EDEN TIL DEN HÆNGTE MAND af Jørn Staus Jacobsen ... - Hjem

Syd for Højetorpe lå en høj mage til. Her havde bønderne fjernet
jorden og de øverste sten, så man kunne se ned i graven. Stenene
var kløvet og brugt i de nye mure omkring Gyldenhjelm for mange
år siden. Man sagde, at der havde været seks okser om at flytte de
største.
Midt i røverkulen stod et langt plankebord. Til højre for
bordenden var et ildsted med en trefod, der nåede lige til loftet.
Herfra hang en stor, boblende gryde i en jernkrog. Nogle stive,
sodsværtede kohuder øverst på stativet ledte røgen til en åbning
mellem stenene.
Hver gang, han trak vejret, fyldtes næseborene af den lifligste
duft af kød og urter. Det var svært at holde øjnene fra gryden.
Langs den modsatte side og ved endevæggene var der sovebrikse
med et tykt lag grangrene og hø. Øverst lå der skind fra både
tamme og vilde dyr.
Rundt om bordet stod små tønder, som gjorde det ud for stole.
Ved siden af ildstedet var andre tønder og kasser stablet lige til
loftet. Et par var åbne og viste, at de indeholdt saltet kød og fisk.
Odd tænkte, at det hele stammede fra den tiende, man sagde, de
fredløse og andet pak plagede vejfarende med.
Efter krigen var det blevet mere usikkert at færdes på de
nordjyske landeveje. Lensmænd og fogeder modtog klager snart
fra én egn snart en anden. Netop som man troede at være sluppet
for uvæsnet, viste det sig et andet sted. Man mente, det var de
samme røvere, der flyttede rundt for at narre deres forfølgere.
48