Højesterets dom

More documents

Recommendations

Info

- 4 - ”Til rette vedkommende. Den 20.04.07 Så oprandt dagen! Jeg har i dag sidste dag i Holbæk Kommune og jeg forlader arbejdspladsen med en bitter smag i munden samt følelsen af at være blevet trådt på. Jeg forlader ligeledes arbejdspladsen uden forståelse for, hvorfor jeg ikke længere kunne bruges. Min situation er som følger: Jeg er en 55-årig kvinde som gennem 6 år, via Holbæk Politi, har beskæftiget mig med udstedelse af pas og kørekort. Dette arbejdsforhold har bestået af 4 vikariater (grundet kommunesammenlægningerne var der ikke mulighed for fastansættelse) og jeg har hver gang været den første, som de har kontaktet, hvilket for mig at se er et udtryk for, at mine faglige kvalifikationer er i orden. Så kom kommunesammenlægningerne, og Holbæk Kommune overtog som følge heraf udstedelsen af pas og kørekort, hvorfor mit vikariat hos Politiet ophørte. Da jeg havde givet udtryk for, at jeg var meget interesseret i at fortsætte mit arbejde, opfordrede jeg Holbæk Kommune til at kontakte mig, hvis de skulle få brug for assistance. Dette skete efter ca. 3 uger; jeg blev tilbudt et vikariat på 3 måneder, hvilket jeg straks tog i mod. I mellemtiden opdager Holbæk Kommune, nok mod forventning, at arbejdsopgaverne i forbindelse med udstedelse af pas og kørekort, er langt mere omfattende end først antaget. Der slås derfor et antal stillinger op, og jeg søgte forventningsfuldt på pas/kørekortstillingen. Resultatet herpå er, at jeg i dag som tidligere nævnt forlader min arbejdsplads idet jeg desværre ikke fik en fast stilling. Jeg blev ikke en gang kaldt til samtale men fik blot at vide den 14. marts d.å. om formiddagen, at jeg ikke var taget i betragtning. Forklaringen herpå var ”mange ansøgere, mange der var yngre og med flere kvalifikationer”… Jeg er nået til den konklusion, at jeg åbenbart har været god nok i de 3 måneder, hvor kommunen var trængt. Jeg var også god nok til Politiet gennem 6 år. Selvom det ikke blot er sagt mellem linjerne, er jeg overbevist om, at min alder har været altafgørende for manglende ansættelse. Bemærkningen ”kommunen skal ikke afholde seniorsamtaler igen om 1½ år” understøtter min teori.” Højesterets begrundelse og resultat A var 55 år, da hun ansøgte om stillingen i pas- og kørekortafsnittet i Borgerservice. I stil- lingsopslaget, som vedrørte et antal yderligere stillinger i Borgerservice, er det anført, at an- søgere forventes bl.a. at have en relevant uddannelse, gerne med baggrund i et eller flere af 8 angivne fagområder, at have en serviceorienteret tilgang til borgerbetjeningen og at kunne arbejde selvstændigt og turde tage ansvar. A var ikke blandt de ansøgere, der blev indkaldt til samtale. A og afdelingsleder B har samstemmende forklaret, at B svarede nej, da A under
- 5 - samtalen med hende den 14. marts 2007 spurgte, om hendes alder havde haft betydning for beslutningen om ikke at indkalde hende til samtale. I Bs skriftlige begrundelse af 19. april 2007, som blev udarbejdet efter anmodning fra A, er det om baggrunden for afslaget anført, at der til den pågældende stilling i Borgerservice var en stribe ansøgere, som havde mindst samme faglige kompetence (”erfaring/kompetence”) som A. Det er endvidere anført, at B ud over faglig erfaring og kompetence også i særlig grad havde vægtet ansøgernes personlige kompetencer, at hun havde været glad for As spidskompetencer på det personlige plan i de første turbulente måneder efter kommunens etablering af Borgerservice, men at disse kompetencer (”ro og stabilitet”) gav hende en anden medarbejderprofil end den, som lå i den opslå- ede stilling. I brevet af 19. april 2007 anførte B afslutningsvis: ”At jeg samtidig, som leder, er forpligtet til at imødekomme det generationsskifte, der indenfor en kort årrække vil komme i gruppen der, som du ved, p.t. primært består af ældre erfarne.” Højesteret finder, at denne bemærkning og bemærkningen om generationsskifte i brevet af 30. maj 2007 fra personalekonsulent C til HK udgør omstændigheder, som giver anledning til at formode, at As alder indgik i begrundelsen for, at hun blev fravalgt ved besættelsen af den ledige stilling, og at der derfor forelå en di- rekte forskelsbehandling med hensyn til alder, jf. § 7 a sammenholdt med § 1, stk. 1 og 2, og § 2 i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Det påhviler herefter kommunen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ved vurderingen af, om kommunen har løftet denne bevisbyrde, må der lægges vægt på, at det, der foran er anført om den forudgående samtale mellem B og A og om det øvrige indhold af brevet af 19. april 2007, taler imod, at As alder er blevet tillagt betydning. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder navnlig de af B og D afgivne forklaringer, til- træder Højesteret, at det må anses for godtgjort, at fravalget af A var begrundet i, at hun ikke havde de ønskede personlige kvalifikationer, og at der ikke blev lagt vægt på hendes alder. Da det således må lægges til grund, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, stad- fæster Højesteret dommen. Landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret:
Page 1 and 2: Sag 102/2010 (2. afdeling) HK Danma
Page 3: - 3 - ger til stillingen, og kommun

Højesterets dom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?