H02272 Diabetes.indd - Novo Nordisk

9. Insulinbehandling nu og i fremtiden
NovoPen ® 4 er seneste skud på stammen af pensystemer fra Novo
Nordisk. Det er enkelt og sikkert at tage insulin med pennen.
Den har tre gange større dosisvælger end NovoPen ® 3, og
man skal bruge halvt så mange kræfter for at trykke
stempel knappen i bund. Den giver et tydeligt
klik, når injektionen er fuldført.
Paradigm insulinpumpe
Kilde: Medtronic MiniMed
“Jeg har det fi nt med at stikke mig, så jeg kan måle mit
eget blodsukker, men jeg har det skidt med at skulle
starte på insulinbehandling.”
Camilla, 24 år
For en person, der har behov for en daglig behandling
med insulin, er drømmen at kunne blive behandlet, så
man ikke behøver at tænke over, at man har diabetes.
Man skulle altså enten kunne helbrede sygdommen eller opfi
nde et selvjusterende system, som ikke krævede personlig stillingtagen
til, hvornår og hvor meget insulin man skal tage i en
given sammenhæng. Selv om man er kommet langt i diabetesbehandlingen,
er der nu alligevel et stykke vej, før drømmen
kan opfyldes – hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Lidt historie
Der er sket meget, siden det i 1922 for første gang i Danmark
lykkedes at udvinde insulin fra oksebugspytkirtler. Historien,
som går over svinebugspytkirtler og human insulin baseret på
svineinsulin, som fi k udskiftet en enkelt aminosyre (nr. 30 i Bkæden),
er tæt knyttet til historien om udviklingen af Novo
Nordisk A/S, for det var her, det skete. Det kan man læse mere
om på fi rmaets hjemmeside under ’About us’. I 1987 fi k Novo
Nordisk tilladelse til at producere insulin med gensplejset bage-
NovoPen ® 3 Junior, blev lanceres i 2000, specielt
designet til børn, i glade farver.
Novosprøjte fra 1925
gær som produktionsorganisme, og denne produktionsform er
nu måden, Novo Nordisk A/S fremstiller insulin på i dag. Ved
denne produktionsform fremkommer der råinsulin, som for at
kunne anvendes skal renses. Derefter omdannes det til forskellige
insulinprodukter og -analoger, afhængig af hvilken virkning
insulinen skal have.
Den først producerede insulin i 1922 var en hurtigtvirkende
insulin, fordi man kun kunne producere den i en sur opløsning.
Det gjorde også ondt at bruge dette præparat, for det har virket
irriterende på vævscellerne, f.eks. fedtceller, hvor indsprøjtningen
fandt sted. Det var ikke alt for smart, for vævsceller, der
ofte udsættes for et lavt pH, dør. Insulin diffunderer med forskellig
hastighed gennem områder med henholdsvis levende og
døde celler, så det var vanskeligt at give patienterne en dosis,
Diabetes og insulin 33