Untitled - absalon

More documents

Recommendations

Info

Synecdoche, Anmeldelse af Simon Hesselager Johansen 22 lottet går mere eller mindre ud på følgende: Teaterin- struktøren Caden Cotard (spillet af Philip Seymour Hoff- mann) bliver diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom. Kort efter forlader hans kone ham og tager deres datter med sig over Atlanterhavet. Caden bliver nu mere og mere bevidst om sin egen dødelighed, og i angst over at blive glemt eller ikke at have udrettet nok i sin kunstneriske karriere, får han en idé til sit magnum opus: Et teaterstykke om sit eget liv, der bruger de største kulisser nogensinde, hvorfor han med et legat, som han har fået kort tid forinden, køber et helt varehus til formålet. Hele opgaven viser sig dog at være lettere sagt end gjort, især når produktionen af et stykke om hans eget liv ikke kun opsluger hans ”egentlige” liv, men også skuespillernes... 1 Det er stort set alt det jeg vil gå ind i. Jeg har udeladt en hel del detaljer, men er samtidigt bange for allerede at have afsløret for meget. For Synecdoche, New York er den slags film hvor New York I filmen Synecdoche, New York har Charlie Kaufman skabt en historie med mange lag og meninger. Så mange, at den gamle kliché om et fiktivt værk, der er umulig at anmelde eller beskrive, for en gangs skyld virker rammende. Da Synecdoche, New York inviterer en filosofisk fortolkning, mere end nogen anden jeg har set i lang tid, føler jeg mig alligevel forpligtet til at opsummere og diskutere filmen. P stemningen i højere grad end plottet udtrykker filmens temaer. På et niveau er den en fortælling om hybris: Man tænker ofte, at et virkeligt ambitiøst kunstværk (begrebet her defineret lidt løst), især et der ikke helt opfylder ambitionen, bare er et egotrip for skaberen. Det virker som om Charlie Kaufman grublede over dette mens han lavede Synecdoche, New York. For selvom man måske kan anklage Kaufmans film for det samme, så portrætterer den Caden Cotards projekt som netop et sådant egotrip. Filmen prøver at forklare hvorfor kunstnere kan gå i gang med projek- ter, der af forskellige grunde kan virke latterlige for outsidere. At hovedpersonen portrætteres af en skuespiller, hvis efternavn minder om Kaufmans eget er endnu en god grund til at fortolke Synecdoche, New York som en kunstners selvkritik. 2 Heideggeriansk Metafiktion Når vi så kommer til den måde hvorpå Synecdoche, New York udforsker kunstens hvordan’er og hvorfor’er, bliver det tydeligt,
at den jonglerer med temaer enhver der har læst Heidegger, og måske de tænkere Heidegger har inspireret, vil nikke genken- dende til. Caden Cotards motivation for at sætte det store teaterstykke op er intet ringere end den uspecifikke angst, Heidegger skrev om i Væren og Tid. Det er den angst, der kommer med bevidstheden om verden udenfor en og de andre der er tilstede på hver deres måde uafhængigt af ens egen tilstedeværen. Noter: Det er den angst, der kommer med forståelsen af ens egen dødelighed og forståelsen af, at verden fortsætter uden dig og uden dit perspektiv og den specifikke måde hvorpå du er til. Den går udover en almindelig frygt for døden: Det er en angst, der ikke er rettet mod noget bestemt men mod hele verden. Vigtigst i konteksten (ha!) af Synecdoche, New York er det dog at angsten motiverer flugt ind i det hjemlige og bekendte. Det er dette som Caden Cotards teaterprojekt repræsenterer. Og ganske rigtigt - ligesom vi, i de hjem vi definerer som modsat den store udifferentierede verden, finder det fortrængte dukke op i form af mere specifik frygt, så har Cotard lige så lidt kon- trol over sin bogstavelig talt iscenesatte lille verden som han har over sit virkelige liv. I parallel med filmens natur som selvkritik bliver Cotard også bevidst om dette i det han kalder sit stykke for Simulacrum, det begreb Jean Baudrillard (selv inspireret af Heidegger) brugte i sin diagnose af den mediefyldte postmod- erne verden som en simulation der har erstattet den rigtige og nu er den vi lever i. Cotards verden udenfor kunsten har også en distinkt ”uvirke- lig”, nærmest drømmeagtig karakter. Den er ikke helt David Lynch-agtig i sin surrealisme, men Kaufman har tydelig gjort sig umage for at fratage filmen enhver traditionel fornemmelse af tid og sted. Synecdoche, New York kan opsummeres som en film, er både kan ses som en diskussion forholdet mellem kunstværk og kunstner, men som også spiller på temaer, som er velkendte for filosofistu- derende. 1 I og med produktionen af stykket er en stor del af hans liv, og det er hans liv som stykket omhandler, så må en gengivelse af produktionen af stykket inkluderes i stykket. Dette metastykke må dog derfor også selv inkludere en produktion af stykket. Dette metametastykke… 2 Dette behandlede Kaufmann også i filmen Adaptation fra 2002, hvori ’Kaufmann’ (spillet af Nicholas Cage) har en skriveblokering, hvorfor han giver sig til at skrive et filmmanuskript om at han har skriveblokering; i dette filmmanuskript i filmen, optræder også en Kaufmann, der har skriveblokering, og som derfor skriver et filmmanuskript om at han har skriveblokering… (red.) 23
Page 2 and 3: Redaktion Leder Layout Forside Tryk
Page 4 and 5: LEDER ! 4 Velkommen til den først
Page 6 and 7: Kontra Elgin Af Eirik Gjerstad 6 KU
Page 8 and 9: 8 Mit tredje og sidste kritikpunkt:
Page 10 and 11: 10 Kvalitet: Forventning om at det
Page 12 and 13: Tyson Sprog, Sport og Logik D 12 er
Page 14: 14 roblemet skyldtes i bund og grun
Page 17 and 18: Med den foregående udlægning af B
Page 19 and 20: Ud fra de ovenstående, kort skitse
Page 21: med bachelorkursuser i 20. århundr
Page 25 and 26: Op gennem 90’erne var filosofi p
Page 27 and 28: sofien. Filosofien for mig er viden

Untitled - absalon

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?