H02272 Diabetes.indd - Novo Nordisk

Forekomsten af type 1-diabetes varierer meget
Der er store forskelle på, hvor hyppigt type 1-diabetes forekommer
forskellige steder i verden. Nogle befolkningsgrupper
har derfor større risiko for udvikling af type 1-diabetes end
andre. Figur 2.3 viser forskellene. Om de skyldes arv, miljø eller
begge dele, vides ikke.
10 Diabetes og insulin
Ingen data
< 4
4-8
8-12
12-16
16-20
> 20
Miljøets betydning
Genetikken har vi altså ikke rigtig styr på, bl.a. fordi mange, der
udvikler type 1-diabetes, har den samme allel-kombination som
personer, der ikke udvikler diabetes. Og det går heller ikke alt
for godt med at forklare miljøets betydning. Her er imidlertid
nogle eksempler på, hvilke hypoteser man har forfulgt uden
med sikkerhed at kunne sige så meget om en egentlig årsagssammenhæng,
og det er heller ikke alle hypoteserne, der er
blevet bekræftet. Når de alligevel er medtaget her, er det, fordi
de giver en fornemmelse af, hvordan man tænker, når man forsøger
at fi nde en årsagssammenhæng. I søgelyset er forskellige
virus, tidlig introduktion af komælk, nitrosaminer, mangel på
D-vitamin og årstiden.
Hypotese 1: Virus
Hypotesen om, at virusangreb måske kan ses som en faktor for
udvikling af type 1-diabetes, diskuteres meget, men der mangler
data, der kan vise en egentlig årsagssammenhæng. To undersøgelser,
en fi nsk og en svensk, viser, at antallet af personer,
der får henholdsvis fåresyge, røde hunde og/eller mæslinger,
er blevet lavere i disse to lande. Spørgsmålet er så, om det er,
fordi der vaccineres mod disse sygdomme. De refererede undersøgelser
anfører, at der muligvis er en sammenhæng mellem
de færre tilfælde af de nævnte børnesygdomme og antallet af
type 1-diabetestilfælde, som vitterligt er faldet i de to lande
Figur 2.3. Kort over nye tilfælde af børn (0–14 år), der hvert år får diagnostiseret diabetes mellitus,
målt i antal tilfælde pr. 100.000 børn pr. år. (Se også fi gur 1.1b). Kilde: Diabetes Atlas, 2003.
siden indførelsen af vaccinationen. Betydningen af disse resultater
er meget omdiskuterede
Hypotese 2: Komælk
Komælk har længe været i søgelyset, specielt er mælkeproteinet
casein under mistanke. Tarmen er i de første måneder efter
fødslen meget ’stormasket’, dvs. dele af mælkeproteiner, der
ikke er nedbrudt til aminosyrer, kan også passere tarmvæggen
og overføres til blodet, og fremmede proteiner i blodbanen giver
anledning til en immunologisk reaktion mod disse proteiner.
Se evt.også fi gur 6.1, side 22. Om hypotesen holder, vides ikke.
Hypotese 3 og 4: Nitrosaminer og D-vitamin
To undersøgelser – en svensk og en fi nsk – har kunnet påvise,
at indtagelsen af nitrosaminrig kost forøgede risikoen for at udvikle
type 1-diabetes i barneårene. Dette resultat blev støttet af
en anden undersøgelse, der viste sammenhæng mellem nitrat
i drikkevand og en forøgelse af type 1-diabetestilfældene. En
europæisk undersøgelse godtgjorde sammenhæng mellem for
lille D-vitamin-indtagelse i barneårene og udvikling af type 1diabetes.
Årsagsfølgen kan man kun gisne om. Andre forskere
har imidlertid ikke kunne bekræfte denne sidste hypotese.