magasinet - Hjemmeværnet

More documents

Recommendations

Info

FriviLLigheD værnssoldater også lydt kritik af det administrative arbejde, og omfanget af den administrative byrde har derfor været genstand for en undersøgelse i efteråret. Administrativ byrde I undersøgelsen ”Frivillige i hjemmeværnet” fremgår det, at officerer og befalingsmænd i hjemmeværnet bruger op mod halvdelen af deres tid på administration og møder; menige bruger en fjerdedel på de samme aktiviteter. DIF fik i 2001 foretaget en Gallup-undersøgelse blandt frivillige foreningsledere. Den viste, at lederne følte papirarbejdet i forhold til de offentlige myndigheder meget tyngende, og efterfølgende har idrættens verden i samarbejde med regeringen arbejdet for at sænke den administrative belastning. Blandt andet er det lykkedes at få fjernet ”pølsecirkulæret”, som krævede, at folk, der skulle sælge pølser, pommes frites eller smørrebrød i forbindelse med foreningsarrangementer, skulle på et otte timers hygiejnekursus først. Desuden er der arbejdet for lettere adgang til frivilligt arbejde for arbejdsløse, højere skattefri omkostningsgodtgørelser og fælles indberetning af medlemstal. Værdien af et skulderklap I førnævnte Gallup-undersøgelse lød et af spørgsmålene, om de frivillige foreningsledere følte, at de i deres frivillige arbejde blev påskønnet af de offentlige myndigheder. Halvdelen svarede ”overhovedet ikke”, 17 procent svarede ”kun lidt”, mens kun 24 procent følte, at de fik meget eller noget påskønnelse. Også blandt hjemmeværnets frivillige er der et ønske om mere værdsættelse af deres indsats. Det fremgår af undersøgelsen ”Frivillige i hjemmeværnet”, som blev gennemført af Socialforskningsinstituttet i foråret 2007. 16,3 procent af de adspurgte synes ikke, at de bliver værdsat af deres underafdeling i særlig høj grad, mens 7,5 procent mener, at de bliver værdsat i meget ringe grad. Hjemmeværnssoldaterne bliver også spurgt om, hvordan de føler sig værdsat i resten af hjemmeværnet. Her svarer 14 procent, at de ikke føler sig værdsat i særlig høj grad, 6,3 procent mener, at de værdsættes i meget ringe grad, og hele 28,2 procent svarer, at de ikke ved, om de bliver værdsat i resten af hjemmeværnet (se cirkeldiagram). 49% 60% 39% 10 HJV <strong>magasinet</strong> | December 2007 21% 76% 17% De frivilliges vurdering af, om indsatsen bliver værdsat i underafdelingen og i resten af hjemmeværnet 7,5% 7,5% 16,2% I meget I meget høj høj grad grad I nogen I nogen grad grad Ikke Ikke i særlig i særlig høj høj grad grad I meget I meget ringe ringe grad grad Ved Ved ikke ikke Synes, at indsats bliver værdsat i underafdeling 48,1% 28,2% I meget høj grad I nogen grad Ikke i særlig høj grad I meget ringe grad Ved ikke Dårligere kvalificerede ledere og trænere Andet Dårligere faciliteter Konkurrencen fra kommercielle idrætsudbydere Dårligere økonomi Sværere at hverve medlemmer Administrative opgaver er vokset Sværere at hverve frivillige trænere Sværere at hverve frivillige ledere 5% 8% 11% Note: Vægtede tal. Kilde: "Frivillige 7,5% i hjemmeværnet", 2007. 28,2% 16,2% Dårligere kvalificerede ledere og trænere Andet Dårligere faciliteter Konkurrencen fra kommercielle idrætsudbydere Dårligere økonomi Sværere at hverve medlemmer Administrative opgaver er vokset Sværere at hverve frivillige trænere Sværere at hverve frivillige ledere 6,3% 6,3% 28,2% 14% 14% 7,5% 16,2% 28,2% 6,3% Hvordan er det blevet sværere 48,1% at være frivillig idrætsleder? 5% 8% 11% 17% 21% I meget I meget høj høj grad grad I nogen I nogen grad grad Ikke Ikke i særlig i særlig høj høj grad grad I meget I meget ringe ringe grad grad Ved Ved ikke ikke Synes, at indsats bliver værdsat i resten af hjemmeværnet 39% 9,8% 9,8% I meget I meget høj høj grad grad I nogen I nogen grad grad Ikke Ikke i særlig i særlig høj høj grad grad I meget I meget ringe ringe grad grad Ved Ved ikke ikke 14% 48,1% 49% 9,8% 28,2% 60% Note: Svarpersonerne kunne give flere svar, og derfor summerer tallene ikke 100 procent. Kilde: DGI og DIFs undersøgelse "Foreningsidrættens vilkår i Danmark", 2005. 41,7% 41,7% 76%
Ud af de hjemmeværnfolk, som overvejer at stoppe i hjemmeværnet, anfører 14,2 procent, at det skyldes manglende anerkendelse. (Svarpersonerne kunne give flere svar). Opfordringer virker I 2006 gennemførte DIF og DGI endnu en undersøgelse, som denne gang rettede sig specifikt mod ledere og træneres vilkår. Af undersøgelsen fremgik det, at rekrutteringen af frivillige i idrætten primært sker gennem opfordring. 59 procent af de adspurgte frivillige trænere og ledere er blevet trænere og ledere, blandt andet fordi de er blevet opfordret af bestyrelse, træner, idrætskammerat eller af forældre med børn i foreningen. Her ligner de frivillige i henholdsvis hjemmeværnet og idrætten hinanden, for i hjemmeværnet svarer 49,6 procent, at en af grundene til, at de er blevet medlem, er, at de er blevet opfordret. (For begge undersøgelser gælder det, at svarpersonerne kunne give flere svar) Fakta Undersøgelser af frivillighed I de senere år har Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) forsøgt at tage temperaturen på, hvordan de frivillige har det inden for idrætten. I 2005 offentliggjorde DIF i samarbejde med DGI resultaterne af undersøgelsen ”Foreningsidrættens vilkår i Danmark”. I 2006 fulgte DIF og DGI op med en ny undersøgelse, der hed ”Ledere og træneres vilkår i Danmark”. Den var foretaget på et repræsentativt udsnit af trænere og ledere trukket på baggrund af undersøgelsen fra 2005 I 2007 har DIF afviklet kampagnen ”Tak en frivillig”, som er en udløber af undersøgelserne fra 2005 og 2006. ”Foreningsidrættens vilkår i Danmark”, ”Ledere og træneres vilkår” og undersøgelsen ”Frivillige i hjemmeværnet” er alle udarbejdet af Socialforskningsinstituttet. Tid Det tidsmæssige forbrug på frivilligt arbejde i henholdsvis idrætten og hjemmeværnet ligger heller ikke langt fra hinanden. En frivillig træner eller leder i idrætten bruger i gennemsnit knap syv timer om ugen i sæsonen, det vil sige rundt regnet 224 timer om året (med en sæson på otte måneder). Det viser undersøgelsen ”Ledere og træneres vilkår”. En gennemsnitlig hjemmeværnsmand bruger 8,8 timer om måneden, det vil sige 105,6 timer om året. Men dette tal omfatter både de aktive og reserven. En aktiv bruger i gennemsnit godt 18 timer om måneden, hvilket svarer til 216 timer om året, og det ligger tæt på den frivillige træner eller leder i idrætten. Befalingsmænd og officerer bruger i gennemsnit henholdsvis 19,5 og 29,3 timer på hjemmeværnet om måneden. Mange er blevet frivillige trænere og ledere i idrætten, fordi de er blevet opfordret til det af for eksempel bestyrelse, forældre med børn i foreningen eller idrætskammerater. HJV <strong>magasinet</strong> | December 2007 11 Foto: Dansk Idræts-Forbund
Page 1 and 2: 21 31 09 41 Frivillig chef ”Det e
Page 3 and 4: December 2007 magasinet 32 Foto: Mi
Page 5 and 6: FriviLLigheD Karsten Fiil er kompag
Page 7 and 8: Det kan virke næsten uoverskueligt
Page 9: Anerkendelsen kan aldrig blive for
Page 13 and 14: Siden 2001 har Christina Refshauge
Page 15 and 16: Nu gælder det struktur og fremtid
Page 17 and 18: Pædagogik i front Om det vil give
Page 19 and 20: Hjerner deler ud af deres viden AF
Page 21 and 22: Leder med udsigt Næstkommanderende
Page 23 and 24: hans tilfælde har det krævet en e
Page 25 and 26: liver vi målt på det, vi gør. Ø
Page 27 and 28: AF JØRGEN JENSEN Aha, det er såda
Page 29 and 30: Stor tillid til hjemmeværnet Buen
Page 31 and 32: IT-pakke til under afdelingerne Lan
Page 33 and 34: vede i Grønsund for nogle år side
Page 35 and 36: TWC LKP Man indtaster strømfarten
Page 37 and 38: Granitkæmper i 24 timer Specialøv
Page 39 and 40: dag bærer navnet ”Faggruppe Fjer
Page 41 and 42: Fjernkending er ikke gået af mode
Page 43 and 44: Giv os din mening AF TONNy B. CHRIS
Page 45 and 46: Til lands, til vands og i luften Ø
Page 47 and 48: MARTS Kursus Periode Sted Chefkursu
Page 49 and 50: oganmeLDeLser I en højere sags tje
Page 51 and 52: SSR Hjemmeværnets Særlig Støtte

magasinet - Hjemmeværnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?