Som smurt i olie...? til forsendelse - Teknologirådet

4. Prisdannelse og historisk perspektiv
Indledning
Dette kapitel har, som det står forklaret i problemfeltet, flere funktioner. Det indeholder en
beskrivelse af oliekrisen i 1973, som markerede sig ved en midlertidig afbrydelse af olieforsyningen
samt derefter en stigning i olieprisen. Afsnittet påviser, hvilke konsekvenser en midlertidig
afbrydelse af forsyningen og prisudsving kan have for oliemarkedet, og hvorfor prisudsving senere
hen er blevet taget alvorligt, når der diskuteres oliekriser og energiforsyningssikkerhed.
Derefter vil der følge en teknisk gennemgang af, hvordan olien rent faktisk forhandles for derpå at
kunne påpege, hvad der i store træk er med til at bestemme og danne oliepriserne.
Kapitlet skal ses i et retrospektivt lys, da vi har erfaret, at oliekrisen i 1973; og i øvrigt også krisen i
1979-81, som vi også kort kommer ind på; stadig fylder meget i offentligheden, når talen falder på
eventuelle fremtidige oliekriser. I kapitlet vil vi derfor forsøge at besvare følgende
arbejdsspørgsmål: Hvordan forløb oliekrisen i 1973, hvilke konsekvenser medførte den, og hvad har
indflydelse på prisdannelsen af olie?
Oliekrisen i 1973
Hvis den største oliekrise i nyere tid, krisen i 1973, skal forstås, er det nødvendigt at se på
udviklingen på oliemarkedet op til krisen. Der er ikke blot en ensidig forklaring på krisernes
opståen, men en række af faktorer, der kom til at betyde, at oliepriserne steg kraftigt. En oliekrise
defineres her ud fra Hans Linderoth, forfatteren bag bogen ”Oliekriser”, som en markant relativ
olieprisændring, der finder sted inden for et forholdsvis kort tidsinterval. 87
Efter Anden Verdenskrig oplevedes der i Vesten en stor økonomisk vækst, der betød, at landene
opnåede en velstandsstigning. Den enkelte borger fik flere penge mellem hænderne, og forbruget og
dermed produktionen steg. Flere fik råd til hvidevarer, biler, større huse og rejser. For at
imødekomme stigningen i forbruget måtte arbejdsprocesserne effektiviseres, så produktionen kunne
øges. I flere industrier erstattede maskiner det manuelle arbejde.
Det høje forbrugs- og produktionsniveau betød, at energiforbruget også steg. Olien var på dette
tidspunkt langt den største energikilde. Oliepriserne havde traditionelt set været relativt lave, og
87 Linderoth 1992; 3
50