Design af nyt energirigtigt vindue - Viden Om Vinduer

Glaskombination
Baggrund
Ruden i et vindue skaber udsyn og dagslysindfald. Samtidigt ønskes bedst mulig varmeisolering
og beskyttelse mod vind og regn. Det termiske indeklima afhænger af valget af rude i vinduet.
Der er opstillet 8 kombinationer af glas som udgangspunkt for udvælgelsen af glaskombination
i ruden, som fremgår af figur 3-2.
Der er anvendt kombinationer af glas med og uden lavemissionsbelægninger for at undersøge
det samlede energitilskud i begge sammenhænge.
Lavemissionsbelægninger nedsætter varmetransporten ved varmestråling. Varmestråling udgør
2/ af den samlede varmetransport ud gennem ruden fra rummet. Lavemissionsbelægninger
kan enten være hårde eller bløde.
De bløde belægninger har en emissivitet på mellem 0,0 – 0,10, hvorimod de hårde belægnin-
ger har en emissivitet på 0,12 – 0,20. De bløde belægninger nedsætter varmetransporten mest,
men er til gengæld kun anvendelige i forseglede ruder, da de ikke er ridsefaste og dermed ikke
kan rengøres 1 . De hårde belægninger kan anvendes ved alle glaskombinationer, men der er øget
risiko for termisk brud i glasset ved at anvende hårde belægninger på det midterste af glas.
Det midterste glas er omgivet af stillestående luft, og hvis afstandslisten er af stål eller alumi-
nium, vil temperaturforskellen mellem kanten af glasset og glassets midterzone være så stor, at
der opstår trækspændinger langs kanterne i glasset 2 . Risikoen for termisk brud kan reduceres
ved anvendelse af hærdet glas, hvis glaskombinationen indebærer afstandsliste.
Figur -1: Det er karakteristisk for termisk brud, at brudlinien udgår fra glaskanten, og at den danner en ret vinkel både med
glaskanten og med glasoverfladen. A: Glasset opvarmes og udvider sig. B: Men opvarmningen er ikke jævnt fordelt. C: De
kolde områder udvider sig mindre, hvorfor der her dannes trækspændinger i glasset .
1 S. 10 i ”Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 10: Ruder med større energitilskud.” Institut for
bygninger og energi, Danmarks Tekniske Universitet, august 2000.
2 BYG-ERFA ( 80 2 ): Termisk brud i glas
S. 21 i ”Glas i byggeriet” SBi-anvisning 1 2, SBi 1
60