7 - Det Danske Spejderkorps

EVALUERING

Forord
Denne evalueringsrapport er til både alle dem der gerne vil vide
”hvordan det egentlig gik” med Blå Sommer 2009, og også
til dem der skal lave en korpslejr eller en anden form for stort
arrangement næste gang. Der vil derfor være noget der er mere
relevant for nogen end for andre. Dette er vi helt bevidste om.
Selve rapporten er opdelt i to dele:
Del 1 handler om de tidlige forberedelser af lejren og
den kreative fase, svarende til godt og vel det første år af
planlægningen. Denne del er nogenlunde kronologisk, så det
er muligt at se i hvilken rækkefølge Blå Sommer projektet blev
etableret.
Del 2 handler om selve planlægningen og udførelsen af lejren
og er inddelt alfabetisk efter emne. Hensigten med at inddele
evalueringen alfabetisk er at det skal være muligt at slå op og
læse om enkelte emner og hvordan vi har behandlet det, uanset
om man har indsigt i hvordan lejren har været struktureret.
Således håber vi at rapporten også vil kunne give inspiration til
de der skal lave andre større arrangementer end lige en lejr.
Evalueringer skal læses i forhold til den vision og de mål man
har for opgaven.
Vi oplever at vi har opnået en hel del med den vision og de mål
vi havde for Blå Sommer 2009. I så stort et projekt som Blå
Sommer skal man række efter stjernerne – det gjorde vi og vi
nåede også en hel del af dem. For os er Blå Sommer ikke en
afslutning. Den er en begyndelse til noget nyt.
Er du/I på vej med planlægningen af et nyt og stort projekt og
får lyst til at vide mere eller andet, så sig til. Vi vil til enhver tid
stille op. Vi siger Tak for en super Blå Sommer 2009 og ønsker
alle en god læselyst.
På vegne af korpslejrudvalget
Inger og Frederik
Lejrchefer, Blå Sommer 2009.
2

Indhold
Forord 2
Del 1: Forberedelse af lejren og den kreative fase 7
Startpatruljen 7
Visionen 7
Fokusområderne 8
Teenspot 10
Målgruppe 10
KLU-møder 10
Jobbørs og KLU bemanding 11
Tidsplan 12
Hensigtserklæringer 12
Geografisk organisering af underlejrene 13
Lederdage for grupperne i marts 2009 14
Forberedelsesweekend for KLU og udvalg i henholdsvis september 2008 og januar
2009 14
Sammenhæng og samarbejde med korpskontoret 15
”Leje” af Stevninghus og omliggende arealer. Militærarealerne og søen 18
Fildeling - KLUdocs 19
Kommissorier 19
Del 2: Planlægning og afvikling af lejren 20
A 20
Affaldssortering 20
Afslutning 20
Aktiviteter og træning 20
Alkoholpolitik 23
Armbånd 23
Administration 24
Auktion og procedure for håndteringen af indkøbt materiel 24
AV udstyr 24
B 25
Bade 25
Bank 25
Beredskab 25
Besøgsdage 26
Børneattester (danske og udenlandske) 26
C 27
D 27
Danske gæstegrupper 27
DDS, samarbejde 27
3

Deltagerbetaling 27
Deltagerevaluering 28
Deltagertransport 28
DM i Blå Energi 28
Drikkevand 28
E 28
Efterlejr 28
Ekstern presse 28
E-mail henvendelser 31
Evaluering 31
F 32
Fester 32
Fildeling 33
Forlejr 33
Forsamlingshuset 33
Forsikringer 33
Friendship Award 33
Fundraising 33
Frivillighed 34
G 34
GEÅ 34
Grønt regnskab 34
Gæster (deltagere) 34
H 35
Halv lejr 35
Hittegods 35
Hjemmeside 35
Hjælperbespisning 35
Hjælperbetaling 36
Hjælperbrev 36
Hjælperlejr 36
Hjælpertiltag 36
I 37
Internet 37
Internationalt 38
J 39
K 39
Klima 39
KODA 42
Kogebog 43
Kommunikation 43
4

Korpslejrsang 46
Konsulenter 46
Korpskontoret 46
Kundeservice 46
Kødløs dag 48
L 48
Ledertræning 48
Lejravis 48
Lejrperiode og datomæssig placering 48
Logo, temalinje og visuel profil 50
M 51
Mad 51
Materialebestilling 51
Mobilladning 52
N 52
Naboer 52
Nedbrydningsplan 53
Netbutik 53
NGO 53
O 54
OLPC 54
Organisering 55
Oprydning 55
P 55
Pant 55
Paradiset: senior- og lederpleje 55
Parkeringsafgift 55
Plant et træ 56
Prinsesse Benediktes besøg 56
Pris 56
Profilvarer 56
Projektlederuddannelsen 56
Proviant 56
Pressedækning 57
R 57
Radio Blå 57
Receptioner 57
Rygepolitik 57
5

S 58
Sang 58
Seniorer og seniordøgn 58
Serviceniveau 58
SMS 58
Snerydningspatrulje 58
Spejder Sport 59
Spejderidentiteten 59
Sponsorpolitik 59
Sprog 59
Strøget 60
T 60
Tekniklejr 60
Tilmelding 60
Toiletter 61
Trafikafvikling 61
Træning 61
U 61
V 61
Vand 62
Vartegn 62
W 62
Webshop 62
X 62
Y 62
Z 62
Æ 62
Ø 63
Økonomi 63
Å 64
Aabenraa Kommune 64
Åbning 64
6

Del 1: Forberedelse af lejren
og den kreative fase
Startpatruljen
Tre år før lejren sammensatte korpsledelsen en startpatrulje, som første led i processen, til at skabe
de første visioner for lejren. Startpatruljen havde den fordel at man kan få nogle folk med gode ideer
og visioner med, som måske ellers ikke ønsker at deltage i planlægningen af så store arrangementer
pga. tid eller andre forpligtelser.
Af samme grund kan vi anbefale dette til andre arrangementer. Det er dog vigtigt at cheferne er med
fra starten, da det er dem som skal føre arbejdet videre og gennemføre arrangementet.
Lejrcheferne blev valgt og koblet på patruljen i slutningen af processen. Cheferne forsatte arbejdet og
udarbejdede den endelige vision for lejren til godkendelse hos korpsledelsen.
Visionen
Blå Sommer 2009 var på mange måde fantastisk, det ved vi alle – for vi var der alle sammen.
Og alle de af os som har deltaget på de forrige Blå Somre ved også, at også disse lejre var
fantastiske – for det var de! Og dog har hver lejr sit særkende.
På Blå Sommer 2009 ville vi nå ind til kernen af det gode spejderarbejde og netop derfor var det
korpsets formål som dannede grundlag for vores udformning af lejrens vision.
Visionen for Blå Sommer 2009 var at både spejdere og ledere oplever, at Blå Sommer
• gav dem en øget forståelse for og indsigt i, korpsets formål og spejderideen/metoder og aktiviteter
• udvikler børn og unge til at tage del i og ansvar for sig selv og det omgivne samfund
• gav udvikling, træning og spejderuddannelse som den enkelte kan bruge til at forbedre kvaliteten
i sit daglige spejderarbejde
At omverdenen oplever, at DDS` spejderarbejde er:
• at udvikle børn og unge til at tage ansvar i samfundet
• et værdifuldt (nyttigt), nutidigt og fremadrettet bidrag til vores samfund
• et vigtigt, værdifuldt og samfundsrelevant bidrag til verden af i dag
Visionen blev vedtaget af korpsledelsen tidligt i foråret 2007 og har sidenhen ligget som det
”stjernebillede” vi har haft for Blå Sommer 2009.
Vi oplevede, at man kunne identificere sig med visionens indhold, og på intet tidspunkt havde vi
problemer med tekstens indhold og mening. Tværtimod var det en vision, som gav mening i forhold til
vores mål med spejderarbejdet, og den hjalp os til at holde fokus på lejrens indhold, ligesom den hjalp
os i at fastholde fokus på de budskaber, som vi ville sende både internt i korpset og eksternt til det
omkringliggende samfund.
Sideløbende vedtog korpsledelsens Spejd 2020 og dertil hørende handlingsplaner. Heri var fire
konkrete handlingsplaner som omhandlede Blå Sommer.
Disse handlingsplaner var:
D. I forbindelse med Blå Sommer igangsætter korpsledelsen en intern kampagne med udgangspunkt
i ”En spejder er en god kammerat”. Her får spejdere og ledere redskaber til at tage ansvar for at
undgå mobning i deres hverdag. Kampagnen skal modvirke eventuel mobning blandt spejdere.
7

G. På Blå Sommer indgår arbejdet med naturen med stor vægt. Korpsledelsen styrker ildfluenetværket og
inspirerer til, at grupper og divisioner bruger ildfluer i deres arrangementer.
H. Korpsledelsen sikrer afholdelsen af Blå sommer 2009 med plads til inspirerende samvær. Alle ledere,
hjælpere og spejdere deltager i praktisk træning om korpsets formål og grundlæggende værdier. Målet er,
at den enkelte forbedrer kvaliteten i sit spejderarbejde, og at omverden oplever DDS´ spejderarbejde som
et vigtigt, værdifuldt og samfundsrelevant bidrag til verden af i dag.
Z. I tilknytning til Climate Change Conference i København i 2009 tager korpsledelsen i samarbejde
med Blå Sommer initiativ til et seminar. Seminaret skal bl.a. omhandle børn og unges adgang til og
brug af naturen og dens ressourcer, og hvordan spejderbevægelsen kan gøre en forskel gennem
sine arbejdsmetoder. På seminaret deltager spejdere fra 6-23 år, spejderledere, beslutningstagere,
spejdernotabiliteter og repræsentanter for Olave Baden-Powell Society og Baden-Powell Fellows.
Seminaret er en forberedelse til Ngo-konferencen for at DDS sikres størst mulig indflydelse på
klimakonferencen. Korpsledelsen og Blå Sommer følger op på seminaret ved at dyrke relationer og
kontakter.
Det var både korpsledelsen og Blå Sommer-ledelsens klare målsætning, at korpsets daglige arbejde og
udviklingen og gennemførelsen af Blå Sommer skulle udgøre en helhed.
Der er ingen tvivl om, at når et korps beslutter sig til at gennemføre så stort et arrangement som en
Blå Sommer, så tager det mange (næsten alle) kræfter. Blå Sommer har både ”projekt-elementet” og
”oplevelses-elementet” i sig, og det tiltrækker mange. Det betyder så at det kan blive svært at finde
kræfter til de andre opgaver korpset end måtte have. Til gengæld må vi sige, at den energi som Blå
Sommer giver – er guld værd for både de personlige oplevelser og for korpset som helhed.
Vi havde den unikke situation, at både korpsledelse og lejrledelse havde samme arbejdsperiode, hvilket
gjorde at både disse grundlæggende forudsætninger og de konkrete handlingsmuligheder undervejs
kunne koordineres. Om end det er svært at få lejrens projektorganisation og korpsets udvalgsorganisation
til at spille sammen – så lykkedes det i det store hele at skabe både samarbejde og fremdrift. Frem for alt,
blev blå sommer ikke en stat i staten, men en integreret del af korpsets programudbud.
Blå Sommer prioriterede klart klimaaktiviteter for den enkelte spejder, mens klimakonferencen fra
handlingsplan Z vil blive afviklet i korpsledelsens regi.
Vores anbefaling vil være, at korpset fremover skal sætte flere kræfter ind på de store oplevelsesarrangementer.
Det er det både spejderne og lederne ser frem til, det er her netværket er, og her det
udvikles, det er her vi oplever at vi er mange, og det er noget som vi får god PR ud af.
Fokusområderne
I sammenhæng med vedtagelsen af lejrens vision vedtog vi også fem fokusområder.
På hver sin måde ville et fokusområde kunne bidrage til konkrete aktiviteter, ligesom det kan referere til
spejderloven – som over for spejdere er essensen af korpsets formål.
De fem fokusområder var:
• Spejdere mod mobning
- At være en god kammerat, at være hensynsfuld og hjælpe andre, at være til at stole på
• Spejdere for en sund krop og sund mad
- At tage medansvar i familie og samfund
• Øget integration i samfundet
- At tage medansvar i familie og samfund, høre andres meninger og danne sin egen, finde sin
egen tro og have respekt for andres
• Øget opmærksomhed på natur og miljøhensyn
- At værne om naturen
• Udvikling af en (ny) profil for spejderarbejdet
Da korpsledelsen (før korpslejrudvalget var etableret) vedtog de fem fokusområdet forekom det som en
8

god ide. Men i løbet af den kreative periode (det første år) var vi simpelthen nødt til at prioritere dem – for
netop at have den fornødne fokus på dem!
Fokusområdet ”natur og miljøhensyn” blev til ”klima & miljø” og ”udviklingen af en (ny) profil for
spejderarbejdet” blev til det, som vi kaldte for ”spejderidentiteten”.
De to fokusområder:
Øget opmærksomhed på natur og miljøhensyn = ”Klima og miljø”
(at værne om naturen)
• Der arbejdes med både velkendte og nye indgangsvinkler for at opnå en øget fokus på spejdernes
evne til at værne om naturen
• At alle får øget sit kendskab til f.eks. de globale klimaforandringer og deres betydning for vores
fremtid
Udvikling af (ny) profil for spejderarbejdet = ”spejderidentiteten”.
Udvikling af ny profil indadtil og udadtil.
• Udgangspunkt i ”livsnerven i DDS” lig med ”Hvorfor er jeg spejder!”
• Fokus på at blive endnu bedre til det, der giver glæde ved spejderarbejdet lige nu.
• At bringe nye metoder og aktiviteter med ind i fremtiden.
• Udviklingen skal foregå i sammenhæng med spejd 2020.
Det var en stor fordel, både i planlægningen og ikke mindst i gennemførelse af lejren kun at have to
fokusområder.
Dermed lykkedes det fint for både korps- og lejrledelsen, at få Blå Sommers vision, samt lejrens
to fokuspunkter ”klima” og ”spejderidentitet” til at gå op i en højere enhed med korpsledelsens
handlingsplaner G., H. og Z.
Fokusområdet ”klima og miljø” var en stor succes både for lejren og over for hver enkelt lejrdeltager. Det
lykkedes os at nå helt ud til hver enkelt spejder/leder med både budskabet om at vi skal passe på natur
og miljø, samt at spejderarbejde også fremover handler om at passe på naturen, herunder klimaet. Ingen
tog fra Blå Sommer uden en øget bevidsthed om at hver eneste spejder må tage sin del at ansvaret for at
bevare både vores natur og vores miljø – det er essensen af ”at værne om naturen”
Blå Sommers vision var at øge forståelsen for korpsets formål og grundlæggende værdier. Gennem
fokusområdet ”spejderidentiteten” – kunne vi stille spørgsmålene ”hvorfor” vi er spejdere og ”hvad” det er
vi vil, med det at være spejdere.
I lejrens regi kaldte vi det for ”spejderidentiteten” og gennem aktiviteter, træning, sang, åbning og
afslutningsarrangementer var der stor og sammenhængende fokus herpå. Det var meget opløftende
at opleve spejdere sætte ord og handlinger på deres ”spejderidentitet” f.eks. i interviews i Radio Blå,
lejravisen ”Raften” eller når man var sammen med dem på aktiviteterne.
I forbindelse med lejren lykkedes det også, i et større eller mindre omfang, at få den enkelte til at
reflektere over sin egen spejderidentitet.
Fælles for både ”klima” og ”spejderidentiteten” er, at det er aktuelle emner i samfundet i disse år hvilket
klart er medvirkende til at det lykkedes at få den eksterne presse interesseret i DDS.
Vores anbefaling er:
• et arrangement af den størrelse skal have en vision, at den gode sammenhæng med korpsets øvrige
handlinger/aktiviteter er en fordel
• at man KUN kan have et eller højst to fokusområder og så skal indsatsen koncentreres her, (vi ved
det godt – men husk det alligevel)
• at det er virkelig godt når det lykkedes at vælge de helt rigtige fokusområder så lang tid i forvejen
• vi skal være ambitiøse – (også selvom vi ikke opnår alt)
9

Teenspot
Til inspiration og for at sikre os aktuel viden om unge mennesker anno 2009 indgik KOL og KLU et
samarbejde med konsulentfirmaet Changepilot. Navnet på dette samarbejde blev ”Teenspot”.
Teenspot udpegede en række helt centrale forhold der er gældende for teenagere anno 2009 hvilket
var en god øjenåbner for mange i KLU. Projektet ledte direkte til hele den måde lejrens aktiviteter blev
opbygget på, og også til ”Blå Sommer Battle”-hjemmesiden, en hjemmeside rettet direkte mod de 10 –
16-årige.
Tiden og pengene til projektforløbet føler vi er givet rigtigt godt ud, fordi det gav os alle en fælles
referenceramme for hvad en teenager anno 2009 er for en størrelse. Det sparede os for mange
diskussioner undervejs. Det muliggjorde også, at vi i fællesskab kunne træffe en kvalificeret beslutning
om, hvem vi skulle have som lejrens primære målgruppe.
Vores anbefaling er at et lignende forløb i opstarten af et stort projekt er en rigtig god idé.
Målgruppe
Korpset har det største medlemsfrafald i teenageårene. Derfor valgte vi de 10-16-årige som målgruppe
for lejren. For at blive klogere på denne målgruppe bad vi konsulentfirmaet Changepilot om at fortælle os
mere om denne gruppe unges liv. Projektet blev kaldt ”Teenspot”.
Det virkede rigtigt godt med en fast defineret målgruppe som vi var enige om. Det hjalp os til at fokusere
vores indsats.
Vores anbefaling er at have en fast defineret primær målgruppe, naturligvis uden at glemme at lejren
også har andre deltagere.
KLU-møder
Hvordan skabes et godt lejrudvalg? Hvad og hvem er de afgørende faktorer? Hvilken ledelse skal der til?
Vi ved det ikke! – og jo… det ved vi såmænd godt. Noget har vi beskrevet her i rapporten og resten
vil tage alt for meget plads. Men spørg os – vi stiller gerne op til en snak om hvordan vi udførte vores
ledelse af korpslejrudvalget.
Summen er, at vi fik et fantastisk korpslejrudvalg – og det fungerede på trods af, at vi var 31 omkring
bordet. Kemi, disciplin, stabilitet, ledelse, respekt for hinanden og hinandens arbejdsopgaver, godt humør,
vilje til at ville opnå noget (stort) sammen, og ikke mindst en vision med fælles mål & fremdrift – er nogle
af de nøgleord, som vi kan sætte på.
Sammensætningen af udvalget er dog et vigtigt parameter. Kombinationen af unge/gamle, nye/
erfarne, kendte/ukendte, m/k, osv. er betydningsfuld. Der er god energi i at kunne lave konkret
erfaringsudveksling, sparring og vejledning til hinanden på tværs af underudvalg, ligesom en mere fast
struktur, hvor f.eks. underlejrenes teknisk tjeneste-folk er en del af det samlede TU, var en rigtig god idé
I tiden før lejren måtte kun 2 personer melde fra og det af gode grunde. Disse to funktioner blev
selvfølgelig erstattet af andre gode folk
Alt materiale til KLU var kun på nettet. Hverken dagsordner eller andet skriftligt materiale blev sendt ud
på papir.
Vi har holdt 17 KLU-møder før lejren og langt de fleste er afholdt som fredag/lørdags møder. Mødestedet
var stort set fast og lå centralt i landet (Fyn). Det er godt for arbejdspresset, at have søndagen hjemme
hos familien.
Under lejren holdt vi KLU-møde hver morgen. Mødet tog ca. en time, og KLU spiste morgenmad samtidig
med at dagens opgaver og udfordringer blev behandlet. Disse møder var gode, udbytterige, skabte
sammenhæng midt i travlheden, og her var også chancen for at få præcis information ud i lejren.
10

Efter lejren holdt vi 2 KLU-møder. Et med det meste af evalueringen og et afslutningsmøde.
Vi anbefaler klart at starte med: at skabe det værdibaserede, lejrens vision og de konkrete mål, de
kreative ideer, at få fokus på målgruppen, skabelsen af en fælles viden (ChangePilot- processen) - med
det ene formål at finde fælles fodslaw i det fremtidige arbejde. Vi er overbeviste om, at netop den proces,
vi gennemgik sammen, har været med til at skabe en fælles forståelse på, f.eks. ”hvad er en teenager i
2009”, og det har sparet os for mange diskussioner undervejs.
Vi anbefaler at huske vigtigheden i sammensætningen af udvalget, den gode forplejning, en stabil
mødestruktur, interessen for hinanden, hyggen, lidt sjov og ballade, et lejrbål, en gave og et par gode
oplevelser, som ikke er direkte spejderrelaterede.
Jobbørs og KLU bemanding
Til etableringen af korpslejrudvalget gjorde vi tre ting:
• Stillingsopslag på DDS.dk og i Broen
• Lejrchefer (og andre) finder gode emner og tilskynder dem ”at søge” jobs til Blå Sommer
• Lejrchefer, og senere udvalgsformænd, finder de rigtige folk til de rigtige opgaver
I den overordnede sammensætning af KLU bestræbte vi os på at få en pæn sammenblanding af nye,
gamle, m/k, uerfarne/erfarne, dobbelt besætning på udvalgene.
Jobbørsen var en god succes og der kom over 100 ”ansøgninger” ind. Iblandt dem var folk, som både var
kendte og ukendte med at lave Blå Sommer. Det, som var sværest i den sammenhæng ,var at enkelte
simpelthen ikke havde forstillet sig, at de ikke fik ”jobbet”. Halvdelen af KLU er folk som er kommet via
jobbørsen.
Vi/lejrcheferne fandt også folk gennem egne og andres netværk og flere udvalgsformænd er blevet sat
sammen uden at kende hinanden på forhånd, og alligevel (måske derfor?) er opgaven løst godt.
I forhold til underlejrene var det en klar prioritering, at der skulle findes folk fra den pågældende landsdel,
og at de gerne måtte være uerfarne i Blå Sommer regi (hvilket skaber nye folk til store opgaver). Begge
dele viste sig at lykkedes meget fint.
Vi oprettede også en ”Finansminister”-stilling, og således fik vi en ansvarlig hjælp til alt det økonomiske
som ellers ville ligge hos en af lejrcheferne.
Vi afholdt samtaler med hver enkelt omkring det job, som den pågældende gerne ville lave, og om
arbejdet i et korpslejrudvalg, og vi afklarede det, som vi/lejrcheferne og de gerne ville opnå. Nogen fik
jobbet, nogen sagde vi nej tak til, og alle de, som ikke blev medlemmer af korpslejrudvalget, fik vi placeret
andre steder i organisationen. En fin succes.
I hovedtræk er det ikke svært at finde folk til en projektopgave som Blå Sommer. Med undtagelse af
hjælperlejren, så havde vi et fuldtalligt korpslejrudvalg i september 2007, da vi holdt vores første møde.
Alligevel er det, som ofte, svært at finde folk til f.eks. aktivitetsopgaven og lige til det sidste var det svært
at finde folk til f.eks. kantineopgaven.
Korpslejrudvalget bestod af:
• Forretningsudvalg (KLU-FU): 2 lejrchefer, 1 finansminister, 1 konsulent på fuld tid og 1 sekretær som
tilsammen var KLU-FU
- i praksis holdt lejrchefer og konsulent møde sammen hver 14 dag. Hele KLU-FU mødtes løbende
gennem hele planlægningsforløbet.
• Herudover havde vi også en ”Giv et år”- spejder ansat det sidste år før lejren. Blå Sommer
konsulenten var daglig leder for GEÅ-spejderen.
• Aktivitets- og træningsudvalg, festudvalg, gæsteudvalg, kommunikationsudvalg(SPIN), teknikudvalg,
proviantudvalg, administrationsudvalg, 5 underlejre og 1 hjælperlejr – i alt 26 personer. En
klimavejleder hvis opgave var at rådgive og vejlede alle udvalg i forhold til fokusområdet ”klima og
miljø”.
11

I alt var KLU på 31 mand – hvilket er et ret stort udvalg at arbejde med. Omvendt så var det en rigtig
beslutning for os at alle var med til alle møder, hvilket blot krævede en god mødedisciplin fra alle.
Gennem hele planlægningsperioden havde vi et fast køkkenhold og et mindre afløser-hold. Det var guld
værd at have nogen til at ”kræse” for lejrudvalget under de lange møder – og at de var stabile og klar
hver gang.
Vi anbefaler varmt en jobbørs. Der dukker faktisk guld frem, som man ikke kender eller har tænkt på. Det
er meget positivt, at alle kan melde sig til at være med. Jobbørsen var klart med til, at det lykkedes at
etablere et (næsten fuldtalligt) korpslejrudvalg i løbet af 4 måneder.
Vi anbefaler også, at man tænker sig nøje om når organisationsstrukturen til et så stort arrangement
skal laves. I Blå Sommer regi har vi f.eks. altid haft et stort teknikudvalg, som ordner alt for alle, eller en
hjælperlejr som f.eks. har en stor kantineopgave. Sådan behøver det jo ikke nødvendigvis at være.
Vi anbefaler klart et fast madhold til korpslejrudvalget.
Tidsplan
I hele forløbet arbejdede vi med en tidsplan for hvilke opgaver der skulle løses hvornår. Tidsplanen
angav i hvilken fase af planlægningen vi befandt os, hhv. kreativ, planlægning og udførelse samt hvilke
emner der ville komme til behandling på de kommende møder, både internt i KLU og på møder med
f.eks. korpsledelsen. Tidsplanen blev løbende opdateret. De tre faser var i tid således:
• Kreativ fase: Oktober 2007 til og med maj 2008, svarende til seks KLU-møder
• Planlægningsfase: Maj 2008 til og med juni 2009, svarende til 11 KLU-møder
• Udførelsesfase: Juli 2009, lejren
• Evalueringsfase: August til og med oktober 2009, svarende til to KLU-møder
Tidsplanen viste sig at være et rigtigt godt redskab i planlægningen, og arbejdet med en sådan for hele
forløbet kan kun anbefales. Det giver et fælles overblik, og alle har mulighed for i god tid at se hvornår de
forventes at have noget klar til behandling på et møde, eller vurdere om noget skal flyttes rundt mellem
møderne.
Til brug under selve lejren blev der lavet en ”KLU-kalender” med angivelser af, hvornår de forskellige
udvalg i KLU havde interne møder, og hvornår der var andre former for arrangementer, hvor KLU
medlemmers tilstedeværelse var ønsket. En sådan kan vi også anbefale.
Hensigtserklæringer
Den sidste ting, som blev udarbejdet sammen med vision og fokusområder, var en række
hensigtserklæringer, som vi målrettet ville arbejde efter. Disse opstod på baggrund af de oplevelser, som
lejrudvalget fra 2004 havde, og det fremadrettede mål for os var at have fokus på forbruget af alle former
for ressourcer.
Hensigtserklæringerne blev formuleret således;
Ressourcerne målrettes med fokus på udbyttet
• De tilstedeværende ressourcer prioriteres. (Økonomi, hjælpere, tid)
• Løbende opfølgning på lejrens mål for at sikre at ressourcerne bruges bedst.
• Fokus på deltagerne og hvad der giver dem den bedst mulige lejr.
• Grupperne tager ansvar i forbindelse med den praktiske afvikling af lejren.
Blå Sommer giver nye redskaber til arbejdet i grupperne:
• Hensigten er at styrke arbejdet i grupperne via nye tiltag.
• Tiltag der støtter målene for Blå Sommer.
12

• Tiltag der er i tråd med det øvrige udviklingsarbejde i DDS.
• Redskaber kunne f.eks. være udgivelser, aktiviteter, konkrete metoder, tilføjelser til
aktivitetsdatabasen.
Blå Sommer er sjov og meningsfyldt
• Med sjov menes oplevelser og begejstring for både spejdere, ledere og hjælpere.
• At glædes og at glæde andre.
• Meningsfyldt fordi vi bruger det vi laver og laver det vi bruger.
• Alle deltagere har medindflydelse på udformning af egen lejr.
Alle ønsker at lave så god en lejr som muligt, og det er med det som afsæt, at et korpslejrudvalg og deres
udvalg let får tingene til at eskalere, og f.eks. øger serviceniveauet unødigt højt eller får sat sig alt for
urealistiske mål for, hvad der er ”nice to have”. Kort sagt man glemmer, at det måske er nok med ”need
to have”. Den modsatte faktor er, at en del grupper har urealistiske forventninger til f.eks. serviceniveauet
og reelt forventer, at alt er super professionelt lavet og udført, og at folkene bag ”Hotel Blå Sommer” kan
man forlange alt af!
Vores mål med at formulere disse hensigter var at lave en form for forventningsafklaring – over for os
selv, men i høj grad også over for grupperne og hjælperne.
Hensigtserklæringerne hjalp os til en øget fokus på f.eks.;
• at det også skulle være sjovt for de som skaber, forbereder og gennemfører Blå Sommer
• at både KLU og alle andre hjælpere skulle have lyst til nye projekter efter Blå Sommer
• behovet for hjælpere nok til oprydningen af lejren (Se hjælpertiltag)
• at grupperne var medansvarlige for opgaver i lejren f.eks. rengøring af toiletter
Alene det, at hensigtserklæringerne og dermed forbruget af ressourcerne var formuleret, hjalp os godt
på vej. De var gode at kunne referere til – især når vi nærmede os (endnu) en forøgelse af servicen,
håndteringen af de manglende hjælpere til konkrete opgaver eller udbuddet af oplevelser, ligesom de
var gode når vi satte niveauet for gruppernes involvering af arbejdsopgaverne. I håndteringen af de
manglende hjælpere til konkrete opgaver, f.eks. til trafikvagter og opvask i kantinen, var det dog sværest
at finde den fælles fortolkning af hensigtserklæringerne. For det udvalg, som mangler folk, forekommer
det altid nemmere at flytte hjælpere til andre opgaver, end det gør for det udvalg, som har hjælpere nok.
Geografisk organisering af underlejrene
Vi fandt det oplagt at prøve en anden organisering af Blå Sommer end den så velkendte i forhold til
underlejrene. Herudover oplever vi, at korpset har et overordnet behov for at styre de lokale netværk og
dermed det lokale spejderarbejde, hvilket det igen er oplagt at bruge Blå Sommer som ”redskab” til at
forbedre.
Målet var altså at styrke de lokale netværk, øge nærheden og ejerskabet for Blå Sommer og inddrage
divisionerne i forberedelserne af lejren. Ved at skabe underlejrene ud fra geografien, ville det også være
praktisk muligt for grupperne at kunne videreudvikle det venskab man kan få ved at ligge i klynge med
andre grupper. I denne organisering kan to grupper, som ligger i klynge sammen på Blå Sommer, sagtens
mødes efter lejren – fordi de trods alt ikke bor så langt fra hinanden. Vi vil gerne give grupperne (og
divisionerne) denne mulighed for at skabe nye netværk i tiden efter Blå Sommer.
Derfor blev Blå Sommers 5 underlejre organiseret ud fra en geografisk inddeling, og således kom
grupperne i lejr med grupper fra egen landsdel. Vi prioriterede også, at hver underlejrledelse skulle findes
lokalt og gerne med nye kræfter i Blå Sommer regi.
Det var en stor succes! Alle UL-ledelser blev bemandet med folk fra de forskellige divisioner, og
dermed var der skabt en direkte forbindelse til hver enkelt division og til mange grupper. Stort set alle
underlejrchefer var nye i Blå Sommer regi, hvilket skaber nye folk til store opgaver. De gennemførte både
lederdagen i marts 2009 og Blå Sommer med stor tilslutning og stor opbakning fra grupperne i hvert
deres område.
13

Det er værd også at påpege de 5 underlejres flotte samarbejde og gensidige støtte til hinanden i
forberedelserne. Deres mål var, at det skulle være lige godt at være på lejr, uanset hvor man var spejder,
og de udførte opgaven til UG.
Det blev naturligt at tilmelde sig til den underlejr hvor man ”hørte til” og de fleste underlejre blev også
bemandet rigtig godt (om end der var en del forskel på den samlede mængde af hjælpere i en UL).
Succesen i UL-organisering og bemandingen kunne mærkes andre steder i Blå Sommer-regi, f.eks. på
de manglende hjælpere i hjælperlejrens kantine, ”Forsamlingshuset”, eller hos TU. Det fik os til at flytte
(endnu flere) opgaver som f.eks. bespisning og etableringsopgaver over i UL-regi, hvor de blev løst til stor
tilfredshed for alle.
En Blå Sommer organisation er stor! Og der er store udvalg som f.eks. TU der kræver mange hjælpere,
hvis de skal servicere alle. Der er også arbejdsopgaver, som er meget lidt attraktive som f.eks.
Kantineopgaven med bespisning af op til 1800 hjælpere dagen før lejren. Sådanne opgaver kan/skal man
fordele i mindre og knapt så komplekse arbejdsopgaver.
Vores anbefaling er, at dele mere ansvar ud i det decentrale system. Det generer netværk og øger
fællesskabet og ansvarligheden i den enkelte landsdel – hvilket kan genere endnu mere godt
spejderarbejde i fremtiden! Man skal dog huske, at den anbefaling forudsætter, at alle UL-ledelser udfører
deres opgaver lige så godt, som vi så det i 2009. (I værste fald kunne man jo stå med en hel underlejr
som ikke fungerer).
Lederdage for grupperne i marts 2009
Den sidste weekend i marts 2009 afviklede UL-ledelserne en lederdag for alle grupper. Der var stor
succes og flot tilslutning fra gruppernes ledere - flere steder med 350 deltagere. Det var forholdsvis
simpel opgave for UL-ledelserne at forberede denne ene dag og flere steder blev den f.eks. afviklet på en
skole.
Programmet bød på præsentationer af Blå Sommer folk, informationer, afklaring af spørgsmål,
workshops, musik og på hvert møde deltog en lejrchef (med en tale). Noget af det, som betyder allermest,
er det personlige møde. At underlejrledelsen/Blå Sommer og gruppens ledere får set, hørt og oplevet
hinanden – det er det bedste udgangspunkt for en god lejroplevelse overhovedet.
Det er i den form for møde, at man kan lave en ”forventningsafklaring” som både arrangører og deltagere
har brug for. Når forventningerne er afstemte og opgavefordelingen fordelt, så er grundlaget lagt for et
godt arrangement.
Vi kan kun anbefale den slags arrangement. I modsætning til al den information man ellers kan sende ud
på nettet og i breve – så går informationen rent ind, når man deltager i sådant et møde.
Det var ”kick-off” arrangementer der gjorde noget ved alle som deltog.
Forberedelsesweekend for KLU og udvalg i henholdsvis
september 2008 og januar 2009
I september 2008 indbød korpslejrudvalget de 120 nærmeste udvalgsmedlemmer til weekend på
Stevninghus. Det var en stor succes, og vi kunne nemt have været endnu flere. Omvendt så er det også
ok med en vis prioritering af, hvem der er med hvor.
Programmet bød på præsentation af de enkelte udvalgs arbejdsområder over for hinanden. Målet var,
at alle blev afklaret på, hvor opgaverne var placeret og hvem der var ansvarlige for dem. Herudover var
der afklaring og opgaveløsning fra udvalg til udvalg, tur på markerne, pep-talk og morgensamlinger fra
lejrcheferne og ikke mindst, underholdning og sjov lørdag aften.
I januar 2009 indbød korpslejrudvalget igen udvalgene til et endags-arrangement i Odense. Det var også
en stor succes, og der deltog ca. 170 udvalgsmedlemmer.
14

Programmet var information fra KLU til udvalgene, koordination
og afklaring af opgaver fra udvalg til udvalg og pep-talk fra
lejrcheferne med tilhørende præsentation af korpslejrudvalget.
Det var igen en succes.
Vi kan kun anbefale den slags arrangementer. Det giver
gejst, sammenhold og fælles fodslaw! Man må ikke glemme
behovet for og nytten af at mødes, kunne se, høre og tale med
lejrcheferne – og sidst men bestemt ikke mindst, den personlige
kontakt fra udvalg til udvalg er med til at fremme løsningen af
opgaverne.
Sammenhæng og samarbejde med
korpskontoret
Vi mener at en grundlæggende forudsætning for
ledelsesarbejdet i DDS er det frivilligheden, også for et så stort
arrangement som en Blå Sommer.
Når det så er sagt, så må vi erkende at netop de rigtig store
arrangementer alligevel kræver en vis bistand fra f.eks.
konsulenter og administrative ressourcer.
Det er vores oplevelse at både administrativ hjælp og
konsulentstøtte er med til at hæve kvaliteten af det arbejde som
de frivillige udvikler.
Verden i dag bliver mere og mere kompliceret, der kræves
større organisering på tværs end tidligere. Den enkeltes
forbrug af tid til opgaven er måske knapt så stor som tidligere
og endelig, så forventer alle, både lederne, spejderne og
forældrene har et meget højt kvalitetskrav til alting. Måske er
kravet til kvalitet måske endda særligt højt til de meget store
arrangementer? (se del 2, frivillighed).
På baggrund af tidligere erfaringer med Blå Somre,
udarbejdede vi et grundlag for henholdsvis behovet for
konsulentbistand og administrativ bistand fra Korpskontoret,
som vi stort set har fået tildelt Blå Sommer.
Vi har på nuværende ikke den præcise optælling af
timeforbruget, men som det opleves pt. så passer estimatet
med det udførte – og dog, fornemmer vi, at der er et reelt behov
for yderligere administrativ hjælp i forbindelse med udførelsen
af regnskabet efter lejren.
Blå Sommer 2009 har haft stor gavn af den støtte som
korpskontoret har ydet – ingen skal være i tvivl om det. I særlig
grad skal dog nævnes den støtte som korpslejrudvalget og
lejrcheferne har haft ved at have deres ”egen” konsulent. Netop
den funktion har været med til både at støtte korpslejrudvalget i
udviklingen af lejren, men også som hjælp til alt lige fra at søge
sponsorpenge til at få fulgt opgaver til dørs.
Konsulenthjælp er også en vigtig faktor hos udvalg som
program/aktiviteter og kommunikation. På programsiden
skal vi sikre, at udvikling og udbud er af god kvalitet og bliver
meningsfyldt.
På informations-/kommunikationsområdet er det vigtigt at
være på niveau med de almindelige medier, for ikke at tabe
15

deltagernes opmærksomhed – måske er det simpelthen nødvendigt at være professionel her?
På økonomisiden er det vigtigt at være opmærksom på, at en Blå Sommer er på niveau med DDS´
almindelige daglige økonomifunktion eller endda større, set på årsbasis. Endvidere skal regnskabet indgå
i korpset samlede regnskab. Der skal derfor sikres en god løbende dialog med økonomifunktionen på
korpskontoret, herunder afdækkes i hvilket omfang bogføring, kontering mv. kan ske ved frivillige.
Vi gjorde en del for i højere grad at lægge ansvaret ud blandt de frivillige. Således iværksattes brugen af
et webbaseret C5 regnskabssystem, hvor de enkelte udvalg fik mulighed for selv at kontere, endvidere
fik hvert udvalg tilsvarende oprettet bankkonti til afregning af fakturaer. Der er ikke tvivl om at jo mere, der
kan lægges ud, jo større er chancen for ressourcemæssigt at kunne følge med. Specielt perioden lige
omkring lejren og lige efter er det vigtigt at allokere ressourcer nok til, og her fik vi ikke afstemt tingene
godt nok med korpskontoret til at holde skruen i vandet efter lejren.
Når vi ønsker at udvikle os og være på forkant eller sågar foran udviklingen, skal vi afsætte resurser til
at hjælpe os med at fokusere på kvaliteten. Her er det vigtigt at huske at Blå Sommer er korpsets største
arrangement og ligesom alle andre store udviklings- og oplevelsesarrangementer, så kræver det netop
den rette mængde af lønnede ressourcer.
Vores anbefaling er klar – man kan kun gennemføre den slags arrangementer med en vis konsulent- og
administrativ støtte til de frivillige formænd/ledere – især inden for arbejdsområder som lejrudvalget/
lejrcheferne, aktiviteter/træning, kommunikation, internationalt og økonomi.
Vi anbefaler at alle konsulenter skal være med i processen fra starten af og at formændene så vidt muligt
er med til at vælge deres konsulent – dette for at optimere samarbejdet og dermed udbyttet af de lønnede
ressourcer.
Vi anbefaler også, at der iværksættes et par ”midtvejsstop/evaluering/vurdering” af samarbejdet mellem
de frivillige formænd og de lønnede kræfter. Det formåede vi ikke inden for alle arbejdsområder, og det er
tydeligt for os, at det er en nødvendighed for at opnå det fulde udbytte for alle.
Endelig er det, hvor småt det end kan lyde, meget motiverende at opleve, når de lønnede kræfter også
yder en stor grad af ”frivillighed” i form af forskudt/ekstra arbejdstid især i udførelsesfasen. Alt andet
opleves meget demotiverende for de frivillige som arbejder 15 timer om dagen.
Blå Sommer konsulent, arbejdsopgaver
Med undtagelse af de først par måneder har Blå Sommer-konsulenten arbejdet fuld tid fra 1. marts 2008.
Jobbet bestod i varetagelse af samfulde opgaver, samt styring og vejledning i forhold til ”Giv et år” -
stillingen. Konsulentansættelsen er berammet til udgangen af 2009 og den har under hele forløbet været
til stor gavn for både korpslejrudvalg og lejrchefer og dermed for Blå Sommer som sådan.
• Sparre og hjælpe lejrchefer med løbende opgaveoverblik, herunder f.eks. administration af tidslinje
og lignende styringsredskaber
• Overblik over kontrakter (> 100.000 kr), bindeled til DDS Økonomi
• Løbende gennemlæsning af alle udvalgs referater og opfølgning hvor det har været relevant
• Dagsorden og bilag til KLU-møder
• Godkendelser af internationale ledere og IST’er
• Udarbejdelse af diverse procedurevejledninger
• Hjælp med gennemlæsning af diverse tekster til blade o.lign., især i opstartsfasen
• Diverse myndighedshenvendelser
• Overblik over sponsoransøgninger, sparring med de der gerne vil søge, og hjælpe med at skrive
ansøgninger
• Varetagelse af daglig ”kundeservice” fra kontoret
Giv-et-år spejder, arbejdsopgaver
Giv-et-år spejderen har arbejdet fuld tid med Blå Sommer i perioden oktober 2008 til september 2009.
Dette har været en passende ansættelsesperiode.
16

• Web
• Hjælpe web-SPIN med småopgaver i forhold til dds.dk/blaasommer
• Sammen med webkonsulenten medvirke til brugerundersøgelser mv. til brug ved justering af indhold
og struktur på dds.dk/blaasommer
• Sammen med webkonsulenten medvirke til brugerundersøgelser mv. til brug ved oprettelse af ”Blå
Sommer Battle”, www.blåsommer.dk
• Kundeservice – ansvarlig for besvarelse af henvendelser til Blå Sommer på mail
• Udvikling og design af et Blå Sommer spil med spørgsmål og svar om Blå Sommer
• Hjælpe med opsætning af dagsordener og bilag
• Deltage i projektlederuddannelsen
• Hovedansvarlig for ”mudder og pudder”, underholdning til rejsen frem og tilbage til Blå Sommer
• Godkendelser af internationale ledere og IST’er
• Projektstarter på ”Plant et træ”
• Generelle administrative ad hoc opgaver, f.eks. opsætning af div. invitationer og plakater mm.
Konsulenthjælp til Aktivitets- og Træningsudvalget
I forhold til konsulentopgaverne til Aktivitets- og Træningsudvalget var følgende opgaver planlagt:
• Deltagelse i Aktivitets- & Træningsudvalgets møder, og “forretningsudvalgs” møder
• Sparring med ATUs formænd
• Sikring af sammenhæng med det øvrige DDS’ arbejdsgrupper og udvalg, specielt programområdet
• Sikre forankring af tiltag og de konkrete projekter i DDS efter Blå Sommer, herunder specielt
træningen
• Støtte til ATU formændenes koordinering og opfølgning på udvalgets opgaver
• Procesvejledning i forbindelse med ATUs møder
• Kontakt og koordinering med de øvrige Blå Sommer udvalg
• Opfølgning samt evaluering efter Blå Sommer, så opgaver løber til og med sep. 09
• Kontakt til eksterne organisationer og samarbejdspartnere, herunder evt. også andre spejderkorps,
specielt hvor dette skal gøres i “normal arbejdstid”
I praksis blev den største og værdifulde hjælp dog udført i forbindelse med:
• Støtte og bidrage til udarbejdelse og implementering af aktivitetstilmeldingssystem.
Denne prioritering gør dog ikke de ovenstående opgaver mindre vigtige, tværtimod.
For at sikre sammenhængen mellem det daglige DDS´ kursusudbud og Blå Sommers træningsaktiviteter,
har Aktivitets- og Træningsudvalget også haft administrativ hjælp til styring af logistik, tilmelding/
afmelding, adgang til Blå Medlem osv. i forbindelse med tilmeldingerne til Blå Sommer. Denne hjælp har
også været af stor værdi for både lejren og DDS.
Konsulenthjælp i forbindelse med kommunikationsopgaven
I forhold til opgaverne omkring kommunikation og IT, havde vi defineret følgende:
Kommunikation & IT:
• Sikring af sammenhæng mellem DDS’ og Blå Sommers informationsbehov i egne medier og eksternt
• Samarbejde i forbindelse f.eks. ekstern presseomtale (f.eks. krisehåndtering)
• Bistand til etablering af de nødvendige IT-faciliteter på DDS.dk
Der var god fornuft i sammenhængen mellem ovennævnte opgaver og SPINs arbejde, om end lejren selv
varetog opgaven med etableringen at de nødvendige IT faciliteter.
17

Ressourcer i forbindelse med økonomi, forsikringer og kontrakter
Det er værd at notere sig at økonomien både omsætnings- og bilagsmæssigt for en Blå Sommer er
på niveau med DDS´ almindelige daglige økonomifunktion eller endda større, set på årsbasis. Dette
samtidigt med, at et Blå Sommer projekt strækker sig over 3 år. Derfor er det bydende nødvendigt at
tilføre denne opgaver de nødvendige ressourcer og ophæng for at sikre regnskabs- og aftalemæssige
aspekter efterleves på en måde, der hænger sammen med DDS’ økonomi og samtidigt følger DDS´
retningslinjer for økonomi- og ressourcedisponering.
Vi definerede opgaverne til at være følgende:
Økonomifunktioner
• Økonomichefens deltagelse i Blå Sommers økonomistyregruppe og administrationsudvalg.
• Alm. løbende bogføring og klargørelse af budgetter og regnskab – både før, under og efter BS.
• Stram opdatering af BS’ økonomi både før og under lejren.
• Afslutte regnskab
• Samarbejde med BS’ Administrationsudvalg og Finansminister.
• Opgraderinger af systemer
• Tilmeldingssystemer – Blåt Medlem
• Afdækning og udvidelse af nødvendig forsikringsdækning
• Afdækning af kontrakt- og fondsaftaler, så de harmonerede med andre tilsvarende, som ikke var
relaterede til Blå Sommer
Alle gode kræfter til trods, så kunne vi sagtens have brugt flere ressourcer end der var, alternativt have
langt endnu flere opgaver ud til de decentrale kasserere, der udførte et stort stykke arbejde i forbindelse
med kontering af bilag i C5.
”Leje” af Stevninghus og omliggende arealer.
Militærarealerne og søen
Placeringen af Blå Sommer på Stevninghus er ligetil, idet at det netop er Blå Sommers tilstedeværelse
hvert 4-5 år, som berettiger at vi har al den jord på Stevninghus. Derfor placeres lejren der.
Med undtagelse af en enkelt lejet mark, så afholdt vi denne gang Blå Sommer på egen jord. Pladsen var
en smule trang om end grupperne gennemsnitlig havde næsten det sammen antal m2 , som de før har
haft. Konkret havde hver spejder 12,5 m2 til reel lejrplads. Hertil skal så lægges lejrgader, brandbælter,
fællesarealer og aktivitetspladser.
Når det kunne lade sig gøre, så er det fordi en hel del af aktiviteterne blev afviklet på den lejede mark
(Forstaden), hvor også Sail In var placeret. Herudover havde vi også lejet en del at militærets arealer til
brug for aktiviteter. Hostrup sø tilhører forsvaret og indgik delvis i aftalen. Forsvaret er meget velvillige til
at leje ud til en god pris.
Det kan stærkt anbefales, at man har 100% skriftlig afklaring med udlejere om hvilke arealer der er aftalt
(kort) samt til hvad og i hvilket tidsrum.
Afviklingen af aktiviteter, store samlinger og gruppernes pladsareal gik over al forventning – selvom vi
selvfølgelig altid kan bruge mere plads.
Stor ros til korpsets ejendomsudvalg, der var meget servicemindede og bevist om at Blå Sommer er et
fælles arrangement for DDS.
Stevninghus er dog ikke en specielt hensigtsmæssigt placering af så stor en lejr. Ganske vist er selve
området optimeret til afholdelse af korpslejre. Men vores medlemmer bor typisk i de mere tæt befolkede
dele af Danmark. Dvs. vi bruger meget tid og penge på at fragte deltagere på tværs af landet.
Endvidere er mulighederne for at leje ekstra nabo jord, i en lidt særlig stilling (se naboer).
Med hensyn til valg af placering af f.eks. en Blå Sommer, så anbefaler vi, at man i god tid undersøger det
nøje og inddrager aspekter som geografi, trafikafvikling, etableringsudgifter, materieldepot, naboforhold,
osv. Det er ikke ligetil, uanset om man bruger Stevninghus igen, eller om man vælger andre løsninger.
18

Fildeling - KLUdocs
KLU brugte ”Epiware” til online fildeling under navnet KLUdocs. Systemet fungerede fint til formålet og
var rimeligt brugervenligt. Vi anbefaler at det prioriteres, at der findes et egnet fildeling-system fra starten.
Det skal dog huskes, at det er en udfordring hele tiden at sikre at alle kan bruge systemet og ikke mindst,
at fil-biblioteket er opdateret.
Kommissorier
Vi/lejrcheferne lavede skitserne til det enkeltes udvalgs kommissorium og når formændene var
fundet bidrog de så til fuldførelsen af indholdet – hvilket vi opfatter som en vigtig arbejdsopgave for
formændene.
Det kan være en hård proces at komme gennem dem alle – ikke desto mindre er det nødvendigt at få
beskrevet og afklaret det enkeltes udvalgs arbejdsopgaver. Vi var færdige med dem lige omkring nytår
2007/2008.
Midtvejs i planlægningsforløbet havde vi kommissorieindholdet på dagsordenen igen – for at tjekke
grænseflader og opdage evt. glemte arbejdsopgaver. Det var et nødvendigt og konstruktiv arbejde vi
udførte og det var medvirkende til, at vi ikke havde store uoverensstemmelser om opgavefordelingen.
Undervejs opstår der dog nemt et par opgaver, som på en eller anden måde ender hos lejrcheferne.
Det er bestemt ikke optimalt for hverken opgaven, lejrcheferne eller for dem som ender med at udføre
opgaven.
19

Del 2: Planlægning og
afvikling af lejren
A
Affaldssortering
På Blå Sommer blev affald sorteret i følgende fraktioner: klart plast, farvet plast, papir, dåser, organisk
affald og restaffald. Hver klynge havde et festivalhegn med poser sat op til sortering.
Der blev sorteret rigtigt meget og rigtigt pænt i klyngerne under selve lejren. Plasticposerne på
festivalhegn var ikke optimale, men alligevel lykkedes det at få sorteret en hel masse. Der var
pædagogiske billeder der viste hvilke fraktioner der skulle hvorhen, som spejderne forstod. Rigtigt mange
har også fået talt om hvorfor man skal sortere sit affald, så det pædagogiske formål blev opfyldt. Der har
endda været henvendelser fra dem der synes det er helt forkert at komme hjem og så bare blande det
hele sammen. Oveni dette har der også været en ren økonomisk gevinst ved at sortere affaldet.
Desværre fungerede affaldssorteringen og indsamlingen knap så godt på fællesarealer og i det centrale
system, ligesom det kiksede noget under nedbrydningen af gruppernes lejrpladser og under efterlejren.
Vores anbefaling er at der også næste gang arbejdes med affaldssortering. Både af miljømæssige,
pædagogiske og økonomiske årsager. Der skal dog særlig fokus på de ekstra ressourcer det kræver at
holde systemet under oprydningen, hvor det går rigtigt stærkt, og alle bare vil hjem.
Afslutning
I takt med åbningen, var der lagt vægt på at inspirere tilskuerne til at styrke deres spejderidentitet. Det
spektakulære show fortjener ros for at præsentere et storslået show, der både indeholdt lejrbålsstemning,
gav inspiration til fremtiden og den rumlig udnyttelse af rammerne. Koncerten med ”Hej Matematik” blev
prikken over iet og gav alle deltagere, både børn, unge og voksne en oplevelse, der var værd at fortælle
om.
Aktiviteter og træning
Koncept
Dagene var inddelt i tre aktivitetsperioder, formiddag, eftermiddag og aften. Aktiviteterne var inddelt i tre
hovedkategorier samt nogle større fællesaktiviteter. Disse var:
Sign ind: Aktiviteter man tilmeldte sig til på forhånd og deltog i i hele aktivitetsperioden.
Drop ind: Aktiviteter der ikke krævede tilmelding. Aktiviteterne krævede tilstedeværelse i hele
aktivitetsperioden.
Zap ind: Aktiviteter man kunne komme til og gå fra, kunne f.eks. være kasseaktiviteter.
Større fællesaktiviteter, specielt for en bestemt aldersgruppe: Jagten på Spejderånden (6-10 år), Plan-
Døgn for Junior (10-13 år) og Spejder (12-16 år), Geist (12-16 år) og Seniordøgn (16-23 år).

Langt de fleste aktiviteter blev udbudt af aktivitets- og
træningsudvalget (ATU), men det var også muligt for f.eks.
grupper at udbyde aktiviteter.
Formålet med konceptet var at give især spejderne mulighed for
at være fleksible, at gå til og fra ting og også at have tid til ”bare
at være på lejr”. Det var indtrykket, at en stor del af grupperne
og spejderne havde forstået konceptet og gav sig tid til at være
lejr og gå til og fra ting ud fra lyst og behov. Der forekom ventetid
nogle steder. Det kan være svært at undgå, hvis man fastholder
mange aktiviteter med en lidt mindre kapacitet, hvor der måske
tidligere har været en større kapacitet på de enkelte aktiviteter
med en forhåndstilmelding til alle aktiviteter. Ventetiden gav ikke
større problemer, og sammenholdt med den fleksibilitet, som
aktivitetsudbuddet gav, holdt konceptet.
En stor udfordring ved konceptet var, at det stillede store krav
til antallet af hjælpere. Det var til det sidste svært at finde
hjælpere nok til at afvikle alle aktiviteterne. Dog oplevede vi
succes ved at bruge nogle af DDS’ eksisterende netværk, f.eks.
ildfluerne, store løb og spejdercentrene. Disse bidrog i høj grad
til at løfte opgaven. Vi kan derfor kun anbefale at gøre brug af
eksisterende netværk igen en anden gang.
Foropgave /DM i Blå Energi
Foropgaven til Blå Sommer hed ”DM i Blå Energi” og var en
konkurrence i at lave den mest bedste og mest miljøvenlige
forbedring til gruppens lejrplads. I alt deltog ca. 100 grupper
i konkurrencen og der var rigtigt mange flotte og kreative
løsninger af opgaven. Det er vores oplevelse, at de grupper der
valgte at deltage i konkurrencen fik et positivt udbytte af det.
Aktiviteterne
Aktiviteterne var mange og forskelligartede. Der var aktiviteter
både i lejren og på aktivitetsarealerne i Forstaden. Det var en
fordel, at aktiviteterne var spredt ud over lejrens arealer, så der
er liv og aktivitet i hele lejren. Ved at sprede aktiviteterne er der
også bedre muligheder for at udnytte hele lejrens areal. Der var
aktiviteter nok, også selvom enkelte aktiviteter måtte aflyses
undervejs. Da aktiviteterne for de 6-13-årige ikke var ordentligt
oppe at stå ved lejrens start, gav det et underskud af aktiviteter
for denne aldersgruppe til at starte med. Der var ind imellem
for mange aktiviteter, f.eks. dagen efter seniordøgnet, hvor
seniorerne fravalgte aktiviteter.
Der var stor søgning til klimaaktiviteterne, hvilket kan skyldes,
at der var et mærke tilknyttet. Derudover var der stor søgning til
nogle af de lidt mere adventure-prægede aktiviteter, som f.eks.
Solaris-forhindringsbanen og træklatring. Denne type aktiviteter
kunne vi med fordel oprette flere af, da kapaciteten ikke stod mål
med efterspørgslen. Der kunne med fordel bruges ressourcer
på flere større aktiviteter, så det blev muligt at lave endnu flere
nytænkende tiltag end det, der allerede er tilfældet.
I forhold til temaerne, så er vi lykkedes rigtig godt med at sætte
klima på dagsordenen, men spejderidentiteten har ikke fyldt
så meget, som det burde. Det skyldes muligvis, at mange

oplever det som svært at arbejde med dette tema og så den omstændighed, at hver enkelt aktivitet burde
have sat refleksionen i mere system end tilfældet var. Når det så er sagt, så var spejderidentiteten flot i
fokus ved åbning og afslutning, ligesom den også var det i forhold til både den interne og den eksterne
presse. Et par af de store fælles aktiviteter gik desværre ikke som planlagt. Det var rigtigt ærgerligt for
både de, der have brugt tid og kræfter på at planlægge, og naturligvis for deltagerne. Heldigvis lykkedes
det at omorganisere ”Plan-døgn” og ”Jagten På Spejderånden”, så langt de fleste af deltagerne alligevel
fik en god oplevelse, om end det ikke helt var den, vi gerne havde villet give dem.
Vi havde et rigtigt godt samarbejde med både NGO’er og udefrakommende firmaer, som velvilligt stillede
med aktiviteter. Det er en tilgang, vi kan anbefale, da det både giver ekstra kræfter og et friskt pust udefra.
En væsentlig læresætning i forhold til de store arrangementer der ikke gik som planlagt er, at
arrangementer der kan regnes som værende større, bliver gennemgået grundigt med hjælp af en, som
har erfaring med store arrangementer, og som kan stille spørgsmål hele vejen rundt om arrangementet.
Det er svært at stille spørgsmål om noget, man ikke ved man skal spørge om. F.eks. er sikkerhed og
logistik to områder, hvor uerfarne ikke nødvendigvis ved, at forholdene er anderledes end ved mindre
arrangementer.
Vi anbefaler at lave en ”kvalitetskontrol” gående på f.eks. logistik og sikkerhed for de store arrangementer
– lavet af andre end de aktivitetsansvarlige.
Vi anbefaler større fokus på de aktiviteter, som grupperne ikke selv kan honorere hjemme. Det er her
søgningen er.
Vi anbefaler at huske på at bruge den ekspertise og kapacitet, som grupperne besidder, og inddrage dem
i f.eks. både planlægning og afvikling af aktiviteter.
Forstaden
Grundet pladsmangel måtte en del af aktiviteterne foregå på de lejede arealer i forstaden. Dette forløb
uden videre problemer.
Træning
Der blev gennemført mange moduler, men modulforløbene blev i vid udstrækning aflyst pga. for få
tilmeldte. Tilbagemeldingerne var, at det var svært at binde sig som leder for så lang tid. Der var en del
tilmeldte til modulerne op til lejren, og endda var en del af dem overtegnet. Men da deltagerne kom på
lejren, var oplevelsen, at aktiviteterne til spejderne vægtede højere end deres egen træning. Det er der
fuld forståelse for. Vurderingen er, at havde der ikke været udfordringer med de øvrige aktiviteter, havde
flere ledere deltaget på træning. Det betød noget for oplevelsen for deltagerne, at der ikke var så mange
at dele oplevelsen med. Mange af modulerne fik positive tilbagemeldinger fra deltagerne.
Vores anbefaling er, at selvom det er et stor apparat at sætte i søen, er det arbejdet værd. Der hvor vi kan
lære noget at denne Blå Sommer, er at man ikke skal have x antal pladser pr. leder, men i stedet sørger
for at udbyde relevant og kvalitetssikret træning. Derudover er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvilken
træning der eventuelt skal ske på lejren, så man i god tid kan lave aftaler med instruktører om både
indhold og kvaliteten i denne.
Ledere
Alle voksne deltagere på lejren havde muligheden for at deltage i træning. I alt deltog 1.018 ledere i
træning under lejren. Dette svarede til ca. 37 % af lejrens ledere. I alt deltog lederne i 3.198 timer træning.
Seniorer
Projektlederuddannelsen og øvrig træning for seniorerne
22

For seniorerne var der, ud over projektlederuddannelsen, primært træning i forbindelse med
seniordøgnet. Træningen i forbindelse med seniordøgnet viste sig desværre at være lidt for lavt i niveau.
Projektlederuddannelsen var et tilbud som 73 seniorer mellem 16 og 23 år deltog i. Den var et forløb,
der strakte sig fra efteråret 2008 og frem til lejren. I perioden op til lejren blev deltagerne undervist
i projektteori, og de planlagde et konkret projekt til afvikling under lejren. Sidst på lejren var der
eksamen for projektgrupperne. Projektlederuddannelsen stod for den teoretiske del af uddannelsen,
mens vejledning i forbindelse med den praktiske løsning af selve projektet lå hos det udvalg, der var
opdragsgiver på projektet. Der blev forberedt og udført 18 større og mindre projekter på lejren. 66
seniorer bestod eksamenen, og der er udtrykt glæde over den læring og erfaring, som hver enkelt fik.
Det kan absolut anbefales at lave træning som et element i forbindelse med kommende store
arrangementer. Projektlederuddannelsen er også et tiltag, vi kan anbefale at gentage.
Hvis man vælger at gentage projektlederuddannelsen igen med et lignende set-up, er vores anbefalinger,
at de ansvarlige for projektlederuddannelsen også udøver konkret projektledelse over for hvert enkelt
projekt. Det er også vigtigt at forventningsafstemme med opdragsgivere i forhold til deres rolle, da denne
ofte er mere krævende end forventet. Ligeledes vil vi anbefale, at det er vigtigt at opdragsgivere på
forhånd har gjort op med sig selv hvor stor risikovillighed der er, da det kan ske at et projekt kuldsejler.
Alkoholpolitik
Blå Sommers alkoholpolitik tog udgangspunkt i, at ”ikke alkohol” skulle være det normale og ”alkohol” det
unormale i lighed med DDS’ overordnede alkoholpolitik. Der var naturligvis enkelte grupper der havde
en anden opfattelse af, hvad der er acceptabelt i forhold til indtag af alkohol, end den lejren som sådan
havde, men i det store hele oplevede vi ikke større problemer i forhold til alkoholpolitikken. Det er dog
forståeligt, at der set ud fra en gruppes vinkel kan være for meget alkohol og fest i et sted som Paradiset.
Til gengæld så er et sted som Paradiset med til at præcisere, hvor man kan få alkohol, og hvor man kan
feste, og dermed sikre knap så meget fest og larm andre steder.
Armbånd
Vi brugte ”festivalarmbånd” i to farver i forbindelse med lejren. Der var to formål med armbåndene. Dels
fungerede de som billet i forbindelse med den fælles transport til og fra lejren, og dels blev de anvendt til
at skelne mellem deltagere under og over 18 år.
Armbåndene blev udsendt til grupperne i starten af juni 2009 sammen med lejrbøger og lejrmærker.
Desværre skete der en del fejl i forbindelse med udsendelsen, så der måtte udsendes armbånd i flere
omgange. Endvidere var udsendelsen desværre for tidlig i forhold til gruppernes mange ændringer af
deltagere på lejren.
Hjælpere havde mulighed for at købe DSB-billetter med 30 % rabat ved fremvisning af armbånd. Dette
virkede efter hensigten.
Der var som forventet enkelte tilfælde hvor deltagere under 18 havde byttet sig til et voksenarmbånd,
men i det store hele fungerede de efter hensigten.
Vi anbefaler, at man en anden gang først udsender armbånd helt op til lejren, da de kan påsættes,
når man mødes og dermed ikke nødvendigvis behøver at være hos grupperne uger i forvejen. Det er
også vigtigt at man sikrer sig en form for kvalitetskontrol i forbindelse med udsendelse.
Vi anbefaler at man bruger en lignende løsning igen en anden gang. 1½ måned efter lejren er der stadig
rigtigt mange børn, der stadig går med deres lejrarmbånd. Det giver børnene en god mulighed for at
fortælle venner og skolekammerater om lejren og det, at de er spejdere.
23

Administration
Administration af så stor en lejr er en opgave der begynder meget tidlig, og slutter meget sent. Det er
således vigtigt, at der er personer (ansatte), der har ressourcer til at besvare henvendelser fra deltagerne.
Til denne Blå Bommer har administrationsudvalget alene behandlet 4500 individuelle mail-sager (en sag
kan bestå af mange, mange mails). Vi har udsendt 7853 individuelle mail omhandlende transport-info, fejl
i tilmeldingerne, information fra ATU, opkrævninger til udlændinge mm.
- Se auktion
- Se deltagertransport
- Se hittegods
- Se receptioner
- Se tilmelding
- Se webshop
Auktion og procedure for håndteringen af indkøbt materiel
I Blå Sommer regi bliver der indkøbet en hel del materialer, grej og andet udstyr som bruges i forbindelse
med lejren. Alt som har en vis værdi bliver bogført, således at vi har overblik over tingene, så de bortset
fra det forbrugte kan udbydes ved den auktion som afholdes ved lejren afslutning.
Auktionen afholdtes således, at det var muligt for primært grupper og centre allerede på lejren, at
lave et godt køb til et senere brug i spejderregi. Det er en opgave at få materialet samlet ind tidsnok til
auktionens afholdelse, samt så køberne kunne få det med hjem. Meget blev udleveret under efterlejren,
og enkelte større ting sendt eller afhentet senere på Stevninghus.
Auktionen omsatte for over 100.000 kr. Auktionen er populær hos grupper og centre, og vi kan kun
anbefale, at så meget materiale som muligt bliver solgt efter lejren – så værdierne kommer spejderne til
gode.
Regler, normer og ”plejer” kan eksistere så længe, at man tror alle ved det hele – men sådan er det bare
ikke. Det er sådan, at i DDS har vi et (og kun et) materieldepot - beliggende på Holmgård. Her er alt
materiale registreret og her bliver det opbevaret, således at alle kan leje af materialet.
Undervejs i oprydningen af lejren oplevede vi, at ”nogen” tog hånd om værdifulde ting på en måde som
ikke stod mål med denne praksis. Det var ikke ondt ment, og vi fik det ændret til praksis, samtidig med at
alle forstod hvorfor og hvordan vi gør med de ”fælles værdier”, som vi/DDS ejer.
Til gengæld må vi også sige, at det er ikke godt nok med et ”sådan plejer vi at gøre” - der skal simpelthen
en ordentlig instruktion til, og den skal alle være bekendt med.
Vi anbefaler klart, at der laves en klar instruktion i hvordan vi håndterer alt det materiale, grej og andet
udstyr som et sådan arrangement generer – både det som skal sælges på auktionen, og det som skal
gemmes til andre arrangementer.
AV udstyr
Vores konstante udvikling og udnyttelse af teknologiens muligheder til at lave tidstypisk og relevant
spejderarbejde, hæver løbende vores krav til EDB- og AV-udstyr. Heraf følger også øgede omkostninger.
Vi anbefaler at man ved større arrangementer fremover husker de forventninger, der er til dette område,
og inddrager det i planlægningen helt fra starten. Det er desuden vigtigt at lave klare og specificerede
kontrakter med leverandørerne, især da kontrakterne ofte består af flere del elementer og f.eks. med
levering til flere udvalg.
24

B
Bade
Vores studie af målgruppen (Teenspot) tydeliggjorde for os, at teenagerne er meget bevidste om og
bekymrede for deres krop. Det er derfor yderst relevant, hvilke vaskemuligheder en moderne lejr tilbyder.
På Blå Sommer 2009 kunne alle købe et bad for 20 kr. Det blev vel modtaget, og også ved de faste bade
i husene blev der via indsamlingsbøtter opkrævet de 20 kr. I alt solgte vi ca. 7500 bade.
Bank
På lejren blev der etableret en bankfilial i form af Dansk Bank. Dette var en stor hjælp for lejren, da der af
denne vej blev udbetalt rigtigt store kontantbeløb, dels til ledere og hjælpere, dels i form af lommepenge
til spejderne. Samtidigt blev banken benyttet som døgnboks for de omsætningssteder, der var etableret
på lejren. En stor del af byttepengeombytning skete også af den vej, således at vores egne pengefolk
på lejren blev aflastet en del. At der i filialen også var 2 døgnåbne pengeautomater var sammen med de
mange dankortterminaler, som de forskellige udsalgssteder var forsynet med, ligeledes med til at give et
godt pengeflow.
Beredskab
Beredskabet var placeret under TU og det på baggrund af erfaringerne fra 2004. Placeringen fungerede
fint, om end vi havde en del problemer med at finde de rette (kvalificerede) folk til opgaven. Det holdt
virkelig hårdt, men vi endte med virkelige kvalificerede folk på posten!
Når det kan siges så stærkt, så var det fordi behovet desværre viste sig at være der. Konkret mht.
håndteringen af vandsituationen før lejren. Her klarede beredskabet (og TU) opgaven til stor tilfredshed.
Det kræver trods alt sit at etablere vandforsyninger fra vogne til en hel lejr.
På lejrchef - og spejderchef-niveau besluttede vi at forberede os mere end blot at læse
beredskabsplanen. Sammen med generalsekretær og Blå Sommer-konsulent henvendte vi os til Gentofte
Kommunes beredskabsansvarlige og tilbragte en hel dag med de problem-scenarier, som kunne opstå
på en så stor lejr. Herunder fastlæggelse af aftaler på, hvordan vi ville håndtere en evt. opgave af den art.
Det var god forberedelse!
Vi besluttede også, at alle ”beslutningstagende” personer blev udstyret med ID – kort f.eks. lejrchefer og
beredskabs/sikkerheds personer. Formålet var at ingen skulle være i tvivl om, hvem der f.eks. kan stoppe
en aktivitet, hvis det var nødvendigt.
Alle aktivitetsledere, underlejrchefer, udvalgsformænd osv. blev også udstyret med et ”alarm-kort”, og her
var målet kun, at den enkelte nemt skulle kunne finde det rigtige alarmtelefonnummer.
Begge dele blev udleveret i en nøglesnor og fungerede perfekt!
Herudover aftalte vi at Blå Sommers beredskab forberedte en øvelse som korpslejrudvalget så kom til at
opleve på et givent tidspunkt før lejren.
Pga. vandsituationen blev øvelsen ikke til noget – men det vil stadig være en god ide! Det er nemlig
utrolig svært at forholde sig til en hel mappe med beskrivelser af, hvordan man gør.
Kort sagt - et er teori et andet er praksis.
Vores forberedelse var ikke forgæves (desværre). Vi så, at det var en god hjælp at vide med hinanden,
hvem er den øverste ansvarlige, hvem gør hvad, hvornår gør de det osv. Vi klarede både den
ovennævnte situation og endnu en godt.
Beredskabet under f.eks. lejrens store aktiviteter og div. arrangementer er et kapitel for sig. Flere gange
oplevede vi, at den enkelte aktivitet simpelthen ikke havde nogen ide om, hvad der skulle gøres når f.eks.
4000 spejdere skal samles.
25

Vi anbefaler varmt enhver lejrledelse et tilsvarende kursus i alarm beredskabshåndtering. Således vil de
opnå en afklaring af både interne og eksterne beredskabsprocedurer, ansvarsfordeling hinanden imellem,
og dermed vil de være bedre rustet til at håndtere en voldsomt presset situation.
Vi anbefaler at arrangements- eller lejrudvalget gennemfører en beredskabsøvelse. Man kan tænke sig
en situation, hvor alle bliver involveret, så det er fornuftigt at have gennemført en øvelse.
Vi anbefaler ID-kort med foto og alarmkort til de relevante folk. Det hjalp os både i stort og småt.
Vi anbefaler et ”sikkerheds-/beredskabs-kvalitets-tjek” på alle store samlinger, aktiviteter osv. og udført
at beredskabsfolk og f.eks. aktivitetsfolk i sammenhæng. Det er ikke nok kun at beskrive det – det er
simpelthen to forskellige verdener, som ikke tænker på samme måde.
Besøgsdage
Tanken med flere besøgsdage var, at lejren ikke skulle gå i stå en hel dag. Desværre gjorde placeringen
af fællesaktiviteterne og afslutningen på halv lejr det yderst oplagt for grupperne at vælge søndag som
besøgsdag, hvilket 9 ud af 10 grupper gjorde. Mange vælger også at besøge lejren, når halv lejr slutter
for at tage deres børn med hjem.
Vi anbefaler dog, at man forsætter med flere besøgsdage, og i højere grad gør det attraktivt at vælge
forskellige dage. Man kunne f.eks. lave guidede ture rundt i lejren og dermed både vise og fortælle
gæsterne om lejren.
Børneattester (danske og udenlandske)
Danske
Grupperne varetog børneattester for egne ledere som normalt. Dette gjaldt også for danske gæstegrupper.
Alle der ønskede at være hjælper på Blå Sommer skulle være fyldt 15 år, samt have en godkendt
børneattest. Denne skulle være udfyldt i forbindelse med Blå Sommer.
Der var et antal hjælpere, der ikke havde en godkendt børneattest, når de tjekkede ind på lejren. Dette
blev løst ved at de udfyldte en på stedet, som så blev sendt til politiet.
Selvom børneattesterne er blevet nemmere at administrere, så er det dog en stor opgave både før og
under lejren. Det er også en opgave, som kræver lønnede kræfter til udførelsen.
Internationale
Når en international deltager tilmeldte sig, enten som enkeltperson (IST) eller som leder i en gruppe, bad
vi formelt, fra korpskontoret og Blå Sommer, om at vedkommendes hjemorganisation skriftligt over for os
garanterede, at vedkommende var ”in good standing”.
Dette viste sig at leve op til formålet. Konkret blev to personer afvist, da de af forskellige grunde ikke
kunne anbefales af deres hjemorganisation. Dette ville vi ikke have haft mulighed for at vide, hvis ikke vi
havde haft denne godkendelsesprocedure.
Vi havde fået lavet en unødigt kompliceret procedure, hvor det alene var GÆST der kommunikerede med
grupperne/IST’erne, og korpskontoret der kommunikerede med de udenlandske korpskontorer. Dette
medførte rigtigt mange koordinerende e-mail frem og tilbage, da GÆST ofte havde den information som
kontoret skulle bruge og vice versa.
26

Proceduren kan sagtens laves mere smidig ved, at det er samme person (-er) der har al
kommunikationen ift. de udenlandske grupper. Denne/disse personer kan få adgang til fortrolig
personfølsom information, så det skal man på forhånd afklare hvordan man vil forholde sig til.
En uddybende evaluering af processen samt anbefalinger til, hvordan det kan gøres mere smidigt en
anden gang findes i det digitale filarkiv.
Vi anbefaler, at man også fremover laver en form for godkendelse af internationale hjælpere og ledere.
Dog skal proceduren gøres enklere, og i erkendelse af, at kommunikation med udlandet tager tid, bør
tilmeldingsfristen for udenlandske deltagere ligge væsentligt tidligere end for danske deltagere.
C
D
Danske gæstegrupper
Ud over udenlandske grupper havde vi også gæster fra de øvrige danske spejderkorps – hvilket vi i øvrigt
oplever som værende berigende for alle.
I alt var der 6 fra FDF, 112 fra KFUM-spejderne, 23 fra De Grønne Pigespejdere og 108 fra Dansk
Spejderkorps Sydslesvig.
DDS, samarbejde
– Se sammenhæng med DDS arbejde (Del 1)
Deltagerbetaling
Prisen blev fastsat med udgangspunkt i tidligere Blå Sommer deltagerbetaling, under hensyntagen til
den generelle prisudvikling. At lejren denne gang var en dag kortere end tidligere, valgte vi ikke at tage
hensyn til i prisen, da langt den største del af lejrens udgifter ligger på opstart, etablering og transport.
Med baggrund i sidstnævnte, bør det fremover overvejes hvor meget rabat der gives til deltagere der ikke
deltager på hele lejren.
Prisen for at deltage på lejren var:
Periode Alder Pris Refusionsberettiget beløb for hytteleje
Halv lejr 0-3 år 0 kr. -
3-6 år 575 kr. 350 kr.
6-10 år 1150 kr. 350 kr.
Hel lejr 0-3 år 0 kr. -
3-6 år 800 kr. 630 kr.
6-99 år 1600 kr. 630 kr.
27

Deltagerevaluering
- Se evaluering
Deltagertransport
Den letteste og billigste måde at transportere så mange deltagere på, er at sende dem med busser.
Men da vi tog visionen om at mindske vores miljø- og klimabelastning alvorligt, valgte vi ikke at springe
over, hvor gærdet var lavest. Da det samtidig lykkedes for os at få en god aftale med DSB om at sende
alle deltagerne fra Nordjylland og de der skulle krydse Storebælt, med tog, opnåede vi to ting. 1. En god
reduktion af lejrens miljø- og klimabelastning. 2. De spejdere, der skulle med toget på et mindre attraktivt
tidspunkt, blev inspireret til at tage en snak om, hvorfor det var vigtigt at tage toget kl. 7 om morgen frem
for en bus kl. 10. Nogle ledere viste sig dog ikke at have meget sympati til overs for ideen, når det betød,
at de selv ville ankomme sent om aften til lejren.
Deltagertransporten ville forløbe meget lettere og billigere, hvis man valgte en mere central beliggenhed.
I det store hele forløb transporten af deltagerne meget tilfredsstillende, og vi kan bestemt anbefale, at
man vælger transportformer, som er miljøbevidste.
DM i Blå Energi
-Se aktiviteter og træning
Drikkevand
Drikkevandsinstallationerne på Stevninghus gav under forlejren en del grund til bekymring, da der
blev fundet for høje kimtal i vandet, formodentlig på grund af, at der går så længe mellem hver gang
reservetankene bliver brugt. Med stor hjælp fra forsvaret blev forlejren gennemført og pga. en ihærdig
indsats fra lejrens teknikudvalg og Aabenraa kommune blev der fundet løsninger, så vandet kunne
drikkes inden lejren for alvor gik i gang. Problemet have ingen reel økonomisk betydning for lejren – men
kan/vil få det for DDS, idet man må forholde sig til det fremtidige brug af reservetanken.
E
Efterlejr
- Se lejrperiode
Ekstern presse
SPIN havde 3 gode og meget professionelt agerende folk som ekstern presseansvarlig. Desuden var
der 2 gode og engagerede folk der fungerede som service og backup for ekstern presse. De udsendte
daglige pressemeddelelser, tog imod henvendelser fra pressen, mandsopdækkede besøgende
pressefolk, og hjalp dem til de steder og historier, som vi gerne ville fortælle. Endelig hjalp de lejrens folk
med at bringe deres budskab ud.
Opgaven med ekstern presse var opdelt i to dele, hvor SPIN som centralt udvalg servicerede
landsdækkende medier, og hvor de lokale medier blev serviceret fra de enkelte grupper og koordineret fra
underlejrenes informationsudvalg. Det var en god ide at opdele det således, da den store opgave derved
blev opdelt i mindre, håndterbare størrelser. Hvordan det blev gjort er beskreven i det ”PR-kit” der blev
udarbejdet. Vi anbefaler at der også næste gang tænkes en lignende opdeling.
28

Budskaber
Forud for lejren havde lejrcheferne udarbejdet et ”budskabspapir” som kort og præcist sagde, hvilke
budskaber vi gerne ville have ud, og hvilke eksempler som vi ville bruge til at fortælle det med. Det papir
hjalp både dem, der skulle interviewes, og SPINs folk med at holde fokus på netop de budskaber, som vi
ville af med.
PR-kit
Forud for lejren blev der lavet et PR-kit til lokal presse som grupperne kunne benytte. Det blev flittigt
benyttet og medvirkede til en god dækning også i lokal presse.
Vi anbefaler at man også fremover tænker på denne form for færdige presse-kits, som grupperne kan
bruge.
Funktionsbeskrivelse for SPINpress (presseudvalg) under lejren
En del af Blå Sommers vision var, at omverdenen skulle opleve, at DDS´ spejderarbejde er:
• at udvikle børn og unge til at tage ansvar i samfundet
• et værdifuldt (nyttigt), nutidigt og fremadrettet bidrag til vores samfund
• et vigtigt, værdifuldt og samfundsrelevant bidrag til verden af i dag
Derfor var SPINpress´ opgave at være med til udførelsen af den profilering som vi ønskede at udøve
både før og under lejren.
Opgaver
• Servicere ekstern presse.
• Udsendelse af pressemeddelelser til landsdækkende aviser og TV.
• Koordinere pressemeddelelser med underlejrene for udsendelse til lokale aviser for alle
deltagende grupper.
• Deltage i redaktionsmøder med SPINprint (Avis Redaktionen) under lejren.
Presseomtale af Blå Sommer 2009
860 hits i medeiadatabasen infomedia. Det fordeler sig på 158 hits før lejren og 702 før og under lejren.
Dermed er presseomtalen øget markant sammenlignet med Blå Sommer i 2004, der i de samme perioder
havde henholdsvis 35 hits og 132 hits – i alt 167 hits.
• Et hit svarer til en artikel, et TV-indslag, et radioindslag eller et andet form for medieindslag.
• Infomedie søger i stort set samtlige danske medier.
• Før lejren er defineret til perioden 1. januar 2009 til 30. juni 2009. Under og efter lejren er defineret til
1. juli 2009 til 31. juli 2009. Der er søgt på blå_sommer og det_danske_spejderkorps.
Udsende pressemeddelelser til landsdækkende aviser og TV
Hver dag blev der udsendt en til to pressemeddelelser til landsdækkende medier. Vi gav
pressemeddelelserne en vinkel der havde nyheds- eller sensationsmæssig værdi /appeal og vævede
derefter vinkler ind, der kunne profilere Det Danske Spejderkorps værdier og lejrens vision og mål.
Førstnævnte har bl.a. givet sig udslag i historier om medlemsfremgang, det moderne spejderarbejde
samt spejdernes satsning på klimaet.
Eksempler på overskrifter på udsendte pressemeddelelser
• Så er det Blå Sommer igen.
• Ny by etableres ved Kliplev
29

• Danmarks største lejrbål tændes i aften
• 19.000 spejdere giver SMS-løfte til klimaet
• Spejdere klar til skybrud
• Danmarks største børnediskotek: Spejdere skifter lejrbål ud
med diskokugle
• 30.000 forældre strømmer til spejderlejr
• Spejderlejr øger trafik i Sønderjylland
• Medlemsflugt stoppet: Nu vil flere være spejdere
• Roskilde festival sviner 4 gange mere end spejderlejr
• Prinsesse Benedikte: Spejdere bygger bro
• Spejderlejr giver samfundet 65 millioner
• Spejdere indkalder til klimatopmøde
Eksempelvis kan nævnes at overskriften ” Medlemsflugt
stoppet: Nu vil flere være spejdere” er gengivet direkte 9
gange og i omskrevet form gengivet 16 gange. Overskriften
”Spejderlejr øger trafik i Sønderjylland” blev gengivet direkte 25
gange og omtalt sammen med ”30.000 forældre strømmer til
spejderlejr” ca. 50 gange.
De tyve medier der havde flest omtaler af Blå Sommer. Tallet
angiver en artikel, et TV-indslag, et radioindslag eller et andet
form for medieindslag:
• Jv.dk (JydskeVestkysten) 26
• Politikens Lokalaviser 23
• JydskeVestkysten Aabenraa 22
• Frederiksborg Amts Avis 21
• Sn.dk (Sjællands Nyheder) 20
• Dagbladet Køge 19
• Midtjyllands Avis 19
• Nordjyske Stiftstidende 17
• Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde 16
• DR.dk 16
• Dagbladet Roskilde 15
• VejleAmtsFolkeblad.dk 15
• Sjællandske 14
• Lolland-Falsters Folketidende 14
• Jp.dk (Jyllands-Posten) 14
• Lolland-Falsters Folketidende 13
• Der Nordschleswiger 13
• JydskeVestkysten 13
• JydskeVestkysten Esbjerg 13
• TVSyd.dk 12
SPINpress servicerede ca. 65 besøgende medier på lejren. Når
tallet er et cirkatal, skyldes det, at der særligt i lejrens første
dage var så mange besøgende mediefolk, at det med de afsatte
ressourcer, ind imellem kneb at holde styr på besøgene.
De 10 mest anvendte overskrifter fra medierne
• Spejdere inddrages i klimakampen 34
• Spejderlejr øger trafik i Sønderjylland 24
• Spejderlejr hylder klimasagen. 20
• Blå sommer 17
• Spejdere fik kongeligt besøg 14
• Spejderne går frem 9
• Bål-pandekager til prinsessen 4
• Fra græsmark til kæmpelejr 4
• Farvel til Blå Sommer 4
• Sommerliv 4

Vi havde stor succes med presseomtalen på denne lejr. Konkret fik vi 4 – 5 gange mere pressedækning
end vi havde i 2004. Vi kan klart anbefale at forberede lejrens budskaber f.eks. med både vision, tekst,
konkrete aktiviteter og billeder, samt at bruge de ressourcer som er nødvendige for at få et godt resultat
Internettet
Det er værd at bemærke, at videosekvenser fra Blå Sommer (www.dds.dk/blaasommer) på et tidspunkt
under lejren var nr. 26 af de mest sete videoer på YouTube.
E-mail henvendelser
– se kundeservice
Evaluering
Den skriftlige evaluering fra Blå Sommer 2009 består af et antal selvstændige elementer.
Den samlede evalueringsrapport
Denne rapport sammenfatter de vigtigste elementer fra de øvrige evalueringer. Er tilegnet dem, der gerne
vil have et overblik over, hvordan det egentlig gik med Blå Sommer, samtidig med at den giver en række
anbefalinger til de næste, der skal lave et stort arrangement. Rapporten udgives som pdf-fil for alle, der
måtte have interesse for at læse den.
KLU-udvalgenes egen evaluering
Der skrives en evaluering fra hvert udvalg i KLU. Denne skrives af udvalgscheferne på baggrund af
oplæg fra KLU-mødet, september 2009. Disse evalueringer findes i det samlede skriftlige materiale fra
lejren.
KLUs egen evaluering
Denne evaluering består af referaterne fra de 2 KLU-evalueringsmøder i hhv. september og oktober 2009.
Denne evaluering findes i det samlede skriftlige materiale fra lejren.
Undervejs i planlægningsforløbet lavede KLU en midtvejsevaluering som både forholdt sig til Blå Sommer
og til samarbejdet i KLU, samt til det enkelte formandskabs samarbejde. Evalueringen var værdifuld på
alle tre områder, ligesom det også var udbytterigt.
Deltagerevaluering
Deltagerevalueringen består af flere forskellige dele.
• Stemningsbilleder under lejren. Disse blev lavet af en gruppe evaluatorer, der dagligt tog ”pulsen” på
stemningen rundt om i lejren. Resultatet af dette arbejde findes i det samlede skriftlige materiale fra
lejren sammen med det øvrige materiale fra SPIN.
• I lejravisen var der hver dag under lejren en ”temperaturmåling” på et aktuelt emne.
• Det er muligt at give sin mening til kende både ved at sende e-mails til KLU og via Blå Debat.
Vi fravalgte bevidst at lave et spørgeskema til deltagerevalueringen efter lejren. Et sådan skema kræver
mange kræfter at bearbejde efter lejren og resultatet opleves ofte tungt at læse. Desuden rejser det ofte
lige så mange spørgsmål, som det besvarer.
Efter lejren har vi ikke oplevet noget stort behov for f.eks. den spørgeskema-evaluering, som vi
31

ikke har lavet. Vi har fulgt med på Blå Debat, og det er stadig vores opfattelse, at denne samledes
evalueringsrapport vil være tilstrækkelig evaluering for alle.
Arkivmateriale
Der laves en digital opsamling af alle relevante dokumenter fra hvert enkelt udvalg, fra lejrcheferne
og fra konsulent og GEÅ på korpskontoret. Materialet samles på en CD. Kopier af denne kan fås ved
henvendelse til korpskontoret.
Det er dog hårdt for alle i korpslejrudvalget at arbejde med opsamlingen af materiale til den digitale
evaluering. Det er måske en ide at bruge et KLU-møde som en reel workshop og der lave det arbejde
som skal gøres til opsamlingen?
F
Fester
Et af de konkrete tiltag KLU valgte at foretage som følge af arbejdet med ”Teenspot” var at beslutte at der
skulle være nogle fester for deltagerne på lejren.
Juniorfester
Hver underlejr var ansvarlig for at afholde en fest for juniorerne i underlejren. Det var fem meget
forskellige fester, med alt fra styling til ballondans, men alle steder var der en god stemning og børnene
nød virkelig aftenen. I de fleste af underlejrene blev festen holdt i underlejrens kantinetelt. Der deltog
mellem 400 og 1000 børn i festerne, afhængigt af underlejrens størrelse.
Spejderfest
Spejderfesten blev afviklet mandag aften på lejren. Spejderne mødtes på hvert underlejrtorv hvor en
professionel korleder instruerede spejderne i en sang med tilhørende koreografi. Spejderne mødtes
herefter ved den store scene, hvor der var konkurrence mellem korene og mini-koncert med Bryan Rice.
Herefter var Paradiset reserveret til spejderne frem til lukketid. Det var muligt at købe forskellige former
for alkoholfrie drinks. Der var også mulighed for at være med til lejrbål i gryden ved Østbyen, for dem der
var mere til det end til Paradiset.
Festen var en stor succes med ca. 5000 deltagere. Der blev udvist stor respekt for, at Paradiset denne
aften var reserveret til spejderne, og der blev ikke observeret problemer i forhold til alkohol eller lignende.
Seniorfest
Seniorfesten foregik som afslutning på seniordøgnet og var fysisk placeret på området omkring Søgaard.
Festen var en stor succes med kopiband og masser af dans.
Hjælperfest
Placeringen af hjælperfesten i slutningen af efterlejren blev fastsat meget tidligt i forløbet, den lå
strategisk rigtigt til fredag den. 24. juli. Vi havde 700 hjælpere med til et brag af en hjælperfest med
middag, revy og musik til både de unge og de voksne. Stor succes.
32

Vores anbefaling er, at fester er en rigtig god idé der godt kan gentages. Deltagerne kan godt lide at der
bliver gjort noget særligt for netop dem, og det at feste er en vigtig del af ungdomslivet. Vi havde ikke
nogen fest for de yngste deltagere, men det kunne vi godt have haft, og det bør bestemt overvejes til en
anden gang.
Fildeling
- Se fildeling – KLUdocs (del 1)
Forlejr
– Se lejrperiode
Forsamlingshuset
– Se hjælperbespisning
Forsikringer
I forbindelse med en Blå Sommer er det nødvendigt at udvide den normale forsikring, som DDS har
tegnet. Dette på en måde, så det samtidigt sikres, at de deltagende grupper og hjælpere er orienteret
om eget ansvar rent forsikringsmæssigt. Dette indebar bl.a., at vi på forkant opfordrede grupperne til at
være opmærksomme på om deres spejdere var dækket af en fuldtidsulykkesforsikring, da dette ikke ville
være en del af forsikringsdækningen på Blå Sommer. Specielt de udenlandske spejdere blev også gjort
opmærksom herpå.
Endvidere gjorde vi meget ud af at vurdere evt. forsikringsdækning på udstyr og køretøjer, således der
ikke skete en dobbeltdækning her. For at bestemme det mulige omfang blev alt indlånt materiel registreret
i en database, så der var vished omkring det forsikredes samlede værdi.
Forsikringen baserede sig på kun at dække, hvis der ikke i forvejen var dækning fra anden side. Der var
her også oplyst ud til alle, at alene dyrt udstyr, der var medtaget for lejrens skyld var omfattet. Således
ville mobiltelefoner, bærbare PC-ere, kameraer mv. medbragt i egen interesse ikke være dækket.
Friendship Award
– Se internationalt
Fundraising
Det var under hele planlægningsfasen af lejren muligt at få sparring og hjælp med sponsoransøgninger
hos Blå Sommer-konsulenten på korpskontoret, hvilket en del også benyttede sig af. Der blev søgt en del
større og mindre fonde og virksomheder om alt fra vatrondeller til penge til aktiviteter.
Det lykkedes at få et antal både større og mindre sponsorater. I særlig grad skal fremhæves at
vi fik 342.000 kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål til
sejladsaktiviteter på søen (Sail in). Andre sponsorater vi fik inkluderede bl.a. en storskærm på Nordbyens
bytorv, lån af Nintendo Wii-konsoller til gamerteltet, Bhutanaktiviteter, chill-out-område i Midtbyen og tøj
mv. til besøgende fra 3. verdens lande. En komplet oversigt findes i det elektroniske filarkiv.
Vi anbefaler at man også en anden gang har en central koordinator af fundraising i forbindelse med
et arrangement. På den måde forhindres dobbeltansøgninger (hvilket ellers var sket i forbindelse med
denne lejr).
Vi anbefaler ligeledes, at man en anden gang fokuserer endnu mere på at der er muligheder for at søge
midler. Chancen for at få noget ud af det er der. Dog skal man huske på, at det kræver et godt projekt at
33

få penge. Man kan med andre ord ikke sætte en til bare at søge penge, det er vigtigt at denne person har
tæt parløb med aktivitetsansvarlige eller andre for at kunne hjælpe dem med idéerne med at søge.
Måske skulle man starte med at finde en hovedsponsor til et så stort arrangement? Det er værd at
arbejde med den idé.
Frivillighed
Den frivillighed som vi udfører i spejdersammenhænge er unik! Ikke mange andre steder er den så
markant som i spejderregi. Og det skal vi være – og er vi stolte af. Vi gennemfører en lejr som Blå
Sommer næsten kun udført at frivillige kræfter. Kun særlige udvalg under korpslejrudvalget har tilknyttet
lønnet arbejdskraft (se, del 1- sammenhæng og samarbejde med korpskontoret).
Alle hjælpere arbejder hårdt, men uanset deres indsats, så er det en særlig stor indsats som ydes af de
som udgør korpslejrudvalget. Planlægningen af lejren og det frivillige job som skal ydes her, kræver en
enorm indsats – konkret flere gange om ugen og et større antal weekends. Belønningen er ingen i tvivl
om – den oplever vi når lejren udføres.
Det kræver meget tolerante ægteskaber, megen vilje og prioritering af tid – også familiens fælles tid og
en særlig lyst til opgaven. For nogen kostede det ekstra personlige ressourcer og for andre blev der
trukket alt for mange veksler på familien. Men der kom også børn til verden som lærte at gå undervejs i
planlægningen af Blå Sommer.
Vi nåede i mål alle sammen og det var sjovt og meningsfuldt. Det har trukket veksler hos familierne og
man kan godt stille sig selv det spørgsmål om det er rimeligt at ”forlange” så meget af nogen?
Vi anbefaler at have det for øje. Det frivillige arbejde er under forvandling og man kan lave frivilligt arbejde
på mange måder. Igen – det er værd at bemærke at spejderarbejdet traditionelt forstår sig selv – og
udøver frivilligt arbejde, på en (for andre) ofte ekstrem måde.
Der er ingen lette løsninger – men det er vigtigt at tænke sig om, for kan vi blive ved på denne måde?
(se del 1, sammenhæng og samarbejde med korpskontoret).
G
GEÅ
– Se sammenhæng og samarbejde med korpskontoret (del 1)
Grønt regnskab
Desværre er det grønne regnskab endnu ikke færdigt, men der arbejdes på det og det vil blive
offentliggjort så snart det er muligt.
Gæster (deltagere)
-Se international
34

H
Halv lejr
– Se lejrperiode
Hittegods
Hittegods har modtaget 2133 genstande og har udleveret 1185 genstande. Hittegodset bør være
bemandet fra før for-lejr og lige til sidste mand tager hjem for at få alt registreret.
Hjemmeside
–Se kommunikation
Hjælperbespisning
Det er paradoksalt at vi kan lave så stor en lejr som Blå Sommer, men vi kan ikke finde folk som både
kan og vil lave maden! Der er ingen tvivl om at det er hårdt arbejde at lave mad, og der skal mange til for
at løse opgaven fornuftigt.
Det hjælper dog meget, at Proviantudvalget leverer madvarerne i portioner som er en stor-kantine værdig,
ligesom halvfabrikata også kan være en god hjælp.
Når det alligevel lykkedes at få mad, så er det fordi Landsbyens folk, Proviantudvalget og Snerydningspatruljen
gjorde fælles indsats og med hver deres bidrag besluttede sig for at løse opgaven.
I løbet af forlejren øges antallet af spisende med mellem 250 og 450 pr. dag. Forsamlingshuset
bespiste 1800 da der var flest! Her skal man huske, at alle disse hjælpere jo skal have mad et sted og
underlejrenes kantiner endnu ikke er etableret.
Under selve lejren var her kun 1000 til spisning hver dag, netop fordi vi, med baggrund i erfaringerne
fra 2004, bevidst forsøgte at minimere kapaciteten ved at bespise flere udvalg i underlejrenes kantiner.
Konkret fordelte vi hele udvalg ud til de enkelte underlejrkantiner. Det fungerede fint.
Havde vi kendt underlejrens succes på forhånd, så kunne vi måske helt have undværet Forsamlingshuset
som bespisningssted. Så kunne vi have etableret så store køkkener i underlejrene, at alle hjælpere var
fordelt ud i underlejrene.
Det kan bestemt overvejes at forhøje madbudgettet og således give et bedre grundlag for f.eks. at kunne
købe økologi eller for at kunne lave lidt ”ekstra” lækkert mad. Det skal dog huskes, at flere penge alene
ikke gør det, også de mandskabsmæssige ressourcer spiller ind på mulighederne i forhold til hvilken mad
det er mulighed for at servere.
Vores anbefaling er, at man tænker nøje over hvor mange der skal bespises i samme kantine. Er det
hensigtsmæssigt at bespise mellem 1000 og 1800 samme sted? Problemet er ikke kun en organisering,
men også at det er svært at finde folk som vil lave mad! Men selvom det er svært er jo ikke det
samme som at det aldring kan lade sig gøre! Men der skal megen kapacitet til både organisatorisk og
personalemæssigt.
Man kan også decentralisere ansvaret for at alle hjælpere får mad og dermed skal man etablere flere
”halv-store” køkkener som kan tage et større antal hjælpere.
Problemet med at finde folk til madopgaven er stadig svært, men det er dog nemmere at samles om dem
som man kender i lokalområdet. Og de som kan lave med til 200 kan også lave mad til 400. Lørdag den
18. juli var fordelingen mellem kantinerne således: Forsamlingshuset: 851 (TU, ATU, ADU, Landsbyen,
35

Spejder Sport, Korpskontoret, NGO’er, KLUFU m.fl.), Sydbyen 177 (Sydbyen, FEST), Nordbyen 255
(Nordbyen, del af TU), Storbyen 255 (Storbyen, SPIN), Midtbyen 214 (Midtbyen, PROVIANT), Østbyen
230 (Østbyen, GÆST, del af ADU) .
Man kunne også købe maden eksternt! Det opfattede vi dog som en falliterklæring!
Hjælperbetaling
Vi ville gerne være gode ved vores hjælpere, for uden dem ville der ikke være en Blå Sommer.
Det burde være gratis at være hjælper, men vi valgte at fokusere de økonomiske ressourcer på
lejrens programmæssige indhold. Teknikforlejren var gratis, forlejren kostede 50 kr. pr. dag = 200, hele
hovedlejren 1150 kr. og efterlejren var gratis. Som noget nyt refunderede vi 350 kr. til de hjælpere, der
have hjulpet til under efterlejren. Således betalte en hjælper fra start til slut kun 1000 kr. + transport,
hvilket ca. svarede til hvad de fleste spejdere betalte for at deltage.
Vi kan helt sikkert anbefale idéen med at tilbagebetale et beløb eller lign. til de, der bliver til
nedbrydningen er slut. Det var motiverende for mange, og vi følte det var en god måde at vise
påskønnelse på.
Hjælperbrev
-Se kommunikation
Hjælperlejr
Hjælperlejren var det sidste udvalg, som vi fik besat formandsposten på – så sent om året før lejren.
Uagtet det faldt de hurtigt ind i opgaven og i korpslejrsamarbejdet med de øvrige underlejre. Der, hvor
problemet blev størst, var klart på hjælpersiden. De manglede hjælpere både i planlægningsperioden og
hele lejren igennem. Alligevel lykkedes det, med venners hjælp, at gennemføre hjælperlejren – dog uden
de store ekstra tiltag.
De største opgaver i Landsbyens regi var fordelt på Paradiset, Strøget og Forsamlingshuset.
Hjælpertiltag
I snakken om vores forbrug af ressourcerne og erfaringerne fra 2004, havde vi et særligt fokus på at finde
frem til netop de hjælpertiltag, som kunne få flere til f.eks. at blive længere og hjælpe med oprydningen.
(se hensigtserklæringer i del 1)
• Placeringen af lejrperioden lå således, at de fleste hjælpere kunne ”nøjes” med at bruge 14-15 dages
ferie på lejren. (se ”lejrperiode”)
• For at få en optimal udnyttelse ud af en hjælper skal hjælperen være på lejr i 5 dage. (se
”hjælperbetaling”)
• Hver hjælper fik et brev fra lejrcheferne vedr. vores forventninger til den enkelte hjælper.
• Hjælperbetalingssystemet, herunder at der var 350.- i tilbagebetaling for de som blev og hjalp med
oprydningen. (se ”hjælperbetaling”)
• Alle hjælpere som var til stede og klar til at hjælpe lørdag den 11. juli fik en særlig indkøbt (orangeJ)
hjælper-fleece
• Paradiset (se ”Landsbyen”) var et tilbud til både seniorer, ledere og hjælpere. Her kunne man slappe
af efter dagens arbejde
• Placeringen af hjælperfesten i slutningen af efterlejren blev fastsat meget tidligt i forløbet, den lå
strategisk rigtigt til fredag den. 24. juli
• Nyhedsbrev til hjælperne og en ordentlig tak efter lejren er små ting – men meget relevante
Det virkede! Succesen kom i hus. Vi havde 700 deltagere til hjælperfesten fredag aften! Det var
36

fantastisk, Men det er, i denne forbindelse, ikke engang det bedste. Det bedste var, at det lykkedes at
aktivere alle hele torsdagen og rigtig mange om fredagen. Resultatet blev, at vi fik ryddet op, og at der
aldrig før er blevet afleveret så pænt efter en Blå Sommer.
De mange hjælpere i efter-lejren gav os dog den udfordring, at det ikke er nok at TU deler opgaver ud.
Det er nødvendigt at lave en samlet koordinering af oprydningsopgaverne – for kan man bare sende folk
ud på en ny opgave før de sætter sig – så kan man få rigtig meget lavet på ret kort tid.
Vores anbefaling er at etablere en samlet koordinering af alle opgaver i oprydningsfasen.
(se også ”nedbrydningsplan”).
Beslutningen om at en hjælper kun kunne tilmelde sig min. 5 dage som hjælper (se hjælperbetaling) var
for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne og havde sin baggrund i 2004-erfaringerne, hvor det
havde taget mange kræfter at håndtere endags hjælpere, og hvor erfaringen viste, at der ikke var meget
udnyttelse af den form for arbejdskraft. Det tager nemlig tid at installere sig og inden man er sat i gang
med sin opgave, så er der gået mindst en dag – og lige sådan når man skal hjem. Herudover kan man
også nemt få en hel del ”weekend-turister” – altså de hjælpere, som kun tilmelder sig job i weekenden, og
som reelt er på weekend-blå-sommer!
I det store hele var beslutningen om 5-dags hjælpere ok, men alligevel havde vi problemet med de som
enten kun vil være der en dag eller de udvalg som reelt kan bruge folk en dag. Det kan f.eks. være til
trafikregulering. Summen var, at nogen kom og hjalp til uden om systemet – hvilket heller ikke er særlig
smart, fordi vi dermed ikke fik betaling for dem!
Vores anbefaling er at tænke sig godt om! Det er sådan, at uanset hvilke prioriteringer man vælger, så er
der argumenter for og imod.
Vi kan dog klart anbefale de ovennævnte eller andre tiltag som gør livet ”godt” for både hjælperne og
lejren. Faktisk er det en række behov, som der er reelt forventet fra de fleste hjælpere.
Mht. det generelle behov for hjælpere til gennemførelsen af et så stort arrangement som Blå Sommer, så
kan man kun sige, at der i det store hele ”er der masser af hjælpere”: 2526 hjælpere .
Men fordelingen af dem kan være uhensigtsmæssig f.eks. manglede vi hjælpere til TU, men der var TUhjælpere
nok i underlejr-regi – så vi flyttede opgaver frem for folk.
Men vi manglede hjælpere til Landsbyen og til Forsamlingshuset – men sidstnævnte er ikke en attraktiv
opgave! (se hjælperbespisning og hjælperlejr). Endelig kunne Aktivitets- og Træningsudvalget og
vagtfolkene også godt have brugt flere folk.
For at løse problemerne med de manglende hjælpere til disse konkrete opgaver, besluttede vi
(på baggrund af vores hensigtserklæringer), at alle var fælles om dette hjælperproblem. Derfor måtte alle
udvalg levere hjælpere til andre opgaver. Det lykkedes at løfte opgaverne i fællesskab, men der er ingen
tvivl om at det er en svær øvelse at levere (og motivere) egne hjælpere til andre opgaver – og dermed
i praksis udføre en hensigtserklæring om at bruge ressourcerne der, hvor der er brug for dem. Konkret
blev næsten al opvask i Forsamlingshuset udført af hjælpere fra andre udvalg og det gik fint! Gevinsten
er, at nu har mange fået et perfekt indblik i kantinejobbet! Det var bestemt også en stor hjælp, at der lå et
forslag til fordeling af vagter allerede før vi tog på lejr, således at alle hjælpere på forhånd var forberedt
på, at de skulle tage en kantinevagt.
(se del 1, hensigtserklæringer)
I
Internet
Internet er for den moderne spejder lige så livsnødvendigt som mad og drikke! Og de forventer at det er
37

der når de kommer. I alt fald for alle dem der organiserer lejr.
Der var allerede i tekniklejren et behov for internetadgang på Stevninghus, som vi ikke hjemmefra havde
forudset. TU opsatte internet til brug for lejren ved forlejrens start.
Vi var udfordret af et relativt stort behov for internet mange forskellige steder på lejren (inkl. forstaden), og
i forbindelse med mange forskellige aktiviteter. Hver underlejr havde trådløs internetadgang på bytorvet,
hvor der blev gjort flittigt brug af internetcaféerne. Administrative funktioner overalt havde kablet
internetadgang mens der bl.a. i alle caféer og kantiner samt langs hele strøget var fri adgang til trådløst
internet. Mange aktiviteter havde brug for internet, og Blå Sommer battle, opfordrede til at man uploadede
billeder og film undervejs på lejren. Det lykkedes i vid udstrækning at få kapaciteten til at række.
Internationalt
Et grundigt forarbejde betød at vi havde rigtigt mange internationale deltagere på Blå Sommer. I alt
var der 84 udenlandske grupper med totalt 1586 spejdere på lejren. 22 lande var repræsenteret blandt
deltagerne. Den store internationale deltagelse betød, at der var rig mulighed for at spejderne fik et
personligt møde med en udenlandsk spejder. Det betød at der er i gennemsnit var ca. 1 udenlandsk
gruppe per klynge.
Vi kan kun anbefale grupperne at tage imod internationale gæster – det er en opgave som kræver en
indsats, men det er også meget berigende for gruppen (og for korpset).
IST hjælpere
Ud over deltagende grupper fra andre lande havde Blå Sommer denne gang IST’er (international service
team) – internationale hjælpere. Disse var personer der havde tilmeldt sig individuelt som hjælpere til
lejren og som var hjælpere på lige fod med lejrens danske hjælpere. I alt havde vi 43 IST’er fra 16 lande.
IST’erne havde hjælperfunktioner alt efter ønsker og kvalifikationer. Langt de fleste (næsten 30) var
dog kommet til lejren som led i etablerede samarbejdsprojekter. På grund af den for omstændelige
godkendelsesprocedure (se ”børneattester”) tog det desværre for lang tid at få godkendt IST’erne,
hvilket betød at de generelt fik tildelt hjælperfunktioner for sent, og derfor ikke fik job efter ønsker og
kvalifikationer. Det betød desværre også, at udbyttet af at have IST’er denne gang ikke var indsatsen
værd, men det kan sagtens gøres bedre næste gang. Stort set alle de IST’er, der ikke kom som led i et
samarbejdsprojekt, blev tilknyttet en underlejr.
Vi anbefaler at have IST’er igen til en fremtidig lejr, det kan blive en rigtig god og positiv oplevelse, når
blot man tager højde for udfordringerne (især de tidsmæssige) med at få personerne godkendt.
Friendship Award
Muligheden for at tage et Friendship Award-mærke på lejren var en stor succes. I alt var der ca. 5000 der
tog mærket. For at få et Friendship Award-mærke skal man have lavet et antal aktiviteter sammen med
en spejder fra et andet land, eller en anden underlejr for de mindste. Vi har derfor i høj grad bidraget til at
give mange af lejrens deltagere en international oplevelse med hjem.
Vi kan bestemt anbefale at have Friendship Award som aktivitetselement igen i forbindelse med
kommende arrangementer.
38

Information til gæster (danske og internationale)
Der blev tidligt produceret og rundsendt en invitationsfolder til både de øvrige danske korps og FDF samt
til spejderkorps over hele verden. Al øvrig information på engelsk foregik via dds.dk/blaasommer. GÆST
vedligeholdt de engelske sider, der ud over information om lejren også indeholdt en blog på engelsk, og
der var mulighed for at tilmelde både grupper og IST’er elektronisk.
Sprog
Desværre viste det sig, at der ikke var en helt ens forståelse af hvad der i KLU var besluttet i forhold
til hvor meget der skulle oversættes til engelsk under lejren. Grundlæggende er der også forskellige
opfattelser af hvorvidt Blå Sommer er en dansk lejr som har internationale gæster eller om det er en
international lejr, samt hvordan det kan opfattes. Dette var naturligvis uheldigt og medførte, at der
ikke blev oversat så meget som GÆST kunne have tænkt sig, og som GÆST følte de havde stillet de
internationale deltagere i udsigt.
Især omkring de store arrangementer, åbning og afslutning, har mange udlændinge været skuffede over
graden af oversættelse. Disse to arrangementer fylder meget i deltagernes samlede opfattelse af lejren
og man bør derfor grundigt overveje at gøre en ekstra stor indsats i forhold til oversættelse i forbindelse
med disse.
Vi anbefaler, at man til et fremtidigt arrangement grundigt overvejer hvor meget information der skal
findes på engelsk. Dette bør forankres alle steder i arrangementets centrale struktur og man bør overveje
hvordan man kontinuert holder det sammen med den indsats man gør for at have internationale deltagere
på lejren og de meldinger man giver de internationale deltagere. Vi anbefaler også, at man i forhold til
store fælles arrangementer som åbning og afslutning tænker sig ekstra godt om, i lyset af ovenstående.
J
K
Klima
Et af lejrens hovedindsatsområder var miljø og klima. I kommissoriet formuleret således:
Øget opmærksomhed på natur og miljøhensyn. (at værne om naturen)
• Der arbejdes med både velkendte og nye indgangsvinkler for at opnå en øget fokus på spejdernes
evne til at værne om naturen
• At alle får øget sit kendskab til f.eks. de globale klimaforandringer og deres betydning for vores
fremtid
39

Indsatsen var inddelt i følgende faser.
• Miljø og klimaindsatsen i forbindelse med planlægningen af lejren
• Indsatsen på lejren, omfattende dels lejrens egen miljøperformance, samt de klima-/miljøinitiativer der
konkret foregik
• Involvering af børn og unge, og forankringen i deres bevidsthed
Indsatsen i planlægningsfasen
Vores indledende screening af lejrens potentielle miljø/klimabelastning viste, at transportbelastningen var
det enkeltbidrag som ud fra en CO 2 -synsvinkel var det vigtigste enkeltelement at tage fat på.
Det var i det lys meget væsentligt at få flest muligt over i kollektiv transport, helst togtransport.
Beregningen er gennemført for ca. 33.000 spejderes enkeltrejser, og med den gennemførte
transportstrategi er den totale CO 2 udledning ca. 420 ton CO 2 for de ca. 7,2 mio. personkilometer.
(detailberegning se det grønne regnskab).
Havde vi gennemført en transport alene baseret på bil/bustransport med den fordeling som blev
praktiseret i 2004 ville CO 2 -emissionen have været ca. 750 ton CO 2 .
Beslutningen gav altså en besparelse på 330 ton CO 2 , en besparelse der er 30 gange større end lejerens
CO 2 -bidrag hidrørende fra det samlede elforbrug under lejren (ca. 11,2 ton CO 2 .)
Endelig besluttede vi at forsøge at få flere besøgende til at tage kollektive transportmidler til lejren i
forbindelse med forældrebesøget. Dette blev understøttet af, at vi introducerede en betaling for parkering
på 150 kr/bil. Samtidig sikrede transportlogistikken at man på hjemmesiden kunne købe en togbillet til
rabatpris.
Vi må desværre erkende, at det ikke havde en positiv effekt. Vi kom ikke igennem med miljøbudskabet,
og parkeringsafgiften blev opfattet som en hård ”beskatning” af forældre.
Vi har lært at vi når vi træffer sådanne beslutninger, skal have argumentationen helt klar og tydeligt
formidlet så både ledere og forældre kan se relevansen af de trufne beslutninger.
Indsatsen på lejren
På lejren havde vi besluttet at fokusere på miljøaktiviteter og spejdernes egne miljø/klimaaktiviteter samt
affaldssortering og affaldsgenbrug og fokus på nedbringelse af lejerens samlede elforbrug.
Elforbruget
Indsatserne har været valg af diodepaneler til store scenes arrangementer, halvering af antallet af
køle-/frysekapacitet som følge af omlægningen af madlogistik, fokus på valg af energirigtige værktøjer,
kantineudstyr m.v.
Effekten af beslutningen har været at det samlede strømforbrug blev nedbragt fra 60 tusinde kWh i 2004
til ca. 21 tusind kWh. i 2009 Selv korrigeret for at lejren denne gang var 1 dag kortere var der tale om en
betydelig reduktion.
Væsentligste bidrag til reduktionen var reduktion i køle-/frysekapaciteten, energiforbruget herfra blev
nedbragt fra ca. 29 t. kWh i 2004 til 7,5 t. kWh på denne lejr. Den samlede CO 2 reduktion som følge af
indsatserne var ca. 21 ton CO 2 .
Affaldsindsamling og sortering
Der blev sorteret i følgende fraktioner:
På lejrpladserne,: Klart plast, farvet plast, dåser, papir, dagrenovation, og på bytorve yderligere i metal,
elektronik og pap, og i kantiner blev indsamlet madaffald.
40

Erfaringerne viste stor succes med dåseindsamlingen og papirindsamlingen, men at de 2 plastfraktioner
var for vanskelige at afskille. Derudover viste erfaringerne også at der kunne sorteres ude i klyngerne,
men på lejrtorv og andre fællesarealer var sorteringsgraden meget ringe.
I skrivende stund har vi ikke alle data for sorteringsgraderne, men disse vil fremgå af det endelige grønne
regnskab.
Det var i øvrigt bemærkelsesværdigt i hvor høj grad at budskabet om at man ikke måtte smide affald fra
sig var nået ud. Affaldsindsamling på vejene fra lejren til tog/busholdepladserne gav som resultat < 5 kg.
papir og dåseaffald på trods af at 15.000 børn havde passeret de 3-4 km.
Vandforbruget på Blå Sommer
Vi havde ikke vores vandforbrug som fokusområde, da der traditionelt er et meget lavt vandforbrug
på store spejderlejre. Vi har alligevel foretaget daglig registrering af vandforbruget under lejren og har
sammenlignet det med tidligere lejre i Danmark.
Vandforbruget, Blå Sommer
Årstal 1999 2004 2009
Samlet vandforbrug m3 1485 2725 4338
Vandforb/deltager/dagligt liter/dag 7,07 13,63 26,05
Som det ses af tabellen har vi kunnet registrere et markant stigende forbrug gennem de seneste lejre.
Vandforbruget pr. lejrdeltager er således firdoblet over de seneste 10 år.
Når man vurderer stigningen, skal det lige sammenlignes med at det gennemsnitlige vandforbrug i
privathusholdningerne er ca. 130 l/dag/person.
Baggrunden for forbrugsstigningen er, at vi i større og større grad har introduceret vandskyllende mobile
toiletter, som på trods af en noget svingende funktionalitet alligevel har betydet øget vandforbrug.
Herudover har vi, på grund af de (forbigående) problemer med drikkevandet, også brugt en hel del vand
til gennemskylning af vandledningerne.
Helt tilsvarende har den større udbudte kapacitet til bad betydet, at langt flere bruger denne facilitet
og bruger den hyppigere. Vi har for at begrænse miljøbelastningen af denne øgede badning, sikret
at en betydelig del af badevandet enten blev opvarmet ved vores solvarmeanlæg eller det pillefyrede
varmeværk.
Aktiviteterne på lejren
Foropgaven
Et stort antal af grupperne havde taget imod udfordringen og udarbejdet et forslag til den miljø-/
klimarigtige lejr.
Der blev vist en meget stor bredde i såvel udformning og kompleksitet, fra den simpleste solvandvarmer,
til anlæg som integrerede solenergi, jordvarme og energilagring.
Ca. 100 grupper præsenterede løsninger på foropgaven og mest fantasifulde og sammenhængende
løsning fra Nordborg gruppe bestod i kombination af solceller, træpille-ovn/-komfur og alm. solpaneler.
Det viste sig, at kravet om at der sammen med foropgaven skulle være udarbejdet præsentationsplancher
el. lign, betød, at gruppernes spejdere reelt forstod og kunne forklare hvad deres opgave gik ud på, og
hvilken effekt den havde i forhold til lejrens tema.
Ud over foropgaven var der større sammenhængende aktiviteter inden for klima, energi og
bæredygtighed. Temaet den klimarigtige lejrplads blev en af de mest efterspurgte aktiviteter på lejren og
aktiviteten indgik i spejdernes udfordring i forhold til erhvervelsen af WOSM klimamærke. Klimamærket
blev så stor succes, at mere end hver 3. deltager afgav klimaløfte og tog klimamærke.
Ud over de aktiviteter som grupperne selv havde taget initiativ til, var der i regi af ATU en række aktiviteter
som satte fokus på klima-/miljøtemaer.
41

Eksempler på udbudte aktiviteter
Der var udbudt 43 forskellige aktiviteter inden for alle aktivitetskategorier eksempelvis:
• Battleenergikort
• Blå Energi / byg et Sudankomfur / den bæredygtige lejrplads/ et solkogeapparat
• Centrenes vindmøllebuffet
• Klima i Danmark
• Klimaproblemer på lejren
• Mini Miljø aktivitetspladsen
• Modulforløb om Klima & Miljø
• Natur for ledere der arbejder med børn
• Plant et træ - i en tissekop (kasse)
• Scrap for charity
• Vindaktiviteter (kasse)
• Vindenergi (kasse)
• COP15 - klimatopmødet
• Primitivt varmt bad
• Vildmarkens vandkantsoplevelse
Eksterne aktivitetsansvarlige
For første gang var der aktiviteter som var udbudt af virksomheder, som Danfoss Universe, Vestas,
Eksperimentariet. Erfaringerne herfra var, at de der kom, var meget velforberedte, men det skal
understreges at vi ved fremtidige lignende aktiviteter skal være meget fokuserede på at sikre en klar
forventningsafstemning i forhold til pædagogisk metode, indsigt i nødvendig kapacitet i forhold til en stor
lejr og niveauet af den tekniske organisations mulighed for backup.
Involvering af børn og unge
Det væsentligste element i lejerens klimastrategi var at spejderne før og under lejren skulle præsenteres
med så megen relevant information og træning, at de kom fra lejren med et klarere billede af
klimaudfordringens betydning samt et indblik i, hvad man hver for sig kan gøre for at bidrage til en mere
klimavenlig verden.
Vi må sige, at vi kom igennem med det budskab, og en spørgeundersøgelse blandt lejerens deltagere
gjorde det helt klart, at budskabet var trængt igennem. Langt de fleste spejdere kunne redegøre for
klimaindsatsområdet, herunder forklare principperne i sammenhængen mellem CO 2 og den globale
temperaturstigning.
Det var ligeledes tydeligt, at de grupper der havde deltaget i foropgaven, havde gjort et godt stykke
arbejde for at forklare sammenhænge, således at de involverede spejdere kunne redegøre for
aktiviteternes formål og effekt.
Endelig har det haft meget stor betydning at der i alle lejrens medier, det være sig internettet, Raften og
i Radio Blå, har været fin profilering af lejrens tema, både temaet den globale klimaproblemstilling og til
hvad vores egen opførsel har af betydning for fremtidens klimaudfordring.
Det er også lykkedes at komme igennem til de eksterne medier med klimabudskabet, et budskab som
om noget har profileret dette års Blå sommer, og som har bidraget til legitimitet i forhold til den enkelte
spejders klimaargumentation når han/hun kommer hjem.
KODA
I modsætning til tidligere lejre har vi skullet betale KODA-afgift for denne lejr. Tidligere har man lænet
sig op af en dom, der fritog organisationer som DDS for at betale KODA i forbindelse med lejre og andre
arrangementer, men den dom var blevet omstødt af højesteret siden Blå Sommer 2004.
42

Vi betalte KODA-afgift for de to store arrangementer, åbning og afslutning, inkl. koncerten med Hej
Matematik til afslutningen, for festerne (junior, spejder senior og hjælper) samt for to filmfremvisninger.
Der blev desuden betalt KODA-afgift for Blå Radio. I forbindelse med denne er det værd at nævne, at
man er forpligtet til at kunne dokumentere meget udførligt hvilke musikstykker (inkl. både udøvende
kunstner og forfatter) der er spillet i hvor langt tid i hele sendeperioden, hvilket er et ganske omfattende
registreringsarbejde.
Der arbejdes for nærværende centralt i DDS på en fast aftale med KODA gældende for hele korpset, så
en sådan opgave ikke fremover ligger i lejrregi.
Kogebog
– Se mad
Kommunikation
Blå Sommers kommunikationsudvalg, SPIN (SPejder INformation) var ansvarlig for al kommunikation i
forbindelse med lejren, dog undtaget kommunikation med de udenlandske deltagere og øvrige danske
gæstegrupper. Dette havde GÆST ansvaret for.
I tråd med tiden valgte vi til Blå Sommer 2009 stort set udelukkende at kommunikere med deltagere
og andre interessenter før lejren via internettet. Der blev således udelukkende produceret en
reklamefolder for lejren til brug internationalt. Undervejs fik grupperne også et par breve bl.a. med logon
til tilmeldingssystemet og i forbindelse med udsendelse af armbånd. Under lejren blev hjemmesiden
ikke anvendt til at kommunikere med spejderne. Hjemmesiden blev da brugt til at kommunikere med
forældrene, den eksterne Presse og den øvrige verden.
De to primære informationskilder før lejren var hjemmesiden dds.dk/blaasommer og en række
nyhedsbreve, der blev udsendt pr. mail. Nyhedsbrevene startede som mails til de tilknyttede hjælpere
men blev i starten af 2009 ændret til nyhedsbreve til alle interesserede. Nyhedsbrevene til alle
interesserede blev sendt ud efter hvert KLU-møde, og på selve lejren blev der udsendt et nyhedsbrev
hver dag. Det var muligt for alle at tilmelde sig til nyhedsbrevene via Blå Sommers hjemmeside. Der blev i
alt udsendt 15 nyhedsbreve i perioden 15. januar 2009 til 23. juli 2009. I alt abonnerede 2814 personer på
nyhedsbrevet.
Vi anbefaler at man også en anden gang prioriterer elektroniske nyhedsbreve højt, og at det er muligt
for alle at tilmelde sig, også f.eks. interesserede journalister eller forældre. Det er vigtigt at huske, at der
er mange der ønsker information om Blå Sommer, og at mange ønsker den længe før KLU måske selv
synes der er noget at fortælle.
dds.dk/blaasommer
Hjemmesiden blev etableret over sommeren 2008. SPIN var ansvarlig for at etablere rammerne omkring
hjemmesiden, mens hvert enkelt udvalg var ansvarlig for selv at formidle relevant information.
Denne opgave blev løst meget forskelligt, og generelt er det værd at huske på, at et udvalg der ikke
har kommunikation som sin primære opgave ofte vil nedprioritere at skrive til hjemmesiden til fordel for
at planlægge løsning af udvalgets primære opgave. Strukturen bestod af tre led, et led med den der
leverer tekst/information, et led med dem der skaber den tekniske platform, og så et mellemled med
mediepersoner, der både kan forholde sig til det indhold der kommer ind, og til de tekniske muligheder.
Dette mellemled har været med til at sikre, at indhold og rammer passer sammen og dermed givet
brugerne de informationer de har brug for på den bedst mulige måde.
Vi anbefaler at denne struktur også anvendes næste gang.
Omkring årsskiftet 2008/2009 blev hjemmesiden omstruktureret som følge af en række
brugerundersøgelser, således at den fremstod mere brugervenlig.
I alt var der ca. 220.000 besøg på hjemmesiden fra 105 lande i perioden 1. januar til 1. august 2009.
43

Vi anbefaler at man husker at der er ønske om information via f.eks. en hjemmeside, længe før man som
lejrudvalg selv tænker at der er noget at formidle. Desuden er det en vigtig læresætning, at de der skal
lave f.eks. teknik har fokus på at lave teknik og ikke på information, så man kan ikke forvente at andre
udvalg fylder indhold i de rammer man skaber.
Vi anbefaler ligeledes, at man grundigt overvejer at inddrage fagpersoner, hvis man fastholder at al
information skal være via web, således at informationsarkitektur, brugervenlighed og indholdskoncept
giver mening og den effekt, man ønsker at opnå.
Hvordan Blå Sommers hjemmeside så ud kan man se via følgende link: http://www.dds.dk/blaasommer/
index.php?id=872
Blåsommer.dk (Blå Sommer Battle)
I starten af 2009 blev hjemmesiden ”Blå Sommer Battle” lanceret (www.blåsommer.dk). Hjemmesiden var
rettet mod lejrens primære målgruppe, spejdere mellem 10 og 16 år. Formålet var at lave en hjemmeside
der var interessant for den primære målgruppe og som kunne medvirke til at opbygge spejdernes
forventning til lejren.
Hjemmesidens koncept var, at der for et givet emne blev lavet en udfordring i form af et videoklip.
Patruljer kunne så vælge at tage udfordringen op ved selv at producere et videoklip og uploade det til
hjemmesiden. Andre brugere på siden kunne give deres bedømmelse af de indsendte bidrag. Der var
præmier til det vindende bidrag til hver udfordring. Der var også en daglig udfordring under selve lejren.
Trods tekniske vanskeligheder i starten kom hjemmesiden godt fra start. Der blev lavet fire udfordringer
i perioden op til lejren, som i alt førte til 23 besvarelser fra patruljer. Under lejren var der en daglig
udfordring. Disse udfordringer resulterede i i alt 68 besvarelser.
I alt havde hjemmesiden knap 50.000 besøgende i perioden 1. januar til 1. august 2009. Disse besøg
blev foretaget fra i alt 88 lande. Det høje antal lande kan desværre tyde på, at mange har haft svært ved
at finde frem til lejrens hovedhjemmeside på dds.dk/blaasommer, da blåsommer.dk kun var på dansk og
således ikke havde nogen værdi for udlændinge.
Det krævede mange kræfter at få defineret og lavet Blå Sommer Battle., På selve lejren overgik sitet til
DDS’ medieudvalg.
Vi anbefaler at man husker at afsætte de nødvendige ressourcer til at markedsføre og drive et evt. socialt
site, brugere og indhold kommer ikke af sige selv.
Kommunikation med hjælpere
Når en hjælper havde tilmeldt sig til lejren modtog vedkommende et velkomstbrev. I brevet var angivet
både hvor glade lejren var for at have vedkommende som hjælper, sammen med lejrens forventninger
til vedkommende som hjælper. Fra februar 2008 udsendtes der efter hvert KLU-møde et hjælpernyhedsbrev,
der blev sendt til KLU-udvalgsformændene. Udvalgsforænd distribuerede selv nyhedsbreve
til hjælperne i deres udvalg. Der blev i alt udsendt 8 hjælper-nyhedsbreve, og det sidste udkom i januar
2009.
Efter lejren er der udsendt et takkebrev til samtlige af lejrens hjælpere.
Vi anbefaler at man holder fokus på at sende information ud til hjælpere fra det øjeblik de har meldt sig til
lejren. Det får dem til at føle sig velkomne og sikrer at de føler de er med og har den aktuelle viden.
Deltagerkommunikation under lejren
Under Blå Sommer kommunikerede vi med deltagerne gennem lejravis, lejrens radio, filmklip på
hjemmesiden, og meddelelser der kom ud i forbindelse med madudleveringen.
For SMS’er, se nedenfor under ”SMS”.
44

Ledermanual
Til brug under lejren fandtes en ledermanual med informationer
om alt det praktiske, der var godt at vide under lejren. På
fordagene i marts 2009 fik grupperne udleveret en mappe til
ledermanualen. Gruppen skulle så selv printe manualen og
medbringe den på lejren. Dette fungerede i det store hele fint.
Det var muligt at se en manual i hver underlejrs information, hvis
man havde valgt ikke selv at printe manualen.
Det var en udfordring i foråret 2009 at få alle relevante parter til
at levere teksten til manualen, da udvalgene havde mere fokus
på konkret planlægning end på formidling af indhold. Det var en
meget stor opgave at indsamle og tilrette tekstbidragene, det er
i den sammenhæng vigtigt at huske, at der er en stor rolle som
redaktør forbundet med at samle tekster fra mange forskellige
bidragydere.
Vi anbefaler en ledermanual også til fremtidige lejre. Dog er
det vigtigt også at have in mente, at mange finder det langt
nemmere at sende en mail eller ringe med et spørgsmål end
selv at finde informationerne.
Lejravis
Lejravisen ”Raften” udkom hver dag under lejren. Avisen udkom
på almindelig avis-form i tabloidformat. Avisen blev flittigt læst
rundt om i lejren. Lejravisens succes må tilskrives, at den nåede
de mange målgrupper flot. Der var både seriøse og sjove ting i
avisen, sammen med super aktuelle artikler. Der var, kort sagt,
noget for alle.
Vi anbefaler en lejravis, og gerne i papirformat, også til
fremtidige lejre.
Lejrbog
Hver lejrdeltager fik tilsendt en lejrbog i juni sammen med
armbånd til lejren og lejrmærke. Lejrbogen var i lommeformat
og trykt på stenpapir. Papiret var både miljøvenligt og meget
modstandsdygtigt over for både slid og vand, hvilket gjorde at
bogen var læsbar selv efter en uge på lejr. Lejrbogen indeholdt
praktisk information for den enkelte spejder.
Det er vores opfattelse at spejderne værdsætter lejrbogen –
og fra lejrens side er det vigtigt at sikre, at deltagerne har de
grundlæggende fælles informationer i en let tilgængelig form. .
Blå Radio
Blå Radio var lejrens egen radiostation. Radioen sendte dagligt
i 15 timer. Indholdet var nyheder fra lejren, reportager og en
daglig godnathistorie. Der blev lyttet meget til radioen rundt
omkring i lejren, og på rigtig mange lejrpladser var der medtaget
en radio, så man kunne lytte med.
45

Blå flimmer
Blå flimmer var små filmklip der dagligt blev lagt på dds.dk/blaasommer under lejren. Klippene blev set
af lejrdeltagere der brugte lejrens netcaféer, men også mange familiemedlemmer, venner og ikke mindst
pressen kunne følge med i stemningen i lejren ad denne vej. Efter lejren udgør filmene en mulighed for at
gå tilbage og mindes den særlige lejrstemning.
SMS
SMS var ikke tænkt anvendt som primær kommunikation med lejrdeltagere og hjælpere, men som
supplement for ”hygge” kommunikation. Alle kunne tilmelde sig system, og KLU-udvalg skulle hver især
selv afsende de SMS de ønskede. Systemet er beskrevet i lejrbogen.
Systemet blev anvendt af ATU til at kommunikere med sine hjælpere, da disse var spredt ud over hele
lejrens areal.
Direkte beskeder
Der var en målsætning om ikke at ”bombardere” grupperne med direkte beskeder undervejs i lejren.
Det kan dog ikke helt undgås, at der er informationer, som man er nødt til at skulle have ud til alle
grupper. Ved at sende beskeder ud, der kunne udleveres i forbindelse med madudleveringen, blev der
givet beskeder om f.eks. en busulykke med spejdere på vej til lejren og større ændringer ift. aktiviteter,
f.eks. ændringen af PLAN-døgn og Jagten På Spejderånden. Denne form for kommunikation kan synes
lavpraktisk i en verden fyldt med energi, men det fungerer!
Anbefalinger i forhold til kommunikation generelt
• Lav et budskabspapir – det gavner klart kommunikationen og det hjælper både de som bliver
interviewet (f.eks. lejrchefer og SPIN), men det gavner også vores spejderjournalister.
• Når lejrudvalget etableres, så overvej at oprette en ”kommunikationsminister” som har den
overordnede kommunikationsstrategi som sit felt! Vedkommende kan være en del af KLU eller
KLUFU.
• Være opmærksom på at f.eks. proviant- udvalget laver madopgaven og dermed ikke kommunikation.
Det må ”nogen” simpelthen hjælpe dem med, f.eks. kommunikationsministeren.
Korpslejrsang
Der er ingen tvivl om at mange er begejstrede for, at der er en sang – og denne lejrs sang blev godt
modtaget hos alle. Måske også fordi Korpslejrsangen ramte plet hos både børn og voksne, i både indhold
og form.
Vi oplevede den som en glad og positiv sang, der var populær både før og under lejren.
Konsulenter
- Se samarbejde og sammenhæng med korpskontoret (del 1)
- Se frivillighed (del 2)
Korpskontoret
- Se samarbejde og sammenhæng med korpskontoret (del 1)
Kundeservice
Kommunikation med deltagere, forældre og lign.
Kommunikation direkte med deltagere er kommet for at blive! Der er ingen tvivl om, at der findes en
forventning om, at man kan spørge ind til og stille kritiske spørgsmål til alle dele af en Blå Sommer forud
46

for lejren, og der forventes både svar og handling. Dette gælder ikke kun henvendelser til korpskontoret
men til alle involveret i Blå Sommer.
Vi løste en del af kommunikationsudfordringen ved at etablere en særlig underside af Blå Sommers
hjemmeside med kontaktformularer rettet direkte til de relevante udvalg. Dette skete for at imødekomme
ønsket om kommunikation fra deltagerne, for at mindske presset på korpskontoret og for at sikre at
spørgeren fik svar direkte fra den der havde svaret. Vi valgte at lave formularer frem for en liste med
e-mail adresser af to årsager:
a. Vi ville undgå at udlevere folks e-mail adresser så de kunne misbruges
b. Vi ville gøre det vanskeligt at stille det samme spørgsmål til flere på en gang, og dermed undgå at flere
brugte kræfter på at besvare den samme henvendelse.
Vi valgte bevidst at man ikke kunne stille spørgsmål direkte fra hjemmesidens forside. Dette fordi vi
erfarede, at uanset hvor meget information der er at finde på hjemmesiden og i f.eks. ledermanualen,
så finder mange det langt lettere bare at sende en mail eller at ringe. En meget stor del af de
henvendelser der kom både til administrationsudvalget og til korpskontoret kunne man besvare ved at se
på hjemmesiden.
Mail-formularerne på hjemmesiden blev taget i brug 18. februar. I perioden 18. februar til 1. september
er der i alt afsendt 692 e-mails via mailformularerne. Hvad der har været forud for 18. februar findes der
desværre ikke data på, men det var overskueligt i omfang. Hertil kommer naturligvis også e-mails sendt
direkte via dds.dk og direkte til involverede personers private mail-konti.
Fordelingen på udvalg har været:
Fordelingen over tid har været:
47

Forespørgsler via mail var meget varierende i indhold, men der var naturligvis en del henvendelser
omkring diverse frister for tilmelding samt omkring problematikken vedr. mulighederne for at deltage i halv
lejr.
Formular-løsningen har været en god løsning fordi den dels sparede på antal timer til mail-besvarelser,
dels sikrede spørgeren en mere direkte adgang til dem der havde svaret.
Der har naturligvis også været henvendelser direkte til de enkelte udvalg i KLU, samt til konsulent og
GEÅ.
Kødløs dag
Som led i vores fokus på både lejrens og vores generelle klimabelastning, ønskede vi at skabe debat og
fokus på vores fødevares forskellige klimabelastninger. Produktion af kød og specielt oksekød kræver
mange ressourcer og belaster derfor også klimaet meget. Ved at indføre en kødløs dag/aften på lejren,
ønskede vi at skabe debat om emnet blandt lejrens deltagere og hjælpere.
Vi kan kun anbefale andre at sætte fokus på vigtige emner ved at udfordre deltagerne hvor det kan
mærkes.
L
Ledertræning
– Se aktiviteter og træning
Lejravis
– Se kommunikation
Lejrperiode og datomæssig placering
Lejrperiodens datomæssige placering
Vi var meget bevidste om at lægge lejrperioden på en måde, som kunne tilgodese så mange hensyn som
muligt. Historisk har Blå Sommer taget alle tre ugers ferie for mange hjælpere og den faktor har været
medvirkende til hjælperproblemet. Det ville vi gerne ændre på, så ressourcerne blev bedre prioriteret.
I dagens samfund prioriterer familierne også tid ”til selv” og derfor vil det være et bedre forbrug af vores
”fælles ressourcer” at afvikle både forlejr, lejr og efterlejr indenfor en 14 dages periode.
For ”Tordenskjolds soldater” vil lejren tage 3 uger fra tekniklejr start den 4. juli til en sidste oprydning
søndag den 26. juli – uanset, hvordan vi lagde lejrperioden! Der skal simpelthen en vis tid til at gøre klar
gør lejr og til oprydningen efter lejren!
Herudover så kan vi heller ikke lægge en Blå Sommer på samme tidspunkt eller i lige forlængelse af
f.eks. Roskilde Festival, alene fordi vi derved ikke kan få f.eks. toiletfaciliteter nok.
En anden ting er kapaciteten hos DSB. Den er ikke stor nok til at kunne transportere 20.000 deltagere i
en weekend, og derfor kan vi heller ikke begynde lejren en lørdag.
I forhold til forældrene og den halve lejr for de mindste, ville vi gerne have en weekend midt i lejren, så
det var muligt for mange at besøge lejren.
48

Vi placerede lejrdatoerne således, at der ville være 14 dages sammenhængende feriemuligheder i
skolernes sommerferie både før og efter Blå Sommer.
Vi tog også hensyn til ”industriferie”-perioden, fordi den binder en del menneskers ferie og endelig skal
lejren ikke ligge for tidligt på sommeren, for så kommer de internationale spejdere ikke. Deres ferie
perioder ligger senere end vores.
Resultatet blev at Blå Sommer var i uge 29 og 30 - 2009:
Tekniklejr: lørdag d. 4. juli – lørdag d. 11. juli
Forlejr: lørdag d. 11. juli - tirsdag d. 14. juli
Lejr: onsdag d. 15. juli – torsdag d. 23. juli
½ lejrperiode: onsdag d. 15. juli - søndag d. 19. juli
Efterlejr: torsdag d. 23. juli – søndag d. 26. juli
Det betød ingenting at vi havde afkortet den traditionelle lejr periode med en dag. Vi nåede alt det vi
skulle på en Blå Sommer. Til gengæld betød det rigtig meget i forhold til netop hjælpersituationen, og det,
at de fleste kunne ”nøjes” med at bruge 14 dage på lejr, var den helt rigtige beslutning.
Nogle ganske få forældre gjorde indsigelse mod lejrperiodens placering, fordi de så ikke kunne holde 3
ugers ferie i familien. Men for de mange – og for lejren - fungerede det fint.
En del kan dog ikke forstå, at lejren ikke bare ligge i en hel uge, dvs. fra lørdag til lørdag. Det synspunkt
grunder i manglede viden om (og forståelse af,) at der også er frivillige, som laver både for - og
efterarbejdet til lejren.
Den halve lejrperiode var et tilbud til at de yngste spejdere kunne deltage i en kortere tid. Vi valgte at
placere perioden i den første halvdel, så de var med til opbygningsfasen og åbning, ligesom ATU kunne
tilgodese aktivitetsudbuddet for de yngste, når vi havde en præcis periode.
I tilmeldingerne til lejren gik det op for os, at der var tilmeldt både de mellemste, de store spejdere og
seniorer til den halve lejr. Vi kender flere tilfælde, hvor det for lederne kun handler om at sende spejderne
hjem og så slappe af resten af lejrperioden. Den halve lejrperiode var også kun tiltænkt de yngste og slet
ikke f.eks. seniorer. Da det bestemt ikke var hensigten med tilbuddet om en halv lejrperiode, besluttede
vi at sende brev ud til grupperne og appellere til opbakning om den hensigt, som lå bag beslutningen.
Uanset alle vores gode intentioner og formålet med den halve lejr, så blev brevet opfattet som en utidig
indblanding i gruppernes selvbestemmelse.
Kort sagt, uanset hvad vi beslutter om f.eks. hvem som kan deltage hvornår – så gør grupperne, som de
selv vil.
For rigtig mange er Blå Sommer en fælles oplevelse, for nogen er eller burde det være en on/
off lejroplevelse efter eget valg, og for andre ville det være godt, hvis det var en ren festival.
Indgangsvinklerne og opfattelsen af hvad lejren er, er til tider ret forskellige.
Under forlejren – konkret mandag og tirsdag - oplevede vi, at en del grupper mødte op med det ene
formål at etablere sig inden spejderne ankom. Det vil sige, at de lavede deres egen ”forlejr”, stillede telte
op og fik dermed ret hurtigt ”behov” for både faciliteter og hjælp fra f.eks. UL. Mange forventede faktisk, at
der var fuld service og endda mulighed for at spise (gratis) med i kantinerne. Eller, at de kunne købe en
madbillet og således anvende lejrens kantiner som restaurant.
Der var også få udenlandske grupper som af forskellige årsager var nødt til - eller havde valgt at komme
en dag tidligere til lejren. Dem havde vi valgt at tilbyde lejrplads for en nat i forstaden for netop at undgå,
at de reelt var på lejr en dag længere end alle andre, med de forventninger til service, mad, toiletfaciliteter
mv. der så følger med.
Vores anbefaling er at man, på baggrund af de undersøgelser og de baggrundsinformation man
finder, laver sin prioritering på den datomæssige placering og står ved den. Information og fakta om
bevæggrunde for valget kan med held kommunikeres ud. I forhold til arbejdet omkring afslutning af lejren
ville det have været mere optimalt at slutte således at der var to hverdage til oprydningen. Dette skyldtes
bl.a. at mange af lejrens eksterne leverandører selv hentede deres materiale og her viste en hverdag sig
at være lige i underkanten.
49

Endelig er det vigtigt at tage de nødvendige hensyn til at de grupper som ankommer sent
på ankomstdagen, ikke også skal forlade lejren tidligt på afrejsedagen.
En anbefaling er også, at man simpelthen er nødt til at forholde sig til, hvordan de ”alt for tidlig ankomne”
grupper skal håndteres – hvilket gælder for både de udenlandske og de danske grupper.
Logo, temalinje og visuel profil
Meget tidligt i korpslejrudvalgets arbejde (november 2007) og i forbindelse med den kreative proces, tog
vi fat på arbejdet med logo, temalinje osv.
Vi lagde et stort arbejde i at finde en fælles forståelse for de visuelle signaler som f.eks. et logo sender.
Hvilke symboler og farver vælger vi, hvilke navne kan de give til f.eks. underlejrene, og hvordan kan det
understøtte den kreativitet, som alle har, og har brug for at arbejde ud fra. Samtidig skulle lejrens visuelle
profil og matche korpsets på en måde, så man kunne fornemme en sammenhæng.
Det overordnede formål med at finde frem til en samlet visuel identitet for Blå Sommer 2009, var at sådan
en giver os et redskab og dermed nogle muligheder for, at kommunikere lejrens indhold og budskaber ud
til både os selv og omverdenen på en simpel og letforståeligt måde.
Det var også vigtigt for os at:
• kommunikere til lejrens målgruppe, teenagerne
• det samlede materiale skulle være så modellerbart, at vi ville få mange forskellige visuelle ”logooplevelser”,
når man blev præsenteret for diverse Blå Sommer materialer
• der kunne laves sub-logo´s til hvert udvalg
• det at have et logo på plads tidligt gav os den gevinst, at Spejder Sport ville kunne levere tøj og
diverse ting til salg før lejren. Og det ville vi gerne have
• underlejrenes navne var nye og havde sammenhæng med f.eks. den geografiske inddeling
• hver lejr havde sin farve at arbejde med
Til udformningen af logo entrerede vi med professionelle grafikere og ud fra det materiale vi fik, blev der
udarbejdet logoformater, sublogoer, designmanual og meget mere, som til sidst mundede ud i det resultat
vi kender.
Vi er stolte af vores visuelle profil, og vi har kun fået ros for logo, farver, symboler, lejrmærke, tøj, ting,
temalinje – og ikke mindst sammenhængen mellem den visuelle profil, lejrens fokusområder og de
budskaber som vi signalerede både internt på lejren og eksterne gennem pressen. Selv Jyllandsposten
havde omdannet deres eget logo til at passe til vores Blå Sommer logo.
Vi anbefaler klart at tænke disse ting meget tidligt i forløbet. Det har været guld værd at have det på plads,
så tidligt i planlægningsforløbet. Det er svært - men det giver gode resultater.
50

M
Mad
Grupperne fik næsten dagligt udleveret en slags kød, i en i forhold til gruppens størrelse passende
mængde. Alle andre varer kunne frit afhentes i et af proviantteltene på hvert underlejrtorv.
Al te, kaffe, kakao og chokolade var FairTrade produkter. Mælkeprodukter og enkelte grønsager var
økologiske.
Der blev udgivet et opskrifthæfte (kogebog), med to forslag til hver dag. Men vareudbuddet lagde op til at
man selv var kreativ.
Konceptet med stor valgfrihed og få begrænsninger i vareudbuddet var en stor succes. Vi kan klart
anbefale denne fremgangsmåde og mener, der er rig mulighed for at udvikle oplevelsen ved at lave god,
sund og varieret mad. Såfremt man ønsker større vareudbud, mere mangfoldighed, mere økologi og
mere miljøvenligt, så vil kostbudgettet også skulle øges betydeligt.
Ved af få en stor leverandør, som leverede direkte til hver underlejr, kunne hjælperne bruge deres energi
på at servicere deltagerne frem for at sortere råvarer fra et lager til et andet og videre ud i små kasser,
der passer til hver gruppe. Stram bogføring giver værdifuldt overblik over forbrug og økonomi. Dermed
reduceres madspild og faren for budgetskred.
Ved fremtidige arrangementer bør man være opmærksom på, at allergikere og vegetarer udgør en ikke
ubetydelig del af befolkningen.
Selv om fleksibiliteten og hjælpsomheden er stor, bør der fra alle sider arbejdes på, at undgå større
efterbestillinger lige op til eller på lejren, især af nye produkter.
Ligeledes er det værd at huske på, at der ofte også vil være aktiviteter, hvori der indgår madvarer. Disse
vil ofte være varer, der af hensyn til aktivitetens karakter, ikke ellers indgår i lejrens vareudbud. Dette bør
man være opmærksom på, således at man kan sikre en tidlig koordinering.
I forbindelse med PLan-døgnet havde lejren modtaget et godt tilbud fra Dansk Jægerforbund på
2000 fasaner, som skulle tilberedes og spises af tropsspejderne under vejledning af folk fra Dansk
Jægerforbund. Pga. ændringer i programmet, forventede vi ikke den store tilslutning til det frivillige
arrangement. Om det var fordi deltagerne stadig troede det var obligatorisk, eller fasaner bare er
spændende, ved vi ikke. Det viste sig at være en stor succes, og rigtigt mange spejdere var med til at
tilberede og spise fasaner. Vi var ikke helt forberedte på den store tilslutning, hvilket gav lidt logistiske
udfordringer, men i det store hele var fasanerne en succes.
Da alle ønsker både god mad, frugt og grønt, økologi, miljørigtige og allergivenlige produkter anbefaler
vi at madbudgettet øges betragteligt. Det er også nødvendigt at tage reel vare på både vegetar- og
allergibehov.
Materialebestilling
Grupperne
Via Blå Sommers materialebestilling på nettet havde alle grupper mulighed for at bestille, brandmateriel,
rafter, brænde, tovværk og andre forbrugsmaterialer ud fra et lille forudbestemt sortiment som supplement
til basispakken.
Systemet blev konstrueret således, at servicecenteret selv definerede brugerprofiler og log on til
systemets brugere, hvilket desværre betød at der ikke var sammenhæng med de øvrige systemer
omkring Blå Sommer. Dette var ikke hensigtsmæssigt, og vi anbefaler at man fremover sikrer at den
enkelte bruger har adgang til alle varebestilingssystemer med et enkelt logon.
51

Der kom i alt ca. 1400 varelinjer ind som bestilling fra ca. 200 grupper. Desværre lå deadline for bestilling
af rafter/brænde før endelig tilmeldning af spejder, for at vores leverandør kunne nå at få træet skovet og
leveret. Heldigvis var der færre tilmeldninger til lejren end budgetteret. Derfor var der træ i overskud så
grupper der kom efter deadline også kunne hjælpes.
Alt i alt fungerede systemet godt for grupperne og vi kan anbefale et lignende system til fremtidige lejre.
Udvalg og aktiviteter
Blå Sommers forskellige udvalg havde mulighed for at bestille alle typer materialer ud over madvarer,
telte, inventar samt el- og vvs materialer. Der kunne i alt vælges mellem ca. 15.000 varenumre. Der
kom ca. 1000 ordrelinjer ind fra udvalg og aktiviteter, hvilket udgjorde ca. 80 % af alle forudbestillinger til
servicecenteret (resten blev afleveret manuelt).
Vores vurdering under lejren var at ca. 25 % af alle varer der blev bestilt før lejren blev bestilt uden om
servicecenteret, og de leverandører som der var samarbejde med, oftest til en højre pris end den som
Servicecenteret havde aftalt. Om dette skyldes et besværligt bestillingssystem eller uvidenhed vides ikke.
Vores anbefaling til fremtiden er, at det bør undersøges om brug af udvalgte leverandørers WEBshop
kan benyttes således at brugerne selv kan oprette ordren, og den kan komme færdigpakket, og
servicecenteret kun tager sig af papirarbejdet
Mobilladning
Muligheden for at få opladet sin mobiltelefon (eller PC) varierede kun lidt fra underlejr til underlejr.
Grupperne kunne selv hjemmefra bygge en ”mobil-lade-kasse”. Underlejrene havde på forhånd udsendt
en vejledning til, hvordan den skulle være. Det var en kasse hvori alle gruppens mobiler kunne oplades
på samme tid. Denne blev så afleveret i informationen eller teknikteltet og telefonerne blev opladet samlet
mens gruppen f.eks. var på aktivitet. Det var en fin løsning der fungerede uden store problemer. Det var
gratis at få telefonerne ladet op, men man opfordrede til at donere et beløb til Spejderhjælpen for det.
Nogle steder var der også stik i caféen, hvor man kunne sætte sin telefon til at lade, mens man selv holdt
opsyn ved siden af den og drak en kop kaffe. I enkelte tilfælde måtte bilbatterier og andre store batterier
dog fjernes fra stikkene.
Anbefaling: Man skal i fremtiden kalde den en ladekasse, således at andet end mobiler kan lades op.
Til hjælpere og ledere var der i underlejrenes cafeer en stationær væg med en masse ladere af forskellige
typer, som man kunne komme og sætte sin mobil i. Det virkede rigtigt fint.
Anbefaling: man skal huske at have 2-3 af de mest almindelige ladere. Ladere fik vi fremskaffet gratis, og
det kan man sagtens gøre i fremtiden også.
N
Naboer
På Stevninghus har vi et godt naboskab og det har stor betydning for både DDS, Stevninghus og de som
ligger i lejr der. Og vi har stadig et godt naboskab – hvilket vi sætter stor pris på.
Traditionelt har vi lejet en del jord i forbindelse med afviklingen af en Blå Sommer, og det er også vores
opfattelse at alle naboer har fået en pæn pris for den ydelse.
52

Denne gang syntes vi dog, at prisen for lejen af markerne var alt for høj, hvilket vi/ejendomsudvalget
længe forhandlede med naboerne om. Men det er Blå Sommer som skal betale, så jo højere leje, jo
dyrere lejr.
I april 2008 endte vi med at sende brev til naboerne, hvor vi beklagede, at det ikke var muligt at opnå
enighed om lejeprisen, og at vi, for at kunne komme videre med planlægningen af lejren, havde besluttet
at afholde Blå Sommer på egne jord alene.
Det var en god beslutning for DDS og for Blå Sommer i sammenhæng. Vi måtte sige stop for størrelsen
af lejen, og i Blå Sommer måtte vi have vished for arealets størrelse så vi kunne komme videre med
organiseringen af lejren.
Sideløbende med nabo-forhandlingerne fik vi en aftale med forsvaret om at måtte leje (billigt)/benytte en
del arealer hos dem, som det også tidligere har været tilfældet. Disse arealer var særdeles brugbare for
ATU og til f.eks. P-pladser.
I maj 2009 indbød vi alle naboer til møde, så vi kunne informere om Blå Sommer. Der kom mange, og
vi havde et meget fint møde. Set fra naboernes side oplever de problemer med trafikken af spejderne
og affald i grøfter og på veje. Oven i det var der selvfølgelig også bekymring i forhold til den mark, vi
ikke have lejet, og som stort set ligger midt i Blå Sommer. På vores side af bordet lovede vi selvfølgelig
at holde styr på først og fremmest trafikken omkring den nævnte mark, ligesom vi lovede at styre både
spejdere og affald.
Og vi havde stor succes! Vi lykkedes både mht. håndteringen af nævnte mark – kort sagt, så holdt
vi 19.000 spejdere ud af den ved hjælp af budskabet om, at det var en privat mark, (og så en gang
minestrimmel)!
Men vi lykkedes også med oprydningen på de arealer og bygninger, som vi havde lejet af militæret og
med oprydningen af vejene omkring lejren og i Kliplev by.
Vores anbefaling er, at man skal huske naboerne og deres behov – uanet hvor lejren/arrangementet
afholdes. Og når vi vil, så kan vi sagtens gøre tingene på en måde, så det ikke koster os penge at have et
godt naboskab.
Nedbrydningsplan
Forud for lejren havde alle udvalg arbejdet med et input til en fælles nedbrydningsplan for lejren. Denne
blev samlet og koordineret af TU. Målet med nedbrydningsplanen var at skabe et bedre samlet overblik
over, hvilke opgaver der skulle løses hvor, hvornår og af hvor mange. Planen blev ikke brugt så meget i
selve oprydningsfasen, men det, at den var der, og at mange oprydningsopgaver på forhånd var tænkt
igennem, lettede bestemt opgaven.
Vi anbefaler, at man bruger nedbrydningsplaner aktivt som et redskab til at få planlagt og koordineret
oprydning.
(se også ” Hjælpertiltag”)
Netbutik
– Se webshop
NGO
På Strøget ønskede vi liv, mangfoldighed og oplevelser. Vi ville også gene berige både spejdere, seniorer
og ledere med den mangfoldighed og det samfundsengagement, der er hos andre NGO ´er end lige os
selv.
Altså inviterede vi ca. 25 organisationer og 10 endte med at komme. Hver NGO kunne selv vælge hvor
længe, de ville være der, og hvad de havde med. De betalte for lejrplads og mad, men fik den hjælp og
f.eks. strøm som de havde brug for.
53

De 10 NGO’er som deltog, var:
• Kræftens Bekæmpelse/Trygfonden – Solkampagnen
• Max Havelaar
• Danmarks Naturfredningsforening
• Care Danmark
• Kræftens Bekæmpelse – kampagnen Vidunderlivet
• Sex og Samfund
• Folkekirkens Nødhjælp
• UNICEF
• Bloddonorerne i Danmark
• IBIS
Og de bidrog med så forskellige ting som solcreme-kampagne, kondomer og scoretricks, økologisk
kaffe, naturfredning, bloddonor-hvervning, postkort, livmoderhalskræft og underskriftindsamlinger til
klimatopmødet.
De deltog meget forskelligt, men flest omkring weekenden og mange i flere dage.
Det var et meget fint og udbytterigt samarbejde vi fik ud af det. Både Blå Sommer og hver enkelt
organisation fik noget ud af det. Og Blå Sommer har været på dagsordner og fået presseomtale i flere af
de inviterede NGO´s blade og net-versioner.
Vi kan kun anbefale at gøre det igen – måske endda i større omfang? Det er en berigelse for alle, det
giver synenergi, og det skaber samfundsbevidsthed hos vores spejdere og ledere.
Spejderhjælpen
Vi ville gerne give spejderhjælpen en særlig plads og en mulighed for at lave en indsamling. Derfor
besluttede korpslejrudvalget at al flaskepant skulle betales af forbrugeren, og at den derefter blev doneret
til Spejderhjælpen. Herudover skulle de have den flaskepant, som der kunne indsamles under lejren, og
de penge som blev betalt i underlejrene for strøm til mobiltelefonerne.
Spejderhjælpen lavede en meget velbesøgt stand med aktiviteter, samtaler og vidensformidling. Selve
flaskeindsamlingen rundt i lejren fik ikke den tiltænkte succes . Det grunder først og fremmest i en
misforståelse mellem de ”bagagebure”, som vi troede vi fik, og de reelle ”papkasser” som blev leveret til
flaskeindsamlingen.
Men den på forhånd betalte og planlagte pantindsamling gav dog så fint et resultat, at vi formoder at
kunne sende et større beløb videre til Spejderhjælpen. Vi kan anbefale en sådant ”hjælpe-indsamling”.
Det er dog vigtigt at samle ansvaret for indsamlingen et sted og hos få personer. Denne indsamling lå
placeret flere steder i lejrens regi, og det besværliggjorde både indsatsen og overblikket.
O
OLPC
I samarbejde med korpsledelsen var der indkøbt 100 såkaldte OLPC computere (One Laptop Per Child),
udviklet specielt til børn i udviklingslande. Tanken var at spejderne skulle lære om, hvilken forskel det kan
gøre for et barn og udviklingen i et udviklingsland, hvis de lærer at bruge en computer og får adgang til
internettet. Efter en tur på Blå Sommer og PLan kurserne i efterårsferien skal de sendes videre til et sted,
hvor de virkeligt kan gør gavn.
Desværre levede Blå Sommer ikke helt op til sin del af formidlingen. Da computerne i langt højre grad
blev brugt til almindelige praktiske gøremål i bl.a. mediebussen og til JOTI aktiviteter. Vi synes dog
projektet er super godt og lignende bør gentages en anden gang.
54

Organisering
-Se geografisk organisering af underlejre (del 1).
Oprydning
- Se hjælpertiltag og nedbrydningsplan
P
Pant
- Se NGO
Paradiset: senior- og lederpleje
Formålet med området Paradiset var at skabe et samlet socialt
område for alle lejrens seniorer, ledere og hjælpere, i og med at
de i høj grad kender hinanden på tværs og ønsker at mødes.
Denne gang ønskede vi at ”stedet” bestod af flere forskellige
former for miljøer, både med og uden mulighed for at kunne
købe øl.
Paradiset var et populært sted og rigtig mange samledes der om
aftenen. I det store hele var det et sted for de voksne, om end
at vi selvfølgelig oplevede at måtte bede et par spejdere om at
gå hjem til deres gruppe. Håbet var at pladsen i det oprindelige
”Paradis” var stor nok, hvilket den desværre viste sig ikke at
være. Resultatet blev at et par telte blev placeret uden for
træerne og det gav lidt flere støjproblemer for de nærliggende
grupper end det var ønskeligt.
Den evige udfordring er at kunne styre musikken, larmen af fest,
alles optræden, mængden af de øl den enkelte køber, de unge
som ”fifler” sig til øl osv. I det store hele gik det rigtig fint, men da
udfordringen er evig så vil man også kunne finde de eksempler
frem hvor det ikke lykkedes allerbedst.
Konceptet med Paradiset var ret godt – om end at der sagtens
kunne have været endnu flere og mere synlige ”ikke alkoholtilbud”
som f.eks. juicebaren. Selve placeringen er vigtig, for det
kan ikke undgås, at der er en vis larm forbundet med et sådant
sted. På Stevninghus ligger Paradiset på et højdedrag, og det
er ikke det mest optimale mht. larm, men meget centralt og
naturligt afskærmet af læbælter.
Parkeringsafgift
Det var, og er, vores holdning at lejrens besøgende får en
oplevelse ved at besøge lejren. Vi mener denne oplevelse
55

erettiger, at de besøgende yder et økonomisk tilskud til lejren ud over de udgifter, der var forbundet med
etablering af parkering, ekstra toiletter osv.
I tråd med, at lejren var gået langt for at begrænse klimabelastningen fra deltagertransporten, valgte vi at
motivere de besøgende til at benytte offentlig transport. Dette ved ikke at opkræve betaling for adgang til
lejren, men ved at kræve en parkeringsafgift på 150 kr.
Denne beslutning gav en del uro, specielt hos dem der boede relativt tæt på lejren. Under lejren var der
ved parkeringspladsen nærmest ingen klager, men en del valgte dog at parkere andre steder uden for
lejren, hvilket jo gjorde at vi dermed gik glip af p-afgiften for de biler.
Fremover vil vi anbefale at gøre tingene mere enkle, og f.eks. tage entre for besøgende på lejren eller
at hæve deltagerbetalingen. Summen er jo, at vi budgetterer med en vis indtægt for parkering og bruger
dem i afviklingen af lejren.
Måske var problemet ”kun” at vi satte prisen på P-afgiften for højt? Det er svært at vide. En ting er sikkert
– beløbet til parkeringsafgiften rammer lige i hjertet på folk og især, hvis de bor steder, hvor den slags
afgifter ikke er daglige rutiner.
Plant et træ
Som et led i klimaindsatsen opfordrede Blå Sommer grupperne til at plante træer forud for lejren. På
Blå Sommers hjemmeside kunne man finde praktisk information, ligesom man kunne få sine træer på
et elektronisk kort. Kampagnen blev også omtalt i DDS’ medier og i Blå Sommer-nyhedsbrevet. I alt
plantede ca. 40 grupper træer, hvilket er langt fra tilfredsstillende.
Prinsesse Benediktes besøg
Prinsessen er protektor for DDS og inviteres som sådan til at besøge Blå Sommer. Det er et besøg som
mange glæder sig til og som altid giver os presseomtale. Denne gang var bestemt ikke nogen undtagelse.
Det er før lykkedes at interviewe Prinsessen til lejrradioen, men denne gang stillede hun op til et længere
interview til både lejravisen og DR - og sidstnævnte gav virkelig megen presseomtale for Blå Sommer.
Turen rundt i lejren var god, og der var både planlagte og uplanlagte besøg hos grupper og aktiviteter.
Frokosten fik lejr- og korpsledelse i pagoden og derefter besøgte Prinsessen ”Sail In” og Forstadens
aktiviteter.
Pris
-Se deltagerbetaling
Profilvarer
– Se Spejder Sport
Projektlederuddannelsen
–Se aktiviteter og træning
Proviant
–Se mad
56

Pressedækning
- Se ekstern presse
R
Radio Blå
–Se kommunikation
Receptioner
Vi afholdt to receptioner, begge to blev afviklet i Pagoden, som er rigtig fin til den slags.
Den ene reception var for indbudte spejdere fra andre korps, naboer, samarbejdspartnere, kommune osv.
Både lejrledelse og korpsledelse var til stede som værter. I alt var vi ca. 100 personer.
Den anden reception var mere en frokost for Prinsesse Benedikte og her var korpsledelse og lejrledelse
værter.
Rygepolitik
Blå Sommer 2009 var første gang DDS’ nye rygepolitik, som vedtaget af korpsledelsen i foråret 2009,
skulle afprøves i praksis. Et af de centrale elementer var, at det ikke kun handler om sundhedsrisikoen
ved direkte eller passiv rygning, men det handler også om de signaler man som voksen rollemodel
sender ved at ryge når man er sammen med børn eller unge på lejr.
Vi udarbejdede en rygepolitik for lejren som blev synlig for ledere og andre dels via Blå Sommers
hjemmeside og dels via ledermanualen.
De store nye ting i rygepolitikken for Blå Sommer 2009 i forhold til tidligere lejre var, at det ikke længere
var tilladt at ryge ved bålpladser eller andre steder, hvor voksne og børn er sammen. I stedet blev rygere
henvist til opsatte rygerum rundt omkring i lejren.
Der var naturligvis en portion ledere der protesterede mod rygepolitikken, da den blev offentliggjort, men
protesterne var betydeligt færre, end vi havde forventet. På selve lejren gik det over al forventning. Det
var meget få steder, man så folk ryge ”offentligt”. Når man tiltalte en der røg ”offentligt”, var der relativt
sjældent protester, rygeren fortrak til et rygerum.
Vi var udfordret i starten af, at rygning var helt fri under teknik- og forlejr, da der jo ikke var børn her. Der
var naturligvis nogen, der lige skulle vænne sig til, at forholdene var anderledes, da selve hovedlejren gik
i gang.
Det andet sted vi var udfordret var i Paradiset. Det tog nogle dage før et rygerum blev etableret da
Landsbyens folk var nødt til at prioritere de sparsomme ressourcer andetsteds. Da et rygerum så blev
etableret, var det placeret lidt diskret, hvilket nok gjorde at mange slet ikke opdagede, at det var der.
Undervejs i lejren blev det dog bedre og bedre.
Generelt må man sige, at rygepolitikken var en succes. Der er helt sikkert sket en holdningsændring.
57

S
Sang
-se korpslejrsang.
Seniorer og seniordøgn
Tag ikke fejl, seniorer er bare store spejdere. De ønsker at være en del af gruppen og de kan og vil rigtig
gerne lave fede projekter. Læs mere under aktivitet og træning.
For at give seniorerne nogle særlige oplevelser, træning og en fest, og desuden give dem et døgns
”pusterum” med lov til bare at være seniorer, valgte ATU at sende alle lejrens seniorer inkl. hjælpere i
senioralderen, på et seniordøgn uden for lejren.
Seniorerne er unge mennesker som de nu er flest og samtidig er de korpsets fremtidige ledere, som
vi gerne vil være med til at ruste til denne opgave. Seniorerne er forskellige og har forskellige behov.
Ved at give seniorerne en blandet buket af muligheder for f.eks. deltagelse i gruppens liv, hjælperjob,
senioraktiviteter, Paradiset og seniordøgnet (inkl. en formidabel fest) var det vores oplevelse, at vi tog fint
vare på opgaven med at tilgodese de forskellige ønsker og behov.
Vores anbefaling er, at man til stadighed stræber efter at finde ligevægten i ovennævnte blanding af gode
senioroplevelser.
Serviceniveau
Det var lige fra starten denne lejrs mål at sænke det serviceniveau lejren tilbød deltagerne. Dette
begrundede vi i, at vi mente at for mange frivillige ressourcer hos både lejrens hjælpere og i grupperne,
velment, blev spildt på at gøre lejrlivet lettere for spejderne. Alt efter underlejr blev forskellige opgaver
som toiletter, natterunder, trafikregulering mv., lagt ud til grupperne. Og blev godt modtaget. Det er vores
holdning, at brændehugning, madlavning og toiletrengøring er en del af lejr/spejderlivet. Det er bestemt
ikke et mål, men en metode.
Det er vores anbefaling at der fremover tænkes nøje over, hvad der giver spejderne den bedste læring og
hvor kræfterne er bedst brugt.
Se i øvrigt under ”hensigtserklæringer”.
SMS
- Se kommunikation
Snerydningspatrulje
En af de fantastiske ting ved en Blå Sommer er, at der bliver sat så mange store projekter i gang, og at
en masse ledere og seniorer får lov til at udtænke og udføre projekter der er langt større, end hvad de
ellers har arbejdet med.
Selv om vi er gode til at se hinanden over skulderen og hjælpe med gode råd og erfaringer, kan det
dog ske at noget ikke går som forventet. I tilfælde af at dette skulle ske havde lejrcheferne en lille
gruppe erfarende folk, der kunne træde til og hjælpe. Først med håndkraft og overblik, siden med evt.
reorganisering. Da vi ikke forventede at skulle bruge dem, gav vi dem navnet ”snerydningspatruljen” - de
skulle kun i arbejde hvis det blev snevejr på lejren, og det forventede vi jo ikke.
Vi kan varmt anbefale fremtidige arrangementer, store som små, på forhånd at benytte sig af djævlens
advokat for at undgå uønskede situationer og at have ”sneryddere” som backup. Det er bedre og
58

lettere at løse en potentiel krise 3 måneder før lejren end aftenen før. Det er dog vigtigt, at huske en
forventningsaftale mellem ”snerydningsholdet” og de som får hjælpen.
Spejder Sport
Vi har lige fra starten stillet krav til, hvilke logovarer vi forventede at spejdersport skulle tilbyde. Det
var vigtigt for os at tilbyde logovarer, som appellerede til vores spejdere. Et tæt parløb gennem hele
processen gav både et flot og bredt udvalg. Og, ikke uden betydning, en god omsætning til vores butik.
Det var også vigtigt – og rigtigt af os at få Spejder Sport til at producere logovarer til salg før lejren.
Konkret havde vi Blå Sommer-varer til salg til korpsrådsmødet i efteråret 2008 og til julesalget 2008. Det
er med til at øge både glæden til Blå Sommer, og så øger det også salget af varer. For at kunne det, er
det af stor betydning af lejrens logo er ”modellerbart” og tidligt færdigt – hvilket Blå Sommer 2009´s logo
var.
Spejder Sport havde lavet en stor og flot butik på lejren, hvilket har stor betydning for både deltagerne og
for lejren.
Vi mener logovarerne er så vigtige, at der bør suppleres med eksterne rådgivere, for at ramme nøjagtig
hvad der er smart og moderne på det aktuelle tidspunkt, og ikke hvad der er billigt eller plejer at virke.
Anbefalinger til næste gang:
• Tag kontakt i god tid
• Overvej at have en designer internt i organisationen til at designe logovarer, og vær bevidst om
hvilken linje der ønskes
• Husk at ting tager tid
Vi kan klart anbefale et godt og modellerbart logo, den tids aktuelle logovarer i et bredt udvalg og at det er
godt at kunne købe tøj før lejren.
Til gengæld skal vi en anden gang huske, at også Spejder Sport har brug for at være en del af lejrens
organisationsstruktur, således at den grundlæggende kommunikation mellem dem og Blå Sommer er
aftalt og fastlagt på forhånd.
Spejderidentiteten
-Se fokusområder (del 1)
Sponsorpolitik
Korpslejrudvalget vedtog tidligt i lejrplanlægningen en sponsorpolitik for lejren. Denne udstak
overordnede retningslinjer for, hvilke former for sponsorer vi ønskede på lejren, og hvilken procedure man
skulle følge i forhold til at søge sponsorater.
Koordinering ift. sponsorater blev varetaget af Blå Sommer-konsulenten på Korpskontoret. Det var godt
med denne samlede koordinering, da der et par gang undervejs viste sig at være flere der uafhængigt
af hinanden ønskede at søge sponsorat hos den samme (større) virksomhed. Det var naturligvis
primært relevant ift. større sponsorater, der gik ud over det, et udvalg kunne skaffe fra f.eks. den lokale
tømmerhandel.
Anbefalingen er klar – der skal være en ansat til at koordinere sponsor-ansøgningerne – og til enten at
skrive ansøgningerne eller til at hjælpe med formuleringerne af ansøgningerne (ellers får nogen sendt
noget skidt ud)
Sprog
– Se internationalt
59

Strøget
Byens strøg er et samlende sted for hele byen og sådan var det også for lejrens byer. Strøget var centralt
placeret og her blev alle centrale ting placeret. Vi ønskede liv, mangfoldighed og oplevelser på strøget.
Her var lejrens vartegn – det perfekte foto! Og her var flagborgen, Radio Blå, cafeer, iskiosken, Cafe
Bæver, forsamlingshuset, træfpunktet, supermarkedet og GÆST med det internationale telt osv. osv.
Her var alle nødvendigheder og fornøjelser, men vi ville også gerne berige både spejdere, seniorer og
ledere med den mangfoldighed og det samfundsengagement der er hos andre end lige os selv. Derfor var
der også en hel del andre NGO som udstillede deres engagement og bød på aktiviteter som vi brændte
for. Summen var et fantastisk skue!
Strøget var en flot succes.
T
Tekniklejr
–Se lejrperiode
Tilmelding
Tilmelding til Blå Sommer foregik denne gang 100 % elektronisk. Her var tiden helt sikkert med os. Alle,
både grupper og hjælpere, kunne helt frem til lejren justere i forhold til hvem og hvor længe en person var
på lejr.
Til lejren
Danske grupper
Systemet fandt selv DDS medlemmers data i Blåt Medlem. Gruppens kontaktperson skulle så blot ved
afkrydsning angive hvilke medlemmer, der deltog i lejren. Dette fungerede i det store hele fint. Dog
oplevede vi problemer i, at når noget teknisk kan lade sig gøre, f.eks. at tilmelde en person på 17 til halv
lejr, så opfattes det som en del af lejrens tilbud. Det var ikke altid muligt teknisk at forhindre at personer
afkrydsede ting der ikke var hensigtsmæssigt, og desværre er det jo de færreste der læser vejledningen
(først).
Udenlandske grupper
Udenlandske grupper skulle også selv tilmelde sig elektronisk, dog udsendte vi i starten foldere med
en tilmeldingsblanket – det betød desværre en hel del tastearbejde for GÆST. Ud over dette forløb den
elektroniske tilmelding for udlændingene i det store hele fint. Dog lærte vi, at det ikke er hensigtsmæssigt
at disse selv kan rette i tilmeldingerne helt op til lejren, da det gav os en del udfordringer i forhold til
børneattester for de internationale ledere. Den bindende tilmeldingsfrist for internationale deltagere burde
have været tidligere end den var af hensyn til indhentelsen af børneattester.
Hjælpere og IST’er
Hjælpere tilmeldte sig også direkte i systemet. Hvis de var DDS-medlemmer kunne systemet ligesom
med grupper trække personens informationer direkte fra Blåt Medlem. Ikke- DDS-medlemmer skulle selv
60

taste den nødvendige information ind. I alt havde lejren 2526 hjælpere og 40 IST’er. Tilmeldingen for
hjælpere åbnede den 17. februar 2009.
Selv om mange hjælpere gerne ville tilmelde sig rigtigt tidligt til lejren, viste det sig dog også, at der også
er rigtig, rigtig mange, der først tilmelder sig som hjælpere ret sent i forhold til hvad man som lejrteam
kunne ønske sig.
Vi anbefaler, at hjælpertilmeldingen åbner så tidligt som overhovedet muligt, gerne næsten et år før
lejren. Hjælpere vil gerne tilknyttes og f.eks. have informationer via e-mail, og det gav os en masse
ekstra arbejde at håndtere mange menneskers e-mail-tilmeldinger før det egentlige tilmeldingssystem
åbnede.
Til aktiviteter
Alle aktivitetstilmeldinger foregik elektronisk i et elektronisk katalog. Det fungerede godt sammen med
det øvrige tilmeldingssystem og langt de fleste havde let ved at finde rundt i systemet.
Vi anbefaler også en elektronisk tilmelding til fremtidige lejre. Der er naturligvis mange mindre detaljer
der kan forbedres, men i det store hele fungerede systemet efter hensigten.
Toiletter
Både af praktiske og servicemæssige hensyn valgte vi at satse på almindelige vandskyllende toiletter,
hvor det kunne lade sig gøre. Dette var dog ikke altid lutter lagkage, og det bør overvejes en anden gang
om ikke de mere driftsikre festivaltoiletter var et bedre valg.
Vi vil dog anbefale, at ansvaret for renholdelse af toiletterne, overdrages i sit fulde omfang til grupperne.
Læs mere under punktet Serviceniveau.
Trafikafvikling
Vi blev overrasket over de mange grupper, som ankom med materialer i lastbiler, lastbiltrailere og
personbiler med trailer. Ligeledes overraskede antallet af lastbiler og lastbiltrailere, som kom fra eksterne
leverandører af materiel mv. Disse mange biler i lejren gav, til tider, en kaotisk trafikafvikling specielt
omkring ankomst og afrejse.
Trafikken til og fra lejren og ikke mindst inden for lejren bør grundigt gennemtænkes i lyset af
overstående til næste lejr. Der bør laves en meget præcis trafikplan, som sikres accepteret af alle byer
og udvalg, og som håndhæves under hele lejren. Planen bør indeholde en skiltningsplan og en plan for
parkering af lastbiltrailere mv. i lejren og på P-pladserne under lejren.
Træning
– Se aktiviteter og træning
U
V
61

Vand
– Se drikkevand
Vartegn
Det var for lejrledelsen vigtigt, at vartegnet blev noget som lejrens deltagere ville tage til sig. Enten
ved sin symbolik eller ved sin funktion. Det opførte vartegn var resultatet af en konkurrence samt en
efterfølgende proces, der endte med et enkelt symbol på vores indsats for at bevare klimaet. Det lille træ
i spejdermuggen var populært fra den første dag og blev sandsynligvis det mest fotograferede sted på
lejren.
W
Webshop
I Blå Sommers webshop kunne man købe P-billetter, drikkekrus og DSB-billetter med rabat. Endvidere
kunne besøgende til lejren forudbestille og købe en frokostpakke. Webshoppen fungerede som en
almindelig internetbutik med dankortbetaling.
Webshoppen solgte:
• 733 parkeringsbilletter (til nærparkeringen)
• 589 Blå Sommer krus
• 347 Frokostpakker
• 292 togbilletter
Vi kan anbefale konceptet med en webshop igen i forbindelse med kommende arrangementer. Vi
anbefaler også, at man overvejer hvorvidt udlændinge skal kunne købe varer i webshoppen. I givet fald
bør der være betalingsmulighed med andre betalingskort end dankort.
X
Y
Z
Æ
62

Ø
Økonomi
Det var fra starten hensigten at gøre alle udvalg ansvarlige for egen økonomi, når først det fælles budget
var lagt. Dette for at udbrede erfaringen med at forstå de økonomiske konsekvenser af de projekter og
handlinger, man måtte vælge at tage. Dette var som en læring, man kunne tage med sig. Et vejledende
budgetudkast, med basis i en række nøgletal baseret dels på lejren i 2004, dels lejren i 1999, blev
udleveret hertil, ligesom en foreløbig kontoplan blev opstillet. Begge med beskeden om at se dette som
en vejledning og hjælp til at opstille det, som det enkelte udvalg selv ville vurdere var ønskeligt for Blå
Sommer 2009.
De opstillede nøgletal, herunder en debat omkring fordelingen mellem udvalg var en god rettesnor i
arbejdet, selv om mange blev udfordret på opgaven. Vi var i forløbet gennem flere justeringer i budgettet,
(det blev til 9 versioner i alt), for at få tingene til at hænge sammen, men fik også tildelt ekstraordinær
økonomisk støtte fra KOL for gennemførelsen af tiltag, der ellers måtte have været skåret ned. Denne
bevilling gjorde sammen med fondsmidler, at der blev gennemført nogle ekstraordinære tiltag på
lejren, så som den meget store søspejdsaktivitet, og at vi kunne fastholde markante åbnings- og
afslutningsarrangementer, uden at hæve deltagerbetalingen ud over den almindelige prisudvikling.
Alle udvalg blev bedt om at finde en kasserer til at stå for regnskabsføring og økonomiopfølgning. Et nyt
tiltag her var ønsket om at minimere arbejdet på korpskontoret ved at lade kassererne bogføre direkte i et
nyt økonomistyringssystem – C5.
Desværre trak kontorets implementering af dette system ud, og flere deadlines blev overskredet,
hvorfor vi først for alvor kom i gang i foråret 2009. Dette gjorde at den ønskede løbende opfølgning på
den samlede økonomi aldrig kom til at fungere. Der er dog ingen tvivl om, at det er en kæmpe fordel at
uddelegere dette arbejde, og vi skulle nok aldrig have fulgt indstillingen om at lade korpskontoret bogføre
det, der ikke var nået at blive indtastet inden eller på selve lejren. Her kunne nogle kasserere sikkert have
minimeret kontorets arbejde, og vi ville have undgået en række posteringer på mellemregningskonti, for
at sikre betalinger blev ført.
Det var væsentligt for lejren at korpskontoret deltog med medarbejdere på lejren, men uheldigt, at dette
samtidigt medførte, at der på grund af ferie i de tre efterfølgende uger, i princippet ikke blev bogført og
kunne følges op på økonomien.
Samlet forventes lejren at nå i mål på den gode side at det budgetterede bl.a. som følge af den store
ansvarlighed i udvalgene omkring budgetterne, men samtidigt fordi vi ikke på selve lejren havde behov for
at trække på de reserver, der var afsat til uforudsete hændelser.
Foruden samarbejdet med kontoret var der også fra start besluttet, at de store kontrakter skulle via
en høring i DDS Økonomi. Der var her lagt op til at dette skulle ske gennem etablering af en egentlig
økonomipatrulje. Trods mange forsøg blev de kun til nogle enkelte møder, mens resten nødtvungent blev
klaret pr. mail-korrespondance. Samspillet er dog vigtigt med den meget store økonomi, der ligger i en
Blå Sommer.
Kontrakter
Alle kontrakter på over 100.000 kr. skulle godkendes i DDS Økonomi. Det foregik i praksis ved at de blev
sendt til Blå Sommer-konsulenten der så formidlede dem videre til DDS Økonomi. Det tog lidt tid at få
processen kørt ind, men undervejs kom det til at fungere bedre og bedre.
Vi anbefaler at man også næste gang har en central person til at koordinere indhentelsen af større
kontrakter – alternativet er at der ikke er overblik over dem.
63

Å
Aabenraa Kommune
Tidligt i planlægningsforløbet tog vi kontakt til Aabenraa Kommune og blev mødt med stor
imødekommenhed og velvillighed over for Blå Sommer/Det Danske Spejderkorps.
I planlægningsforløbet forsøgte vi at udvikle et samarbejde mellem kommunens sommeraktivitetstilbud
og Blå Sommer. Det lykkedes dog ikke for os, idet vi i skulle have begyndt meget tidligt og have prioriteret
indsatsen højere. Men viljen var der.
Vi fik link til Blå Sommer på kommunens hjemmeside.
Vi havde et fint samarbejde med kommunen om f.eks. trafik, vand, renovation, svømmehal, busruter fra
Blå Sommer til byen/svømmehallen, affald, sygehus, osv. I forbindelse med vandproblemerne bidrog
kommunen meget positivt med både knowhow og mandskab til opgaven.
Der er en indbygget forskellighed mellem en kommunes og en frivillig organisations planlægningshorisont.
Nogen gang er vi langt forude og stort set færdige før kommunen tænker på det og andre gange er det
omvendt. Umuligt er det dog ikke.
Åbning
For både åbnings- og afslutningsshowet var der lagt stor vægt på at det var for spejderne, at der var
læring omkring vores spejderidentitet og om vores fokus på klima og at det skulle være et spektakulært
show.
Både idé og udførelse stod FEST- udvalget og spejdere fra DDS for. Instruktion og afvikling brugte vi
professionelle folk til. Denne kombination viste sig at være super god og gav to shows der ikke bare var
super flotte, men også indholdsrige.
64