magasinet - Hjemmeværnet

More documents

Recommendations

Info

fra en lidt anden vinkel end det faste personel,” siger Finn Winkler med adresse til ikke mindst Landsrådet. ”Man opdager, at verden ikke er så enkel, som man gik og troede,” tilføjer han og kan samtidig glæde sig over, at der er flere og flere sager, der er begyndt i hans tid i stabschefstolen. Det gør det naturligvis ulig lettere at komme ind i dem. Men ellers er tiden netop nu både vigtig og udfordrende. ”Vi er stort set færdig med alle punkter i indeværende forsvarsforlig (2005-2009) og kan bruge den resterende tid på at færdiggøre de lovpligtige uddannelser og videreuddannelser – og på at se fremad. Hvad skal der ske næste gang? Jeg forventer, at debatten om hjemmeværnets fortsatte eksistens blev afsluttet forud for det nuværende forlig, så man denne gang kan koncentrere sig om de opgaver, der skal løses for totalforsvaret,” siger stabschefen. Fokus på struktur To store opgaver er dog fortsat tilbage i det eksisterende forsvarsforlig. Begge handler om struktur – overordnet i forsvaret og blandt skolerne. Stabschefen er med i den arbejdsgruppe, Forsvarsministeriet har nedsat for at få modeller til, hvordan en fremtidig kommandostruktur vil kunne se ud. Modellerne skal dække hele spektret – det kan være fra et fælles hovedkvarter for alle værn i den ene ende til en fortsættelse af den eksisterende struktur i den anden. Obersten forventer, at man i arbejdet også vil trække på erfaringer fra udlandet. Arbejdsgruppen skal ikke komme med anbefalinger, men lægge et bredt beslutningsgrundlag frem for det politiske system. Den blev nedsat i oktober 16 HJV <strong>magasinet</strong> | December 2007 i år, men skal allerede til maj næste år være færdig med oplægget. Om at stå sammen I relation til fremtiden, understreger Finn Winkler på ny vigtigheden af at stå sammen og agere som ét hjemmeværn. At lederne forstår at sandsynliggøre budskabet, så følelsen af at arbejde i team – at have noget sammen – gennemsyrer helheden. ”Sammenlignet med resten af foreningslivet i Danmark er det ikke så ringe at kunne trække på over 50.000, hvis behov opstår” ”Det giver den synlighed, der er nødvendig – og harmonerer samtidig med den måde, ikke kun politikerne men også befolkningen opfatter os på. Her skelner man hverken imellem farver og specialer, men taler om hjemmeværnet som en samlet størrelse. Det udelukker ikke den interne forskellighed og faglighed, understreger han. Og netop forskellighed og faglighed har stabschefen i vid udstrækning oplevet på sin tur rundt blandt hjemmeværnsenheder og på hjemmeværnsskolen. Sidstnævnte indgår i den anden undersøgelsesgruppe, Forsvarsministeriet har nedsat, og hvor Hjemmeværnskommandoens chef for planlægningsdivisionen deltager. Her handler det om at kigge på skolestrukturen i det samlede forsvar og senest 1. juli 2008 komme med et oplæg til fremtiden.
Pædagogik i front Om det vil give forandringer på hjemmeværnets skole, er naturligvis endnu uvist. ”Dens pædagogiske tilgang til undervisningen må nødvendigvis være anderledes end i værnene under forsvarschefen. I hjemmeværnet møder eleverne med forskellig alder, civil baggrund med videre – en forskellighed, der både skal være og er plads til.” Finn Winkler peger på, at hjemmeværnet – når det gælder undervisningsmetoder – er langt foran forsvarschefens tre værn. Det gælder blandt andet brugen af Internet – vore dages brevskole. Kvalificeret modspiller Oberst Finn Winkler glæder sig over hjemmeværnets evne til at udvikle sig løbende gennem de snart 60 år, det frivillige værn har eksisteret. ”Ud over løbende støtte til den øvrige del af totalforsvaret og løsning af en række specifikke opgaver inden for primært bevogtning og overvågning er vi i hverdagen blevet en rigtig god støtte til forsvaret i relation til internationale opgaver. Det sker på to måder: Ved at hjemmeværnsfolk tegner kontrakt med forsvaret for at løse konkrete opgaver ude. Og ved at vi herhjemme støtter med instruktører og uddannelse samt giver kvalificeret modstand, når blandt andet hærens soldater skal gennemføre den afsluttende øvelse før udsendelse til – for tiden – Afghanistan.” Stabschefen omtaler en uges øvelse i Oksbøl i dette efterår, hvortil der var mødt hjemmeværnsenheder fra store dele af landet – med gensidigt udbytte til parterne. ”Det sidste er ikke mindst vigtigt, fordi vi som hjemmeværn også skal have et uddannelsesudbytte, ” understreger han. En lettere hverdag Lige nu er man internt i hjemmeværnet ved at undersøge muligheden for administrative lettelser. Det sker på basis af spørgeskemaer til de frivillige – og med den interne revision på sidelinjen. ”For det er jo ikke alt, vi kan ændre. Noget er besluttet centralt, uden at vi har indflydelse på det. Men vi vil gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at vores krav til administration ikke går videre end lov- og forvaltningsgrundlaget,” siger Finn Winkler. Der er tale om en proces, der begyndte hos Landsrådet i foråret, og som nu er nået så langt, at en arbejdsgruppe skal gennemgå svarene. Først derefter vil man have et reelt billede af, hvor de frivillige mener at have brug for administrative lettelser. Det vides dog allerede nu, at indførelsen af edb – bærbare computere – er et stort ønske hos mange underafdelinger, fordi det vil kunne lette indberetningen omkring indsættelser, uddannelse, arrangementer osv. Dette forhold har hjemmeværnledelsen da også prioriteret, så der kan findes en løsning allerede i begyndelsen af 2008. Stabschefen afviser, at der alene er tale om bureaukrati, når der i det hele taget skal indberettes. ”Det handler om at samle belæg for, at samfundet får valuta for de 450 millioner kroner, hjemmeværnet årligt koster,” siger han. Man kan også sige det på en anden måde: Oberst Finn Winkler: ”Jeg forventer, at debatten om hjemmeværnets fortsatte eksistens blev afsluttet forud for det nuværende forlig.” HJV <strong>magasinet</strong> | December 2007 17
Page 1 and 2: 21 31 09 41 Frivillig chef ”Det e
Page 3 and 4: December 2007 magasinet 32 Foto: Mi
Page 5 and 6: FriviLLigheD Karsten Fiil er kompag
Page 7 and 8: Det kan virke næsten uoverskueligt
Page 9 and 10: Anerkendelsen kan aldrig blive for
Page 11 and 12: Ud af de hjemmeværnfolk, som overv
Page 13 and 14: Siden 2001 har Christina Refshauge
Page 15: Nu gælder det struktur og fremtid
Page 19 and 20: Hjerner deler ud af deres viden AF
Page 21 and 22: Leder med udsigt Næstkommanderende
Page 23 and 24: hans tilfælde har det krævet en e
Page 25 and 26: liver vi målt på det, vi gør. Ø
Page 27 and 28: AF JØRGEN JENSEN Aha, det er såda
Page 29 and 30: Stor tillid til hjemmeværnet Buen
Page 31 and 32: IT-pakke til under afdelingerne Lan
Page 33 and 34: vede i Grønsund for nogle år side
Page 35 and 36: TWC LKP Man indtaster strømfarten
Page 37 and 38: Granitkæmper i 24 timer Specialøv
Page 39 and 40: dag bærer navnet ”Faggruppe Fjer
Page 41 and 42: Fjernkending er ikke gået af mode
Page 43 and 44: Giv os din mening AF TONNy B. CHRIS
Page 45 and 46: Til lands, til vands og i luften Ø
Page 47 and 48: MARTS Kursus Periode Sted Chefkursu
Page 49 and 50: oganmeLDeLser I en højere sags tje
Page 51 and 52: SSR Hjemmeværnets Særlig Støtte

magasinet - Hjemmeværnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?