EDEN TIL DEN HÆNGTE MAND af Jørn Staus Jacobsen ... - Hjem

Middagsroen hvilede over landsbyen, da han satte sig ved siden
af Jens på en bænk uden for kroen. Begge havde svært ved at
komme i gang med snakken på grund af det skete.
Kirsten var på vej med to krus øl. Hun var 17, et år yngre end
Odd. Han var for længst blevet enig med sig selv om, at der i hele
Højetorpe ikke fandtes nogen kønnere tøs end kromandens datter.
Hver gang han så hendes yndige ansigt og de bløde, runde former,
fik han lyst til at røre ved hende. I dag virkede hun mere bekymret
end vred.
Hun stillede kruset foran ham, bøjede sig og hviskede ham i øret:
- Du skal ikke tænke på det med kirken. Gud være med
Thorvald.
Odd havde lyst til at gribe hende om livet. I stedet lod han
fingrene løbe gennem sit hårs uregerlige hvirvler og videre til det
dunede skæg, som sommerens sol havde gjort næsten usynligt.
Han havde fået lov at kysse hende mod løfte om at møde i kirke
hver søndag. Holdt han ikke, hvad han lovede, kunne hun ikke
gifte sig med ham, truede hun. Hendes mor havde sagt, at hun ikke
ville have en kætter i huset.
- Jeg lover at komme på søndag, hviskede han tilbage og
skottede til Jens, der lod som om, han havde interessen et helt
andet sted.
- Hvis du ikke sidder i hullet, sagde hun højt og blev selv
forbavset over det impulsive svar.
Mens hun hastede ind i krostuen, lo Jens ad sin datters opførsel.
Noget af den trykkede stemning forsvandt.
12