Retningslinjer for stævningsmændene ved Retten i ... - Domstolene

Retningslinjer
for stævningsmændene
ved Retten i Kolding
Retningslinjerne har til formål at styrke det
faglige og økonomiske grundlag for
stævningstjenesten ved Retten i Kolding og
udgør et supplement til bekendtgørelse nr.
255 af 20.juni 1972 om instruks for
stævningsmænd.
Som stævningsmand oplyser man et
telefonnummer, som man kan træffes på i
dagtimerne, og en personlig mailadresse,
idet langt mere kommunikation fremover vil
ske pr. mail.
Retten og de forskellige afdelinger kan
kontaktes i tidsrummet kl. 8.30-15.00.
Der kan ALTID ske kontakt til:
Informationen: 99 68 68 00
kolding@domstol.dk
1

Indhold:
I. Generelle forhold
- 1. Adfærd
- 2. Indsigelser
- 3. Tidspunkt
- 4. Hvor hurtigt skal forkyndelse
ske?
- 5. Returnering af sager til retten
- 6. Forgæves forkyndelse
- 7. For sen forkyndelse
- 8. Modtagelse nægtes/personen
gemmer sig
- 9. Påtegning
II. Forkyndelsesreglerne
- 1. Fysiske personer
- 2. Selskaber/juridiske personer
- a. Aktieselskaber og
anpartsselskaber
- b. Interessentskaber
- c. Kommanditselskaber
- d. Foreninger
- e. Personligt drevne firmaer
- f. Tvivl
III. Udenlandske dokumenter.
- 1. Tvangsforkyndelse
- 2. Frivillig forkyndelse
IV. Aflønning og kørsel
- 1. Vederlag
- 2. Afregning
- 3. Kørsel
- 4. Sager fra andre end retterne
V. Ferie og sygdom
VI. Bilag
- 1. Stævningsmandsinstruksen
- 2. Bekendtgørelse om vederlag til
stævningsmænd
- 3. Praktiske eksempler på
forkyndelser
I. Generelle forhold
1. Adfærd
Forkyndelse skal altid foretages så
hensynsfuldt og diskret som muligt. En
stævningsmand skal køre hensynsfuldt,
optræde høfligt og altid undgå at komme i
åben konflikt med den/de personer, han
skal forkynde for. Hvis det ikke er muligt af
sikkerhedsmæssige grunde at gennemføre
forkyndelsen, må sagen sendes tilbage til
retten med en anmodning om, at sagen går
til politiforkyndelse. Der skal på blanketten
”forgæves forkyndt” redegøres for, hvorfor
forkyndelse ikke har været mulig.
2. Indsigelser
Der skal altid forkyndes for den, der står på
stævningen/ indkaldelsen. Det gælder,
selvom man på stedet får oplyst, at det i
virkeligheden er en anden person eller
selskab, som er part i sagen. Hvis man får
sådanne oplysninger, skal man henvise
den, man forkynder for, til at rette
henvendelse til retten med indsigelsen, og
notere indsigelsen på genparten. Dette
gælder også andre indsigelser.
3. Tidspunkt
Forkyndelse skal forsøges på tidspunkter,
hvor folk kan forventes at være hjemme.
Tidsrummet 8-16 er dårligt for de fleste.
Hvis der er tale om erhvervsdrivende, må
forkyndelsesforsøg så vidt muligt foretages
indenfor virksomhedens/forretningens
åbningstid.
Forkyndelse på opholdssted/bopæl skal så
vidt muligt ske mellem kl. 7-20 på
hverdage og mellem kl. 9-16 på søn- og
helligdage. Dog skal en person naturligvis
ikke kunne undgå forkyndelse ved aldrig at
være hjemme i disse tidsrum. Sagens
hastende karakter kan også begrunde, at
forkyndelse sker på andre tidspunkter, men
nattetimerne (kl. 22-6) bør så vidt muligt
undgås.
Hvis adressaten er en person, kan der ske
forkyndelse, hvor som helst han/hun
træffes, men stævningsmanden skal være
ekstra opmærksom på at optræde diskret,
når der tages kontakt udenfor bopælen.
2

4. Hvor hurtigt skal forkyndelse ske?
Forkyndelse skal ske snarest muligt og
inden 48 timer efter, at stævningsmanden
har modtaget sagen. Selv om de 48 timer
ikke altid kan overholdes, skal "snarest
muligt" overholdes. Retterne måles i dag
meget på, hvor hurtigt vi kan behandle
vore sager, og her spiller stævningsmændene
en afgørende rolle. Jo hurtigere
der sker forkyndelse, jo hurtigere kan
sagen behandles. I visse sager, f.eks.
konkurser og samværssager, indkaldes med
kort varsel, og samtidig er der tale om
sager af hastende karakter. I disse sager,
kan der evt. gives besked til retten om
forkyndelse via telefon eller mail.
5. Returnering af sager til retten
Det er meget vigtigt, at retten får besked,
så snart forkyndelse er sket og endnu
vigtigere, at vi får besked så snart
forkyndelse er opgivet, hvad enten det
skyldes, at adressen er forkert eller, at
forkyndelsesfristen er overskredet. Kun på
den måde kan vi underrette modparten i
ordentlig tid, så vedkommende ikke
forbereder sig eller ligefrem møder
forgæves, og så der kan fastsættes et nyt
mødetidspunkt. Sagerne skal sendes
tilbage, efterhånden som de forkyndes,
også selvom det koster mere i porto.
Straks efter, at forkyndelsesfristen er
udløbet, skal sagen sendes tilbage til retten
med en kort redegørelse for, hvorfor
forkyndelse ikke er sket. Redegørelsen bør
skrives på særlige blanketter hertil, som
udleveres fra retten.
Særligt om:
Indkaldelse i straffesager: skal være retur
senest 5 dage før retsmødet.
Stævning i civile sager: Såfremt
stævningen ikke er forkyndt senest tre
uger efter, at sagen er afleveret til
forkyndelse, skal sagen returneres til retten
med oplysning om årsagen til den
manglende forkyndelse.
Ved indkaldelse til fogedsager og i
konkurser (skiftesag): giv besked hurtigst
muligt, men altid inden mødet. Husk under
alle omstændigheder at returnere
forkyndelsen til retten.
6. Forgæves forkyndelse
Alle sager skal sendes retur til retten
senest, når der er foretaget 6 forgæves
forkyndelsesforsøg. Herefter sender retten
normalt sagen til politiforkyndelse.
Ved alle forgæves forkyndelsesforsøg
udfyldes skemaet for forgæves forkyndelse
med følgende:
• Dato og klokkeslæt for hvert enkelt
forsøg
• Hvis det allerede ved de første
forgæves forsøg, står klart, at
personen ikke bor på adressen eller
er bortrejst/indlagt over længere tid,
sendes sagen retur med besked
herom, lige så snart det står klart,
at forkyndelse ikke kan
gennemføres.
• Iagttagelser og eventuelle
oplysninger skaffet på stedet til brug
for forkyndelse gennem politiet, eller
omberammelse, med henblik på
forkyndelse på anden adresse.
7. For sen forkyndelse
Er en meddelelse forkyndt for sent, skal
dette tydeligt fremgå af påtegningen. Det
noteres, om den pågældende frafalder kald
og varsel med den virkning, at der gives
afkald på fristen. Ved forkyndelse for
personer, er det kun personen selv, der kan
give afkald. Ved forkyndelse for selskaber,
er det kun direktøren eller et
direktionsmedlem.
I sager, hvor der indkaldes til et retsmøde,
vil der stå oplyst en forkyndelsesfrist.
Forkyndelsesfristen kan kun ændres -
f.eks. til aftens varsel - efter aftale med
retten. Det skal da noteres på
forkyndelsespåtegningen, hvem aftalen er
lavet med.
8. Modtagelse nægtes/personen
gemmer sig
Hvis en person nægter at modtage
genparten, skal stævningsmanden forsøge
at aflevere den. Det skal anføres i
påtegningen, hvilke skridt stævningsmanden
har foretaget sig for at forsøge at
3

forkynde. Stævningsmanden skal så
meddele den person, der nægter
modtagelse, at man anser forkyndelse for
sket og derefter lægge genparten i
postkassen eller lignende sted, og oplyse
dette.
Hvis en person nægter at modtage
forkyndelse for en anden eller undlader at
videregive indkaldelsen, kan vedkommende
blive erstatningsansvarlig.
Hvis den person, man skal forkynde for,
gemmer sig, kan man i særlige tilfælde
smide kuverten gennem brevsprækken,
hvis man er helt sikker på, at den man skal
forkynde for, personligt befinder sig i
huset/lejligheden. Fremgangsmåden skal da
nøje beskrives i forkyndelsespåtegningen.
9. Påtegning
Det er af afgørende betydning, at
stævningsmandens påtegning er korrekt og
fyldestgørende. Det skal fremgå præcist
hvor, hvornår og for hvem, forkyndelse er
sket. Skriv hellere for meget end for lidt.
Hvis man ikke forkynder personligt, skal der
i forkyndelsespåtegningen stå navn samt i
hvilken egenskab den pågældende
optræder, f.eks. ægtefælle/samlever. Det
er ikke nok bare at skrive, at der er sket
forkyndelse for ”hustru”.
Det er vigtigt, af hensyn til
indkaldelsesvarslet, at nøjagtigt tidspunkt
for forkyndelse skrives på
forkyndelsespåtegningen.
Det skal altid fremgå, hvor forkyndelse
faktisk er sket. Hvis en adresse dækker
over et selskabs forretningssted, skal det
anføres. Hvis der sker forkyndelse for et
selskab, skal vi kunne se, præcis hvilken
ansat - navn og stilling - der har modtaget
forkyndelse. Husk at et selskab hverken
har hustru eller børn. Et selskab kan heller
ikke være en del af en husstand. Dette
gælder også selvom indkaldelsen af
selskabet skal forkyndes for selskabets
direktør.
Hvis en person står anført med en c/o
adresse, er der intet problem, hvis den
bliver forkyndt for den pågældende
personligt. Hvis det ikke er muligt at træffe
den pågældende på adressen, er det meget
vigtigt, at I spørger ind til, om den
pågældende rent faktisk er en del af
husstanden. Det er ofte ikke tilfældet. I
tvivlstilfælde sendes sagen retur til retten.
Hvis der skal forkyndes for flere, skal der i
forkyndelsespåtegningen stå nøjagtigt,
hvem der er forkyndt for. Hvis de sagsøgte
f.eks. er Tove og Anders Jensen anføres:
Forkyndt for:
”x Tove Jensen
x Anders Jensen”
eller ”begge de sagsøgte”.
Der må kun forkyndes for personer, der er
fyldt 18 år. Hvis man ikke er sikker på, om
en person f.eks. et hjemmeboende barn
eller en ansat er fyldt 18 år, skal man
spørge eller se legitimation.
Hvis stævningsmanden ikke er helt sikker
på identiteten på den, han forkynder for,
kan og skal han forlange at se legitimation.
Hvis adressaten er åbenbart ude af stand til
at varetage sine interesser, bør der gøres et
lille notat om det på påtegningen, så vi kan
være opmærksomme på det i den videre
sagsbehandling.
Alle anmodninger om forkyndelse fra
fogedretten (sager med FS-nr.) er
forhåndstjekket i folkeregisteret før
fremsendelse til stævningsmanden.
Rettens andre afdelinger tjekker ikke
almindeligvis adresser i folkeregistret, inden
sagerne sendes ud til forkyndelse, og derfor
kan stævningsmændene opleve, at der
bliver sendt nye sager ud til forkyndelse for
personer, som stævningsmanden tidligere
har oplyst, er flyttet fra den pågældende
adresse. Hvis stævningsmanden er helt
sikker på, at den pågældende ikke bor på
adressen, kan en sådan sag returneres,
uden at der foretages forkyndelsesforsøg.
Der skrives da en begrundelse herfor.
Stævningsmanden kan selv indhente
oplysning om modtagerens arbejdsplads fra
SKATs Kontrolinformationscenter (KIC). KIC
har åbent alle ugens dage fra kl. 07-23 på
tlf. 72 38 07 77 og kic@skat.dk.
4

II. Forkyndelsesreglerne
1. Fysiske personer
a. Forkyndelse kan ske personligt,
uanset hvor man træffer ham eller
hende.
Stævningsmanden skal først forsøge
at forkynde på bopælen. Hvis ikke
det er muligt at træffe den
pågældende, skal man forsøge på
arbejdspladsen. Forkyndelse er
gyldig uanset, hvor den sker.
Hvis adressaten ikke træffes, kan
forkyndelse ske:
b. På bopælen/opholdsstedet for et
medlem af husstanden, som er fyldt
18 år.
Vær opmærksom på, at selvom man
bor i samme hus/lejlighed, så er
man ikke nødvendigvis en del af
samme husstand. ”Samme
husstand” vil normalt forudsætte et
vist økonomisk fællesskab. Beboere
på en gang med klubværelser er
f.eks. ikke en husstand. Hvis den
man skal forkynde for, er en person,
der bor på en institution, f.eks. et
forsorgshjem, kan man forkynde for
en ansat på kontoret. Hvis den, man
skal forkynde for, bor til leje i en
andens bolig, kan der forkyndes for
værten eller dennes ægtefælle, hvis
de pågældende træffes på bopælen.
Forkyndelse kan derimod ikke ske
for en vicevært.
c. På arbejdspladsen over for arbejdsgiveren
eller dennes repræsentant.
Arbejdsgiverens repræsentant kan
f.eks. være den, der leder virksomheden
i arbejdsgiverens fravær,
en værkfører, eller direktørens
sekretær. Selvom den, der skal
forkyndes for, er på arbejde, kan der
forkyndes for arbejdsgiveren, hvis
det på grund af virksomhedens
størrelse er vanskeligt at få fat i den
pågældende selv.
d. Hvis den, der skal forkyndes for, er
selvstændig, kan der forkyndes for
enhver ansat, der træffes på forretningsstedet.
Tilsigelser m.v., der afleveres til andre end
adressaten personligt, skal altid overleveres
i en lukket kuvert.
Særligt om lejesager
På nogle lejesager sætter fogedretten en
label på med besked til stævningsmanden
om, at brevet kan lægges i postkassen, hvis
forkyndelse har været forgæves. Kun i de
sager, hvor en label er sat på sagen, må
denne fremgangsmåde bruges. Det skal
fremgå tydeligt af forkyndelsespåtegningen,
hvis ”forkyndelse” er sket ved at lægge
brevet i postkassen.
2. Selskaber/juridiske personer
a. Aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber
(ApS):
Forkyndelse kan ske for enhver, der er
ansat i selskabet. Der skal dog så vidt
muligt forsøges forkyndt for en
ledelsesrepræsentant.
Direktøren eller et bestyrelsesmedlem:
Forkyndelse overfor
direktør/bestyrelsesmedlemmer sker
”personligt”, det vil sige, at forkyndelse kan
ske overalt, hvor man træffer de
pågældende personer. Men husk: man kan
ikke forkynde for disse personers
ægtefæller eller andre medlemmer af
direktørens husstand.
I nogle tilfælde, er direktøren (tillige)
indkaldt personligt), og han skal da
indkaldes efter reglerne om fysiske
personer. Det er retten, der tagter stilling
til, om der skal indkaldes personligt i sager
mod selskaber. Det er vigtigt at skelne
mellem, om det er selskabet eller
direktøren eller begge, der er indkaldt.
En ansat:
Er der flere ansatte til stede, bør man
spørge efter den mest overordnede.
Forkyndelse kan kun ske på selskabets
forretningssteder, dvs. kontoret,
værkstedet eller andre tilsvarende steder.
5

Forkyndelse kan således ikke ske på gaden,
på bopælen eller andre steder.
Generelt:
Uanset hvem der forkyndes for, skal der i
påtegningen stå vedkommendes navn,
stilling, samt hvor og hvornår forkyndelse
er sket.
Der kan ikke forkyndes for en aktionær
eller anpartshaver med mindre
vedkommende er ansat i selskabet eller
eksempelvis også er direktør.
Hvornår er der tale om et selskab?
+ Søren Pedersen A/S
+ Søren Pedersen ApS
+ Dansk Vindenergi A/S v/Poul Poulsen
(selskabet er part i sagen og Poul Poulsen
med stor sandsynlighed direktøren)
÷ Dansk Vindenergi v/Poul Poulsen - Her er
der tale om et personligt ejet firma, hvor
Poul Poulsen personligt indkaldes.
b. Interessentskaber (I/S):
Hvis interessentskabet driver erhverv, kan
der dog også ske forkyndelse for en ansat,
herunder en interessent, som træffes i
forretningslokalerne (kontor/ værksted
m.v.). Ved forkyndelse for en ansat gælder
de samme regler som ved forkyndelse for
en ansat i et A/S eller et ApS.
c. Kommanditselskaber (K/S):
Som udgangspunkt skal der forkyndes for
komplementaren. Komplementaren er ofte
et selskab (A/S eller ApS), og så gælder
reglerne om forkyndelse for sådan et
selskab.
Hvis kommanditselskabet driver erhverv,
kan der dog også ske forkyndelse for en
ansat, herunder en interessent, som træffes
i forretningslokalerne (kontor/ værksted
m.v.). Ved forkyndelse for en ansat gælder
de samme regler som ved forkyndelse for
en ansat i et A/S eller et ApS.
d. Foreninger:
Som udgangspunkt skal der ske forkyndelse
for formanden eller et andet bestyrelsesmedlem.
Hvis foreningen driver erhverv, kan der dog
også ske forkyndelse for en ansat, herunder
en interessent, som træffes i
foreningslokalerne (kontor/ værksted m.v.).
Ved forkyndelse for en ansat gælder de
samme regler som ved forkyndelse for en
ansat i et A/S eller et ApS.
Typiske eksempler på erhvervsdrivende
foreninger er landboforeninger og grov-
vareforeninger.
e. Personligt drevne firmaer:
Et firma er personligt drevet, hvis ikke
navnet indeholder en selskabsbetegnelse
som A/S, ApS, K/S, I/S eller fond.
Firmaet er i virkeligheden blot enkeltpersoner,
og forkyndelse skal derfor ske
efter reglerne om forkyndelse for personer.
Eksempel: Dansk Vindenergi v/ Poul
Poulsen. Poul Poulsen indkaldes personligt.
f. Tvivl:
Hvis stævningsmanden i en sag ikke ved og
heller ikke umiddelbart kan finde ud af,
hvem der er tegningsberettiget for en
juridisk enhed (selskab/forening m.v.),
returneres sagen til retten med henblik på
at få dette afklaret (det er ikke meningen at
stævningsmanden skal være detektiv).
III. Udenlandske dokumenter
Det er meget vigtigt, at I læser følgebrevet
igennem og følger instrukserne i det. Det er
vigtigt, at I får krydset skemaet rigtigt af.
1. Tvangsforkyndelse
Forkyndelse uden at sagsøgte er indforstået
med det, kan kun ske, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a. Dokumentet er affattet på svensk
eller norsk eller er oversat til dansk
eller vedlagt en dansk oversættelse.
Kravet om oversættelse gælder
også, selvom sagsøgte forstår det
pågældende fremmedsprog.
Selve anmodningen må gerne være på
engelsk eller fransk.
b. Der skal være genpart af alle
dokumenterne – såvel originalen
som oversættelsen.
6

c. Sagsøgte skal have en rimelig frist
fra forkyndelsestidspunktet til at
varetage sine interesser.
2. Frivillig forkyndelse
Hvis ikke dokumenterne er oversat til
dansk, kan forkyndelse kun ske, hvis
sagsøgte personligt og uden betingelser
erklærer sig villig til at modtage
forkyndelsen.
Modtageren skal vejledes om:
- at det er frivilligt, om han vil modtage
dokumentet og
- at vi ikke kender retsvirkningerne af at
afslå, men at vi evt. kan finde ud af det
for ham.
Retten vedlægger en blanket, som sagsøgte
kan underskrive, men det er ikke et krav,
at han underskriver. Det er nok, at
stævningsmanden i sin påtegning skriver,
at modtageren har erklæret sig villig til at
modtage forkyndelse.
IV. Aflønning og kørsel
1. Vederlag
Der er ret til vederlag når
• stævningsmanden har været ude på
modtagerens bopæl, opholdssted
eller arbejdsplads og har overbragt
indkaldelsen eller meddelelsen fra
retten til modtageren eller en
person, der lovligt kan modtage den,
eller
• stævningsmanden har været ude på
modtagerens bopæl og uden
forudgående viden fra tidligere
forkyndelsesforsøg konstaterer, at
personen er flyttet og gør fyldige
notater i skemaet for forgæves
forkyndelser om sine iagttagelser, se
under pkt. 7. I afregningsskemaet
under Anmærkninger anføres ud
over datoen for forkyndelsesforsøget
eksempelvis ”bolig tom”, ”postkasse
fyldt”, ”flyttet ifølge nabo”, eller
• modtageren efter aftale med
stævningsmanden kommer og
afhenter indkaldelsen eller
meddelelsen fra retten eller
• stævningsmanden mindst 3 gange
forgæves har været ude på
modtagerens bopæl, opholdssted
eller arbejdsplads. Flere forsøg på
samme dag kan efter en vurdering
fra retten blive afregnet alene som
et forsøg.
Der er ikke ret til vederlag for modtagne
indkaldelser eller anmodninger,
• som sendes videre til en anden
stævningsmand ved ferieafholdelse
eller andet,
• som sendes retur til retten, fordi de
vedrører en anden retskreds,
• som sendes retur til retten, fordi
man fra tidligere forkyndelsesforsøg
ved, at adressen er
forkert/modtageren er flyttet,
• som sendes retur til retten, fordi de
tilbagekaldes, før forkyndelse har
været forsøgt, eller
• som sendes retur til retten, fordi de
har fået ny dato, eller
• som ikke registreres i afregningen,
• som stævningsmanden ikke
returnerer eller giver retten besked
om telefonisk eller pr. mail ved
forkyndelsesfristens udløb, uanset
om forkyndelsen er lykkedes eller ej.
2. Afregning
Afregninger afleveres til retten for en
måned ad gangen senest den 5. i den
efterfølgende måned.
Vederlag kommer til udbetaling den sidste
bankdag i måneden.
Afregningen sker på grundlag af de
udleverede blanketter fra retten. Blanketten
udfyldes med løbenummer, sagens art og
nummer og navnet på den person, sagen
vedrører. Endvidere skal det oplyses,
hvornår sagen er modtaget, og hvornår
forkyndelse er sket. Sidst skal antal kørte
kilometer anføres. Nederst sammenlægges
antal kørte kilometer og antal forkyndelser,
og regningen underskrives.
Retten i Kolding retter sammentællingsfejl i
afregningerne og sender kopi af det rettede
bilag til stævningsmanden. Er der andre
fejl, sender retten afregningsblanketten
retur med henblik på rettelse.
7

Af hensyn til Retten i Koldings mulighed for
at kontrollere antallet af forkyndelsesforsøg,
skal alle forkyndelsesforsøg på en
sag (op til 6 forsøg) skrives på afregningen,
selvom det først er det tredje forgæves
forsøg, der udløser honorar.
Retten kan ikke honorere forkyndelser, hvis
ikke vi har datoerne for forkyndelsesforsøg,
eller hvis sagen returneres uden
begrundelse i øvrigt.
3. Kørsel
Ved siden af afregningsblanketten skal
stævningsmanden føre et kørselsregnskab,
hvor han opregner antallet af kørte
kilometer i tjenesten.
Ruten skal tilrettelægges, så man kører den
kortest mulige strækning.
Kassen orienterer stævningsmændene, når
der kommer nye honorar- eller
kørselstakster.
4. Sager fra andre end retterne
I disse sager skal den, der bestiller
forkyndelsen, betale for den. Regningen for
forkyndelse skal derfor sendes direkte til
den, der har bestilt forkyndelsen og ikke til
retten. Banker og pengeinstitutter sender
for de flestes vedkommende deres private
forkyndelser direkte til stævningsmanden
med angivelse af, hvor længe/hvor mange
gange forkyndelse skal forsøges.
V. Ferie og sygdom
Hvis stævningsmanden er syg, og der ikke
blot er tale om ganske kortvarig sygdom,
returneres uforkyndte sager til retten med
anmodning om omfordeling af sagerne til
en anden stævningsmand. Samtidig skal
stævningsmanden oplyse, hvornår han
regner med at genoptage arbejdet.
Stævningsmænd, der skal holde mere end
en uges sammenhængende ferie, finder
selv en afløser blandt de øvrige i
stævningstjenesten ved Retten i Kolding.
Meddelelse om afløserens navn og
ferieperioden gives så vidt muligt mindst 2
uger inden til Administrationen (Marianne
Ravn marr@domstol.dk eller Annette
Klarskov akan@domstol.dk ).
Retten sørger for at sende anmodninger om
forkyndelse til afløseren.
Retten i Kolding, oktober 2012
8

VI. Bilag
Bilag 1
Bekendtgørelse om instruks for
stævningsmænd.
I medfør af § 57, stk. 4, og § 165, stk. 1, i
lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 19. december 1969, som ændret
bl.a. ved lov nr. 66 af 8. marts 1972,
fastsættes:
§ 1. Anmodninger om forkyndelse skal
efterkommes snarest muligt og senest 48
timer efter modtagelsen. Stævningsmanden
attesterer efter anmodning tiden for
modtagelsen.
§ 2. En stævningsmand må ikke foretage
forkyndelse, når:
• 1) han selv er part eller sigtet i
sagen eller interesseret i dens
udfald, eller
• 2) nogen af parterne eller sigtede er
hans ægtefælle eller beslægtet eller
besvogret med ham i lige op- eller
nedstigende linie eller er hans
broder, søster, svoger eller
svigerinde eller disses afkom.
§ 3. Stævningsmanden er forpligtet til at
foretage forkyndelse inden for det område,
for hvilket han er beskikket. I særligt
påtrængende tilfælde, eller når han
anmodes derom af en ret, politiet eller af
en anden offentlig myndighed, skal han dog
også foretage forkyldelse uden for dette
område.
§ 4. Forkyndelse, som sker på den
pågældendes bopæl eller sædvanlige
opholdssted, skal så vidt muligt foregå
mellem kl. 7 og kl. 20, på søn- og
helligdage mellem kl. 9 og kl. 16.
§ 5. Stævningsmanden skal foretage
forkyndelse hensynsfuldt og diskret.
§ 6. Forkyndelse bør så vidt muligt ske
over for den pågældende selv på hans
bopæl, midlertidige opholdssted eller
arbejdssted. Forkyndelse må dog kun ske
på den pågældendes arbejdssted, såfremt
det ikke kan antages, at der kan træffes
nogen på hans bopæl eller opholdssted,
over for hvem forkyndelse kan ske, eller
særlige grunde i øvrigt taler for, at
forkyndelsen sker på arbejdsstedet. Over
for patienter på hospitaler bør forkyndelse
kun ske efter indhentet samtykke fra
hospitalet. Forkyndelse for den pågældende
personlig er dog gyldig, uanset hvor den
sker. (formular I og II).
Stk. 2. På bopælen eller opholdsstedet
kan forkyndelse foruden for den
pågældende selv ske for personer over 18
år, der hører til husstanden, eller, hvis den
pågældende bor til leje i en andens bolig,
for udlejeren (logiværten) eller dennes
ægtefælle, for så vidt den pågældende er
over 18 år og træffes på bopælen eller
opholdsstedet. (formular III).
Stk. 3. På arbejdsstedet kan forkyndelse
ske over for arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant eller, for så vidt den
pågældende er selvstændig
næringsdrivende, på hans kontor, værksted
eller forretningslokale over for personer
over 18 år, der er ansat i virksomheden.
(formular IV og V).
Stk. 4. Når forkyndelse efter stk. 2 og 3
sker for andre end den pågældende selv,
gør stævningsmanden den, over for hvem
forkyndelse sker, bekendt med, at ubeføjet
nægtelse af at modtage forkyndelsen eller
undladelse af at overbringe det modtagne
til rette vedkommende i tilfælde, hvor dette
kan ske uden væsentlig udgift eller besvær,
kan bevirke, at han pådrager sig
erstatningsansvar for omkostninger, der er
en følge af nægtelsen eller undladelsen.
Stk. 5. Hvis det ikke er muligt at foretage
forkyndelse efter reglerne i stk. 1-3, skal
stævningsmanden ved at forhøre sig på
stedet, ved henvendelse til den, der har
anmodet om foretagelse af forkyndelse,
eller på anden måde søge at indhente
sådanne oplysninger, at han kan foretage
forkyndelse.
Stk. 6. Viser de fremkomne oplysninger,
at den pågældende er flyttet til et sted,
hvor stævningsmanden ikke skal foretage
forkyndelse, tilbagesender han sagen med
oplysninger herom til den, der har anmodet
9

om foretagelse af forkyndelse. (formular
VI).
Stk. 7. Fører de foretagne undersøgelser -
herunder en forespørgsel til folkeregisteret
fra den, der har anmodet om forkyndelse
eller fra stævningsmanden - ikke til
oplysning om den pågældendes bopæl,
opholdssted eller arbejdssted, afgiver
stævningsmanden sagen til det stedlige
politi og underretter den, der har anmodet
om forkyndelse. (formular VII).
§ 7. Ved forkyndelse overgives en genpart
af meddelelsen til den, for hvem
forkyndelse sker.
Stk. 2. Sker forkyndelse ikke over for
vedkommende personlig, skal genparten
overgives i lukket stand eller i en lukket
kuvert, der påføres tydelig navn og adresse
på vedkommende. På genparten eller
kuverten skal anføres, hvornår og over for
hvem forkyndelse er sket.
Stk. 3. Stævningsmanden tilbagesender
snarest sagen til den, der har anmodet om
forkyndelsen.
§ 8. Ved forkyndelse af anklageskrifter i
straffesager skal tiltalte på begæring af
den, der iværksætter forkyndelse, spørges,
om han har antaget en forsvarer.
Bemærkning herom og om tiltaltes
erklæring optages i stævningsmandens
påtegning. (formular VIII).
Stk. 2. Ved forkyndelse af anklageskrifter
i forbindelse med bødeforelæg eller forelæg
af konfiskation skal tiltalte spørges, om han
ønsker den i anklageskriftet nævnte sag
afgjort ved betaling af den forelagte bøde
eller konfiskation. (formular IX).
Stk. 3. Ved forkyndelse af en fældende
straffedom for den domfældte skal
stævningsmanden give domfældte
vejledning om reglerne om anke eller
overgive ham en trykt ankevejledning.
Såfremt domfældte begærer dommen
anket, skal stævningsmanden spørge ham,
om anken skal omfatte bedømmelsen af
beviserne for hans skyld eller ikke.
Stævningsmanden skal i
forkyndelsespåtegningen gøre bemærkning
om den erklæring, domfældte afgiver om
ankegrunden, således at det er ganske
klart, hvad anken omfatter. (formular X).
§ 9. Ved forkyndelse af en indkaldelse til et
vidne (syns- og skønsmand) til at møde i
retten skal stævningsmanden tilbyde vidnet
forskud på vidne- og rejsegodtgørelse.
Stk. 2. Såfremt stævningsmanden ikke i
forvejen har modtaget forskudsbeløbet,
anfører han i forkyndelsespåtegningen, at
den pågældende har anmodet om forskud.
§ 10. I sager, der ikke behandles af retten,
skal vederlag og kørselsgodtgørelse til
stævningsmænd betales forud af den, der
anmoder om foretagelsen af forkyndelse.
§ 11. Opstår der hos en stævningsmand
tvivl om forståelse af reglerne i denne
instruks, kan han få vejledning hos
dommeren i den retskreds, hvor han er
ansat.
§ 12. Reglerne i instruksen finder
tilsvarende anvendelse, når en
polititjenestemand eller sognefoged
foretager forkyndelse.
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
juli 1972.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 64 af 9. marts
1939 ophæves.
10

Bilag 2
Bekendtgørelse om vederlag til
stævningsmænd og til vidner i
fogedforretninger
I henhold til § 165, stk. 1, og § 491, stk. 4,
i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 752 af 15. august 1996, fastsættes:
§ 1. Vederlag til stævningsmænd for
foretagelse af de i retsplejeloven nævnte
forkyndelser er 24 kr. for hver person, for
hvem den pågældende meddelelse ønskes
forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis
stævningsmanden må slutte
forkyndelsesforretningen som forgæves. Er
den pågældende flyttet og forsøger
stævningsmanden forkyndelse på den ny
adresse, betales nyt vederlag efter reglerne
i 1. og 2. punktum.
Stk. 2. For kørsel i forbindelse med
forkyndelser ydes der stævningsmænd
kørselsgodtgørelse efter reglerne i den
aftale, der er knyttet til cirkulæreskrivelsen
om godtgørelse til tjenestemænd for
benyttelse af eget befordringsmiddel på
tjenesterejser. Godtgørelsen ydes efter
laveste takst.
Stk. 3. Skal stævningsmanden for at nå
sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes
udgifterne herved i sager, der behandles af
retten, af statskassen. I andre sager
påhviler det den, der begærer forkyndelse
foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem
og tilbage.
§ 2. Vederlaget til vidner i
fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr.
pr. sag.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
august 1998.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 114 af 20.
februar 1995 ophæves. Dog finder de
hidtidige regler i bekendtgørelsens § 1, stk.
2-4, fortsat anvendelse i sager, hvor
stævningen inden 1. juli 1997 er sendt til
sagsøgte uden at være forkyndt.
(NB: Tallene reguleres årligt.)
11

Bilag 3
Praktiske eksempler vedrørende
personer
Sagsøgte: Glenn Andersen.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 17.15 har
jeg forkyndt stævningen på den anførte
adresse for Signe Larsen, der erklærede at
høre til husstanden og at være fyldt 18 år,
samt udleveret indkaldelsen, kopi af
stævningen med eventuelle bilag og en
vejledning."
= OK
Sagsøgte: Kjeld Rasmussen.
Påtegning: "Den 2. juni 2005 kl. 17.15 har
jeg forkyndt stævningen på den anførte
adresse for Lise Wilson, samboende, der
erklærede at høre til husstanden og at
være fyldt 18 år, samt udleveret…"
= OK
Sagsøgte: Ole Olsen.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 17.15 har
jeg forkyndt stævningen på den anførte
adresse for Ingrid Sørensen, ægtefælle, der
erklærede at høre til husstanden og at
være fyldt 18 år, samt udleveret…"
= OK
Sagsøgte: Peter Petersen.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl.
17.15 har jeg forkyndt stævningen
på Kolding Politistation for Maren
Petersen, ægtefælle, der erklærede
at høre til husstanden og at være
fyldt 18 år, samt udleveret…"
= Ikke OK, da forkyndelse ikke er sket på
bopælen eller opholdsstedet.
Sagsøgte: Dental-Partner v/ Jan Madsen.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 17.15
har jeg forkyndt stævningen på adressen
for John Jensen, tekniker, der erklærede
at høre til husstanden og at være fyldt 18
år, samt udleveret…"
= Ikke OK, da forkyndelse er sket på
virksomhedens adresse, og det ikke
fremgår, om John Jensen er ansat i
virksomheden.
Praktiske eksempler vedrørende
selskaber
Sagsøgte: Dansk Elementbyg ApS.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 18.30 har
jeg forkyndt stævningen på adressen for
sagsøgte personligt, samt udleveret…"
= Ikke OK. Da sagsøgte er et selskab,
skal navnet på den person, som
forkyndelse sker for, oplyses sammen
med angivelse afpersonens
tilknytningsforhold til selskabet.
Sagsøgte: Dansk Ost ApS.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 16.00 har
jeg forkyndt stævningen på den anførte
adresse for Kirsten Glad, der erklærede at
være ansat som sekretær i selskabet Dansk
Ost ApS og at være fyldt 18 år, samt
udleveret…"
=OK
Sagsøgte: Deko Sign ApS.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 18.15 har
jeg forkyndt stævningen på den anførte
adresse for Elin Kristensen, der erklærede
at høre til husstanden og at være fyldt 18
år, samt udleveret…"
= Ikke OK, da Elin Kristensens
tilknytningsforhold til selskabet ikke er
anført.
Sagsøgte: P .H. Vikarservice I/S.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl. 18.15 har
jeg forkyndt stævningen på bopælen for
Stinna Jensen (bofælle), der erklærede at
høre til husstanden og at være fyldt 18 år,
samt udleveret…"
= Ikke OK, da forkyndelse kun kan
foretages for ansatte i virksomheden,
og det fremgår ikke, at Stinna Jensen
er ansat hos P.H. Vikarservice I/S.
Sagsøgte: Spring ApS.
Påtegning: "Den 2. juni 2012 kl.
18.00 har jeg forkyndt stævningen på
adressen for K. Jensen, der udlejer
lokaleme til sagsøgte (logivært), samt
udleveret…"
= Ikke OK, da der ikke kan forkyndes for et
selskabs udlejer, men kun ansatte i
selskabet.
12