Bladet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

More documents

Recommendations

Info

Speakers Corner Trendy eller nødvendig – prioritering af forskningsmidler Ensidig prioritering af fødevareforskningen i vesten kan have katastrofale følger for den tredje verden Af Seniorforsker Mogens Støvring Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr Når man som forsker søger ekstern finansiering, skal man reklamere for sin forskning ved at retfærdiggøre og dokumentere den. Som en konsekvens heraf ser vi en stigende grad af lobbyisme blandt forskere, der forsøger at påvirke offentligheden og politikere til at prioritere bestemte forskningsområder. Det kan føre til, at forskningsindsatsen styres af de stærkeste lobbyvirksomheder og ikke nødvendigvis af, hvor behovet for forskning er størst. I værste fald kan en ensidig prioritering påvirke landbruget i ulande i negativ retning – med katastrofale følger. I en stadig mere globaliseret verden kan selv lokal lobbyisme få vidtrækkende konsekvenser. I den vestlige verden er der blandt politikere og forskere opstået et fælles dogme: problemer vedrørende fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og miljø løses bedst med ny teknologi, selv om problemerne næsten altid er af biologisk natur. Når dogmet er bredt accepteret i Vesten, synes det også at gælde for den tredje verden. Dermed bliver det en del af politikken i CGIAR-centrene (internationale centre for landbrugsforskning). At bioteknologi, nanoteknologi og informationsteknologi kan være den bedste vej til sundere, bedre og billigere fødevarer i Danmark, er ikke ensbetydende med, at det gælder for fattige bønder i Bangladesh og Østafrika. Høstkatastrofe lurer Bekæmpelse af rustsvamp i hvede er et eksempel på, hvordan den nuværende prioritering er uheldig. Forekomsten af rustsygdom er et stigende problem, specielt i Centralasien og Afrika, hvor rust tiltager i styrke og breder sig til nye områder. Desuden giver angreb af en ny type sortrust i Østafrika anledning til stor bekymring, selv så langt væk som i hvedebæltet i 6 Personalebladet nr. 6 · 2005 USA. Sortrust, der kan spredes med vinden over mere end tusind kilometer, er meget destruktiv og kan ødelægge hele høstudbyttet. Forædling af korn med resistens mod sortrust spillede en central rolle under den Grønne Revolution og har været en succes i store dele af verden i 30 år. Desværre betød succesen, at interessen for sortrust forsvandt hos de myndigheder, der bevilger penge til forskning. Nu ser det ud til, at flere værdifulde gener med resistens mod blandt andet de nye typer sortrust i Østafrika er gledet ud af forædlingsprogrammet for CIMMYT (International Centre for the Improvement of Maize and Wheat, et af CGIAR-centrene). Det betyder, at den hvede, der vil blive dyrket på millioner af hektarer i Afrika og Asien de kommende år, er modtagelig for sortrust. En fejlslagen høst ligger og lurer. I 2005 blev det nye initiativ, ”Global Rust Initiative”, taget til forebyggelse af sortrust. Det ændrer ikke ved, at den nuværende indsats inden for fødevareforskning over det meste af verden er rettet mod højteknologi, selvom konkrete resultater for forebyggelse af plantesygdomme lader vente på sig. På et internationalt møde i Australien for nylig var der eksempelvis ikke en eneste af indlederne, der turde love ny eller forbedret resistens mod rust på hvede ved hjælp af bioteknologisk forskning inden for en overskuelig fremtid. Det er sjældent, at der kommer noget godt ud af en ensidig prioritering. Det gælder også inden for forskningen. Udsultningen på globalt plan af forskningsindsatsen på klassiske områder som planteforædling, sygdomsepidemiologi og sygdomsforebyggelse er katastrofal, specielt når det vedrører bønder i den tredje verden. Jeg kan kun opfordre til, at forskere, institutioner og de bevilgende myndigheder er deres ansvar bevidst. I Speaker's Corner luftes tanker og meninger. Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til indlæggene, er du velkommen til at skrive til redaktionen på Janne.Hansen@agrsci.dk.
Gylle og rent miljø „Gylle” De fleste af os vil nok rynke på næsen ved tanken om nærkontakt med den. Der er dog én undtagelse blandt os: Sven Gjedde Sommer, Danmarks første og eneste forskningsprofessor i gylleteknologi, ansat hos DJF’s Afdeling for Jordbrugsteknik i Bygholm og Syddansk Universitet i Odense. Hvad er det, der får en mand til at vie sit liv til gylle? – Jeg er drevet af miljøsagen, forklarer Sven Sommer, der blev ansat som forskningsprofessor i husdyrgødningsteknologi 1. oktober 2005. – På den ene side skal man undgå at forurene vand, luft og jord, når man anvender gylle. På den anden side er gylle den bedst mulige kilde til næringsstoffer til planterne. Det er en fantastisk spændende kombination at arbejde med, siger han. Interessen for miljøsagen blev vækket allerede i gymnasietiden i 1970’erne. På det tidspunkt var miljødebatten heftig – især, når snakken faldt på vandforurening. Det var medvirkende til, at den unge Sven Sommer fik lyst til at læse biologi med henblik på miljøforvaltning. Interessen for miljø førte ham til landbohøjskolen og siden hen til Miljøstyrelsen, hvor han beskæftigede sig med blandt andet beskyttelse af grundvandet. Siden hen har Sven Sommer arbejdet hos Danmarks Miljøundersøgelser, Statens Planteavlsforsøg i Vejen og Lincoln University i New Zealand. Opgaverne var ofte fokuseret på fordampning og udvaskning af ammoniak. Det måtte uvægerligt ende med, at interessen landede i landmændenes gylletanke. Hansen Ønsket om at sikre rent vand førte Janne til en forskningskarriere i gyllens tegn Af – En stor del af debatten gik på landbrugets forurening af vandløb. Man tænkte ikke så meget på gødning som en effektiv kilde til plantenæringsstoffer, siger Sven Sommer. Han fascineres af modsætningen mellem gylle som kilde til både næring og forurening. Deler ud af sine gylle-guldkorn Sven Sommers arbejde med at finde løsninger til optimal håndtering af gylle får ofte vidtrækkende konsekvenser i det praktiske landbrug. For eksempel førte hans arbejde ved forsøgsstationen i Askov til ny lovgivning. Han undersøgte, hvordan tab af kvælstof fra lagret gødning kan minimeres. Det viste sig, at et flydelag af leca-sten er meget gavnlig til dette formål. Kravet til flydelag indgik efterfølgende i den danske lovgivning – og bliver en del af lovgivningen flere og flere steder i resten af verden. I et andet projekt, i samarbejde med andre forskere, har Sven Sommer været med til at skabe talmateriale til udregning af, hvor stor fordampningen af ammoniak i Danmark er. De oplysninger kan ende med at danne grundlag for kommende EU-krav. Sven Sommers store kendskab til håndtering af gylle og gødning har bragt ham vidt omkring i verden. Fra Vejen til Vietnam og fra Midtjylland til Malaysia har han samarbejdet med og støttet lokale forskere i arbejdet med opsamling, lagring, behandling, udbringning og udnyttelse af gødning med hensyntagen til optimal udnyttelse i planteproduktion, begrænsning af smittespredning og minimering af forurening. – Jeg synes, at vi i Danmark har en viden og vision om den bedst mulige håndtering af husdyrgødning, som vi kan lære fra os.Vi kan lære folk i ulande, at gødning er en ressource til landbrug, og at det kan være en kilde til forurening, hvis det ikke bruges i landbruget. Denne viden er især vigtig i Asien, hvor de er i gang med at opbygge en stor husdyrproduktion, siger Sven Sommer. Personalebladet nr. 6 · 2005 7
Page 1 and 2: personale Bladet for medarbejderne
Page 3 and 4: DJF er stærk i konkurrencen De sti
Page 5: siger Saeid, mens Masoomeh nikker s
Page 9 and 10: The will is there - the funds are m
Page 11 and 12: meaningful. That way their remainin
Page 13 and 14: of manure, while taking into consid
Page 15 and 16: likelihood will be dug in a bit fur
Page 17 and 18: Lokal entreprenør vandt licitation
Page 19 and 20: - Nu har vi fundet en bronzering, m
Page 21 and 22: Robotter og biotek drager de unge A
Page 23 and 24: Nyt fra Hovedsamarbejdsudvalget Af

Bladet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?