Untitled - absalon

med bachelorkursuser i 20. århundredes filosofi, formel logik og
sprogfilosofi burde kunne følge med. Den interesserede læser
vil dog sagtens kunne få meget ud af bogen, hvis han eller hun
har et filosofisk leksikon ved hånden, hvor ukendte begreber og
filosoffer kan slås op. 7
De bedste artikler
Første og sidste artikel i bogen er undtagelser fra det ovenstående.
Begge artikler er velskrevne, undgår for tekniske eller forma-
liserede forklaringer, og fremlægger komplicerede filosofiske dis-
kussioner på en overskuelig måde. I første artikel skyldes dette, at
den har formen af en biografisk overbliksartikel. De enkelte trin
i Carnaps intellektuelle udvikling forklares og bindes sammen,
men da den ikke går i dybden nogen steder, behøver den heller
ikke at tage hensyn til de tekniske detaljer.
Den sidste artikel handler om Carnaps generelle filosofi for
logisk og matematisk viden og Quines kritik af denne. På en
ganske forståelig måde får den forklaret Carnaps modne position
og hvordan han udviklede sig derhen. Ydermere præsenterer den
et konkret forsvar for Carnaps filosofi mod Quines indflydels-
esrige kritik. Forfatteren Richard Creaths kritiske pointe er her,
at Carnaps position fortjener mere opmærksomhed end den har
fået, og at mange filosoffer har været for hurtige til at acceptere
Quines kritik, på trods af at der hersker udbredt forvirring om,
hvad pointen i kritikken er.
The Cambridge Companion to Carnap må siges at være
solidt forskningsmæssigt funderet. Forfatterne er særdeles ak-
tive og grundige forskere, og artiklerne demonstrerer at de har
sat sig grundigt ind i kildematerialet. Nogle gange skinner deres
fascination af Carnap måske lidt for meget igennem, således at
de programmatiske erklæringer om hvad Carnapforskningen kan
have af betydning bliver en anelse overdrevne. Dette smitter hel-
digvis ikke af på de enkelte artikler, der som nævnt er både lødige
og fokuserede. Bogen er naturligvis ikke det sidste ord i de res-
pektive debatter, men ikke desto mindre præsenterer den nogle
seriøse indlæg, som fortjener at blive læst hvis man interesserer
sig for det 20. århundredes filosofi og ikke mindst den historiske
baggrund for moderne videnskabs- og logikfilosofi.
Noter:
1 Empirisme er det synspunkt, at kun sanseerfaring er afgørende i forhold sandhed og/eller viden. Den kontrasteres som regel med ratio-
nalisme, som hævder, at der findes betydningsfulde sandheder/viden, som ikke afhænger af sanseerfaring.
2 Et metafysisk udsagn betyder i denne sammenhæng et udsagn som foregiver at udtale sig, om verdens beskaffenhed uden at kunne testes
empirisk.
3 Language, Truth and Logic (1936)
4 ”Two dogmas of Empiricism” (1951)
5 Wienerkredsen var et mere eller mindre organiseret netværk af videnskabsfolk og filosoffer, som virkede i Wien i 20’erne og 30’erne, og
hvis hovedskikkelser netop var logiske positivister som Carnap, Schlick og Neurath.
6 Se Friedmans introduktion pp 1-18
7 Som altid kan de internetbaserede leksika Routledge Encyclopedia of Philosophy og Stanford Encyclopedia of Philosophy anbefales.
21