JEg Har nYdT HvErT ET SEKUnd - SF

TEMA:
forMandSvalg
• det vil kandidaterne!
• guide til formandsvalget
I piraternes klør
Søren Malling om ansvar og den store statsmandstale
Magasin 5 I Oktober 2012
Villy Søvndal
JEg Har nYdT HvErT
ET SEKUnd

Tak Villy!
Du lovede os fornyelse, foryngelse og fremgang.
Du har leveret!
Du har stillet dig i spidsen for et ambitiøst politisk projekt. Du har
bygget broer internt i partiet. Og du har samlet regeringspartierne
om et ambitiøst politisk projekt – et stærkt alternativ til VKO.
SF er vokset markant i dine år som formand. Vi har fået masser
af nye medlemmer og markant fremgang ved valg til Folketinget,
Europaparlamentet, kommuner og regioner. Og ikke mindst:
SF er for første gang i regering. Alle steder arbejder de mange
SF-stemmer; for mere retfærdighed, for lige muligheder, for grøn
omstilling, for arbejde og uddannelse til arbejdsløse og for mere
lighed i sundhed. Resultaterne er til at få øje på, men vi er kun lige
begyndt, og vi skal nå meget længere.
Du har været en krævende formand, der altid har stillet ambitiøse
mål på vegne af den fremtid, vi har ansvar for at forme.
På vegne af de mange mennesker, der har brug for en hånd, flere
chancer i livet og dem, der vil knokle sammen med os andre for
at skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund. Du har ledet
med humor, et skævt smil og glimt i øjet, stærke politiske visioner
og politisk snilde – og sjældent uden skarphed.
Du har forstået, at når man vil magten og indflydelsen på samfundsudviklingen,
så er prisen, at man kommer til at stå model for
kritik og utilfredshed. Omvendt nyder man glæde ved at løse problemer
for mennesker og samfund og skabe vores fælles fremtid.
Her efter et år i regering har du fundet, at tiden er inde til at
give stafetten videre til en ny formand.
Læringskurven som nyt regeringsparti har været stejl – og vi
har givetvis stadig noget til gode at lære. Men vi kommer efter det.
Det siger du jo! Dette er ikke end of story, men blot første kapitel –
hvor de næste er klar til at blive skrevet.
En ny formand kommer til at overtage et stort ansvar for en vigtig
opgave, men vi er sikre på, at du bliver en solidarisk rådgiver,
når du bliver spurgt. Og du har allerede lovet, at du fortsat vil være
en aktiv del af folketingsgruppen og regeringen.
Vi er overbeviste om, at vi har såvel hele SF’s organisation, som
store dele af den øvrige venstreside i Danmark med os, når vi siger
dig en stor tak for dine syv og et halvt år i formandsstolen.
Mette Touborg og Mattias Tesfaye, næstformænd i SF.
2
4 En formand takker af
Interview med Villy Søvndal
8 Formandsvalg
10 Astrid Krag
14 Annette Vilhelmsen
18 Sådan foregår formandsvalget
19 Svar i en fart
F!-quiz test din viden om dette nummer og vind en tur i
biografen
20 Retspolitik og et godt rave
Mit kontor ved Karina Lorentzen Dehnhart, rets- og
udlændingeordfører for SF
22 Når Piotr ikke får det samme i løn som Peter
Emilie Turunen vil sætte hårdt ind mod social dumping
25 Social Innovation = lavere skat
Klummen af Mikael Lindholm, direktør i Innovation Inside
26 Vi Skaber job og gør en forskel i verden
Tre spørgsmål til Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister
27 Ungepakke og bedre psykisk arbejdsmiljø
Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre
28 Aktivist med fuld damp under kedlerne
SF’s ansigter med Mina Bernardini, medlem af SF
30 Vor tids forfatningskamp
Har de kloge altid ret? Kronikken om vores forestilling om
demokrati, af Rune Lykkeberg, journalist
32 Viljen til ansvar
Interview med Søren Malling, biografaktuel skuespiller
36 Smugkig
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer
af partiet. Næste nummer udkommer i
begyndelsen af december 2012.
Redaktionsudvalg:
Turid Leirvoll (ansvarshavende),
Caspar Ryttergaard og
Sigrid Rasmussen (redaktører),
Mattias Tesfaye, Kirstine Rask Lauridsen,
Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

Skribenter i dette nummer:
Mattias Tesfaye og Mette Touborg, Sigrid Rasmussen,
Astrid Krag, Annette Vilhelmsen, Anders Jørgensen,
Merete Thorøe, Rune Lykkeberg, Peter Rewers,
Mikael Lindholm og Jens Andersen
Forsidefoto:
Thomas A
Foto:
Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i
magasinet fra Colourbox
climate_nordic+dk
20 27
klima_dk
Art Direction & Produktion:
Jesse Jacob /iBureauet.dk
Layout: André Leit /iBureauet.dk
Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket
trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe
som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
INDHOLD
Formandsvalg
Oplag: 17.000
F!
Socialistisk Folkeparti
Christiansborg
1240 København K
Tlf: 33 37 44 44
E-mail: f@sf.dk
www.sf.dk/f
8
32
3

4
Villy
SøVndal
– en formand takker af
Goddag til Villy. Goddag til spærregrænsen. Sådan lød de onde tunger, da Villy
Søvndal stillede op som formand. Men han sikrede SF en massiv fremgang og
en plads i regeringen. Nu giver han stafetten videre, så en ny formand kan
lægge kursen mod fremtiden.
Af Sigrid Rasmussen
----------------------
Man ville kunne høre en knappenål falde på
jorden. Så stille er her. Selv de seje drenge med
kasketten på sned og iPhonen i hånden lytter,
når Villy Søvndal taler. Scenen er Sct. Knuds
Gymnasium i Odense. Emnet det arabiske
forår.
Rektor runder af med et sidste spørgsmål.
- Hvilket råd vil udenrigsministeren give
videre til en yngre udgave af sig selv?
Villy Søvndal tager mikrofonen:
- Da jeg var lidt ældre end jer, var jeg på
en rejse rundt i Sydamerika. Jeg så, hvordan
stormagternes kolonipolitik ødelagde kontinenter.
Hvordan befolkninger blev undertrykt.
Disse spørgsmål vakte min politiske interesse.
Jeg meldte mig ind i SF, og der begyndte en
rejse, der har været så meget bedre, end jeg
nogensinde havde kunnet forestille mig. Jeg
vil bare opfordre jer, der er interesserede i
politik – også jer der er uenige med mig – til at
engagere jer. Det er det hele værd!
Spin og spekulationer
Villy Søvndal høster endnu et bifald fra salen.
Der var dog en anderledes kold luft, da han
stillede op som formand i 2005, men han tog
fusen på alle de kommentatorer, der havde
gjort deres til at tale ham ned. ”Goddag til Villy.
Goddag til spærregrænsen”, lød mediernes
mantra.
- Jeg kunne slet ikke kende det billede, der
var i medierne. Det viste mig bare, hvor meget
spin kan fylde, og hvor langt der er fra spekulationer
til virkeligheden, siger han.
Han tilføjer med et skævt smil:
- I SF har vi jo ikke den mellemøstlige model,
hvor man selv udpeger sin efterfølger. Vi har et
meget stærkt medlemsdemokrati. Jeg tror, det
er rigtig vigtigt med en demokratisk proces.
Dengang lykkedes det os at lave en valgkamp,

hvor der ikke blev gravet grøfter, men hvor vi
som parti kom styrkede ud af formandsvalgkampen.
Det tror jeg, vi kan gøre igen.
Jeg skylder mange tak
Det er netop mødet med mennesker og partimedlemmer
– som på gymnasiet i dag – der
har sat sig i Villy Søvndal.
- Jeg har nydt det hvert sekund! Og jeg vil
gerne sige tak for de her år. Det at være formand
er jo også at blive båret frem af nogen,
der har slæbt. Som formand får man al glamouren,
men det gør man jo kun fordi, der er
mennesker, der går til partiforeningsmøderne,
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
EN FORMAND TAKKER AF
der hænger plakater op og skriver referaterne. SF var med. Da jeg for nylig så klip fra Dansk
- Jeg har selvfølgelig nydt de store peaks Folkepartis årsmøde tænkte jeg bare, ”nøj, hvor
som valgsejren i 2007, hvor vi mere end
er det godt, at vi slap af med dem”.
fordoblede SF’s styrke i Folketinget. Men det Men der har også været drøje dage, hvor
var også en mærkelig fornemmelse at have
sejret, og så sad
formandstitlen har været tung at bære.
Anders Fogh og Pia
Kjærsgaard stadig Ud over at have været en modig og
ved magten dagen visionær formand har Villy også været
efter. Derfor var pragmatisk og løsningsorienteret. Det
valget i 2011 næsten
en større oplevelse.
Denne gang fik vi
har bragt SF i regering og givet os hidtil
uset indflydelse
en ny regering, og Kirstine Bille, Borgmester Syddjurs
Foto: Polfoto
5

Foto: Peter Sørensen
6
- De personlige angreb har været det vær-
ste. De har nogle gange såret mine nærmeste,
og det har gjort mig ondt. Omvendt, når medierne
kører i selvsving over, hvordan jeg binder
mit slips, mit engelske, eller om jeg ser træt
ud, så er det bare småligt.
Villy Søvndal holder en kunstpause og slipper
endnu et smil ud af mundvigen:
- Jeg tror da, det er rigtigt, at jeg ser mere
træt og gammel ud end for syv år siden. Det er
krævende at stå i spidsen for et parti. Jeg har
brugt stort set alle vågne timer på det. Men det
ville da være værre, hvis de skrev, at han har
været formand for SF, og man kan overhovedet
ikke se det på ham.
Den røde tråd
Men hvorfor gå af nu, hvor SF dykker i meningsmålingerne,
og en finanslov skal forhandles
hjem?
- Når man sidder i regering er der altid store
beslutninger foran én. Jeg er 60. Så vidt jeg
kan regne ud, så er jeg 63 ved næste valg, og
så vil jeg være for gammel til at være formand.
Det slider at være topfigur - og ligeså vigtigt;
ens billede bliver slidt. Jeg har hele tiden sagt,
at jeg ikke ville være formand perioden ud. Der
står en række gode kræfter på spring, som skal
have chancen. Jeg mener faktisk, at tidspunktet
for et formandsskifte er det helt rigtige nu,
hvor vi har startet regeringsprojektet op, men
hvor den nye formand stadig kan nå at blive
kendt til næste valg.
Villy Søvndal er overbevist om, at en ny
formand på bedste vis vil fortsætte den røde
tråd, som han selv ser vævet i partiets historie
på smukkeste vis. Fra Aksel Larsen dannede SF
for at sikre et parti, der kunne trække Socialdemokratiet
mod venstre. Over Gert Petersen
der gjorde SF til samlingspunkt for de folkelige
bevægelser. Til Holger K. Nielsen der gjorde
SF til et europæisk parti, der lavede finanslove
med regeringen.
- Jeg tog over og fuldendte den kurs ved at
få SF i regering med alle de glæder og besværligheder,
det giver. Jeg synes selv, at vi har haft
tendens til at fokusere på det sidste. Besværlighederne
har skygget for, at vi er en af de få
regeringer i Europa, der fører en politik, der
aktivt stimulere beskæftigelsen, der investerer
i velfærd, og som har det grønneste program,
ja, nærmest på globalt plan.
Medlemmerne i fokus
Den nye formand skal ifølge Villy Søvndal videreudvikle
det politiske projekt.
- Sætte nye langsigtede mål, men også holde
Villy og jeg har delt bekymringer og udfordringer,
og vi har delt grin og gode oplevelser. Villy er en
af de store formænd i SF’s historie
Helle Thorning-Schmidt, statsminister

fokus på her og nu. Vedkommende skal sikre,
at vi forbliver et parti, der indeholder mange
forskellige strømninger.
Her ser Villy Søvndal særligt en vigtig rolle
i at forbedre og udvikle feltet mellem regering
og medlemsdemokrati.
- Vi har altid taget de vigtige diskussioner
nedefra og sat medlemsdemokratiet ekstremt
højt. Nu er vi en del af en regering – en beslutningsmaskine
– hvor vi skal træffe beslutninger
meget hurtigt gennem et hierarkisk system.
Det er to vidst forskellige verdener, vi skal
forbinde. Vi prøver og prøver, men vi har ikke
fundet den helt rigtige model endnu. Jeg tror
også, at vi skal være åbne for, at vi aldrig finder
den. Vi skal forklare, at dette parti er båret af
mennesker, der rigtig gerne vil, men som nogle
gange ikke kan forene regeringssamarbejdet
med den grad af medlemsdemokrati, som vi
ønsker.
Jeg forsvinder ikke
Villy Søvndal tilføjer med et smørret grin, at
han jo egentlig har alderen til et seniorjob, men
at man nok ikke kan føre udenrigsministerjobbet
ind under den kategori.
- Jeg forsvinder jo ikke, men jeg vil ikke
blande mig i den nye formands arbejde. Min
opgave er at bakke vedkommende op. Jeg ved
selv, hvor vigtigt det er. Hvis jeg får behov for
at hæve stemmen overfor vedkommende, så
vil jeg gøre det ligeså forsigtigt, når det kun er
vedkommende, der hører det.
Villy Søvndal glæder sig både til at være lidt
mere sammen med dem, han holder af og til at
fortsætte den kurs, han har lagt som udenrigsminister.
- Vi har fået sat menneskerettigheder i
EN FORMAND UNGDOMSARBEJDSLØSHED
SKAT TAKKER AF
Foto: Peter Sørensen
Jeg har været meget glad for samarbejdet med Villy.
Det har været imponerende at være vidne til, hvordan
det er lykkedes at udvikle SF uden at miste forbindelsen
til det oprindelige udgangspunkt for partiet
Poul Erik Skov, Formand 3F
fokus, lagt vægt på det nordiske og det arktiske
samarbejde. Jeg kan se og høre, at folk i
udlandet har bemærket, at Danmark har fået
et stærkt brand, de ser den stærke grønne
dagsorden, og at vi er et lille åbent land, som
behandlere sine borgere rigtig godt. Vi skal
fortsætte med at styrke det brand.
Da mødet på gymnasiet slutter, napper Villy
Søvndal en smøg i skolegården. Bagefter bemærker
en kvik studine, at regeringens rygelov
åbenbart ikke gælder for udenrigsministeren.
Villy Søvndal beklager, smiler bredt og lader
en kæk bemærkning falde.
Villy går af som formand, men han går
ingen vegne.
7

8
Formandsvalg

Foto: Morten Lasskogen
FORMANDSVALG
SF skal vælge en ny formand, og du kan gøre din stemme gældende.
læs hvem de to kandidater er, og hvad der er deres visioner for partiet.
F! guider dig også til proces og formalia i formandsvalgkampen.
9

10
Foto: Peter Sørensen

asTrId Krag
SF har brug for en frisk start.
Jeg vil som formand stille mig
i spidsen for et folkeligt SF
med en klar profil og en levende
debat.
Vi lykkedes med at sende Lars Løkke og Pia
Kjærsgaard ud i mørket. Men vi skal videre.
Vores projekt er ikke et anti-projekt. Vi er ikke
tilfredse med at kritisere, vi vil virkeliggøre
alternativer, gøre verden bedre og grønnere.
Forskere og meningsdannere leger med
tanken om, at partiernes medlemmer i virkeligheden
er overflødige. Jeg er helt uenig. Politik
er ikke – og må ikke blive – en teknokratisk
øvelse for de få. Vi skal med stolthed i stemmen
sige: Ja, vi er et medlemsparti. Jeg håber,
at du og resten af SF’s medlemmer har lyst
til at tage del i debatten i forbindelse med
formandsvalget – og at du vil være med til at
forme og styrke SF i fremtiden.
SF’s nye formand vil grundlæggende have to
store opgaver. Først og fremmest skal SF have
en klarere profil og indflydelse i regering. Og så
skal en ny formand sikre, at alle SF-medlemmer
der vil, bliver hørt, inddraget og taget med
på råd. Det er hele SF, der sidder i regering,
ikke kun de få, der færdes på Christiansborg.
Her er mit bud på en klarere profil og et styrket
medlemsdemokrati.
Lige muligheder
For det første skal velfærdssamfundet udvikles,
moderniseres og styrkes. Fremtidens velfærdssamfund
skal give alle mennesker reelt lige
muligheder for at forfølge deres drømme og
udleve deres talenter. Alt for mange mennesker
er parkeret på passiv forsørgelse, underlagt
offentlig kontrol, uden afgørende indflydelse
på deres egen livssituation. Den udvikling må
vendes. I stedet for, som det er blevet for vane
i medierne, at hetze dem, der har mindst og
færrest muligheder, skal vi som fællesskab give
mennesker muligheder og mod på tilværelsen.
Vi er først i mål, når mennesker uanset postnummer,
social, etnisk og økonomisk baggrund
reelt har lige muligheder.
Det er et ambitiøst mål, men det samme var
engang kvinders stemmeret, den frie og lige
adgang til sundhed og uddannelse, og retten til
at blive gift med en af samme køn som en selv.
I dag er det alt sammen en del af virkeligheden
i Danmark. SF har været motor i at realisere
visioner, der engang syntes utopiske. Den rolle
skal vi også have fremadrettet. Den motor skal
aldrig slukkes.
Og så skal velfærdssamfundet udvikles, så
FORMANDSVALG
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
det er i stand til at håndtere, at alt, alt for
mange mennesker har ondt i livet og er invalideret
af psykiske lidelser. Alt for mange unge
skader sig selv og mistrives, og alt for mange
voksne går ned med blandt andet stress, angst
og depression. Den udvikling skal stoppes.
Ligesom SF tidligere har givet ligestillingskampen
og miljøarbejdet stemme i den politiske
debat, påhviler det nu SF at give de stadigt
flere mennesker, der lider af psykiske lidelser,
en politisk stemme.
Grøn omstilling
SF er Danmarks grønne parti og skal være
den energirigtige motor i en grøn omstilling
af samfund og produktion. Højrefløjen tror, at
arbejdspladserne kommer af sig selv, hvis bare
selskabsskatten er lav nok, lønningerne i bund
og arbejdsudbuddet tilpas stort. Den tænkning
er forsimplet og perspektivløs. Danmark skal,
med udgangspunkt i en effektiv ressourcestrategi
og ambitiøse klimamål, satse på at udvikle
nye arbejdspladser indenfor de brancher, der er
fremtidsperspektiv i. En grøn omstilling af hele
vores samfund er ikke et valg vi har, det er en
bunden opgave. Klodens økosystem kan ganske
enkelt ikke holde til en fortsat rovdrift på ressourcerne
og stigende Co2-udledning.
Finder vi ikke nye veje, efterlader vi vores
11

12
børn og børnebørn med uløselige udfordringer
og en ramponeret natur. Det skal vi ikke tillade.
Vores børn - og deres unger - skal også kunne
nyde dansk natur og drikke rent vand af hanen.
Holdbar økonomi
For det tredje må vi have styr på økonomien.
Den franske præsident François Hollande,
sagde i den franske valgkamp: ”Min sande
fjende har ikke noget navn, ikke noget ansigt,
ikke noget parti. Han vil aldrig stille op til valg,
og han vil aldrig blive valgt. På trods af alt dette
er det ham, der bestemmer. Min fjende er finansverdenen.”
Dramatisk lyder det, men sandt
er det. Demokratiet er på lange stræk sat ud af
spillet overfor den globale finanskapitalisme.
Alle – alle – redskaber, der kan bidrage til
at regulere bank- og finanssektoren, så denne
sektor understøtter reel produktion og ikke
spekulation og boblebygning, må tages i brug.
Vi skal ikke igen gamble med vores velfærd
og fremtid ved at tillade en liberalistisk bobleøkonomi.
Stærke, solidariske velfærdssamfund
står på skuldrene af solide økonomier med
produktion og gode, vellønnede jobs. Ikke en
skrøbelig, uigennemskuelig finanssektor. Det
skaber en usund kultur, når mennesker bliver
rigere af at spekulere i andre folks arbejde,
end ved selv at bestille noget, der skaber en
egentlig værdi.
SF’s rolle
Jeg er reformsocialist, ikke revolutionær, fordi
jeg er optaget af forandringer og forbedringer
her og nu. SF skal være partiet, der på en og
samme tid udvikler og fortæller om de store
visioner, og leverer resultater i det daglige i
kommuner, regioner, på Christiansborg og i
Europa. Jeg vil stille mig i spidsen for et SF, der
åbner sig mod omverdenen, og som er dynamo
i udviklingen af alternativer til liberalismens
golde egoisme og markedshyldest. SF har tidligere
bevist, at vi kan være omdrejningspunktet
for sådan en proces i centrum-venstre. Den
position skal vi have igen. Vi skal være brobyggere
i centrum-venstre, og åbne Slotsholmen
og de kommunale forvaltninger op for det
omgivende samfund.
Færre og færre er medlemmer og aktive i
partierne. Politikerleden vokser. Den udvikling
er farlig. Politik skal være for de mange. Ind-

dragelse, demokrati og dialog er nøgleord for
mig. Hvorfor? Fordi jeg tror på, at en inddragende
og åben proces er garant for de bedste
beslutninger – og kun sådan kan vi sikre, at
hele partiet føler medejerskab over de beslutninger,
der bliver truffet. Derfor vil jeg sætte
mig i spidsen for et SF, der ser det som sin
fornemmeste opgave, at nye og gamle medlemmer
involveres i partiets udvikling – og at vi får
flere medlemmer.
Vi har ikke som parti knækket nøden og
fundet svaret på, hvordan man kombinerer
regeringsmaskinens rasende beslutningstempo
med en sand demokratisk inddragelse. Det skal
der laves om på. Det er en styrke, at der er liv
og engagement i vores parti over hele landet.
Konkret har jeg følgende ideer til at udvikle
organisationen. Det et ikke en facitliste, men
mine sigtelinjer for udviklingen af SF:
- Mangfoldighed: Vi risikerer som parti at blive
blinde for relevante politiske udfordringer, hvis vi
ikke vi har en mangfoldig medlemsskare. Derfor
skal der gøre en indsats for at inkludere grupper,
som er underrepræsenteret i partiet i dag. Og
så vi skal arbejde aktivt for en kønslig, etnisk
og uddannelsesmæssig mangfoldighed blandt
de kandidater, vi opstiller, både ved de interne
valg, til kommunalbestyrelserne, regionerne og i
Folketinget
- Decentralisering: Politik-konferencer og kontaktråd
skal afvikles over hele landet. Det vil give
flere forskellige medlemmer mulighed for at deltage.
Decentralisering skal ikke kun være noget
vi taler om, det skal være noget, vi praktiserer.
FORMANDSVALG
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
Foto: Peter Sørensen
- Politikudvikling: Vi skal fremadrettet
organisere flere politikudviklingsforløb, som
det vi nu gennemfører om borgernær sundhed.
Vi skal levere resultater her og nu, men vi skal
også udvikle visioner på den lange bane.
- Debatfora: Der skal etableres et online
debatforum.
- Landsledelsen: Alle landsledelsesmedlemmer
skal forpligtes på løbende dialog med
storkredsene.
Tak fordi du læste med. Hvis du vil vide mere
om mine politiske visioner, mine organisatoriske
sigtelinjer og mig som person, så kan du
læse mere på www.sf.dk/astridkrag eller følge
med på Facebook.
13

14
Foto: Peter Sørensen

annETTE
vIlHElmsEn
SF skal være et levende og
bredt favnende folkeparti,
der både evner at forandre
og forankre. SF skal være
regeringsbærende men ikke
systembærende. Vi skal sikre
samarbejde i regeringen.
Vi er forpligtede på forandringer. Vi skal være
bevidste om de lange linjer og store visioner
om samfundsforandring og kompromisvillighed
i praksis, så vi skridt for skridt gør vores
visioner til virkelighed. Det vigtige ved, at SF
er i regering, er, at der nu er repræsentanter
for SF i regeringen. Ikke at der nu er repræsentanter
for regeringen i SF. Selvfølgelig skal
vores ministre være gode repræsentanter for
regeringen, men retningen skal gives i partiet
og udføres i regeringen. Når vi er gået ind
i magtens centrum, er det fordi vi vil noget
derinde som SF’ere.
Samfundsudfordringerne er store, og vi skal
møde dem med ønsket om et samfund præget
af lighed, bæredygtighed og åbenhed.
En social samfundsøkonomi
Jeg tror på, at reel frihed for det enkelte menneske
går hånd i hånd med lighed. Det vokser
ud af stærke fællesskaber, hvor vi forpligter os
på reel lighed, især i uddannelse og sundhed.
Det må ikke være postnumre, barndomshjemmets
sociale vilkår, vores køn eller herkomst,
der bestemmer vores liv.
Vi skal investere i arbejde. Vi skal regulere,
hvor markedskræfterne fejler og vi skal
tæmme finansmarkederne, blandt andet med
en skat, der hæmmer ødelæggende spekulation
og som skaffer os midler til at skabe grønne
arbejdspladser bekæmpe global fattigdom.
Vi skal skabe en mere solid og social økonomi,
hvor det handler mindre om privat profit
og mere om fælles fortjeneste. Vi skal give
socialøkonomiske virksomheder og fællesejede
forretninger bedre rammer, så vi gør de
pæne ord om det rummelige arbejdsmarked til
virkelighed og flytter balancen fra spekulation
til solidaritet.
En bæredygtig natur
Vi skal gå i spidsen for grøn omstilling. Det
handler om energiforbrug, resursebrug og grøn
produktion. Men det handler også om at vise
vej og måle resultater gennem en bæredygtighedskommission
og et grønt BNP. Grønne
investeringer er også benhård økonomi. Det
kan betale sig, og hvis regnemaskinerne ikke
kan forstå det, må vi opdatere dem.
Vi skal ikke acceptere, at vores liv udsletter
arter af dyr og planter fra vores jord og vand.
Vi skal åbne øjnene for klimaforandringer og
FORMANDSVALG
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
handle resolut for at begrænse og bekæmpe
dem. Vores klode er ikke til at lege med, men
til at lege på. I millioner af generationer endnu.
Et åbent samfund
Vi er en del af en mangfoldig verden, som vi
har meget at byde, men som også har meget
at give igen. Vi tager åbent imod, fordi vi er
sikre på os selv. Vi skal stille krav, men ikke
nidkært give point til ”de rigtige” mennesker
og udelukke ”de forkerte”. Vi står fast på vores
værdier om humanisme, demokrati, ligestilling
og tolerance.
SF skal vende Danmark ud mod verden. Vi
skal styrke forpligtende internationalt samarbejde,
særligt i EU og FN. Vi skal være en støtte
for den progressive kamp for fred, frihed,
demokrati og retfærdighed, hvad enten det
er i form af det arabiske forår eller voksende
sociale bevægelser i Sydamerika.
Medlemmernes parti
Medlemmerne er SF – der er intet SF uden os.
Vores politik udvikles og besluttes gennem en
åben og livlig debat i hele vores parti. Vi er et
levende og favnende folkeparti med plads til
alle, der vil. Vi har aktive partiforeninger, ikke
passive vælgerforeninger.
Vores parti insisterede fra starten på demokratisk
deltagelse og dialog i et opgør med
”demokratisk” centralisme. Alle niveauer i SF
15

skal opleve sig inddraget tidligt og forpligtet på
den politiske linje, vi sammen lægger. Den linje
skal vi følge, men altid i respekt for aftaler, vi
indgår med andre partier. Et ord er et ord. På
landsmødet, i kommunalbestyrelser og i regeringskontorerne.
Vores parti rummer så mange kloge hoveder
og bankende hjerter, at det er en ren fornøjelse
at tænke på, hvor meget vi vil – og hvor meget
vi kan, når vi står sammen om det store, vi er
enige om. Og vi står sammen, også når vi er
uenige i det små. Det ser ud som en umulighed
i en tid, hvor debat ses som splittelse og politik
præsenteres som spin, design og beregnende
taktik. Men jeg tror på, at uenighed også gør
stærk, hvis man håndterer den modent og insisterer
på at lytte og bøje sig mod hinanden.
16
At være formand
Jeg stiller op for at blive formand vel vidende,
at det bliver hårdt arbejde. Som formand vil jeg
gå forrest for vores sag. Jeg vil gå sammen med
alle medlemmer, når vi sammen politikudvikler.
Jeg vil gå bagerst og samle op, hvis noget bliver
tabt. Jeg vil blive omdrejningspunkt for offentlighedens
opmærksomhed, ikke på grund af
min person, men på grund af partiets position
og potentiale. Jeg vil forklare og forsvare vores
politik, som vi beslutter sammen.
Min overbevisning om bæredygtighed, frihed,
lighed og åbenhed er rodfæstet i en klar bevidsthed
om mig selv og mit parti. SF voksede
sig stærkt, fordi det blev formet af de progressive
strømninger fra arbejderbevægelsen, humanismen,
kulturradikalismen og de folkelige
Foto: Peter Sørensen
bevægelser for fred, ligestilling og miljø. De
samme bevægelser formede mine holdninger.
Jeg vågnede ikke op en morgen og tænkte:
”Nu vil jeg være formand for SF!”. Det har ikke
været en del af en snorlige karriereplan. Der
går ikke en lige linje fra mine unge år med
Puch Maxi-knallert, kontorlære på Svendborg
Andels Svineslagteri, der ikke gav arbejde, over
højskoleophold, til læreruddannelse på Den
frie Lærerskole og videregående pædagogiske
uddannelse, via posten som leder for Nationalt
videnscenter for frie skoler og til at havne i
formandsstolen i SF.
Siden 2001 og indtil valget har jeg været aktiv
kommunalpolitiker med formandsposter for
Børn og Skoler samt Arbejdsmarkedsudvalget.
Det politiske arbejde fra det kommunale
maskinrum har givet mig en uvurderlig basis

og skoling i politiske beslutninger og forhandlingens
svære kunst.
Det giver mig en ballast, at jeg har prøvet lidt
af hvert og kender den virkelige verdens vilkår.
Krævende tillidsfuld ledelse
Udfordringer, krav og ansvar får folk til at vokse.
God ledelse sker i et tillidsfuldt rum, med
plads til at meninger brydes og nye erkendelser
opstår. Ledelse i et tillidsfuldt rum betyder, at
vigtige beslutninger kan tages og accepteres.
Det er formandens og landsledelsens vigtigste
opgave løbende at arbejde for at tillid skabes
og vedligeholdes også i situationer med svære
beslutninger og hurtigt tempo.
Når jeg har valgt at stille op for at blive
formand, er det fordi jeg er sikker på, at jeg har
meget at byde på, som vores parti har brug for.
Jeg kommer med en solid, levet erfaring– både
i og udenfor politik. Jeg har ledet før og er klar
til det igen, hvis partiet viser mig den tillid.
Fem fælles opgaver
1. Få flere – og flere forskellige – medlem-
mer til at tage aktiv del i vores partis arbejde.
Alt skal ikke handle om fine ord – vi skal også
arbejde praktisk. Det skal være sjovere at være
med. Når vi mødes, skal det ikke altid være det
samme. Vi kan lave politikbanko, policy slam,
sang-, film og spilaftener.
2. Vi skal have en åben medlemsdebat i vores
medlemsblad F! og på nettet, hvor alle medlemmer
kan debattere og stemme på indlæg.
3. Politikudvikling. Opret udvalg, hvor
medlemmer, der har særlig viden og interesse
i et politikområde, diskuterer og udvikler
FORMANDSVALG
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
SF-politik, som skal forelægges landsledelse
og kontaktråd. Hjælp alle storkredse til at
holde politikudviklende konferencer. Styrk
videndelingen i forpligtende netværk mellem
by- og regionsrødder og aktive inden for vigtige
politikområder.
4. Åbn Christiansborg og ledelsen ved at
sørge for at alle ministre, folketings- og landsledelsesmedlemmer
hvert kvartal deltager i
medlemsmøder i storkredsene.
5. Bring SF ud i verden og verden ind i SF. Vi
skal udbygge vores kontakter, suge inspiration
til os og lave fælles indsatser og kampagner
med vores ligesindede partier og bevægelser i
hele verden, men især vores nabolande.
www.facebook.com/home.php#!/vilhelmsen.sf
www.sf.dk/annette-vilhelmsen
17

18
FORMANDSVALG
Sådan foregår
formandSvalget i Sf
Den 13. oktober bliver SF’s nye formand præsenteret. F! guider
dig gennem formalia og tidsfrister.
Af Jens Andersen
---------------------
SF’s formand vælges af medlemmerne ved
urafstemning. Det er et af partiets medlemsdemokratiske
principper, som er fastlagt i SF’s
partilove. Formanden vælges sædvanligvis for
to år ad gangen lige før eller lige efter landsmøderne
i lige år. Der er kun urafstemning, når
der opstiller mere end én kandidat.
I den aktuelle situation har formanden
ønsket at fratræde før udløbet af valgperioden,
og landsledelsen har derfor lagt en tidsplan,
som passer til den situation. Den nye formand
bliver valgt for resten af valgperioden, altså
frem til foråret 2014.
Valget forestås af et stemmeudvalg, som
er nedsat af Landsledelsen. Stemmeudvalget
består af Mette Touborg, Mattias Tesfaye, Trine
Mach, Nanna Westerby og Trine Torp.
Alle medlemmer af SF er valgbare, og
kandidater skal opstilles af 100 stillere, der skal
være medlem af SF. Der var opstillingsfrist
den 21. september. Ved fristens udløb var der
opstillet to kandidater. Der skal derfor vælges
mellem disse to ved urafstemning blandt alle
medlemmer. For at medlemskab er gyldigt, skal
man have betalt første kontingent senest 21.
september. Udover medlemmer, som betaler
kontingent til SF, findes der en ordning, som
betyder, at betalende medlemmer af SFU,
tilbydes gratis medlemskab af SF. Også for
den gruppe medlemmer gælder, at de skal
have betalt første kontingent til SFU senest 21.
september.
Konstruktiv debat
Her i dette nummer af F! er kandidaternes
præsentationer optrykt. På www.sf.dk/formandsvalg
kan du se både kandidaternes
præsentationer og stillerlister. Her er desuden
mulighed for debat. I perioden fra 22. til 30.
september har der været en række møder med
kandidaterne.
Såvel ved møder som på onlinedebatten skal
der naturligvis diskuteres med kandidaterne og
med hinanden for at gøre sin mening op.
Det er vigtigt at disse drøftelser foregår på
en måde, der gør, at vi som parti kommer
styrket gennem valgprocessen og gør os klar
til at komme videre sammen, når valget er
afgjort. Det kræver af alle, at vi gør os nogle
overvejelser om, hvordan vi bedst bidrager til
en god proces – uden at lægge begrænsninger
på debatten, f.eks:
• Hvordan kan du udtale dig positivt og
fremhæve din egen foretrukne kandidat,
og samtidig anerkende andres kvaliteter
og intentioner om at ville SF det bedste?
• Hvordan kan du bidrage til, at alle medlemmer
har mod på og lyst til at deltage i
debatten - også dem du ikke er enig med?
• Hvordan kan du bidrage til at alle kandidater,
der stiller sig til rådighed som
formand for SF bliver mødt med respekt
og interesse og kan se sig selv som fortsat
aktive i SF også efter afstemningen.
Sådan stemmer du
Stemmeberettigede medlemmer får sammen
med dette nummer af F! en stemmekode, som
kan bruges til den elektroniske afstemning og
en stemmeseddel og frankeret svarkuvert, som
kan bruges ved brevafstemning. Man opfordres
til så vidt muligt at benytte den elektroniske
afstemning, da det letter optællingsprocessen
og betyder, at returporto spares. Hvis man
stemmer både elektronisk og pr. brev, bliver
den elektroniske stemme automatisk slettet.
Medlemmer, som først har betalt deres første
kontingent de sidste dage inden 21/9, vil dog
modtage stemmematerialet separat. Hvis du
mener, du er stemmeberettiget, men ikke har
modtaget stemmemateriale senest den 4/10,
bedes du kontakte partikontoret på sf@sf.dk
eller 33374444.
Sidste frist for at stemme i den elektroniske
afstemning er 12/10 kl. 12. Hvis du stemmer pr.
brev, bør du sende din stemmeseddel hurtigst
mulig og senest 8/10.
Den 13/10 holdes konvent, hvor det er
muligt at sige farvel og tak til Villy Søvndal, og
her vil den nye formand desuden blive præsenteret.
Du kan finde nærmere oplysninger
om konventet, tilmelding mv. på www.sf.dk/
konvent.

---
Hvornår blev Villy
Søvndal formand
for SF?
a
2004
B
2005
C
2006
★ ★ ★ ★ ★ ★
SVar i en Fart
☛
fik du det hele med, eller Springer du over?
teSt dig Selv og dit f! i en hurtig quiz
1 2 3 4 5 6
---
Hvor mange millioner
afsatte regeringen
sidste
år til at styrke
indsatsen mod
social dumping?
a
110
B
90
C
70
--i
hvor mange
år har annette
Vilhelmsen siddet
i byrådet i Kerteminde?
a
8
B
10
C
12
---
Hvad gør regeringen
op med, som
en del af sine
mange resultater?
a
Pipfuglekurser
B
andespil
C
Torskegilde
---
Hvor kommer
astrid Krag fra?
a
Hørning
B
Hjørring
C
Tørring
svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F!
svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. send din
besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 7. november 2012. vinderen får direkte besked.
---
Hvad hedder
filmen Søren
Malling er
biografaktuel i?
a
Kispus
B
Kidnapningen
C
Kapringen
19

20
RETSPOLITIK
OG ET GODT RAVE
Karina Lorentzen Dehnhardt er mere til papirer og politik
end til sirlig indretning. Til gengæld ser hun nu, at mange
års flid og slid begynder at betale sig.
Af Sigrid Rasmussen
----------------------
Manager på McDonalds, hjemkundskabslærer
og marketingsassistent i Prag. Karina
Lorentzen Dehnhardt har prøvet lidt
af hvert, inden hun i 2007 strøg ind i Folketinget
og overraskede hele Kolding ved
at nappe et ekstra mandat i selveste Villys
valgkreds. Den 38-årige politiker formåede
hurtigt at sætte markante fodaftryk, som
en arbejdsom og skarp retsordfører. I dag
er hun rets- integrations- og forbrugerordfører
samt formand for retsudvalget.
1 2
COLAFLASKEN
– Jeg drikker alt for meget Cola. Jeg kan
drikke det, når jeg står op og kan have
en flaske stående på natbordet. Min tandlæge
har givet mig strenge påbud om at holde op. Nu.
På et tidspunkt gav jeg min rådgiver en kasse
Cola. Det var den mest naturlige gave for mig,
men det kunne jeg godt mærke, at det ikke var
for ham. Han blev meget gladere, da jeg efterfølgende
gav ham en tromle Haribo. Jeg drikker
til gengæld ikke kaffe. Det er vidst også den bedste
undskyldning, jeg har.
1
SILKETØRKLæDE
– Jeg er medlem af Folketingets Øllaug,
selvom jeg stort set ikke drikker øl. Jeg
er jo nok lidt fest- og farver-typen, så jeg går
ikke af vejen for en mulighed for at være social.
Personligt er jeg vild med elektronisk musik. Jeg
var med fra den spæde opstart, hvor elektronisk
musik mest var et felt for nørder. Jeg kan også
godt lide et techno-rave en gang i mellem eller
en elektronisk musikfestival. Men jeg gør det
ikke så ofte længere – særligt ikke siden jeg
blev mor.

2
3
5
MIT KONTOR
4
Foto: Peter Sørensen
3
SPILLEDåSE
– Spilledåsen spiller Internationale, når 4
SPINNINGSKO
– Jeg har egentlig altid hadet motion. Jeg 5
ARKIVET
– Der er ikke noget som et stykke pa-
man drejer på det lille håndtag. Jeg fik
har prøvet 117 forskellige sportsgrene,
pir. Alting bliver flygtigt på computeren.
den af en kollega på den skole, hvor jeg arbej- men for to år siden meldte jeg mig til cykelløbet Jeg har brug for at sætte streger og notater ind
dede. Hun var også SF’er, og det var hende, der Team Rynkeby. Da jeg begyndte at spinne, kunne i papirerne, når jeg har gennemarbejdet dem. I
opfordrede mig til at melde mig ind i SF i 2004, jeg ikke stoppe igen. Jeg tager ofte ned og spin- mit arkivsystem har jeg alt! Et af de første em-
for hun kunne godt mærke, hvor mine sympatier ner, inden arbejde. Det får mig ned i gear. Det er ner, jeg arbejdede med som nyvalgt, var børn af
lå. Ingen havde dog regnet med, at jeg ville kom- vigtigt, at have motion som modvægt til arbejdet. indsatte i fængslerne - og de tunge problemer, de
me ind i Folketinget, for vi havde jo allerede Villy Der er helt sikkert fostret nogle ideer på den cy- døjer med. Jeg lavede et beslutningsforslag, som
Søvndal i Kolding. Men SF gik så meget frem, at kel. Jeg havde tidligere en blok ved siden af min dengang blev afvist. Men efterfølgemde skete der
jeg kom ind i 2007. Hun gav mig den og sagde, seng, så jeg kunne skrive alle de gode ideer ned. en del på det område, så forslaget satte sig sine
at jeg skulle holde de socialistiske værdier højt. Måske skulle jeg have én med ved cyklen. spor alligevel.
21

22
SOcial duMpiNG i tal
• I 2011 var der 53.837 arbejdstagere fra de ti
nye EU-lande, en stigning på 16 procent på
bare et år.
• Antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked
blev tredoblet fra 2004 til 2009.
• Væksten i østeuropæisk arbejdskraft fortsatte,
selv da den økonomiske krise ramte
Danmark i 2008.
• 9 ud af 10 byggevirksomheder oplever
unfair konkurrence fra de udenlandske
virksomheder.
• I første halvår af 2011 har Arbejdstilsynet
meldt 245 udenlandske firmaer, der arbejder
illegalt i Danmark, til politiet.
Kilde Arbejdsmarkedsstyrelsen, Rockwool-fonden,
Håndværksrådet.

når piotr iKKe
får det Samme
i løn Som peter
Alt for mange østarbejdere bliver udnyttet på det groveste. Nu
sætter både den danske regering og EU ind mod problemet
Af Anders Jørgensen
----------------------
For et par år siden besluttede Region Hovedstaden
sig for at samle en del af psykiatriområdet
på den samme adresse. Til det formål
fandt man nogle lokaler på Gammel Kongevej
midt i København. Umiddelbart en ganske
almindelig historie om et ganske almindeligt
lejemål.
Ejendommen på Gammel Kongevej trængte
imidlertid til at blive renoveret, og derfor
hyrede selskabet, der ejer bygningen, firmaet
Dan-Pol Byg til at stå for murer-, maler- nedrivnings-
og tømrerarbejdet. Og her er det, at
historien om et almindeligt lejemål pludselig
forvandler sig til en historie om fupfirmaer,
brud på overenskomster og muligt skattesnyd.
For ganske hurtigt viste det sig, at Dan-Pol
Byg formelt ikke har nogen ansatte. I stedet
lavede Dan-Pol Byg individuelle kontrakter
med 11 polske arbejdere, der hver især så blev
momsregistreret – i øvrigt på den samme dag
og på samme adresse. Dermed gik de polske
arbejdere fra at være 11 almindelige arbejdstagere
til at være 11 enkeltmandsvirksomheder,
som Dan-Pol Byg derpå indgik en entrepriseaftale
med. En kreativ konstruktion, der betød,
at Dan-Pol Byg kunne undgå at betale skat og
ikke mindst slippe for at tegne overenskomst
med henvisning til, at de blot er entreprenør.
Ifølge de københavnske byggefagforeninger
var hele konstruktionen en dækoperation. Hos
fagforeningen 3F var man ikke et øjeblik i tvivl
om, at de 11 polakker slet ikke var selvstændige,
men reelt var ansat i Dan-Pol Byg, og at
firmaet på den måde forsøgte at snyde både
de polske arbejdere for en ordentlig løn - og
den danske stat for skatteindtægter.
Et stigende problem
Sagen fra Gammel Kongevej er ifølge de danske
fagforeninger langt fra enestående. I de
sidste par år har fagbevægelsen set gentagne
eksempler på, at danske selskaber gør deres
yderste for at omgå reglerne på det danske
arbejdsmarked.
Fupfirmaer, snyd med skat, brud på overenskomster.
Alle kneb bliver tilsyneladende
brugt i et forsøg på at få så billig arbejdskraft
som muligt. Taberne er både de udenlandske
arbejdstagere, som bliver snydt for løn, overtidsbetaling
og pension – og hele det danske
arbejdsmarked. For snyderiet med udenlandsk
arbejdskraft betyder, at danske arbejdstagere
EU
får sværere ved at finde arbejde, simpelthen
fordi de "tillader" sig at kræve en ordentlig
løn. På længere sigt er frygten, at det undergraver
det danske arbejdsmarkeds-system og
fører til en generel forringelse af løn- og arbejdsvilkår,
populært kaldt for social dumping.
Sidste år var der 53.837 arbejdstagere fra de
ti nye EU-lande, en stigning på 16 procent på
bare et år. Dertil kommer de østarbejdere, der
er udstationeret i Danmark eller er her som
falske selvstændige, og som ikke nødvendigvis
optræder i de officielle statistikker. Fagbevægelse
og arbejdsgiverne er desuden enige om,
at antallet af udenlandske arbejdsgivere, der
opererer på det danske arbejdsmarkedet, er
langt flere, end det fremgår af registrene.
Danske løsninger
Hos LO har man fulgt udviklingen tæt.
- Fagbevægelsen har længe oplevet, at lønmodtagere
fra andre EU-lande udfordrer vores
overenskomster. De kommer til Danmark
på dårligere løn- og ansættelsesvilkår, end
dem danske arbejdstagere har. Problemet er
vokset, og vi har behov for at håndtere det på
både dansk og europæisk niveau, siger Marie-
Louise Knuppert, international sekretær i LO.
23

Også Emilie Turunen, SFs medlem af Europa-
Parlamentet, er bekymret.
- Vi ser alt for mange eksempler på udenlandske
EU-borgere, der arbejder i Danmark
til lønninger langt under overenskomsten og
med arbejdsdage på 12 timer. Det er for groft,
og det skal stoppes. Polske Piotr er meget
velkommen til at komme til Danmark og
arbejde, men det skal altså ske på danske løn
og arbejdsvilkår.
Men hvad er så løsningen på, at hver tredje
udenlandske virksomhed arbejder ulovligt
i Danmark, sådan som en række kontroller
afslørede i foråret?
24
Vi ser alt for mange eksempler på udenlandske
EU-borgere, der arbejder i Danmark
til lønninger langt under overenskomsten
og med arbejdsdage på 12 timer. Det er for
groft, og det skal stoppes
Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet
ReGeRiNGeN til kaMp MOd SOcial
duMpiNG
• At styrke indsatsen fra Arbejdstilsynet, SKAT
og Politiet. Der er sat mere effektivt ind
mod ulovligt arbejdsmiljø på arbejdspladser,
illegalt udenlandsk arbejde og skatteunddragelser.
• SKAT har fået adgang til at kontrollere på
privat grund, hvis der synligt konstateres
udendørs aktiviteter af professionel karakter.
Personer der arbejder på en byggeplads
skal kunne forevise gyldig legitimation.
Håndværkerbiler skal være forsynet med
navn eller logo m.v. Byggepladser skal have
obligatorisk skiltning med oplysninger om
hvem, der udfører arbejde på stedet.
• Nedsættelse af udvalg der skal se om der
er behov for yderligere tiltag ift. social
dumping.
Løsningen er todelt, mener Emilie Turunen:
- For det første bliver vi nødt til at gøre
noget fra dansk side for at dæmme op for
problemet. Det handler primært om flere og
bedre kontroller og mere hjælp til arbejdsmarkedets
parter, så de får nogle redskaber til at
takle udfordringen.
- For det andet skal der tages fat om
nældens rod på EU-niveau. Bedre samarbejde
mellem myndighederne i de forskellige lande
og strengere krav til de medlemslande, der
ser gennem fingrene med problemerne er
simpelthen nødvendigt.
Fra dansk side er man allerede i gang.
Regeringen afsatte allerede sidste år 110 millioner
kroner over de næste to år til at styrke
indsatsen mod social dumping. Det betyder
blandt andet, at myndighederne får flere
midler, så de kan reagere hurtigere, oftere og
mere koordineret samt til gennemførelse af
større fællesaktioner mellem SKAT, Arbejdstilsynet
og politiet.
EU-løsninger
De danske initiativer har allerede givet gevinst.
Eksperter, fagbevægelse og politikere
er dog enige om, at problemet med social
dumping ikke kan løses alene med en øget
myndighedsindsats i Danmark. De europæiske
regler for udstationeret arbejdskraft må justeres,
for problemet er grænseoverskridende.
På EU-niveau er man da også nået til den
erkendelse, og man er i fuld gang med at
behandle et lovforslag, der skal forbedre
håndhævelsen af de eksisterende EU-regler. I
foråret fremsatte EU-Kommissionen et forslag
til et Håndhævelsesdirektiv, et forslag som
Emilie Turunen er ordfører på for Den Grønne
Gruppe i Europa-Parlamentet.
- EU-Kommissionen lægger op til at indføre
et såkaldt kædeansvar. Det vil sige, at danske
entreprenører kan gøres økonomisk ansvarlige,
hvis deres underleverandører ikke
overholder reglerne, og det ville formentlig
have gjort en forskel i sagen om byggeriet på
Gammel Kongevej. Så det er klart et skridt i
den rigtige retning, siger Emilie Turunen.Hun
er dog ikke tilfreds med forslaget, som det ser
ud nu, og mener, at EU bør gå længere.
- Der bliver nødt til at være klare og strenge
sanktioner for firmaer, der bryder lovgivningen,
og så skal man på EU-niveau gøre en
indsats for at overvåge og forfølge firmaer,
der bryder lovgivningen. Desuden skal det
være mere klart, hvilke krav der kan stilles til
udenlandske virksomheder, og der skal gribes
ind overfor såkaldte "skuffeselskaber", dvs. firmaer
der reelt ikke driver virksomhed i deres
hjemland, men blot er oprettet med det formål
at "udstationere" billig arbejdskraft.
Emilie Turunen så også gerne, at der kommer
en stærkere indsats på EU-niveau for
at fuldbyrde danske arbejdsretsdomme i
udlandet.

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for
SF; politisk engagement findes i mange former.
Mikael Lindholm er direktør i Innovation
Inside. En virksomhed, der rådgiver virksomheder
om, hvordan man udvikler en innovationskultur
og skaber kreative rammer for
medarbejderne.
Social innovation
= lavere skat
Drop brokken over det danske skattetryk og den
offentlige sektor og kast jer ind i kampen. Sådan
lyder det fra Mikael Lindholm, der er direktør i
Innovation Inside.
Af Mikael Lindholm
----------------------
Mange klager over skattetrykket i Danmark
og den store offentlige sektor, der ikke leverer
efter forventning. Ikke mindst erhvervsledere,
der er vant til en hverdag i fuld konkurrence og
en marginalskat, der minder om en saunatemperatur.
Sådan går brokken. I Storbritannien er
der erhvervsledere, der rent faktisk gør noget
ved det og har lanceret et af de mest spændende
sociale innovationsprojekter i nyere tid.
Konceptet hedder ”sociale obligationer”. Det
gør det muligt at investere i sociale projekter,
der hjælper socialt udsatte mennesker til et
produktivt liv. Når det lykkes, høster samfundet
store besparelser, og de besparelser
bliver efterfølgende delt mellem det offentlige
og investorerne i det sociale projekt i form af
dividender.
Initiativtagerne til den nye privatdrevne
resultatfinansierede socialpolitik er blandt andre
Ronald Cohen, en pioner inden for private
kapitalfonde. Han har etableret organisationen
Social Finance i samarbejde med en række
velgørenhedsorganisationer. Robert Cohen har
utvivlsomt samfundssind, men initiativet
skyldes lige så meget irritation over, at det offentlige
ikke leverer resultater. Som at få mennesker,
der er havnet på livets skyggeside, på
fode og arbejde igen. Det kan ellers forvandle
enorme offentlige omkostninger til skatteindtægter,
hvilket i stor skala gør det muligt at
nedsætte skattetrykket, reducere lønpresset
og gøre landet som helhed mere konkurrencedygtigt.
Ud over at hjælpe de uheldige til et
bedre liv.
Færre i fængslerne
Det første projekt, som Social Finance har kastet
sig i lag med, er at reducere antallet gengangere
i Peterborough-fængslet i Storbritannien.
Ifølge Social Finance kan en investering
på 50 millioner pund finansiere tilstrækkeligt
med rehabiliteringsarbejde til at reducere det
nuværende antal gengangere i fængslet med 20
pct. Det vil betyde, at fire fængsler kan lukkes,
og milliarder af offentlige driftsomkostninger
kan spares væk årligt.
Selve modellen bag projektet følger et simpelt
princip. Der bliver for hver løsladt fange
KLUMMEN
Illustration: iBureauet
udnævnt én offentligt ansvarlig rådgiver, som
får adgang til den samlede pallet af offentlige
tilbud og agerer personlig coach for den
løsladte. Det betyder alt fra at sikre privatøkonomien,
fikse tænderne, få et arbejde, hjælpe
med sociale relationer til familie og børn, og
hvad der ellers skal på plads, for at falde ind
i et normalt arbejdsliv. Det britiske koncept
har den fordel, at risikoen er begrænset til
investorerne. Med andre ord behøver ingen i
det offentlige være bange for at skulle forklare,
hvorfor skatteyderpenge er gået tabt på et
forsøg, der ikke leverer resultater.
Interessant nok bliver initiativet bakket op af
begge sider af den politiske skillelinje i britisk
politik og eksekveret i samarbejde og forståelse
med det britiske finansministerium.
Herhjemme mangler vi social innovation.
Fonden for Socialt Ansvar og Huset Zornig er
blandt de danske aktører, der eksperimenterer
inspireret af de britiske erfaringer, men vi skal
videre. Måske skyldes trægheden, at vi høj som
lav over årtier har vænnet os til, at det private
initiativ intet har at gøre på socialområdet. Måske
fordi vi mangler visionære erhvervsledere.
25

26
Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F!
giver dig indblik og overblik.
Af Sigrid Rasmussen
----------------------
Hvilken sag, vurderer du, vil medføre
mærkbare forandringer på dit område?
- Jeg forventer mig meget af regeringens
vækstteams. Vækstteamene samler kompetente
mennesker inden for blandt andet
miljø- og søfartsområdet. Det er altså en ny
måde at tænkte vækst på, hvor erhvervslivet
og eksperter inddrages helt fra begyndelsen.
De i alt syv vækstteams skal komme med
konkrete bud på, hvordan vi i Danmark bedst
muligt kan udnytte vores særlige styrker og
kompetencer til at skabe vækst og arbejdspladser
og samtidig være med til at løse globale
udfordringer med eksempelvis klimaudfordringer
eller rent vand. Så vi har altså en
mulighed for i løbet af de kommende år både
at skabe arbejdspladser og gøre en forskel i
forhold til at løse verdens problemer.
Hvad ser du frem til den kommende
tid?
- Jeg ser meget frem til, at de første vækstteams
i efteråret kommer med deres anbefalinger.
Det første vækstteam, der barsler med
sine anbefalinger, er vækstteamet for søfartsområdet,
og jeg ser frem til at høre deres
bud på, hvad der skal til for, at det maritime
Danmark kommer til at stå endnu stærkere i
verden. Det haster med at få skabt arbejds
pladser. Regeringen regner med at skabe over
20.000 job i 2013, og det er jo en god begyndelse,
men vi skal videre. Vi skal sørge for, at
vi også i fremtiden har et stærkt og innovativt
erhvervsliv, og at vi stadig har produktionsarbejdspladser
i Danmark.
Vi skal sørge for, at vi også i
fremtiden har et stærkt og
innovativt erhvervsliv
Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister
vi kan både Skabe
Job og gøre en
ForSKel i Verden
at skabe arbejdspladser i danmark – nu og i fremtiden
– er Ole Sohns vigtigste opgave, når han hver morgen
trækker i arbejdstøjet som erhvervs- og vækstminister.
Hvilken sag betyder noget særligt for
dig?
- Jeg ser et enormt potentiale i grøn vækst.
Vi skaber grøn vækst i praksis ved at styrke
grundlaget for, at danske virksomheder kan
udvikle nye klima- og miljøvenlige teknologier,
der også kan blive til nye eksportsucceser.
Vi har set, at Danmark har helt
særlige kompetencer indenfor for eksempel
vind- og vandteknologi. Det skal vi udnytte,
men også sørge for, at vi bliver foregangsland
indenfor en lang række andre områder, der
sikrer, at vi udnytter vores ressourcer bedre
nu og i fremtiden.

SuperCyKelStier, ungepaKKe og Bedre pSyKiSK arBejdSMiljø
Regeringen fejrer hele tiden små og store sejre.
Her er et bredt udsnit.
Slut Med pipFugleKurSer
Arbejdsløse skal ikke analysere Hitlers håndskrift eller bygge spaghetti-tårne. En ny
bekendtgørelse gør en ende på, at ledige skal på det samme jobsøgningskursus flere
gange.
ungepaKKe
De unge skal ind på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen lavet en ambitiøs ungepakke,
hvor der blandt andet sættes penge af til, at unge kan udfylde fastansattes stillinger, mens
de bliver sendt på efteruddannelse.
FarVel til lån Med rente på 1000 proCent
En ny klageinstans skal sætte en stopper for dyre forbrugslån, hvor forbrugeren ender
med at betale lånet tilbage mange hundrede gange.
5.000 Kroner til de FattigSte penSioniSter
Skattereformen giver et tiltrængt løft til de pensionister, der må klare sig for allermindst.
De kan se frem til godt 5.000 kroner ekstra om året.
Flere pædagoger og Bedre KValitet i daginStitutionerne
Vuggestuer og børnehaver får penge til flere pædagoger eller bedre tilbud til børnene. En ekstra
bevilling på 500 millioner kroner skal forbedre kvaliteten i daginstitutionerne.
SuperCyKelStier og SiKrere CyKelruter
Det skal være sikrere for de mindst at cykle til skole, så forældrene trygt kan stille bilen
og nemmere for os alle at bruge cyklen som det foretrukne transportmiddel. Regeringen
har sat godt 143,8 millioner af til at forbedre forholdene for cyklister.
pSyKiSK og FySiSK arBejdSMiljø ligeStilleS
Arbejdstilsynet kan hurtigere handle, hvis et tilsyn afslører problemer med det psykiske
arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Dermed sidestilles mobning med dårligt indeklima.
ForBud Mod HorMonForStyrrende StoFFer i tandBørSten
Regeringen forbyder fire ftalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og misdanne
kønsorganer hos drenge. Ftalaterne bruges til at blødgøre plastik og findes i for eksempel
tandbørster eller legetøj.
gruppeeKSaMen BliVer genindFørt
VK-regeringen afskaffede muligheden for at gå til gruppeeksamen,
men det er nu muligt igen.
inVeStering i ForSKning
Vækst og arbejdspladser! Det er årsagen til, at regeringen investerer 1,07 procent
af BNP i forskning, hvilket er betydeligt mere end den foregående regering.
SKRIDT FOR SKRIDT
27

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker,
som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere
over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser,
indkøbsfællesskaber og meget mere.
aKtiViSt med fuld
damp under kedlerne
28
Mina Bernardini kan bare ikke lade være – med at
engagere sig, ytre sig og forpligte sig. Hun har prøvet,
men blev i stedet aktiv i blandt andet SFU. På det
seneste er det borgerinitiativet ”Skift bank dag”, der
har nydt godt af Minas indsats.
Af Merete Thorøe
----------------------
”God morgen. Velkommen til aktionen. Opgaven
i dag er at hænge skilte op på de store
bankers hæveautomater, for at få folk til at
overveje, om de har den rigtige bank.”
Sådan cirka lød ordene fra Mina Bernardini,
da hun en tirsdag i september tonede
frem på tv-skærmen i primetime. Det er
MiNaS BlÅ BOG
KøBenHaVn
Politisk forbillede:
- Michelle Obama.
Personlig mærkesag:
- Pt. ”Skift bank dag”. På længere sigt boligog
uddannelsesområdet.
Min velkomst til en ny SF’er:
- Sluk for fjernsynet og smut ned i den lokale
partiforening. Glem alt hvad du har hørt om
SF’ere i medierne. Tag lokalformanden under
armen og få jer en øl. Udnyt mulighederne for
at sætte alverdens projekter i gang.
ikke enhver beskåret at blive introduceret på
tv af Kontants Kåre Quist – på den positive
måde, vel at mærke. Men det skete ikke desto
mindre for Mina og de øvrige initiativtagere
og aktivister i ”Skift bank dag.”
Borgerinitiativet går kort fortalt ud på at få
ganske almindelige bankkunder til at tage
stilling til, om deres bank driver forretning på
en måde, man som kunde kan sympatisere
med. Om bankens investeringer, rentepolitik,
låneforhold, direktørlønninger, styreform mv.
er etisk forsvarlig. Og hvis ikke, ja så er den
oplagte konklusion ifølge Mina m.fl. at skifte
bank. Initiativet er inspireret af tilsvarende
bevægelser i USA og England, hvor mange
mennesker har skiftet deres bank ud.
–Dybest set tror jeg ikke på, at politisk
forbrug som kampvåben alene rykker noget.
Bankledelserne er jo desværre ikke på valg,
men hvis tusindvis af danskere begynder at
skifte bank, så vil der også opstå et pres på
politikerne for at stille større krav til den fi-
nansielle sektor, siger Mina, som synes, det er
nødvendigt, at nogle tør være lidt frække og
pege fingre. Og hun konstaterer med tilfredshed,
at blandt andet Danske Bank allerede er
godt og grundigt irriterede, mens de banker,
der udviser samfundssind, oplever kundetilstrømning.
Fra elevrådet til SFU’s landsledelse
Mina startede som elevrådsaktivist i folkeskolen,
var aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
og siden fuldtidsformand for DGS
i et år efter gymnasiet. Allerede mens hun gik
i skole, meldte hun sig ind i SF og SFU – ikke
fordi hun var enig i partiprogrammet (for det
havde hun slet ikke læst på det tidspunkt),
men fordi hun i forbindelse med den store
demonstration mod velfærdsforringelser i maj
2006 arbejdede tæt sammen med en masse
dedikerede SF’ere. Og så meldte hun sig ind.
Det var dog først efter DGS-tiden, Mina fik tid
til at lære de partipolitiske organisationer

1. SFU'ere til Danske Banks generalforsamling
med et forslag om mere
samfundssind.
2. Bannermaling i tiden som elevaktivist.
nærmere at kende. Heldigvis viste det sig, og der blev solgt billig øl. Entréen var valgfri,
at det var det rigtige parti, hun havde meldt og overskuddet gik til Red Barnet. En koncert
sig ind i, og i 2010 blev Mina valgt ind i SFU’s efter samme koncept men mod ungdoms-
landsledelse, hvor hun i dag er distriktssekrearbejdsløshed er siden blevet afholdt på
tær for distrikt København.
Blågårds Plads.
–Jeg havde egentlig besluttet mig for en Også aktionerne mod dårlige arbejdsvilkår for
lille pause fra politik efter fire år som aktiv i unge hos Agnes Cupcakes og Meyers har haft
DGS, men kom til at gå til et møde i SFU. Og Mina i frontlinjen.
så kunne jeg alligevel ikke lade være, smiler –Det er fedt at skubbe på, så der bliver
Mina Bernar-
indgået overdini
over teen
enskomster, og
i køkkenet i På boligområdet kan man være unge får bedre
Reventlowsgade.
med til at bekæmpe ulighed
Mina Bernardini, medlem af SF
arbejdsforhold.
Og det er rigtig
sjovt at arbejde
sammen med de
Fedt når det
helt unge SFU’ere, eksempelvis om på-røven-
rykker
koncerterne, synes Mina, som gerne deler ud
Mina har mange jern i ilden. Sidste vinter af sin egen begejstring for at være politisk
var hun med i kampagnen mod fattigdom og aktivist. Hun har bl.a. holdt oplæg på et gym-
arrangerede en på-røven-koncert i Huset i nasium og i forskellige typer af ungdomsorga-
Magstræde, hvor kunstnere optrådte gratis, nisationer for at inspirere andre unge.
SF'S ANSIGTER
1 2
3
3. Til demonstration mod ungdomsarbejdsløshed
og nedskæringer på
4
uddannelse.
4. Mina er aktiv i initiativet "Skift
bank dag".
Privatfoto
Med sine 23 år har Mina naturligvis gjort
sig visse tanker om fremtiden. Når juraeksamen
forhåbentlig er i hus om et par år, kunne
hun godt tænke sig at arbejde specifikt med
lejeret, enten i en boligpolitisk organisation
eller på et lille, politisk engageret advokatkontor.
–På boligområdet kan man være med til at
bekæmpe ulighed, og der er masser at gøre.
For selvom området er gennemreguleret
af love, så er der ikke mange kontrolforanstaltninger,
og mange mennesker kommer i
kløerne på griske udlejere, siger Mina.
Kun fremtiden kan vise, hvordan Mina i
øvrigt vil udmønte sit politiske engagement
fremover. Men som hun selv siger:
–Jeg har ingen drøm om at komme i
Folketinget. At læse lange afhandlinger og
sidde til udvalgsmøder er nok ikke lige mig.
Jeg er bedre til at engagere mennesker ude på
gaden.
29

30
F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker
dybere end dagens dagsorden
vor tidS ForFatningSKaMp
Den 26. september udkom Rune Lykkebergs bog Alle
har ret - demokrati som princip og problem på forlaget
Gyldendal. Han har i den anledning skrevet en
kronik om, hvor kampen for, med og mod demokratiet
står i dag.
Af Rune Lykkeberg
----------------------
Demokrati er blevet en værdi: Demokrater
er altid de gode, og anti-demokrater er altid
de dårlige. Det er en moralsk målestok: Hvis
man kan udpege dem, man er uenig med, som
anti-demokrater, har man vundet diskussionen.
Demokraterne er ikke alene dem, der
har politisk ret - de fremhæves som moralsk
bedre mennesker.
Demokrati er således blevet et ord, som de
pæne bruger til at slå de grimme oven i hovedet
med. Det hænger sammen med en anden
brug af demokrati som identitetsmarkør. Demokrater
er noget, vi kalder os selv, og demokratiske
kalder vi alle vores institutioner. Over
de senere år har vi således hørt institutioner
som Højesteret og Rigsrevisionen betegnet
som demokratiske af den simple grund, at vi
regner vores samfund for et demokrati, og
derfor regner vi samfundets institutioner for
demokratiske. Hvis man kritiserer dommerne
eller rigsrevisorerne, kan man blive beskyldt
for at angribe selve demokratiet.
Sammenstød mellem positioner
Problemet med den antagelse, at den ikke er
rigtig. Vores institutioner er en blanding af demokratiske
og aristokratiske positioner: Vi har
ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, vi afholder
regelmæssige valg, hvor vi har lejlighed til at
drage de politisk ansvarlige til regnskab for,
hvad de har gjort. Og de politisk ansvarlige
ved, at de bliver draget til ansvar.
Det sidste er vigtigt: De ved, de ikke kan
gøre, hvad der passer dem. De skal ikke bare
gøre det, som de selv regner for rigtigt for
fællesskabet. De skal også gøre det, som borgerne
regner for det bedste. De skal kombinere
effektivitet og legitimitet.
De politikere, som ikke forklarer borgerne,
hvad de finder rigtigt og forkert, men blot
dikterer "nødvendige", "ansvarlige" valg,
sætter effektivitet over legitimitet. De bliver
anklaget for at være "elitære". De politikere,
som derimod ikke tør foreslå noget, de ikke
er sikre på at få opbakning til, foragtes som
"populister". Den elitære tror sig hævet over
diskussion og begrundelse, den populistiske
tør ikke hævde noget, som kan støde på
modstand. Den første regerer med et køligt ja,
mens den anden protesterer med et ophidset
nej. Den elitære regnes for ufolkelig og kaldes
for "djøf'er", populisten foragtes som uansvarlig
og inkompetent. De to støder hele tiden
hovederne sammen.
De kloge kan tage fejl
Det er dog afgørende, at de ikke behøver
være modsætninger. Beslutninger, som har
folks opbakning er mere effektive end dem,
der bliver trukket ned over hovederne på folk
af den grund, at borgerne kan se meningen
med dem, og politikerne ikke behøver gemme
dem.
Og så af en anden grund, som ofte bliver
glemt: De klogeste kan tage fejl. Det er ikke
sikkert, at det, de regner for det bedste for
fællesskabet, også er det. Men det er sikkert,
at alle beslutninger bliver bedre af at, at de
skal forsvares offentligt. Euroen er eksempel
på noget, der fra den politiske overklasses
side blev beskrevet som rigtig for alle,
ansvarligt og nødvendigt. Nu viser det sig, at
kritikerne ikke bare var dumme populister.
Deres kritik var berettiget.
Konflikten mellem det rigtige for den
enkelte og det rigtige for fællesskabet, mellem
personlig frihed til ikke at blive bestemt
over og den politiske frihed til at bestemme
definerer det politiske spillerum. Det handler
ikke om at være for eller imod demokrati
som værdi, det handler om at forstå demokrati
som et problem: Ingen vil bestemmes
over uden deres samtykke, men alle erkender,
at der skal bestemmes.
Aristokratiske institutioner
Det er demokratiske institutioner og konflikter,
men vi har også institutioner hævet over demokratisk
kontrol, hvor magthaverne ikke bliver
draget til ansvar.
Der er således selv blandt overbeviste demokrater
enighed om, at folk er for dumme til selv
at vælge dem, der skal styre pengepolitikken. Nationalbanken
er en aristokratisk institution, hvor
særligt kompetente har vidtgående pengepolitiske
beføjelser. Den er naturligvis ikke aristokratisk i
den forstand, at man fødes ind i Nationalbankens
ledelse. Aristokratisk betyder her, at de bedst
egnede skal regere over dem, der ikke er egnede
til at træffe de afgørende beslutninger.

Noget tilsvarende kan man
de ni udvalgte dommere i
Højesteret skulle afgøre, om præsident Barack
sige om Højesteret: Demokrati er amatørernes Obamas sundhedsreform kunne gennemfø-
styre, hvor alle principielt har lige adgang til at res. Eller i Europa, hvor EU-domstolen afsiger
regere. Men ingen
domme om alt fra
kunne vel forestille
sig, at det ikke
skulle være særligt
Det handler om at forstå
demokrati som et problem
retten til religiøse
symboler på væggene
i klasselokaler til
udvalgte, som blev Rune Lykkeberg, Journalist
parkeringspladser for
privilegeret med
handicappede.
stillingerne som højesteretsdommere. Det skal
være de særligt kvalificerede. Det er et pres- De dannede få
serende problem at afklare Højesterets politiske Hvis man således regner alle vores samfunds
stilling. Skal Højesteret være en forfatnings- institutioner for demokratiske, overser man en
domstol som i Tyskland, hvor den årligt afgør, grundlæggende forfatningskamp. Den handler
om tusindvis af love kan gennemføres eller ej? om, hvorvidt økonomer og jurister skal bestem-
Det var et fantastisk syn i september 2012, da me over politikerne, eller om politikerne skal
aristokratiske dommere klædt i røde kapper bestemme over lovgivningen og økonomien.
i den tyske forfatningsdomstol skulle afgøre, Man kan også sige, den står mellem aristo-
om den europæiske finanspagt og redningskratiske og demokratiske institutioner. Det er
mekanisme kunne gennemføres. Vi afventede komisk at iagttage, hvordan man i en kultur, der
dommen fra stammens vismænd.
dyrker demokrati som moralsk målestok, åbent
Vi kender samme konstruktion fra USA, hvor accepterer, at magt flyttes fra demokratiske til
KRONIKKEN
Rune Lykkeberg født i Århus 1974. Har studeret
filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns
Universitet, skrevet på Månedsbladet Press og
siden 2005 weekendredaktør på Information. Rune
Lykkeberg er i dag redaktionschef for weekend og
kultur.
aristokratiske institutioner. Ideen med den
europæiske Finanspagt er netop, at det finanspolitiske
spillerum skal begrænses og overvåges
af en domstol. Økonomer og jurister skal sætte
grænser for de folkevalgte.
Vi er på den måde vidne til et interessant paradoks:
Alle hylder demokrati som værdi, men
mange er praktiske demokrati-kritikere. Man
elsker demokrati som ide, men man foragter de
demokratiske realiteter.
Det er på ingen måde nyt: Allerede Platon
skrev for 2500 år siden, at filosofferne skulle
være konger, og kongerne skulle være filosoffer.
De klogeste er de færreste, og flertallet lever i
deres følelsers vold, uden for rationel rækkevidde
og ude af stand til at regere deres eget
liv. Det kaldes for vogter-tesen: De ansvarlige
få skal vogte de uansvarlige mange - for deres
egen skyld. Det tager vi principielt afstand fra i
dag. Men prøv at hør efter, hvad der bliver sagt
i den offentlige debat: Det er stadig en udbredt
antagelse, at de dannede få skal bestemme over
de udannede mange.
Illustration: iBureauet
31

SøReN MalliNG
• Født 1968
• Uddannet skuespiller på Odense Teater i 1992
• Har medvirket i adskillige teaterstykker, film
og tv-serier og blev for alvor kendt som kriminalkommissær
Jan Meyer i ”Forbrydelsen”
fra 2007.
• Har senest optrådt i ”En Kongelig Affære”,
hvor han spiller Hofteatrets koncertmester
Johann Hartmann.
• Er snart atter aktuel som chefredaktør Torben
Friis i DR’s nu internationale succes-serie
”Borgen”. Næste sæson starter 1.1.2013.
Foto: Peter Sørensen
32

Af Peter Rewers
----------------------
Der er langt fra det nystrøgede mørke jakkesæt,
Søren Malling har på i rollen som rederidirektør
i den aktuelle film ”Kapringen” til dagens grå
hættetrøje og spirende skægstubbe. Væk er
alvoren, som han bærer rundt på i rollen som
rederidirektøren, der insisterer på selv at føre
forhandlingerne med piraterne, der har kapret
hans skib.
Den sidder dog stadig i kroppen.
- Man bliver politisk og socialt indigneret
over, at sådan noget foregår, siger skuespilleren.
- Piraterne kan have nok så mange grunde.
Måske har vi tømt deres hav for fisk. Men det
retfærdiggør ikke, at de tager menneskeliv og
handler med. Det er en rædselsfuld situation.
Pirateri er et højaktuelt emne, i skrivende
stund holdes mere end 1000 søfolk som gidsler
alene i Somalia. Forhandlingerne trækker ofte i
langdrag, for selvom pirateri er ulovligt, er det i
vid udstrækning op til rederierne at løse situationen.
Det skyldes komplicerede ejer- og retsforhold.
Skibene er typisk ejet af ét land men
sejler under et andet lands flag, og besætningen
kommer fra helt tredje og fjerde lande.
I lære som redder og reder
Søren Malling spiller manden, der på tværs af
tidszoner og via en skrattende telefonforbindelse
til Det Indiske Ocean skal balancere mellem
menneskeliv og firmakroner.
Som led i forberedelserne til rollen fik han
lov til at følge hverdagen på det danske rederi
Clipper. Rederiet har på egne skrog oplevet at få
skibe kapret og søfolk taget som gidsler.
Han fik lov at tale med rederidirektør Per Gullestrup,
der selv har ført den type forhandlinger
med pirater, som ”Kapringen” er bygget op om.
Et ekstremt, psykisk opslidende forløb,
KULTUR
Viljen til anSVar
I filmen ”Kapringen” spiller Søren Malling en skibsreder, der forhandler med
pirater om sine søfolks liv. Et ansvar, der både kræver umenneskelig psykisk styrke
og menneskelige egenskaber. Evnen til at tage ansvar er nødvendig og lidt savnet i
dag, mener skuespilleren.
der fyldte alle døgnets 24 timer og stod på i
månedsvis. Rederidirektøren fortalte åbent,
hvordan forhandlingerne teknisk havde foregået,
men da Søren Malling ville vide, hvordan det
personligt havde påvirket ham, blev han tavs.
- Det havde han ikke lyst til at tale om. Men
det siger jo i virkeligheden alt. Det har taget
enormt hårdt på ham.
For endnu stærkere at mærke, hvad det vil
sige, at have menneskeliv i hænderne, fik Søren
Malling også lov at køre med i lægeambulancen.
- De mennesker dealer jo til daglig med
døden. Jeg ville se, hvordan de agerer i de
sekunder, hvor det handler om liv eller død,
forklarer han.
- Jeg fik først og fremmest kæmpe respekt
for deres indsats. Men jeg opdagede også, at de
inde bag øjnene havde en usikkerhed. Til trods
for, at de ved, hvad de skal. Det var interessant
at se det skifte.
33

34
- Det er virkeligt svært, så længe den økonomiske
krise er der. Den har sat dagsordenen.
Derfor tror jeg desværre, at der er mange,
der ikke mærker, at der rent faktisk er mange
nye tiltag, siger film-aktuelle Søren Malling.
Foto: Peter Sørensen
Selvom han således var rustet til den krævende
rolle, kom den barske fortælling alligevel bag på
Søren Malling. Og han er stadig påvirket.
- Selv om jeg har spillet med og har set filmen
flere gange, har jeg stadig svært ved at komme
igennem nogle af passagerne, siger han.
Særligt scenen, hvor Peter Ludvigsen første
gang møder gidslernes pårørende, er hård at genopleve.
Og den var helt særligt hård at indspille,
fortæller Søren Malling.
- Jeg skulle være den alfaderlige skibsreder, der
med rank ryg forsikrede alle de her mennesker,
hvis nære familiemedlemmer måske var døde, at
alt var under kontrol. Og jeg vidste ikke noget. Det
gør man jo ikke. Det ramte mig sgu så hårdt, at
filmen knækkede hver gang, jeg skulle tale. Han
griner lidt undskyldende.
- Og det var ikke bare mig; det var hele holdet.
Instruktøren græd, statisterne, der spillede de
pårørende, græd og kameramanden græd. Det
tog det meste af en dag at komme igennem den
scene.
- Vi levede os virkelig ind i den forfærdelige
situation, det må være, siger Søren Malling med
genfunden alvor.
- Det må jo være rædselsfuldt at skulle rejse sig
op i sådan en situation. Man aner jo ikke, hvad man
skal gøre. Men man må for alt i verden udstråle ro
og sikkerhed.
Han kommer i tanke om, da Jens Stoltenberg
sidste sommer trådte i karakter som samlende
figur for en dybt rystet norsk nation.
- At nogen mennesker lige efter sådan en uhyrlig
tragedie kan gennemføre den tale, der skal sige:
”Tag det roligt, venner”. Med lige dele køligt overblik
og hjertevarme. Det må kræve noget ganske særligt,
siger Søren Malling med beundring i stemmen.
Prøv før kræv
Det er tydeligt, at evnen til at tage ansvar er en
central del af Søren Mallings eget værdisæt. Han
forstår godt, hvorfor skibsrederen insisterer på
selv at føre forhandlingerne med piraterne på
trods af rådet om at lade en udefrakommende
tage sig af det.
Piraterne kan have nok så mange grunde. Måske har vi
tømt deres hav for fisk. Men det retfærdiggør ikke, at
de tager menneskeliv og handler med
Søren Malling, skuespiller
- Det er hans firma, hans skib og det er hans
mænd derude. Derfor er det også ham selv, der
skal sørge for at de kommer hjem i god behold.
Det er både en ultimativ udfordring og en indiskutabel
forpligtelse, han føler, lyder det med fast
stemme.
Den type ansvarsfølelse, savner Søren Malling
lidt i det danske samfund.

- Jeg synes, der har sneget sig, det jeg kalder,
en ”det skal jeg da ha’, Thorkild-mentalitet” ind i
det danske samfund, lyder det fra skuespilleren.
- Folk, der tager hjælp udefra for givet og
ikke gør en indsats selv. Det tror jeg dybest
set er lidt usundt. Den enkelte må tage ansvar
for sin egen tilværelse og ikke per automatik
forvente, at samfundet tager sig af det.
Samfundsengagementet har fulgt Søren Malling,
siden han sammen med sin to år yngre
lillesøster i slutningen af 70’erne forsvarede de
røde faner hjemme i murstensvillaen i Kjellerup
ved Silkeborg. Faren var bankdirektør, og moren
var trikotageassistent, og de var helt klart blå,
som Søren Malling siger.
Han husker, hvordan faren nød, at lufte
Erhard Jacobsen’ske holdninger ved middagsbordet.
Fordi han vidste, at det ville pirre de to
glødende socialistiske teenagere. Men meningsudvekslingerne
var altid anerkendende.
- Vi blev aldrig uvenner på grund af politik.
Diskussionerne kunne gå højt, men når alt kom
Foto: Peter Sørensen
til alt, var vi en familie med stor kærlighed
og sammenhold. Der var respekt på trods af
forskellighed.
I dag kalder Søren Malling det dejligt forfriskende,
at vi har fået en ny regering. Men han
føler også med regeringspolitikerne på grund af
de ”forbandet hårde arbejdsvilkår”.
- Det er virkeligt svært, så længe den økonomiske
krise er der. Den har sat dagsordenen.
Derfor tror jeg desværre, at der er mange, der
ikke mærker, at der rent faktisk er mange nye
tiltag.
Det er svært at være populær i krisetid, men
nogen skal jo fortælle de dårlige nyheder. Med
Søren Malling som bindeled kan der trækkes
en linje fra Jens Stoltenberg over skibsreder
Peter Ludvigsen til den danske regerings største
opgave. Det handler om evnen til at tage ansvar
og det handler om at kunne stille sig op og holde
den tale, der siger: ”Det skal nok gå, venner”.
3 SkueSpilleRe, deR HaR
iNSpiReRet MiG
al pacino:
- Ved det er kliche. Han har enestående
kvaliteter i at formå at spille vanvittig stort.
Han er hele tiden fysisk i gang. Måske bare en
bevægelse i øjnene. Det er karakterskabende.
Som Michael Corleone i Godfather er han aldrig
overgået.
Meryl Streep:
- Det fås bare ikke bedre. Hun kan selv i de
dårligste film levendegøre sin figur og få et
menneske ud af næsten ingenting. Det er en
oplevelse, at skuespillere kan være så dygtige.
Søren Sætter-lassen:
- Han en fantastisk evne til at gøre det troværdigt
og levende. Uanset hvad han rører
ved, kan jeg ikke lade være med at kigge på
det. Jeg elsker de skuespillere, der får mig til at
glemme, at jeg ser film eller teater. Det er det,
det handler om for mig.
35

Smugk g
Hvem ejer spilledåsen?
Spilledåsen spiller Internationale, når man drejer på det lille håndtag.
Jeg fik den af en kollega på den skole, hvor jeg arbejdede. Hun
var også SF’er, og det var hende, der opfordrede mig til at melde
mig ind i SF i 2004, for hun kunne godt mærke, hvor mine sympatier
lå. Ingen havde dog regnet med, at jeg ville komme ind i Folketinget,
for vi havde jo allerede Villy Søvndal i Kolding. Men SF gik
så meget frem, at jeg kom ind i 2007. Hun gav mig spilledåsen og
sagde, at jeg skulle holde de socialistiske værdier højt.
Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SFpolitiker,
der har spilledåsen og fire andre ting på
sit kontor, s. 20-21.
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K