Design af nyt energirigtigt vindue - Viden Om Vinduer

funktioner og krav. Det har medført flere gennemgange af den iterative proces, hvilket har fun-
geret hensigtsmæssigt.
Samlet set har modellen fungeret godt til gennemarbejdning af designprocessen, men krævet
ovenstående justeringer for at kunne anvendes til produktudvikling af et vindue.
Vi mener, at integreret produktudvikling kan anvendes til lignende udviklingsprojekter af byg-
gekomponenter. Det gælder ikke mindst udviklingen af præfabrikerede komponenter, hvor kon-
ceptet med en tværfaglig designgruppe fra starten af produktudviklingen kommer til sin ret.
Udvikling af et energirigtigt vindue
I projektet er udviklet to forslag til energirigtige vinduer. For at opnå et højt energitilskud er der
arbejdet med smalle ramme/karmkonstruktioner. Derved reduceres ramme/karmarealet væsent-
ligt især for små vinduesdimensioner.
Der anvendes eksisterende delkomponenter fra markedet til forslag 1, hvilket betyder, at den
endelige produktudvikling kan færdigudvikles indenfor et kortere tidsperspektiv end forslag 2.
Forslag 2 har en lang holdbarhed i forhold til forseglede termoruder. Holdbarheden opnås ved at
benytte ikke forseglede ruder, som ikke kan punktere i modsætning til en forseglet termorude.
Forslag 2 kræver udvikling af nye delkomponenter og er en langsigtet løsning, hvor integreret
solafskærmning tillige kan anvendes.
I begge forslag består ramme/karmprofilerne af glasfiberarmeret polyester, som er tilnærmel-
sesvis vedligeholdelsesfrit, har en god isoleringsevne og er et stærkt materiale. Efter skitsering
af ramme/karmprofil er der udviklet forslag til vinduesgreb.
Ruderne er enkeltglas med hårde belægninger på den midterste og inderste glas, der begge
vender mod det inderste lufthulrum. Det yderste glas er jernfattigt for at opnå høj lystransmit-
tans og dermed højt dagslysindfald. I forslag 1 betragtes ruden som forseglet, men kræver hårde
belægninger p.g.a. risiko for diffusion gennem profilerne i glasfiberarmeret polyester.
Karmen fungerer som dækplade over murhullet og ikke som i traditionelle vinduer, hvor den
fastholder og overfører kræfter fra beslaget til muren. Beslag mellem muren og rammen fun-
gerer som kraftoverføring til muren. Rammen er ikke stabil i sig selv, hvilket medfører, at
glasfladerne i ruden indgår som stabiliserende element i vinduet. Dette er vurderet muligt ud fra
overslagsberegninger for vindsug.
I det første forslag er rammedybden væsentligt smallere end i forslag 2. Rammedybdens be-
tydning for U ramme er undersøgt. U ramme forbedres 1 , % ved øgning af rammedybden fra 100
til 160 mm.
Design af nyt energirigtigt vinDue
1