Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December ...

Frøavl 

T I D s s k R I f T f o R 

D E C E M B E R - J A N U A R 2 0 11 I N R . 3 I 9 9 . å R g A N g 

Generalforsamling 2010 

Nyt medlem i DLF bestyrelsen 

December afregning

2 

Indhold 

3 Lederen 

4 Bestyrelsens beretning 

12 Nyt medlem i DLF bestyrelsen 

14 Regnskabsgennemgang 

15 Regnskabsberetning 

16 Referat af debatten 

18 December termins afregning 

19 Nyheder 

T I D s s k R I f T f o R 

Frøavl 

D E C E M B E R - J A N U A R 2 0 11 I N R . 3 I 9 9 . å R g A N g 

Generalforsamling 2010 

Nyt medlem i DLF bestyrelsen 

December afregning 

Rullegræs i det franske gadebillede 

Forsidebilledet, der pryder DLF-TRIFOLIUM A/S Årsrapport 2009/10, 

repræsenterer nytænkning og innovation inden for brug af græs i 

bymiljøer. Læs mere på side 12. 

Tidsskrift for Frøavl 3/2011 

Medlemsblad for DLF AmbA 

16 

Udgiver: DLF AmbA · Oplag: 5.400 stk. 

Grafisk produktion: eilenberger.dk · Tryk: Svendborg Tryk 

Artiklerne må gengives med kildeangivelse 

15 

18 

Redaktion 

Stig Oddershede (ansvarshavende) · so@dlf.dk 

Tlf.: 4633 0371 · Fax: 4632 0830 · Mobil.: 4030 3248 

Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk 

Redaktionsudvalg 

Godsejer Benny Kirkebække Christensen 

Inspektør Mogens Worre-Jensen 

Gårdejer Lars Erik Garder 

Avlschef Erling Christoffersen · DLF-TRIFOLIUM A/S 

Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen · Vestjysk Landboforening 

Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l · Videncenter for Landbrug 

4

Truels Damsgaard 

Adm. direktør 

Stigende behov for frøproduktion 

Græsfrøproduktionen er meget lille i 2010 og 2011. Dette gælder i 

Danmark og EU generelt. Lagrene var store, og markedsudsigterne var 

meget usikre, da vi for et år siden planlagde høst 2011. Lagrene er for 

visse arters vedkommende fortsat store, men efter det lille høstareal 

til høst 2011 vil markedet generelt være i god balance, og priserne vil i 

mellemtiden stige. 

Afsætningen i efteråret 2010 har været bedre end forventet. Oven på 

et godt forårsforbrug havde kunderne kun små lagre, og da forbruget 

fortsatte gennem efteråret på et højt niveau, medførte det et godt aftræk 

hos os. Samlet set har afsætningen fra Danmark været ca. 1/3 

større dette efterår sammenlignet med sidste år. 

Især for alm. rajgræs har vi allerede oplevet, at markedet er i bedring, 

og det er også den art, hvor vi især ønsker at udlægge større arealer til 

høst 2012. Salget til landbrugssektoren stiger – ikke mindst pga. 

bedre mælke – og kødpriser. Derfor kan vi konstatere, at lagerbeholdningerne 

snart vil være solgt. 

Traditionelt er det svært at øge produktionen af græsfrø, når kornpriserne 

er faste. Dette gælder ikke mindst i de øvrige frøproducerende 

lande i Europa, hvor frøudbytterne er lavere end i Danmark, og hvor 

man gerne øger frøproduktionen, når kornpriserne er lave, men springer 

fra, når kornpriserne stiger. Vi har nu en god mulighed for at sikre 

en større markedsandel af frøproduktionen i Danmark på et tidspunkt, 

hvor vi også ser lyst på prisudviklingen. 

Vi åbnede i 2003 salgskontor i Moskva, og har gennem årene opnået 

en stærk markedsposition. Inden for plænegræsmarkedet har vi fundet 

stærke distributører, der når hele vejen rundt og afdækker markedet 

godt. Vi ser et voksende potentiale for fodergræs, men har her 

sværere ved at opnå en tilfredsstillende markedsdækning ud fra vort 

salgskontor. Vi har derfor omdannet afdelingen til et selskab, der ved 

hjælp af egen salgsstyrke skal nå længere ud i regionerne i Rusland for 

derigennem at sikre vores markedsposition bedre de kommende år. 

På årets avlermøder fordelt over hele landet vil vi nærmere belyse udbuds- 

og efterspørgselsforhold for de enkelte frøarter, og gennemgå 

vore forventninger for de kommende to sæsoner. Det glæder vi os til, 

og vi håber på et stort fremmøde! 

” Vi 

har nu en god mulighed for at 

sikre en større markedsandel af 

frøproduktionen i Danmark 

3 

Tidsskrift for Frøavl 3/2011

Bestyrelsens beretning 

4 


” 

Jeg skal aflægge beretning for et meget 

vanskeligt år, som heldigvis artede 

sig bedre, end det så ud til ved årets 

begyndelse 

Sådan indledte DLFs formand Benny Kirkebække Christensen 

bestyrelsens beretning til selskabets generalforsamling i Nyborg 

sidst i oktober. I det følgende gengives beretningen opdelt i en 

række hovedafsnit – først kommentarer til det forgangne år rent 

politisk, herunder en belysning af landbrugets forhold generelt. 

Christiansborg har været årsag til mange overskrifter i det forløbne 

år. Ofte har underholdningsværdien været stor. Til gengæld har 

historierne ikke øget respekten for de folkevalgte. Lad mig give et 

par eksempler: 

Forsvaret fabrikerede selv løgnagtige oplysninger og lækkede 

dem til pressen, og – som sædvanlig – kunne ministeriet ikke 

overholde dets egne budgetter. Til sidst gik ministeren af. 

Lene Espersens beslutninger omkring eget feriebehov og embedets 

mødepligter er i en kategori helt for sig. 

Karen Ellemann arbejdede med sin madpakke-politik ud fra en 

tankegang om, at børnene er samfundets og ikke forældrenes. 

Utroligt! 

Helle Thorning og hendes mand gav med åbne øjne myndighederne 

oplysninger om samme sag i to vidt forskellige udgaver. Sjusk, 

siger hun selv. Dokumentfalsk, vurderer andre. Her er der ikke no- 

get om krydsoverenesstemmelser og økonomisk straf. Den land- 

mand, der sjusker med tal til myndighederne, kender godt konse- 

kvensen. 

Mange politikere er statister 

Mange af vore politikere er statister på Christiansborg. De lader sig 

drive rundt af tidens reelle magthavere, spindoktorer og journalister. 

Deres mål er seertal og oplag snarere end redelig information. Medierne, 

spindoktorer og mange politikere udgør en treenighed, som i 

behovet for hinanden bruger hinanden – og efterhånden kommer de 

til at tænke ens. Landets ve og vel er ikke det, de beflitter sig mest 

med. Ansvaret skubbes over på embedsværket og embedsmandsudvalg. 

Jeg kommer dog til at indrømme regeringen én stor sejr i året, der er 

gået. På klimakonferencen i december mødte alverdens ledere op 

med det formål at sænke jordens temperatur. Det virkede så godt, at 

København frøs til is, endnu før konferencen sluttede, og vi fik den 

koldeste vinter i mands minde. Sådan! 

Borgerlig fallit 

På Folketingets åbningsdag 5. oktober hed Jyllands-Postens leder 

Borgerlig fallit. Efter at have opridset 17 punkter, hvor flertallet på 

Christiansborg har fejlet eller været passiv, lød konklusionen: Hvad 

skal vi med en borgerlig regering, der ikke vil føre borgerlig politik? 

Jeg vil føje til, at regeringen heller ikke har erhvervslivets og slet ikke 

landbrugets tarv for øje. 


Tidligere medlem af EU-Parlamentet Niels 

Busk har sagt: ”Danmark arbejder på flere 

måder for at forringe rammetingelserne for 

sig selv ved at føre en ideologisk profilpolitik. 

De øvrige EU-lande har kun hovedrys- 

ten og undren til overs for et land, der går 

imod dets egne interesser.” 

I en artikel om Grøn Vækst – det er et 

fantastisk begreb – konkluderede Jyllands- 

Bestyrelsesformand Posten, at ”Friværdien er spist op”. En led- 

Benny Kirkebække sagende tegning, som viste en udmagret ko, 

Christensen aflagde 

bestyrelsens beretning 

som slikker bunden af pengekisten, illustrerede, 

at der er smalkost i landbruget. 

Nu om stunder bliver de fleste banker plyndret indefra. Dette blev 

illustreret af en tegning, som viser et relativt ufarligt bankrøveri 

af den gammeldags slags. Sandsynligvis er der tale om en kunde, 

som er bekymret for sine egne penge. 

Her er flere overskrifter fra medierne som viser, at Christiansborg 

var advaret: 

Dansk landbrug er kørt fast 

»Udviklingen af dansk landbrug er gået i stå. Det er næsten umuligt for 

landmændene at få finansieret udvidelser.« 

8. august 2010 

Dansk Velfærd A/S er i knibe 

»Den gennemsnitlige dansker får over et livsforløb væsentlig mere fra 

de offentlige kasser, end vedkommende betaler til dem« 

Sten Rosenbak 

Stavnsbundet af store tab 

»Indtjeningen viser i alle fem år underskud« 

24. september 2010 

I økologismens kvælergreb 

»En tilsyneladende uundgåelig udvikling er på vej til at drukne 

selvejet i en syndflod af regler« 

Steen Steensen 

Jacob Kjærsgaard har en unik udtalelse: 

I andre lande ser man 

også på økonomien 

»Det er jo genialt« 

Summa summarum: Christiansborg var blevet advaret om landbrugets 

håbløse økonomi.

DLFs generalforsamling 2010 

Det går os som indianerne 

Politikernes svar er at vedtage vandplaner og Grøn Vækst, som medfører 

horrible ekstra udgifter til erhvervet. Ingen ved, hvad det vil 

koste. Ingen har ulejliget sig med at undersøge det. Men vi skal regne 

i milliarder. Der tales på nogle felter om kompensation, det er, når politikerne 

tilbyder at fodre grisen med dens egen hale, og så skal vi 

tilmed være glade. 

Tidligere medlem af DLFs bestyrelse Flemming Fuglede Jørgensen 

har givet den måske bedste beskrivele af danske landmænds situation 

i dag: ”Embedsmandsvældet og miljø-mafiaen tror, alle bliver 

lykkelige, hvis man undlader at vedligeholde 7.300 km vandløb og 

laver Danmark om til en sump. Det går os som indianerne, der forhandlede 

og forhandlede med de hvide – og blev drevet længere og 

længere tilbage. Da der ikke var mere at give af, og indianerne endelig 

sagde stop, blev der krig. De få, der overlevede, blev indhegnet i 

reservater. Sådan bliver det også her. Så kan den øvrige befolkning, 

der véd bedre, løse billet, komme og se på og købe souvenirs med 

hjem”. 

For egen regning vil jeg tilføje, at Flemming Fuglede ikke bliver at 

finde i reservatet. Han vil, som en af frontløberne i oprørshæren, blive 

skudt i kamp. 

Menneskelige fejl og landmandsfejl 

Når en grov voldsforbryder flygter fra den lukkede afdeling på Risskov 

– og det hænder jævnligt – oplyser hospitalet, at en medarbejder 

jo må have glemt at låse. Man vil naturligvis ikke love, at det ikke 

vil ske igen. Det er jo en menneskelig fejl. Det siger de også på plejehjemmene, 

når der fejlmedicineres. Jeg har ikke hørt om konsekvenser 

for de ansvarlige. Men pløjer en landmand to cm for tæt på en 

grøft, kan det koste flere hundrede tusinde kroner. 

Gennem århundreder har danske bønder kæmpet for at forbedre landets 

dræn- og kanalsystemer. De ville aflevere et bedre Danmark 

end de modtog. Meget af det opnåede er i dag på vej til at blive ødelagt 

af deres intelligente børn og børnebørn, der læste videre. 

Fødevareknaphed og skrubtudser 

Biologernes og politikernes dagsorden er ikke den stigende risiko for 

fødevareknaphed, men velfærd for fugle og fisk samt insekter og 

skrubtudser. Sundere og større afgrøder på vore marker – det er 

noget, der bekæmpes, ikke fremmes. 

Alle taler om natur, selv om vi stort set kun har kulturlandskaber. 

Praktisk talt alt i vort lille land har været berørt af menneskehånd. 

Ingen produktion i Danmark er mere naturlig end den, der sker på 

vore marker og i vore stalde. Alligevel vil Folketinget og regeringen 

reducere landbrugsproduktionen. 

Mange taler og skriver om landbrugets gældsbyrde som erhvervets 

store problem. Jeg synes også, gælden er for stor. Men vore største 

problemer er rammebetingelserne og omkostningsniveauet. Vi er 

mindst lige så dygtige landmænd som vore kolleger i andre EU-lande, 

men de slår os alligevel, fordi de har bedre politikere og bedre 

konkurrencevilkår. 

Andre erhverv mærker det også. Industrien svarer igen ved at sende 

fremstillingsopgaver til Kina og IT-udvikling til Indien. Landbrugets 

råstof, jorden, ligger desværre i Danmark. Fornylig fortalte Danfoss’ 

adm. direktør Niels Bjørn Christiansen, at da Fogh-regeringen tiltrådte, 

var dansk industri 10 pct. mere effektiv end Tysklands. I dag klarer 

Tysklands virksomheder sig for omkostninger, der ligger 25 pct. 

under vores niveau i Danmark. 

Rundt om i landet ansættes østeuropæisk arbejdskraft i stedet for 

ledige danskere. Hvorfor? Fordi danske arbejdere føler sig overkvalificerede. 

Samtidig argumenterer deres organisationer for, at det 

arbejde, mange af deres medlemmer ikke ønsker, skal honoreres 

dobbelt så godt, som det sker i Tyskland. 

5 



6 

God konkurrence og kriminel konkurrence 

Konkurrence på varepriser er godt, konkurrence på lønninger er kriminelt 

og strafbart.Mange uden for erhvervet forstår ingenting, ”for 

I får jo milliarder i støtte!” siger de – mellem otte og ni milliarder kroner 

om året fra EUs store landbrugskasse. Denne vælgerholdning får 

langt de fleste af de 179 folketingsmedlemmer til næsten fanatisk 

at kæmpe for at få støtten fra EU til landbruget afskaffet. De nationale 

støtteordninger er i det store og hele for længst fjernet. 

Reelt 150.000 støttemodtagere 

Pressen og politikere ynder at fordele støttemilliarderne på vore 

godt 10.000 heltidsbrug. Direkte og indirekte giver landbruget imidlertid 

beskæftigelse til 150.000. Der er imidlertid en direkte forbindelse 

fra hektarstøtten over kornprisen også til den løn, som slagteri- 

arbejderen, mejeristen og chaufføren hæver – en løn, som er mar- 

kant større end den, kollegaen syd for grænsen tjener? 

EU-støtten skal også ses i sammenhæng med, at vi brødføder Danmark 

og at den samlede agro-industri hjembringer over 100 milliarder 

kroner om året. Danmark ville for alvor få problemer uden denne 

valutaindtjening. 

Lad os se på, hvad samfundet bl.a. bruger penge til: 

Vindmølleindustrien har længe levet på politikernes betydelige 

velvilje og nåde. 

Vore rederier har forhandlet sig til en minimal skat, en tonnageskat 

eller en slags skibsejendomsskat. Der betales ikke skat af 

driftsresultaterne, og danske søfolk i udenrigsfart betaler ikke en 

krone i indkomstskat. Ordningerne betyder, at rederne formentlig 

får større støtte end landbruget, når alt indregnes. 

14 gange landbrugsstøtten 

Hvert år bruger samfundet 

- 15 milliarder kroner til sygedagpenge 

- 37 milliarder kroner til førtidspension 

- 18 milliarder kroner til efterløn 

- 18 milliarder kroner på arbejdsløshedsunderstøttelse 

- 20 milliarder kroner på bistandsmodtagere 

- 13 milliarder kroner på udsatte børn og unge, herunder børn, der 

er fjernet fra familien 

De nævnte beløb udgør tilsammen 14 gange så meget som landbrugsstøtten. 

Her kæmper Christiansborg også fanatisk – for ikke at 

spare på noget som helst. 

Også ved gæstebordene blev der lyttet opmærksomt til formandens beretning 


Giv landbruget anstændige rammevilkår, og vi vil kvittere med merproduktion, 

større beskæftigelse og heraf afledt øget skatteevne 

samt en forbedret valutaindtjening. Tænk om vi kunne opnå samme 

velvillighed som rederierne. 

Fra tysk idyl til dansk forfald 

I sommer kørte jeg på Angelen syd for Flensborg Fjord. Overalt var 

der velpassede gårde, mange havde solfangere og biogasanlæg, 

nogle også vindmøller. Og markerne var rene! Endnu før man nåede 

landsbyerne, stod der roser. Ikke ét hus var forfaldent, og der var heller 

ingen huller i vejene. 

Så kom vi til Danmark. Her så vi til fulde dårlige veje, beskidte grøfter 

og forfaldne landsbyer. Det ser fattigt ud. Danmark burde være 

rigere end Tyskland. Hvad har vi da brugt pengene til? Og hvad gør vi 

for at sikre fremtidig rigdom? Svaret er: Reelt ingenting! 

I Danmark har vi delt pengene ligeligt ud til borgerne med det ene 

formål at få deres stemmer ved næste valg, alt imens vi over 20 år 

har nedslidt vore ressourcer, hvad enten det er vejene, kloakkerne, 

skolerne, jorden eller drænene. 

Kan kun blive værre med S og SF 

Skulle nogen tro, min blide kritik af regeringen og dens endnu eksisterende 

politiske flertal på Christiansborg er det samme som en 

anbefaling af alliancen Thorning, Søvndal og Vestager med støtte fra 

de gamle kommunister Ole Sohn og Frank Aaen, så er det en fejl- 

tagelse. Men den problematiske virkelighed er jo, at alle har stemmeret, 

også de to tredjedele af befolkningen, der ikke bidrager til 

samfundet – og som i øvrigt gerne ser en større beskatning. 

Vi kan skabe 50.000 jobs 

Uanset hvem der danner regering, kommer Danmark til at omstille 

sig til grøn energi. Land- og skovbruget kan levere råmateriale til 50 

pct. af hele Danmarks energiproduktion målt under ét, altså både 

transportsektoren, produktionen, el og opvarmning. Der ligger 

50.000 nye jobs i bioenergisektoren, når den er fuldt udbygget. Gad 

vide, om det kan få eksperter og politikere til at se mere positivt på 

landbruget... 

” Hvad 

gør vi for at sikre fremtidig 

rigdom? – Reelt ingenting! 

Direktør og formand i samtale

Generalforsamlingen er også en anledning til at udveksle meninger. Her ses 

bestyrelsesmedlem Mogens Worre-Jensen og delegeret Henning Jensen 

Vind, solvarme, bølgeenergi og jordvarme skal klare den anden halvdel, 

så Danmark om 40 år kan være frigjort for anvendelse af fossile 

brændsler og afhængighed af de ofte demokratisk tvivlsomme stater, 

der sidder på hovedparten af klodens olie og naturgas. 

Arbejde mere, holde lønnen i ro 

Skal målene indfries, må Danmark sadle om. I de sidste mange år har 

vi arbejdet for lidt, fået for meget for det og lånt os til et overforbrug. 

Vi skal til at bestille noget mere, holde lønningerne i ro og sætte 

tæring efter næring. 

De véd det godt, både de blå og de røde, men de tør ikke sige det af skræk 

for vælgerne. Stadig flere vælgere foragter dem for denne fejhed. I dag 

giver det ingen mening at spørge, om den førte politik er højre- eller venstreorienteret? 

Den er ingen af delene. Den er desorienteret. 

Annette Toft, direktør for Forskning og Fødevarer i Landbrug & Fødevarer i 

samtale med avlsdirektør Anders Mondrup i en pause 

Christiansborgs bedste investering vil være at stimulere landbruget 

og fjerne dets særbyrder. Det vil gavne beskæftigelsen og valutaindtjeningen 

og samtidig løse mange af Udkantdanmarks problemer. 

I finanssektoren skal direktions- og bestyrelsesmedlemmer kunne 

klare en Fit & Proper-test. Det undersøges, om man er kvalificeret til 

sin stilling og har økonomisk orden i eget hus. Er der blot en risiko for, 

at man på et tidspunkt kan komme til at forvolde långiver tab, må 

man forlade sin post. Sådanne regler burde indføres overalt, hvor der 

træffes vigtige beslutninger. Jeg vil foreslå, Finanssektorens regler 

kommer til at gælde specielt for Folketinget og regeringen. Mange 

her er ikke i stand til at styre egen økonomi, for så ville de reagere 

anderledes på fællesskabets vegne. En Fit & Proper paragraf i valgloven 

kunne være et effektivt middel på vejen til et økonomisk ansvarligt 

Danmark. 

Solgte mere og øgede igen markedsandelen 

DLFs nettoomsætning faldt i 2009/10 med tre procent til 2.001 

millioner kroner. Bag tallet ligger både faldende priser og stigende 

mængdeomsætning såvel i Europa som – især – i Rusland, Kina og 

på oversøiske markeder. Vort selskab har – igen – øget markedsandelen. 

Bruttoresultatet blev på 361 millioner kroner mod 379 millioner året 

før. Resultatet af ordinær drift faldt fra 51 til 43 millioner kroner. 

Efter skat og et uændret resultat til minoritetsinteresserne på to 

millioner kroner er der tilbage til DLF 31 millioner kroner mod 33 millioner 

året før. 

Denne bundlinje er nået i et år præget af frø indkøbt i et højprismarked 

og et salg til faldende engrospriser. På denne baggrund betegner 

bestyrelsen resultatet som tilfredsstillende – også fordi vi, som 

sædvanlig, har betalt avlerne højere priser end konkurrenterne, sådan 

som det helt naturligt må forventes af et andelsselskab. Der er 

fra alle led i selskabet arbejdet målbevidst på at realisere dette resultat 

i et af branchens vanskeligste år i nyere tid. 

Større lager, samme sum 

Vi har også i det forløbne år modtaget mere frø, end vi har solgt. På 

grund af nedskrivninger står varelageret uændret til 586 millioner 

kroner. Vi er forsigtige, når vi opgør værdierne i DLF. Det ses også af, 

at vort betydelige genmateriale og vore sortsrettigheder står bogført 

til kun 11 millioner kroner. 

DLFs balance er faldet fra 1.463 til 1.413 millioner kroner. Heraf udgør 

egenkapitalen 677 millioner kroner mod 667 millioner kroner 

året før. Egenkapitalprocenten er steget fra 45,6 til 48,0 pct. 

Vores mulighed for at være med i den fortsatte konsolidering af frøbranchen 

internationalt, kan også måles på, at vore materielle anlægsaktiver 

– grunde, bygninger og anlæg – står bogført til 474 millioner 

kroner, hvilket kun er 70 pct. af egenkapitalen. Det er nøgletal, 

der signalerer styrke, og det véd vore kolleger ude i verden godt. 

7 



8 

Øgede kilo-salget med 24 pct. 

I det forløbne regnskabsår øgede DLF afsætningen af kløver- og 

græsfrø med 24 pct. Fremgangen kom efter et år præget af den 

største salgsnedgang i koncernens historie i kølvandet på finanskrisen. 

Vi gik som global markedsleder ud med priser, der 

dels skulle øge salget og dels dæmme op for importen til vort 

europæiske hjemmemarked. Den blev vi ramt af året før – som 

følge af en lav dollarkurs og høje priser i Europa. 

DLF er leverandør af plænegræsser til Buckingham Palace, og vi 

Større frøareal igen i 2012 

I EU blev der i 2009 høstet 240.000 tons kløver- og græsfrø mod 

207.000 tons i 2008, en stigning på hele 16 pct. Frøarealet steg med 

syv pct., nemlig til 24.000 hektar med kløver og 213.000 hektar med 

græs. I Danmark havde vi 80.000 hektar med græsfrø, en stigning på 

18 pct., og knap 5.000 hektar med kløver- og bælgplanter, en stigning 

på to pct. Vi høstede 102.000 tons græsfrø, hvilket var 27 pct. 

mere end året før. Høsten af kløver- og bælgplanter steg med to pct. 

til 2.400 tons. Ikke blot var høsten stor, den var også af god kvalitet. 

Alle led i organisationen øvede en betydelig indsats for at få sæsonen 

afviklet. 

Det danske frøareal blev reduceret med 29 pct. til 61.500 hektar i 

2010. Vi forventer et høstareal på samme niveau i 2011. Hermed 

venter vi at have genskabt balancen mellem udbud og efterspørgsel. 

Det vil afspejle sig positivt på to nøgleområder: Allerede i indeværende 

regnskabsår kan vi realisere en indtjening på et normalt niveau, 

og fra 2012 kan vi igen begynde at øge frøarealerne. 

15,2 pct. af egenkapitalen 

fordelt på medlemskonti 

Ved årets start var avlernes driftsfond på 111,4 millioner kroner 

svarende til 16,7 pct. af selskabets egenkapital. Der er i årets 

løb udbetalt 24,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne 

tilbageholdt 10,2 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. 

Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 5,6 


leverede græsfrø til de olympiske anlæg i Beijing. I år blev VM i 

fodbold i Sydafrika spillet på grønne plæner fra DLF. Når vi i 

skarp konkurrence vinder sådanne ordrer, befæstes selskabets 

position på topmarkedet for sportsbegivenheder. 

Vi går efter fortsat vækst, både når det gælder volumen og værdi. 

Men det er et krav, at forretningerne er profitable. Også det 

kan I læse om i selskabets årsrapport. Den er i det hele taget en 

aftens studier værd. 

Frøavlsforsøgene på DP, hvor nye sorters frøudbytte testes mod kendte 

målesorter 

millioner kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 

102,7 millioner kroner, svarende til 15,2 procent af egenkapitalen. 

Pr. 30. juni havde 4.543 danske landmænd driftfondsindestå- 

ende i DLF mod 4.688 et år tidligere, 3.061 avlere havde pr. 1. oktober 

tegnet frøavlskontrakt med selskabet mod 3.263 året før.

Ny og bedre sorter bag DLFs salgsfremgang 

DLFs forsknings- og udviklingsaktiviteter koncentrerer sig i disse år 

om at udvikle ny og bedre sorter og få dem på nationale sortslister 

ud over kloden. Det lykkes ganske godt for os og har stor betydning 

for den salgsfremgang, vi noterer. Stadig flere DLF-sorter indeholder 

endofytter, godartede svampe, som gør sorten modstandsdygtig 

overfor insektangreb og stress. Vi tester i øjeblikket disse sorter i 

afgræsnings- og fodringsforsøg bl.a. i USA og Australien. Det er vores 

forventning, projektet vil øge vort salg af fodergræsser i begge lande 

samt i New Zealand. Vi har også udviklet sorter, der kan overleve og 

vokse under saltstress. Der er efterspørgsel efter sorter og blandinger, 

der kan dyrkes på saltholdige jorder. Vi forædler målrettet videre 

for at lave sorter med endnu højre salttolerance. 

Vi er også i færd med at udvikle bioteknologiske teknikker, som kan 

hjælpe os i det fremtidige forædlingsarbejde. Bioteknologien kan 

både give os genetiske markører for rust resistens og bidrage til at 

identificere specifikke sorter. 

Venter pænt stigende 

driftsresultat 

En række forhold får indflydelse på resultatet for indeværende regnskabsår: 

Et markant mindre frøareal i 2010 og igen i 2011 i sammenligning 

med tidligere år samt forventninger om et fornuftigt frøforbrug vil 

medføre en betydelig lagerreduktion og dermed en forbedret 

likviditet. 

Højere kornpriser bidrager også på sigt til en højere frøpris. 

Årets start har været præget af et godt aftræk af frø, især af 

fodergræsser. 

Alt i alt tror vi på en positiv markedsudvikling primært i Europa, 

som er selskabets hovedmarked. 

Vi forventer en uændret koncernomsætning i kroner og qua en betydelig 

lagerreduktion et pænt stigende driftsresultat. 

Så langt tilbage jeg kan huske, er det aldrig før sket, at DLF har udtalt 

så stærke og positive forventninger til det kommende regnskab. 

Mørkemænd bag GMO-forbud 

Gennem en årrække forskede vi også i gensplejsningsteknikker og 

nåede en række interessante resultater. Vi venter på, politikerne 

skal give os lov til at fortsættte dette lovende arbejde, bl.a. gennem 

markafprøvninger. Der ligger et betydeligt potentiale i GMO-teknologien 

til nytte for både frøavlerne og samfundet, og der bliver brug for 

den produktionsvækst, som GMO kan give os og en stadig stigende 

verdensbefolkning. Ud over verden – i Nord- og Sydamerika, i Indien 

og Kina – dyrkes der i dag GMO-afgrøder på et areal, der er 60 gange 

større end Danmarks samlede landbrug. Men indtil videre har mørkemænd 

skræmt offentligheden i Europa og dermed politikerne så meget, 

at vi må holde fremskridtet bag lås og slå. 

Filosoffen Arno Victor Nielsen sagde for nogle år siden, at havde man 

i sin tid vurderet antibiotika og vaccine på samme måde, som der i EU 

ses på GMO, ville ingen af delene være blevet frigivet. Det havde skånet 

os for nogle udfordringer. Så havde vi kun været tre milliarder 

mennesker på kloden, ikke snart syv milliarder. Og der havde været 

jord nok både til mad og bioenergiproduktion. 

” Strategiplan 

DLF er et globalt førende selskab, når det gælder produktion 

og salg af kløver- og græsfrø til foder og plæneformål. 

Vi har i 2009/10 arbejdet med en strategiplan for de kommende 

års udvikling af selskabet. Det er vores mål at videreudvikle 

vore kompetencer og udbygge forretningen 

både på eksisterende og nye markeder. Midlerne hertil er 

såvel organisk vækst som opkøb af selskaber og indgåelse 

af alliancer med kollegavirksomheder, når det gælder 

forædling, avl, produktion og distribution. 

Strategiplanen har to nøglebegreber, Markedslederskab 

og Profitabel Vækst. Vi er i bestyrelsen og direktionen 

bevidste om, at alle tiltag og investeringer – uanset hvor 

i verden, de foretages – skal have DLFs formålsbestemmelse 

for øje. Vi er sat i verden for at give selskabets medlemmer 

og avlere en optimal afregningspris for det frø, vi 

modtager. 

9 



10 

Solen går aldrig ned over DLF 

I gamle dage sagde man, at solen aldrig gik ned over kejser karl V’s rige. I dag kan vi sige, at solen aldrig går ned over 

DLf-TRIfoLIUM. Det vil jeg bevise ved at tage jer med på en jordomrejse. Vi har plantet Dannebrog kloden rundt. 

Lad os begynde her i Europa, i Holland. 

Godt år i Holland 

Vort hollandske datterselskab Innoseeds B.V. fik – krisen til trods 

– endnu en gang et godt år under Gert van Straalens ledelse. Den 

hårde vinter var medvirkende årsag til, at fodergræssalget i Benelux 

blev øget med 47 pct. Også det professionelle plænemarked og 

detailsektoren købte mere, ligesom salget til det internationale marked 

blev øget. 

Tilpasningen af virksomheden fortsatte. Vi fik ekstraordinære indtægter 

fra salg af jord og bygninger i Lelystad og reducerede medarbejderstaben 

fra 120 til 101. Innoseeds kom endnu engang ud med 

et godt resultat, når betingelserne tages i betragtning. Også i Holland 

har vi tilpasset produktionen, fra 8.400 hektar i 2009 til 6.700 

hektar i 2010. 

Bedre end budgetteret i UK 

I en kort hektisk forårssæson efter den strengeste vinter i 30 år 

blev der af DLF-Trifolium UK præsteret et meget betydeligt salg, som 

medvirkede til en afsætningsfremgang på 22 pct. Til trods for faldende 

priser steg omsætningen også målt i penge. 

Det forløbne år blev Laurence Scowens første hele regnskabsår, og 

han kunne aflevere et resultat, der var bedre end budgetteret. DLF er 

markedsleder i UK, og den position vil blive forsvaret og søgt styrket 

i det indeværende år, bl.a. ved en relancering af vort brand Johnsons 

Lawn Seed. 

Hård konkurrence i Frankrig 

Top Green S.A.S. i Frankrig øgede trods hård konkurrence såvel afsætningen 

som markedsandelen i det forløbne år og kunne notere et 

beskedent driftsresultat. En stor del af de solgte varer produceres i 

Danmark og sendes i forbrugeremballager til Frankrig. 

” Økologi 

I det forløbne år solgte vi 494 tons økologisk frø til det 

danske marked, det samme som året før. Eksporten af 

økologisk frø blev på 657 tons mod 557 tons året før. 

Solgte 29 pct. mere via Tyskland 

Vort handelskontor i Hannover tæller under ledelse af Hans-Joachim 

Buck fire medarbejdere, som forestår markedsføring og salg til markederne 

i Tyskland, Østrig, Polen, Belgien og Slovenien. Også her 

mærkede DLF den strenge vinter samt stigende mælkepriser positivt. 

I den nordlige del af det nævnte område blev foderfrøsalget øget 

med 30 pct., i de sydlige områder med 15 pct. 

Der har også været god efterspørgsel efter plænegræsser. Finanskrisen 

prægede endnu engang industrisegmentet negativt, 

men samlet steg DLFs afsætning over Hannover-kontoret med 29 

pct. Leverancerne effektueres fra Danmark. 


” 

Brancheudvalget og Frøsektionen 

Vi har i DLF et fortrinligt samarbejde med Brancheudvalget 

for Frø og Frøsektionen under Landbrug og Fødevarer. 

Der sker her en helt nødvendig koordinering af branchens 

arbejde vedrørende emner som efterafgrøder, pesticidafgifter, 

N-reduktion, Frøafgiftsfonden og omkostninger 

i Plantedirektoratet. 

Gennmemførte besparelser i direktoratet er desværre 

ikke kommet branchen til gode i form af mere rimelige priser 

for certificeringsarbejdet. Pengene er i stedet brugt 

til af få Plantedirektoratets budget i balance. Det er vores 

opfattelse, at der stadig er optimeringsmuligheder i 

Plantedirektoratet. 

En omlægning i Landbrug og Fødevarer har øget DLFs 

betaling til Axelborg, mens Brancheudvalget slipper billigere. 

Vi rammes også af, at Finansministeriet har fjernet 

tilbagebetalingen af CO2-afgifter. Det koster DLFs avlere 

seks millioner kroner årligt. 

På det politiske plan vil jeg specielt nævne samspillet 

med formanden for Frøsektionen, Thor Gunnar Kofoed. Dit 

engagement har stor betydning for hele sektoren. Tak for 

det, mange tak for endnu et år med et godt samarbejde. 

Nu 93 pct. ejerandel i Tjekkiet 

I det forløbne år har vi øget vores ejerandel af DLF Hladké Životice i 

Tjekkiet fra 65 til 93 pct. Efter et betydeligt omsætningstab året før 

øgede selskabet salget i 2009/10 med 53 pct. og fik et tilfredsstillende 

resultat. 

Sparta Prag vandt i år det tjekkiske fodboldmesterskab på et nyt 

græstæppe leveret af DLF. Det er god markedsføring. 

Fra Tjekkiet forsyner vi også Slovakiet, der er hårdt ramt af krisen, 

hvilket vi mærker. 

Stort mersalg i Rusland 

Til gengæld efterspurgte stadig flere kunder i Rusland større leverancer 

af såvel foder- som plænegræs. Tilskyndet af myndighederne 

investeres der overalt i Rusland i en øget fødevareproduktion. DLF 

har fulgt op ved at få flere sorter på den russiske sortsliste. 

Fra Moskva satser vi sammen med en lokal distributør nu også i 

Hviderusland. Moskva-afdelingen øgede afsætningen med 79 pct. 

og er nu på samme volumen som før krisen. 

35 pct.s markedsandel i Kina 

Fra Moskva rejser vi østpå. DLF-TRIFOLIUM Kina står for 35 pct. af salget 

af importeret frø til dette store land. Importen af kløver- og græs-

Eksporten til Kina blev fordoblet i 2010. På billedet ses yderst til højre Zou Yuxin, 

som er leder af vores salgskontor i Beijing 

frø voksede næsten eksplosivt i det forløbne år. Alene til projekter, der 

har til formål at hindre ørkendannelse, blev importen øget med 3.000 

tons. Flere naturgenopretningsprojekter har også øget behovet for 

frø. Med produktion i både Europa, Nordamerika og New Zealand står 

DLF stærkt på dette stærkt voksende, men også konkurrencebetonede 

marked. Også her får vi egne sorter optaget på sortsliste. 

God købsinteresse i New Zealand 

Fra Kina tager vi sydpå, krydser Ækvator og lander i New Zealand, 

på Sydøen, hvor hovedbyen hedder Christchurch. Vi er her næsten 

helt præcis på den modsatte side af kloden. Først tørke og så et sent 

forår medførte et lavt fodergræsforbrug i New Zealand. DLF Seeds 

kunne til gengæld glæde sig over god købsinteresse fra selskabets 

kernekunder. 

Fra Christchurch styres forædling, produktion og salg til markederne 

i både Australien og New Zealand samt i nogen grad til DLFs 

selskaber i Kina og Europa. Vi er stadig i gang med opbygning af New 

Zealand-selskabet, men kan alligevel glæde os over et tilfredsstillende 

resultat. 

Store muligheder i Sydamerika 

Vi bliver på den sydlige halvkugle og hopper over Stillehavet til Sydamerika. 

Her har DLF etableret sig i Argentinas hovedstad Buenos 

Aires. Herfra er vi i gang med at opbygge markeder i foreløbig Argentina, 

Uruguay, Chile og kontinentets største land, Brasilien, med 200 

millioner indbyggere og et areal, der er større end Australien. 

Vi øgede afsætningen i Sydamerika med 35 pct. sidste år. Mulighederne 

er store her, når der gælder fodergræsser. 

15 pct. mersalg i USA 

Fra Buenos Aires rejser vi nordpå til DLF International Seeds i Oregon 

på USAs Stillehavskyst – mellem Californien og Canada. I USA forædler, 

producerer og sælger vi kløver- og græsfrø både til det nordamerikanske 

og kinesiske marked og til Sydamerika. Her har vi forædling 

og afprøvning med fokus på plænegræsser. 

DLF har i USA kæmpet med afmatning både i form af lav aktivitet på 

boligmarkedet og budgetnedskæringer i såvel den private som offentlige 

sektor. Alligevel formåede vi at øge den samlede afsætning 

med 15 pct. og kunne realisere et mindre positivt resultat. 

Vanskeligt år 

Lad os slutte rejsen herhjemme. Moderselskabet DLF-TRIFOLIUM A/S 

forædler, producerer og omsætter to tredjedele af koncernens sam- 

11 

lede frømængde. Langt hovedparten af salget eksporteres. 

Betjeningen af de professionelle aktører inden for plænegræsseg- 

mentet i Danmark og Sverige samt salg til haveejere gennem detailforretninger 

sker fra Prodana Seeds A/S Danmark og denne 

virksomheds datterselskab Prodana Frö AB i Sverige. Faldende aktivitet 

i bygge- og anlægssektoren fik afsmittende virkning for os, 

men salget til det øvrige professionelle segment, kommuner, sta- 

dions og golfklubber, voksede lidt. Detailmarkedet voksede markant. 

Imod vore forventninger blev også afsætningen af rullegræs 

positiv. Prodana har sammen med DLG ejet selskabet DanÆrt. Vi 

har i det forløbne år solgt vores andel. 

Alt i alt har Prodana-selskaberne haft et svært år. 

Danespo skal udvikles 

DLF og DLG ejer spise- og læggekartoffelvirksomheden Danespo 

Holding A/S med hver 50 pct. 

Læggekartoffelselskabet Danespo A/S noterede stigende afsætning, 

men faldende omsætning. Afregningsniveauet til avlerne må 

betegnes som acceptabelt. 

Det er målet, at Danespo skal udvikle sig. Ud herfra har selskabet 

købt det tyske kartoffelselskab NSP, der fra 1. juli i år er et 100 pct. 

ejet Danespo-datterselskab. Vi er også i færd med at introducere 

flere nye, egne kartoffelsorter. Afsætningen af spisekartofler sker 

gennem Danespo Holdings datterselskaber Lammefjordens Kartoffelcentral 

og VK Kartofler. Der sker lige nu en strukturtilpasning i 

spisekartoffelbranchen. 

Danespo-selskaberne hører til dem, der vil være her også i fremtiden 

– både når det gælder spise- og læggekartofler. Danespo Holding 

noterede et tilfredsstillende resultat for 2009/10, men der trillede 

ikke så mange kroner ned på bundlinjen som året før. 

Scanola 

DLF ejer 12 pct. af Scanola A/S, som forarbejder en betydelig del af 

den danske rapshøst. En række andels-grovvareselskaber ejer de 

øvrige 88 pct. DLF har i det forløbne år øget sin afsætning til Scanola 

med 52 pct. 

” Afsluttende 

bemærkninger 

Min store bekymring lige nu er den måde, vi i Danmark 

agerer på politisk. Jeg vil ønske for Lars Løkke, at han må 

blive lige så dygtig til at ansætte folk, som vi er i DLFs bestyrelse. 

Han skal skynde sig, for problemerne vokser og 

vokser. 

I bestyrelsen er vi stolte af og taknemlige for at stå i 

spidsen for verdens største frøfirma og for nogle rigtig 

dygtige medarbejdere, der arbejder sig igennem også et 

vanskeligt år og skaber en succes. Mange tak for en flot 

indsats! Tak for et prima samarbejde mellem bestyrelse 

og direktion og en meget stor tak til Truels Damsgaard for 

en unik indsats igen-igen. Tak også for et godt samarbejde 

i det daglige, Truels. Tak til mine bestyrelseskollger for et 

godt og tillidsfuldt samspil. 

Jeg vil slutte med at rette en stor tak til avlerne, DLFs 

ejere, både for loyal opbakning og for interesse for selskabets 

ve og vel. Tak! 


Nyt Bestyrelsesmedlem 

12 

Lars Erik Garder valgt til DLFs bestyrelse 

Lars Erik Garder, 49 år, Vimtrupgaard, Lintrup ved 

Rødding, blev på generalforsamlingen valgt til DLFs 

bestyrelse, hvor han afløser Poul Jensen fra Tarm, 

der efter 11 år ikke ønskede genvalg. 

Vimtrupgaard er på 111 hektar. Den drives sammen 

med Sønderskov Hovedgaard på 133 hektar, som 

Lars Erik Garder har forpagtet. Godt og vel 25 pct. af 

markerne på de to landbrug er alm. rajgræs. Udover 

planteavl produceres der 600.000 kyllinger om året 

på landbruget. 

Lars Erik Garder er gift med Dorthe, som er farmaceut. 

De har to døtre på 15 og 11 år. 

Generalforsamlingen genvalgte Benny Kirkebække 

Christensen, Niels Peder Christiansen, Peter Bagge 

Hansen og Henrik Kreutzfeldt til DLFs bestyrelse. 

Tillykke med valget, siger afgående bestyrelsesmedlem 

Poul Jensen (til venstre) til sin afløser Lars Erik Garder 

Rullegræs i det franske gadebillede 

forsidebilledet, der pryder DLf-TRIfoLIUM A/s årsrapport 2009/10, repræsenterer nytænkning og innovation inden for 

brug af græs i bymiljøer. Billedet er fra frankrig, hvor der i flere byer ligger rullegræs mellem sporvognsskinnerne. 

Det giver en række miljøfordele. 

Græs giver bedre miljø i storbyer 

Flere byer i Frankrig indsætter nu igen sporvogne i byernes trafik- 

system, som de ellers fjernede i 1960erne. 

Årsagerne til dette er flere. 

Begrænsning af forurening og drivhuseffekt 

Reduktion af forbruget af kulbrinter i byerne 

Sikring af bæredygtig udvikling med færre biler i byerne 

Brugen af rullegræs mellem skinnerne har mange fordele. Det reducerer 

vandafstrømning, dæmper støj, mindsker forurening, optager 

CO ² og omdanner det til ilt, har en kølende effekt og – selvfølgelig 

– ser attraktivt ud. 


DLF-TRIFOLIUM leverer frø til rullegræsproducenterne, som leverer 

rullegræsset. Området mellem skinnerne bliver belagt med rullegræs, 

med ophold hvor der er krydsende kørende trafik. I runde tal bruges 

der 1 ha rullegræs for hver 1,5 km skinnestrækning 

-Indtil nu er rullegræs mellem sporvognsskinner mest et fransk fænomen, 

men vi har også mødt interesse fra både spanske og italienske 

byer, fortæller Stephen Alderton, som er 

Top Greens eksport- og marketingdirektør. 

Top Green ejes af DLF-TRIFOLIUM og det 

franske firma Limagrain. I Frankrig leverer 

Top Green frø til rullegræsproducenter, 

som leveret rullegræs til projekter i bl.a. 

Lyon, Nantes, Paris, Le Mans og Angers.

EU- og landbrugspolitik 

Mindre EU-støtte og større del 

heraf til grønne projekter 

Mariann Fischer Boel 

advarede mod alternativet til 

den siddende regering og 

opfordrede økologerne til at 

gå ind for GMO 

Nok har Mariann Fischer Boel været hele EU’s landbrugskommissær 

i fem år og fra Bruxelles varetaget helhedens interesser uden skelen 

til partipolitik. Men helt glemt udgangspunktet havde hun ikke, da 

den også tidligere landbrugsminister talte til DLFs delegerede i forlængelse 

af generalforsamlingen i Nyborg: Direkte henvendt til DLFs 

formand sagde hun – men henvisning til bestyrelsens beretnings 

markante kritik af en borgerlig regering, der ikke fører borgerlig politik: 

”Jeg vil advare mod at tro, alternativet er bedre. I TV-krydsilden 

mellem Thorning Schmidt og Lars Løkke for nylig demonstrerede oppositionens 

leder, at hendes viden om landbruget kan ligge på et 

meget lille sted.” 

Derefter øste Fischer Boel af betydelig viden og dristede sig til også 

at give vurderinger af den fremtidige EU- og landbrugspolitik. Forsamlingen 

fik bl.a. følgende med sig hjem: 

0,43 pct. af EUs BNP til landbruget 

EU er mere konservativt end Christiansborg, hvad landbrugsstøtte 

angår. Støtten fastholdes, også for at afværge tilbagevenden til nationale 

støtteordninger. Spørgsmålet er det fremtidige støtteniveau. 

De 10 ny lande med Polen i spidsen vil have samme ha-støtte som de 

gamle EU-medlemmer, hvilket bl.a. Tyskland er imod. Danmark vil 

formentlig skulle reducere støttesummen med 10-15 pct., og der er 

stærke krav om, at flere midler øremærkes til grønne formål. EUs udkantområder, 

det er i Danmark 27 småøer, kan ventes tilgodeset efter 

udløbet af den nuværende støtteaftaleperiode i 2013. 

I dag bruges 40 pct. af EUs budget på landbruget. Det svarer til 0,43 

pct. af EUs samlede BNP, eller minde end en fjerdedel af det, forsvaret 

koster. EUs budget udvides næppe. 

Konsekvensberegninger før enhver lovvedtagelse 

Fischer Boel berettede følgende om beslutningsformen i EU. Forslag 

skal altid følges af konsekvensberegninger vedrørende såvel økonomi 

som beskæftigelse. Det kan Danmark lære af. Her er det i dag 

relevant at stille spørgsmålet: Ønsker vi landbrugsproduktion i Danmark 

– og de heraf afledte 150.000 jobs? Det er på høje tid at få taget 

en debat med politikerne herom. 

13 

Der blev mindet om, at vi snart er syv milliarder mennesker på kloden 

og forventeligt flere end ni milliarder i 2050 – og at fødevareproduktionen 

i de næste 40 år skal fordobles, fordi inderne og kineserne 

også vil have kød og ikke nøjes med ris. Det burde føre til en anden 

GMO-debat, sagde Fischer Boel, som frygter, at USA på et tidspunkt 

bruger WTO mod EU for at sige nej til de GMO-gener, vi i Europa ikke 

selv har udviklet pga. politikernes konservatisme. Der blev føjet til, 

at økologerne om nogen burde sige ja til GMO – fordi det vil styrke 

den niche, økologi er. 

Den tidligere kommissær og minister talte for fuld dansk tilslutning 

til EU, altså et ja til afskaffelse af forbeholdene vedrørende forsvaret, 

retslige regler og dermed grænseoverskridende bekæmpelse af 

kriminalitet samt Euroen. Der er intet alternativ til kronen knyttet til 

den fælles valuta, og så kan vi lige så godt sidde med ved beslutningsbordet. 

Efter fem år i EUs maskinrum så hun for et lille land som 

Danmark – afhængig af fri handel – intet alternativ til et stærkt europæisk 

samarbejde. 

Specialiteter og bioenergi 

Danske landbrugsvarer har høj kvalitet og produceres i stor skala til 

eksport. Vi kan lære af f.eks. Italien på dette felt!, og også lave specialiteter 

med en kortere vej fra bonde til bord. Når det gælder produktion 

af bioenergi, har Danmark valgt rette vej ved ikke at putte 

fødevarer i benzintanken, men alene satse på restprodukter som 

energi-råvarer. 

I en ganske lang debat mellem forsamlingen og Fischer Boel var dagens 

taler enig i, at landbrugets rammevilkår er for ringe, og at det i 

sidste ende kan komme til at koste hele Danmark dyrt, både hvad 

angår eksport og beskæftigelse. 

’’Hvis jeg nogensinde bliver din bordherre, vil jeg tale med dig om alt andet end 

landbrug og EU, sagde Kirkebække, da han takkede Mariann Fischer Boel for et 

tankevækkende indlæg og gode svar på mange spørgsmål. Undervejs kom hun til 

at røbe, at herrer nu og da kan være beklemte ved at få den tidligere EUkommissær 

til bords, fordi de ikke vidste, hvad de skulle snakke med hende om 


Regnskabsgennemgang 

14 

DLF-koncernens hovedtal 

RESULTATOPGØRELSE 1. juli 2009 - 30. juni 2010 

2009/10 2008/09 

tkr. tkr. 

Nettoomsætning 2.001.106 2.061.398 

Andre indtægter 54.043 3.864 

Vareforbrug 1.339.152 1.331.194 

Dækningsbidrag 715.997 734.068 

Andre eksterne omkostninger 355.065 355.351 

Bruttoresultat 360.932 378.717 

Personaleomkostninger 260.601 265.060 

Afskrivninger 44.554 44.753 

Resultat før finansielle poster m.v. (EBIT) 

Indtægter af kapitalandele i 

55.777 68.904 

tilknyttede virksomheder 3.388 -21 

Finansielle indtægter 2.715 1.303 

Finansielle omkostninger 18.717 19.110 

Resultat af ordinær drift 43.163 51.076 

Skat af årets resultat 10.542 16.452 

Koncernresultat 32.621 34.624 

Minoritetsinteressers andel -1.589 -2.102 

DLF AmbAs andel i resultat 31.032 32.522 


BALANCE, aktiver pr. 30. juni 2010 

2009/10 2008/09 

tkr. tkr. 

Immaterielle anlægsaktiver 13.956 17.947 

Materielle anlægsaktiver 474.063 528.804 

Finansielle anlægsaktiver 13.043 11.508 

Anlægsaktiver i alt 501.062 558.259 

Varebeholdninger 586.314 585.171 

Tilgodehavender 323.439 318.232 

Likvide beholdninger 1.835 1.170 

Omsætningsaktiver i alt 911.588 904.573 

Aktiver i alt 1.412.650 1.462.832 

BALANCE, passiver pr. 30. juni 2010 

Egenkapital 677.444 666.692 

Minoritetsinteresser 42.003 46.284 

Hensættelser 34.445 61.517 

Langfristede gældsforpligtelser 241.013 173.894 

Kortfristede gældsforpligtelser 417.745 514.445 

Gældsforpligtelser i alt 658.758 688.339 

Passiver i alt 1.412.650 1.462.832 

DLF-TRIFOLIUM leverer græsfrø til mange stadioner i Europa. Her besigtiges grønsværen på Aston Villas hjemmebane ”Villa Park” i Birmingham. 

Fra venstre: Gert van Straalen , dir. Innoseeds B.V., adm. dir. Truels Damsgaard, økonomidir. Morten Andersen, koncernsalgs- og marketingdir. Søren Halbye

Regnskabsberetning 

Blev styrket i vanskeligt år 

Adm. direktør Truels Damsgaard gennemgik regnskabet 

DLF-TRIFOLIUMs adm. direktør Truels Damsgaard konkluderede forretningsåret 

2009/10 i fire overskrifter, da han fremlagde regnskabet 

på selskabets generalforsamling i Nyborg i oktober: 

Afsætningen blev i mængder øget med 24 procent. 

Omkostningerne blev fastholdt uændret til trods for mængdemæssig 

stigning 

Der blev præsteret et rekordstort salg på nye vækstmarkeder. 

Markedsføringsmæssigt var årets højdepunkt, at DLF-TRIFOLIUM 

blev valgt som leverandør af græs til VM-fodbold-arenaerne i 

Sydafrika. 

Flere tons, lavere priser 

Salgsfremgangen på 24 procent i mængder modsvaret af et tilsvarende 

prisfald som følge af finanskrisen, en generel ringere efterspørgsel 

og heraf afledt store lagre i branchen. DLF fortsatte trimningen 

af virksomheden, hvilket bidrog til et uændret omkostnings- 

niveau trods den mængdemæssige salgsfremgang og sikrede en 

bundlinje på 32,6 millioner kroner efter skat mod 34,6 millioner året 

før. DLF har en egenkapital på 677 millioner kroner svarende til en 

soliditetsgrad på 48 procent. Selskabet kom stærkt igennem et globalt 

vanskeligt år for frøbranchen. 

Stort salg, lavere enhedsomkostninger 

Salget til Rusland steg med 122 pct. og til Kina med 112 pct. Også de 

vesteuropæiske hovedmarkeder efterspurgte mere frø, i alt 21 pct. 

takket være bl.a. et mersalg til Italien på 96 pct., Tyskland 36 pct. og 

UK 25 pct. 

15 

Der er basis for yderligere salgsfremgang, hed det i den adm. direktørs 

beretning. F.eks. kan der sælges betydeligt større mængder frø 

ikke blot i Rusland, men også til flere andre lande i regionen. Et værktøj 

for at nå dette er introduktion af fremavlede sorter, som egner sig 

specielt til jordbund og klima på enkeltmarkederne – sorter, som er 

optaget på bl.a. den russiske officielle sortsliste. Denne satsning har 

givet DLF en andel af Ruslands frøimport på 60 pct. 

Udover Moskva-afdelingen har DLF datterselskaber eller salgskontorer 

i UK, Holland, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Kina, New Zealand, 

Argentina og USA. 

Afregnede 23 pct. bedre end konkurrenterne 

Der blev i det forløbne år oprenset 89.500 tons frø, 26,7 pct. mere 

end året før. Forarbejdningsomkostningen blev på 2,03 kr. pr. kg, et 

fald på 10 pct. i forhold til året før. 

Til avlerne afregnede DLF i 2009 i gennemsnit 7.432 kroner pr. ha, 

hvilket er 1.416 kroner mere end konkurrenternes gennemsnitlige 

pris – en markant forskel på 23 pct. 

Truels Damsgaard nævnte, at DLF arbejder på at reducere lagrene, 

øge dækningsgraden og herigennem forbedre DLFs indtjening. Der 

har været en lille høst i 2010 og et godt salg i efteråret. Også næste 

år ventes en lille høst. 

Fodbold-VM manifesterede DLFs position 

Valget af DLF-TRIFOLIUM som leverandør af græsser til VM-fodboldbanerne 

i Sydafrika gav positiv pressedækning. Banerne var af 

meget høj klasse. Truels Damsgaard nævnte, at en sådan begivenhed 

øger kendskabet til virksomheden og manifesterer dens posi- 

tion på verdenskortet. 

” Der 

blev præsteret et 

rekordstort salg på nye 

vækstmarkeder 

Der var applaus fra salen til beretning og regnskab 


Referat af debatten 

16 

Debatten var præget af tilfredshed 

og spørgsmål om enkelt-forhold 

DLFs formand og adm. direktør blev mødt med opbakning og tak for 

deres beretninger fra et vanskeligt driftsår og deres fremtidsvurderinger, 

da selskabet holdt generalforsamling i Nyborg sidst i oktober. 


Formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor 

Gunnar Kofoed sagde om udsigten til, at S og SF overtager 

regeringskontorerne, at det da ikke kan blive 

meget værre end nu. For det er ikke liberal politik at 

ansætte flere i det offentlige, som det er sket. 

Kofoed var utilfreds med, at staten pålægger branchen og dermed 

frøavlerne dobbelt så store certificeringsafgifter som i udlandet, 

ligesom han kritiserede pesticidafgifterne – uden håb om at finde 

lettelser. Det presser avlerne til at sprøjte mindre. Det kræver dygtighed, 

men kan også føre til dårligere afgrøder. 

Køberne af frø bør vide, om varen er ucertificeret og kommer fra USA, 

lød det videre. Frøsektionsformanden var enig i, at vi er på vej til stabilitet 

i de europæiske frølagre, men advarede om, at det måske ikke 

er tilfældet i USA og slet ikke i Canada. 

Kurt Pedersen, Frederikssund, glædede sig over, at 

DLFs formand i sin politiske beretningsdel både skød 

med spredehagl og riffel – og ramte både bredt og 

præcist. Der blev samtidig uddelt skulderklap for bestyrelsens 

ledelse af DLF i samspil med direktionen. 

Årets rapsafregning 

Til gengæld blev der stillet spørgsmålstegn ved DLFs håndtering af 

raps i den overståede høst. Et ønsket lager i nærområdet kom ikke, 

og der blev indført et fradrag for spiret raps efter kun 16 dage, hvor 

der faldt 225 mm regn. Der var ikke megen information at få på hjemmesiden. 

Til gengæld er der set afregninger med store fradrag for 

spiret raps – og denne mængde forsvinder og kan ikke, som det gælder 

for hvede, hentes af avleren til andet formål. DLF har et godt 

image på frø og skal også have det på raps. Kurt Pedersen var med 

på, at DLF følger regler fastsat af Scanola, men så må man tage det 

op med dette selskab. 

Benny Kirkebække Christensen nævnte, at Scanolas 

afregning var den samme, som DLF følger. Høsten 

var ekstrem med store vandmængder. Der blev leveret 

spirede partier med et stort vandindhold, som 

selv efter tørring til ni pct. kunne brænde sammen i 

siloerne med produktionsstop til følge. 

Truels Damsgaard forstod godt avlernes ærgrelse 

over at blive trukket for spirede rapsfrø. Han understregede, 

at partier med spiret frø kan give problemer 

af uforudset omfang og omkostninger både på lager 

og på oliemøllen. Der er stadig nervøsitet hos møllerne 

med tanke på, hvordan mon olien i råvarerne har det til foråret. 

DLFs merpris er naturlig 

Jørgen Petersen, Vejen, glædede sig over formandens 

bemærkning i beretningen om, at det er naturligt, 

at et andelsselskab betaler mere end andre for 

landmandens varer. Han forstod ikke, at et stort 

andelsselskab vil til at drive forretningen i aktieselskabsform 

og opfordrede til, at der passes på med store indeståender 

i banksektoren, der nogle steder er præget af for store direktørarmbevægelser. 

Denne risiko kan i øvrigt minimeres, hvis der 

fordeles flere rede penge til medlemmerne, lød det. 

Arne Gårdrup, Ringsted, takkede for en fantastisk 

virksomhedsledelse af DLF, der altid stiller med et 

overskud af en vis størrelse. Han var tilfreds med en 

del af de delegeredes seneste sommermøde, hvor 

selskabets gennemarbejdede strategier blev fremlagt 

– men hvad var der til avlerne? Jo, indtransport – og det var ikke 

positivt. 

Produktionsstyring 

Gårdrup slog et slag for, at gode andet års marker får lov at ligge et 

eller to år yderligere – som i gamle dage. Han vidste godt, at DLF finder 

det nødvendigt at styre produktionsmængden, men for avleren 

er det altså svært at skulle pløje en god mark op. Her er et felt, hvor 

selskabet kan spare på basisfrø og landmanden på omkostninger. 

Peter Tillisch, Vordingborg, hæftede sig ved, at DLF 

har reduceret medarbejderstaben i Holland med 20 

personer og ville vide, om der kan spares i samme 

omfang andre steder i koncernen. Andre spørgsmål 

var: Hvad har DLFs leverancer til og markedsføring af 

VM i fodbold givet af faktiske frøhandler? I vil forstærke kunderelationerne 

– hvordan? Fortsætter DLF med at holde ucertificeret frø 

ude af Europa? Salget til Kina vokser stærkt, men er der også bundlinje 

i det? Er det nyt, at Prodana er begyndt at sælge maskiner? 

God ledelse: 1.417 kroner mere pr. hektar 

Kirkebække ville ikke gøre sig klog på Danish Crowns etablering af et 

aktieselskab, som jo var det, DLF gjorde i sin tid for at skaffe penge 

til opkøb af en række andre frøforretninger og dermed starte den udvikling, 

der har givet selskabet dets globale førerposition. 

Den bedste måde at sikre sig mod tab på bankindeståender er ved 

ikke at have indeståender, sagde formanden – og føjede til, han har 

den største tillid til Nordea, som er DLFs bank. I Holland benyttes 

Rabobank, som selskabet også vurderer meget positivt. 

God virksomhedsledelse, det er når DLF kan udbetale 1.417 kroner 

mere pr. hektar end konkurrenterne, sagde Kirkebække til Arne 

Gårdrup, og Truels Damsgaard tilføjede, at det ikke går an at producere 

til lager, hvorfor pløjning af gode marker nogle gange kan være 

en nødvendighed. Andre gange kan det være nødvendigt med tredje 

og fjerde års marker, og så må man glæde sig over det.

Delegerede fra Stevns, fra venstre Asger Olsen, Preben Rasmussen, Søren Pedersen og forædler Niels Roulund 

Fodbold-VM god DLF-profilering 

Til Tillisch sagde DLFs adm. direktør, at DLF har skåret det mulige i 

medarbejderstaben, som globalt nu er på 660. Når markedet igen 

vokser, må der forudses vækst ud herfra, også på medarbejder- 

siden. Foreløbig har DLFs fodboldbaner i Sydafrika givet stolthed i 

hele koncernen – og misundelse hos konkurrenterne. Det er svært 

at måle et konkret mersalg ud herfra, men den store fokus, der har 

været, er penge værd i det lange seje træk. Det bliver økonomien, der 

bestemmer DLFs indsats mod ucertificeret oversøisk frø, ikke en 

religiøs holdning. 

Kina har ikke været et højprisområde, men der er sort bundlinje – og 

i en tid med store lagre er det rigtig godt at kunne øge salget markant 

på dette stigende, men ikke nemme marked. Til gengæld kan man 

her regne med, at en handel er en handel. DLF skal være her og vokse 

i fremtiden. Prodana har, sagde Damsgaard, i en årrække solgt 

maskiner til græssektoren. 

Året er begyndt godt 

Den adm. direktør oplyste, at indeværende salgssæson er begyndt 

godt med modtagelse af mange ordrer. 

Knud Rasmussen, Vejle, havde bemærket sig, at hele 

årets overskud blev overført til reservefond. Han 

havde gerne set en del af det udbetalt til avlerne. 

Henrik Lundsgaard, Vig, påpegede, at årets overskud 

ret præcist modsvarer indtægten ved salg af ejendomme. 

Bjarne Hansen, Korsør, havde gerne set en fyldigere 

omtale af Dansk Planeforædlings virksomhed i beretningerne. 

Der blev fulgt med under regnskabsgennemgangen. Her ses Henning Jensen, 

delegeret fra Midtsjælland 

17 

Kirkebække fandt 31 millioner kroner for en passende konsolidering 

og mindede om, at ingen andre betaler priser som DLF til landmanden. 

Truels Damgaard nævnte, at både han og formanden havde haft flere 

afsnit om Dansk Planteforædlings virke, at DLF har et stærkt sortsprogram 

som basis for en god salgsudvikling. Afsluttende lød det, at DLFs 

ledelse var godt tilpas med, at der i et vanskeligt år var en ekstraordinær 

indtægt fra salg af ejendomme og dermed mulighed for som sædvanlig 

både at betale avlerne pænt og konsolidere selskabet. 

Godkendt 

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning og årsrapporten 

med regnskabet for 2009/10, herunder resultatdisponeringen, blev 

godkendt af en enig generalforsamling, der også meddelte bestyrelsen 

decharge for det forløbne år. 


DLf informerer 

18 

December termins afregning 

Høsten 2010 - renseopgørelser 

Der er indvejet ca. 55 pct. af årets avl og knap 40 pct. er blevet renset. 

Rensning af årets avl forventes afsluttet ultimo april 2011. Det 

er afsætningen, der afgør, hvornår de enkelte arter/sorter indtages/ 

oprenses. Høsten er i gennemsnit ca. 9 pct. over normaludbytte. Råvaren 

har en god rumvægt og et normalt rensesvind, og generelt er 

kvalitet god i renvaren. 

Afregning den 11. december 2010 

Kløver- og græsfrø m.m. 

Her udbetales en acontoafregning på 75 pct. af det forventede totale 

afregningsbeløb. Der fratrækkes 75 pct. af forventede totale behandlingsomkostninger, 

og lagerleje udbetales med 75 pct. Slutafregning 

sker iht. kontrakt pr. 11.juni 2011. 

Kg renvare anvendes, såfremt avlen er oprenset. Såfremt der er 

foretaget analyse på partiet, anvendes denne i kalkulation af 

acontoprisen. 

For leveret, men ikke renset råvare, anslås renvaren så realistisk 

som muligt af renseafdelingen. 

For partier, der ikke er leveret, anvendes de af avler/konsulent 

vurderede kg råvare. Rensesvindet er vurderet af modtageafde- 

lingen. Såfremt der er foretaget spireanalyse af partiet, anvendes 

denne til kalkulation af acontoprisen. 

Ærter, hestebønner og lupiner 

Fremavl er acontoafregnet iht. kontrakt pr. 11.december 2010. Udsædstillæg 

udbetales den 1. april 2011. Hovedparten af avlen ligger 

fortsat oplagret på avlers lager. 

Raps 

Pr. 11. december 2010 afregnes de rapsavlere, som har valgt at lade 

DLF-TRIFOLIUM disponere deres rapsavl. De partier, som endnu ikke 

er prisfastsat, skal prisfastsættes inden 31. december 2010. Kontakt 

venligst din konsulent eller kontoret i Randers for dette. 

Det er praksis i branchen at handle tons og ikke ha. Derfor skal avlerne 

være opmærksomme på, at der skal aftales afregningspris på 

overmængden, hvis der er leveret flere tons standardkvalitet, end 

der er handlet. Hvis der er leveret færre kg standardkvalitet, end der 

er handlet, må DLF genkøbe den manglende mængde til dagspris. I 

sådanne tilfælde vil avler, såfremt dagsprisen er højere end den 

handlede pris, blive debiteret forskellen i pris for denne mængde. 

Frøet skal være færdigtørret 

For ikke leveret avl på lagerlejeaftale, har vore konsulenter vurderet 

kvanta hos avler og målt vandindholdet i de enkelte partier. Der er 

målt vandindhold på op til 20 pct., og det er ganske uforståeligt. Man 

skal som frøavler kunne nedtørre avlen i høst! Få derfor kontrolleret 

vandindholdet inden levering. Send en repræsentativ prøve på 100- 

150 gram til modtageafdelingen, så vil de måle vandindholdet. 

For at vores afdelinger kan arbejde rationelt, er det af stor betydning 

for os, at frøet er tørt, når det indkaldes af afdelingen. Der er mange 

penge at tjene ved korrekt tørring og efterbehandling af frøet. Man 

sparer penge på tørring – over 28 øre/kg – og man opnår en højere 

spireevne og dermed en højere afregningspris, noget som man måske 

ikke er så opmærksom på. 


Spireevnen er generelt god for høst 2010 

Bjarne Sørensen 

Avlsadministrator, Roskilde 

I figur 1 er vist et eksempel på spireevnens indflydelse på afregningsprisen 

for et parti rødsvingel på 10.000 kg renvare med 96 pct. 

renhed og en afregningspris på kr. 6,00 pr. kg. 

Der er en forskel i afregningsbeløbet på ca. kr.15.000 ved en spireevne 

på henholdsvis 98 og 75 pct. Hvis DLF har tørret avlen, så skal 

der tillægges en udgift på over 3.500 kr. til dette. 

Kr. 

70.000 

65.000 

60.000 

55.000 

50.000 

45.000 

Afregningsbeløb for 10 tons rødsvingel 

40.000 

75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 

Spireevne, % 

Figur 1: Eksempel på spireevnens betydning for afregningsprisen 

Stor tilslutning til AvlerLOGIN 

Omkring 70 pct. af de aktive avlere er nu på AvlerLOGIN og får tilsendt 

alle dokumenter som pdf, ligesom de lægges i avlers eget 

webarkiv, hvorfra også avlers regnskabsfører selv kan hente de nødvendige 

regnskabsoplysninger. Det sparer både tid for avler, regnskabsfører 

og firmaet og giver plads i ringbindene. 

Vi har for nylig udsendt opfordring til avlere, der ikke er på Avler- 

LOGIN til at tilmelde sig, og det har givet rigtigt mange tilmeldinger. 

Vi takker vore avlere for den store opbakning til AvlerLOGIN, og håber 

at de resterende avlere, der har internetforbindelse, også vil tilslutte 

sig. AvlerLOGIN udbygges i 2011 med yderligere faciliteter. 

Checks 

Grundet stigende omkostninger i forbindelse med håndtering af 

checks, er vi desværre nødsaget til at opkræve et gebyr på kr. 75,- pr. 

udstedt check. For at undgå at blive opkrævet dette gebyr kan man 

indsende bankkontonummer til os.

Nyheder 

Næstformanden fejret 

Den 20. november valgte en masse veloplagte gæster at lægge 

vejen forbi næstformand Niels Peder Christiansens hjem, Hømgaarden 

ved Ringsted, for at fejre hans 60-års fødselsdag. Gæsterne 

kom fra nær og fjern og bidrog alle til at gøre receptionen yderst vellykket. 

Hømgaarden fremstår i dag som en helt moderne og utrolig velholdt 

planteavlsbedrift, hvor der dyrkes i alt 425 ha planteavl og 28 ha 

fredsskov. Udover at være næstformand i DLF AmbA har Niels Peder 

Christiansen desuden et bijob som vurderingsinspektør på landbrugsejendomme 

for Nordea. 

Opgaverne bliver udført til tiden og gjort helt færdige. For Niels Peder 

er dette mere værd end at spare en mandetime. Hømgaardens 

driftsbygninger er i dag totalt renoverede og alle faciliteter er topmoderne 

samtidig med, der er taget behørigt hensyn til omgivelser 

og fremtoning. Planteavlen drives ud fra samme præmisser, altid 

velpassede afgrøder hvor såning, diverse behandlinger, høst og tørring 

sker på det optimale tidspunkt. 

Niels Peder Christiansen blev næstformand i bestyrelsen for DLF- 

TRIFOLIUM i 1998, en post som han altid har lagt store ressourcer i. 

Et af de vigtigste grundlag for Niels Peder Christiansens bestyrelsesarbejde 

er, at både avlere og firma skal have det godt. Samtidig 

Ny konsulent på Falster 

Bo Nymand er tiltrådt som frøavlskonsulent på Falster fra 1. december. 

Han afløser Niels Arvidson, som rykker hjem til sin fødeegn i 

Nordjylland, hvor han ud over at drive sin fødegård også starter i et 

nyt job som planteavlskonsulent. 

Frøavl har altid haft Bo Nymands store interesse, og han har haft 

gode muligheder for at arbejde sig ind i de enkelte arters specielle 

dyrkningsforhold. Bo Nymand er 52 år og har igennem en årrække 

arbejdet som inspektør på Oreby og Berritsgård godser, der bl.a. har 

dyrket hvidkløver, engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel med 

stor succes. Senest har Bo haft ansvaret for driftsledelsen på 

Schackenborg Slot ved Møgeltønder. Gennem mange år har Bo Ny- 

SØGÅRD-FONDEN 

Hermed indkaldes ansøgninger til Søgård-Fonden. 

Af fondens midler kan der ydes tilskud til forsøg med frøavl af 

græsser og kløver, offentliggørelse af resultater samt udgifter i 

forbindelse med deltagelse i kongresser, der omhandler frøavl. 

Ansøgning om støtte skal være fonden i hænde senest den 11. 

februar 2011. 

Udlodning sker pr. 1. april. Ansøgning sendes til ipe@lf.dk eller: 

SØGÅRD-FONDEN, Axeltorv 3, 1609 København V 

c/o Brancheudvalget for Frø Att.: Nils Elmegaard 

Ingrid og Niels Peder Christiansen, Hømgaarden 

Nyt om Navne 

RUNDE FØDSELSDAGE 

50 år: 

23. december 2010 

Salgskonsulent Golf Jylland Per Knudsen, Prodana Seeds A/S, 

Dyrup 

60 år: 

16.januar 2011 

Analyseassistent Birgit Winther Hansen, Dyrup 

19 

med at avlerne bliver betalt godt for deres avl, skal firmaet tjene tilstrækkeligt 

til, at der er råd til ekspansion, når muligheden byder sig. 

Som bestyrelsesmedlem er målsætningen for Niels Peder Christiansen, 

at virksomheden følger med tiden, fortløbende trimmes til de 

kommende generationer. 

mand været valgt som delegeret 

fra Lolland-Falster. Han 

bor i Sakskøbing sammen 

med sin kone Benedicte og 

deres 2 piger. 

Bo Nymand har stor erfaring 

med både den tekniske og 

den praktiske del af frødyrkningen, 

og vi ønsker ham held 

og lykke med jobbet som frøavlskonsulent. 


Har du tegnet kontrakt 

på alm. rajgræs? 

Lagrene er i bund, og prisen 

er på vej op. 

DLF-TRIFOLIUM tilbyder: 

• Absolut bedste 

afregningspriser 

• Tidlige og højtydende 

plæne- og fodersorter 

• Professionel konsulentbistand 

To alternativer: 

• Udlæg i vårbyg foråret 2011 

• Udlæg i renbestand i 

august 2011 

Kontakt din konsulent eller 

avlskontor og hør nærmere om 

mulighederne. 

Avlskontor Vestdanmark: 

63 17 02 30 

Avlskontor Østdanmark: 

57 66 07 34 

www.dlf.dk · dlf@dlf.dk 

UDgIVERADREssERET 

MAskINEL MAgAsINPosT 

Stort behov for arealer 

med alm. rajgræs i 2012 

Afs.: DLf-TRIfoLUIM A/s, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde 

ID-NR. 42665

Generalforsamling 2010 Nyt medlem i DLF bestyrelsen December ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?