Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December ...

More documents

Recommendations

Info

Bestyrelsens beretning 6 God konkurrence og kriminel konkurrence Konkurrence på varepriser er godt, konkurrence på lønninger er kriminelt og strafbart.Mange uden for erhvervet forstår ingenting, ”for I får jo milliarder i støtte!” siger de – mellem otte og ni milliarder kroner om året fra EUs store landbrugskasse. Denne vælgerholdning får langt de fleste af de 179 folketingsmedlemmer til næsten fanatisk at kæmpe for at få støtten fra EU til landbruget afskaffet. De nationale støtteordninger er i det store og hele for længst fjernet. Reelt 150.000 støttemodtagere Pressen og politikere ynder at fordele støttemilliarderne på vore godt 10.000 heltidsbrug. Direkte og indirekte giver landbruget imidlertid beskæftigelse til 150.000. Der er imidlertid en direkte forbindelse fra hektarstøtten over kornprisen også til den løn, som slagteri- arbejderen, mejeristen og chaufføren hæver – en løn, som er mar- kant større end den, kollegaen syd for grænsen tjener? EU-støtten skal også ses i sammenhæng med, at vi brødføder Danmark og at den samlede agro-industri hjembringer over 100 milliarder kroner om året. Danmark ville for alvor få problemer uden denne valutaindtjening. Lad os se på, hvad samfundet bl.a. bruger penge til: Vindmølleindustrien har længe levet på politikernes betydelige velvilje og nåde. Vore rederier har forhandlet sig til en minimal skat, en tonnageskat eller en slags skibsejendomsskat. Der betales ikke skat af driftsresultaterne, og danske søfolk i udenrigsfart betaler ikke en krone i indkomstskat. Ordningerne betyder, at rederne formentlig får større støtte end landbruget, når alt indregnes. 14 gange landbrugsstøtten Hvert år bruger samfundet - 15 milliarder kroner til sygedagpenge - 37 milliarder kroner til førtidspension - 18 milliarder kroner til efterløn - 18 milliarder kroner på arbejdsløshedsunderstøttelse - 20 milliarder kroner på bistandsmodtagere - 13 milliarder kroner på udsatte børn og unge, herunder børn, der er fjernet fra familien De nævnte beløb udgør tilsammen 14 gange så meget som landbrugsstøtten. Her kæmper Christiansborg også fanatisk – for ikke at spare på noget som helst. Også ved gæstebordene blev der lyttet opmærksomt til formandens beretning Tidsskrift for Frøavl 3/2011 Giv landbruget anstændige rammevilkår, og vi vil kvittere med merproduktion, større beskæftigelse og heraf afledt øget skatteevne samt en forbedret valutaindtjening. Tænk om vi kunne opnå samme velvillighed som rederierne. Fra tysk idyl til dansk forfald I sommer kørte jeg på Angelen syd for Flensborg Fjord. Overalt var der velpassede gårde, mange havde solfangere og biogasanlæg, nogle også vindmøller. Og markerne var rene! Endnu før man nåede landsbyerne, stod der roser. Ikke ét hus var forfaldent, og der var heller ingen huller i vejene. Så kom vi til Danmark. Her så vi til fulde dårlige veje, beskidte grøfter og forfaldne landsbyer. Det ser fattigt ud. Danmark burde være rigere end Tyskland. Hvad har vi da brugt pengene til? Og hvad gør vi for at sikre fremtidig rigdom? Svaret er: Reelt ingenting! I Danmark har vi delt pengene ligeligt ud til borgerne med det ene formål at få deres stemmer ved næste valg, alt imens vi over 20 år har nedslidt vore ressourcer, hvad enten det er vejene, kloakkerne, skolerne, jorden eller drænene. Kan kun blive værre med S og SF Skulle nogen tro, min blide kritik af regeringen og dens endnu eksisterende politiske flertal på Christiansborg er det samme som en anbefaling af alliancen Thorning, Søvndal og Vestager med støtte fra de gamle kommunister Ole Sohn og Frank Aaen, så er det en fejl- tagelse. Men den problematiske virkelighed er jo, at alle har stemmeret, også de to tredjedele af befolkningen, der ikke bidrager til samfundet – og som i øvrigt gerne ser en større beskatning. Vi kan skabe 50.000 jobs Uanset hvem der danner regering, kommer Danmark til at omstille sig til grøn energi. Land- og skovbruget kan levere råmateriale til 50 pct. af hele Danmarks energiproduktion målt under ét, altså både transportsektoren, produktionen, el og opvarmning. Der ligger 50.000 nye jobs i bioenergisektoren, når den er fuldt udbygget. Gad vide, om det kan få eksperter og politikere til at se mere positivt på landbruget... ” Hvad gør vi for at sikre fremtidig rigdom? – Reelt ingenting! Direktør og formand i samtale
Generalforsamlingen er også en anledning til at udveksle meninger. Her ses bestyrelsesmedlem Mogens Worre-Jensen og delegeret Henning Jensen Vind, solvarme, bølgeenergi og jordvarme skal klare den anden halvdel, så Danmark om 40 år kan være frigjort for anvendelse af fossile brændsler og afhængighed af de ofte demokratisk tvivlsomme stater, der sidder på hovedparten af klodens olie og naturgas. Arbejde mere, holde lønnen i ro Skal målene indfries, må Danmark sadle om. I de sidste mange år har vi arbejdet for lidt, fået for meget for det og lånt os til et overforbrug. Vi skal til at bestille noget mere, holde lønningerne i ro og sætte tæring efter næring. De véd det godt, både de blå og de røde, men de tør ikke sige det af skræk for vælgerne. Stadig flere vælgere foragter dem for denne fejhed. I dag giver det ingen mening at spørge, om den førte politik er højre- eller venstreorienteret? Den er ingen af delene. Den er desorienteret. Annette Toft, direktør for Forskning og Fødevarer i Landbrug & Fødevarer i samtale med avlsdirektør Anders Mondrup i en pause Christiansborgs bedste investering vil være at stimulere landbruget og fjerne dets særbyrder. Det vil gavne beskæftigelsen og valutaindtjeningen og samtidig løse mange af Udkantdanmarks problemer. I finanssektoren skal direktions- og bestyrelsesmedlemmer kunne klare en Fit & Proper-test. Det undersøges, om man er kvalificeret til sin stilling og har økonomisk orden i eget hus. Er der blot en risiko for, at man på et tidspunkt kan komme til at forvolde långiver tab, må man forlade sin post. Sådanne regler burde indføres overalt, hvor der træffes vigtige beslutninger. Jeg vil foreslå, Finanssektorens regler kommer til at gælde specielt for Folketinget og regeringen. Mange her er ikke i stand til at styre egen økonomi, for så ville de reagere anderledes på fællesskabets vegne. En Fit & Proper paragraf i valgloven kunne være et effektivt middel på vejen til et økonomisk ansvarligt Danmark. Solgte mere og øgede igen markedsandelen DLFs nettoomsætning faldt i 2009/10 med tre procent til 2.001 millioner kroner. Bag tallet ligger både faldende priser og stigende mængdeomsætning såvel i Europa som – især – i Rusland, Kina og på oversøiske markeder. Vort selskab har – igen – øget markedsandelen. Bruttoresultatet blev på 361 millioner kroner mod 379 millioner året før. Resultatet af ordinær drift faldt fra 51 til 43 millioner kroner. Efter skat og et uændret resultat til minoritetsinteresserne på to millioner kroner er der tilbage til DLF 31 millioner kroner mod 33 millioner året før. Denne bundlinje er nået i et år præget af frø indkøbt i et højprismarked og et salg til faldende engrospriser. På denne baggrund betegner bestyrelsen resultatet som tilfredsstillende – også fordi vi, som sædvanlig, har betalt avlerne højere priser end konkurrenterne, sådan som det helt naturligt må forventes af et andelsselskab. Der er fra alle led i selskabet arbejdet målbevidst på at realisere dette resultat i et af branchens vanskeligste år i nyere tid. Større lager, samme sum Vi har også i det forløbne år modtaget mere frø, end vi har solgt. På grund af nedskrivninger står varelageret uændret til 586 millioner kroner. Vi er forsigtige, når vi opgør værdierne i DLF. Det ses også af, at vort betydelige genmateriale og vore sortsrettigheder står bogført til kun 11 millioner kroner. DLFs balance er faldet fra 1.463 til 1.413 millioner kroner. Heraf udgør egenkapitalen 677 millioner kroner mod 667 millioner kroner året før. Egenkapitalprocenten er steget fra 45,6 til 48,0 pct. Vores mulighed for at være med i den fortsatte konsolidering af frøbranchen internationalt, kan også måles på, at vore materielle anlægsaktiver – grunde, bygninger og anlæg – står bogført til 474 millioner kroner, hvilket kun er 70 pct. af egenkapitalen. Det er nøgletal, der signalerer styrke, og det véd vore kolleger ude i verden godt. 7 Tidsskrift for Frøavl 3/2011
Page 1 and 2: Frøavl T I D s s k R I f T f o R D
Page 3 and 4: Truels Damsgaard Adm. direktør Sti
Page 5: DLFs generalforsamling 2010 Det gå
Page 9 and 10: Ny og bedre sorter bag DLFs salgsfr
Page 11 and 12: Eksporten til Kina blev fordoblet i
Page 13 and 14: EU- og landbrugspolitik Mindre EU-s
Page 15 and 16: Regnskabsberetning Blev styrket i v
Page 17 and 18: Delegerede fra Stevns, fra venstre
Page 19 and 20: Nyheder Næstformanden fejret Den 2

Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?