Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i Saltvands- søen

kJoule/time ved at raste i Saltvandssøen, fremgår
det at arten kan formindske sit energiforbrug
med 4,7 kJoule/time ved at søge føde mens
den opholder sig i Saltvandssøen. Men energiforbruget
stiger når der er personpassage (5,2
kJoule/time) eller både personpassage og tilstedeværende
rovfugle (7,2 kJoule/time). Det vil
sige at i de situationer hvor der ikke er forstyrrelser
i Saltvandssøen eller kun forstyrrelser i
form af personpassage, har strandhjejlerne en
energetisk fordel ved at raste i Saltvandssøen
under højvande i forhold til hvis de rastede i
Vadehavet hvor de under normale højvandsforhold
ikke har mulighed for at søge føde. Men
denne fordel ved at raste i Saltvandssøen for-
32
svinder når der forekommer forstyrrelser af
både personer og rovfugle.
Disse beregninger er kun foretaget for én art,
men formodes også at gælde for stor regnspove,
lille kobbersneppe og rødben. Det er gennemsnitsberegninger
for et helt år, men om foråret
forud for trækperioden er fødebehovet større for
vandfugle end hvad disse gennemsnitsberegninger
viser (Goss-Custard et al. 1996), og desuden
er både flugtafstande samt flugttider længere om
foråret end om efteråret (Bregnballe et al. 2001).
Det betyder samlet at strandhjejle og de øvrige
vadefuglearter forstyrres mere og har større fødebehov
om foråret end beregningerne i denne
rapport angiver.