Projekt Rapport (pdf) - CSV - Svendborg kommune

Indhold 

Projekt CSV Erhverv side 2 

Udslusning til arbejdsmarkedet side 6 

Visitation til den 3-årige ungdomsuddannelse side 7 

Afdækning af ønsker og læringspotentiale side 8 

Undervisningen side 10 

Erhvervspraktik side 26 

Jobbet side 33 

Efterværn side 35 

Udslusningsmodellen i praksis side 37 

Resumé side 42 

Bilag 1: Evalueringspraksis side 44 

Bilag 2: Visioner for teams side 48 

Bilag 3: Efterværn side 50 

Bilag 4: Uddannelsesplan side 52 

Bilag 5: Læseplan side 56 

Bilag 6: Ressourceprofil side 65 

Bilag 7: CSV Erhvervs produktionsområder side 68 

Bilag 8: Praktikevaluering og teorien bag side 71 

Bilag 9: Interviewguide - unge og medarbejdere side 78 

Bilag 10: Interviewguide - virksomheder side 81 

Bilag 11: Resultater fra refleksionsdage side 83 

Bilag 12: Præ-praktikskema side 86 

Februar 2008 

CSV SydØstfyn 

Jernbanegade 10 

5700 Svendborg 

csvsydostfyn@svendborg.dk 

Tlf. 62 23 49 00 

www.csvsydostfyn.dk 

www.csverhverv.dk 

www.cafetryk.dk 

www.svendborgcykeludlejning.dk 

CSV-Sydøstfyn og Konsulentfirmaet JJ-Kompetence 1

Projekt CSV Erhverv 

Antallet af unge med særlige behov er kraftigt stigende, og fra mange sider bliver der arbejdet 

med at finde metoder til at udsluse dem til det almindelige arbejdsmarked. Erfaringerne 

viser, at når de rette forudsætninger er til stede, kan arbejdsmarkedet drage nytte af de unges 

kompetencer. Samtidig får de unge en meningsfuld tilværelse, hvor de oplever at bidrage 

til samfundet og tjene deres egne penge. Der er da også et markant ønske herom både fra 

de unge selv og fra regeringen. 

CSV SydØstfyn – Center for Specialundervisning for Voksne underviser unge med særlige 

behov på den 3-årige ungdomsuddannelse og arbejder målrettet for at imødekomme ønsket. 

Med skræddersyede tilbud om uddannelse, støtte til bolig og fritid samt jobtræning tilpasset 

den enkelte har CSV SydØstfyn succes med at udsluse de unge til især ansættelse med løntilskud 

(skånejob for førtidspensionister) og fleksjob på det almindelige arbejdsmarked. 

Projekt CSV Erhverv er et led i CSV SydØstfyns arbejde. Projektet har afsøgt og afprøvet, 

hvad der skal til for at give de unge den størst mulige sikkerhed for at få et job og fastholde 

det. Den Europæiske Socialfond har støttet arbejdet. 

Denne rapport beskriver projektet og dets resultater og er til inspiration for kommuner, institutioner, 

selvstændige behandlere og andre, der ønsker at hjælpe unge med særlige behov 

med at realisere deres drøm om at have et job og leve et liv på lige fod med alle andre unge. 

Det overordnede mål 

Projekt CSV Erhvervs overordnede mål er 

• At sikre unge med særlige behov den størst mulige sikkerhed for et varigt job på det 

almindelige arbejdsmarked. 

• At imødekomme de unges ønsker og drømme om et job på det almindelige arbejdsmarked 

og dermed højne deres livskvalitet 

• At udvikle og beskrive en model for udslusning af de unge til jobs på det almindelige 

arbejdsmarked. 

Modellen for udslusning skal indeholde metoder og systemer til: 

• Undersøgelse af jobmuligheder på arbejdsmarkedet 

• Afdækning af de unges ønsker, kompetencer og potentialer i erhvervsøjemed 

• Udarbejdelse af kompetenceprofil for de unge 

• Udarbejdelse af en efterværnsmodel 

• Kompetenceudvikling af de unge på interne og eksterne arbejdspladser ud fra kompetencebehov 

og ud fra en læringstilgang, som tager udgangspunkt i en arbejdslivskultur 

• Udvikling og fastholdelse af et samarbejdsnetværk mellem centret og erhvervsliv, 

faglige organisationer, frivillige organisationer, politiske organer mv. 

Modellen bygger på værdierne: Individuel, fleksibel, helhed og tværfaglig. Den tager udgangspunkt 

i Svendborg Kommunes værdigrundlag: Helhed i opgaveløsningen - Borgeren 

i centrum - Læring og udvikling – Trivsel. 

Desuden tager modellen udgangspunkt i CSV SydØstfyns etiske grundregler, der er formuleret 

som elevers og kursisters krav til centret. 


Projektets delmål 

Projekt CSV Erhvervs delmål er 

• Værktøjer til en fortsat afdækning af jobmuligheder på arbejdsmarkedet 

• Udvikling og udbygning af et system – herunder en database - til afdækning af de 

unges ønsker, kompetencer og potentialer 

• Udvikling og beskrivelse af en efterværnsmodel 

• En kompetenceprofil, som beskriver den unges kompetencer og potentialer i forhold 

til krav og forventninger til fastholdelse af job på arbejdsmarkedet 

• Udvikling af de unges kompetencer og potentialer i forhold til kompetenceprofilen 

på interne og eksterne arbejdspladser 

• Videreudvikling af metoden til kompetenceudvikling og udslusning gennem beskrivelse 

og evaluering af metoden, samt kompetenceudvikling af centrets medarbejdere, 

f.eks via refleksionsdage og coaching 

• Udvikling af samarbejdsnetværk 

• En samlet beskrivelse af modellen og erfaringerne med at anvende den, såvel i en 

rapport med et fagligt udgangspunkt og en mindre, populær udgave til alment interesserede 

• En konference, hvor modellen gives videre 

Undersøgelsesmetode 

Projektet er gennemført som en formativ evaluering. Det vil sige, at det er blevet til i et samarbejde 

mellem de involverede ledere og medarbejdere på CSV SydØstfyn og konsulenter 

fra konsulentfirmaet JJ-Kompetence. 

Undervejs i beskrivelsen af modellen har der været refleksioner over og afklaringer omkring 

praksis med henblik på at udvikle og præcisere metoder og organisationsformer. Disse refleksioner 

og afklaringer er foregået på en række såkaldte refleksionsdage, hvor temaerne 

har været: 

• Evalueringspraksis 

• Teamorganisering og teamdannelse 

• Læseplaner og coaching 

• Efterværn 

Resultatet af refleksionsdagene er enten indarbejdet i rapporten eller fremgår som refleksionsbokse 

under de relevante afsnit. Der er i bilag 11 gjort rede for refleksionsdagenes indhold 

og resultater. 

De unge og den 3-årige ungdomsuddannelse 

CSV SydØstfyn er et af Fyns to centre for specialundervisning. Centret, som har afdelinger i 

Nyborg og Svendborg, underviser årligt mere end 400 unge og voksne med særlige behov 

fra Syd- og Østfyn. Det er 

• Unge med særlige behov på den 3-årige ungdomsuddannelse 

• Unge medmultiple handicap på den 3-årige ungdomsuddannelse 

• Personer med erhvervet hjerneskade 

• Personer med psykiske vanskeligheder 


• Personer med generelle indlæringsvanskeligheder 

• Personer med manglende færdigheder inden for dansk og matematik samt ordblinde 

Langt størstedelen af de unge med særlige behov på den 3-årige ungdomsuddannelse 

drømmer om et job på det almindelige arbejdsmarked, og projekt CSV Erhverv tager afsæt i 

de unge, som eksplicit ønsker at komme i arbejde. 

Indtil august 2007 arbejdede CSV SydØstfyn med udgangspunkt i Fyns Amts 3-årige ungdomsuddannelse, 

som blev etableret i 2001. I august 2007 trådte loven om en 3-årig ungdomsuddannelse 

for unge med særlige behov i kraft (Lov nr. 564 af 6. juni 2007), som i 

store træk stadfæster den hidtidige fynske udannelse. 

Ungdomsuddannelsen retter sig mod udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige 

behov, der ikke kan klare en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk 

støtte, jvnf. § 1, stk. 2. 

I skoleåret 2006/2007 er der indskrevet 41 elever på CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse. 

Pr. august 2007 er der indskrevet 51 elever. For ca. 60% af eleverne er udslusning 

til job et eksplicit mål. Der er tale om unge, der ikke er i stand til at gennemføre en 

anden ungdomsuddannelse. De har typisk tidligere fået specialundervisning – enten vidtgående 

specialundervisning (§20.2) på en amtslig specialskole eller i specialklasse i folkeskolen 

(§ 20.1). 

Mange har desuden været på efterskoler for unge med særlige behov, før de kom til CSV 

SydØstfyn, Enkelte har været på f.eks. Teknisk Skole eller SoSu-skole og har afbrudt disse 

forløb, fordi de ikke magtede de uddannelsesmæssige krav. Andre har været på produktionsskoler 

– de fleste ligeledes med med afbrudte forløb. 

Kun få af de unge er afklaret erhvervsevnemæssigt, før de starter på ungdomsuddannelsen. 

Nogle modtager førtidspension. Resten modtager kontanthjælp, og deres erhvervsevne 

afklares som et led i ungdomsuddannelsen. For de unge, der modtager førtidspension 

eller undervejs i forløbet tilkendes førtidspension, arbejdes der frem mod et job med 

løntilskud (skånejob). For resten vil ansættelse i fleksjob være det typiske resultat. 

Projekt CSV Erhverv retter sig mod indsatsen for udslusning til job gennem en særligt udviklet 

erhvervsrettet træning og undervisning, og det er elementer herfra, der sættes fokus 

på i denne rapport. 

I projektperioden fra efteråret 2006 til udgangen af 2007 er der udsluset 14 unge til 

et erhvervsjob eller anden uddannelse/beskæftigelse. 7 til flexjobs, to til ordinær 

beskæftigelse, en til Teknisk Skole, en til videre forløb på CSV Brangstrupskolen og 

endelig 3 til beskyttet beskæftigelse. 

Andre elementer i CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse er aktiviteter, der vedrører 

de unges bo- og fritidssituation. Disse elementer vil i rapporten kun blive berørt flygtigt, 

men de spiller en væsentlig rolle i det samlede udslusningsforløb. Det vægtes således 

højt, at udslusningen og uddannelsen generelt tager afsæt i en helhedsforståelse af de 

unge, som får dem til at opleve en sammenhæng mellem job, fritid og bolig. Overordnet 

arbejdes der yderligere med almendannende undervisning, som skal støtte den enkelte 

unge til at udvikle de personlige og sociale kompetencer, der er nødvendige for at få disse 

tre dele af tilværelsen til at fungere som en helhed. 


Udgangspunktet for alle CSV SydØstfyns aktiviteter omkring den 3-årige ungdomsuddannelse 

er de unges behov og ønsker, og for de unge, der eksplicit udtrykker ønske om et 

job, vil et typisk forløb indeholde såvel almendannende undervisning som jobtræning i 

centrets egen jobtræningsafdeling, praktik, afklaring af erhvervsevne og i sidste ende udslusning 

til f.eks. ansættelse med løntilskud (skånejob) eller fleksjob efter LAB-loven. 

De unge opfordres gennem uddannelsesforløbet til at deltage i CSV SydØstfyns forskellige 

fritidstilbud såsom idrætsaktiviteter og diverse arrangementer i forbindelse med 

centrets café, Café Tryk. Centret har egne kollegier med pædagogisk støtte til botræning, 

og her kan de unge visiteres til at bo. Visitationen, arbejdet med handleplaner i forhold til 

kollegierne og aftaler om den konkrete pædagogiske støtte foregår i samarbejde med den 

enkelte unges sagsbehandler, idet der er tale om en kommunal foranstaltning efter serviceloven. 

Senere i forløbet kan de unge få hjælp til at blive sluset over i en almindelig bolig. 

Formålet med den samlede ungdomsuddannelse er, at de unge opnår personlige, sociale 

og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv voksentilværelse som muligt ud fra 

Fyns Amts hidtidige generelle læseplan for området, hvor nøgleordene er: Erkende, vælge 

og handle - på egne præmisser. 

”Svendborg-modellen” beskriver de metoder, der anvendes, dels til afdækningen af de 

unges beredskab i forhold til uddannelsen generelt og deres forudsætninger for at kunne 

begå sig fagligt og socialt på en arbejdsplads, dels til selve uddannelsen med jobtræning 

og undervisning i relevante temaer inden for personlige/sociale og faglige/praktiske kompetencer 

og endelig til praktik og udslusning til job på særlige vilkår (skånejob) eller 

fleksjob. 


Udslusning til arbejdsmarkedet 

Udslusingsforløbet går i al enkelhed ud på at tilrettelægge undervisnings- og læringsprocesserne 

for de unge på arbejdspladslignende værksteder i centrets egne lokaler. Herved 

forsøges skabt en arbejdslivskultur, som er en tilnærmelse til den kultur, de unge vil opleve, 

når de kommer i praktik eller job. Herigennem muliggøres læring omkring personlige, 

sociale og praktiske færdigheder i en kontekst, som er præget af det at være på arbejde - i 

modsætning til en tilsvarende undervisningskontekst/-kultur. 

Den grafiske oversigt nedenfor er en illustration af det forløb, som den unge gennemgår 

fra visitation til udslusning til job. Den skal ses i et dynamisk perspektiv – dvs, at processerne 

kan gentages i forhold til hvor mange praktikforløb, den enkelte har behov for, ligesom 

erhvervsevneafdækningen vil foretages løbende i forbindelse med både undervisning/jobtræning 

og praktikophold - i takt med at kompetencerne øges. 

Eksterne kurser 

Eksterne kurser 

Bolig 

Visitation 

Afdækning 

Undervisning 

Afdækning 

Praktik 

Afdækning 

Undervisning 

Afdækning 

Praktik / arbejdsprøvning 

Afdækning 

Job Fritid 

Efterværn 


Visitation til den 3-årige ungdomsuddannelse 

Visitationen er den formelle optagelse på den 3-årige ungdomsuddannelse. For at blive 

visiteret, skal det via Ungdommens Uddannelsesvejledning godtgøres, at den unge har 

særlige behov og dermed behov for vidtgående specialundervisning. 

I forbindelse med visiteringen vurderes bl.a., hvilke kompetencer der skal afklares og styrkes 

gennem uddannelsen med henblik på fremtidig beskæftigelse. Der tages generelt udgangspunkt 

i den unges egen motivation, og ofte er det også personkredsen omkring den 

unge, dvs. pårørende, sagsbehandler, lærere og eventuelle personer fra bosted, som peger 

på de foreliggende muligheder ud fra kendskabet til den unge. 

I løbet af de første tre måneder udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes netværk 

en uddannelsesplan (Bilag 4), som overordnet beskriver arbejdspunkter i forbindelse 

med almentdannende undervisning, bolig, fritid og arbejde. Uddannelsesplanen tager 

afsæt i en helhedsvurdering af den unges bo-, fritids- og uddannelses/arbejdssituation. 

Herefter udarbejdes i samarbejde med den unge første udgave af en individuel læseplan 

(Bilag 5), der mere konkret beskriver og sætter mål for de enkelte udviklings- og arbejdspunkter 

i hverdagen. Læseplanen evalueres og revideres løbende i uddannelsesforløbet. 

Læseplanen – en dynamisk kompetenceudviklingsplan 

Særligt i de første tre måneder af uddannelsen vil afdækningen have til formål at give stof 

til den indledende udarbejdelse af læseplanen. Derudover fungerer læseplanen gennem 

hele den 3-årige ungdomsuddannelse som et overordnet dialogredskab, hvor den unge i 

samarbejde med en medarbejder løbende afklarer opnåede resultater, fremtidsønsker og 

konkrete forslag til, hvordan han/hun kan gøre fremskridt. 

I læseplanen vil målsætninger for personlige, faglige og sociale kompetencer i relation til 

uddannelse, job, bolig og fritidssituation således hele tiden blive nedskrevet i en opdateret 

version, hvor formulering af den unges egne personlige udviklingsmål udgør et vigtigt element. 

I relation til jobudslusning vil fokus i læseplanen være rettet mod temaer som: 

• Fremtræden 

• Omgangsform 

• Personlig hygiejne 

• Ordenssans 

• Vurdering af kvalitet 

• Stabilitet 

• Overholdelse af mødetider 

• Sociale færdigheder 

• Samarbejde 

• Selvstændighed 

• Initiativ 

• Koncentration over tid (vedholdenhed) 

• Fokus på opgaven 

• Hukommelse 

• Dansk 

• Matematik 

• Konkrete funktionelle færdigheder 

Læseplanen bliver evalueret hvert halve år med henblik på revision og opdatering af elevens 

kompetencer. Om refleksioner omkring evaluering af læseplaner se bilag 11. 


Afdækning af ønsker og læringspotentiale 

CSV SydØstfyn lægger stor vægt på den indsats, der handler om kontinuerligt at afdække 

de unges forudsætninger for at lære, for at udvikle sig og for at varetage et arbejde. Hensigten 

er i videst muligt omfang at imødekomme de unges ønsker og behov og finde frem 

til deres potentialer og ressourcer samtidig med, at der tages hensyn til de begrænsninger, 

der måtte være for den enkelte. Med kompetenceafdækningen skabes grundlaget for, at 

undervisningen kan målrettes til at give de unge de redskaber, der skal til, for at de så vidt 

muligt kan udnytte deres potentialer og nå deres mål. 

Der gøres brug af flere forskellige metoder til afdækning af de unges kompetencer, og disse 

vil blive beskrevet i det efterfølgende. Hver har sit særlige formål, men alle har de relevans 

for og anvendes i relation til den enkelte unges individuelle læseplan. 

Kompetenceafdækningen anvendes også til at tilvejebringe den fornødne viden om den 

unges ressourcer og begrænsninger til brug i kommunikationen med virksomhederne i 

forbindelse med forberedelse og gennemførelse af praktik. Samtidig er det også en god 

måde for den unge til at få indsigt i egne forudsætninger. 

Resultatet af kompetenceafdækningen anvendes til udviklingen af et relevant undervisningsforløb, 

der imødekommer den enkelte unges ønsker og behov. Det vil sige 

• at uddannelsen giver den unge selvindsigt og nye handlemuligheder i forhold til at 

håndtere sin tilværelse generelt (erkende, vælge, handle – på egne præmisser) 

• at kendskabet til den unge gør det muligt at finde det mest passende job, således at 

praktik og jobstart bliver en positiv oplevelse for såvel den unge som for virksomheden, 

og at det sidenhen også lykkes – bl.a. gennem effektiv støtte og opfølgning (efterværn) 

– at fastholde den unge i jobbet. 

Generel afdækning af læringspotentiale 

De mest almindeligt anvendte metoder til afdækning er PAS (Pædagogisk Analyse System) 

og Syst. Pæd. Obs. (Systematisk Pædagogisk Observation). De bruges dels til en 

indledende afdækning af den unges kompetencer, læringspotentialer og udviklingsmuligheder 

med henblik på fra starten at kunne målrette undervisningen, dels som løbende afdækning 

gennem hele uddannelsen – bl.a. som bidrag til revision og opdatering af læseplanen. 

Indholdsmæssigt er det den samme afdækning, der foretages med de to værktøjer, 

men måden hvorpå det sker, er forskellig. Hvor PAS primært er et test-værktøj, er 

Syst. Pæd. Obs. lærernes observationsværktøj i hverdagen. 

PAS 

PAS-afdækningen er udviklet af neuropsykolog Steen Hilling og baserer sig især på Howard 

Gardners teori om menneskets mange intelligenser, A.R. Lurias neurospykologiske 

teorier om hjernens opbygning og funktion samt Lev Vygotskijs teori om zonen for nærmeste 

udvikling. 

Afdækningen indledes med en samtale, hvor testens formål og anvendelse afklares. Derefter 

vil den unge blive stillet over for en række opgaver, der skal løses, mens der observeres 

på tempo, opmærksomhed, hukommelse, analyse og strategi. Målet er at vurdere 

den unges forskellige intelligenser - den visuelle, den sproglige, den logisk-matematiske, 


den musiske, den motoriske, den personlige og den sociale intelligens - og ad den vej finde 

frem til de stærkeste intelligenser og dermed den bedst fungerende læringskanal. 

Den unges opgaveløsning optages på video. Videoen bruges til at fastholde og støtte op 

omkring observationerne, der analyseres og giver et billede af styrkesider og hvilke vanskeligheder, 

der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af undervisningen. 

Ikke alle unge afdækkes med PAS, idet den anvendes i de tilfælde, hvor man ønsker at 

supplere eller komme tættere på medarbejdernes observationer fra hverdagen (Syst. 

Pæd. Obs.). 

Systematisk Pædagogisk Observation 

Syst. Pæd Obs. er udviklet i forlængelse af PAS som et internt arbejdsredskab for medarbejderne 

på CSV SydØstfyn og har samme teoretiske afsæt. Metoden retter også fokus 

mod de samme temaer som PAS, men supplerer denne ved at bevæge sig ud over den 

testsituation, hvor den unge kan føle sig lidt beklemt eller utryg ved at skulle ’præstere’ en 

opgaveløsning, som tilmed optages på video. 

Med Syst. Pæd. Obs. er det hverdagens udfordringer, der observeres og systematiseres 

gennem en løbende dialog med den unge. Mens PAS-afdækningen er et øjebliksbillede, 

hvor man observerer den unges måde at løse nogle specifikke opgaver på, er Syst. Pæd. 

Obs således en mere løbende, praksisrettet observationsmetode, hvor man ud fra konkrete, 

praktiske hverdagssituationer kan lære noget mere om, hvilke indlæringskanaler det vil 

være hensigtsmæssige at anvende. De to metoder fungerer tilsammen som ledetråd i den 

løbende tilrettelæggelse af undervisningen. 


Undervisningen 

På den 3-årige ungdomsuddannelse modtager de unge specialundervisning tilrettelagt ud 

fra hver enkelts behov og muligheder. Gennem teoretiske og praktiske undervisningsformer 

udvider og forbedrer de unge deres fysiske, psykiske og sociale beredskab. Undervisningen 

foregår dels som almendannende undervisning, dels som erhvervsrettet undervisning 

- jobtræning. Formålet er at udvikle de unges identitet som voksne mennesker 

samt at forbedre deres personlige styrker og svagheder – med henblik på mestring af en 

job-, bolig- og fritidssituation. 

Erhvervsrettet undervisning 

Eftersom drømmen om et job er udtrykt eksplicit for hovedparten af de unge, er dette et 

særligt omdrejningspunkt i den erhvervsrettede undervisning. Her arbejdes der målrettet 

på at hjælpe disse unge til at blive kompetente til at begå sig på en almindelig arbejdsplads 

og varetage et skånejob eller fleksjob. 

For disse unge foregår næsten al undervisning og træning på ”CSV Erhverv”, som er CSV 

SydØstfyns eget jobtræningscenter for unge op til 25 år på den 3-årige ungdomsuddannelse. 

Her indgår den almendannende undervisning i form af kortere, afsluttede kurser i 

samspil med den mere konkrete, praksisrettede undervisning/jobtræning i en kontekst af 

tilnærmet arbejdslivskultur. 

Med den erhvervsrettede undervisning på CSV Erhverv sættes de jobrelaterede færdigheder 

i fokus. Fælles for CSV SydØstfyns unge er, at de ofte har oplevet nederlag i læringsmæssige 

sammenhænge. Mange har følt sigt opgivet af det almindelige uddannelsessystem 

og er endvidere ofte blevet bibragt den opfattelse, at de ikke kan få et job, fordi ingen 

vil ansætte dem. Alligevel fastholder de fleste af dem drømmen om at kunne varetage et 

job - på trods af de begrænsninger eller særlige behov, de måtte have. 

Derfor udgør CSV Erhverv et centralt element i den 3-årige ungdomsuddannelse for disse 

unge. Her findes forskellige værksteder samt Svendborg Cykeludlejning, som blev oprettet 

i 2005 i samarbejde med Svendborg Turistforening. 

På CSV Erhverv bliver de unge trænet i at være i job. Målet er, at så mange som muligt 

af de unge efterfølgende skal kunne varetage et job med løntilskud på det almindelige 

arbejdsmarked. 

Læringstænkningen i den erhvervsrettede undervisning 

Metoder, processer, relationer og kommunikation i forbindelse med den erhvervsrettede 

undervisning såvel som den generelle undervisning er inspireret af den systemiske eller 

socialkonstruktionistiske teori. Udgangspunktet er således erfaringer fra det familieterapeutiske 

arbejde og den videreudvikling af metoder og arbejdsformer, som har fundet sted 

gennem de senere år. 

Teorierne retter sig i særlig grad mod måden, hvorpå mennesker, som lukkede, selvrefererende 

systemer, kommunikerer og lærer på, og hvilke særlige betingelser, eller hvilken 

kontekst, der kan fremme såvel kommunikation som læring. 


Læring gennem legitim perifer deltagelse 

I den del af teorien om mesterlære, som bl.a. Jean Lave er eksponent for, tales der om en 

decentreret mesterlære, hvor lærlingens deltagelse i praksisfællesskabet er afgørende for 

lærlingens læring. Læring anses her for uløseligt forbundet med deltagelse i praksis. Verden 

består af handlende mennesker, der er dygtige til - og som regel engagerede i - at 

hjælpe hinanden til medleven i den sociale og kulturelle praksis. 

Læring finder sted gennem legitim, perifer deltagelse således, at lærlingen som en del af 

praksisfællesskabet bevæger sig fra en perifer stilling i forhold til de aktiviteter, der finder 

sted - til fuld deltagelse. 

På CSV Erhverv tænkes læringen integreret i denne form for vekselvirkning mellem ”observation” 

af, hvad de andre gør, og ”learning-by-doing” mere end læringstankegang hvilende 

på anvisning og undervisning. 

Den særlige læringsmæssige kontekst - praksisfælleskabet 

I systemteorien har begrebet kontekst en særlig betydning. Ifølge denne foregår kommunikation 

og læring inden for en bestemt ramme, som giver det, vi kommunikerer, en bestemt 

mening. Inden for denne ramme kan vi forstå indholdet af kommunikationen, hvorimod den 

samme kommunikation inden for en en anden ramme ville give indholdet en anden mening. 

CSV Erhverv har skabt et praksisfællesskab, som bedst kan beskrives ved begrebet ”arbejdslivskontekst”. 

Denne arbejdslivskontekst sætter rammen for indholdet i kommunikationen 

og dermed også forståelsen af de relationer, som udvikles mellem de unge og mellem 

de unge og medarbejderne. 

CSV Erhverv fungerer således som en rigtig arbejdsplads, hvor der arbejdes målrettet 

med udvikling af konkrete, erhvervsrettede kompetencer af faglig/praktisk karakter kombineret 

med de almendannende uddannelseselementer, hvor de personlige/sociale kompetencer 

udvikles. På den faglige/praktiske side tilbydes flere forskellige træningssituationer, 

som på forskellig vis kan tilgodese de unge, der har generelle indlæringsvanskeligheder. 

Fælles for dem er, at selve arbejdsfunktionerne er tilrettelagt således, som de kunne være 

på en rigtig arbejdsplads, f.eks.: 

• Ikonplade-produktion 

• Skille gearkasser ad for at sælge stumper 

• Skille pc’ere ad for at sælge stumper 

• Tjekke/samle pc’ere til børnehaver og andre institutioner 

• Cykeludlejning og reparation af cykler 

• Frokostordning – indkøb, tilberedning og oprydning 

• Rengøring af egne lokaler, vaske tøj m.m. 

Se bilag 7 for en beskrivelse af de forskellige produktionsområder. 


Formålet med at tilrettelægge læringen i en arbejdslivslignende kontekst er, at almindelige, 

simple arbejdsfunktioner kombineret med det at skulle samarbejde, tage et ansvar, holde 

et tempo mv. afprøves i trygge, men arbejdslivsautentiske rammer. 

Som det fremgår, trænes de unge i dét at være i et egentligt job. Det læringsmiljø, som 

aktiviteterne foregår i, kan beskrives som en "arbejdslivskultur". Det vil sige, at de unge 

kommunikerer, træner og lever i et miljø, hvor arbejdslivets krav og behov er omdrejningspunktet 

for al læring. Værkstedet fungerer på almindelige markedsvilkår, dvs, at udgifterne 

i forbindelse med produktion og service skal kunne tjenes ind gennem det arbejde, de unge 

udfører. Konteksten er ikke længere det undervisningsmiljø, som uddannelsens andre 

elementer byder på. Medarbejderne arbejder bevidst på at flytte den uddannelsesmæssige 

kontekst fra at være et undervisningsmiljø til at være en arbejdsplads med den jargon, det 

ansvar og den indbyrdes afhængighed, der knytter sig hertil. Så selv om der i det daglige 

er stor opmærksomhed på den enkelte unge og hans eller hendes personlige og sociale 

udvikling, og selv om dette kræver en løbende dialog, hvor der lyttes og tages vare på den 

enkeltes behov, er det medarbejdernes opgave at fastholde, at aktiviteterne foregår i en 

arbejdslivskultur, hvor det, der er fokus på, er det arbejde, der skal udføres. 

Arbejdslivskonteksten er endvidere udformet således, at man kan ”gå ud og ind ad den”. 

Det er altså muligt at betragte arbejdslivskonteksten i en metaposition sammen med de 

unge og tale om de særlige elementer, som findes i konteksten. Det vil sige, at der tages 

højde for, at de fleste af de unge har ringe eller slet ingen erfaring fra arbejdslivet og enten 

føler sig usikre på, om de kan klare det eller – omvendt - har urealistiske forestillinger om 

deres egen formåen. 

Derfor er opgaven for medarbejderne på én gang at skabe en autentisk kontekst og samtidig 

at skabe den fornødne tryghed. Og med trygheden som afsæt at hjælpe den unge til 

selverkendelse – til at blive mere afklaret omkring spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad kan 

jeg? Hvad har jeg brug for hjælp til? i spejlingen i forhold til den arbejdslivsmæssige kontekst. 

Det siger sig selv, at evnen til at gøre rent eller skille en pc’er ad ikke i sig selv kvalificerer 

til at kunne varetage et job. At være på arbejde kræver også, at man kan omgås andre, at 

man kan relatere sig til andre og indgå i et samarbejde. Derfor er det centralt for uddannelsesforløbet, 

at tilegnelsen af de faglige/praktiske færdigheder går hånd i hånd med udviklingen 

af personlige og sociale kompetencer. 

I denne proces – og i undervisningen generelt - spiller det en afgørende rolle, at der er 

opmærksomhed på den unges individuelle ”intelligens” eller kompetenceområde (Jvf. 

Gardners mange intelligenser), og at der tages udgangspunkt i en pædagogik, hvor det at 

skabe læring gennem anerkendende relationer betragtes som medarbejdernes fornemste 

opgave. 

Trygge rammer som forudsætning 

Målet om at skabe en proces, hvor den unge erkender sine egne potentialer og begrænsninger 

og får et realistisk billede af en mulig jobmæssig fremtid, fordrer, at rammerne for 

denne proces er til stede. Her er tryghed en væsentlig faktor, og det tilstræbes, at de unge 

allerede fra den første dag oplever, at der gøres en indsats for, at de kan føle sig trygge. 


Trygheden er fundamentet for, at der gennem åben og klar kommunikation kan arbejdes 

målrettet med de unges selvforståelse - at medarbejderne f.eks. kan intervenere ærligt i de 

enkelte situationer og blive mødt af de unge med en interesse for at lære og udvikle sig. 

Når de unge begynder et forløb i CSV Erhverv, får de mulighed for at vælge mellem forskellige 

arbejdsopgaver og vælger som oftest én, der ligner noget, de har set eller prøvet 

før. De bliver som udgangspunkt sat sammen med andre, der har samme ønske/interesse, 

men hvis en ny kender en af de andre på forhånd, vægtes samværet med denne højere 

end selve arbejdsopgaven. 

Medarbejderne vil gennem hele forløbet foretage observationer med udgangspunkt i de 

individuelle læseplaner og Syst. Pæd. Obs. Særlig i den første tid vil opmærksomheden 

rettes mod den enkelte unges grundlæggende trivsel og tryghed. Derudover vil medarbejderne 

have øje for, på hvilket niveau de unge fungerer socialt, om deres hænder er skruet 

rigtigt på til den konkrete opgave, eller om der i det hele taget er brug for vejledning eller 

andre støttende foranstaltninger. Hvis én ser ud til at have særlige vanskeligheder – f.eks. 

socialt eller i forbindelse med en opgave – vil medarbejderen guide vedkommende igennem 

de situationer, hvor problemerne viser sig. Undervejs vil der være en løbende dialog 

mellem den unge og medarbejderen, hvor målet til stadighed er at opretholde de trygge 

rammer og med dem som afsæt hjælpe den unge til at blive opmærksom på sine kompetencer 

og erkende sine behov for hjælp. 

Relationen som pædagogisk omdrejningspunkt 

I systemisk teori anses den traditionelle lineære undervisningsforståelse, som bedst beskrives 

ved metaforen ”tankpasserpædagogik”, som helt utilstrækkelig for at forstå, hvordan 

man kan bibringe andre læring. I den systemiske forståelse af læring foregår denne 

cirkulært, således at læringsprocessen foregår i en vekselvirkning mellem lærer og elev og 

mellem eleverne indbyrdes. Eleven lærer ved at koble det ”tilbudte nye stof” til det allerede 

kendte på den måde, som det allerede kendte stof tidligere bedst er blevet tilegnet på. 

Kunsten for læreren er empatisk at forstå det, eleven ved, og tilrettelægge læringssituationen, 

så det ”tilbudte nye stof” giver mening for eleven i forlængelse af det eleven ved og 

den måde, eleven ved det på. 

Relationen mellem lærer og elev (såvel som lærer-lærer og elev-elev) anses derfor som 

det centrale ”læringsrum”. Det er i dette rum, at eleven – med en målrettet indsats fra lærerens 

side - kan blive set, mødt og anerkendt som den, eleven er, og det er her, grundlaget 

for læring kan skabes. Den, der bærer ansvaret for at etablere et sådant relationelt 

læringsrum, er læreren. En af de vigtigste kompetencer i forbindelse hermed er pædagigisk 

relationskompetence. Jesper Juul og Helle Jensen definerer således professionel relationskompetence 

som lærerens eller pædagogens ”Evne til at ”se” det enkelte barn på 

dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig 

lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten”. 

Medarbejdernes roller og funktioner 

Den konkrete udfordring for medarbejderne på CSV Erhverv er - med afsæt i ovenstående 

- løbende at observere, drøfte og dokumentere læringsmål og resultaterne af læringsprocessen 

med den enkelte unge (via Syst. Pæd. Obs og læseplanen), samt løbende at anvende 

observationerne og overvejelserne i det videre arbejde med at skabe og udvikle 

læringsrummet sammen med den unge. 


Medarbejdernes roller og funktioner kan bedst beskrives ved at skelne mellem tre fokusområder, 

der tilsammen udgør de roller og funktioner, som de varetager, nemlig 

• Det pædagogiske område 

• Det undervisningsmæssige område 

• Det jobmæssige område 

Pædagogikken har fokus på tryghed og omsorg. Den samlende funktion, basen, kernen 

eller ”moderen”, der altid er der for den unge og er opmærksom på, hvornår der er behov 

for støtte. Den pædagogiske rolle og funktion udøves som en fleksibel ad hoc-proces, hvor 

der tages udgangspunkt i de konkrete hverdagssituationer. 

Undervisningen har fokus på at skabe læringsrum, hvor de unge forstår og erkender med 

deres intellekt. Den består af teoretisk viden og vejledning, der har det pædagogiske arbejde 

som forudsætning. Den tager form som en fortløbende læringsproces, der forberedes, 

gennemføres og evalueres. 

Det jobmæssige område har fokus på træning af de faglige/praktiske færdigheder, som 

virksomheden har brug for. Den jobrelaterede rolle/funktion består desuden i at varetage 

kontakten til virksomheden, være ambassadør for den unge overfor virksomheden og formidle 

hans/hendes forudsætninger og behov. 

Selv om undervisningsdelen - set i forhold til det pædagogiske - i udgangspunktet tager 

form som noget mere præ-defineret og tilrettelagt, foregår undervisningen i høj grad også 

som en proces. Her, såvel som i det pædagogiske arbejde, lægges der stor vægt på, at 

der er fleksibilitet og lydhørhed - og ikke mindst kobling til de unges hverdag. 

De tre roller/funktioner er af forskellig karakter, og alligevel hersker der en høj grad af fællesskab 

omkring den samlede opgave med de unge. Der er også flere fællesnævnere, der 

gør sig gældende i forhold til, hvad det er for kompetencer eller egenskaber, der er gode at 

have, når der i det hele taget skal arbejdes erhvervsrettet med de unge. 

I den systemiske teori anvendes begrebet ”forforståelse” til beskrivelse af en bestemt forståelse 

af en hændelse, situation eller relation. Gennem tidligere indlæring eller erfaring 

har mennesker dannet sig faste forestillinger om, hvordan bestemte sammenhænge skal 

fortolkes. Disse fortolkninger er skabt i en bestemt kontekst, hvor fortolkningen blev oplevet 

som indlysende rigtig. Fortolkningen anvendes imidlertid ofte ud over den kontekst, 

hvori den blev oplevet rigtig. Fortolkningen foregår ubevidst og kan i mange sammenhænge 

begrænse muligheden for nye fortolkninger med nye muligheder. For mange af de unge 

kan tidligere forforståelser og fortolkninger være meget bremsende for ny læring og 

erkendelse. Det er derfor væsentligt, at medarbejderne - ud over at koble ”nyt stof” til det 

gamle i læringsrummet - også forstyrrer de unges fortolkninger af deres erfarede virkelighed 

eller virkelighedsopfattelse. Forstyrrelsen bidrager til forkaste eller aflære tidligere fortolkninger 

og give plads til nye fortolkninger, som er mere hensigtsmæssige for de unges 

nuværende udvikling. 

En vigtig kompetence som medarbejder er at have modet til at være autentisk i forsøget 

på at forstyrre de unge og ærligt kunne konfrontere dem med nye fortolkninger af situationer, 

hændelser og relationer. Risikoen for at frustrere de unge skal ikke være en bremseklods 

for den ærlighed og umiddelbarhed, som er forudsætningen for, at de unge kan hjælpes 

til udforskning af sig selv og deres muligheder og begrænsninger. Her er det vigtigt 

sammen med de unge at holde deres formål med læringsforløbet fast. 


Samtidig med medarbejdernes autencitet kan det være nødvendigt at tilbyde de unge 

kompenserende redskaber til at håndtere en given problematik. Som f.eks.: 

En ung mand er kommet i praktik som pedelmedhjælper. Det lykkes ham hurtigt at mestre alle opgaverne 

– dog med den lille undtagelse, at han har det med at efterlade diverse værktøjer og redskaber rundt omkring 

i området, hvor han færdes i sit arbejde, således at de er væk næste gang, han selv eller andre skal 

bruge dem. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for virksomheden, men desværre er det af forskellige 

årsager ikke muligt for ham at få styr på det uden hjælp. Derfor laver CSV Erhverv i samarbejde med arbejdsgiveren 

et system, hvor han skriver op i en lommebog, hver gang han tager et stykke værktøj. Og så 

skal han ”vinge af”, hver gang han har bragt det på plads. Ved fyraften skal han så tjekke, om alt er vinget 

af. Denne lille foranstaltning er nok til, at han efterfølgende bliver i stand til at sikre, at alle redskaberne 

kommer på plads. Metoden med lommebogen skaber en struktur for ham, som gør, at han ikke behøver 

bruge unødvendig energi på noget, som han alligevel ikke kan. 

Således lærer den unge at bringe værktøjet på plads, men tydeligvis lærer han det på en 

anden måde end ved at få at vide, at han skal gøre det. Lommebogen bliver anvendt som 

et redskab, der kan kompensere for lige netop de vanskeligheder, denne unge har at slås 

med. Eksemplet er godt til at vise, hvordan de unges læring kan være meget afhængig af, 

hvordan medarbejderne vælger at gribe deres rolle an, og hvilke kompenserende redskaber 

de anvender. Medarbejdernes rolle i forbindelse med dét at skabe læring for og med 

de unge kan med få ord beskrives som en tro på, at læring har de bedste kår, hvis medarbejderne 

• sikrer, at de unge selv er med til at definere deres behov 

• tager udgangspunkt i de unges egen motivation 

• anvender en individuel tilgang i undervisningen med accept af og respekt for den enkelte 

• inddrager de unge i undervisningen 

• gør undervisningen praksisorienteret (ikke for meget teori) 

• sørger for at definere og anvende de unges bedste indlæringskanaler 

• skaber tryghed, forudsigelighed, næstekærlighed og rummelighed 

• er troværdige og holder det, de lover 

• ikke synes, det er synd for de unge 

• tør træde i karakter og stille krav til de unge 

• står fast: Man kan løbe ind i medarbejderne, men man kan ikke vælte dem omkuld 

• skaber plads til at lave sjov og ballade 

• sikrer, at de unge føler sig set, hørt og værdsat 

En anden rolle, som nok bedst beskrives som en slags ekstra ”forældrerolle”, dog uden de 

samme følelsesmæssige bånd, handler om hele tiden at have en fornemmelse for, hvor 

langt den unge er i sin udvikling og at vide, hvornår han/hun er ved at være parat til udslusning. 

At kunne se, hvornår den unge har de færdigheder, den selvbevidsthed og den 

selvtillid, der skal til, for at et praktikforløb efter al sansynlighed vil blive en succes. 

Anerkendende og ressourcefokuserende tilgang 

Den anerkendende og ressourcefokuserende tilgang til pædagogik, undervisning og job er 

udgangspunkt for såvel den erhversrettede som den almendannende undervisning og 

samværet med de unge generelt. 

Den går først og fremmest ud på at sætte fokus på det, der virker – og gøre mere af det - 

frem for at forsøge at gøre mindre af det, der ikke virker. Antagelsen er, at når vi fokuserer 

på problemer, skaber vi flere problemer. Når vi fokuserer på det, vi ikke kan eller mangler, 

føler vi os som nogen, der ikke kan eller aldrig er gode nok. Men når medarbejderne derimod 

undersøger og taler om de unges ressourcer, potentialer og muligheder, oplever de 

sig ressourcefyldte, talentfulde og fulde af muligheder. 


Mange af de unge på CSV SydØstfyn har oplevet, at der gennem tiden har været gjort 

meget for at støtte dem, men at denne støtte mest af alt har handlet om at ”håndtere deres 

handikap” eller ”afhjælpe deres problemer”. Men når det primært er ens handikap og ens 

problemer, der er i fokus, går det ud over den grundlæggende tro på, at der også er noget, 

man er god til. Tankegangen er her, at der for ethvert menneske er noget, der fungerer - 

noget der går godt. Opgaven består i at værdsætte det og lære af det, så vi kan bringe 

endnu flere aspekter af tilværelsen til i fremtiden at fungere lige så godt. 

Med den anerkendende pædagogik betragtes fremtiden som andet og mere end noget, 

der ligger og venter på os. Fremtiden er noget, vi selv skaber – bl.a. gennem vores relationer 

til hinanden og den måde, vi taler og tænker om os selv og hinanden på. Og når der 

gøres en særlig indsats for at skabe anerkendende relationer og kommunikation, hvor styrkerne 

fremfor begrænsningerne bliver fremhævet, rustes de unge samtidig til at skabe en 

fremtid, hvor de kan en hel masse – i stedet for at prøve at lave om på alt det i fortiden, 

som de følte, at de ikke duede til. 

Faktisk gælder det for mange af de unge, der er lidt anderledes end de fleste, at de 

kan have nogle ganske særlige evner, som andre ”almindelige” unge ikke nødvendigvis 

har. Her er autister med deres fabelagtige systematik og nærmest fotografiske hukommelse 

et godt eksempel. Men også andre, for hvem visse evner mangler eller er begrænsede, 

gælder det, at andre evner er opøvet gennem tiden. Det gælder om at få den slags evner 

frem i lyset og bruge dem som løftestang til udvikling og til at blive opmærksom på nye 

handlemuligheder. Når fokus, f.eks. i undervisningen, rettes mod de situationer, hvor den 

unge lykkes, hvor den unge gør noget, der har værdi, giver det oplevelsen af at have nogle 

ressourcer, af at være værdifuld. Fornemmelsen af at være omgivet af anerkendende opmærksomhed 

– hvor mine ressourcer er fremme i lyset - giver energi og mod til at springe 

ud i nye udfordringer. Det giver succesoplevelser, der igen åbner for nye handlemuligheder. 

Anerkendende pædagogik er ikke alene en pædagogisk metode. Det er i høj grad også en 

måde at tale, være og fungere sammen på, som får det bedste frem i folk. En livsstil, som 

ved at blive praktiseret – i undervisningsrummet, i jobtræningen og i komunikationen med 

de unge generelt - også forplanter sig til de unges relationer til og kommunikation med hinanden 

og andre. 

Undervisningen på CSV SydØstfyn er som nævnt funderet i den afdækning, der er foretaget 

af den enkelte unge bl.a. via PAS og Syst. Pæd. Obs. Heraf fremgår den unges bedste 

indlæringskanal, dvs ”intelligens” eller kompetenceområde, som kan være af visuel, sproglig, 

logisk-matematisk, musisk, motorisk, personlig eller social karakter. 

Traditionelt betragtes læreren som en, der formidler viden til eleverne, og som samtidig 

definerer måden, hvorpå eleverne skal lære tingene. Med det multible intelligensbegreb 

bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er, at læreren underviser og formidler viden på en varieret 

måde, der tilgodeser de forskellige intelligensers læringsmekanismer og udtryksformer. 

Gennem PAS og Syst. Pæd. Obs. får medarbejderne et fingerpeg om, hvilken form for 

læring der giver mest mening for den pågældende unge. Men her spiller det også en rolle, 

hvilken ”intelligens” eller hvilke stærkeste kompetenceområder, medarbejderen har. Armstrong 

og Kristensen beskriver, hvordan der kan være stor forskel på, hvor naturligt det 

forekommer en lærer at se og anerkende en given elev alt efter, om elev og lærer har fælles 

intelligenspræferencer. Især hvis dette ikke er tilfældet, stiller det store krav til lærerens 

relationskompetence at kunne skabe et frugtbart læringsrum, eller sagt på en anden må- 


de: Lærerens bevidsthed om eget ståsted og evne til at ”skifte position” og betragte verden 

ud fra elevens perspektiv (eller intelligens) samt evnen til at ”fastholde lederskabet” og 

”være autentisk i kontakten” er afgørende for et godt resultat. Omvendt er den gensidige 

værdsættelse og anerkendelse i sig selv grundlæggende forudsætninger for, at der kan 

skabes plads til at udvikle frugtbare relationer i undervisningens samvær og dermed muliggøre 

individuelle læringsformer. 

Med den anerkendende tilgang på CSV SydØstfyn styrkes de unges selvværd og ansvarsfølelse 

ved, at der hele tiden lægges vægt på, at den unge jo egentlig godt kan rigtig mange 

ting. For nogles vedkommende har der været en tendens til, at dele af deres liv har været 

styret af alle mulige andre end dem selv, hvilket ikke ligefrem har været befordrende for 

deres selvstændighed eller selvværd. Man kan tale om ”misforstået omsorg”, der til tider 

næsten kan gøre mere skade end gavn, fordi det kan anspore til hjælpeløshed. Her lægger 

CSV SydSøstfyn stor vægt på ikke at give de unge anvisninger på, hvad de skal gøre, 

men snarere stille dem spørgsmål, hvor de selv bliver nødt til at finde svaret og beslutte 

sig for, hvordan de vil handle. Målet er at ruste de unge til at tage deres liv i egne hænder. 

De får at vide, at ”Det er dit liv, og du har selv ansvar for, hvordan det skal udvikle sig. Dit 

afsæt er alle de mange ting, du kan!”. 

Erfaringerne viser tydeligt, at de unge vokser med opgaven. Når de starter på CSV Syd- 

Østfyn, kan de som oftest fortælle meget om, hvad de ikke kan, men bliver de spurgt om, 

hvad de er rigtig dygtige til, kan det knibe lidt. Når de derimod forlader CSV SydØstfyn er 

det tydeligt, at de både kan fortælle om og vise, hvad de duer til. Det giver dem stolthed og 

motivation til at blive ved med at udvikle sig. 

Anerkendelse og selverkendelse 

Når nye unge starter på CSV Erhverv, er der især fokus på at udvikle deres selverkendelse 

og støtte dem til en accept af den virkelighed, der nu engang er deres. Forudsætningen 

for, at de kan udvikle sig og ”vælge og handle ud fra egne forudsætninger” er, at de også 

kan ”erkende” de vanskeligheder, de måtte have, og de kompetencer, de skal udvikle for 

at nå deres mål. Selv om det primære fokus til enhver tid er på de kompetencer, de har - 

og på anerkendelsen af dem, er det vigtigt, at de også erkender deres fysiske begrænsninger 

eller vilkår. F.eks. være i stand til at konstatere, at ”Jeg har en hjerneskade, og derfor 

kan jeg ikke læse og skrive”. Først når den unge kan erkende det, er det muligt at 

handle derefter. Naturlige overlevelsesmekanismer er ofte trådt i kraft i form af kontekstafhængige 

fortolkninger, som fortrængninger eller omformuleringer af problemet som f.eks.: 

”Jeg er ordblind” (som er en mere alment accepteret ”svaghed” end en hjerneskade). En 

sådan omformulering hjælpes på vej henimod en erkendelse af det egentlige vilkår – dog 

uden at fokus på det bliver så stort, at det overskygger handlemulighederne. Således balanceres 

den pædagogiske tilgang hele tiden nøje mellem på den ene side at skabe erkendelse 

i forhold til særlige vilkår, og på den anden side gennem den anerkendende tilgang 

at bevare fokus på alt det, der går godt – en balance, som er en af de absolut mest 

centrale udfordringer for medarbejderne på CSV SydØstfyn. 

Resultatet af dette samspil mellem selverkendelse og anerkendelse skulle gerne være, at 

den unge når til en afklaring – man kunne kalde det at blive i stand til at ”tilgive sig selv” 

efter mange års nederlag eller ”få fred med sig selv” som den, man nu engang er. Når 

først de kan det, har de et godt afsæt for udvikling. 


Anvendelse af læseplanen til udvikling og fortsat afdækning 

Læseplanen fungerer som et overordnet dialogredskab, hvor den unge i samarbejde med 

en medarbejder løbende afklarer opnåede resultater, fremtidsønsker og konkrete forslag 

til, hvordan han/hun kan gøre fremskridt. 

I læseplanen vil målsætninger for den unges personlige, faglige og sociale kompetencer i 

relation til uddannelse, job, bolig og fritidssituation således hele tiden blive nedskrevet i en 

opdateret version, hvor formuleringen af de personlige udviklingsmål udgør et vigtigt element. 

En vigtig del af arbejdet omkring den unges selverkendelse foregår med afsæt i læseplanen. 

Når den skal udfyldes, er den unge og en medarbejder sammen foran en blank læseplan 

på en computer. Medarbejderen stiller spørgsmål og hjælper med at konkretisere ud 

for hver enkelt kategori – f.eks. ”Fremtræden”, Omgangsform” og ”Personlig hygiejne”. Her 

tages som tidligere nævnt udgangspunkt dels i den unges egne ønsker om personlig udvikling, 

dels i de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Det vurderes på en skala fra 1 til 5, i 

hvor høj grad den unge mestrer hver enkelt kategori. Medarbejderen skriver svarene ind. 

Nedenstående er et uddrag af en udfyldt læseplan (se Bilag 5 for den samlede læseplan): 

1 = Kan ikke finde ud af det / 5 = Mestrer det 

Personlige kompetencer 1 2 3 4 5 Hvordan bliver jeg bedre 

Fremtræden 

x Jeg er en stor pige både i højde og drøjde. 

Jeg er en pæn, velsoigneret og smilende pige. Jeg er stille 

og rolig, men jeg kan være rigtig god til at ”brokke mig”, 

når jeg kommer ind ad døren. 

Jeg har set mig selv på video, hvor jeg synes mit brokkeri 

ikke lyder pænt. Derfor: 

- Ikke brokke mig som det første, når jeg møder om 

morgenen. 

- Ikke brokke mig, når andre er til stede, med mindre 

det vedrører dem. 

- Min utilfredshed skal jeg rette til den skyldige person. 

- Jeg må bede lærerne i Erhverv om råd og vejledning, 

hvis jeg er utilfreds. 

- Hvis jeg begynder (”Jeg har hørt….”), giver lærerne 

mig et tegn – en hånd på skulderen, så jeg kan 

stoppe. 

- Skal lære at sige ”stop” til mig selv, når jeg mærker, 

jeg er ved at starte. 

- Kursus i ”kommunikation” 

Omgangsform 

x Jeg fungerer godt sammen med folkene i Erhverv, fordi 

jeg føler mig tryg og godt tilpas. Jeg ved, at lærerne vil 

mig det bedste og støtter og vejleder mig. 

Jeg er som regel glad og veloplagt, når jeg møder. Jeg 

kan lide at komme i Erhverv. Jeg tror, jeg har en værdi i 

Erhverv. 

Personlig hygiejne 

x Jeg vil gerne tabe ca. 40 kg. 

Jeg forsøger så småt at omlægge mine kostvaner. Det er 

p.t. vanskeligt, da jeg bor hos mine svigerforældre. 

Når jeg flytter til min farmor i vinterferien, kan jeg begynde 

mere seriøst. Derfor: 

Jeg skal til diætist i februar måned sammen med læreren. 

Hun støtter mig i mit projekt. 

Jeg vejer mig hver fredag morgen og får skrevet min vægt 

op sammen med læreren i Erhverv. 

Vægtkontro: Fredag 02.02.07: 114 kg 


Den unge formulerer sammen med læreren 2-3 arbejdspunkter, som skal trænes for at 

forbedre udvalgte kategorier – dvs f.eks. bevæge sig fra et 3-tal til et 4-tal på skalaen ud 

for kategorien ”Sociale færdigheder”. Afslutningsvis får den unge mulighed for at ønske 

nogle kurser, som han eller hun finder relevante i forhold til sine udviklingsønsker. 

Læseplanen er den unges egen plan. Den unge og medarbejderen mødes fast en gang 

hvert halve år for at opdatere læseplanen. Derudover kan den unge selv bede om at få 

den revideret på andre tidspunkter. 

Gennem den fælles udarbejdelse af læseplanen bliver det gradvist tydeligere for de unge, 

hvad det er, der er deres særlige kompetencer – eller hvad det er for kompetencer, de har 

brug for at arbejde med især i relation til det at kunne fungere på en arbejdsplads. Her er 

målet igen, at de unge lærer at acceptere sig selv med de styrker og svagheder, de måtte 

have. Det er erfaringen, at den måde hvorpå de sidder foran computeren – fremfor at sidde 

ansigt til ansigt med medarbejderen – kan være med til at gøre hele seancen lidt mere 

ufarlig. Det fjerner lidt af følelsen af at skulle stå til regnskab over for andre og giver i stedet 

en oplevelse af, at det er den unges egen proces. I reglen udviser de unge et stort engagement 

og især en interesse for dét at skulle vurdere sig selv og give sig selv en form 

for karakter. Tallet er til at tage og føle på – og det er inspirerende, fordi man kan udfordre 

sig selv og se, om det mon over tid kan lade sig gøre at flytte et 2-tal til 3-tal. Eller måske 

helt over til et 4-tal. 

Fra det tidspunkt, hvor den første version af læseplanen er formuleret, starter de unge 

med at deltage i nogle af de kurser, de har ønsket sig. Almindeligvis vil der være tale om 

ca. 2-3 kurser i løbet af det første halve år. Kurserne, som bliver beskrevet i forbindelse 

med den almendannende undervisning, foregår sideløbende med de unges arbejde på 

værkstederne. 

Evaluering af eleverne 

På skemaet nedenfor er en oversigt over de forskellige evalueringer af de unge. 

Hvad evaluerer vi? Hvornår evaluerer vi: 

1. Uddannelsesplan 

2. Årsevaluering 

1. Årligt 

2. Årligt 

3. Læseplan 3. ½ årligt (min.) 

4. Praktikevaluering 

4.a Ressourceprofil 

4. Efter praktikforløb 

4.a Til fleksjob/ arbejdsprøvning, 

ved pensionsansøgning 

Hvordan evaluerer vi: 

1. Mundtlig/skriftlig plan. 

Møde: Sagsbehandler, den 

unge, den unges netværk, 

lærer, vejleder, evt. støtteteam 

2. Formelt skriftligt. 

Elev/lærer -> elevkonference, 

vejleder/lærer -> skriftligt 

-> elev underskriver 

3. Med lærer og elev 

4. Med vejleder og elev og 

evt. praktiksted. (Interview) 

(skema x) 

4.a Vejleder, jobkonsulent, 

eksterne 

Hvorfor evaluerer vi 

(formål): 

1. Beskrive og evaluere 

overordnede mål for bo, 

arbejde og fritid 

2. Årlig evaluering i 

forhold til læseplanens 

målsætning og den 

kompenserende undervisning. 

Peger frem 

mod nye arbejdsområder 

og mål 

3. Evaluering af kortsig- 

tede konkrete mål 

4. 

A: Beskyttet beskæftigelse. 

Vi modtager 

evaluering fra værkstedet 

B: Virksomhedspraktik 


5. Løbende evaluering 

a. Porte-folio 

b. ”Projekter” 

6. Bykollgeierne: 

Handleplan, opfølgning 

5. Løbende 

6. ½ årligt 

5. Skriftlig/mundtlig med elev 

a. Skriftlig/mundtlig med elev 

b. Skriftlig/mundtlig med elev 

6. ½ årlig med den unge -> 

støtteteam og evt. lærer 

- Elevens afklaring 

med sig selv 

- Virksomhedens 

afklaring i.f.t. evt. 

ansættelse 

- Beskrivelse og 

vurdering af 

erhvervsevne 

- CSV’s afklaring af 

eleven i.f.t. videre 

forløb 

C: Ressourceprofil: En 

afsluttende vurdering af 

erhvervsevne 

5. 

Afklaring for eleven og 

bevidstgørelse af læring 

og nye mål (justering af 

læseplan) 

6. 

Beskrive kompetencer, 

støttebehov og udviklingsområder 

indenfor 

bo og fritid 

Almendannende undervisning 

En vigtig del af det samlede uddannelsesforløb er den almendannende undervisning, som 

eleverne modtager på forskelligt niveau alt efter deres forudsætninger, ønsker og behov. 

Afsættet er begreberne: Erkende, vælge og handle – på egne præmisser. Det betyder, at 

undervisningen skal være med til at give de unge kvalificeret selvbestemmelse og indflydelse 

på eget liv. 

Generelt skal undervisningen fremme de unges selvværd, selvtillid, selvstændighed og 

personlige kompetencer med henblik på – på egne præmisser - at kunne indgå i samfundslivet 

(og arbejdslivet) som aktive borgere. De unge hjælpes til at udvikle holdninger, 

værdier og egenskaber, der giver dem mod på tilværelsen, engagement og lyst til at lære, 

social forståelse, samarbejdsevne og ansvarlighed, stabilitet og udholdenhed, åbenhed, 

tolerance og respekt for andre. Der lægges i undervisningen særlig vægt på at arbejde 

med de færdigheder, som er nødvendige for at kunne fungere i hverdagen i forbindelse 

med job, fritidsaktiviteter og dét at bo alene eller sammen med andre. 

De kurser, der tilbydes, afhænger af den enkelte unges ønsker sammenholdt med medarbejdernes 

vurdering. De strækker sig fra temaer som teambuilding, social træning og 

kommunikation til privatøkonomi, ernæring og hygiejne. Der lægges vægt på, at de unge 

oplever flow i læringen - at det pædagogiske rum består af aktiviteter, der bevæger sig i et 

tilpas afstemt spændingsfelt mellem udfordringer og kompetencer. Dvs, at de udfordringer, 

de unge hver især stilles overfor på uddannelsen, stemmer godt overens med deres formåen. 

Det handler om at skabe succesoplevelser, som til stadighed kan motivere de unge 

til at prøve kræfter med nye udfordringer. 

Der arbejdes med de unges stærke såvel som svage sider, dog med styrkesiderne som 

omdrejningspunkt. Der gøres igen en stor indsats for at ’flytte’ de unges selvforståelse 

væk fra en handikap- og problemforståelse og henimod en anerkendelse af alt det, de kan, 

samt på deres potentialer for at udvikle sig yderligere. Selvværd og selverkendelse er gennemgående 

temaer i undervisningen – for at de unge kan opleve, at ”jeg er OK, som jeg 

er” og at ”jeg ved, hvem jeg er, hvad jeg er, og hvor jeg er”. 


Undervisningen tager afsæt i observationerne i forbindelse med Syst. Pæd. Obs. sammenholdt 

med arbejdsgiveres generelle krav til en medarbejder, så som: 

• At kunne møde til tiden 

• At kunne overholde aftaler 

• Personlig fremtræden 

• Personlig hygiejne 

• Sociale færdigheder 

• Samarbejde 

• Selvstændighed 

• Kvalitetsbevidsthed 

• Udholdenhed og koncentration 

• Arbejdsrutiner 

• Dansk/Matematik (primært via FVU tilbud) 

I dagligdagen foregår den almendannende undervisning dels som løbende ”sidemandsoplæring”/vejledning 

og i samtaler, mens der arbejdes, dels som kortere kursusforløb inden 

for temaer, der knytter sig til aktuelle problemstillinger eller til de unges hverdag generelt. 

”Sidemandsoplæring”/vejledning 

De unges løbende læring/udvikling i retning af de personlige mål, de har sat sig, faciliteres 

af medarbejdernes daglige nærvær og opmærksomhed på den enkelte unge. Medarbejderen 

opfanger aktuelle problemstillinger i de konkrete situationer - det kan være Søren, der 

nægter at være med til dagens aktiviteter, eller Peter, der konstant hakker på en anden 

elev, eller Jette, der igen sidder og drømmer. Medarbejderens opgave er så gennem dialog 

– med den unges individuelle læseplan og de personlige udviklingsmål som afsæt – at 

støtte den unge til at løfte sig selv ud af situationen og komme ”over på den anden side”. 

Eftersom de unge som oftest er meget konkret tænkende, handler det om at gribe øjeblikket 

og gøre den unge opmærksom på problematikken i situationen og få en snak om, at 

”nu gør du noget andet end det, som du har sat dig som mål at lære at gøre. Hvad kan du 

eventuelt gøre næste gang for at sikre, at du gør det, du har sat dig for?”. Selv om det er 

uundgåeligt, at medarbejderen på den måde må tage fat på problemer, når de viser sig, vil 

fokus i videst muligt omfang være på de situationer, hvor det går godt. Når en medarbejder 

observerer, at den unge gør det, han/hun har udtrykt ønske om at blive god til, vil medarbejderen 

på samme måde gribe situationen: ”Nu gør du det, du har sagt, du gerne ville! Du 

kan jo sagtens! Godt gået!” - efterfulgt af en snak om, hvad det var for omstændigheder 

(hvad gjorde de andre, hvad gjorde den unge selv), der gjorde det muligt at handle i overensstemmelse 

med målet. 

Således støttes de unge til at øge deres bevidsthed om, hvor de er i deres egen udvikling. 

Det, medarbejderen igen gør her, er at give den unge den nødvendige støtte til at erkende 

for derefter at kunne vælge en passende handling. De fleste af de unge er som udgangspunkt 

i stand til selvstændigt at ”tænke på”, men det forekommer dem ikke nødvendigvis 

naturligt at ”tænke om”. Med den rigtige støtte kan det lykkes at få dem til i større eller 

mindre grad at opnå denne refleksion, hvor de ser tingene lidt mere udefra (i metaposition) 

og dermed får en forståelse for, ”hvad det egentlig er, jeg gør” og måske endda ”hvad det 

gør ved andre”. 


Her anvendes Benjamin Blooms taksonomi som et anvendeligt redskab til at tydeliggøre, 

hvad det er for en rolle, medarbejderen spiller i forhold til den unge. 

Blooms taksonomi er en opstilling af læringsniveauer, som består af seks trin: 

1. Viden – gengive det lærte 

2. Forståelse – forstå og forklare det lærte med egne ord 

3. Anvendelse – afprøve og bruge det lærte 

4. Analyse – reflektere over det lærte, nedbryde det i mindre dele, afdække relationer 

mellem delene 

5. Syntese - fortolke det lærte, gå fra delene til en ny helhed 

6. Vurdering – bedømme det lærte ud fra forskellige kriterier, opstille normer/handleforskrifter 

Blooms taksonomi går fra læring på det kendte og simple niveau, hvor man opnår en ”Viden”, 

til niveauet for det mere komplekse og ukendte, hvor man er i stand til at foretage en 

”Vurdering”. Fra trin 3-6 handler det om på forskellig vis at kunne anvende forstået viden – 

først i simple sammenhænge (trin 3), senere i komplekse sammenhænge (trin 4-6). Gennem 

de sidste fire trin i taksonomien øges kompeksiteten og kravet om at kunne reflektere. 

For den meget konkret tænkende ungegruppe på CSV SydØstfyn gælder det, at de fleste 

ved egen hjælp vil kunne mestre de første to trin (Viden og Forståelse). For at komme videre 

til trin 3 og 4 (Anvendelse og Analyse) kræves en vis grad af refleksion, og det er den 

refleksion, som medarbejderen – med udgangspunkt i den konkrete situation - kan hjælpe 

den unge til at opnå. At bringe den unge i retning af Anvendelse og Analyse svarer til at 

hjælpe ham/hende til at bevæge sig fra at ”tænke på” til at ” tænke om” og dermed reflektere 

over sin egen adfærd og erkende, hvornår noget er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig 

adfærd i forhold til egne mål. 

Uanset om den unges konkrete handling er hensigtsmæssig eller ej, vil tilgangen til den 

unge til enhver tid være anerkendende og ressourcefokuserende. Den vil ikke indeholde 

en fordømmelse af den unges handling – snarere et fokus på den unges potentialer for at 

udvikle sig i den ønskede retning. Og et tilbud om støtte hertil. For det kræver mod at slippe 

gammel adfærd og prøve kræfter med en ny – også selv om man har de ressourcer, 

der skal til. Al forandring efterlader et tomrum, som for de fleste vil føles utrygt, fordi vi ikke 

kender det, der skal sættes i stedet. Medarbejderens opgave er her at kunne tilbyde hjælp 

til at fylde tomrummet ud og træne den ”nye” adfærd. 

Kursusforløb 

De almendannende kurser udbydes efter behov – dvs i overenstemmelse med de ønsker, 

de unge har givet udtryk for i deres læseplaner. Det tilstræbes også, at kurserne på forskellig 

vis imødekommer de læringsbehov, der generelt er forbundet med de unges bolig-, 

fritids- og arbejdssituation. Kurserne tilrettelægges med afsæt i de unges hverdag og egne 

oplevelser, og i den udstrækning, det skønnes relevant, anvendes teori til at perspektivere 

det praksisrelaterede indhold. 

Konkret gennemføres undervisningen som træningsøvelser, rollespil, videooptagelser, 

læsning og drøftelse af avisartikler og meget mere - med et minimum af tavleundervisning. 

Eftersom det er hensigten, at de unges egne oplevelser og overvejelser i videst muligt omfang 

bringes i spil, er det afgørende, at de føler sig trygge ved hinanden og tør være sig 

selv. Der arbejdes på at finde ind til deres motivation og få dem til – netop ved at tage ud- 


gangspunkt i hverdagens oplevelser - at engagere sig i kursernes emner med det mål – 

bevidst og ubevidst - at udvikle egne kompetencer. 

De almendannende kurser er: 

Privatøkonomi og pengeforståelse: Budgetskema over faste udgifter og udregning af 

rådighedsbeløb, betalingsservice, regninger m.m. Hvordan ser vores mønter og sedler ud? 

Hvad skal jeg have tilbage, når jeg har givet…? Rigtige penge anvendes, og forskellige 

bytte-bytte-købmand eksempler bruges. 

Førstehjælp inkl. brandslukning: De unge på CSV Erhverv får mulighed for at tage bevis 

i brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp. De øger her deres viden og handlemuligheder 

i forbindelse med en ulykke, en brand, en pludselig opstået sygdom eller lignende. 

Kurset kan f.eks. være relevant i forbindelse med de mere håndværksprægede 

jobs, hvor der gøres brug af maskiner m.m. 

Grundkurset i førstehjælp omhandler: 

• Livreddende førstehjælp. Hvad skal man gøre for at holde en person i 

live, indtil mere professionel hjælp når frem 

• Alarmering - Ring 1-1-2 

• Småskader 

• Forbindingstyper 

Brandbekæmpelse omhandler: 

• Forbrændingsteori 

• Slukningsteori 

• Brandslukningens grundregler 

• Brandforebyggelse 

• Brandslukningsøvelser 

• Alarmering - Ring 1-1-2. 

Hvem-hvad-hvor er jeg? (selverkendelse): Der arbejdes med forskellige typer af personligheder, 

bevidstgørelse og ændring af egen adfærd, selvværd og selvtillid og meget 

mere. Eksempelvis arbejdes der med assertiontræning, som øger de unges selvværd, 

rummelighed og personlige gennemslagskraft, og hvor de lærer at 

• udtrykke sig personligt, mere ærligt og direkte 

• melde ud om egne følelser, meninger og behov – uden at undskylde 

• give og modtage kritik 

• prøve at forholde sig konstruktivt til problemer 

• give og modtage ærligt ment ros og anerkendelse 

• prøve at håndtere konflikter uden at bruge magt eller at være undskyldende 

• sætte tydelige grænser uden at krænke andres 

• udtrykke sig klart og præcist 

I undervisningen anvendes symbolerne: Musen, Møveren og Mig. ’Musen’ er den undskyldende, 

’Møveren’ den bestemmende, og ’Mig’ er den, som kan acceptere andres meninger 

og udtrykke egne. Derudover præsenteres de unge for en metode til at blive opmærksom 

på egne og andres behov. Der tages udgangspunkt i den amerikanske psykolog 

Abraham Maslows berømte behovspyramide, som han udarbejdede i 1940'erne. Med den 

beskriver Maslow, hvordan visse behov, f.eks. for føde og sikkerhed, skal tilfredsstilles, før 


andre behovstilfredsstillelser bliver relevante - f.eks. behovet for selvrespekt og selvrealisering. 

5. Behov for selvrealisering 

Nye udfordringer 

Nå så langt man kan 

Opfylde sin dybere længsel 

4. Behov for anseelse og respekt 

Kærlighed 

Anerkendelse 

Opmærksomhed 

Status 

3. Sociale behov 

Venner 

Fællesskab 

2. Behov for sikkerhed 

Tryghed 

Beskyttelse 

Stabilitet 

1. Fysiologiske behov 

Luft 

Mad 

Væske 

Søvn 

Hvile 

Sex 

Undervisningen foregår ved, at de unge hver især kommer med deres forslag til, hvad de 

ikke kan leve foruden. Medarbejderen samler alle forslag på tavlen. De unge prioriterer 

behovene og laver deres egen behovspyramide, som gennemgås for de øvrige. 

Derudover placerer de unge sig selv i en stor optegnet behovspyramide på gulvet. 

Maslows definitioner skrives kort i felterne på gulvet. Den enkelte unge guides fra bunden 

med de fysiologiske behov og opad i felterne, indtil han/hun ikke længere føler, at behovene 

dækkes. Dermed oplever den unge, hvor langt han/hun er i egen udvikling og erkender 

lettere, hvad der skal arbejdes med for at kunne mestre et job (på normale vilkår) med løntilskud 

på det ordinære arbejdsmarked. 

Teambuilding: De unge præsenteres for forskellige samarbejdsøvelser, som udfordrer 

den enkelte, og som evalueres som et led i selverkendelsesprocessen. Målet er, at den 

unge lærer sig selv bedre at kende i relation til andre og til en arbejdsopgave, og at den 

unge dermed lettere vil kunne indgå i samarbejdsrelationer på en arbejdsplads. Øvelserne 

optages på video, hvor de unge efterfølgende kan betragte og evaluere egen adfærd. 

Øvelsen kan gentages og evalueres igen – måske ser den unge selv en adfærdsændring. 

Omgangstonen (kommunikation): Hvordan taler vi til hinanden, kropssprog, skrevne og 

uskrevne regler på en arbejdsplad, rollespil og assertiontræning som ovenfor. 

Sociale spilleregler – social træning: De unge trænes i at agere sammen med andre. 

Der laves rollespil, som videooptages og evalueres. Og der udarbejdes konkrete forslag til, 

hvordan den unge bliver bedre fungerende i samværet med andre. Her tages udgangspunkt 

i Steen Hillings redskaber til træning i sociale færdigheder og i uddrag af hans PAStest. 


Job – og hvad så?: Der undervises i samfundsforhold, der læses aviser, der drøftes erfaringer 

fra Jobcenteret og møder med kommunens sagsbehandlere samt egne forventninger 

til en virksomhed og virksomhedens forventninger til én selv. Der foretages virksomhedsbesøg 

i samarbejde med jobkonsulenten for at blive inspireret og måske afklaret i 

forhold til egne praktikønsker samt aktuelle jobmuligheder i forhold til egen formåen og 

ønske. 

Cykeludlejning: Dette kursus tilbydes som supplement til aktiviteterne i Svendborg Cykeludlejning, 

hvor de unge i CSV Erhverv har mulighed for at arbejde i en periode. På kurset 

lærer de unge at lappe og reparere cykler, udarbejde udlejningskontrakter (incl. tyske 

og engelske gloser i forbindelse med udlejningskontrakter), pengeforståelse, brug af kasseapparat, 

kundeservice, medarbejdertilfredshed og arbejdsgivertilfredshed. Her bliver 

unge, der tidligere har været på CSV Erhverv, med stor succes inviteret til at fortælle om, 

hvad kunde-, medarbejder- og arbejdsgivertilfredshed vil sige. 


Erhvervspraktik 

Formålet med et praktikforløb kan variere alt efter den enkelte unges situation. En praktik 

kan anvendes til at be– eller afkræfte en drøms holdbarhed. Eller til at prøve kræfter med 

et helt nyt og ukendt jobområde. Et sådant praktikforløb varer indtil 14 dage. Derudover 

kan et egentligt erhvervsrettet praktikophold fungere som direkte afsæt til en blivende 

plads på arbejdsmarkedet. Et sådant praktikforløb kan strække sig over flere måneder afsluttende 

med en 3 måneders arbejdsprøvning for de unge, der skal have et fleksjob. 

En særlig praktikform er en såkaldt ”delpraktik”, hvor den unge er på en arbejdsplads et 

par dage om ugen og tilbringer resten af tiden på CSV SydØstfyn. Denne form for praktik 

gør det muligt mere målrettet at tilrettelægge et længere forløb i et samarbejde mellem 

arbejdsgiver, den unge og CSV Erhverv. 

Valg af praktiksted 

Det er medarbejderne, der indstiller unge til et praktikforløb, og med hensyn til valg af 

praktiksted spiller CSV SydØstfyns jobkonsulent en central rolle. Indstillingen sker i samarbejde 

med den unge, hvor dennes specifikke ønsker så vidt muligt imødekommes. 

Valg af praktiksted sker på baggrund af den foretagne afdækning, den unges egne ønsker/evner 

og de muligheder, der ligger indenfor lokalområdet. Der lægges vægt på at sikre, 

at praktikstedet har mulighed for at løse opgaven. Når der er tale om unge, der kræver 

stor omsorg og opmærksomhed, orienteres arbejdsgiveren herom, så arbejdspladsen kan 

indstille sig på at tage de relevante, særlige hensyn eller sige fra, hvis den ikke mener at 

kunne løfte opgaven. 

Vigtige krav til en praktikvirksomhed er, at: 

• den har social forståelse, 

• at der er udnævnt en kontaktperson, som følger den unge gennem hele forløbet, 

• at der er tid til den unge og tålmodighed til de gentagelser, den unge har brug for, 

• og endelig, at der sættes tid af til møder mellem den unge og CSV SydØstfyns jobkonsulent 

i løbet af praktikforløbet. 

Til brug for en samtale med den unge og arbejdspladsen forud for et praktikforløb er der 

udarbejdet et præ-praktikskema (se Bilag 12). 

Samtidig med at der på den måde forventes en bevidst og aktiv håndtering af den unges 

deltagelse i arbejdet på virksomheden, vægtes det også højt, at den unge ikke fastholdes 

i en form for klientgørelse, men derimod får mulighed for at prøve kræfter med dét at være 

på en arbejdsplads, hvor der hersker en vis grad af frihed under ansvar. 

CSV Sydøstfyn har som tidligere nævnt tilknyttet kollegier, hvor en del af de unge bor. 

Samarbejdet med kollegiets ansatte er vigtigt i forbindelse med etablering af praktikforløb. 

Der er ofte brug for hjælp til at smøre en madpakke, til at købe et vækkeur eller til at få 

etableret nogle rutiner for, hvordan dagligdagen skal tilrettelægges, for at det hele hænger 

sammen (sengetider, madvaner, ordne tøj til næste dag o.s.v.). Det er vigtigt, at der er en 

løbende dialog mellem jobkonsulent og kollegiets ansatte omkring den etablerede praktik 

for eventuelt at justere timetal og mødetider. 


Jobkonsulenten 

De væsentligste opgaver for jobkonsulenten er at finde relevante praktikpladser og jobs på 

det ordinære arbejdsmarked samt have den løbende kontakt til virksomhederne. Det er 

endvidere jobkonsulentens opgave at afdække og sikre de muligheder på jobmarkedet, 

som matcher de unges forventninger og kvalifikationer. Jobskonsulenten sørger desuden 

for, at erhvervslivet, organisationer m.v. i lokalområdet er informeret om behovet for deres 

aktive medvirken i forbindelse med udslusning af de unge til job. Endelig har jobkonsulenten 

ansvar for, at CSV SydØstfyn etablerer og udvikler et bredt netværk af erhvervsvirksomheder 

og organisationer, som er interesserede i at beskæftige unge fra CSV SydØstfyn. 

For at opnå en professionel tilgang til varetagelsen af opgaven har CSV SydØstfyn valgt at 

have en medarbejder, der er heltidsbeskæftiget med denne opgave. Funktionen varetages 

ud fra følgende kompetencer: 

• bredt kendskab til lokalområdet 

• bredt kendskab til såvel det private erhvervsliv som de offentlige arbejdspladser 

• et stort personligt netværk, som bygger på gensidig tillid 

• en stor erfaring fra et bredt udsnit af brancher og jobområder 

• virksomhedsforståelse 

• en udtalt social forståelse og socialt engagement 

• et ”sælger-gen” 

• er fleksibel og i stand til at stå til rådighed for såvel de unge som arbejdspladserne - 

også udenfor almindelig arbejdstid 

Jobkonsulentens samspil med den øvrige del af CSV SydØstfyn foregår først og fremmest 

ved, at konsulenten indgår ca. halvdelen af sin tid i værkstedsarbejdet som lærer/arbejdsleder 

sammen med de unge og centrets øvrige lærere. Her kan jobkonsulenten 

bidrage til skabelsen af en relevant arbejdslivskultur og til at skabe klarhed over, hvad der 

- fagligt og socialt - kræves og forventes af de unge på arbejdspladserne. Endelig kan jobkonsulenten 

hjælpe med at udvælge de unge, der er parate til at blive sluset ud. 

CSV SydØstfyns erfaringer peger på følgende 7 elementer til sikring af relevante jobs til de 

unge og en målrettet opfølgning gennem hele forløbet: 

Opbyg et netværk og udnyt det 

• Brug såvel personlige som institutionens kontakter til at opbygge og udbygge et relevant netværk af gode, rummelige 

virksomheder. 

• Skab kontakt til de relevante medarbejdere gennem telefon, mail og personlig henvendelse. Det er nødvendigt at 

være udfarende og turde tage telefonen og ringe til en virksomhed og sige: Nu skal I høre, hvad vi gerne vil – og få 

aftalt et møde. Det er også nødvendigt at have en brochure, der kort og klart fortæller om ordningen – og at der kan 

henvises til en hjemmeside med samme information, så kontaktpersonen på virksomheden let kan gå videre med 

forespørgslen til andre i organisationen. 

Brug arbejdsgiverne som løftestang 

• Når den første unge er kommet i praktik/arbejde, så brug arbejdsgiveren som løftestang og reference over for andre 

virksomheder. Spørg, om andre potentielle arbejdsgivere må have lov at ringe til vedkommende og høre, hvordan 

det er at have en af vores unge ansat. 

• Offentliggør referencerne – f.eks. på en hjemmeside, gerne med foto af den unge på arbejdspladsen og lidt synliggørelse 

af virksomheden. 

Hav forståelse for arbejdsgiveren 

• Det er nødvendigt at have forståelse for, at arbejdsgiverne er travle mennesker, der ikke vil have for meget papir, 

for mange spørgsmål og for meget administration. 

• Keep it simple! Sig: Papirarbejdet tager vi os af. Og begræns det mest muligt. Er der brug for store skriftlige evalueringer, 

så klar det gennem interviews og gå det færdige resultat igennem med arbejdsgiveren og den unge efterføl- 


gende. Et kvarter på en arbejdsplads kan være dyre penge, når der er en bundlinie at tage hensyn til. 

• Det er også vigtigt at understrege, at der er etableret et efterværn for den unge både i praktikperioden, og når der 

bliver tale om et fast job. At de unge bliver fulgt til dørs, og at der er hjælp at hente, både når arbejdsgiverne og de 

unge har brug for det. 

Vær brobygger 

• Byg bro mellem den unge og virksomheden. 

• Forbered den unge på en dagligdag i virksomheden. Og forbered virksomheden på en dagligdag med den unge. 

Opbyg den nødvendige tillid hos begge parter, for den er nødvendig, når tingene skal lykkes. Her er det vigtigt at 

være helt ærlig. Kun da opnås tillid. Kald en spade for en spade og en skovl for en skovl. 

• Fang kulturen på arbejdspladsen og forbered den unge på den. Hjælp den unge med at tilpasse sig kulturen. 

Synliggør udslusningen 

• Der udsluses 10-12 unge om året fra CSV SydØstfyn, og derfor er det ikke nødvendigt at slå på stortromme for at 

skaffe de nødvendige arbejdsgivere. Sørg i stedet for at have en løbende kontakt med de relevante virksomheder, 

så det bliver jer, der vælger arbejdsgiverne – og ikke omvendt. 

• Sørg for relevant og målrettet informationsmateriale og for en god information på institutionens hjemmeside. 

• Sørg for en god kontakt til den lokale presse, så der løbende er synliggørelse af aktiviteterne. Det letter kontakten til 

nye virksomheder, at de kender projektet på forhånd. Synliggørelse skaber forståelse for projektet - ikke blot blandt 

virksomhederne, men også blandt opinionsdannere, sagsbehandlere, politikere og almindelige borgere. 

• Nye tiltag synliggøres gennem pressen, eventuelt ved brug af pressemeddelelser. 

• Synliggørelsen i offentligheden er vigtig i forhold til accepten generelt af vores unge – de kan jo en hel masse. Og 

så er den vigtig i forhold til profilering af institutionen som helhed. 

Synliggør virksomhederne 

• Husk at synliggøre arbejdsgiverne som virksomheder med socialt ansvar på institutionens hjemmeside, i brochurer, 

ved presseomtale og i andre sammenhænge – hvis de ønsker det. Mange virksomheder vil gerne stå ved deres sociale 

ansvar, og derfor er synliggørelse af dem en af de ting, vi kan kvittere med. 

Stå til rådighed 

• Stå til rådighed for de unge og hjælp i forhold til udfordringer i forbindelse med jobbet. Og for arbejdsgiverne, når de 

har et behov. 

• Det er nødvendigt, at vores telefoner aldrig rigtig er slukkede. Hvis de unge ikke kan få fat i os, skal de kunne lægge 

en besked. 

• De unge er ofte behovsstyrede, og f.eks. fredag aften kl. 23.30 vil vi ikke sjældent kunne opleve at blive kontaktet, 

med spørgsmål eller forhold, som vi må tage stilling til. 

• På en arbejdsplads kan der let falde en bemærkning, som gør, at næste dag virker lidt vanskelig at komme i gang 

med. De unge er sårbare, og der skal ikke meget til, før vi kan få en telefon om aftenen fra en, der ikke ønsker at 

fortsætte praktikforløbet. 

• Det vigtigt med klar tale, klare meldinger og ærlighed over for de unge, når de har brug for hjælp til at komme igennem 

det at være på en arbejdsplads, med dens særlige jargon og tone. 

Ud over arbejdet med at skabe et godt og frugtbart samarbejde med erhvervslivet er også 

det lokale jobcenter en væsentlig medspiller - f.eks. kan der opnås adgang til jobcentrets 

database for flex- og skånejob, ligesom jobcenteret kan bistå med informationer vedrørende 

den gældende lovgivning. 

Forberedelse af den unge og virksomheden 

Inden den unge skal begynde et praktikforløb, besøger jobkonsulenten virksomheden 

sammen med den unge, og virksomheden får overdraget et oplysningskema. Skemaet 

medvirker til, at den medarbejder (mentor), der skal have med den unge at gøre, kender 

betingelserne og hvilke kompenserende redskaber, det kan være nødvendigt at sætte ind 

med. (Se Bilag 12). 

Der er endvidere udarbejdet et skema (bilag 8), som anvendes til afklaring af den unges 

forventninger og forhåbninger til sin kommende praktikplads. Som det fremgår af skemaet, 

kan det også anvendes til evaluering i forbindelse med afslutningen af et praktikophold. 

Her vurderer den unge konkret – og ud fra de samme kriterier - hvordan det blev oplevet at 

være på den pågældende arbejdsplads. Det giver anledning til en konstruktiv dialog mel- 


lem CSV Erhverv, den unge og virksomheden, som kan bidrage til en fortsat fælles læringsproces. 

Det giver endvidere den unge mulighed for at blive endnu mere afklaret i forhold 

til egne behov i forbindelse med dét at have et arbejde. 

Praktik-evaluering 

Under og efter praktikken evalueres forløbet ved hjælp af evalueringsskemaer, som udfyldes 

i en dialog mellem den unge, virksomheden og CSV Erhverv. Nedenstående skema 

anvendes altid. Skemaet er udfyldt som eksempel. 

Praktiksted Cafe Tryk 

Navn NN Praktikperiode 

Kontaktperson Jane Caralt Arbejdssted 

Jobprofil : Cafemedarbejder x = arbejdsgiver o = elev 

Fagligt 1 2 3 4 5 Kommentarer / nye mål / pæd. overvejelser 

Forestå frokost o x Skal guides inden start og undervejs 

Bestille varer x o I samarbejde med leder - ringer selv til leverandører 

Lave menuplan x o I samarbejde med leder 

Opvask x o 

Bage kage/brød x/o 

Kundeekspedition o x 

Lave salat x o Vil gerne selv - men mangler selvstændighed 

Personligt 1 2 3 4 5 Kommentarer / nye mål / pæd. overvejelser 

Fremtræden x/o Meget træt har ikke været så glad i perioden 

Hygiejne x/o 

Omgangsform o x 

Arbejdstempo x/o 

Udholdenhed 

o x 

Stabilitet o x 

Omhyggelighed x/o 

Samarbejde o x 

Selvstændighed x o 

Ordenssans x/o 

Modtage vejledning x/o 

Initiativ x o 

Forståelse for kvalitet x/o 

1 = Har ingen forståelse for funktionen/job 

2 = Kan udføre funktionen/job med meget støtte og overvågning 

Er brændt ud når dagen er gået - ikke overskud til 

andet 


3 = Kan udføre funktionen/job med støtte 

4 = Kan udføre funktionen/job selvstændigt 

5 = Kan selvstændigt varetage funktionen og tage initiativ til lignende opgaver 

Yderligere kommentarer: 

Glemmer at holde sine pauser - var i øvrigt focuspunkt ved sidste 

praktik også 

Energien har været meget svingende p.g.a. sygdom i familien 

Hvilke ressourcer har praktikanten demonstreret og evt. udviklet i forløbet, og hvordan kan 

disse anvendes i forhold til konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet? 

Stor interesse og motivation for arbejdet i et køkken 

Hvilke barrierer ses der, for at praktikanten kan udvikle og anvende sine ressourcer 

i forhold til arbejdsmarkedet? 

Mangler at tro på sig selv og turde gøre nogle ting. 

Hvordan kan der kompenseres for eller arbejdes med barriererne? 

Hvilke udviklingsmuligheder er der? 

Det er vigtigt med en mentor som NN kan få input fra. 

Hvilke skånebehov er der for at praktikanten evt. kan begå sig på arbejdsmarkedet? 

Hvilken form for støtte og hjælp er der behov for og i hvilket omfang? 

Klare aftaler for arbejdsopgaver 

En støtte til at strukturere opgaverne 

Evt. forslag til yderligere relevante praktikker, kurser, m.v. 

NN ville have meget gavn af 1 år på Ulbølle´s køkkenlinie. 


Følgende fire områder (bl.a. baseret på en selvpsykologisk tænkning, se Bilag 8), eller 

dele heraf kan anvendes, hvor det skønnes relevant i forbindelse med den konkrete praktikevaluering: 

• ”Evaluering af praktikpladsen i forhold til den unges forventninger” 

• ”Evaluering af den unges adfærd og personlige fremtræden” 

• ”Evaluering af relationer” 

• ”Evaluering af funktionelle/konkrete færdigheder”. 

Evaluering af praktikpladsen i forhold til den unges forventninger: I dialog med læreren/jobsulenten/virksomheden 

udfylder den unge for anden gang skemaet, som inden 

praktikforløbet blev anvendt til at afklare den unges forventninger til dette. Denne gang 

udfyldes det med en ny farve, så det fremgår, i hvor høj grad praktikforløbet oplevedes at 

have levet op til den unges forventninger. 

Evaluering af adfærd og personlig fremtræden: Denne evaluering sker ved, at arbejdsgiveren 

og den unge i fællesskab udfylder et skema, hvor der tages stilling til, i hvor høj 

grad den unge lever op til / har levet op til almindelige krav til en medarbejder på en arbejdsplads, 

det vil sige.: 

• Evne til selv at gå i gang med kendte opgaver 

• Arbejdstempo 

• Evne/vilje til at udføre ’pligt-opgaver’ (hvor lysten er lille) 

• Evne til at klare intimitet/korrektioner 

• Udholdenhed 

• Omhyggelighed 

• Initiativ til at udføre og ’få øje på’ opgaver, som ikke er aftalt 

• Evne til at rydde op efter sig 

• Energiniveau 

• Kendskab til de mest almindelige normer og omgangsformer 

• Hygiejne 

• Relevant påklædning 

• Evne til at møde til tiden 

• Overholdelse af aftaler 

• Overholdelse af pausetider 

Ved udfyldelsen af dette skema vil en lærer eller jobkonsulenten være til stede, således at 

det kan vurderes, i hvor høj grad den unges eget billede af sin adfærd og fremtræden svarer 

til arbejdsgiverens. Skemaet levner også plads til, at der kan skrives kommentarer og 

forslag og aftaler om nye udviklingsområder og nye mål for såvel den unge som arbejdspladsen. 

Evaluering af relationer: Dette evalueringsskema udfyldes ligeledes af arbejdsgiver og 

den unge med tilstedeværelse af en lærer eller jobkonsulenten. Evalueringens formål er at 

vurdere, hvordan den unge indgår i sociale og samarbejdsmæssige relationer med andre 

på arbejdspladsen. Følgende spørgsmål stilles: 

• Hvordan er kontakten til personalet? 

• I hvor høj grad oplever du dig / oplever praktikanten sig som ligeværdig kammerat med en eller flere 

af personalet? 

• I hvor høj grad føler du dig / tror du praktikanten føler sig anerkendt som præcis den du / praktikanten 

er? 

• Arbejder du / praktikanten helst alene? 


• Arbejder du / praktikanten bedst med en makker? 

• Hvordan klarer du / praktikanten pauserne? 

Den unge bliver desuden bedt om at placere sig selv og de nærmeste kolleger på en skala. 

De kolleger, der anses for at være nogen, den unge arbejder godt sammen med, placeres 

på skalaen tæt på den unge, og de, der anses for at være nogen, den unge arbejder 

mindre godt sammen med, placeres på skalaen langt fra. Således bliver det muligt at se 

og tale om den unges trivsel på arbejdspladsen og f.eks. overveje, om visse relationer kan 

styrkes, eller om den mentor, som evtuelt er blevet tilknyttet den unge, er den rigtige person 

til at være mentor for netop denne unge. 

I skemaet er der ligeledes plads til at skrive kommentarer og forslag/aftaler om nye udviklingsområder 

og nye mål for både elev og arbejdsplads. 

Evaluering af funktionelle og konkrete færdigheder: Endelig vurderes det, i hvor høj 

grad den unge er i stand til at varetage de konkrete arbejdsopgaver, som jobbet kræver. 

For hver arbejdsopgave vurderes det, hvorvidt den unge 

• Ikke kan klare arbejdsopgaven 

• Med megen hjælp kan klare arbejdsopgaven 

• Med nogen hjælp kan klare arbejdsopgaven 

• Selvstændigt kan klare arbejdsopgaven 

Også her er der plads til at skrive kommentarer og forslag/aftaler om nye udviklingsområder 

og nye mål for både den unge og arbejdsgiveren. 


Jobbet 

De unge på CSV Erhverv har samme tilgang til et job som de fleste andre unge: Jobbet 

skal være spændende, alsidigt og udfordrende. Men når det kommer til stykket, viser det 

sig imidlertid ofte, at det er de sociale relationer, som er de væsentligste succeskriterier – 

hvis man trives med omgivelserne, er selve arbejdsopgaven mindre væsentlig. Et eksempel: 

En ung, som havde været på CSV Erhverv i et års tid, ville gerne i praktik, og det skulle være noget med 

modetøj. Et 14 dages praktikforløb blev iværksat i en meget dyr og smart modetøjsforretning. Praktikforløbet 

gik godt, og den unge syntes, at det var fint, selvom han det meste af dagen ikke havde så meget at 

lave og ikke havde megen kontakt til de to andre ansatte. En uge efter denne praktik blev jobkonsulenten 

kontaktet af en virksomhed, som skulle bruge en ung medarbejder til at køre stabler og pakke varer på en 

fabrik. Den unge fra tøjbutikken fik tilbuddet og tog det – blot med en mængde forbehold. Efter 14 dage 

blev han tilbudt et fleksjob på den nye virksomhed og tog imod tilbuddet. Hvorfor nu det? Jo, her var flere 

opmærksomme kolleger, en god stemning og accept af den unge. Det handlede ikke om opgaven, men 

om relationerne! 

Casen viser vigtigheden af dels at have fokus på virksomhedernes evne til at integrere de 

unge på det sociale plan, dels at klæde de unge på, så de kan integreres. 

Udslusning til job 

Eftersom det er de kommunale myndigheder, der skal godkende den unge til f.eks. et 

fleks- eller et skånejob, er det vigtigt, at CSV SydØstfyns afsluttende evaluering/beskrivelse 

af den unge spiller godt sammen med kommunens erhvervsevneundersøgelse 

– dvs, at den indeholder de informationer, der skal til for at give et godt grundlag 

for kommunes vurdering. 

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, evalueres der løbende på de praktikforløb, som 

de unge gennemfører. Den afsluttende praktik vil oftest, for de unge, der ikke er tilkendt 

førtidspension, tage form som en tre-måneders arbejdsprøvning. Jobkonsulenten fra CSV 

Erhverv laver en tæt opfølgning og evaluerer og udfærdiger en ressourceprofil. 

I samarbejde med sagsbehandlere fra den kommunale forvaltning er der udarbejdet en 

CSV-ressourceprofil (Bilag 6), som indeholder de væsentligste elementer af de ressourceprofiler, 

kommunerne skal udarbejde i forbindelse med vurdering af erhvervsevnen. Dette 

er CSV Erhvervs endelige beskrivelse og vurdering af erhvervsevnen. 

Resultater og vurderinger fra samtlige af de unges praktikevalueringer og fra den daglige 

undervisning på ungdomsuddannelsen danner baggrund for denne CSV-ressourceprofil. 

Det er således beskrivelser og vurderinger, som den kommunale sagsbehandler kan anvende 

umiddelbart i udarbejdelsen af kommunens ressourceprofil. Erfaringen er, at sagsbehandlernes 

arbejde med at vurdere på erhvervsevnen lettes og fremskyndes, så afgørelsen 

om, hvorvidt den unge kan blive godkendt til fleksjob eller til førtidspension og dermed 

til beskæftigelse med løntilskud, hurtigere kan træffes. 

Arbejdsprøvning 

Uanset hvor mange gange den unge gennemfører et praktikforløb, vil det sidste praktikforløb 

altid foregå som en såkaldt arbejdsprøvning. Det vil sige, som ovenfor beskrevet, et 

tre-måneders praktikforløb, hvor den unges arbejdsevne vurderes, og hvor der udarbejdes 

materiale til en ressourceprofil med henblik på godkendelse af fleksjob. Unge, som modta- 


ger førtidspension, er ikke omfattet af arbejdsprøvning. For dem vil der være tale om etablering 

af almindelige praktikker med henblik på ansættelse i skånejob. 

Eksempler på relevante jobs 

Relevante jobs for de unge kan f.eks. være i 

• Detailhandel, f.eks. supermarkeder, butikker og forretninger 

• Kantiner 

• Boligforeninger 

• Landbrug 

• Maskin- og autohandel 

• Industrivirksomheder/fabrikker 

• Byggevirksomheder 

• Lager og transport 

• Daginstitutioner og skoler 

• Hoteller 

• Cafeer og restauranter 


Efterværn 

På den 3-årige ungdomsuddannelse foregår opfølgningen i forbindelse med praktik typisk i 

et samarbejde mellem en kommunal sagsbehandler og jobkonsulenten fra CSV Erhverv. 

Når den unge er kommet i job og har afsluttet sin uddannelse, har CSV Sydøstfyn ikke 

længere noget formelt ansvar for den unge. Ansvaret overgår til den kommunale forvaltning. 

Efter etablering af skåne- eller fleksjob har den kommunenale forvaltning en lovmæssig 

forpligtelse til, at der sker en opfølgning hver 6. måned. Første gang vil det almindeligvis 

være en kommunal jobkonsulent, der foretager opfølgningen. Herefter overgår opfølgningen 

typisk til det, der kaldes administrativ opfølgning. Dvs, at en kommunal jobkonsulent 

hver 6. måned tilsender virksomheden en oplysningsblanket med spørgsmål om eventuelt 

sygefravær m.m. Gives der ikke udtryk for problemer fra virksomhedens side, gentages 

proceduren hver 6. måned. Er der problemer, retter jobkonsulenten henvendelse til den 

unges sagsbehandler, der typisk overlader det til jobkonsulenten at undersøge og eventuelt 

gøre noget ved problemet. 

Behov for efterværn 

Erfaringer viser, at mange skåne- og fleksjob ophører inden for de første 2 år som et resultat 

af den sparsomme personlige opfølgning og vejledning af såvel den unge som af arbejdgiveren. 

Vi har at gøre med en gruppe unge, der er karakteriseret ved lavt selvværd 

og utilstrækkelige sociale kompetencer. Det præger deres hele liv, og selv om der gøres 

meget på uddannelsen for at arbejde med deres personlige og sociale udvikling, vil der 

stadig være forhold omkring deres personlige fremtræden (overholdelse af tider og aftaler 

m.m.) som volder dem – og arbejdsgiveren – problemer. Det, at de er kommet i arbejde, 

gør ikke nødvendigvis behovet for støtte mindre, end det hele tiden har været. 

De unge, der går på den 3-årige ungdomsuddannelse, og som bor på CSV SydØstfyns 

kollegier, er tilknyttet en støtte/kontaktperson fra CSV SydØstfyn, som yder hjælp og støtte 

til den unge på en række områder af praktisk og pædagogisk karakter. Det handler bl.a. 

om dét at kunne tage ansvar for egen tilværelse, at udvikle et sundt liv med velfungerende 

sociale relationer m.v. Herudover kan alle unge få hjælp med uddannelsen mv. fra CSV 

SydØstfyns uddannelsesvejleder og jobkonsulent. 

Når de tre år er gået, og ungdomsuddannelsen er afsluttet, ophører også formelt de støtteforanstaltninger, 

der tilbydes under uddannelsen – f.eks. fra centrets jobkonsulent og fra 

personalet på kollegierne. De unge, der under uddannelsen har boet på kollegierne, og 

som flytter i egen bolig, får typisk bevilliget en kommunal hjemmevejleder nogle timer om 

ugen. Samtalerne med den kommunale hjemmevejleder foregår almindeligvis i hjemmet. 

Eftersom tilbuddet, ifølge lov om social service (§ 73), også indebærer støtte i forbindelse 

med arbejde og uddannelse, kunne hjemmevejlederen principielt spille en rolle i forbindelse 

med efterværn/opfølgning, når den unge er kommet i job. Desværre udgør dette kun en 

meget lille del af hjemmevejlederens samlede opgaver, og derfor er det ikke hér, den målrettede 

efterværnsindsats ydes. Det er ønskeligt – og nødvendigt - at en større efterværnsindsats 

gøres mulig. 


Praksis i Projekt CSV Erhverv 

Indtil Projekt CSV Erhverv har efterværnet i praksis fungeret fra sag til sag og således været 

sporadisk og baseret på henvendelser fra virksomhederne, den unge, kollegiet eller 

ved tilfældige møder på CSV SydØstfyns café. Henvendelserne har handlet meget om de 

samme problemer, som var i forbindelse med praktikkerne. 

Erfaringer, bl.a. fra de sidste to år, hvor man på CSV SydØstfyn har haft særlig fokus på 

udslusningen af de unge, viser, at den personlige opfølgning fra en person, der kender 

den unge, i dette tilfælde jobkonsulenten, kan gøre en stor forskel. CSV Erhvervs jobkonsulent 

og øvrige lærere har valgt at følge op og stå til rådighed for de unge i forbindelse 

med arbejdsrelaterede problemer og udfordringer 24 timer i døgnet, selv om der ikke har 

været økonomisk dækning for den anvendte tid. Denne opfølgning er i mange tilfælde en 

forudsætning for, at arbejdsforholdet fastholdes, idet små problemer hurtigt vokser, hvis 

der ikke tilbydes hjælp til løsninger hurtigt og konsekvent. Såvel de unge som arbejdsgiverne 

tilkendegiver, at en sådan ordning er helt nødvendig, hvis udslusningen skal fungere 

optimalt. 

Fremover skal der findes modeller til løsningen af denne opgave, hvis udslusningen af de 

unge fortsat skal være en succes, idet CSV Erhverv ikke fortsat vil have ressourcer til efterværn. 

I Bilag 3 er redegjort for en proces til udvikling af en model til permanent jobrelateret efterværn. 


Udslusningsmodellen i praksis 

I det følgende beskrives de unges og medarbejdernes oplevelse af arbejdet med udslusningsmodellen 

samt virksomhedernes indstilling til samarbejdet. Beskrivelsen er en sammenskrivning 

af interviews med nogle af de unge og nogle af medarbejderne (interviewguide 

Bilag 9) og interviews med nogle af virksomhederne (interviewguide Bilag 10). 

Læringstænkningen i den erhvervsrettede undervisning 

Læringstankegangen på værkstederne mærkes markant af de unge. Det at være beskæftiget 

sammen i et socialt fællesskab omkring det at arbejde (som jo er de unges drøm og 

håb) skaber legitimitet i forhold til såvel den faglige som den sociale og personlige læring, 

der finder sted, mens vi arbejder. 

Læringen omkring personlige og sociale færdigheder finder sted, når der er anledning til 

det, og dette opleves naturligt, - beskrevet som ”snakken over bordet”. Læringen på kursusforløb 

af en uges varighed opleves også OK. Det er godt med afveksling. Godt at 

komme lidt væk – og at komme tilbage igen med nye kompetencer. 

I forbindelse med arbejdet og ”snakken over bordet” oplever de unge at få mere selvværd. 

Det opleves, at der arbejdes på lige fod med medarbejderne, som taler de unges sprog, er 

direkte og konfronterende, og som opleves at ville de unge, og som altid er der for de unge. 

De unge oplever at lære meget om at behandle andre godt, samarbejde og hjælpes 

ad. 

Det er altafgørende, at de unge føler sig holdt af og værdsat: At føle sig tryg og at have det 

godt. Dette betyder først og fremmest at være tryg ved hinanden og lærerne. 

Læring gennem legitim perifer deltagelse 

De unge giver udtryk for, at arbejdsfællesskabet betyder meget. Trygheden ved hinanden 

understøtter læringen. At skulle hjælpe hinanden til rette skaber anledninger til at tale om, 

hvordan man gør det, og udvikler således sociale kompetencer. De unge giver udtryk for, 

at det er vigtigt at hjælpe og at blive hjulpet. De fleste giver udtryk for, at selve arbejdet 

ikke er vigtigt. Det vigtigste er at finde ud af, at man er god til noget og blive anerkendt for 

det. Heri ligger endvidere motivationen til at prøve nye opgaver og lade sig udfordre i praktikken 

i andre kontekster. 

På de ”rigtige” arbejdspladser er det vigtigt, at kollegerne opleves som søde og flinke mennesker, 

der har tålmodighed til at vente på, at de unge bliver klar til at varetage opgaverne. 

De unge udtrykker et stort behov for anerkendelse i processen. Det er vigtigt, at der nogen, 

der kan hjælpe de unge i gang og følge op og spørge til, hvordan det går. 

Den særlige læringsmæssige kontekst 

Arbejdslivskulturen slår igennem i de unges oplevelse af læringsprocessen. Konteksten er 

ikke længere skolen, som af mange af de unge opleves som kedelig og et sted, hvor man 

skal sidde stille på ”sin flade”. Konteksten betyder, at de unge oplever at kunne bruge sig 

selv og deres krop på en dynamisk måde, som afhjælper uro og rastløshed. At opleve at 

være i færd med at leve værdierne i sin drøm ud (være på arbejde), allerede før selve 


drømmen er gået i opfyldelse, giver en stærk følelse af ”at være på vej” og mærke, hvordan 

det vil være, når selve drømmen går i opfyldelse. 

Sproget i forbindelse med opgaveløsningen udspringer af arbejdsprocesserne og bliver 

således arbejdsprocesrelaterede. Der tales i et fælles sprog, som omhandler, hvordan 

man skiller computere ad, hvilke dele der hedder hvad, hvordan de skal sorteres, hvad de 

skal bruges til, hvordan de kan sælges, til hvem og for hvor meget. I cykeludlejningen er 

der flere forskllige opgaver, som skal løses hver for sig, men som alligevel hænger sammen, 

og løsningen af den ene opgave er afhængig af den anden. Opgaverne giver opgavesprog, 

og arbejdsprocesserne giver arbejdsprocessprog. Et sprog, som er generelt for 

alle opgaveløsninger og arbejdsproceshåndteringer. Der udvikles således kompetencer til 

forståelse af opgaveløsning, arbejdsdeling, samarbejde, konfliktløsning osv. 

Snakken over bordet opleves som en sidegevinst ved arbejdsformen. Det er hyggeligt, og 

det skaber tryghed. Medarbejderne bruger snakken til at skabe læringsanledninger, hvor 

forskellige temaer tages op og bearbejdes. Der lyttes anderledes, når alle arbejder og udfører 

samme rutiner. De unge såvel som medarbejderne. Det giver oplevelsen af ligeværdighed 

- ingen er ”finere” end andre. I det at lave det samme opleves også anerkendelsen 

af de unge – arbejdet er OK. 

Trygge rammer som forudsætning 

De unge giver udtryk for, at det allervigtigste er at have det godt. At være tryg. Og det føler 

de, at de er på CSV Erhverv. Trygge ved hinanden, ved arbejdet og ved medarbejderne. 

Trygheden kommer også af, at de føler først, de skal noget, når de er klar. Når de kan 

mærke, at de er klar, og når medarbejderne kan mærke, at de er klar. Det handler om arbejdet, 

samarbejdet og først og sidst handler det om praktikforløbene og jobbet – til sidst. 

Praktikken og jobbet bliver ligeledes målt ud fra, om det opleves trygt. De unge, som er 

blevet udsluset, er enige om, at de har sommerfugle i maven i starten. Men opdager de, at 

der er trygt på den nye arbejdsplads, falder de hurtigt til. 

Trygheden kommer også af, at medarbejderne giver sig tid til at forberede de unge til det, 

der skal ske. Der tales meget ”hen over bordet”. Der tales om tingene – alle tingene – dialog 

uden filter. Medarbejderne tager udgangspunkt i situationen og i de unges læseplan. 

Her kan de unge selv se, hvor langt de er i udviklingen hen imod de mål, de har sat sig – 

og hvad der stadig mangler. Og måden, der tales på, er ligefrem, konkret og i de unges 

sprog. Der skjules ikke noget. Det oplever de unge som trygt. 

Relationen som pædagogisk omdrejningspunkt 

Nærværet og autenciteten er forudsætningen for trygheden, som er forudsætningen for 

relationen, som er forudsætningen for læringen. De unge oplever, at medarbejderne er 

engagerede i deres udvikling. At de vil dem og vil stå inde for dem. Medarbejdernes nærvær 

og autencitet opleves ikke professionel, som en lærerattitude, som kan afklædes, når 

der er fyraften. De unge oplever, at medarbejderne er der hele tiden. Også efter fyraften. 

Når det hele brænder på, ringer de unge til medarbejderne. Nogle af de unge ringer til deres 

arbejdsgiver/kollega på det ”rigtige” job om aftenen eller i weekenden. Her afværges 

ofte alvorlige problemstillinger eller optræk til konflikter. Denne oplevelse af, at engagementet 

ikke er ”noget, de siger”, men noget, de gør, skaber relationer, hvor tryghed og tillid 

er nøgleord. ”Vi siger, det vi gør – og gør det, vi siger”. 


Karakteristisk for relationen er, at medarbejderne udtrykker, at det ikke er synd for de unge 

(at de har et handikap). Det er et vilkår. Derfor kan relationen blive symmestrisk. Den ene 

part er ikke rigtig og den anden forkert. Vi er, som vi er – og når vi ved, hvor vi har hinanden, 

kan der ske en udvikling. 

På de ”rigtige” arbejdspladser er relationen mellem den unge og dennes arbejdsgiver og 

kolleger ligeledes helt central. Det altoverskyggende er at blive behandlet ordentligt. På 

lige fod. At der bliver taget den tid, der er nødvendig, og at den unge føler sig som en del 

af fællesskabet. Der skal være plads til at lære at løse opgaverne, men også til sjov 

Anerkendende og ressourcefokuserende tilgang 

De unge udtrykker et stort behov for anerkendelse. Fra hinanden, fra medarbejderne og 

fra arbejdsgiverne/kollegerne. Det er vigtigt for dem, at de lærer ud fra de ressourcer og 

særlige vilkår, de har. Tålmodighed er ofte nødvendig, når noget skal læres, og nogle skal 

lave lister og andre huskeanordninger for at fungere bedst. 

Anvendelse af læseplanen til udvikling og fortsat afdækning 

Læseplanen opleves såvel af de unge som af medarbejderne som en god hjælp i forbindelse 

med at skabe systematik i de unges udvikling. Her sætter de unge mål i dialog med 

medarbejderne. Både for den faglige, men især for den personlige og sociale udvikling. 

At vide, hvad man arbejder med, og hvor langt man er i sin udvikling, er en stor motivationsfaktor 

i udviklingsprocessen. Det viser, at man er på vej, og at man kan flytte sig. Læseplanen 

er også en væsentlig faktor i forbindelse med vurderingen af, hvornån den unge 

er klar til praktikforløb eller udslusning. 

Tryghed og tillid er omdrejningspunktet 

De tilbagemeldinger fra de unge, som går igen og igen, er, at de føler sig trygge og har det 

godt – og det gælder såvel de, som stadig er i skolesystemet, som de, der er udsluset til 

jobs. CSV Erhvervs medarbejdere samt arbejdsgiverne, som vil dem det godt, er autentiske 

og nærværende og ikke kun professionelt tilstede, men træder i karakter som mennesker 

på godt og ondt. 

Trygheden og tilliden er omdrejningspunktet. Voksne, der ikke svigter, men står til rådighed 

for de unge, når de har brug for dem. 

Herudover betyder arbejdslivskulturen som kontekst meget som ramme omkring trygheden 

og tilliden. Her undervises ikke, her ”snakkes hen over bordet”. Her opleves vi i samme 

båd – ligestillede i løsningen af de fælles opgaver, der tales konkret, direkte og om alt. 

Vi ved, hvor vi har hinanden. 

Disse er betingelserne for den faglige, personlige og sociale udvikling, der skal til for at nå 

drømmen: At være klar til udslusning til et ”rigtigt” job. 


Virksomhedernes indstilling til samarbejdet 

Virksomhederne er glade for de unge, som bliver udsluset til et job hos dem. Ud over at 

være med til at indfri nogle helt basale ønsker og behov hos en særlig gruppe unge, opleves 

det, at de unge faktisk gør en forskel arbejdsmæssigt. At de er en reel hjælp for virksomhederne. 

Virsksomhederne oplever selv, at de gør meget for at hjælpe de unge til rette, men prøver 

også på at behandle dem på lige fod med de andre medarbejdere. Alle medarbejdere skal 

hjælpes tilrette og således også de udslusede unge. De skal måske bare have hjælpen lidt 

anderledes. 

Virksomhederne tilkendegiver, at de gerne vil hjælpe med tilbagemeldinger i forhold til de 

kompetencer, som de unge erhverver på CSV SydØstfyn – eventuelt i forbindelse med de 

løbende samtaler i praktikforløbet, måske med et spørgeskema efterfulgt af en opfølgningssamtale. 

Virksomhederne tilkendegiver, at de vil afsætte den tid, som er nødvendig. 

Virksomhedernes forventninger 

Forud for praktikken er det vigtigt, at den unge er klar, herunder psykisk klar med bearbejdet 

selvværd og selvtillid. Det er endvidere vigtigt, at der er foretaget en screening med 

hensyn til hvilket arbejdsområde, som den unge ønsker/er i stand til at varetage. 

De vigtigste kompetencer, som virksomhederne ønsker, at de unge er i besiddelse af efter 

et uddannelsesforløb, er 

• At kunne komme til tiden 

• At have lysten og viljen til at varetage jobbet 

• At være motiveret til at komme hver dag 

• At kunne blive en del af arbejdspladsen 

Virksomhederne tilkendegiver, at de varetager denne opgave. Der er ingen umiddelbar 

forskel i tilgangen til den udslusede unge medarbejder i forhold til andre medarbejdere, 

som virksomhederne ligeledes kompetenceudvikler på arbejdspladsen. 

Virksomhederne tilkendegiver, at en betingelse for en succes med integrationen af den 

unge og dermed den løbende kompetenceudvikling først og fremmest er sikringen af: 

• At den unge føler sig som ”en del af holdet” 

• At de øvrige medarbejdere informeres om den unge og eventuelle 

særlige betingelser omkring ansættelsen 

• At de øvrige medarbejdere har en positiv holdning i forhold til den 

unge 

• At den unge coaches og støttes 

Virksomhedernes bidrag til efterværn 

Da mange af de unge ud over at være tilkendt førtidspension også modtager andre sociale 

foranstaltninger, er det naturligt og bedst, at støtten uden for arbejdstid leveres og koordineres 

af dem, som varetager disse foranstaltninger professionelt. Virksomhederne tilkendegiver, 

at de naturligvis varetager kontakten til disse foranstaltninger eller jobkonsulenten. 


Herudover tilbydes den unge at deltage på lige fod med virksomhedens andre ansatte i 

alle arbejdsrelaterede sociale arrangementer. Mentorordning kan komme på tale, men ingen 

har erfaring. Alle er meget åbne overfor muligheden. 

Virksomhedernes holdning til at lade sig kompetenceudvikle 

Virksomhederne tilkendegiver, at de oplever at have de kompetencer, som skal til for at 

varetage opgaven med ansættelse af de unge. De udtrykker, at de i praktikforløbet blev 

”klædt på” af jobkonsulenten i forhold til deltagernes forudsætninger, disses indvirkning på 

opgavevaretagelsen og deltagerens personlige egenskaber. 

Herudover tilkendegiver virksomhederne, at de gerne vil have yderligere informationer eller 

opkvalificeres i forhold til at løse integrations- og fastholdelsesopgaven, i særdeleshed 

hvis det kan være et kort forløb på arbejdspladsen i forhold til de relevante medarbejdere, 

herunder eventuelt mentoren. 

Endelig tilkendegiver virksomhederne, at de vil være åbne overfor særlige arrangementer 

om aftenen vedrørende opkvalificering, relevante temagennemgange og netværksdannelse 

med erfaringsudveksling mellem virksomheder om den særlige opgave. 


Resumé 

Den erhvervsrettede undervisning er beskrevet i ”Svendborg-modellen” og adskiller sig fra 

den almene undervisning ved dens særlige forståelse af læring og læringsprocesser. 

Læringstænkningen er inspireret af den systemiske og socialkonstruktionistiske teori samt 

teorien om mesterlære, læring gennem legitim perifer deltagelse. Dette betyder, at der er 

søgt skabt en særlig kontekst, nemlig en kontekst, som bedst kan benævnes med begrebet 

”arbejdslivskultur”. Et praksisfællesskab, hvor den unge først og fremmest lærer ved at 

gøre - og kommer til at gøre ved at se, hvordan de andre gør og tillære sig de nødvendige 

færdigheder stykkevist. 

Dette stiller særlige krav til medarbejderne om ikke først og fremmest at undervise, men at 

skabe et rum af anerkendende og trygt miljø samtidig med, at miljøet bliver så arbejdspladsautentisk 

som muligt. 

Endvidere stiller det krav til medarbejderne om netop at undervise i situationer, hvor der er 

legitim anledning til at ”gå ud af” konteksten og iagttage denne i metaposition sammen 

med de unge. Her er der ikke tale om en faglig læring, men om læring i forhold til temaer 

som personlig og social fremtræden og adfærd, som for de fleste af de unge er det allervigtigste. 

Når de unge opleves som parate til at prøve kræfter med livet på en virksomhed, hvad enten 

der er tale om et praktikforløb i den unges afklaringsforløb omkring, hvad han eller hun 

ønsker at beskæftige sig med, eller der er tale om udslusning, når skoleforløbet ophører, 

tager jobkonsulenten over og sikrer et så godt match mellem den unge og virksomheden 

som muligt. 

Jobkonsulenten forbereder såvel den unge som virksomheden systematisk og følger op på 

spørgsmål og udfordringer, som begge parter måtte have eller få. Endelig står jobkonsulenten 

til rådighed for den unge i lang tid efter endt skolegang og påbegyndt arbejdsliv i 

bestræbelserne på at fastholde den unge i arbejdsforholdet. Også når udfordringerne ikke 

er specifikt arbejdsrelaterede, men hører til privatsfæren, hvad enten der er tale udfordringer 

med at bo eller at få fritidslivet til at hænge sammen. 

Denne særlige læringstænkning og udslusningsform opleves såvel af de unge som medarbejderne 

på CSV Erhverv som særlig velegnet for målgruppen. Den rummer for de unge 

netop de særlige muligheder og udfordringer, som understøtter dem i at få forståelse og 

indsigt i arbejdslivets særlige vilkår og koder, således at de oplever sig så rustede som 

muligt i overgangen fra et skolemiljø til et virksomhedsmiljø – med svar på, hvordan livet 

bringes til at hænge sammen, når udslusningen har fundet sted. 

De tilbagemeldinger fra de unge, som går igen og igen, er, at de føler sig trygge og har det 

godt. Det gælder såvel de, som stadig er i skolesystemet, som de, der er udsluset til jobs. 

CSV SydØstfyns medarbejdere samt arbejdsgiverne, som vil dem det godt, er autentiske 

og nærværende og ikke kun professionelt tilstede, men træder i karakter som mennesker 

på godt og ondt. 

Trygheden og tilliden er omdrejningspunktet. Voksne, der ikke svigter, men står til rådighed 

for de unge, når de har brug for dem. 


Herudover betyder arbejdslivskulturen som kontekst meget som ramme omkring trygheden 

og tilliden. Her undervises ikke, her ”snakkes hen over bordet” mens der arbejdes. 

Her opleves vi i samme båd – ligestillede i løsningen af de fælles opgaver, der tales konkret, 

direkte og om alt. Vi ved, hvor vi har hinanden. 

Disse er betingelserne for den faglige, personlige og sociale udvikling, der skal til for at nå 

drømmen: At være klar til udslusning til et ”rigtigt” job. 


Bilag 

Bilag 1: Evalueringspraksis 

Kortlægning af evalueringspraksis på CSV SydØstfyn 

Hvem evaluerer vi: 

- Den unge, virksomheden og os selv. 

Evaluering af os selv og det arbejde, vi udfører: 

Hvornår/hvordan evaluerer vi: 

• Spørgeskema (Comenius) 

statistik 

• Statistik på udslusning til job 

• Mundtlig/skriftlig evaluering ved afslutning af kurser/projekter + forløb (½) 

• Kollegial sparring og supervision (½) 

• Feedback fra de unge + omverden (ex. Sagsbehandler + arbejdsgiver) (¼) 

• Årsevaluering (Vi gætter) 

• Justering af læseplan (½) 

• MUS-samtalen 

• Interview (praktik) (½) 

Hvorfor evaluerer vi (Formål): 

1. Udvikle og udnytte organisationens ressourcer 

1. Vores arbejde bliver målrettet mod opgaven/eleven 

2. Noget som dokumentation for omverden 

2. Vores egen motivation/engagement 

Evaluering af praktikstedet: 

Hvornår/hvordan evaluerer vi: 

Ukendt praktiksted 

1. Jobkonsulenten til møde med ”ledelse”/afdelingsleder 

2. Beskrivelse af CSV (Mundtlig) 

3. Beskrivelse af den konkrete unge (Præ-praktik, skriftlig) 

Kriterier for at et praktiksted kan anvendes. Vurderingerne registreres ikke: 

4. Krav til virksomheden 

Generelle: 

• Kontaktperson 

• Orientering 

• Social indstilling - rummelighed 

• Jobmuligheder på sigt? 

• Arbejdstøj? 


• Besøg af jobkonsulent 

• Brug af jobkonsulent 

5. Besøg med den unge 

Specifikke (med en konkret ung): 

• Arbejdstider 

• Skånehensyn 

• Pauser/hjemmedag 

• Arbejdsopgaver 

• Den unges mål 

• Kompenserende redskaber 

Kendt Praktiksted: 

1. Telefonisk kontakt 

2. Besøg med den unge 

• (Præ-praktik, skriftlig) 

• Evt. ny kontaktperson med generelle krav 

• Specifikke krav 

Formål: At definere kriterier for et godt praktiksted 

Ønsker om ændringer i evalueringspraksis 

Evaluering af os selv (Gr. 1) 

Vi kan blive bedre på følgende områder: 

1. Anvendelse af redskaber til interviews – f.eks. af de unge. Spørgeteknikker - måder 

at stille gode spørgsmål til de unge, så vi får nogle svar, vi kan bruge til at lære af 

2. Kollegial sparring – bruge hinanden mere og på nye måder 

3. Evaluering fra omverden. Lave brugerundersøgelser - F.eks. med pårørende. I 

fremtiden vil vi være forpligtet på et samarbejde med de pårørende. Det er vigtigt, at 

vi hører deres mening. 

4. Evaluering i teams. Det at være organiseret i et team, gør det muligt at etablere en 

fælles udviklingsform. Men vi har brug for professionelle redskaber til det. F.eks. 

gruppeudviklingssamtaler (GRUS). Nogen skal have overblik over, hvad der fagligt 

stilles af krav til os. 

5. Arbejde med statistik – den måde, vi behandler vores konkrete data, så de kan sige 

noget, vi kan bruge. 

Evaluering af os selv (Gr. 2) 

1. En årlig evaluering af os selv, vedr.: 

• Fusion 

• Planlægning 


• Praktiske ting 

• Sygdom 

• Arbejdsmiljø 

Starte året med: Hvad vil vi gerne, at vi lykkes med det næste år. F.eks. vælge ét fokusområde, 

som vi kan arbejde på og måle på, når året er gået. 

2. Udveksling i teams: Kigge på læseplaner og spørge hinanden, hvordan vi er kommet 

frem til bestemte resultater - således skærpe vores opmærksomhed på, hvordan 

vi arbejder 

Formålet (drivkraften): 

• At blive bedre til det, vi laver 

• At udvikle og udnytte organisationens ressourcer 

• At få en bedre arbejdsplads, en større glæde ved arbejdet, et bedre produkt, følelsen af 

at vi udvikler os, lettere ved at få de unge ud på arbejdsmarkedet 

Vores evalueringer skal også relatere sig til vores mission og vision og værdier. 

Ønsker om ændringer i evalueringspraksis 

Evaluering af praktikstedet 

Vi mangler informationsmateriale vedr.: 

- CSV og målgruppen generelt 

- Gensidige forventninger 

(Hvad kan vi forvente af praktikstedet, og hvad kan praktikstedet forvente af os) 

- Formål med praktikken – f.eks. for den unge: Et job med løntilskud, afklaring 

- Krav til kontaktperson/mentor om, at han/hun er i stand til at: 

• Skabe tryghed/tillid 

• Lytte 

• Vise/demonstrere arbejdsopgaver og rutiner for den unge 

• Indføre den unge i kulturen på arbejdspladsen 

• Spørge ind til den unges velbefindende 

• Være tålmodig (f.eks. ift. mange gentagelser) og give sig tid til at lytte til den unges 

ønsker 

• Evaluere pratikken sammen med den unge og jobkonsulent 

• Tage særlige hensyn 

Vi kan blive bedre til at få den unge til efter praktik at evaluere praktikken og fortælle om 

de konkrete oplevelser. Dermed kan vi bedre finde ud af, om der er noget, vi skal tale med 

praktikstedet om i forbindelse med evt. at bruge praktikstedet igen – eller få klarhed over, 

om det overhovedet er et praktiksted, vi ønsker at bruge. 

Pt. består praktikevalueringer i en kombination af jobkonsulentens observationer, den unges 

ord og evalueringsskemaet. Det kan vi godt udvikle. Vi kan f.eks. gøre mere ud af at 

sikre, at der er klare målepunkter, som virksomheden er bekendt med. Hvis virksomheden 


kender kvalitetskriterierne og ved, hvad den vil blive målt på, vi den også lettere kunne 

arbejde på at leve op til vores forventninger. 

Vi skal undgå at tage virksomhederne med bukserne nede: At komme efter praktikken og 

sige, at nu skal vi måle på jer – så det først er dér, det går op for virksomheden, hvad det 

var, de skulle have gjort. 

Vi kan blive bedre til at beskrive opgaverne i virksomheden i så god tid, at man kan tale 

dem igennem med de unge inden praktikstart. Også for at sikre, at de unge får en chance 

for at vurdere, om det er det, de vil, inden de allerede er midt i praktikken 


Bilag 2: Visioner for teams 

Vision – Team 12 

I vores team har vi klarlagt fælles mål og rollefordeling / opgavefordeling 

Vi byder åbent ind med faglige og personlige ressourcer og kompetencer 

Vi har et praktisk arbejdsfællesskab og deltager sammen på konferencer og kurser 

Vi udviser rettidig omhu! 

På dette grundlag har vi: 

• Lært hinanden at kende 

• Har tillid til hinanden 

• Føler os trygge ved hinanden 

• Anerkender hinandens indsats 

• Respekterer hinanden 

• Giver hinanden feedback / sparring 

• Drager omsorg for hinanden 

Har vi indsigt og viden om, hvad kollegaer i andre teams laver 

Er i åben dialog med ledelse, i forhold til opgaver og relationer. 

Hjertet med humor 

Den gode stemning 

Hjerte 

Hjerne 

Humor 

Vision – Team 34 

Vision for teamsamarbejdet i fremtiden: 


”Vil du tænde, må du brænde” 

• Vi har defineret fælles overordnede mål for teamets samarbejde 

• Vi er positive og engagerede – og vi har det sjovt 

• Vi er solidariske og loyale – d.v.s. at vi ser, hører og respekterer hinanden ved at 

give plads til alle ytringer, forskelligheder og uenigheder, - og ved at bakke op om 

beslutninger taget i teamet. 

• Vi laver klare aftaler om hvad der er fælles og eller individuelle opgaver og alle by- 

der ind. 

I undervisningen udfører vi det i praksis, er parate til at give hinanden bolde. Vi har 

fokus på hinandens processer, udnytter hinandens forskelligheder positivt og vi tør handle 

med risiko for at begå fejl. 


Bilag 3: Efterværn 

Udvikling af model til permanent jobrelateret efterværn 

Udviklingsproces 

Udviklingen af en efterværnsmodel skal ske i et samarbejde med den kommunale forvaltning, 

herunder Handicapafdelingen. Efterværnstanken skal fremlægges forvaltningen, 

gruppeleder m.fl. 

Med udgangspunkt i en beskrevet efterværnsmodel foreslås etableret et dialogforum, der 

kan give feedback og sparring fra interessenter, i første omgang det kommunale system. 

Modellen skal sikre brug af den lovgivning, der understøtter eller direkte kan anvendes i 

forbindelse med et efterværn, f.eks. mentorordninger. Efterværnet skal ikke nødvendigvis 

udføres af CSV SydØstfyn. 

Der foreslås derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra arbejdsgiverne, 

jobcentret, hjemmevejlederne og CSV SydØstfyn med henblik på at udvikle en model 

til et permanent jobrelateret efterværn, som også rent økonomisk dækker området ind. 

Formål og effekt 

Formålet med efterværnet er at: 

• fastholde den unge i jobbet. 

• skabe tryghed for den unge i forhold til arbejdssituationen og opmærksomhed på 

forhold, der har indflydelse på den unges arbejdssituation, skabe motivation og glæde 

ved arbejdet. 

• skabe tryghed for arbejdsgiveren i forhold til ansættelse af en ung med særlige behov. 

• skabe tryghed for kommunen i forhold til ansættelse af en ung med særlige behov 

på det almindelige arbejdsmarked. 

• sikre kommunes værdier i opgaven ”Borgeren i centrum”, ”Helhed i opgaveløsningen”, 

”Trivsel”, ”Læring og udvikling”. 

Effekt af en efterværnsordning: 

• Den unge opnår og oplever arbejdsglæde og trivsel => påvirker den unges hele 

livssituation positivt => større livskvalitet, mindre behov for støtte og hjælp. 

• Arbejdsgiveren får en motiveret og stabil arbejdskraft og kan benytte konsulenten 

• Kommunen får løst en opgave smidigt og billigt og får en borger, der opnår en større 

livskvalitet og bruger systemet mindre. 

Rammer 

Rammerne for efterværnet skal være kendt af alle interessenter i form af klare aftaler og 

procedurer. Der skal være en beskrivelse af hver af de unge, som får tilbudt efterværn. 

Der skal være en tydelig beskrivelse af hvilke opgaver, konsulenten, der varetager efterværnet, 

har, hvilke opgaver arbejdsgiveren har, og hvilke opgaver sagsbehandleren har. 

Disse opgaver skal være beskrevet og gennemgået, så forventningerne er afstemt. 

Der skal beskrives en fast procedure, der indeholder en beskrivelse af, hvem der gør hvad 

hvornår, og hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver. Der laves en plan for forlø- 


et/forløbene. Indholdsbeskrivelsen skal sikre de lovkrav, der er i forbindelse med løsning 

af opgaven, samt de forhold, der er relevante for løsning af den enkelte opgave. 

Beskrivelse af det ønskede fremtidige samarbejde med sagsbehandlerne 

Handicapafdelingens sagsbehandlere skal inddrages tidligt i forløbet ved udslusning til job 

– det optimale vil være, at de deltager i uddannelsesplanmøderne. 

Den unges ønsker og muligheder i forhold til job skal tydeliggøres gennem læseplaner, 

praktikevalueringer og andet relevant materiale. Samtidig skal en vurdering om støttebehov 

i forbindelse med jobbet beskrives. Behovet for støtte beskrives og dokumenteres ud 

fra førnævnte materiale. 

Det er vigtigt, at der holdes fokus på jobvinklen gennem hele uddannelsen, så sagsbehandleren 

er opdateret. 

Elementer i en efterværnsmodel 

Der er gennem tiderne lavet mange løsningsforslag til efterværn - med skiftende held. Nedenfor 

er beskrevet en række elementer, som bør ”spille sammen” i forbindelse med at 

skabe den fornødne tryghed for såvel den unge som arbejdsgiveren. Det er ikke sandsynligt, 

at blot et enkelt tiltag løser problematikken omkring et efterværn. 

1. Jobklub – etablering af et mødested for de unge, som er i job. Her 

kan de mødes og udveksle erfaringer og få gode råd og samtidig 

have den sociale omgang med tidligere skolekammerater. 

2. Samarbejde med mentorer - Det er blevet mere almindeligt, at 

virksomhederne udnævner mentorer for de unge ansatte. CSV 

SydØstfyn kunne aflevere den viden, man har om de unge, til disse 

mentorer og med mellemrum holde møder, hvor generelle, men 

også specifikke problematikker kunne drøftes. CSV SydØstfyn ville 

i en periode kunne fungere som mentor for mentorerne og rykke 

ud på virksomheden for sammen med mentoren at tackle de problemer, 

som kræver akut indsats. 

Denne løsning ville gøre systemet mindre sårbart og sikre, at relevante 

oplysninger blev placeret hos en mentor, der har den daglige 

omgang med den unge. CSV SydØstfyn ville ikke blive en flaskehals, 

og virksomhederne ville være bedre gearet til at håndtere nye 

unge. 

3. Samarbejde med hjemmevejledere - De fleste af de unge, som 

forlader CSV SydØstfyn har tilknyttet en hjemmevejleder, som 

primært tager sig af de ting, der rører sig uden for arbejdspladsen. 

Der kunne være god fornuft i at bringe disse ind i en kreds bestående 

af mentorer, medarbejdere og jobkonsulent. Vi forestiller os 

ikke en permanent ordning, men en ordning i overgangsfasen fra 

skole til job. 


Bilag 4: Uddannelsesplan 

Møde vedr. langsigtet uddannelsesplan for 

Elev: X Cpr.: Visiteret: august 2006 

Mødedeltagere: 

Mødested og tidspunkt: 

Mødets indhold: 

1. Gennemgang af uddannelsens formål 

2. Indhold/ generel læseplan 

3. Almendannende undervisning 

4. Overvejelser over fremtidig bo-, arbejds-/beskæftigelses-, uddannelses- og fritidssituation 

5. Oversigt over uddannelsesforløbet 

6. Andre forhold om elevens situation 

7. Økonomi 

8. Tidspunkt for revurdering og evt. justering af uddannelsesplan 

Overordnet mål med undervisningen og den specialpædagogiske bistand: 

Formålet er at udvikle elevernes voksenidentitet samt personlige kompetence, således at 

mulighederne for aktiv deltagelse i samfundslivet fremmes. Dette gælder ikke kun i det 

almindelige uddannelsessystem, men også i andre af samfundets forskellige aktiviteter på 

arbejds-eller beskæftigelsessted, i fritidslivet og i hjemmet. 

Elevens bolig-, arbejds-, beskæftigelse- og fritidsmuligheder afprøves og afklares igennem 

uddannelsen og det tilstræbes, at eleven efter endt ungdomsuddannelse er tilbudt arbejde, 

beskæftigelse eller anden uddannelse. 


Indhold / generel læseplan: 

Gennem undervisning og specialpædagogisk bistand søges elevernes personlige kompetencer 

videreudviklet og forbedret 

Læseplan 

Ungdomsuddannelsen fokuserer på de funktionelle færdigheder, som er nødvendige for at 

kunne fungere i hverdagen indenfor områderne bo, arbejde, beskæftigelse og fritid. 

I tilslutning hertil tilbydes en almendannende undervisning til fremme af personlige kvalifikationer 

Almendannende undervisning: 

1. Elevens ( pårørendes ) ønsker: 

X er tilknyttet CSV Erhverv og har derigennem deltaget i kursusforløb om samarbejde, 

om kundebetjening og service i forbindelse med Svendborg cykeludlejning. 

Desuden har X deltaget i skoleværksted om onsdagen, hvor der primært arbejdes 

med danskfaglige aktiviteter. Det synes X er kedeligt, men hun vil alligevel gerne 

lære mere dansk. X kunne måske tænke sig at deltage i FVU læsning trin 1. 

X har endvidere været med i to kreative forløb – det ene med tegning og maling og 

det andet med fremstilling af fyrfads-lysestager. 

X er meget glad for kreative aktiviteter. 

X kan have svært ved at huske - bl.a. aftaler. 

2. Uddannelsesstedets opfattelse: 

Som ovenstående. X har haft fravær nogle onsdage, hvor hun skulle have haft skoleværksted. 

X er særdeles kreativ og kan i disse processer fordybe sig og arbejde koncentreret 

over tid. 

Der er tilsyneladende visse hukommelsesproblemer. 

3. Aftale om langsigtede mål: 

Der er ikke aftalt langsigtede mål. 

Almendannende undervisning 

Boundervisning Arbejds- og beskæftigelsesundervisning 

Fritidsundervisning 

4. Handleplan: 

X undersøger sammen med vejlederen tilbud om FVU-læsning. 

X fortsætter endvidere med at deltage i relevante kurser via CSV Erhverv. 

X og vejleder laver en PAS-afdækning snarest. 


Den fremtidige arbejds-/ beskæftigelses-/ uddannelsessituation: 


X har på CSV Erhverv primært arbejdet med fremstilling af ikonplader. Det er hun 

meget glad for. Eleverne i denne arbejdsgruppe har et godt samarbejde, synes X. 

X oplever, at hun siden hun er startet på CSV er faldet til ro og ikke føler sig presset 

eller stresset. Hun har ikke som tidligere haft besvimelses-anfald. 

X føler sig endnu ikke klar til praktikforløb men skal være med til at passe Svendborg 

Cykeludlejning i sommerferien. 

Hvis X lige nu skal pege på interesse-områder i forhold til fremtidige praktikker, 

kunne det være noget med blomster eller smykker. 


Som ovenstående. X har en forholdsvis god realitetsopfattelse og er god til at give 

udtryk for tanker og følelser. 

X har brug for grundig og visuel/praktisk instruktion til arbejdsopgaverne. Når de er 

indlært, kan hun arbejde selvstændigt med hyppige korte pauser. 

3. Aftale om langsigtet mål: 

Ingen aftaler. 


X fortsætter på CSV Erhverv, og der etableres praktikforløb, når X er klar til det – 

formentlig først i sidste halvdel af næste skoleår. 

Den fremtidige bosituation: 


X er flyttet i egen bolig tæt på miljøet omkring CSV. Det er hun glad for. X får stadig 

en del støtte og vejledning fra Y – hendes tidligere plejemor –og det fungerer 

rigtig fint. 


Som ovenstående. 


X vil på sigt gerne flytte sammen med sin kæreste. 

4. Handleplan : 

Umiddelbart er der ikke udsigt til ændringer. X ønsker at ordningen med plejemoren 

fortsætter. 

Den fremtidige fritidssituation: 


X er meget sammen med sin kæreste og vennerne fra CSV. Desuden bruger hun 

Cafe Tryk rigtig meget. X har ikke ønsker om at gå til organiserede 

fritidsaktiviteter. 


Som ovenstående. X trives rigtig godt i miljøet omkring CSV SydØstfyn. 



Ingen aftaler. 


X er god til selv at opsøge hjælp, når hun har brug for det. 

Oversigt over uddannelsesforløbet: 

X fortsætter forløbet på CSV Erhverv – foreløbig næste skoleår med. 

Andre forhold om elevens situation: 

Ingen bemærkninger 

Økonomi: 

Ingen bemærkninger 

Tidspunkt for revurdering: 

_________________________________ 

Dato underskrift vejleder CSV-SydØstfyn 

________________________________ 

Dato underskrift elev 


Bilag 5: Læseplan 

Nedenfor beskrives et eksempel på, hvordan der – indtil gennemførelsen af projekt CSV 

Erhverv - med læseplanen som afsæt har været arbejdet med gradvist at udvikle specifikke 

kompetencer hos en ung på CSV Erhverv. I forbindelse med projektet og refleksioner i 

forbindelse med refleksionsdagene og et efterfølgende arbejde i en arbejdsgruppe er der 

udviklet en ny model, som beskrives efter denne. 

Gammel læseplansmodel 

Den unge kalder vi Jette. De fokuspunkter, som Jette specifikt har valgt gerne at ville udvikle, 

er: Selvstændighed og Positiv attitude. Jettes adfærd bærer præg af et lavt selvværd, 

som bl.a. giver sig udtryk i, at hun har en tendens til at læne sig tilbage og afvente 

andres anvisninger fremfor at handle på eget initiativ. Samtidig er hun tilbøjelig til at deltage 

- efter hendes egen vurdering ”lidt for aktivt” - i sladder og bagtaleri blandt kammeraterne 

på skolen. 

Følgende er et uddrag af Jettes læseplan, hvor netop de kompetencer, der er relevante i 

forhold til hendes to fokuspunkter, er plukket ud: 

1 = Kan ikke finde ud af det / 5 = Mestrer det 

Personlige kompetencer 1 2 3 4 5 Hvordan bliver jeg bedre 

Sociale færdigheder 

x Jeg har to gode veninder i Erhverv. Jeg fungerer godt med 

både drengene og pigerne. Jeg kan godt lide, når vi har 

det godt sammen. Jeg bryder mig ikke om bagtaleri, det 

gør mig usikker. Nogen gange starter jeg det selv op: 

Selvstændighed 

• Jeg vil gerne stoppes af andre, hvis jeg begynder – et 

lille tegn. 

• Jeg skal sige ”stop” til mig selv, hvis jeg begynder. 

• Jeg skal øve mig i ikke at interessere mig for andres 

bagtaleri – ikke tage del i det. 

Kursusønsker: 

”kommunikation” 

”Hvem, hvad, hvor er jeg” 

”Teambuilding” 

”Social træning” 

x Jeg kan fint løse en praktisk opgave alene. Men for at 

blive bedre til at tage initiativ og holde mig selv i gang, 

skal jeg øve mig i at melde tydeligt ud med, hvad jeg har 

brug for, f.eks: 

• Jeg har brug for at vide præcist, hvad jeg skal lave. 

• Jeg har brug for struktur - gerne i form af en checkliste 

med klare anvisninger og en tydelig rækkefølge i arbejdsprocesserne. 

Der må også gerne være billeder, 

der viser, hvad det er, jeg skal. 

• Jeg har brug for grundig forklaring til de opgaver, jeg 

skal løse. Jeg skal have vist dem flere gange, og jeg 

skal selv med lidt støtte (sidemandsoplæring) prøve at 

løse dem, før jeg kan arbejde selvstændigt. 

• Jeg har brug for at vide hvem jeg kan spørge om hjælp 

• Jeg har brug for at vide hvor lang tid, jeg har til at løse 

opgaven 

• Jeg har brug for at have ro omkring mig! 


Jeg skal øve mig i at spørge, om der er mere, der skal 

laves, før jeg går til pause. 

I undervisningen og i selve produktionen rettes fokus mod Jettes selverkendelse og kompetenceudvikling 

samt hendes behov for støtte eller struktur i denne proces. Det konkrete 

værkstedsarbejde på CSV Erhverv er tilrettelagt med henblik på, at Jette kan arbejde specifikt 

med sine fokuspunkter. En af de produktioner, hun deltager i, er udarbejdelse af 

ikonplader (særlige små ”lærreder” til religiøse motiver, som sælges til kunstnere i Danmark 

og udlandet). Ikonpladeproduktion er oplagt til at afprøve og træne både praktiske og 

sociale færdigheder. Bl.a. fordi det indebærer nogle processer, som stiller krav til den unges: 

• Social bevidsthed: De sociale kompetencer bringes i spil netop ved, at produktionen 

fordrer et tæt samarbejde og indebærer en gensidig afhængighed mellem de involverede. 

Deltagerne tilbringer mange timer sammen, hvor den enkelte helst skal blive på sin 

plads, og hvor deltagerne skal kunne yde en fælles, effektiv arbejdsindsats i en positiv 

atmosfære. Det handler f.eks. om at lytte til hinanden, tale pænt til hinanden, give hinanden 

plads m.m. 

• Ansvarsbevidsthed: Produktionen indebærer opvarming af materialer og særlige tørringsperioder, 

som skal overholdes. Derfor er det vigtigt, at fokus på arbejdet opretholdes, 

og at de aftalte pauser overholdes, så der er flow i processen. Det er nødvendigt, at 

den enkelte tager ansvar for sin del af opgaven og rydder op efter sig, så de efterfølgende 

processer ikke sinkes. Det fælles ansvar indebærer, at den enkelte har øje for, om de 

andre har brug for hjælp – også selv om man selv er færdig. 

• Kvalitetsbevidsthed: Ikonpladeproduktion stiller krav om høj kvalitet og holdbarhed, 

fordi malerierne f.eks. skal kunne hænge i en kirke i mange år. Hvis der sjusk i den første 

del af processen, vil der sidenhen være et tidskrævende arbejde for alle i teamet 

med at rette op på fejlen. 

Ikonpladeproduktion er et forløb, der foregår i 5 faser. Hver fase, som er beskrevet nedenfor, 

indeholder gennemførelse af bestemte arbejdsprocesser: 

Ikonplade-produktion: 

1. Klargøring af plader: 

2. Påføringer: 

3. Kontrol, kvalitetsbevidsthed: 

4. Færdiggørelse, forsendelse: 

5. Materialer: 

Kanterne rundes ved slibning 

Størrelse skrives på bagsiden 

Klargøring til registrering af processer 

Påføringsteknikker 

Vurdering af kvalitet 

Er pladen tør til videre proces 

Opmærksomhed på antal behandlinger pr. dag 

Påføringsnummerering på bagsiden 

Pladens overflade skal være jævn og pæn 

Evt. efterslibning 

Afsluttende slibning af overfladen 

Slibning af bagsiden 

Sikker pakning i rette emballage 

Forsendelse på posthuset 

Blandingsforhold 

Temperatur 

Konsistens 


Læringen i de forskellige faser af ikonpladeproduktionen foregår primært som sidemandsoplæring 

og ved, at de unge får den tid, de har brug for til selv at prøve sig frem, inden de 

tildeles et egentligt ansvar. Målet er, at arbejdet tilrettelægges som rutineopgaver i faste 

og trygge rammer, således at der frigøres energi til den personlige læring og udvikling. 

Eftersom det meste af arbejdet er bygget op omkring samarbejde i et team, trænes de sociale 

kompetencer gennem samværet med kammeraterne og gennem medarbejdernes 

løbende opmærksomhed og støtte. 

I Jettes tilfælde vurderer medarbejderen, at det vil være en fordel at starte i fase 2. Det er 

en god startfase, fordi man her får mulighed for at føle på materialerne og få en fornemmelse 

for, hvad det er, man arbejder med. Samtidig er det en fase, hvor netop den unges 

selvstændighed bliver relevant at arbejde med, fordi fasen fordrer en evne til dels at vurdere 

kvaliteten af eget arbejde, dels at overholde bestemte kvalitetskrav samtidig med, at der 

er et minimumskrav til det antal behandlinger, man skal nå på en dag. 

Der er stor forskel på, hvor hurtigt de unge er klar (er motiverede og har evnerne) til at gå 

videre fra fase 2 til fase 3. Nogle bruger op til flere måneder på fase 2 - andre springer fra 

undervejs. Men Jette lærer hurtigt at overskue alle del-processerne i fasen. Og efter en 

måneds tid er de så automatiserede for hende, at medarbejderne vurderer, at hun er klar 

til at få koblet næste fase på. 

I fase 3 handler det for Jette om at øve sig i at komme udover den position, hvor hun føler 

behov for at få medarbejdernes vurdering af alt, hvad hun foretager sig, før hun kan komme 

videre. Jette opfordres her til selv at vurdere, om pladen har den kvalitet, den skal have, 

i hvilket omfang den skal efterslibes samt træffe beslutning om, hvilket sandpapir, der 

skal anvendes – og hun forventes selv at handle ud fra denne beslutning. 

Når Jette er blevet fortrolig med fase 3, bliver hun introduceret til fase 1 – klargøring af 

plader. Det er en nem proces, som hun lynhurtigt lærer. Eftersom hun allerede har gennemført 

fase 2 og 3, giver fase 1 hurtigt mening for hende, og hun oplever den rare og 

trygge fornemmelse af at have en vigtig plads i et samlet trinvist forløb, som hun forstår. 

Efter ca. fire måneder bliver arbejdsopgaverne udvidet med fase 4, hvor den sidste kvalitetskontrol 

skal afgøre, om produktet er klar til forsendelse. Her stilles igen krav til Jettes 

selvstændighed, idet der lægges op til, at Jette egenhændigt træffer beslutning om, hvorvidt 

ikonpladerne er klar til forsendelse. Ét er Jettes egen oplevelse af kvaliteten i produktet. 

Et andet er kundens krav, som Jette gerne skulle udvikle en fornemmelse for. 

Udover de beskrevne procedurer indeholder den samlede ikonpladeproduktion nogle arbejdsprocesser, 

som er så komplicerede, at de fortrinsvis udføres af medarbejderne. Det 

drejer sig om temperaturkendskab i forbindelse med blandingsforhold og opvarmning af 

materialer m.v. Disse processer er kun få af de unge i stand til at lære - og i givet fald kun 

efter, at de har fået styr på de øvrige arbejdsprocesser. Derfor lægges undervisningen 

herom som en fase 5 sidst i forløbet, og Jette får da også lært denne del af den samlede 

produktion. 

I forløbet får Jette tildelt mere og mere ansvar for de enkelte processer – og hun påtager 

sig dette ansvar. Det er tydeligt, at Jette vokser med opgaverne og med det ansvar, hun 

stilles overfor. Det, Jette oplever, efterhånden som hun bliver i stand til selvstændigt at 

mestre alle fem faser i produktionen, er selvfølgelig, at hun får en succesoplevelse. Hun 

klarer alle opgaverne! Og hun er faktisk i stand til selvstændigt at vurdere og træffe beslut- 


ninger! Men hun får også en oplevelse af at se en helhed, at have et overblik, som ellers 

ikke er det, der præger hendes hverdag i øvrigt. Her er det snarere følelsen af kaos og 

afmagt, der styrer og på mange måder er medvirkende til hendes tendens til sladder og 

hendes manglende evne til at agere selvstændigt. Hvor hun ellers ofte føler sig som en 

ubetydelig brik i et uoverskueligt spil, er hun nu vigtig brik i et meningsfuldt spil, som hun 

forstår i sin helhed. Disse ting kan være med til at øge hendes selvværd og give hende en 

sikkerhed, som hun måske kan bringe med sig videre til andre sammenhænge. 

Medarbejderne oplever, at Jette i løbet af det halve år, hvor hun har været en del af ikonpladeproduktionen, 

har fået en mere selvstændig og positiv tilgang til både aktiviteterne og 

samværet med de andre på CSV Erhverv. Den hyppige sladder og brokkeriet er tydeligvis 

mindsket. Om det skyldes en voksende tryghedsfølelse generelt på CSV Erhverv, et større 

selvværd, mere ansvarsbevidsthed eller oplevelsen af at være værdifuld i teamsamarbejdet, 

er vanskeligt at sige – måske skyldes det en blanding af det hele. Og sansynligvis er 

der også andre påvirkninger i Jettes hverdag, som har haft indflydelse på hendes udvikling. 

Men faktum er, at hun efterfølgende selv har henvendt sig for at få udarbejdet en ny 

læseplan, fordi hun selv mener, at hendes fokuspunkter ikke længere er vigtige at arbejde 

med. Samtidig har hun givet udtryk for, at det nu står klart for hende, at hun vil have vanskeligt 

ved at mestre et job på normale vilkår. Hun har derfor ytret ønske om, at hendes 

kommende praktikophold skal være tilrettelagt på særlige vilkår. Med andre ord: Hun har 

erkendt noget, og hun vælger og handler nu derefer – på egne præmisser. 

Ny læseplansmodel efter projekt CSV Erhverv 

Læseplan for: Kontaktlærer: Dato: november 2007 Side 1 

Jeg vil gerne blive 

bedre til… (mål) 

1 At kunne accepterer 

mig selv som 

jeg er. 

Så god er jeg nu: 

1 2 3 4 

5 6 

x 

Så god vil jeg gerne 

blive: 

1 2 3 4 

Det er vigtigt for mig 

fordi.. 

(formål) 

Jeg vil gerne blive glad 

for mig selv og de muligheder 

jeg har. 

Jeg vil gerne kunne se 

”det gode liv” i mig 

selv. 

Så kan jeg nøjes med at 

måle mig med mig selv 

- og ikke med andre. 

Det vil jeg holde fokus 

på… 

(delmål) 

A At blive god til at se 

de muligheder jeg har. 

Og sammenligne mig 

selv mindre med hvad 

andre kan. 

B At se hvad jeg selv 

kan, og hvilke fremskridt 

jeg gør. 

C At mærke mig selv – 

mærke når noget er rart. 

Sådan vil jeg arbejde 

med det.. 

(metode) 

A Når jeg se nogle 

muligheder andre har 

som jeg ikke har, vil 

jeg sige ”Godt for 

hende, med det er ikke 

det mit liv handler om” 

Hvis det handler om 

arbejde, kan jeg evt. 

have noget der minder 

om det som hobby. 

B Når skoledagen slutter, 

ser jeg på hvad der 

gik godt i dag. Min 

lærer og jeg ser på 

læseplan 1 gang om 

måneden. 


5 6 

x 

Dato: 

Sådan er det gået 

med mit mål 


1 2 3 4 

5 6 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 

Evt ændringer i mit 

mål: 

Evaluering 

Det vil jeg nu have fokus 

på: 

Læseplan for: Kontaktlærer: Dato: Side 2 



2 At tage kontakt 

til venner – og holde 

kontakten vedlige 


1 2 3 4 

5 6 

x 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 

x 


fordi.. 

(formål) 

Det er dejligt at være 

sammen med andre. 

Ellers kan jeg let blive 

ensom. 

Når jeg stopper på CSV 

vil gerne kunne holde 

kontakten til dem jeg 

kender – og evt. kunne 

få andre venner også. 

Det vil jeg holde fokus 

på… 

(delmål) 

Selv at tage initiativet 

til kontakt. 

At få gode venskaber 

på mit hold 

At få gode venner 

uden for skolen. 

At kunne sige ”Ja” når 

andre tager initiativ. 

(f.eks spørger om jeg 

vil med en tur op i 

byen.) 

C Wellness om mandagen. 

Sådan vil jeg nu arbejde: 


med det.. 

(metode) 

Jeg laver mindst én 

aftale med en 

ven/veninde om ugen. 

Min lærer og jeg laver 

et ”veninde- skema” 

som vi kigger på hver 

uge. 

Jeg skal prøve at huske 

hver dag selv at starte 

en samtale med en af 

de andre på holdet. 

(Lærerne husker mig 

evt. på det.) 

Hvis jeg er lige ved at 

sige ”Nej” til en andens 

initiativ skal jeg tænke 

på hvad der ville ske 

hvis jeg sagde ”ja”. 

Bagefter kan jeg beslutte 

mig for om jeg 

vil sige ja eller nej. 


Dato: 


med mit mål 


1 2 3 4 

5 6 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 


mål: 

Evaluering 

Det vil jeg nu have 

fokus på: 




3 At øge mine muligheder 

for at få et 

skånejob. Pt. evt. i 

en vuggestue. Jeg 

ved jeg ikke kan 

nøjes med kun må 

lege med børnene. 

Derfor vil jeg finde 

ud af hvad jeg er 

god til i et køkken. 


1 2 3 4 

5 

x 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 


fordi.. 

(formål) 

Jeg bliver nødt til at kunne 

noget køkkenarbejde, 

hvis jeg vil have et skånejob 

i en vuggestue. 

Jeg vil gerne blive bedre 

til køkkenarbejde hjemme 

hos mig selv. 

Jeg har 1/3 skoleår tilbage 

på CSV og jeg vil gerne 

videre til et skånejob. 

Det vil jeg holde 

fokus på… 

(delmål) 

Jeg vil prøve forskellige 

praktiske ting og 

finde ud af hvad jeg 

er god til og hvad jeg 

kan lide at lave i et 

køkken. 



med det.. 

(metode) 

Deltager på ”Det 

kvikke Køkken hold”. 

I Praktikken i uge 49 

og 50 vil jeg prøve en 

børneinstitution med 

køkken.. 


x 

Dato: 


med mit mål 


1 2 3 4 

5 6 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 


mål: 

Evaluering 


fokus på: 





4 Senere 

Jeg kunne stadig 

godt tænke mig at 

afprøve min største 

drøm ang arbejde: 

At arbejde 

i en smykke butik. 


1 2 3 4 

5 6 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 


fordi.. 

(formål) 

Det vil jeg holde 

fokus på… 

(delmål) 


med det.. 

(metode) 

Jobkonsulenten undersøger 

(igen) mulighederne 

for praktik i en 

smykkebutik….. Evt. 

efter jul. 


Dato: 

Sådan er det gået med 

mit mål 


1 2 3 4 

5 6 


blive: 

1 2 3 4 

5 6 


mål: 

Evaluering 


fokus på: 



Elevens pejleretning: 

1 At kunne accepterer mig selv som jeg er. 

2 At tage kontakt til venner – og holde kontakten vedlige 

3 At øge mine muligheder for at få et skånejob. Pt. evt. i en vuggestue. Jeg ved jeg ikke kan 

nøjes med kun må lege med børnene. Derfor vil jeg finde ud af hvad jeg er god til i et køkken. 

4 Senere: 

Jeg kunne stadig godt tænke mig at afprøve min største drøm ang arbejde: At arbejde i en 

smykke butik. 

Elevforudsætninger og opsamling på tidligere arbejdsmål. 

Fra at være særdeles passiv er X nu blevet mere aktiv. X har fået et højere selvværd og er blevet 

bedre til f.eks. at fortælle om sig selv samt til at tage initiativ. Hun er blevet mere klar over, hvad 

hun vil og ikke vil, og hun er i stand til at give udtryk for det. Generelt er hun opmærksom – i.f.t. 

hukommelse og kognition skal tingene gentages mange gange og beskeder skal være enkle – gerne 

på skrift. X arbejder, tænker og bevæger sig langsomt. Hun er blevet bedre til at holde sig i gang, 

men kan dog stadig gå i stå, hvorefter hun skal hjælpes videre. Det kræver meget øvelse for X at 

automatisere motoriske handlinger, når det er sket kan hun øge arbejdstempoet lidt. 

I den proces har X brug for guidning trin for trin. X er meget pligtopfyldende og gør sig umage med 

opgaverne. 

X har grundlæggende et godt skriftligt formsprog (6 kl.) og deltager på skolens dansk FVU trin 2. 

Hun kan nu også udtrykke sig klart verbalt. (Stadig på konkret og enkelt niveau). 

X er introvert, positiv, tålmodig og en god lytter. Hun er vellidt og næsten altid i godt humør. X er 

blevet mere opsøgende i forhold til sit fritidsliv, er begyndt selv at skabe kontakt til de andre og 

lave aftaler. 

X har været i praktik hos en dagplejemor og er pt i praktik hos en blomsterhandler. Begge steder har 

fokus været på de praktiske arbejdsopgaver. Når hun har øvet sig på og automatiseret opgaverne 

klarer hun dem fint. Det vanskelige i begge praktikker var at tackle kontakten til forældre/kunder 

/fremmede. 

Tidligere arbejdspunkter: 


1 At øve og automatisere praktiske arbejdsopgaver der kan bruges hjemme og i praktikken: F.eks. 

ar skære frugt og tømme opvaskermaskine. Ved gentagelsen er sikkerheden styrket. (forfra ved ny 

arbejdsopgave) 

2 At holde mig i gang og øge arbejdstempoet: Ved ovenstående kunne arbejdstempoet øges. 

3 Bliver bedre til at byde ind, vise initiativ: X har her taget et kvantespring. I takt med at hun tilsyneladende 

hviler mere i sig selv er hun blevet god til både at byde ind og tage initiativ. 

4At turde tage kontakt til andre, tro på mig selv: Et stort arbejdspunkt hvor der er sket en positiv 

udvikling. 

X afslutter den 3-årige ungdomsuddannelse i juni 08. 

Lærerens pejleretninger: 

De samme som X’s samt: 

At blive klar til (og finde) det rigtige skånejob. Ved et evt. skånejob er X selv opmærksom på vigtigheden 

af at hun i fritiden får dækket sit behov for at være sammen med andre unge –og at hun 

selv må være aktiv for at få dækket det behov. Dette vil nok stadig kræve lidt hjælp. FVU undervisningen 

kunne evt forsætte når X stopper på CSV. Herved opretholdes kontakten til de unge. 

_________________________________ _________________________________ 

_ Dato Lærer underskrift Dato Vejleder underskrift 

______________________________ 

Dato Elev underskrift 


Bilag 6: Ressourceprofil 

Ressourceprofil 

Navn: X Cpr.nr: 

Dato: 

Faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet. (udfyldes af vejl.) 

UDDANNELSE – skoleforløb, kurser m.v. Fagligt standpunkt. 

X kom til Danmark i 2000 og gik frem til juni 2003 i specialklasse på XX Skole. 

X har senere været på Produktionshøjskolen. 

Der er observeret problemer med specielt fleksibel og delt opmærksomhed samt hukommelsesproblemer. 

X påbegyndte den 3 årige ungdomsuddannelse august 2006 

PAS- afdækning (Pædagogisk analyse system) viser følgende iagttagelser: 

Der ses kompetencer for fastholdt opmærksomhed – X kan fastholde en rutinepræget arbejdsopgave 

over tid. 

Ligeledes er der styrker i.f.t. udvalgt opmærksomhed. X formår at arbejde videre trods forstyrrelser. 

Den fleksible opmærksomhed er problematisk. X magter højest skift mellem to regler. Ligeledes 

ses vanskeligheder med delt opmærksomhed – at fastholde flere indtryk på samme tid og fastholde 

dem relevant d.v.s. X kan langt hen ad vejen styre sin energi til læring, men det er vigtigt at gøre én 

opgave færdig af gangen, ligesom det er vigtigt med en trinvis tilgang til opgaveløsning og en 

grundig instruktion, hvor der vises eksempler. X skal have så få indtryk som muligt af gangen – 

f.eks. først en mundtlig instruktion med repetition af ”gangen” i opgaven, derefter vise med konkret 

eksempel, ikke begge dele på en og samme gang. Slut gerne af med, at X mundtligt repeterer 

gangen i opgaven, idet sproget kan bruges mere effektivt til at skabe sammenhænge og helheder. 

ARBEJDSMARKEDSERFARING – praktikker, udtalelser, hvad er eleven god til? 

X har fordel af strukturerede rutineprægede jobs, som indebærer forudsigelighed og gentagelser. 

Ved sådanne opgaver kan hun fastholde koncentration i længere tid. Hun er god at samarbejde 

med, da hun gerne hjælper og støtter andre i arbejdsprocessen. 

X deltog i cykeludlejningen sommeren 2006 se vedlagte evaluering. 

INTERESSER – evt. særlige kompetencer og færdigheder 

Ingen specielle fritidsinteresser udover samvær med venner og kæreste. 

Deltog sidste år på et kunstkursus og viste her skjulte talenter og nogle pudsige måder at tænke på, 

som hun omsatte på lærredet. 

VURDERING af ressourcer, arbejdsmæssige muligheder 

samt barrierer for udvikling af elevens ressourcer i forhold til ovenstående 

- generelt i forhold til arbejdsmarkedet 


Efter en 14 dages praktik i et supermarked påbegyndes nu en 3 mdr. arbejdsprøvning med afslutning 

12. oktober. 

De første 14 dage er gået godt, og X er faldet godt til og magter foreløbig de opgaver hun er stillet 

(sætte varer på plads). Hun har 4 timer om dagen 07.00 til 11.15 med en pause kl. 09.00 – hun giver 

selv udtryk for at det er nok – hun er meget træt til fyraften og tager som regel hjem og sover et 

par timer, hvilket nok også skyldes at hun står op kl. 05.00 og bruger tid på ”at se godt ud”. 

Supermarkedet har planlagt et egentligt uddannelsesforløb (baseret på ny svage medarbejdere), 

hvor hun skal lære mere om kundebetjening og kasseapparat. 

Personlige kompetencer i forhold til at indgå i sociale og jobmæssige sammenhænge. 

(udfyldes af lærer) 

SOCIALE KOMPETENCER – at møde stabilt, personlig fremtræden, begå sig blandt andre, 

håndtering af konflikter, samarbejdsevne, kommunikation, skrevne/uskrevne regler 

X har svært ved at aflæse andres signaler og vil gerne have præcise udmeldinger om andres sindsstemninger. 

Hun har let ved at få venner - hun er god til at lytte og derudfra støtte vennerne. 

Hun er meget hjælpsom og har til tider vanskeligt ved at sige fra. X er tit ude for misforståelser på 

grund af de sproglige barrierer. 

Hendes fremmøde har i perioder været svingende, hvilket nok skyldes hendes kærestes skiftende 

mødetider og dage – hvor det så har været ”hyggeligt” at blive hjemme. 

OMSTILLINGSEVNE – at kunne tilpasse sig, tackle forandringer m.v. 

Trives bedst under trygge og forudsigelige forhold.. Skiftende arbejdspladser/situationer/kontaktpersoner 

er svære at tackle. Hun er god til at tage imod nye elever på skolen 

med sin åbne facon. 

INDLÆRINGSEVNE – forhold der har betydning, f.eks. behovet for struktur/visuelle og konkrete 

anvisninger, særlige hensyn m.m. 

X læser bedre dansk end hun taler, og det kan snyde fremmede – hun fatter forholdsvis hurtigt 

hvad opgaverne går ud på efter devisen learning by doing. 

Har et stort behov for at føle sig tryg inden hun springer ud på det dybe vand. 




X brænder hurtigt ud og et flexjob på 25 timer er nok grænsen for hvad hun magter, har p.t. 20 

timer, hvilket vil blive forsøgt øget i løbet af arbejdsprøvningen. 


Elevens eget arbejdsmarkedsperspektiv. (udfyldes af lærer/vejl) 

ARBEJDSRELEVANTE ØNSKER. 

X har ikke ytret specifikke ønsker – hverken med hensyn til praktikker eller fremtidige jobmuligheder 

– men har ligesom lagt det i hænderne på skolen – de ved nok bedst hvad jeg kan. 

PRÆSTATIONSFORVENTNINGER – positive/negative forventninger, arbejdstider, 

antal timer, skåne- fleksjob, beskyttet beskæftigelse m.m. 

Ingen forventninger – har tidligere været stillet en pension i udsigt. 

ARBEJDSIDENTITET – ønsker og forventninger til fremtiden, at identificere sig med at have 

arbejde, normer, opdragelse, netværk m.v. 

X har et udpræget afslappet forhold til sin egen fremtid, men synes det er fint at være i supermarked 

– hun har ikke en opvækst eller baggrund som supporterer en holdning til arbejdsmarkedet. 




Xs ressourcer vil aldrig kunne række til et ordinært job – måske tværtimod i den anden ende af 

skalaen, hvor vi taler pension. 

Arbejdsprøvningen vil vise om evnerne rækker til et evt. flexjob. 

Andet. (udfyldes af lærer/vejl.) 

Andet – f.eks helbred og sociale forhold som kan have betydning for arbejdsevnen. 

Xs omgangskreds kan på sigt være en hæmsko for fastholdelse på en arbejdsplads - hun kan have 

svært ved at navigere i sit fritidsliv i forhold til at få sagt fra til ”for mange fester” 

Eleven har været præsenteret for ressourceprofilen. 

Dato: 

_________________________________ __________________________________ 

underskrift lærer underskrift vejleder 


Bilag 7: CSV Erhvervs produktionsområder 

Da vi i 2005 havde etableret CSV SydØstfyns jobtræningscenter CSV Erhverv, var den 

store udfordring: Hvad skal vi lave? 

Efter en periode med en række løse ad hoc-opgaver tegnede der sig fire hovedopgaver, 

nemlig 

• Cykeludlejning 

• Fremstilling af ikonplader 

• Ophug af gearkasser og motorer 

• Genbrug af EDB-maskiner 

Cykeludlejning 

I foråret 2005 dukkede tanken om at starte en cykeludlejning op. Vi spurgte dem, der i forvejen 

havde lidt cykeludlejning, om vi trådte dem over tæerne med dette tiltag, og svarene 

var meget positive: De ville helst være fri for cykeludlejning, da det var til mere besvær for 

dem end en egentlig indtægtskilde. Vi fik etableret et samarbejde med Svendborg Turistbureau 

således, at de sendte deres kunder ned til os. 

Vi indkøbte 70 nye cykler – det var en satsning, der ville noget, og mange rystede på hovedet. 

De unge, der havde tilmeldt sig projektet, fik kurser i kassebetjening, kundebetjening, 

lidt fremmedsprog og praktisk vedligehold af cyklerne, inden vi åbnede i forsommeren. 

Vi var det første år tre medarbejdere på projektet – vores pedel, en pædagog og jobkonsulenten. 

Det første år var ingen succes rent forretningsmæssigt, men sidegevinsten var helt tydelig. 

Vi, der var på projektet igennem hele sommeren, fik en helt anden tilgang til de unge. Vi 

var sammen om en forretning, som betingede, at alle trak på samme hammel. De unge 

fandt ud af, at det gjorde en forskel, om de mødte eller ej. Det var en oplevelse, som gav 

en selvtillid, de ikke havde erfaret før. Samtidig trak de hinanden i gang, fordi målet var 

veldefineret: Tilfredse kunder. De unge indså nødvendigheden af at være ordentlige i tøjet 

og tage bad dagligt. 

En anden sidegevinst var, at vi pludselig blev synlige i bybilledet og fik mediernes bevågenhed, 

en isbryder for jobkonsulentfunktionen, da mange virksomheder ikke vidste, hvad 

CSV SydØstfyn var for en størrelse. 

Endelig havde de af vores unge, der var med på projektet, noget at tage sig til i sommerferien 

- en lang ferie, som mange af dem, der ikke har noget specielt netværk eller familie, 

gruede for. 

I de sidste 2 år har omsætningen boomet. I 2006 havde vi en fantastisk sommer, og vi 

havde travlt. Samtidig indledte vi et samarbejde med vores egen Café Tryk, således at 

turisterne kunne aflevere deres cykler her om aftenen. Det gav samtidig lidt omsætning til 

cafeen. I 2007 indkøbte vi en lille lastbil og indrettede ladet, så vi nu også kan levere cykler 

til større selskaber og til Fyntour i Odense, som vi også har fået et samarbejde med. Vi 

nåede samme gode resultat som året før på trods af en lang og regnfuld sommer. 


Brugen af overskuddet er de unge med til at prioritere. Der er altid ønsker om noget nyt 

værktøj – et nyt komfur eller en ny vaskemaskine på CSV Erhverv. 

Timerne, som de unge lægger i projektet, kan de vælge at afspadsere 1 til 1 på et andet 

tidspunkt, idet vi ikke kan tilbyde løn, fordi de fleste er på bistandshjælp. De synes, at det 

er rar fornemmelse at have nogle dage til gode, selvom det er de færreste, der bruger 

dem. 

Dette nærvær med de unge igennem sommeren giver en ide om, hvor de skal havne, når 

de ikke skal være på CSV SydØstfyn mere. En stor del af dem er da også klar til en praktik, 

og af dem, der var med det første år, fik 5 efterfølgende et flexjob - ikke kun på grund 

af cykeludlejningen, men det gav dem i hvert fald et skub mere i den rigtige retning. 

Ikonplader o.a. 

Ikonplade-fremstillingen startede, fordi vi fik en henvendelse fra en kunstner, Gitte Buch, 

om vi ikke kunne lave nogle plader til hende. Vi sagde med det samme ja tak. Det viste 

sig, at det ikke bare var plader. Det var ikonplader, som skulle behandles 14 gange med 

forskellige slags lim og kridt og mellemslibes, således at kunstnerne efterfølgende kun skal 

lave den endelige finpudsning, inden de kan gå i gang med at tegne, male og lægge bladguld 

på. Dette projekt har fået et omfang, som vi ikke drømte om. Vi sender ikonplader til 

hele Danmark og har endda haft ordrer til Grækenland. 

Vi er nu etableret i denne niche og producerer også malerstøtter til ikonmagerne og bedeskamler, 

som vi hovedsageligt sælger via Stenobutikken i København. 

Denne arbejdsproces foregår i et stillemiljø hvor der er tid til at få en god snak hen over 

bordet, og det jo lige her, man har lov til at lade drømmene få frit løb. 

Gearkasser/motorer. 

I foråret 2006 fik vi en ny værkstedsassistent, som var tidligere mekaniker. Han observerede 

hurtigt, at nogle af de unge mænd gerne ville have sorte fingre. Han indledte derfor et 

samarbejde med en autoophugger, hvor vi fik lov til at hente gearkasser og motorer, som 

de unge så kunne skille ad. Vi fik indrettet et smedeværksted med alt, hvad der hører til, 

og 2-3 af de unge fik på skift lært at bruge luftværktøj og svejseanlæg. Samtidig fik de noget 

materialekendskab. Alt blev skilt ad og solgt som aluminium, kobber, metal og andre 

metallegeringer. 

EDB 

I 2006 var vi som led i et EU-projekt i Holland for at se, hvordan de her arbejder med den 

samme målgruppe som vores. Det hollandske samfund har en helt anden holdning til handicappede. 

Selvom man sidder i en rullestol og er delvist lammet, er man stadig en ressource. 

En del af de bedre fungerende havde f.eks. job hos FC Twente Footballclub, hvor 

de efter kampene kom og gjorde rent på stadion – og de var dus med stjernerne. 

Blandt de hollandske projekter var ophug af gamle computere, hvor unge med særlige behov 

skilte gamle pc’ere ad og sorterede og solgte enkeltdelene til genbrug. Vi kunne lide 

ideen og kontaktede efter hjemkomsten Svendborg Kommune og VUC og fik deres kasserede 

maskiner. 


Vi havde problemer med at få en miljøgodkendelse, men det lykkedes at få en særlig ordning 

som underleverandør for et aftagende firma, der havde en miljøgodkendelse. Firmaet 

underviste både de unge og medarbejderne i, hvordan vi skiller en pc ad og får stumperne 

sorteret og afsat. 

I forbindelse med kommunalreformen blev Fyns Amt nedlagt, og der blev en masse pc’er 

til overs. Dem fik vi til rensning og reetablering, hvorefter institutioner i Svendborg Kommune 

køber dem meget billigt. Vi tager ud og sætter dem op og giver også gerne brugerinstruktion. 

Det er med til at gøre os synlige - og gør det lidt nemmere at få aftale om praktikker 

i de børnehaver og skoler, vi leverer til. 

Andre småjobs 

Vi har i mindre omfang ordnet haver for kommunale institutioner, men det er lidt krævende, 

fordi en medarbejder skal med ude på pladsen, så det er begrænset, hvilket omfang det 

tager. Til gengæld har vi gode kontakter på institutionerne, som gør, at vores unge, der 

gerne vil afprøve det grønne område, har let ved at få praktik. 

Vi har bl.a. også et samarbejde med en malermester i Svendborg, der giver os overskuelige 

opgaver, som vi kan klare på værkstedet eller udføre på hans værksted – selvfølgelig 

pr. regning. 

Vi spiser også sammen 

For godt et år siden blev vi enige om (lidt på grund af vores placering langt væk fra CSV 

SydØstfyn og cafeen, som ellers er samlingspunkt i pauserne), at vi kunne lave middagsmad 

sammen. Vi lægger allesammen en tier pr. dag, og to af de unge bliver udpeget til at 

handle ind, lave mad og vaske op. De unge får en helt klar opfattelse af, hvad det koster at 

handle ind, og eftersom pengene jo skal række, bliver de ekstremt omkostningsbevidste. 

De kigger grundigt i tilbudsaviserne, og det sker, at der pludselig står 15 dåser med torskerogn, 

fordi de lige var på tilbud. 

Over maden kan mangt og meget også blive vendt – alt fra mangel på finanser til 

småproblemer med kæresten. 

Man skal være klar over, at disse tiltag kræver engagement og også slider på de implicerede 

medarbejdere, men vi ser, at det kommer tilbage i form af tillid og åbenhed. 


Bilag 8: Praktikevaluering og teorien bag 

Generelt gennemføres praktikevalueringer på CSV SydØstfyn primært med afsæt i følgende 

tre teoretiske/metodiske rammer: 

1. De fire rettetheder 

Den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut har beskrevet en teoridannelse om selvet, 

som Jan Tønnesvang (2001) har bearbejdet til det, vi i dag kender som de fire rettetheder 

eller kerneområder i selvet – selvpsykologien. Følgende er grundantagelser i selvpsykologien 

som beskrevet af Jan Tønnesvang: 

- Kernen i tilværelsesprojektet er rettetheden mod rettetheden 

- Vi har noget for med vores liv og er som sådan rettet mod den fremtid, der er vores 

- Vi er som medspillende modspillere hinandens selvobjekter. 

I forbindelse med en generel didaktisk/pædagogisk forholden sig til den unge, drejer det 

sig altså dels om, hvordan man ”møder” den unge (som medspillende modspiller), og dels 

om at have øje for den unges egen aktuelle rettethed – hvad har den unge for med sit liv 

lige nu? (lærerens/hjælperens rettethed mod den unges rettethed), samt om den unges 

egen rettethed mod sin rettethed - selvrefleksionen). 

Tønnesvang definerer selvet som følger: Selvet er ”…ikke først og fremmest noget man 

har. Selvet er noget, man gør, og noget man er. Og at dette noget, som man gør og er ( i 

takt med udviklingen i de kognitive kapaciteter), bliver i stand til at tage sig selv som genstand 

for refleksion og således kan anskues, som noget, man har – nemlig som en genstand-for-refleksionen 

– ændrer ikke på det faktum, at dette noget i realiteten er noget man 

gør og er”. 

Tønnesvang har på baggrund af Kohuts teori beskrevet selvets grundkonstituenter som 

fire kerneområder eller rettetheder i selvet, der har brug for psykologisk ilt fra tilgængelige 

selvobjekter: 

Rettetheden mod selvhævdelse og selvfremstilling – se mig og anerkend mig som den, jeg er. Selvobjektet 

er her empatisk spejlende. 

Rettetheden mod betydningsdannelse – vis mig, hvem jeg kan blive, at finde mening og retning i sammenhæng 

med andre. Her er der tale om idealiserende spejling og betydningsbærende selvobjekter. 

Rettetheden mod samhørighed – lad mig være lige som dig, det fælles tredje, følelsen af fællesskab. Selvobjektet 

vil i denne forbindelse være samhørighedsskabende, mens spejlingen vil være gensidig. 

Rettetheden mod mestring – at stræbe efter at beherske og deltage i den sociale og personlige verden, at 

mestre sin tilværelse og at blive udfordret i sine kompetencer. At kunne vurdere – refleksivt og selvrefleksivt 

– sine faglige kompetencer, evner, talenter, færdigheder og læringsstrategier med henblik på at kunne 

mestre nye opgaver. Selvobjektdimensionen er indenfor denne rettethed den medspillende modspiller, der 

spejler selvet udfordrende. 

Langt størsteparten af de unge på CSV SydØstfyn er meget konkret tænkende. Det vil 

sige, at når de skal arbejde med evaluering af deres praktik, så drejer det sig for medarbejderne 

om at støtte bevægelsen fra den konkrete tænkning til det refleksive - fra at 

”tænke på” til at ”tænke om”. I forbindelse med evaluering af de unges arbejdspraktikker, 


er det derfor væsentligt at pege på udviklingsområder med udgangspunkt i den enkeltes 

motivation / rettethed samt at ”stilladsere” i forbindelse med disse. 

Begrebet stillads anvendes her som en pædagogisk grundlagsforståelse og drejer sig om 

støttesystemer – i denne sammenhæng de foranstaltninger, man som lærer/hjælper foretager 

for, at den unge kan lære noget eller udføre nogle opgaver. Således passer stilladsbegrebet 

fortrinligt med tænkningen inden for kompenserende specialundervisning, som er 

udgangspunktet for arbejdet på CSV SydØstfyn. Stilladsbegrebet er oprindeligt forankret i 

Vygotskys læringsteori om ”zonen for nærmeste udvikling”. 

Stilladsering drejer sig ifølge Tønnesvang først og fremmest om at observere, om den unge 

har brug for og lyst til støtte. Dernæst er det vigtigt at forstå, hvad den unges lærebestræbelser 

retter sig imod, så man ikke stilladserer på en måde, hvor man ser bort fra den 

unges motiver og mål. Det centrale ved stilladstanken er, at der først er tale om egentlig 

stilladsering, når og hvis den enkelte unges læring forekommer i sammenhæng med hans 

eller hendes mål. 

2. Kunne, skulle, ville 

Steen Hilling (2002) præsenterer i ’Motivationens grundlag’ en meget konkret model i forhold 

til personlig, social og faglig læring – Den dynamiske trekant: 

- Kunne handler om den unges lærings- og udviklingsmuligheder – eller det, personen 

med støtte kan lære sig. I forhold til den selvpsykologiske forståelsesramme har ”kunne” at 

gøre med rettetheden mod mestring. 

- Skulle har at gøre med socialisation – den basale/primære socialisation som tillid, selvstændighed 

og initiativ og den sekundære som omhandler fravær af mindreværd, sikkerhed 

i egen identitet og at kunne klare intimitet. ’Skulle’ er således et aspekt af rettetheden 

mod betydningsdannelse. 

- Ville omfatter den unges personlige vilje og hænger i Hillings forståelse sammen med 

begrebet motivation. Det er unge, som kan gendanne deres egen verden i en foranderlig 

virkelighed, og som er i stand til at skabe en personlig teori om denne virkelighed. ’Ville’ 

hænger sammen med rettetheden mod selvhævdelse/selvfremstilling. 

Dynamikken i arbejdet på CSV SydØstfyn opstår i spændingsfeltet mellem ”kunne”, ”skulle” 

og ”ville” og ved de relationer, der findes mellem disse begreber. 

3. Karl Tomms spørgsmålstyper 

Som metodisk ramme for de fire rettetheder og begrebet om ”kunne”, ”skulle” og ”ville” er 

Karl Tomms fire spørgsmålstyper et effektivt redskab til at få stillet de unge nogle gode 

spørgsmål og derigennem vurdere de opnåede resultater i forbindelse med et praktikforløb. 

Karl Tomms model, som ses nedenfor, er god til at skabe dialog og sproglige forbindelser 

mellem spørgeren og den spurgte. Den sigter på at afdække, spørge ind, reflektere 

og evt. lave handlingsforandrende aftaler. Dvs. den giver mulighed for en dynamisk evaluering, 

hvor tingene ikke blot konstateres, men evtuelt også søges ændret for fremtiden. 

Karl Tomm lægger som repræsentant for den systemiske tænkning op til en bevidsthed 

hos hjælperen/læreren om egen forforståelse og om det forhold, at ethvert spørgsmål, der 

stilles, påvirker det svar, der gives – dvs, det skaber forandring, som fordrer nye forståelser, 

der igen skaber nye handlemuligheder. Som Karl Tomm selv formulerer det: ”Man må 

huske, at spørgsmål i betydelig grad bebuder svaret, fordi det indkredser områder for et 

passende svar”. 


Med de forskellige spørgsmålstyper lægges derfor op til, at man med omhu vælger sine 

spørgsmål alt efter, hvilken form for reflektion og dermed påvirkning/forandring, der lægges 

op til med spørgsmålet. Modellen bygger på to dimensioner: En vertikal, der retter sig 

mod hensigten med at stille spørgsmål – fra afklarende til perspektiverende. Og en horisontal 

tids-dimension, hvor spørgsmålene retter sig mod henholdsvis fortid og nutid og 

mod nutid og fremtid: 

Lineære spørgsmål 

(Afklarende hensigt) 

Situationsdefinerende spørgsmål 

Situationsbeskrivende spørgsmål 

”Detektiv” 

Cirkulære spørgsmål 

(Undersøgende hensigt) 

Spørgsmål om adfærd/handling 

Spørsmål om forskelle 

”Forsker” 

Afklarende 

Orientrende Påvirkende 

Strategiske spørgsmål 

(Korrigerende hensigt) 

Ledende spørgsmål 

Konfronterende spørgsmål 

”Dommer” 

Fortid Fremtid 

Refleksive spørgsmål 

(Faciliterende hensigt) 

Fremtidsrettede/hypotetiske spørgsmål 

Observatørspørgsmål 

”Arkitekt” 

Undersøgende Forandrende 

Perspektiverende 

Med Karl Tomms spørgsmålstyper og den systemiske tænkning som afsæt kan man nå 

langt i forhold til at skabe både klarhed og forandring sammen med de unge. Men det indebærer 

bl.a., at den, der spørger, skal være i stand til: 

• At indgå interaktivt i relationen, give den unge plads 

• At optræde spejlende og forstående (incl. empatisk forståelse) 

• At rose 

• At møde den unge anerkendende og dermed give ham/hende betydning 

• At tage ansvar for processen 

• At være bevidst om, at ens blotte tilstedeværelse påvirker det, man forsøger at forstå og beskrive 

• At facilitere 

• At skabe plads til frustration og forstyrrelse og være konstruktivt konfronterende 

• At benytte spørgsmål frem for svar 

Den konkrete anvendelse af de tre teoretiske/metodiske tilgange kan illustreres med følgende 

eksempel: 

PRAKTIKEVALUERING I ”PROJEKT SERVICEMEDARBEJDER” 

Som en del af arbejdet med at udvikle og afprøve metoder til jobudslusning har CSV Syd- 

Østfyn gennemført et særligt projekt – ”Projekt Servicemedarbejder” - hvor ideen om at 

udsluse flere unge til samme type job er blevet ført ud i livet: Seks unge førtidspensionisters 

drøm om at arbejde med børn blev afprøvet gennem et 6 måneders kursusforløb, der 

bestod i: 


• 3 måneders undervisning indeholdende: 

- Afdækning og afprøvning af relevante praktiske arbejdsopgaver 

- Pædagogik: Verden set fra børnehøjde 

- Praktikforberedelse 

• 3 ugers praktik i en daginstitution med klart definerede arbejdsopgaver 

• Efterbearbejdelse af praktik incl. evalueringsprocesser med nye mål 

• En ugentlig praktikdag og fortsat undervisning på CSV (1 måned) 

• Afsluttende evaluering 

I forbindelse med Projekt Servicemedarbejder udviklede CSV SydØstfyn et evalueringsdesign, 

som her kort vil blive beskrevet, idet det kan være med til at illustrere, hvordan Tønnesvangs 

teori om de fire rettetheder, Steen Hillings ”kunne”, ”skulle” og ”ville” samt Karl 

Tomms spørgsmålstyper tilsammen kan fungere som et målrettet afsæt for praktikevalueringer. 

Projekt Servicemedarbejder havde som mål gennem en operationalisering af selvpsykologiens 

fire rettetheder at fremme de unges relationsforståelse på arbejdspladsen. 

Evalueringsdesignet består af følgende 2 faser: 

Fase 1: Forundersøgelser 

Forundersøgelserne foregik i samarbejde mellem den unge, den unges kontaktperson i 

virksomheden og medarbejderen fra CSV SydØstfyn. Målet var dels at fastholde den unges 

fokus på egne mål for praktikken, dels at sikre, at selve evalueringen (Fase 2) og de 

mål, der skulle evalueres på, blev relevante i forhold til den enkelte unge. 

Forundersøgelserne indledtes i starten af praktikforløbet med en samtale mellem den unge, 

kontaktperson og medarbejder, hvor der blev opstillet klare, specifikke mål for den unges 

praktik. Målene spændte fra praktiske opgaver, over opgaver i relation til børnene og 

til den unges sociale og kommunikative arbejdspunkter. Der blev taget udgangspunkt i den 

unges ønsker (lavet på forhånd) og institutionens behov. 

I løbet af praktikperioden gennemførtes desuden to kvantitative spørgeskemaundersøgelser 

med de unge og deres kontaktpersoner fra virksomhederne med det mål at 

tydeliggøre de unges afklaring til brug for udarbejdelsen af selve evalueringen. Ved den 

første undersøgelse blev anvendt et individuelt spørgeskema til at se tilbage på den unges 

formulerede mål og arbejdspunkter og vurdere, i hvilken grad disse var opfyldt. F.eks.: 

Ved sidste praktik-besøg 

aftalte vi, at dine/praktikantens 

faste 

praktiske opgaver skulle 

være: 

1. Tømme opvaskemaskinen 

efter morgenmad 

og frokost 

Kan selvstændigt 

Kan med 

nogen hjælp 

Kan med 

meget hjælp 

Kan ikke Kommentar 

Den anden undersøgelse handlede om den unges generelle færden på arbejdspladsen. 

Her anvendtes et spørgeskema med spørgsmål som f.eks.: 

(1=slet ikke, 6=super godt/god) 1 2 3 4 5 6 

Mit/praktikantens initiativ til selv at gå i gang med de faste opgaver 

Mit/praktikantens initiativ til selv at gøre noget der ikke er aftalt (se: der er brug for) 

Mit/praktikantens arbejdstempo 


Endelig indeholdt Fase 1 en introduktion til selvpsykologiens fire rettetheder i form af en 

times undervisning for de unge med drøftelser, spørgsmål og eksempler efterfulgt af de 

unges egen-vurdering af den enkelte rettigheds betydning for dem selv samt opfyldelsesgraden 

af den enkeltes rettethed i praktikperioden. Eksempler på spørgsmål til egenvurdering: 

(1=slet ikke, 6=rigtig meget) 1 2 3 4 5 6 

I hvor høj grad følte du dig ”anerkendt” som den du lige præcis er af personalet 

I hvor høj grad følte du dig ”anerkendt” som den du lige præcis er af børnene 

Så vigtigt er det for mig at blive anerkendt som den jeg lige præcis er 

For kontaktpersonernes vedkommende blev de i spørgeskemaet spurgt om deres formodning 

om praktikantens oplevede opfyldelse af de fire rettetheder, dels med personalet, dels 

med børnene som relation/selvobjekt. Kontaktpersonen blev herudover bedt om at vurdere 

den unges nuværende og eventuelt fremtidige parathed til at varetage et skånejob. 

Fase 2: Evalueringsinterview 

Målet med Fase 2 var med afsæt i selvpsykologiens fire rettetheder og med Karl Tomms 

fire spørgsmålstyper som ramme at skabe refleksion, læring og klarhed angående den 

unges relationssforståelse på arbejdspladsen. Samtidig var det hensigten, at der afslutningsvist 

skulle skabes afklaring i forhold til holdbarheden af den unges drøm om at arbejde 

med børn, og at den unge blev tydelig i forhold til, hvad det var for en indsats, der skulle 

til for, at drømmen rent faktisk kunne blive til virkelighed. 

Fase 2 indeholdt følgende elementer : 

1. Samtale om fotos og dagbogsnotater fra praktikopholdet. De unge fik som indledning 

til praktikopholdet udleveret en notesbog og et engangskamera og blev opfordret 

til at notere og tage billeder af opgaver, personer, ting, situationer, oplevelser 

og andet, der kunne være med til at fastholde og dokumentere deres oplevelse af 

praktikken samt understøtte deres formidling i selve evalueringen. 

2. Samtale om resultaterne fra forundersøgelsen: Her drøftedes den unges egen evaluering 

af sit ophold set i forhold til praktikstedets evaluering. De steder, hvor der 

var stor uoverensstemmelse eller fælles ”lav score”, blev der lavet en markering til 

senere brug. Det samme gjaldt kontaktpersonens bud på forhold, der kunne styrkes. 

3. Samtale ud fra de fire rettethede: Her anvendtes Karl Tomms fire spørgsmålstyper. 

For hver rettethed bevægede spørgsmålene sig igennem de fire spørgsmålstyper 

(de orienterende, de undersøgende, de påvirkende og de forandrende) og endte 

således i forandrende aftaler. De unges fotos anvendtes her til at fastholde og konkretisere. 

For hver rettethed blev der opsummeret og aftalt hovedpunkter, og den 

unge udfyldte et skema som f.eks.: 

Nu har vi snakket om det at blive ”holdt af” som den man er. Det at være sammen med nogen der, selv om 

de ikke er som mig, så respekterer de mig som den, jeg er. Det at være sammen uden, at jeg behøver at 

lave mig om og lade som om, jeg er en anden. Jeg kan bare være mig og blive anerkendt som mig. 

1 = ikke vigtigt 6 = meget vigtigt 

Så vigtigt er det for mig at have lige præcis den kontakt: 

1 2 3 4 5 6 

x 

Så meget fik jeg opfyldt det ønske i den periode, jeg var i praktik: 


1 2 3 4 5 6 

x 

Så meget tror jeg, det vil blive opfyldt i min kommende praktik-periode (efter nye aftaler 

1 2 3 4 5 6 

x 

4. Opsummering af aftaler og udfyldelse af afklaringsskemaer. Denne del indeholdt to 

spørgeskemaer. Det første havde til hensigt at afklare, om drømmen, efter at have 

været afprøvet, også var holdbar i forhold til virkelighedens verden. F.eks.: 

Min drøm om at arbejde med børn 

1. Min drøm om at arbejde med børn er nu blevet stærkere, jeg vil fortsat arbejde på at 

komme til at arbejde med børn 

2. ... 

3. ... 

4. Drømmen om at arbejde med børn holder ikke længere. Mit arbejde skal være noget 

andet (jeg kan stadig have en drøm om at have kontakt til børn, f.eks. i min fritid) 

Til sidst kom ”afgørelsens time”, og de unge udfyldte afklaringsskemaet ”At skulle, kunne 

og ville” – i forhold til min drøm: 

Så meget skal jeg kunne I--------------------------------------------I (på forhånd udfyldt af læreren – hele stregen) 

Så meget kan jeg nu I---------------------------------------------I (udfyldes af den unge og læreren i fællesskab) 

Så meget vil jeg det I---------------------------------------------I (udfyldes af den unge selv) 

Dette sidste skema kan være medvirkende til, at den unge tager nogle store beslutninger, 

der samtidig har hold i realiteterne: For at nå mit mål skal jeg selv yde en indsats. Jeg skal 

”ville” det så meget, at ”skal” og ”vil” kommer til at matche. Den del af ”kan”-stregen, der 

ikke er tegnet op, indeholder de arbejdspunkter, jeg må arbejde med for at nå mit mål. Det, 

at skemaet visualiserer de aftaler, der er lavet gennem interviewet, appellerer til de unges 

stærke visuelle kompetence og kan derfor være med til at fremkalde en stor erkendelse/aha 

oplevelse. 

Praktikevalueringsskema – særligt forløb 

1 Det passer ikke 

2 Det er næsten rigtigt 

3 Det er der noget om 

4 Det er helt rigtigt 

Så vigtigt er det for mig: Sæt kryds med blå. 

Sådan var det i praktikken: Sæt kryds med rød 

Det er vigtigt for mig, at / sådan var det i praktikken 1 2 3 4 

jeg har god tid til en arbejdsopgave 

jeg får opgaver, jeg kan finde ud af med det samme 

jeg får vist, hvordan jeg skal arbejde (billeder, tekst, instruktion) 

jeg får een opgave af gangen 

CSV-Sydøstfyn og Konsulentfirmaet JJ-Kompetence 76 

Ja 

Nej

jeg får en tjekliste, så jeg kender dagens opgave 

jeg har mulighed for at arbejde sammen med andre 

jeg kan arbejde for mig selv 

der er én fast person, jeg kan spørge og som hjælper mig og giver mig opgaver 

jeg ved, hvad jeg skal eller kan lave i pauserne 

der er fred og ro omkring mig, når jeg skal udføre en opgave 

jeg kan vælge mellem flere forskellige opgaver 

jeg får at vide, hvor lang tid, jeg har til hver opgave 

jeg får ros, når jeg har løst en opgave godt 

der er tid til at snakke lidt, før jeg går i gang med arbejdet 

jeg har faste opgaver, som jeg kan lære udenad 

tingene kører, som de plejer hver dag 

jeg har afvekslende opgaver 

jeg får lov til at prøve noget nyt, selvom jeg måske kommer til at lave fejl 

der ikke bliver lavet om på aftaler 

jeg kan passe mig selv, når jeg arbejder 

jeg kan lave det samme arbejde i lang tid 

jeg kan arbejde med mange forskellige ting i løbet af dagen 


Bilag 9: Interviewguide – unge og medarbejdere 

Interviews med unge, udsluset til job 

Interviewguide 

1. Undervisning på værksteder – hvordan oplevedes måden, hvorpå der skete 

o Udvikling af faglige færdigheder 

o Udvikling af sociale/personlige færdigheder 

o Andet 

2. Udslusningen – hvordan oplevedes 

o Forberedelsen til arbejdet på virksomheden 

Samtaler med skolen 

Samtaler/møder med virksomheden 

Andet 

3. Livet på virksomheden – hvordan opleves dette? 

o Motivationsfaktorer - hvad får dem til at blive? 

Fagligt 

Socialt 

”Mentor” – en enkelt persons varetægt 

Tjene egne penge 

o Hjælp fra efterværn – jobkonsulenten og andres støtte og opbakning 

o Evaluering/opfølgning på udslusningen 

o Andet 

4. Livet udenfor virksomheden – hvordan opleves dette at hænge sammen? 

o Hjælp fra efterværn 

o Hjælp fra familie og venner 

o Hjælp fra enkeltpersoner 

o Andet 

Interviews med unge på CSV Erhverv 


5. Undervisning på værksteder – hvordan opleves måden, hvorpå der sker 

a. Udvikling af faglige færdigheder 

b. Udvikling af sociale/personlige færdigheder 

c. Andet 


6. Udslusningen – hvordan tænkes der om 

a. Forberedelsen til arbejdet/praktik på virksomheden 

i. Samtaler med skolen 

ii. Samtaler/møder med virksomheden 

iii. Andet 

7. Livet på virksomheden/praktikopholdet – hvordan tænkes om dette? 

a. Motivationsfaktorer - hvad vil få dem til at blive? 

i. Faglig behovstilfredsstillelse 

ii. Social behovstilfredsstillelse 

iii. ”Mentor” – en enkelt persons varetægt 

iv. Tjene egne penge 

b. Hjælp fra efterværn – jobkonsulenten og andres støtte og opbakning 

c. Evaluering/opfølgning på udslusningen 

d. Andet 

8. Livet udenfor virksomheden – hvordan tænkes om at få dette til at hænge sammen? 

a. Hjælp fra efterværn 

b. Hjælp fra familie og venner 

c. Hjælp fra enkeltpersoner 

d. Andet 

Interviews med medarbejdere på CSV Erhverv 


9. Undervisning på værksteder – hvordan opleves måden, hvorpå der i praksis sker 

a. Udvikling af de unges faglige færdigheder 

i. Hvad fungerer optimalt? 

ii. Hvad kan udvikles? 

iii. Hvad skal gøres mere/mindre af? 

b. Udvikling af de unges sociale/personlige færdigheder 




c. Andet 

10. Udslusningen af den unge – hvordan opleves i praksis: 

a. Forberedelsen til arbejdet/praktik på virksomheden 

i. Samtaler med skolen 

1. Hvad fungerer optimalt? 

2. Hvad kan udvikles? 

3. Hvad skal gøres mere/mindre af? 

ii. Samtaler/møder med virksomheden 





iii. Andet 

11. Dens unges liv på virksomheden/praktikopholdet – hvordan opleves dette i praksis? 

a. Motivationsfaktorer - hvad vil få dem til at blive? 

i. Faglig behovstilfredsstillelse 




ii. Social behovstilfredsstillelse 




iii. ”Mentor” – en enkelt persons varetægt 




iv. Tjene egne penge 




b. Hjælp fra efterværn – jobkonsulenten og andres støtte og opbakning 




c. Evaluering/opfølgning på udslusningen 




d. Andet 

12. Den unges liv uden for virksomheden – hvordan opleves dette at hænge sammen? 

a. Hjælp fra efterværn 




b. Hjælp fra familie og venner 




c. Hjælp fra enkeltpersoner 




d. Andet 


Bilag 10: Interviewguide - virksomheder 

Interviews med virksomheder 

Interviewguide fokusgruppeinterview 

Drøftelse af virksomhedernes rolle i forbindelse med at udsluse fysisk og psykisk handicappede 

førtidspensionister til et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder: 

Hvordan kan virksomhederne bidrage med tilbagemeldinger om behov for yderligere 

eller anderledes grunduddannelse af målgruppen (bidrag til evaluering af 

effekten af uddannelse)? 

• Gennem skriftlige evalueringer ud fra evalueringsskemaer 

• Opfølgende interviews 

o Mundtlige ved fysisk tilstedeværelse 

o Mundtlige telefonisk 

o Andet 

• Varighed på evaluering 15, 30, 45, 60 min 

Hvordan kan virksomhederne selv deltage i kompetenceudviklingen af målgruppen 

gennem intern uddannelse og opkvalificering, også på det personlige og sociale 

plan (bidrag til kompetenceudvikling)? 

• Systematiske coaching/udviklingssamtaler 

• Systematisk træning ud fra plan og beskrevne mål 

• Undervisning 

• Mentorordning med en af virksomhedens medarbejdere 

• Andet 

Hvordan kan virksomhederne bidrage endnu mere med at støtte målgruppen også 

uden for arbejdstid (bidrag til efterværn)? 

• Mentorordning, tilknytning til medarbejder med aftale om støtte inden for aftalte 

rammer 

• Vagtordning med telefonback-up 

• Andet 

Hvordan kan udvalgte medarbejdere og andre på virksomheden opkvalificeres til 

at yde en endnu større indsats for at støtte målgruppen både inden for og uden 

for arbejdstid (udvikling af forudsætninger for kompetenceudvikling og efterværn)? 

• Virksomhedsleder deltage i: 

o Temamøder om relevante sygdomme 

o Temamøder om relevante måder at hjælpe på 

o Kurser - træning i måder at hjælpe på 

Motivation 


Kompetenceudvikling 

Efterværn 

Andet 

• Mentor/medarbejder deltage i: 

o Temamøder om relevante sygdomme 

o Temamøder om relevante måder at hjælpe på 

o Kurser - træning i måder at hjælpe på 

Motivation 

Kompetenceudvikling 

Efterværn 

Andet 


Bilag 11: Resultater fra refleksionsdage 

Refleksionsdage om evalueringspraksis 

De mange former for evaluering, som anvendes i arbejdet med de unge på CSV Sydøstfyn, 

samt den øgede fokusering på og de skærpede krav til dokumentation generelt skabte et 

behov for at analysere den nuværende evalueringspraksis. 

Kortlægning af evaluerings- og dokumentationspraksis med henblik på at gøre denne endnu 

bedre blev således temaet på nogle refleksionsdage og deraf følgende bearbejdelse i arbejdsgrupper. 

(Se Bilag 1) 

Resultatet af kortlægningen blev, at evaluering/dokumentation foretages i forhold til: 

• De unge 

• Praktiksted – kendt/ukendt 

• Os selv 

Evalueringen af de unge 

Evalueringen af de unge er grundig og systematisk. Der foretages evalueringer af: 

• Uddannelsesplanen, 1 gang årligt såvel mundtligt som skriftligt 

• Årsevaluering, 1 gang årligt, skriftligt 

• Læseplanen, ½ årligt 

• Praktikevaluering, efter praktikforløb 

• Ressourceprofil, til fleksjob/arbejdsprøvning ved pensionsansøgning 

• Løbende evaluering, løbende via porto-folio og projekter 

• Handleplan opfølgning, ½-årligt 

Resultatet var, at der arbejdes videre med læseplanen som arbejdsredskab, herunder udvikling 

af metoder til evaluering og dokumentation. 

Evalueringen af praktikstedet 

• Evalueringen af praktikstedet er mindre grundig og systematisk end evalueringen af 

de unge. Evalueringen er baseret på jobkonsulentens observationer, samtaler med 

arbejdsgiveren ud fra et evalueringsskema og udtalelser fra de unge. 

Resultatet var, at der arbejdes videre med at udbygge systematik og formulere klare målepunkter, 

som virksomheden er bekendt med forud for praktikopholdet. 

Evalueringen af os selv 

Evalueringen af CSV SydØstfyn som organisation og ledelse og medarbejdere foregår oftest 

indirekte via evaluering af de unge. Ledelse og medarbejdere evalueres mindst. Formålet 

med evalueringen er at: 

• Blive bedre til det, vi laver 

• Udvikle og udnytte organisationens ressourcer 

• Få en bedre arbejdsplads, en større glæde ved arbejdet, et bedre produkt, følelsen af 

at vi udvikler os, 

• Det bliver lettere, at få de unge ud på arbejdsmarkedet 


Resultatet var at opprioritere evalueringen af medarbejderne, herunder arbejde med at: 

• Få redskaber til interviews 

• Give og modtage kollegial sparring 

• Lave brugerundersøgelser 

• Foretage evalueringer i teams/GRUS 

• Arbejde med statistik 

Refleksionsdage om teamorganisering og teamdannelse 

Formålet med refleksionsdagene var at genetablere undervisningsteams og at udvikle det 

fælles samarbejdsgrundlag yderligere i såvel ”team ungdomsuddannelse” som de tværgående 

teams gennem teori, drøftelser, spørgeskemaer og praksis. Baggrunden for ønsket 

om at genetablere og udvikle teams skal ses i lyset af refleksionsdagen om evalueringspraksis. 

Her blev det tydeligt, at evalueringen af os selv skulle forankres i teams. For at 

gøre dette muligt, var det nødvendigt at genetablere tidligere teams, som hidtil ikke helt 

havde haft denne funktion. 

På refleksionsdagene skabtes for hvert team en vision for arbejdet i og udviklingen af teamet. 

(Se Bilag 2). For hvert team blev der endvidere udarbejdet spilleregler eller værdier 

for teamets virke samt beskrevet hvilke opgaver og funktioner, som henholdsvis skal varetages 

af teamet og af organisationen som helhed eller den enkelte. 

Der blev endvidere arbejdet med kompetenceudvikling vedrørende samarbejde i grupper 

og ressourceafdækning med henblik på at udnytte gruppens ressourcer optimalt. 

Resultatet var: 

• En vision for hvert team 

• Spilleregler for hvert team 

• Mål og værdigrundlag for hvert team 

• Ressourceafdækning af gruppens ressourcer 

• Introduktion til coaching som gruppeværktøj 

Refleksionsdage om læseplaner 

Formålet med refleksionsdagene om læserplaner var at undersøge de måder, der blev 

lavet læseplaner på og at udvikle et fælles grundlag for udarbejdelsen af læseplaner. Læseplanen 

er et centralt værktøj i undervisningen af de unge. Det blev tydeligt gennem processen, 

at udgangspunktet for læseplanen er og skal være den unge. Det er den unges 

ønsker og mål, som skal fremstå helt tydeligt og på en måde, så det bliver et stykke dynamisk 

papir for den unge. Samtidig blev det klart, at der er flere interessenter omkring 

læseplanen: Den unge, underviserne, sagsbehandlere og den part, som eventuelt skal 

overtage opgaven, f.eks. en anden skole. 

Gennem refleksion blev det tydeligt, at fundamentet for udarbejdelse af læseplanen kunne 

være det samme, men at planerne måtte have forskellige udtryk i forhold til hvilken elevgruppe, 

der var tale om. 

Resultatet af refleksionsdagene blev et fælles grundlag for arbejdet med læseplanerne og 

en ramme for udvikling af læseplanerne samt evaluering af arbejdet. 


Refleksionsdag om coaching 

Formålet med refleksionsdagen var at introducere coaching i relation til de unge i forbindelse 

med udarbejdelse og gennemgang af læseplaner og i relation til de enkelte teams i 

forbindelse med teammøder. Endvidere afprøvning af coaching samt introduktion til og 

afprøvning af Det reflekterende team, som arbejdsmetode. 

Ønsket om at arbejde videre med coaching udsprang af refleksionsdagen vedrørende udvikling 

af teams. Coaching som arbejdsredskab oplevedes her at kunne anvendes såvel 

som samtaleform i forbindelse med evaluering af læseplanen som i samtaleform i forbindelse 

med arbejdet i og evaluering af teamets arbejde og udvikling. 

Resultatet af refleksionsdagen var en grundig introduktion til coaching og afprøvning af 

dette arbejdsredskab. Ønsket var overvejelser om yderligere uddannelse i coaching både 

med henblik på anvendelse i forhold til læseplan og i forhold til teamet. 

Refleksionsdag om efterværn 

Formålet med refleksionsdagen var at kortlægge nuværende praksis i forbindelse med 

opfølgning og støtte af de unge, når de forlader CSV SydØstfyn og fortsætter deres liv i 

egen bolig, fritid og arbejde. Endvidere at beskrive det lovgivningsmæssige grundlag for 

opfølgning og støtte samt endelig at fremkomme med forslag til ny praksis, som kan støtte 

og fastholde de unge i arbejde. (Se Bilag 3) 


Bilag 12: Præ-praktikskema 

Oplysningsskema i forbindelse med praktik 

Praktikant Praktiksted 

Navn 

Kontaktperson 

Adresse 

Postnr. By 

Tlf. Tlf. 

Elevbeskrivelse 

Hukommelse 

Koncentration 

Kompetencer 

Potentialer 

Særlige hensyn (pauser – 

timetal) 

Kompenserende redskaber 

Læse/skrive/regne 

Elevens forventninger til praktikken 

Adresse 

Postnr. By 

Arbejdsgivers kernepunkter i forbindelse med praktikken: 

Jobkonsulent/vejleder 

Arbejdsgiver 

CSV-Sydøstfyn og Konsulentfirmaet JJ-Kompetence 86 

. 

. 

. 

.

5 Det passer ikke 

6 Det er næsten rigtigt 

7 Det er der noget om 

8 Det er helt rigtigt 

Så vigtigt er det for mig: Sæt kryds med blå. 

Sådan var det i praktikken: Sæt kryds med rød 

Det er vigtigt for mig, at / sådan var det i praktikken 1 2 3 4 

jeg har god tid til en arbejdsopgave 

jeg får opgaver, jeg kan finde ud af med det samme 

jeg får vist, hvordan jeg skal arbejde (billeder, tekst, instruktion) 

jeg får een opgave af gangen 

jeg får en tjekliste, så jeg kender dagens opgave 

jeg har mulighed for at arbejde sammen med andre 

jeg kan arbejde for mig selv 

der er én fast person, jeg kan spørge og som hjælper mig og giver mig opgaver 

jeg ved, hvad jeg skal eller kan lave i pauserne 

der er fred og ro omkring mig, når jeg skal udføre en opgave 

jeg kan vælge mellem flere forskellige opgaver 

jeg får at vide, hvor lang tid, jeg har til hver opgave 

jeg får ros, når jeg har løst en opgave godt 

der er tid til at snakke lidt, før jeg går i gang med arbejdet 

jeg har faste opgaver, som jeg kan lære udenad 

tingene kører, som de plejer hver dag 

jeg har afvekslende opgaver 

jeg får lov til at prøve noget nyt, selvom jeg måske kommer til at lave fejl 

der ikke bliver lavet om på aftaler 

jeg kan passe mig selv, når jeg arbejder 

jeg kan lave det samme arbejde i lang tid 

jeg kan arbejde med mange forskellige ting i løbet af dagen

Projekt Rapport (pdf) - CSV - Svendborg kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?