S e r p e n S A e n e u S - Kristelig Lægeforening Danmark
S e r p e n S A e n e u S - Kristelig Lægeforening Danmark
S e r p e n S A e n e u S - Kristelig Lægeforening Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14<br />
Andagt<br />
v/ stud. med. Ruben Lorentsen<br />
Salme 22<br />
Min Gud, min Gud!<br />
Hvorfor har du forladt mig?<br />
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.<br />
Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,<br />
og om natten, men jeg finder ikke ro.<br />
Sådan starter Salme 22 af David. Ikke med en<br />
kontrolleret klage over tilværelsen, men med et<br />
udbrud af ren og skær fortvivlelse. Og når man<br />
læser salmen igennem, hvilket jeg vil opfordre<br />
til, bliver det klart, hvorfor David ender med sit<br />
skrig. David er blevet offer for uretfærdigheden.<br />
Han har set sig selv som en begrænset skabning,<br />
der er endt i verdens vold. Han er borger<br />
i en verden underlagt syndefaldet. Der er ikke<br />
ret og rimelighed. Ondskaben råder og rammer<br />
som den vil. Nogle gange som reaktion på vores<br />
egne handlinger, nogle gange pga. andres uretfærdige<br />
handlinger. Og nogle gange uden nogles<br />
indblanding.<br />
Hvor skal vi så vende os?<br />
David vender sig til Gud. Han véd, at Guds kærlighed<br />
og omsorg er manifesteret i vidnesbyrdet<br />
fra hans fædre. Når Gud præsenterer sig,<br />
sker det ofte med en hentydning til hans tidligere<br />
handlinger. Han handlede til sit folks bedste<br />
Andagt<br />
i fortiden; han er den samme i dag; hav derfor<br />
forventning om at han også vil handle til vores<br />
bedste nu.<br />
Og det gør Gud. Handler til vores bedste. Selvom<br />
David, i den situation salmen skrives i, er uskyldig,<br />
er han samlet set ikke uskyldig overfor Gud.<br />
Han har også taget del i oprøret imod Gud. Han<br />
er derfor også selv skyld i, at synden og ondskaben<br />
hærger Jorden. Derfor er det så meget desto<br />
mere underfuldt, at Davids efterkommer små<br />
1000 år efter Davids død, fra et kors, råber ”Min<br />
Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” Især<br />
fordi efterkommeren er Gud selv. Fuldstændig<br />
uskyldig. Om nogen absolut uden skyld i omgivelsernes<br />
vold, spot, hån, tortur og den rådende<br />
ondskab. Men han råber det for Davids skyld. For<br />
min skyld. For din skyld. Råber til en Gud, der har<br />
vendt sit kærlige blik bort fra ham, for at straffe<br />
den synd som manden på korset, Davids efterkommer,<br />
Gud selv, frivilligt bærer for David, for<br />
mig og for dig.<br />
S e r p e n S A e n e u S