Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December ...

Referat af debatten
16
Debatten var præget af tilfredshed
og spørgsmål om enkelt-forhold
DLFs formand og adm. direktør blev mødt med opbakning og tak for
deres beretninger fra et vanskeligt driftsår og deres fremtidsvurderinger,
da selskabet holdt generalforsamling i Nyborg sidst i oktober.
Tidsskrift for Frøavl 3/2011
Formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor
Gunnar Kofoed sagde om udsigten til, at S og SF overtager
regeringskontorerne, at det da ikke kan blive
meget værre end nu. For det er ikke liberal politik at
ansætte flere i det offentlige, som det er sket.
Kofoed var utilfreds med, at staten pålægger branchen og dermed
frøavlerne dobbelt så store certificeringsafgifter som i udlandet,
ligesom han kritiserede pesticidafgifterne – uden håb om at finde
lettelser. Det presser avlerne til at sprøjte mindre. Det kræver dygtighed,
men kan også føre til dårligere afgrøder.
Køberne af frø bør vide, om varen er ucertificeret og kommer fra USA,
lød det videre. Frøsektionsformanden var enig i, at vi er på vej til stabilitet
i de europæiske frølagre, men advarede om, at det måske ikke
er tilfældet i USA og slet ikke i Canada.
Kurt Pedersen, Frederikssund, glædede sig over, at
DLFs formand i sin politiske beretningsdel både skød
med spredehagl og riffel – og ramte både bredt og
præcist. Der blev samtidig uddelt skulderklap for bestyrelsens
ledelse af DLF i samspil med direktionen.
Årets rapsafregning
Til gengæld blev der stillet spørgsmålstegn ved DLFs håndtering af
raps i den overståede høst. Et ønsket lager i nærområdet kom ikke,
og der blev indført et fradrag for spiret raps efter kun 16 dage, hvor
der faldt 225 mm regn. Der var ikke megen information at få på hjemmesiden.
Til gengæld er der set afregninger med store fradrag for
spiret raps – og denne mængde forsvinder og kan ikke, som det gælder
for hvede, hentes af avleren til andet formål. DLF har et godt
image på frø og skal også have det på raps. Kurt Pedersen var med
på, at DLF følger regler fastsat af Scanola, men så må man tage det
op med dette selskab.
Benny Kirkebække Christensen nævnte, at Scanolas
afregning var den samme, som DLF følger. Høsten
var ekstrem med store vandmængder. Der blev leveret
spirede partier med et stort vandindhold, som
selv efter tørring til ni pct. kunne brænde sammen i
siloerne med produktionsstop til følge.
Truels Damsgaard forstod godt avlernes ærgrelse
over at blive trukket for spirede rapsfrø. Han understregede,
at partier med spiret frø kan give problemer
af uforudset omfang og omkostninger både på lager
og på oliemøllen. Der er stadig nervøsitet hos møllerne
med tanke på, hvordan mon olien i råvarerne har det til foråret.
DLFs merpris er naturlig
Jørgen Petersen, Vejen, glædede sig over formandens
bemærkning i beretningen om, at det er naturligt,
at et andelsselskab betaler mere end andre for
landmandens varer. Han forstod ikke, at et stort
andelsselskab vil til at drive forretningen i aktieselskabsform
og opfordrede til, at der passes på med store indeståender
i banksektoren, der nogle steder er præget af for store direktørarmbevægelser.
Denne risiko kan i øvrigt minimeres, hvis der
fordeles flere rede penge til medlemmerne, lød det.
Arne Gårdrup, Ringsted, takkede for en fantastisk
virksomhedsledelse af DLF, der altid stiller med et
overskud af en vis størrelse. Han var tilfreds med en
del af de delegeredes seneste sommermøde, hvor
selskabets gennemarbejdede strategier blev fremlagt
– men hvad var der til avlerne? Jo, indtransport – og det var ikke
positivt.
Produktionsstyring
Gårdrup slog et slag for, at gode andet års marker får lov at ligge et
eller to år yderligere – som i gamle dage. Han vidste godt, at DLF finder
det nødvendigt at styre produktionsmængden, men for avleren
er det altså svært at skulle pløje en god mark op. Her er et felt, hvor
selskabet kan spare på basisfrø og landmanden på omkostninger.
Peter Tillisch, Vordingborg, hæftede sig ved, at DLF
har reduceret medarbejderstaben i Holland med 20
personer og ville vide, om der kan spares i samme
omfang andre steder i koncernen. Andre spørgsmål
var: Hvad har DLFs leverancer til og markedsføring af
VM i fodbold givet af faktiske frøhandler? I vil forstærke kunderelationerne
– hvordan? Fortsætter DLF med at holde ucertificeret frø
ude af Europa? Salget til Kina vokser stærkt, men er der også bundlinje
i det? Er det nyt, at Prodana er begyndt at sælge maskiner?
God ledelse: 1.417 kroner mere pr. hektar
Kirkebække ville ikke gøre sig klog på Danish Crowns etablering af et
aktieselskab, som jo var det, DLF gjorde i sin tid for at skaffe penge
til opkøb af en række andre frøforretninger og dermed starte den udvikling,
der har givet selskabet dets globale førerposition.
Den bedste måde at sikre sig mod tab på bankindeståender er ved
ikke at have indeståender, sagde formanden – og føjede til, han har
den største tillid til Nordea, som er DLFs bank. I Holland benyttes
Rabobank, som selskabet også vurderer meget positivt.
God virksomhedsledelse, det er når DLF kan udbetale 1.417 kroner
mere pr. hektar end konkurrenterne, sagde Kirkebække til Arne
Gårdrup, og Truels Damsgaard tilføjede, at det ikke går an at producere
til lager, hvorfor pløjning af gode marker nogle gange kan være
en nødvendighed. Andre gange kan det være nødvendigt med tredje
og fjerde års marker, og så må man glæde sig over det.