indeholde en blanding af erhverv, bolig 

og offentlige kontorer. Det kunne eksempelvis være 

en ungdomsvejledning eller et kulturhus. Ved at 

tilføje enkelte træer på parkeringspladsen kan denne 

forskønnes væsentligt. 



20% bolig 

70% erhverv 

Idéer: 

Drive-in McDonalds 

Bibliotek 

Ungdomshus 

Grønthandler 

52


Område 3 er Høje Taastrups nye mødested. Her placeres 

et større offentligt aktivitetsområde, her illustreret 

med en svømmehal. Denne forestiller vi os som en 

åben, fleksibel bygning, hvor der er plads til alle 

aktivitetsniveauer. Svømmehallen må gerne være så 

transparent som muligt, så der er visuel kontakt 

inde fra centret til svømmebassinet. Den nye bygning 

danner samtidig rammen om pladsen, der afslutter 

den grønne kile mod centret. Vi vil kreere en ‘lokal’ 

indgang til centret som kontrast til de eksisterende 

bil-orienterede indgangspartier. Pladsen kan eventuelt 

bruges til udendørsaktiviteter såsom markedsplads. 

Parkeringspladserne kan nemt integreres med optegning 

til sportsbaner. På den måde kan den monotone asfalt 

få nye udtryk og variation, samtidig med at den skifter 

funktion om aftenen fra parkeringsplads til boldbane. 



Idéer: 

Markedsplads 

Skøjtebane 

Skater-zone 

Diskotek 

Svømmehal 

Sportsbaner 

53


Idéer: 

Daginstitutioner 

Gårdmiljø 

Område 4 udgør det store centrale boligområde i 

Høje Taastrups fortætning. Der er mulighed for mindre 

lokale forretninger og institutioner i stueetagerne. 

De forskellige typer af boliger blandes efter vores 

funktionsblandningsskema. Den grønne kile, som 

gennemskærer området, bliver den centrale nerve, der 

samler området på kryds og tværs. Bygningernes 

strukturer veksler mellem private, lukkede gårdrum og 

det åbne, fælles grønne areal, som trækkes helt op til 

husene. Ud over den vigtige gennemgående forbindelse 

fra Stationsbyen til Torstorp er der arbejdet på at 

nedbryde den ellers stringente opbygning. Vi ønsker at 

skabe et byrum, som ikke umiddelbart kan overskues og 

hvor grænserne mellem privat og offentlig er flydende. 

Etagehøjden bliver 4 til 5, så bygningernes størrelse 

tilpasses de eksisterende. 


5% offentligt 

80% bolig 

15% erhverv 

54


Idéer: 

Penthouse-lejligheder 

Beplantet skov 

Stier i landskabet 

Område 5 er grænsezonen mellem 

det åbne land og den tætte by. Her 

skal bygninger fremstå markante på 

6 etager for at markere overgangen 

fra det rurale til det urbane. 

Fordelingen af funktioner bliver 60 

procent bolig og 40 procent erhverv, 

idet bygninger ligger direkte op ad 

en trafikeret vej. Boligerne placeres 

øverst i hver bygning, så de får 

udsigt over landskabet. Den grønne 

kile starter her, men det er vigtigt 

at pointere, at den kan videreføres 

sammen med byen, hvis der i 

fremtiden skal udvides længere mod 

vest. 


60% bolig 

40% erhverv 

55

5 GENNEMFØRELSE AF PLANFORSLAG 

5.1 Perspektivering 

Da man i midten af det forrige århundrede påbegyndte planlægningen af de københavnske 

forstæder, var det primært af to årsager: Man forudså en massiv vækst i antallet af indbyggere i 

Hovedstadsområdet, og man ønskede at placere denne vækst så hensigtsmæssigt som muligt. 

Fingerplanen fra 1947 er således et udtryk for en forestilling om uendelig vækst og en tro på, at 

man kan planlægge sig ud af fremtidens problemer. 

Væksten udeblev ikke, men den blev ikke så kraftig, som man havde forestillet sig, og dermed 

udeblev en væsentlig del af forstædernes forudsætninger. Resultatet kan ses i dag i form af 

sovebyer, monofunktionelle parcelhusområder og livløse betonblokke. Det aktive byliv, som 

kendetegner de historiske bykerner, og som gør byerne værd at leve i, kan ikke genfindes i 

forstæderne. Mange kvarterer i forstæderne er blevet kedelige og identitetsløse, hvilket er 

ærgerligt, idet størstedelen af befolkningen faktisk bor og lever i forstæderne. 

Den moderne planlægning af de eksisterende forstæder handler derfor i høj grad om at skabe liv 

og dermed lyst og glæde ved at bo i forstæderne. Og således også vores projekt. 

Den vækst, der i de kommende 10-20 år vil ske på Københavns vestegn, må i vore øjne tage 

udgangspunkt i Høje Taastrup. Byen er placeret centralt - både for vestegnen og København 

som hovedstad. Såvel infrastruktur, serviceudbud som placering gør området attraktivt at 

udvikle og prioritere. 

Det kræver dog, at Høje Taastrup moderniseres og ændrer sin rolle fra at være forstad til 

København til at blive en 'by' i sig selv. Denne rolle kan Høje Taastrup i vore øjne udfylde, men 

det kræver, at byens mange forskellige områder integreres med hinanden. 

I vort projekt har vi demonstreret, hvordan første fase af en sådan integrationsproces bør gribes 

an. Udgangspunktet skal tages i området omkring City 2, der skal bindes sammen med 

Stationsbyen, og samtidig skal nye funktioner og bolig- samt erhvervsområder placeres her - og 

ikke spredt rundt i kommunen. 

Med dette som udgangspunkt har vi opstillet en ramme for, hvordan vort planforslag kan 

gennemføres: 

Fase 1: I denne fase bør de funktioner, der relaterer sig direkte til City 2, etableres. Det er 

især Høje-Taastrup Kommune, der - evt. i samarbejde med private investorer, 

fonde og lignende - sætter sig i spidsen for at skabe rekreative samlingspunkter 

(f.eks. en svømmehal), ændre parkeringsarealerne, forestå byggemodning osv. 

Den overordnede infrastruktur for området vest for City 2 etableres. 

Fase 2: I denne fase etableres de omtalte links mellem City 2 og Stationsbyen. Desuden 

etableres funktioner omkring City 2 og centeret 'åbnes'. 

Fase 3: I denne fase etableres boliger, erhvervsbyggerier osv. på området vest for City 2, 

jf. de opstillede parametre for funktionsblanding i området ovenfor. 

Da vores planforslag ikke er lagt an på at skabe en fast plan for hvilke bygninger, der placeres 

hvor, men derimod udstikker nogle retningslinjer for, hvor bestemte funktioner kan placeres (og 

hvilke funktioner, der kan blandes), er denne faseopdeling naturligvis ikke statisk. Efter vores 

mening bør man dog tage udgangspunkt i City 2, fordi centret har potentialet til at initiere 

udviklingen af Høje Taastrup. Herefter må man lade udviklingen styre rækkefølgen af den 

videre udbygning. Derfor har vi heller ikke sat nogen tidsrammer på de tre faser. Det eneste 

56

vigtige i den sammenhæng er, at fase 1 igangsættes før fase 2, og fase 2 igangsættes før fase 3, 

hvis byen skal udvikle sig successivt ud fra City 2. 

5.2 Formidlingsobjekt 

Som nævnt tidligere, er der en række aktører, som skal inddrages, hvis det skitserede 

planforslag skal føres ud i livet. En af de væsentligste er naturligt nok Høje-Taastrup Kommune. 

Vores formidlingsobjekt er på den baggrund lagt an på at formidle indhold, koncept og idéer til 

kommunens beslutningstagere, dvs. politikere og embedsmænd. 

Vi har på den baggrund udarbejdet en række plancher, som med diagrammer, billeder og korte 

tekster illustrerer de tanker og idéer, vi har gjort os om området. Disse plancher kan bruges til 

udstilling på Rådhuset, biblioteker, i City 2 eller andre centrale steder i Høje-Taastrup 

Kommune. Udstillingerne kan i højere grad inddrage andre grupper af aktører, f.eks. brugerne af 

City 2 og borgerne i området, og har den fordel, at det er muligt at inddrage folk direkte i 

projektet. Dette vil vi bl.a. gøre ved at bede folk om at komme med forslag til navnet på den nye 

bydel, som skabes omkring City 2. På denne måde opfordres folk til at forholde sig aktivt til 

udviklingen af området. 

5.3 Konklusion 

Udgangspunktet for vores projekt har været at vise, hvordan Høje Taastrups enklaver med nogle 

få, præcise ændringer af den fysiske udformning kan integreres og dermed ændres fra en 

opsplittet forstad til en moderne by. 

Gennem vore analyser har vi påvist en række problemstillinger, som der er i området såvel 

arkitektonisk, funktionelt, socioøkonomisk som kulturelt. 

På baggrund af disse analyser har vi opstillet nogle mål samt en løsningsstrategi, der inddeler 

det valgte område i tre mindre områder. Strategierne for de tre områder handler om integration, 

fortætning og funktionsblanding. De danner grundlaget for det endelige planforslag, der 

fremstår som et katalog over forskellige forslag til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af 

bylivet i Høje Taastrup. En vigtig betingelse for dette er, at der tages udgangspunkt i det 

potentiale, der er i City 2. Centret indeholder de kvaliteter og forudsætninger, der er 

nødvendige, hvis der skal skabes aktivt byliv i området. 

Planforslaget er dermed et forsøg på at vise, hvordan man gennem fysiske forandringer og 

planlægning kan skabe nogle nye kvaliteter i en forstad og samtidig medføre et socialt løft. Vi 

har forsøgt at skabe et planforslag, der kan være med til at gøre Høje Taastrup til et attraktivt 

sted at bo og opholde sig i fremtiden. 

57

6 KILDER 

6.1 Litteratur 

Andersen, Ib: "Den skinbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige metoder", 

Narayana Press, Gylling, København, 1999. 

Ascher, François: "Urbanismen og den nye urbane revolution" in Distinktion nr. 4, 2002, 

Brendstrup, Eva: "Hverdagsliv i et storcenter – en kvalitativ beskrivelse af konumptionspraksis i 

City 2", Center for Tværfaglige Urbane Studier, Kunstakademiets Arkitektskole, 1999 

Brendstrup, Eva: "Scener fra et storcenter – en kvalitativ beskrivelse af konsumtionspraksis i 

Lyngby Storcenter", Center for Tværfaglige Urbane Studier, Kunstakademiets Arkitektskole, 2000 

Corrigan, Peter: "The Sociology of Consumption – an Introduction", SAGE Publications, 1997 

Gehl, Jan et al.: "Bedre byrum", Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie, nr. 40, 1991 

Gehl, Jan: "Byer, der er værd at leve i for alle", in Hartoft-Nielsen, Peter: "The European City - 

Sustaining Urban Quality", Del 1: Pleumindlæg og konklusioner, Miljø- og Energiministeriet, 

Landsplanafdelingen, april 1996. 

Grönlund, Bo: "Upubliceret arbejdsmateriale til igangværende forskning om 'Informationsbyen og 

fire nye bydele'." fra 1995 

Gaardmand, Arne: "Dansk Byplanlægning 1938-1992", Arkitektens Forlag, 1993 

Hajer, Marten: "Zero-Friction Society – The Cultural Politics of Urban Design", 1998 

Hornby, A. S.: "Oxford Advanced Learner's Dictionary of Current English", Third Ed., Oxford University 

Press, 1974 

Høje-Taastrup Kommune: "Kommuneplan 2000", Høje Taastrup, 2000. 

Jacobs, Jane: "The Death and Life of Great American Cities", Vintage Books, 1963 (1992) 

Kommanditselskabet Høje Taastrup Storcenter: "Høje Taastrup Storcenter", København, 1968. 

Lunt, Peter K. & Livingstone, Sonia M.: "Mass Consumption And Personal Identity", Open University 

Press, 1992 

Lynch, Kevin: "The Image of the City", The MIT Press & Harvard University Press, Cambridge, 

1960. 

McCracken, Grant: "Culture & Consumption", Indiana University Press, 1988 

Meyer, Ludvig: "Fremmedordbog", 8. udgave, G.E.C. Gads forlag, København, 1970. 

Meyling, Vibeke: "Forstaden i et nyt lys", Dansk Byplanlaboratorium, 1999. 

Mogensen, Jette & Burlaos, Dorte: "Idealer, planer og virkelighed. Belyst gennem udviklingen af 

Høje Taastrup By", BYGDTU, 2002. 

Olsen, Ib Asger: "Om skala og skalabegreber" in Landskab nr.1, 1992 

Pløger, John: "Den fragmentariske by og det "gode byliv" – udfordringer for fremtidens by- og 

boligplanlægning", By & Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, 2002 

Raahauge, Kirsten Marie: "2630 Taastrup – et rumantropologisk blik på Taastrup-forstaden" in 

Byplan nr. 1, 2000 

Sehested, Karina, "Netværksstyring i byer – hvad med planlægningen og demokratiet?", Jurist- og 

Økonomiforbundets Forlag, København, 2002 

58

Snizek, Bernhard: "Quantitative Spatial Analysis of Landscapes", Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole, 2003. 

Stahlschmidt, Per: "Metoder til landskabsanalyse - kortlægning af stedets karakter og potentiale", 

Forlaget Grønt Miljø, København, 2001. 

Vagstein, Ann Marit: "Kvalitativ Stedsanalyse" in "Byggekunst 3/93", 1993. 

6.2 Hjemmesider 

Fälling, Jakob: http://www.suburbia.dk/artikler/findesforstaden.html. 

Artiklen: "Findes forstaden? Et forsøg på at definere forstaden", august 2001 - marts 2003 

Grønlund, Bo: http://hjem.get2net.dk/gronlund/Om_urbanitet_o_centralitet.html 

Artiklen: "Om urbanitet och centralitet" Delresultater av pågående forskning redigerade till 'Ung i 

Norge', National fagkonference, Kristiansand, maj 1998 - marts 2003 

Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside: www.htk.dk. "Om Kommunen" - marts 2003. 

PlanDK, PlanGIS og KMS' Kortforsyning: http://kort.plf.dk/hoeje-taastrup/ 

Lokalplaner fra Høje Taastrup - februar-marts 2003. 

Pløger, John: www.kvarterloeft.dk/publikationer/rapporter/tidskrifter/byplan/diffuse%20forstad.htm 

Artiklen: "Den diffuse forstad", Sekretariat for Kvarterløft, kvarterloeft.dk - marts 2003 

Steen & Strøm Danmark: steenstroem.dk/_upload/pdf/City2WEB_3.pdf - februar 2003 

Suburbia.dk: www.suburbia.dk - marts 2003 

6.3 Interview 

Anders Kristensen, administrationschef for City 2, Steen & Strøm Danmark AS, d. 19. marts 2003. 

Karsten Jacobsen, byplanlægger i Høje-Taastrup Kommune, d. 18. november 2002. 

Søren Brogård, direktør (management), Steen & Strøm Danmark AS, d. 20. marts 2003. 

59

7 BILAG 

Bilag 1: Tværfaglighed 

Et af de væsentligste elementer i LFB-kurset er ikke produktet, men derimod processen. Hele 

forløbet er lagt an på at etablere og fastholde et tværfagligt snit, hvor den enkelte studerende 

både møder og udfordres af andre fagligheder og samtidig afprøver sin egen faglige kompetence 

gennem konkret arbejde med et fælles projekt. 

Det fællesfaglige fundament er således etableret gennem de forelæsninger og arrangementer, 

som blev afholdt i LFB-regi i efteråret 2002. Allerede tidligt i forløbet fastlagdes de enkelte 

grupper, og det har givet os en god mulighed for både at overveje de elementer, hvor vores egen 

faglighed kan bidrage til løsningen af det fælles projekt, men samtidig også identificere de 

øvrige gruppemedlemmers redskaber, metoder og kompetencer. 

Gruppens sammensætning og profil 

Vor gruppe består af fem personer med forskellig studiemæssig og personlig baggrund: 

• Anna Warberg Larsen, civilingeniørstuderende ved Danmarks Tekniske Universitet, 8. 

semester. 

• Rasmus Astrup Christensen, landskabsarkitektstuderende ved Den Kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole, 10. semester 

• Niels Bay Petersen, geografistuderende ved Københavns Universitet, 8. semester 

• Ingibjörg Halldórsdóttir, arkitektstuderende, Kunstakademiets Arkitektskole, 6. 

semester 

• Kasper Hyllested, danskstuderende ved Københavns Universitet, 8. semester 

Fælles evaluering af det tværfaglige arbejde 

Flere af gruppens medlemmer har i forbindelse med tidligere studier arbejdet med forskellige 

aspekter indenfor byplanlægning i forskellig grad. Det har naturligvis stor betydning for 

arbejdet, at både arkitekt og landskabsarkitekt er vant til at arbejde visuelt med modeller, 

figurer, diagrammer osv., men det har været gruppens opfattelse, at arbejdet er foregået på en 

måde, hvor alle har haft en forståelse alle dele af projektet. 

Ingen af gruppens medlemmer havde et særligt kendskab til hverken Høje Taastrup eller City 2området, 

før arbejdet gik i gang. Vi valgte området på baggrund af den studietur, som LFB 

arrangerede i efteråret 2002. Dette har betydet, at vi har været nødt til at studere og inspicere 

området adskillige gange for på den måde at opnå et kendskab og en forståelse for områdets 

potentialer og problematikker. 

Vores arbejde har været præget af planlægning og uddelegering af opgaver. Disse opgaver er 

ofte blevet tildelt på tværs af traditionelle faglighedskriterier, så ingeniøren har arbejdet med 

den sociologiske analyse af konsumkultur i City 2, og humanisten med analyse af lokalplaner 

osv. 

Vi har lagt vægt på, at arbejdet skulle foregå i et fagligt kollektiv, hvor alle gruppens 

medlemmer kan stå inde for alle dele af produktet. Det har haft sine fordele i processen, men 

naturligvis også sine begrænsninger. Den største force er klart, at diskussioner om faggrænser 

og domæner er undgået, og hver enkelt har i vid udstrækning fået lov til at arbejde med det 

område, som vedkommende interesserede sig for. 

60

De enkelte gruppedeltageres evaluering 

Hver gruppedeltager har naturligvis gjort sig forskellige, individuelle refleksioner over det 

tværfaglige samarbejde. Vi har tidligere i forløbet afleveret individuelle besvarelser i forhold til 

"Faglige kompetencer og byplanlægning". På baggrund af disse og særligt arbejdet i foråret 

2003 med projektet har hver deltager skrevet om sin egen baggrund for valg af LFB og hvad 

man har fået ud af kursets tværfaglige tilsnit. Afsnittet afdækker fire centrale spørgsmål, som 

kan bidrage til forståelsen af det tværfaglige element, der ligger til grund for projektet: 

• Hvad var baggrunden for, at du søgte LFB? 

• Hvordan har du med din faglige baggrund kunnet bidrage til projektet? 

• Hvordan har din oplevelse af det tværfaglige arbejde været? 

• Hvordan kunne det tværfaglige element styrkes? 

Anna Warberg Larsen, civilingeniørstuderende 

Da jeg i sin tid søgte LFB, var det især det tværfaglige aspekt, som jeg fandt interessant ved 

kurset. Naturligvis forventede jeg også et stort fagligt udbytte, der relaterede sig til mit eget 

fagområde, men jeg mente, at jeg ville kunne lære mest af det tværfaglige arbejde. 

Min opfattelse her i slutningen af kurset er, at udfordringerne i arbejdsprocessen har været større 

end udfordringerne i det faglige arbejde. 

Mht. det faglige arbejde føler jeg ikke, at nogen er blevet kuet. Der har hele tiden været plads til 

alle forslag, og vi har alle prøvet at arbejde med nye fagområder. Med min måske lidt specielle 

ingeniørbaggrund har jeg mest kunnet bidrage med at analysere, planlægge og skabe samlet 

overblik over projektet. For mig var det vigtigt at samle ideerne frem for at sprede dem. 

Jeg synes, at jeg har fået god indsigt i, hvordan andre arbejder med byplanlægning, hvilket har 

givet mig inspiration til andre måder selv at arbejde videre på. Ved siden af det faglige udbytte 

har jeg lært mindst lige så meget fra selve arbejdsprocessen. 

Som forventet førte vores forskellige fagligheder til udfordringer i projektarbejdet. Måske var 

det egentligt ikke vores fagligheder, men nærmere vores meget forskellige studieforløb og travle 

fritid, der var årsag til udfordringerne. 

Med fem mennesker i gruppen var det til tider svært at koordinere møder og holde motivationen 

for arbejdsindsatsen oppe. Det, føler jeg, gjaldt for alle i gruppen - desværre også mig selv. Fra 

mit eget studie har jeg megen erfaring med at lave projekter sammen med store grupper. Her er 

jeg vant til, at arbejdsindsatsen er mere intens fra start af og samtidig mere jævnt fordelt. 

Hvorfor det så ikke har været muligt at opretholde samme intensitet i dette projekt, har jeg ikke 

noget bud på, idet jeg føler, at alle i gruppen har haft samme positive indstilling til projektet. 

LFB har på mange måder levet op til de forventninger, som jeg havde til kurset og udbytte af 

det. Alligevel har det været meget mere anderledes, end jeg havde forestillet mig det. 

Rasmus Astrup Christensen, landskabsarkitektstuderende 

Hvad var baggrunden for, at du søgte LFB? 

Jeg har efter et studieophold i Italien fået stor interesse for byplanlægning. Samtidig har jeg 

forstået, hvor bredt faget favner, hvilket gjorde LFB-kurset yderst interessant. Der var lagt op til 

en videnskabelig arbejdsmetode med masser af teori og læsning - et felt, jeg personligt ikke har 

fuldført tilfredsstillende, eftersom jeg har undervurderet kursets tidsmæssige behov. 

Hvordan har du med din faglige baggrund kunnet bidrage til projektet? 

Min faglige kompetence har kunnet bruges inden for mange sammenhænge i projektforløbet - 

både i valg af metode og visualisering af analyser. Samtidig har jeg kunnet bidrage med at stille 

skarpt på, hvad det egentligt er, vi har med at gøre. Altså at fokusere og sørge for, at vi 

61

snakkede om de samme ting. Man kan sige, at der til tider har været en fagsprogs-barriere, som 

skulle nedbrydes. Tingene skal formidles på et sprog, så alle forstår det. Ovenstående er 

selvfølgelig foregået i et samarbejde mellem alle i gruppen. 

Hvordan har din oplevelse af det tværfaglige arbejde været? 

Det har været meget spændende at arbejde tværfagligt, fordi det var muligt at se vores 

forskellige arbejdsmetoder. Der har i gruppen været et princip om, at alle skulle være med til 

alle dele af opgaven, selvom Ingibjörg og jeg f.eks. har tegnet alle tegninger og diagrammer. Jeg 

har lært meget af at arbejde med så tværfaglige studieretninger som geografi, ingeniør, dansk og 

arkitektur. Man har kunnet 'trække' mange brugbare ting ud fra de enkelte personer. 

Hvordan kunne det tværfaglige element styrkes? 

Man kunne muligvis lave en slags workshop for alle grupperne, så man kunne blive lidt mere 

inspireret af, hvad de andre grupper arbejder med. Man har selvfølgelig mulighed for at få et 

indblik i forbindelse med respons, men der kunne godt have været nogle flere diskussioner i 

starten af forløbet. Særligt i forbindelse med, hvordan man egentlig griber opgaven an, men 

også mere fælles diskussion af de overordnede problemstillinger for områderne. 

Niels Bay Petersen, geografistuderende 


På LFB så jeg muligheden for at arbejde med et konkret byplanlægningsprojekt, hvor vi på 

matrikelniveau kunne arbejde med et område og den fysiske planlægning. Jeg har med LFB haft 

et stort ønske om at følge et kursus, der var så konkret som muligt, så jeg på et senere tidspunkt 

kunne blive bedre rustet til en jobfunktion, som er relateret til byplanlægning. 


Tidligere i mit studieforløb har mine relaterede fag været nogle, der har haft et mere overordnet 

niveau. Det har været indenfor områder som by- og trafikpolitik, virksomhedslokalisering og 

regionalisering (mest med henblik på organisering af virksomheder). 

Jeg har en meget bred uddannelse i bagagen, hvor jeg føler, at jeg har haft en forståelse for de 

økonomiske og sociale interesser, der kan være i et område, men med hensyn til konkrete 

værktøjer har jeg stået svagt i forhold til arkitekterne og landskabsarkitekterne. Demografiske 

analyser er det eneste område, hvor jeg har følt, at jeg har haft et mere specialiseret kendskab til 

den problemstilling, som vi har opstillet i vort projekt. 


Det tværfaglige arbejde har for mit vedkommende været meget positivt. Der har tydeligt været 

overskud til at forklare hinandens metoder og tilgange til en problemstilling. Samtidigt har vi 

diskuteret samtlige afsnit på trods af, at der som regel altid har været en, som ud fra sin 

faglighed burde have det bedste kendskab eller 'det rigtige svar'. Åbenheden og respekten for 

hinandens faglighed har gjort, at jeg er blevet introduceret til flere faglige discipliner, som jeg 

ikke har kunnet få på mit eget institut. 


Hvis man er så heldig, at der er åbenhed og villighed til at lære af hinanden, kan man sige, at 

gruppernes størrelse kan øges med et par personer, så endnu flere fagligheder kan komme på 

banen i de enkelte grupper. Imidlertid er der nogle typiske ulemper ved at være for mange i en 

gruppe, som jeg også anser for væsentlige. 

En anden, og måske bedre ide, kunne være, hvis hvert gruppemedlem i 5-mands grupperne i 

starten af forløbet lavede et oplæg for de øvrige medlemmer i gruppen, der efterfølgende kunne 

diskuteres. Oplægget skulle dreje sig om et emne, som man hver især anså som værende det, der 

handlede mest om byplanlægning ud fra den enkeltes egen faglige tilgang. Dermed blev det 

62

måske rimeligt klart, hvor hvert gruppemedlem stod rent fagligt, samtidig med at alle ville 

kunne lære noget. 

Ingibjörg Halldórsdóttir, arkitektstuderende 


Jeg føler, at tværfaglighed er en nødvendighed, især i dag, hvor faggrupper bliver mere og mere 

specialiserede. Nogle steder i Europa prøver skoler at arbejde imod denne udvikling, især i de 

polytekniske skoler. 

Jeg ser de mennesker, som fuldfører deres studie indenfor disse skoler, som en slags bindeled 

mellem de forskellige fagligheder uden at være specialister på ét område. Denne udvikling er 

problematisk, idet flere og flere tager en special-uddannelse - hvad sker så, når vi alle vil være 

med til (og god til!) alting? 

Da jeg sidste år blev introduceret til byplankurset og dets målsætninger, blev jeg enormt glad 

for, at der eksisterer et tværfagligt arbejde, som ikke fokuserer på at have disse 'bindeled' med, 

men netop på, at meget forskellige mennesker godt kan finde ud af at arbejde sammen. Jeg 

syntes, at det var en utrolig spændende måde at gribe byplanlægning an på, og af denne grund 

måtte jeg bare hoppe på. 


Jeg mener, at jeg har kunnet være en slags 'visuel printer' i arbejdet. De ting, vi har diskuteret og 

forestillet os på gruppemøderne, har jeg forsøgt at bringe ud i visuelt materiale (collager, 

tegninger og diagrammer), som er nemt at forholde sig til. Det har gjort, at vi i gruppen kunne 

diskutere videre på baggrund af de konkrete tegninger og diagrammer, vi havde. Dette, synes 

jeg, har været givende i processen. 


Jeg føler, at vi har fået en meget tæt gruppe, hvor vi har stor tillid til hinanden og dermed til 

hinandens faglighed. Selvom vi alle er klar over, at vi ikke har faglighed til at gennemarbejde en 

del problemstillinger, der ligger i området, så har vi kunnet have meninger om hinandens 

forslag og dermed bevæget os ind på hinandens og nogle helt andre fagligheder. 


Jeg tror, at den tværfaglige indgangsvinkel er med til både at styrke og svække de projekter, der 

kommer ud af kurset. Her må jeg indrømme, at LFB-kurset i mine øjne er så procesorienteret, at 

det gør, at det endelige produkt skal vise, at det tværfaglige arbejde fungerer. 

Jeg er derfor blevet overrasket over, at der i andre grupper er blevet fokuseret på én faglighed, 

som derved har fået lov at styre projektet. 

Jeg har følelsen af, at vores gruppe adskilte sig fra de andre grupper, idet vi har prøvet at vægte 

hvert medlems forventninger en på måde, så ingen bestemt faglighed 'satte overskriften' på 

vores projekt, men at det netop blev til en proces, som åbner op for flere problemstillinger. 

Dette synes jeg har været til gavn for os alle i gruppen, og derfor synes jeg, at hver enkeltes 

faglighed gerne må ligge i baggrunden og i stedet fokusere på det overordnede tema: 

byplanlægning! 

Kasper Hyllested, danskstuderende 


Umiddelbart er det svært at forbinde et klassisk, humanistisk fag som dansk med 

byplanlægning, og min indgangsvinkel til arbejdet var da heller ikke snævert faglig, men 

derimod et ønske om at opnå brede kompetencer og anvende mine faglige evner på et nyt felt. 

63

Jeg har i forbindelse med mine studier forsøgt at fokusere på at opnå en evne til at forklare og 

formidle forskellige problemstillinger på en måde, så det er forståeligt - også uden for en snæver 

fagkreds. Derfor fandt jeg særligt det tværfaglige element i LFB-kurset attraktivt, og det var 

hovedårsagen til, at jeg søgte LFB. 


Mit bidrag til gruppens arbejde har ikke taget et traditionelt, snævert fagligt afsæt. Jeg har 

derimod især fokuseret på at fastholde problemfokusering og konteksten, hvori projektet 

formuleres. Endvidere har jeg i høj grad haft glæde af at kunne trække på en række analytiske 

redskaber og metoder, som en humanistisk baggrund giver. 


Det har været en særdeles positiv oplevelse at arbejde i et så tværfagligt miljø, som LFB lægger 

op til. Jeg har således styrket mange af mine faglige kompetencer og samtidig fundet 

begrænsninger hos mig selv. Endvidere har jeg fået et langt stærkere indtryk af andre 

faggruppers kompetencer 


LFB's største force er i mine øjne netop det stærke tværfaglige element. Her opnår studerende 

en unik mulighed for at samarbejde med andre faggrupper og på den måde teste sig selv og sin 

egen fagligheds grænser af. Arbejdsformen er struktureret fra start til slut, og en stor del af det 

arbejde, som man på andre kurser selv må foretage i forhold til planlægning og strukturere 

arbejdet, er planlagt på forhånd. 

Det bør dog tilstræbes at give de studerende et bedre grundlag for områdevalg og et større fælles 

teoretisk og metodemæssigt udgangspunkt, eksempelvis gennem flere forelæsninger og tekster. 

Endvidere har jeg svært ved at se funktionen af procesvejlederne, og en klarere definition af 

deres rolle vil være formålstjenstlig. 

64

Bilag 2: Vox pop 

For at få et indblik i hvordan brugerne af City 2 opfatter centeret, valgte vi at gennemføre en 

såkaldt vox pop-undersøgelse. Nedenfor redegøres kort for valg af metode og gennemførelse af 

undersøgelsen, og de væsentligste resultater opsummeres. 

Metodediskussion ved brug af vox pop 

Vi har valgt at interviewe nogle af brugerne af City 2 for at udvide vores kendskab til de behov, 

der måtte være for brugerne samt for at få en forståelse for brugernes opfattelse af centeret. 

Da projektet ikke er set som en afvejning af hvilken type planlægning, der vil være den mest 

populære, har vi ikke set nogen grund til at strukturere en undersøgelse, der på kvantitativ vis 

klarlægger svarmuligheder og deres hyppighed. 

Vi har derfor valgt at benytte vox pop-metoden, der foregår ved, at man stopper nogle tilfældige 

personer og stiller nogle bestemte spørgsmål. På trods af at der er nogle faste spørgsmål i vores 

interview, kan vi på grund af den kvalitative metode skabe en dialog, hvor svarene kan nuancers 

og pege på forhold, som vi ikke har tænkt på. 

Intentionerne med metoden er derfor at skabe en 'brainstorm', så vi får nogle ideer, som kan 

anvendes i forhold til vores planforslag. Samtidig giver de valgte spørgsmål også indblik i, 

hvordan kunderne bruger centret, hvilket kan bruges til analysen af bylivet i Høje Taastrup. 

Interviewet skal opfattes som værende delvist struktureret, så vi som planlæggere får en så bred 

indgangsvinkel som muligt 79 . 

Ved brug af vox pop-metoden får vi sandsynligvis ikke undersøgt et repræsentativt udsnit af 

City 2's brugere. For det første vil vi kun adspørge en meget ringe andel af brugerne. For det 

andet skal den udvalgte have lyst til at bruge ca. 5 minutter til interviewet og ikke være drevet af 

andre omstændigheder (f.eks. travlhed), der kan påvirke svarenes nuancering. For det tredje er 

tidspunktet afgørende for, hvilke befolkningsgrupper, der benytter sig af centret. Vi valgte at 

adspørge folk om eftermiddagen på en hverdag, da vi i dette tidsrum forventede at komme i 

kontakt med mange af centrets faste brugere. 

Vi anser ikke de tre forbehold for værende af særlig betydning for kvaliteten af undersøgelsen, 

så længe vi bevarer bevidstheden om, at svarene kun giver et indtryk af brugernes forhold til 

City 2. 

Gennemførelse af vox pop-undersøgelse 

Undersøgelsen blev afholdt tirsdag den 21. januar 2003 mellem kl. 15:30-16:30 forskellige 

steder inde i City 2. 

Vi indledte en samtale med en række tilfældige personer, der ønskede at deltage i 

undersøgelsen, og adspurgte dem ud fra en spørgeguide bygget op omkring nedenstående syv 

spørgsmål: 

• Hvor bor du? 

• Hvor ofte tager du til City 2? 

• Hvordan bruger du City 2 (handler dagligvarer, går du i biografen, tidsfordriv, 

nødvendig eller behagelig shopping? 

• Hvorfor bruger du City 2 (nemt, sjovt, billigt, varmt)? 

• Føler du dig tryg i City 2? 

• Synes du City 2 er pænt (indefra/udefra)? 

• Hvis du var direktør i City 2 - hvilke funktioner ville du så opføre, hvad ville du gøre 

anderledes? 

65

Opsummering af resultater 

I skemaet i næste afsnit er angivet nogle stikord fra respondenternes svar på spørgsmålene. Der 

blev i alt interviewet 23 personer, hvoraf cirka halvdelen (12) er bosat i området med 

postnummeret 2630 Taastrup, der dækker både Taastrup og Høje Taastrup. Størstedelen af de 

resterende er bosat i byer, der ligger forholdsvist nær Høje Taastrup og let kan nås med tog eller 

bil. Det drejer sig om Hedehusene, Ishøj, Roskilde, Albertslund og Hvidovre. Der udover er der 

personer fra Viby og Vordingborg. 

Der er en sammenhæng mellem, hvor tæt personerne bor på City 2, og hvor ofte de tager 

derhen. Dem, der bor i 2630 Taastrup, kommer der 1-7 gange om ugen, mens de, der bor 

længere væk, typisk kommer der 1-4 gange pr. måned. 

De interviewede personer bruger centret meget forskelligt, men der ses umiddelbart ingen 

sammenhæng imellem, hvordan de bruger centret og deres alder, bopæl eller besøgsfrekvens. 

Undersøgelsen viser desuden, at der er stor forskel i den måde, hvorpå man bruger centeret. De 

mest almindelige årsager er: Køb af dagligvarer (nødvendig shopping), køb af tøj, kigge på 

butikker (behagelig shopping), gå i specialforretninger, gå i biografen, gå på café, mødested og 

'hænge ud'. 

Hvorfor, man vælger netop City 2 frem for andre steder, begrundes forskelligt. Først og 

fremmest er det nemt for mange, fordi det ligger tæt på hjem, arbejdsplads og skole. Centret er 

rart at være i, fordi man færdes indendørs, og der er varmt. Desuden nævner flere, at der er et 

godt udvalg. Et par unge nævner, at de er der, fordi vennerne også er der, og en enkelt siger, at 

der ikke er andre steder at være i Høje Taastrup. 

At centret er rart og hyggeligt understreges også af, at personerne føler sig trygge ved at være 

der. Kun en enkelt nævner, at det ikke er rart at færdes alene. 

Med hensyn til om City 2 opleves et pænt center, er meningerne mere delte. Langt de fleste 

synes, at det er pænt indvendigt, mens fem personer ikke synes, at det er pænt udefra. 

På spørgsmålet om, hvordan City 2 kan forbedres, er det ikke alle, der umiddelbart har en 

kommentar. Det kan betyde, at de tilfredse med centret, fordi de ikke forventer mere af centret 

end de funktioner, der allerede tilbydes. 

De fleste forslag til forbedringer er idéer til nye funktioner i centret. Det drejer sig om diskotek 

og andet beregnet for unge, svømmehal, bibliotek, internetcafe samt at torvet i centret udnyttes 

noget mere. Derudover ønsker flere en ændring af butikssammensætningen samt flere toiletter. 

Endelig nævner en enkelt, at det er et problem, at tilgængeligheden til centret er størst med bil. 

Det kan være svært at finde der hen som cyklist på grund af byens indviklede stisystem. 

79 Andersen, Ib: "Den skinbarlige virkelighed", p. 206. 

66

Præsentation af respondenternes besvarelser 

Nr. 

Køn og 

skønnet alder Postnummer 

Hvor ofte tager du til City 

2? 

Hvordan bruger du City 2? 

1 M 20 2635 Ishøj 2/mnd. Biograf+tøj+mad 

2 K 15 2630 Taastrup 1-2/uge Alle funktioner 

3 K 60+ 2620 Albertslund 1/mnd. Kvickly + specialforretninger 

4 K 50+ 2630 Taastrup 3-4/uge Dagligvarer + shopping 

5 K 40+ 4622 Havdrup 1/mnd. Specialforretninger 

6 K 13 2630 Taastrup Hver dag Tidsfordriv / venner 

7 K 13 2630 Taastrup 3-4/uge Shopping / venner 

8 K 14 2630 Taastrup 5-6/uge Hænge ud / venner 

9 M 19 2630 Taastrup 3-5/uge Arbejde - kigge på piger 

10 M 17 2630 Taastrup 2-3/uge Det hele 

11 M 18 2630 Taastrup 3-5/uge Et sted at hygge sig 

12 K 40+ 2650 Hvidovre 1/uge Specialforretninger 

13 K 55+ 2630 Taastrup 1/uge Handler dagligvarer, går i biografen. 

14 K 30 2630 Taastrup 2/mnd. Biografen, kigger på forretninger. 

15 M 40 2630 Taastrup hver dag Handler dagligvarer 

16 M 45 4000 Roskilde 2/mnd. 

Behagelig shopping (primært de store 

kædebutikker). 

17 M 20 2635 Ishøj 4/uge For at se på tøj og købe tøj. 

18 K 55+ 

2640 

Hedehusene 

Nogle gange sjældent - andre 

gange flere gange pr. måned. 

Handler dagligvarer + andre varer. 

19 K 40 

2640 

Hedehusene 

1/mnd. Tøj og andet, dagligvarer er for dyre. 

20 M 60 

4760 

Vordingborg 

3/år Dagligvarer 

21 K 45 

2640 

Hedehusene 

mindst 1/uge 

Dagligvarer, biografen, cafeer og meget 

tøj og andet. 

22 K 13 

4130 Viby 

Sjælland 

1/måned 

Behagelig shopping, tøj, musik, en 

sjælden gang biografen 

23 K 35 2630 Taastrup 2/uge Både dagligvarer og de andre butikker 

67

Nr. 

Hvorfor bruger du 

City 2? 

Føler du dig tryg i 

City 2? 

Synes du, City 2 er 

pænt? 

Hvilke funktioner savner du ved City 

2? 

1 

Større end Ishøj - 

bedre udvalg 

Ja Ja Diskotek - mere for unge 

2 Tæt på hjem/skole Ja Normalt for et center Nihil 

3 Nemt Ikke alene 

For moderne - kun til 

de unge 

Flere toiletter - mere til ældre 

4 

Tæt på hjem / 

arbejde 

Ja Ja Flere toiletter 

5 Nemt - indenfor Ja Ja Nihil 

6 Varmt / indenfor Ja Ja Mere for unge 

7 Ingen andre steder Ja Ja Nihil 

8 Vennerne er her Ja Ja Nihil 

9 

Vennerne er her - 

tæt på hjem – 

mange ting 

Ja, men bander af 

udlændinge. Blevet 

bedre pga. vagterne 

Okay - laver hele tiden 

om, og det er godt 

Savner restauranten fra Electronic 

World. Flere etager med det samme. 

Diskotek og mere for unge, der hænger 

ud. 

10 Tæt på - der er alt Ja 

Indenfor: ja 

Udenfor: nej 

Flere etager med det samme. Diskotek. 

Mere for de unge og mere 

underholdning. 

11 Tæt på hjem Ja 

Indenfor okay - kunne 

være pænere. 

Udenfor: grimt 

Mere for unge - værested/aktiviteter. 

Playstations. Flere herretøjsbutikker. 

12 Tæt på arbejde Ja, kan godt lide det. Pænt center Nej. 

City 2 er bilbaseret, og det kræver at 

13 Nemt og varmt. Ja Ja/ja 

man er meget lokalkendt for at kunne 

køre herud på cykel. 

14 Sjovt Ja Ja/nej Ved ikke. 

15 Nemt og sjovt. 

Ja - der går jo vagter 

rundt. 

Ja/ja 

Et bibliotek kunne være rart. Der er 

tilstrækkeligt med liv om aftenen takket 

være McDonald's og biografen. 

Bruger kun City 2 til at handle i de store 

16 Nemt. Ja Ja/nej 

kædebutikker og kunne ikke forestille sig 

det anderledes (da han også kommer 

fra Roskilde). 

17 

Sjovt, billigt og 

hyggeligt. 

Ja Ja/ja 

Savner internetcafeer, og en 

svømmehal kunne være rar. 

18 Stort udvalg. Ja Ja/rædselsfuldt 

Mindre beklædning - flere mindre 

butikker, slagter mm. 

19 

Hyggeligt, der er 

mange ting. 

Ja Ja/ikke tænkt over Svært spørgsmål....billigere mad 

20 

Kommer kun i 

forbindelse med 

familiebesøg 

Ligger mellem 

Ja 

Ja/ikke tænkt over - 

middelgod arkitektur 

Ved ikke, kommer der ikke så tit 

21 

arbejdet og 

hjemmet, nemt, 

god betjening 

Ja 

Ja/ja - det er blevet 

pænere 

Torvet kunne bruges noget mere, taget 

indvendigt skulle være pænere 

22 Der er mange ting Ja Ja/ja Ved ikke 

23 Det er tættest på Ja Ja/ja Ved ikke. 

68

Acrobat Distiller, Job 2 - Kasper Hyllesteds weblog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?