BETALINGSFORMIDLING – BETALINGSKORT - CHECKS - Forside

BETALINGSFORMIDLING – BETALINGSKORT - CHECKS
I. BETALINGSMIDLER
1. Indledning
Når en købesum eller anden gæld skal betales, således at debitor bliver frigjort for sin økonomiske forpligtelse,
kan han anvende forskellige betalingsmidler, fx pengesedler eller betalingskort. Debitor kan
også anvende forskellige formidlere til at ordne betalingen, fx postvæsenet eller et pengeinstitut.
Det afgørende for debitor er, at den betaling, der gennemføres, er frigørende for ham, dvs. at hans
gældsforpligtelse ophører. For at betalingen kan være frigørende, skal betalingen ske med
• lovlige betalingsmidler og
• på rette tid og sted, rette "mængde" og til rette kreditor.
Denne betalingsoverførsel kan ske ved
• Nationalbankens sedler og mønter eller
• betaling med betalingskort eller med check, eller gennem
• postvæsenet eller pengeinstitut som formidler.
II. BETALINGSKORT OG ANDRE BETALINGSSYSTEMER
1. Indledning - Formål
Lov om visse betalingsmidler har som formål, at betalingsmidler, der er omfattet af loven, er sikre
og velfungerende. Et betalingssystem skal indrettes og virke således, at der sikres brugerne gennemsigtighed,
frivillighed og beskyttelse mod misbrug samt fortrolighed om brugerens anvendelse af betalingsmidlet,
§ 4.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at sikkerheden i betalingssystemerne er forsvarlig, og at
der ikke sker overtrædelse af loven. Han kan fx gribe ind, hvis forretningsbetingelser for udsteder,
indløser eller betalingsmodtager ensidigt tilgodeser egne interesser eller i øvrigt er urimelige, § 4,
stk. 3.
Betalingskort mv. må kun udleveres efter anmodning - princippet om frivillighed. Der er over 3
mio. Dankort i brug. Det blev indført i 1983. Som betalings- og hævekort uden for pengeinstitutterne
bliver det brugt ca. 500 mio. gange om året. Dankortet - Visa/Dankort - er det “største” kort, så
til nævnte tal skal lægges alle de øvrige kort. Fra foråret 2001 har pengeinstitutterne arbejdet kraftigt
på at få udviklet et mere avanceret chipkort - se nærmer herom www. PBS. DK. I skrivende
stund (maj 2007) ser det ud til, at chip-kortet så småt er ved at fungere tilfrdsstillende.
2. Lovens område
Loven gælder for betalingsmidler, der er omfattet af loven, og som udbydes eller kan benyttes her i
landet.
Efter § 1 forstås betalingsmidler, der kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige
overførsel af beløb, hæve penge eller foretage andre betalingstransaktioner.
1

Loven omfatter 4 typer af betalingsmidler:
1) Hævekort og betalingskort, som er knyttet til bestemte brugere, dvs. at kortet kun kan bruges af
en bestemt fysisk eller juridisk person. Disse kort er fx hævekort, kredit-, konto- og købekort.
2) Andre fysiske legitimationsmidler, som er knyttet til bestemte brugere, og som er beregnet til
elektronisk aflæsning. Det kan fx være en “BroBizz”, der er udstedt til en navngiven person til
passage af en bro.
3) Koder og biometriske værdier, som er beregnet til at legitimere brugeren. Det drejer sig om fx
Internet-banksystemer, Home-banking og Internet-butikker, hvor brugeren skal legitimere sig
med en kode, eller brug af mobiltelefonkode til betaling på tankstationer.
4) Elektronisk registrerede fordringer (“elektroniske penge”), som udsteder er forpligtet til at indfri
på brugers anmodning. Det kan være forudbetalte kort, fx et telefonkort.
Loven omfatter også forudbetalte betalingsmidler, fx Danmøntkort, telefonkort eller transportkort,
§ 1, stk. 3.
Et forudbetalt betalingsmiddel kan have en gyldighedsperiode. I denne periode kan brugeren ikke
foretage opsigelse af aftalen. Er der efter gyldighedsperiodens udløb et restbeløb, kan brugeren mod
et passende gebyr kræve restværdien tilbagebetalt, hvis et krav herom fremsættes inden udløbet af
et år, § 9, stk.2.
Brugeren skal inden indgåelse af aftalen om adgang til at anvende et betalingsmiddel have udleveret
skriftligt materiale, der i et let og forståeligt sprog oplyser om fx kortets anvendelsesmuligheder og
vilkår.
Udstederen skal særligt gøre opmærksom på de sikkerhedsmæssige krav, som brugeren skal efterleve,
og det ansvar brugeren kan ifalde ved tredjemands misbrug af betalingsmidlet, hvis det eller en
dertil knyttet autorisation (PIN-kode eller lignende) bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets
besiddelse, § 7.
Loven gælder ikke for betalingsmidler, der udelukkende udbydes til erhvervsdrivende og kun til erhvervsmæssig
anvendelse, § 1, stk. 4.
2.1. Indløsningsgaranti
Pengeinstitutternes Betalings Service og betalingsmodtageren, fx en forretning, kan indgå aftale om
indløsningsgaranti på nærmere vilkår. Forretningen er garanteret betaling på en godkendt Dankortbetaling,
som ikke overstiger p.t. kr. 3.000 ved anvendelse af Dankort-terminal og p.t. kr. 1.000 ved
Dankort-nota, hvis forretningen har overholdt sikkerhedsreglerne, dvs. at den ikke vidste eller burde
vide, at brugeren var uberettiget til at benytte Dan-kortet.
3. Hæftelses- og ansvarsregler ved andres misbrug
Dankortet og andre betalingsmidler kan havne i forkerte hænder. De kan derfor misbruges af en
uberettiget person.
2

Hvis andre end brugeren misbruger betalingsmidlet, kan hæftelsen/ansvaret for det økonomiske tab
overføres til
• udstederen, fx et pengeinstitut eller
• betalingsmodtageren, fx en forretning eller
• indløseren, dvs. den, som indgår en aftale med betalingsmodtageren om tilslutning til betalingssystemet
eller
• brugeren, fx en lønmodtager, der kun bruger betalingsmidlet til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
Lovens bestemmelser omfatter ikke brugerens eget misbrug, fx overtræk på kontoen, der ikke er
bevilget.
3.1. Udstederens hæftelse i forhold til brugeren - § 11 stk. 1 og stk. 7
Udstederen hæfter som hovedregel i forhold til brugeren for tab som følge af andres uberettigede
anvendelse af et betalingsmiddel, § 11, stk. 1.
Udstederen er ansvarlig for tab hos brugeren, som skyldes fejlregistrering eller konteringsfejl, selv
om fejlen er hændelig, § 12, stk.1.
Lovens udgangspunkt ved fordelingen af hæftelsen for økonomiske tab i forhold til brugeren i misbrugstilfælde
er, at udstederen skal bære tabet. Denne kan indregne tab ved misbrug som en driftsrisiko.
Brugeren har dog en vis selvrisiko for andres uberettigede brug og hæfter for økonomiske tab inden
for visse beløbsgrænser, hvis brugeren med rette kan bebrejdes at have udvist uforsvarlig adfærd.
Udstederen hæfter i forhold til brugeren for uberettiget brug, som finder sted, efter at udstederen
har fået underretning om,
• at betalingsmidlet er bortkommet,
• at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller
• at brugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret, § 11, stk. 7.
Brugeren skal når som helst have mulighed for at meddele til udstederen, at betalingsmidlet skal
spærres. Udstederen skal snarest over for bruger bekræfte modtagelsen af underretning om, at betalingsmidlet
er bortkommet m.v. Bekræftelsen skal være skriftlig eller på anden bevissikker måde og
angive tidspunktet for underretningen.
Brugeren er derfor fritaget for det økonomiske tab, der opstår ved uberettiget brug af betalingsmidlet
fra det tidspunkt, hvor han har givet besked om, at betalingsmidlet ønskes spærret. Dette gælder
også, selv om udstederen ikke er i stand til at hindre brug af betalingsmidlet fra dette tidspunkt.
3.2. Brugerens hæftelse for andres misbrug - § 11, stk. 2-6
3

Brugeren har en selvrisiko op til kr. 1.200, som han hæfter for, når andre uberettiget bruger betalingsmidlet
og PIN-koden. Hans adfærd med hensyn til indehavelse, opbevaring og anvendelse af
betalingsmidlet kan medføre, at han selv skal bære en økonomisk hæftelse op til kr. 8.000 eller ubegrænset.
Brugeren hæfter kun efter § 11, stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført.
3.2.1 Hæftelse med op til kr. 1.200 - § 11, stk. 2
Bruger hæfter med op til kr. 1.200 for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingsmidlet,
hvis den til betalingsmidlet hørende personlige hemmelige kode - PIN-koden - er anvendt, § 11, stk.
2.
Hæftelsen op til kr. 1.200 gælder, indtil spærring har fundet sted, selv om der ikke er noget at bebrejde
brugeren.
Dette gælder dog ikke, hvis andet følger af stk. 3, 4 og 5 - 8.000 kr. eller stk. 6 - ubegrænset hæftelse.
3.2.2. Hæftelse med op til kr. 8.000 - personlig hemmelig kode - § 11, stk. 3
Brugeren hæfter op til kr. 8.000 for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingsmidlet,
hvis udstederen godtgør, at den til betalingsmidlet hørende personlige hemmelige kode har været
anvendt, og
• at brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug, eller
• at brugeren har undladt at underrette udstederen snarest muligt efter at have fået kendskab til, at
koden er kommet til den uberettigedes kendskab, eller
• at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet
dog omfattes af reglen om ubegrænset hæftelse.
Denne regel finder kun anvendelse ved betalingsmidler med personlig hemmelig kode, og koden
har været brugt i forbindelse med misbruget. Reglen bygger på brugerens manglende påpasselighed
ved omgangen med koden.
Begrebet "ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug" kan være vanskelig at
give en entydig fortolkning af. Der skal foreligge sløseri, der er præget af ligegyldighed i forbindelse
med opbevaringen af betalingsmidlet og/eller koden, idet "grov uagtsomhed" normalt defineres
som tilsidesættelse af den agtpågivenhed, som selv skødesløse personer plejer at udvise.
Eksempel: En bruger, der mistede sit Dankort fra handskerummet i en aflåst bil og PIN-koden, der
lå i en frakkelomme i samme bils aflåste bagagerum, kan ikke siges at have udvist groft uforsvarlig
adfærd. Brugeren har dog en selvrisiko på kr. 1.200, selv om opbevaringen må anses for sikker.
Er PIN-koden skrevet på selve betalingsmidlet eller på en seddel, der opbevares umiddelbart i nærheden
af betalingsmidlet, vil dette muligvis blive opfattet som "groft uforsvarlig adfærd".
Undlader brugeren ved betalingsmidlets bortkomst at underrette udstederen “snarest muligt", kan
den forsinkede underretning medføre, at brugeren hæfter med op til kr. 8.000.
4

Eksempel: En bruger blev kl. ca. 14.30 frastjålet sit Dankort. Tyveriet skete på en parkeringsplads.
Dankortet, men ikke PIN-koden, var i forbrugerens skuldertaske. Hun ville sætte en indkøbsvogn på
plads, men nogle personer "kom til" at støde ind i hende. Hun blev mistænksom og bemærkede
straks, at hendes Dankort manglede i tasken. Hun henvendte sig på en politistation kl. ca. 14.40, og
kl. ca. 15.00 ringede hun til pengeinstituttet, hvorefter hendes konto blev spærret. Dankortet blev
misbrugt ved fire hævninger på hver kr. 2.000 mellem kl. 14.50 og 15.04. Forbrugerens pengeinstitut
mente, at hun hæftede for kr. 8.000. Pengeinstitutankenævnet fastslog, at forbrugeren alene hæftede
for kr. 1.200.
3.2.3. Hæftelse op til kr. 8.000 - falsk underskrift - § 11, stk. 4
Brugeren hæfter op til kr. 8.000 for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingsmidlet,
når det har været aflæst fysisk eller elektronisk og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt
falsk underskrift og udstederen godtgør,
• at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, ved groft uforsvarlig adfærd
har muliggjort den uberettigede brug eller
• at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, har undladt at underrette
udstederen snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet.
Reglen kræver, at den uberettigede person har anvendt falsk underskrift. Et betalingsmiddel, fx
Dankortet, kan bruges på den måde, at brugeren underskriver en nota i forbindelse med en samtidig
fysisk eller elektronisk aflæsning af kortet.
Loven fastslår, at brugerens samlede hæftelse ikke kan overstige kr. 8.000, selvom der foreligger
misbrug efter begge regler.
3.2.4. Hæftelse uden beløbsbegrænsning - § 11, stk. 6
Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug
af betalingsmidlet,
• når den til betalingsmidlet hørende personlige hemmelige kode har været anvendt, og udstederen
godtgør,
• at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede brug, og
• at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko
for misbrug.
III. BETALING VED CHECK
1. Check som betalingsmiddel
Forsikringsselskaber, Told & Skat og offentlige myndigheder i øvrigt anvender check som betalingsmiddel,
fx ved tilbagebetaling af overskydende skat. Selv om pengeinstitutterne beregner sig et
gebyr, bruges check i et vist omfang også af private personer. Antallet af checktransaktioner er dog
faldet fra 280 millioner i 1989 til ca. 60 millioner om året.
5

For kreditor kan checkmodtagelsen indeholde visse risikomomenter, da checken kan være
• uægte (falsk), eller
• dækningsløs, eller
• kontramanderet (tilbagekaldt eller spærret checknummer).
Checkloven af 1932 fastlægger de nærmere bestemmelser om brugen af checks. En check er et dokument,
hvor udstederen, dvs. trassenten - kontohaveren - anmoder et pengeinstitut, dvs. trassaten -
det kontoførende pengeinstitut - om at betale en bestemt sum penge til en bestemt person, dvs. remittenten
- checkindehaveren.
2. Check som et formbundet dokument
Ifølge § 1 skal en check indeholde:
• benævnelsen check, indført i selve teksten og udtrykt på det sprog, hvori dokumentet er affattet,
og
• en ubetinget anmodning om at betale en bestemt pengesum, og
• navnet på den, der skal betale (trassaten), og
• angivelse af stedet, hvor betalingen skal ske, og
• angivelse af dag og sted for checkens udstedelse samt
• underskrift af den, der udsteder checken (trassenten).
3. Checkindehaverens retsstilling over for det kontoførende pengeinstitut
Det forhold, at en debitor udsteder en check til en kreditor til afvikling af et skyldforhold, medfører
ikke automatisk, at checkindehaveren, dvs. kreditor, opnår fyldestgørelse for sit tilgodehavende.
Frigørelsen og fyldestgørelsen indtræder først, når det kontoførende pengeinstitut har indfriet, dvs.
godkendt checken.
Det kontoførende pengeinstitut skal nægte indfrielse af checken, hvis
• kontohaveren har tilbagekaldt checken (spærret checknr.), eller
• checken ikke er udstedt af den rigtige kontohaver - altså uægte (falsk).
Er checken dækningsløs kan pengeinstituttet nægte indfrielse, men skal ikke.
4. Pengeinstitutternes aftale om checkgaranti
For at styrke tilliden til checken som betalingsmiddel og formindske checkindehaverens risiko for
dækningsløse checks, har pengeinstitutterne indgået en aftale om indløsning af visse checks: checkgarantiaftalen.
Aftalens væsentligste indhold går ud på, at pengeinstitutterne forpligter sig til at indløse ægte
checks på ikke over p.t. 1000 kr., som kontohaverne har udstedt eller overdraget til en her i landet
bosiddende person under forudsætning af,
• at den del af betalingen, der sker ved checks, ikke overstiger 1000 kr., og
• at checkindehaveren ved checkens modtagelse hverken vidste eller burde vide, at der ikke er
dækning for checken eller at kontoen er ophævet.
6

Det kontoførende pengeinstitut kan derfor ikke afvise betaling af en check, der er omfattet af aftalen
om checkgaranti, hvis den er indløst og præsenteret til betaling inden for den fastsatte frist på 20
dage.
Aftalen om checkgaranti forudsætter bl.a.,
• at checken er udstedt af rette kontohaver, og at indehaveren af checken derfor skal sikre sig, at
den er ægte. Denne sikring kan ske ved, at kontohaveren viser ID-kort med foto og underskrift
samt CPR nr., eller DK-kortet, og checkkontonummer og kontonummeret på kortet er det bedste
identifikationsmiddel.
5. Krydsning af en check
For at forhindre at en check udbetales til en uretmæssig person, fx en tyv, kan trassenten - kontohaveren
- og enhver senere checkindehaver krydse checken ved at påføre dens forside to parallelle
streger på tværs - en generel krydsning. En krydset check kan videreoverdrages.
En generelt krydset check må trassaten kun betale til et andet pengeinstitut eller til en af dets kunder.
Ved en kunde forstås, at den pågældende checkindehaver står i sådan forretningsmæssig forbindelse
med pengeinstituttet, at han er det bekendt, dvs. at den pågældendes navn og adresse er
kendt af pengeinstituttet, således at han kan opspores, hvis det viser sig, at han uretmæssigt har hævet
en krydset check.
En person, der stjæler en krydset check, "lægger løkken om egen hals" ved at hæve den stjålne
check i et pengeinstitut, der kender ham med navn og adresse. Tyven er principielt afskåret fra at
hæve den stjålne
7