Artikelsamling om CEDAW - Kvindekonventionen

svækker et samfunds konkurrencedygtighed. De
viste med tal fra en række forskellige lande, at der
er markante forskelle på, hvor fattigdomsramte
enlige forsørgere og småbørnsfamilier med to
voksne er, netop på grund af velfærdspolitikkernes
indretning. Samtidig er det interessant, at der i dag
er stor international interesse for, at den danske
velfærdshumlebi kan flyve i den forstand, at den
klarer sig godt økonomisk på trods eller måske
bl.a. på grund af en stor offentlig sektor.
Hos velfærdskommissionen blev velfærdspolitikkerne
altså fortolket som en samfundsbelastning;
hos EU eksperterne som en social investering.
Forskellen kan næsten ikke være større. Kønsperspektivet
forsvandt i Velfærdskommissionens
analyser, og den foreslog ikke nedskæringer på
børneinstitutioner eller forældreorlov. Problemet
NoTER oG KILDEHENvISNINGER
1 Statistik om kvinder og mænd i Danmark se http://www.
dst.dk/sites/kvm.aspx. Internationale sammenligninger se
OECD (2005). Society at a Glance. OECD Social Indicators.
Paris: OECD.
2 Se Betænkning nr. 57 (1954). Fællesanlæg til lettelse af
hjemmets arbejde, København: Boligministeriets udvalg
vedrørende kollektive anlæg.
3 Se Anette Borchorst (2005). ”Nøglen i de rigtige hænder.
Lov om børne- og ungdomsforsorg 1964”, i Jørn Henrik
Petersen & Klaus Petersen (red.), 13 reformer af den danske
velfærdsstat. Odense: Syddansk Universitetsforlag, side
133-146.
4 Partiet problematiserede som det eneste parti i Folke-
tinget også virkningerne af pornografi og prostitution.
5 Se Drude Dahlerup (1990). ”Da ligestilling kom på
dagsordenen. Ligestillings- og kvindepolitik i Folketinget
1965-1990”, i Drude Dahlerup & Christian Hvidt (red.)
Kvinder på tinge, København: Rosinante, side 158-219.
6 Se Mette Lausten & Karen Sjørup (2003). Hvad kvinder
og mænd bruger tiden til – om tidsmæssig ligestilling i
danske familier, København: Socialforskningsinstituttet.
7 Se Anette Borchorst & Drude Dahlerup (2003). Ligestillingspolitik
som Diskurs og Praksis. København: Samfundslitteratur,
side 226.
er imidlertid, at dens forslag til nedskæringer og
omlægninger i øvrigt navnlig vil ramme kvinder.
Kvinder har højere arbejdsløshed og går hyppigere
på førtidspension og efterløn. De optjener
også mindre arbejdsmarkedspension og bliver
derfor mere afhængige af folkepension, varmehjælp
og boligydelse osv. Reformer i forlængelse
af kommissionens analyseoptik vil derfor næsten
uundgåeligt gøre den danske velfærdsstat mindre
kvindevenlig end i dag 13 . De kvindevenlige
velfærdspolitikker er ikke nødvendigvis den eneste
eller bedste løsning, og de kan ikke uden videre
eksporteres til andre lande. Det er imidlertid væsentligt,
at mainstreamings-øvelsen tages alvorligt,
således at politikerne ikke træffer deres valg i
køns-blinde, men med udgangspunkt i systematisk
viden om, hvordan velfærdsreformerne påvirker
kønnene i majoritets- og minoritetsbefolkningen.
8 Se Anette Borchorst (2003). Køn, Magt og Beslutninger.
Politiske Forhandlinger om Barselsorlov 1901-2002, Århus:
Magtudredningen.
9 Borchorst, Anette (2006). ”Om nødvendigheden af at
tænke køn og ligestilling med velfærdsreformer”, i Jørn
Henrik Petersen & Klaus Petersen (red.), 13 løsninger for
den danske velfærdsstat. Odense: Syddansk Universitetsforlag,
side 189-203.
10 Velfærdskommissionen (2004). Fremtidens velfærd
kommer ikke af sig selv. Analyserapport, maj, side 381f.
11 10 minutter 14. juni 2004; Politiken 18. september
2005.
12 Deres rapport blev senere publiceret i en bog: Gösta
Esping-Andersen m.fl. (2001). Why we need a new welfare
state, Oxford: Oxford University Press.
13 Anette Borchorst & Jørgen Goul Andersen (2006).
”Er kvinder en underskudsforretning? Om Velfærdskommissionens
kønsperspektiv og mangel på samme”, i Anette
Borchorst & Ann-Dorte Christensen (red.), Kønsrefleksioner
– om magt og mangfoldighed, Aalborg Universitetsforlag,
side 55-77.
C E D A W k O n v e n T i O n e n