Design af nyt energirigtigt vindue - Viden Om Vinduer

Kombinationerne undersøges ud fra kravspecifikationerne og vurderes ud fra et samlet energi-
tilskud, mængde af dagslysindfald, vægt, rammedybde, holdbarhed og farvegengivelse.
Rudens samlede energitilskud består af varmetilskud fra solenergi minus varmetabet set over
fyringssæsonen.
U-værdien ønskes lav for at mindske varmetabet gennem ruden og skabe et termisk indeklima
med minimal kuldenedfald og oplevelse af træk ved vinduet.
g-værdien ønskes høj i private boliger, hvor solenergitilskuddet reducerer opvarmningsbehovet
i fyringssæsonen. I kontorbygninger er det interne varmetilskud medvirkende til en høj inde-
temperatur, og da der ofte er store glasfacader, øges behovet for nedkøling . Da brugstiden i
kontorer er begrænset til ca. 10 timer om dagen dage om ugen, er der behov for genopvarm-
ning. Energiforbruget til nedkøling om dagen og efterfølgende behov for opvarmning næste
morgen påvirker opfyldelsen af energirammen negativt. Der er således ikke ønske om mak-
simal høj g-værdi, som bidrager til timerne med overopvarmning. I udkast til europæisk stan-
dard prEN 15251 defineres 3 kategorier for det termiske indeklima ved, at indetemperaturen
maksimalt må overstige de angivne tilladte temperaturer % af brugstiden . Kombineret med
tillæggene i de danske bygningsreglementer 6 med virkning pr. 1.1. 2006, hvor energiforbrug til
nedkøling indgår i den tilladte energiramme for at blive klassificeret som lavenergibyggeri, er
der påkrævet fokus på rudernes energimæssige egenskaber afhængigt af hvilken type byggeri
ruderne anvendes i.
Sollystransmittansen τ ønskes så høj som mulig for at sikre mest muligt dagslysindfald. Ligele-
des ønskes høj farvegengivelse Ra for at skabe naturtro farver i rummet.
Rudens vægt har konsekvens for valg af beslag, som kan bære og stabilisere den samlede vin-
dueskonstruktion og for håndtering og montering af det færdige vindue.
Rammedybden har indflydelse på kravet til frigang i forhold til vindueskarmen, for at vinduet
kan åbnes. Jo dybere rammen er, jo større mellemrum er nødvendigt. Se yderligere beregninger
af kritisk afstand i afsnittet om vurdering af vinduets åbningstyper.
U-værdi, g-værdi, τ-værdi og Ra index er beregnet i programmet WIS, hvor man kan indtaste
data fra vinduesproducenten. Vi har taget afsæt i Pilkingtons produkter. Der er ikke oplyst spek-
trale data for mm glas med hård belægning (K ), men beregninger i WIS af glasset K6 har
vist, at sollystransmittans og g-værdi er næsten uændrede ved ikke spektral beregning 7 .
Ved beregninger med K6 er Ra index > % i alle beregnede kombinationer. Selv om Ra ikke
kan beregnes ikke-spektralt, vurderes indexet ikke at have indflydelse på udvælgelsen af glas-
S. 18 i ”Glas i byggeriet” SBi-anvisning 1 2, SBi 1
Tabel A. i prEN 1 2 1 s. 2
6 Tillæg 12 i BR og tillæg i BR-S 8 med energikrav til byggeri
7 Se bilag 1 for beregninger
62