701 18 Overdragelse af simple fordringer...

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG
SIMPLE PENGEFORDRINGER
I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER
1. Indledning
Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et
pengeinstitut. Kreditor ønsker et sikkert skriftligt bevis for lånet og dets vilkår. Et
gældsbrev er som tidligere nævnt en skriftlig, ensidig og ubetinget skylderklæring på et
bestemt pengebeløb.
Et simpelt gældsbrev vil ofte være et navnegældsbrev med fx følgende hovedindhold:
"Undertegnede debitor Hans Hansen erkender herved at skylde kreditor Per Petersen
kr. 80.000 - skriver ottitusinde kroner,
som jeg forpligter mig til at afdrage med kr. 3.000 hver den første i en måned, første
gang den 1. april 2008. Lånet forrentes fra dato med variabel rente efter kreditors bestemmelse,
p.t. 7% p.a. og beregnes bagud. Renten betales sammen med afdraget hver
den første i en måned, første gang den 1. april 2008.
Sydkøbing, den 17. februar 2008".
Som eksempler på simple pengefordringer kan nævnes fakturakrav, regningskrav,
kreditkøbekontrakter og entreprisekontrakter. På disse former for pengefordringer
anvendes Gældsbrevslovens regler om simple gældsbreve analogt.
2. Retsforholdet mellem kreditor og debitor
Aftalens gyldighed mellem kreditor og debitor skal afgøres ud fra almindelige aftaleretlige
regler, specielt Aftalelovens bestemmelser om ugyldige viljeserklæringer.
Gældsbrevslovens § 1 fastslår dog særligt, at den, der udsteder et gældsbrev ikke derved
mister indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til gældsbrevets udstedelse,
medmindre andet følger af særlige omstændigheder. Debitor kan derfor over for kreditor
påberåbe sig fx Aftalelovens regler om såvel stærke som svage ugyldighedsgrunde eller
Købelovens regler om mangler ved varen.
Debitor kan således over for kreditor gøre gældende, at han ikke vil betale, fx fordi
a) kreditor har begået svig over for debitor, eller
b) debitor har været udsat for voldelig tvang, eller
c) der er mangler ved de modtagne varer, eller
d) debitor ikke har modtaget det lån, for hvilket gældsbrevet er udstedt.

Debitor skal selvfølgelig kunne bevise rigtigheden af sine påstande, hvis han skal slippe
for at opfylde pengefordringen.
Hvis en erhvervsdrivende kreditor af likviditetsmæssige grunde ønsker at sælge eller
belåne simple pengefordringer eller simple gældsbreve, opstår fx spørgsmålet, om
debitor/køber kan bevare sine indsigelser over for en erhverver, fx et pengeinstitut eller
finansieringsselskab. Gældsbrevslovens kapitel III fastlægger de nærmere regler herom.
II. KREDITORSKIFTE - OVERDRAGELSE AF SIMPLE FORDRINGER
1. Indledning
En kreditors tilgodehavender - hans pengefordringer - udgør en del af hans omsætningsaktiver
og dermed en del af hans formueaktiver. Da kreditor har ejendomsretten til
disse aktiver, kan han disponere over dem ved en aftale. Han kan derfor sælge en
pengefordring som enhver anden vare eller stille den som sikkerhed for et lån i et
pengeinstitut.
Gældsbrevslovens kapitel III om simple gældsbreve regulerer retsforholdet for salg og
køb af pengefordringer - overdragelse til eje - og for belåning af en pengefordring mod
sikkerhed i denne - overdragelse til sikkerhed/pantsætning.
En pengefordring kan som almindelig regel frit overdrages til eje (salg) eller til
sikkerhed (pant). En debitor kan dog betinge sig, at den ikke kan overdrages.
Lovgivningen har i nogle tilfælde også direkte forbudt overdragelse af pengefordringer,
fx fordring på løn.
Driver kreditor en erhvervsvirksomhed i en branche med længere varende kredittid for
kunderne, kan dette medføre, at han har betydelige tilgodehavender bundet. Dette kan
påvirke likviditetsgraden i uheldig retning. Kreditor kan derfor have en interesse i at
gøre den bundne pengemængde likvid, dvs. at gøre den i rede penge. Dette kan han gøre
ved at sælge eller belåne disse pengefordringer. Der sker altså et kreditorskifte, når han
sælger eller pantsætter sin fordring.
2. Retsforholdet mellem overdrageren og erhververen
Overdrager kreditor pengefordringen til en tredjemand, fx et finansieringsselskab,
regulerer Gældsbrevslovens § 9 og § 10 dette retsforhold. Kreditor er overdrageren, og
tredjemand er erhververen.
Aftalelovens regler om aftalens indgåelse og ugyldige viljeserklæringer gælder i
forholdet mellem overdrageren og erhververen. Hvis erhververen af en pengefordring fx
har udøvet voldelig tvang eller svig over for overdrageren, får han ingen ret til
pengefordringen.
Overdrageren garanterer ikke for, at debitor kan betale, § 10. Erhververen må derfor
selv i givet fald stå med tabet. Ud fra det synspunkt må det fastslås, at pengefordringer
ikke er velegnede til overdragelse. Overdrageren kan dog have garanteret for debitors
betalingsevne ved en "skadesløs transport", dvs. at overdrageren har påtaget sig simpel
kaution over for erhververen. Erhververen af pengefordringen kan dog også minimere
tabsrisikoen ved at "sortere debitorerne".

Ved salg og pantsætning indestår overdrageren for, at fordringen består, § 9. Denne
garanti medfører, at overdrageren har et objektivt ansvar over for erhververen.
Overdrageren vil således være erstatningspligtig over for erhververen,
a) hvis pengefordringen slet ikke eksisterer, eller
b) hvis debitor kun skylder et mindre beløb end oplyst af kreditor, eller
c) hvis debitor kan gøre fx en mangelsindsigelse med ophævelse af aftalen eller en
nedsættelse af købesummen gældende over for erhververen. En forbruger har
fx købt en brugt bil på en købekontrakt. Det viser sig, at bilen har så mange fejl,
at købesummen bør nedsættes med en tredjedel. Autoforhandleren -
overdrageren - har imidlertidig overdraget - diskonteret - købekontrakten til en
erhverver, fx et pengeinstitut. Forbrugeren kan over for pengeinstituttet
forlange købesummen nedsat med en tredjedel. Debitor bevarer altså sine
indsigelser over for en erhverver.
Bestemmelsen i § 9 gælder dog ikke, hvis erhververen vidste, at pengefordringen ikke
bestod, eller havde grund til mistanke herom.
Selv om overdrageren har et objektivt ansvar, er det ikke givet, at han er i stand til at
udrede et erstatningsbeløb til erhververen. Overdrageren kan være gået konkurs.
Pengeinstitutterne og finansieringsselskaberne "sorterer" derfor debitorerne for at
minimere tabsrisikoen. Selv om det tilsyneladende ikke er attraktivt for en erhverver at
købe eller belåne en pengefordring, finder sådanne overdragelser sted i betydeligt
omfang.
3. Retsforholdet mellem debitor og erhverver
Det er især simple pengefordringer, fx fakturakrav og entreprisekontrakter, der
overdrages til eje eller til sikkerhed. En erhvervsdrivende kreditors likviditetsgrad kan
forøges ved at sælge eller belåne fakturakrav og købekontrakter. Dette kan ske gennem
et pengeinstitut eller et factoringselskab.
Et factoringselskabs opgave er typisk at foretage finansiering for en anden erhvervsvirksomhed
ved køb eller belåning af dennes udestående tilgodehavender. Køber factoringselskabet
pengefordringen, har dette også overtaget kreditrisikoen, hvis debitor
mangler betalingsevne. Factoringselskabet udfører også bogførings- og opkrævningsfunktioner.
Når der således finder et kreditorskifte sted, rejser det spørgsmålet om, hvorledes
debitors retsstilling er, efter at overdragelsen er sket. Gældsbrevslovens regler er
udformet således, at de tilsigter at beskytte debitor, dvs. at debitors forpligtelse ikke kan
forøges ved, at pengefordringen overdrages til en erhverver til eje eller til sikkerhed.
3.1. Debitors indsigelser over for erhververen
Debitor bevarer alle indsigelser over for den oprindelige kreditor - overdrageren, § 1.
Når et simpelt gældsbrev eller en simpel pengefordring sælges eller pantsættes, fastslår §
27, at erhververen ikke får bedre ret end overdrageren. Dette princip medfører, at

debitor over for erhververen kan fremsætte alle de indsigelser, som han havde over for
overdrageren.
Dette gælder også, selv om erhververen ikke vidste eller burde vide, at debitor havde
indsigelser. Debitor bevarer altså såvel stærke indsigelser, fx falsk, forfalskning og
umyndighed, som svage indsigelser, fx svig, udnyttelse og fejltagelse. Han bevarer også
mangelsindsigelser efter Købeloven og betalingsindsigelser. "Sorteper bliver givet
videre".
Kreditaftalelovens § 33 bestemmer præceptivt, at forbrugeren over for en anden kreditor
- en erhverver - kan gøre samme indsigelser gældende som over for kreditgiveren,
sælgeren eller leverandøren af en tjenesteydelse.
Gældsbrevslovens § 27 kan dog fraviges ved aftale. Debitor kan derfor over for den
oprindelige kreditor - overdrageren - bindende have givet afkald på at gøre indsigelser
gældende over for en erhverver af fordringen. Hvis et sådant afkald gives, er fordringen
bedre egnet til salg eller belåning, idet den første eller senere erhverver ikke kan mødes
med indsigelser fra debitors side. Dette er en såkaldt cut off-klausul.
En sådan cut off-klausul er ugyldig i forbrugerkreditaftaler, Kreditaftalelovens § 33.
3.2. Legitimation - hvem er rette kreditor ?
Så længe debitor ikke har fået at vide, at fordringen er blevet overdraget, er han ved
simple pengefordringer og simple gældsbreve forpligtet til at betale til den oprindelige
kreditor. Dette fremgår af § 29, der bestemmer, at debitor med frigørende virkning kan
betale til overdrageren, medmindre han vidste, at denne ikke længere havde ret til at
modtage betalingen, eller han ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene
krævede.
4. Rettigheder - hvem har ejendomsretten?
En simpel pengefordring eller et simpelt gældsbrev bortkommer fra indehaveren, fx ved
et tyveri. Tyven - "erhverver 1" -, overdrager, efter at have påført falsk navn, fordringen
til en godtroende køber - erhverver 2 -. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt erhverver 2
kan beholde fordringen, eller om den skal "hjem" til den oprindeligt berettigede - den
bestjålne.
Den almindelige hovedregel i § 27 fastslår, at en erhverver ikke får bedre ret end
overdrageren. Den stjålne fordring skal derfor tilbage til overdrageren, uanset om
erhverver 2 er i god eller ond tro.
5. Omsætningsbeskyttelse - sikringsakt
En erhverver af en simpel pengefordring eller et simpelt gældsbrev vil naturligvis sikre
sig, at den ejendomsret, som han får ved køb, eller den panteret, som han opnår ved
overdragelse til sikkerhed, også reelt eksisterer og ikke bliver "fortrængt" af andre.
Erhververen skal derfor sikre sin ret over for overdragerens retsforfølgende kreditorer
og over for senere godtroende omsætningserhververe, som samme fordring også kunne
være overdraget til. Han skal sikre sig mod dobbeltdispositioner. Erhververen skal
foretage en sikringsakt.

De retsforfølgende kreditorer kan være kreditorer, der søger fyldestgørelse gennem en
udlægsforretning eller konkurs. En omsætningserhverver kan være en køber, en
panthaver eller en gavemodtager.
Underretningen om overdragelsen til debitor er sikringsakten. Underretningen er en
denunciation, der er et påbud. Dette har retsvirkning, når underretningen kommer frem til
debitor, uanset om den er afgivet af overdrageren eller erhververen.
Eksempel 1: Dobbeltsalg.
Den oprindelige kreditor - overdrageren - kunne finde på at sælge den samme fordring til
a) erhverver A den 13. marts 2008 og
b) erhverver B den 14. marts 2008, der ikke kender noget til aftalen med A.
Eksempel 2: Kollision mellem et salg og en pantsætning.
Den oprindelige kreditor - overdrageren - kunne måske finde på at sælge den til
c) erhverver C den 13. marts 2008 og
d) samtidig pantsætte den til panthaver D den 14. marts 2008. D kender ikke noget
til aftalen med C.
Løsning til eksempel 1 og 2:
Hovedreglen er, at den, der først indgår aftalen, også får retten til fordringen, dvs.
princippet om først i tid, bedst i ret.
Erhververne A og C skulle således få retten til fordringen. Men erhverver A og C skal
sikre sig mod overdragerens senere godtroende omsætningserhververe - erhverver B
eller panthaver D.
Hvis A eller C ikke foretager sikringsakten, kan erhverver B og panthaver D fortrænge
erhververne A og C.
Men det kræver, at erhverver B eller panthaver D eller overdrageren som den første
giver underretning om overdragelsen til debitor, § 31, stk. 2, altså før A eller C gør det.
"Den sidste kan alligevel blive den første".
Eksempel 3: Et salg "angribes" af overdragerens retsforfølgende kreditorer.
Overdrageren kunne være økonomisk trængt af kreditorerne. Han sælger derfor en
fordring til
e) erhverver E den 13. marts 2008 og
f) overdrageren bliver erklæret konkurs den 14. marts 2008, eller en retsforfølgende
kreditor gør udlæg i samme fordring den 14. marts 2008.

Erhverver E skal sikre sig mod overdragerens retsforfølgende kreditorer.
Løsning til eksempel 3:
Overdragelse af et simpelt gældsbrev eller en simpel pengefordring til eje eller pant har
ikke gyldighed mod overdragerens retsforfølgende kreditorer, medmindre debitor fra
overdrageren eller erhververen har fået underretning om overdragelse, § 31, stk. 1.
Erhverver E opnår derfor kun omsætningsbeskyttelse mod overdragerens retsforfølgende
kreditorer, hvis debitor har modtaget underretning om overdragelsen inden
retsforfølgningen. Hvis underretningen ikke er sket rettidigt, fortaber han retten til
fordringen.