Artikelsamling om CEDAW - Kvindekonventionen

I en traditionel kollektivistisk familie opfattes indgåelse
af ægteskab som et familieanliggende. Familien
ønsker, at den unge gifter sig godt, hvilket
vil sige med en person af god familie. Det betyder,
at familien skal have et uplettet rygte og gerne have
en god social status, så man gifter sig “opad”. For
kvindens vedkommende kan det gælde om at sikre
hende materiel velstand, men det religiøse tilhørsforhold
kan også spille en rolle. Hvis familien er
meget troende, vil de måske sikre sig, at disse værdier
bliver opretholdt i det nye ægteskab mellem
de unge.
Da ære og skam har en stor betydning for at blive
accepteret og anerkendt i det sociale fællesskab,
er det vigtigt for hele familien at bevare et godt ry
udadtil. Derfor lægges der vægt på, at især pigerne
afholder sig fra situationer, som kan give anledning
til sladder. Hun skal fx ikke have en munter
eller intim samtale med en mand i nærheden af
folk, som kender hende, for slet ikke at tale om
kæresteri, der er bandlyst. I følge familiens vurdering
vil hun bedre være i stand til at tiltrække gode
kandidater, hvis hun har en ærbar opførsel.
Hele familiens ære hænger meget stærkt sammen
med, at kvinderne i familien hele tiden er opmærksomme
på at værne om datterens ære. Hendes
handlinger kan skade hele familiens anseelse.
Familien vil føle det som yderst ubehageligt at
blive genstand for folks fordømmelse eller afstandtagen,
fordi et familiemedlem ikke har levet op til
normerne. Et enkelt menneskes handling kan på
den måde påvirke hele storfamilien eller klanen
og brede sig som ringe i vandet. På den måde kan
mange mennesker føle sig sårede, og hun kan derved
pådrage sig den kollektive fordømmelse.
Der indgår også et krav om, at den unge kvinde
skal være jomfru ved indgåelse af ægteskab. I
praksis er det oftest moren, der har ansvaret for
at levere en “intakt” datter. Drenge har derimod
en længere snor og kan bedre afvige fra normen.
Hvis to unge har haft et kæresteforhold, uden
at der nødvendigvis har været et seksuelt forhold,
forventes det af ham, at han gifter sig med
hende. Men hvis hun eller hendes familie har et
dårligt ry, kan mandens familie forlange, at han
finder en “ren” pige.
C E D A W k O n v e n T i O n e n
Når en pige begynder at interessere sig for drenge,
kan det give anledning til bekymring, især hos
moren. Hun vil vurdere, om der ligger en reel
interesse for det modsatte køn, eller om det bare
er noget pigesnak. Situationen kan betyde, at hun
må i gang med at finde en løsning, før det ”går
galt” for hendes datter. Denne løsning kan være
at indsnævre hendes bevægelsesfrihed, og måske
derefter at vælge imellem eventuelle bejlere.
Moren kan ikke tage direkte kontakt til drengens
familie, da det pr. tradition altid er drengens familie,
der retter henvendelse om ægteskab til pigens
familie.
Pigen bliver ofte ikke informeret om de ægteskabsplaner,
der er under opsejling for hende. Det
kan derfor komme som et chok, når det går op for
hende, hvad der er ved at ske. Nogle unge piger
vil måske være interesserede i ægteskab for at
slippe væk fra forældrenes kontrol. De forventer
ofte, at de kan få en større frihed sammen med
deres mand, og at de kan have flere udadrettede
aktiviteter. De fleste piger ønsker dog ikke at blive
bundet i så tidlig en alder i form at et arrangeret
ægteskab, der kan indeholde elementer af tvang.
KoNSEKvENSER FoR DE INvoLvEREDE
I det kollektivistiske samfund er der ikke lagt vægt
på at tilgodese det enkelte individs ønsker og behov.
Identiteten hos 14-15-årige piger er derfor ofte
ikke så udviklet, så man kan træffe selvstændige
beslutninger. De unge modtager også påvirkninger
fra den danske kultur, fx i form af deres skolegang,
og derved stifter de bekendtskab med den personlige
frihed, som praktiseres i Danmark. Det giver
ofte pigerne mod til at sætte sig op imod deres
forældre og modsætte sig et arrangeret ægteskab.
Konsekvenserne af et arrangeret ægteskab eller et
tvangsægteskab er for kvindens vedkommende,
at hun pr. tradition er mandens og hans families
ejendom. Er familien venligtsindet, vil de give
hende større råderum og støtte hendes udvikling,
så længe det gavner familien og deres søn. Autoritære
familier forventer en underdanig svigerdatter,
der servicerer familien, og at hun følger de retningslinier,
de udstikker for hende. Svigerfamilien
vil isolere hende fra personer, som kan give hende
“gode idéer”, så hun ikke begynder at stille krav.
De vil også have indflydelse på hendes dispositioner
i forhold opdragelse og samvær med eventu-