Untitled - absalon

at den jonglerer med temaer enhver der har læst Heidegger, og
måske de tænkere Heidegger har inspireret, vil nikke genken-
dende til.
Caden Cotards motivation for at sætte det store teaterstykke op
er intet ringere end den uspecifikke angst, Heidegger skrev om i
Væren og Tid. Det er den angst, der kommer med bevidstheden
om verden udenfor en og de andre der er tilstede på hver deres
måde uafhængigt af ens egen tilstedeværen.
Noter:
Det er den angst, der kommer med forståelsen af ens egen
dødelighed og forståelsen af, at verden fortsætter uden dig og
uden dit perspektiv og den specifikke måde hvorpå du er til. Den
går udover en almindelig frygt for døden: Det er en angst, der
ikke er rettet mod noget bestemt men mod hele verden.
Vigtigst i konteksten (ha!) af Synecdoche, New York er det
dog at angsten motiverer flugt ind i det hjemlige og bekendte.
Det er dette som Caden Cotards teaterprojekt repræsenterer. Og
ganske rigtigt - ligesom vi, i de hjem vi definerer som modsat
den store udifferentierede verden, finder det fortrængte dukke
op i form af mere specifik frygt, så har Cotard lige så lidt kon-
trol over sin bogstavelig talt iscenesatte lille verden som han har
over sit virkelige liv. I parallel med filmens natur som selvkritik
bliver Cotard også bevidst om dette i det han kalder sit stykke
for Simulacrum, det begreb Jean Baudrillard (selv inspireret af
Heidegger) brugte i sin diagnose af den mediefyldte postmod-
erne verden som en simulation der har erstattet den rigtige og
nu er den vi lever i.
Cotards verden udenfor kunsten har også en distinkt ”uvirke-
lig”, nærmest drømmeagtig karakter. Den er ikke helt David
Lynch-agtig i sin surrealisme, men Kaufman har tydelig gjort
sig umage for at fratage filmen enhver traditionel fornemmelse
af tid og sted.
Synecdoche, New York kan opsummeres som en film, er både kan
ses som en diskussion forholdet mellem kunstværk og kunstner,
men som også spiller på temaer, som er velkendte for filosofistu-
derende.
1 I og med produktionen af stykket er en stor del af hans liv, og det er hans liv som stykket omhandler, så må en gengivelse af produktionen af
stykket inkluderes i stykket. Dette metastykke må dog derfor også selv inkludere en produktion af stykket. Dette metametastykke…
2 Dette behandlede Kaufmann også i filmen Adaptation fra 2002, hvori ’Kaufmann’ (spillet af Nicholas Cage) har en skriveblokering,
hvorfor han giver sig til at skrive et filmmanuskript om at han har skriveblokering; i dette filmmanuskript i filmen, optræder også en
Kaufmann, der har skriveblokering, og som derfor skriver et filmmanuskript om at han har skriveblokering… (red.)
23