Villy Søvndals tale ved fremlæggelse af skattereform Det ... - SF

Det sker ved en lang række tiltag:
- Vi vil aftrappe børnechecken for familier med meget høje indkomster.
- Vi justerer folkepensionen, så velstående pensionister over nogle år vil få en lavere folkepension.
- Vi vil begrænse fradraget for store renteudgifter. Det vil typisk berøre dem med dyre huse.
- Bankerne skal også betale mere i skat.
- Herudover vil vi øge beskatningen af fri bil
Der er kun to finansieringselementer, som ikke har fokus rettet på de bredeste skuldre. Det drejer sig for det
første om reguleringen af en række afgifter – blandt andet på sodavand, øl og vin - så de fremover følger
den almindelige prisudvikling i samfundet. På den måde undgår vi, at inflationen udhuler statens indtægter.
For det andet foreslår vi en ny regulering af bl.a. kontanthjælp og dagpenge i en periode - fra 2013 til 2022.
Overførslerne bliver ikke mindre værd. Men de stiger en smule mindre end der var lagt op til. De ledige vil
også i fremtiden have råd til at købe det samme nede i supermarkedet, som de har i dag.
Folkepensionister uden betydelige indkomster udover folkepensionen vil ikke blive berørt af den ændrede
regulering af overførslerne. Og vi vil samtidigt give et løft til de folkepensionister, der har færrest penge til sig
selv. Vi vil forhøje ældrechecken, som går til den gruppe. Folkepensionisterne med mindst indkomst ved
siden af folkepensionen vil få et samlet løft på 5.250 kroner om året før skat.
Derudover kommer vi med et godt tilbud til de førtidspensionister, som fik tilkendt deres pension før 2003. De
vil nu få mulighed for at komme over på den nye førtidspensionsordning, og få de forbedringer, som det kan
give dem.
Så bundlinien er, at førtidspensionister og folkepensionister med de laveste indkomster vil få et rimeligt løft,
mens andre overførsler bliver reguleret i mindre grad. Ingen får dog færre penge og de ledige kan se frem til
mange nye arbejdspladser i vores udspil.
Ser man på reformens samlede fordelingsvirkninger over et helt liv, vil man se, at den er væsentlig bedre for
en lønmodtager-familie end for en topdirektør og hans familie.
…
Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på, at regeringen med dette udspil endnu en gang styrker
indsatsen mod social dumping.
Vi vil ikke passivt se på, at man forsøger at undergrave danske overenskomster og underbyde danske
lønninger. Blandt andet ved at omgå betaling af skat her i landet og ved at udnytte vores relativt gunstige
fradragsmuligheder.
En udenlandsk lønmodtager skal ikke fremover kunne være tæt knyttet til en dansk virksomhed uden at
betale dansk indkomstskat. Vi må forhindre, at udenlandsk arbejdskraft, der er beskæftiget her i landet, kun
betaler lav skat eller slet ikke betaler skat.
Også dette element er en håndsrækning til danske lønmodtagere.