Untitled - absalon

14
roblemet skyldtes i bund og grund det ældgamle princip,
ex nihilo nihil fit (eller, ”intet kommer af intet”). Alt må
således have en årsag, og da årsagen logisk set findes før virknin-
gen, var det ikke længere muligt at finde en naturlig årsag til
universet; den måtte være transcendent. Denne type af tænkning
har helt tilbage fra Platon, over St. Thomas Aquinas og Leibniz
(for blot at nævne nogle få) udgjort kernen af det såkaldte ko-
smologiske gudsbevis. 2
Herhjemme i Danmark er de fleste filosoffer udmærket
bekendt med disse tænkeres overvejelser omkring Guds eksistens,
men mindre bekendte (hvis overhovedet) er de med William
Lane Craigs skelsættende værk fra 1979, The Kalam Cosmological
Argument, hvis grundargument (som jeg nu vil introducere) i dag
står som det mest kommenterede gudsbevis i nyere tid. 3
Kalam-Argumentet
Craig præsenterer en moderne opdatering af Al-Ghazalis (1058-
1111) kalam-argument. 4 Baseret på sin forskning i det kosmol-
ogiske gudsbevis’ historie, indså Craig at af alle de fremførte
varianter af argumentet, var det kun Al-Ghazalis der havde en
chance for at holde. Ideen var derfor, at inkorporere i argumen-
tet alt hvad vi havde lært fra filosofien og naturvidenskaben de
sidste 900 år, og genfremføre det i den stærkest mulige form.
At finde
Gud i
Universet
Af Mikael Rasmussen
Da Big Bang Teorien (BBT) første gang så dagens lys i 1931, vakte den stor furore i det naturvidenskabelige miljø. Det var den katolske præst og
fysiker George Lemaître der som den første foreslog, at universets ekspansion i tid og rum omvendt måtte betyde, at hvis man regnede tilbage i tid,
ville universet finde sin begyndelse i ét enkelt øjeblik, hvor al materie, tid og rum konvergerede – i den såkaldte Big Bang singularitet (eller, med
Lemaîtres ord, ”the primeval atom”). 1 Den store opstandelse skyldtes at der på daværende tidspunkt var konsensus blandt kosmologerne om, at universet
havde eksisteret for evigt. Men som en teori om altings oprindelse, der inkluderer begyndelsen på tid og rum, rejste BBT det naturlige spørgsmål om
den ultimative oprindelse – hvor stammer universet fra? BBT i sig selv kunne ikke give svaret, og da Lemaître tilmed var præst, ledte det mange til
at tro, at BBT implicerede Guds eksistens, og dermed blandede religiøse spørgsmål sammen med de naturvidenskabelige.
P
Grundargumentet ser ud som følger:
P1: Alt hvad der begynder at eksisterer, har en
årsag til sin eksistens.
P2: Universet er begyndt at eksistere.
K: Universet har en årsag til sin eksistens.
Argumentet er i og for sig gyldigt nok, men det interessante er
her hvordan vi skal fortolke præmisserne. Der er mange måder
hvorpå vi kan udlægge dem, men i nærværende artikel vil vi kun
overveje nogle (få) af de naturvidenskabelige aspekter.
Om hvorvidt alt der begynder at eksistere har en årsag til sin
eksistens, er noget som er blevet draget i tvivl i kraft af kvante-
mekanikkens udvikling. Heisenbergs Usikkerhedsprincip (HU)
åbner for muligheden af at den såkaldte ”law of matter-energy
conservation” (dvs. at den totale mængde af energi/materie
i universet altid er konstant) ikke bliver overholdt, den reelle
konsekvens af hvilket betyder, at (såkaldt virtuelle) partikler kan
begynde og ophøre med at eksistere uden nogen umiddelbar
årsag, og tilsyneladende ud af ingenting! Umiddelbart står vi her
med en ”defeater” til første præmis, men selv dette er netop kun
tilsyneladende. Som det forholder sig nu, har man to teorier til
at beskrive universet med: relativitetsteorien og kvantemekanik-