Mistænkt - Danske Unions

#22 / marts / 2009 / Et maGasIN Fra FINaNsForbuNdEt
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Mistænkt
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Flere bankFolk aFsløres i
økonomisk kriminalitet

16-17
mesterens
Dilemma
Foto Jakob Mark
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Et Magasin fra finansforbundEt
nr. 22. Marts 2009.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
udgivEr FinansForbunDet,
applebys plaDs 5 1411, københavn k
ansv. rEdaktør Carsten Jørgensen (DJ)
biLLEdrEdaktør Carsten rasmussen (DJ)
JournaListEr berit villaDsen (DJ),
Jonatan lykke-olesen, maDs Due anker (DJ), Jens
sillesen (DJ) og thomas sChmiDt nørgaarD (DJ)
dEsign nr2154
tryk DatagraF
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
opLag 13.000
issn 1604-0619
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
på gEnsyn FreDag 5. Juni 2009
godE idÉEr, ris, ros og skørE indsLag sEndEs tiL
CJo@FinansForbunDet.Dk
sÆLgEs også i abonnEMEnt
125 kr. pr. år (Fire numre)
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
bon er et magasin Fra FinansForbunDet. Det
uDkommer Fire gange om året og senDes til
alle meDlemmer unDer 35 år. anDre vil kunne
FinDe Det i kantinen, i Cirkulationsmappen,
på toilettet, i skralDespanDen eller hos
tilliDsmanDen.
har Du Forslag til, hvorDan bon bliver et enDnu
beDre blaD, eller har Du iDeer til artikler, som
Du gerne vil læse, så senD en mail til reDaktør
Carsten Jørgensen på CJo@FinanForbunDet.Dk
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
forsidEfoto Jakob mark
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Et rigtigt
sladdErblad
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
har du hørt det om natascha? hun blev fyret af saxo bank, kun to måneder efter
hun var ansat. men heldigvis for hende kunne hun kort efter få et job på sin gamle
arbejdsplads, nordea!
vidste du, at personer i midten af 40’erne statistisk er de mest ulykkelige? og hvis du
stræber efter et lykkeligt liv, skal du overveje ikke at få børn – for du vil få flere lykkelige
øjeblikke uden, når din personlige frihed er intakt!
sladder bringer både formel og uformel viden med sig på sin vej og er svær at komme
uden om. Den findes næsten overalt, hvor mennesker færdes, på arbejdspladsen, i
familien, blandt venner og i høj grad i medierne.
som journalist er man i en eller anden udstrækning en sladderhank, der formidler
nye informationer og viden videre. bon kan derfor godt karakteriseres som et rigtigt
sladderblad for jer 18-35-årige, der har valgt en karriere i finanssektoren og et
medlemskab af Finansforbundet til.
i dette nummer bør du ikke snyde dig selv for at læse hele historien om nataschas
jobskifte mellem saxo bank og nordea, i stedet for den meget hurtige sladderversion
øverst i artiklen her. og du kan også både blive klogere på lykken og blive underholdt af
at læse interviewet med lykkeforsker Christian bjørnskov på side 6.
selv om du er imod sladder om kendte mennesker og aldrig kunne drømme om at
købe se & hør, billedbladet, ekstra bladet eller b.t. for at læse de seneste skandaler
og interviews med vild med Dans- eller X Factor-deltagerne, bør du ikke gå af vejen for
at følge med i sladderen på din arbejdsplads. Det kan være rigtig gavnligt både for dig
selv og for arbejdsmiljøet.
igennem sladderen lærer man alt det, der ikke står andre steder. alt det uofficielle, som
det er vigtigt at vide for at begå sig på arbejdspladsen - men såmænd også en masse
officielt, som der bare ikke er nogen, der har skrevet ned eller sagt højt, fordi man ved, det
nok skal blive sagt. Det fortæller sladderekspert perle møhl i et interview inde i bladet.
svindlere, som der er afsløret en del af i bankverdenen i den seneste tid, skal dog
tage sig i agt, når de deltager i sladderen. For de afsløres typisk ved, at kolleger har
bemærket deres ekstravagante pengeforbrug, eller ved at tidligere fortrolige, som de
rager uklar med, går til ledelsen eller politiet.
Jeg kan lige så godt her sladre om, at den typiske svindler, som bliver afsløret, er en
mand i 30’erne, som er blevet ansat i virksomheden inden for de seneste to år og har en
dyr livsstil. resten må du læse dig til fra side 10.
god læselyst
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Carsten Jørgensen
redaktør
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
01
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
04 - 05
sig pænt Farvel,
når Du går
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
06 - 07
bliv lykkelig veD at
gøre noget Dumt
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
08 - 09
Finansøkonomerne
staDig populære

1
aF Mads duE ankEr / Foto gEttyiMagEs
2
3 fEdE sExrEdskabEr
3
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
adskillige undersøgelser viser, at når krisen kradser, vender vi os mod hjemlig hygge. her er sex
en af de mest populære sysler. bon giver dig her nogle tips til, hvordan en række alternative
redskaber kan give dig nogle anderledes hyggestunder. For som med så meget andet er det
ærgerligt at gå ned på udstyret, når sexlivet skal have et frisk pust
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
1: stoLEn
2: gyngEn
3: MagiskE fingrE
nok er den ikke synderlig romantisk. men
spændende tager ”Dream love Chair” sig
ud. med et utal af indstillingsmuligheder for
sædet, der tilmed kan rotere med forskellige
hastigheder og i alverdens cirkler, bliver der
med ”Dream love Chair” fyret godt og grundigt
op under elektronikken i erotikken. et kontrolpanel
styrer, om stolen skal vibrere eller
rotere jer til ekstase.
ulempen ved dette vidunder er, at den er temmelig
svært at gemme væk, når svigerfamilien
kommer til kaffe.
hvis man er til et mere manuelt stykke sexmøbel,
kan sexgyngen være en udmærket
kandidat. spænd gyngen i loftet, og kast jer
ud i en erotisk gyngetur. kun fantasien sætter
grænser for, hvor mange forskellige positioner
du og din partner kaster jer ud i. men har du
børn, bør du nok være varsom med, hvor du
hænger gyngen op. - Der kunne nemt opstå
en del ubekvemme spørgsmål ...
sex and the City-disciple vil i øvrigt genkende
gyngen fra et af samanthas mange sexeventyr.
med dette noget futuristiske stykke udstyr
skulle dine fingre efter sigende forvandles
til et magisk sexredskab. ”Fingersex” hedder
dette stykke værktøj, du sætter din fingre ind i,
for derefter at lade dem ”do their walking”.
apparatet kan vibrere på tre forskellige måder
og med tre forskellige impulser. Fingerhætterne
er fleksible, og fjernbetjeningen, der monteres
på håndleddet, kommer med et digitalt
display, der viser både tid og dato og tilmed
har en alarmfunktion, hvis man skulle komme
til at miste fornemmelsen for tid.

netværk med folk fra unge aktionærer, Finance lab, økonomia.dk og investeringen.dk
diskuterer, hvordan man bedst klarer morgendagens økonomiske udfordringer
aF Jonatan Lykke-oLesen / Foto CaspEr baLsLEv
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
03
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Man kan ikke vente på, at krisen vender,
mener anders Hage, formand for Unge
aktionærer i københavn.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
UngE rUstEr sig til finanskrisEn
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
et nyt samarbejde mellem fire parter skal
give økonomiinteresserede unge mulighed
for at ruste sig til finanskrisen. Det er unge
aktionærer, studenterorganisationen Finance
lab og folkene bag hjemmesiderne økonomia.dk
og investeringen.dk, der tilbyder en
række gratis arrangementer for at etablere
nye netværk og dele viden.
”man kan ikke vente på, at krisen vender.
pengene er ikke væk, men har blot skiftet
hænder”, siger en af initiativtagerne, 24-årige
anders hage, formand for unge aktionærer i
københavn.
ordene ”finans” og ”krise” er smeltet sammen
til ét. nogle skælver ved tanken om
finanskrisen, andre gider efterhånden ikke
høre mere. men i stedet for at kaste håndklædet
i ringen og vente på, at krisen vender,
har en flok fremadstormende unge stukket
hovederne sammen og taget initiativ til at
imødegå krisen.
ved at samle ligesindede unge med interesse
for økonomi skal det nye samarbejde
skabe netværk og viden de unge imellem.
i stedet for at læse dagens aviser om, hvad
der skete i går, vil de unge diskutere, hvordan
man bedst ruster sig til morgendagens økonomiske
udfordringer.
Det er stadig muligt at tjene penge
Foredrag om valutahandel og alternative
investeringer i eksempelvis teaktræ, guld og
sølv skal give deltagerne mod på at kaste sig
ud i investeringer, selvom omverdenen prædiker
krise.
”Folk er skræmte og holder på pengene.
men bare fordi det blæser, skal man jo ikke
holde sig inden døre. Det er et spørgsmål om
ordentlig påklædning”, siger anders hage.
han har sammen med de øvrige initiativtagere
de senere år nærlæst historiebøgerne.
her har de kigget nærmere på tidligere øko-
nomiske udsving, og konklusionen er ifølge
anders hage klar. Det er muligt at skabe sig
en formue selv i dårlige tider. man skal bare
vide hvordan.
Det er anders hages håb, at endnu flere
unge mennesker vil møde op til de kommende
arrangementer. De menneskelige relationer
er ifølge ham essentielle for at skabe en
fornuftig grobund for økonomisk vækst.
”krisen kan ikke vendes over en enkel nat,
men hvis man tror på, at ungdommen er morgendagens
ledere, kan vi påvirke samfundet i
den retning, vi ønsker”, siger han.
med en gennemsnitsalder på 23 år og cirka
100 deltagende var gruppens første arrangement
20. januar i år en stor succes. Foreløbigt
er det gratis at deltage for alle interesserede.
info om kommende arrangementer fås på
økonomia.dk shareholders.dk/ua og på unge
aktionærers facebookgruppe. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
sig pænt farvEl, når dU går
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
i disse tider hænger de gode job ikke længere på træerne. Derfor er det vigtigt, at man ikke
brænder sine broer til tidligere arbejdspladser. Det kan natascha bødker sørensen tale med om.
hun vendte tilbage til sin gamle arbejdsplads i nordea efter at være blevet fyret i saxo bank
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”mon de vil have mig tilbage?” 26-årige
natascha bødker sørensen havde netop været
ansat i saxo bank i to måneder, da rygterne
om, at banken stod over for at skulle fyre en
tredjedel af medarbejderne, begyndte at florere.
Da hun var en af de sidst ankomne, havde
hun ikke svært ved at se skriften på væggen
og var derfor forberedt på, at hun ville få en af
de kedelige breve på den store fyringsdag, der
lå nogle uger forude.
natascha bødker sørensen er i dag
erhvervskundemedarbejder i nordeas erhverv
københavn-afdeling. Før skiftet til saxo bank
havde hun været i nordea i to et halvt år og
senest siddet som elev i privatkundeafdelingen.
Da elevtiden sluttede, ville hun gerne
skifte til erhvervsafdelingen, men der var ikke
plads til hende i første omgang.
”Jeg havde håbet på nogle nye udfordringer,
men dem kunne jeg altså ikke få i nordea.
Det ærgrede jeg midt lidt over, men søgte så
en stilling i saxo bank og kom til samtale”.
natascha bødker sørensen fik mod forventning
jobbet og skulle derfor til møde med
sine chefer for at sige op.
”Det var faktisk lidt grænseoverskridende
for mig at sige op, for jeg var som sådan ikke
utilfreds med nordea, hvor jeg havde været
glad for at være i mere end to år. men jeg
tænkte, at jeg ville have en ny udfordring, og
jeg glædede mig til at prøve noget nyt”, forklarer
hun.
De var noget overraskede, men ikke mere
skuffede, end at de fortalte hende, at hun var
velkommen tilbage, hvis hun en dag skulle få
lyst til det. Den besked tog natascha bødker
sørensen med et gran salt og tænkte, at det
måske blot var en standardbesked, de skulle
give hende.
aF Mads duE ankEr / Foto JaspEr CarLbErg
Det nye eventyr brast
natascha bødker sørensen begyndte i saxo
bank i august måned sidste år og var glad for
de nye udfordringer. kulturen var anderledes
og mere konkurrencepræget end den, hun var
flasket op med i nordea, men ikke desto mindre
spændende. og så kom hun til at tale med
hele verden hver dag.
”Det var fedt at prøve en hel anden måde at
arbejde på”, siger natascha bødker sørensen
om dagligdagen i saxo bank.
men så vendte billedet. nye direktører var
kommet til med den opgave at rydde op og ud
i banken.
”Der kom en nervøs og ubehagelig stemning,
og rygterne om fyringer påvirkede miljøet
utrolig meget. allerede der begyndte jeg at
tænke på, om jeg måske skulle finde et andet
sted at arbejde”.
efter bare to måneder blev natascha bødker
sørensen blandt mange andre fyret den
26. september.
Hjem til trygge rammer
Da fyringsrygterne begyndte at opstå, kontaktede
natascha bødker sørensen Finansforbundet
for at høre, hvordan hun stod, hvis nu
rygterne talte sandt. ”Du gør nok bedst i at se
dig om efter noget andet arbejde”, lød svaret
fra forbundet.
i de to måneder, natascha bødker sørensen
arbejdede i saxo bank, holdte hun kontakten
med de gamle kolleger i nordea ved lige.
efter den kontante melding fra Finansforbundet
tøvede hun derfor ikke med at sende en
mail til en af cheferne for at høre, om der var
mulighed for, at hun måske kunne få et job et
sted i koncernen.
”Jeg forklarede, at jeg stod i en uheldig situation,
og at jeg savnede mine gode kollegaer.
Jeg var nok ret ydmyg i min formulering, da jeg
jo var rendt af pladsen et par måneder forinden”,
forklarer natascha bødker sørensen.
beskeden fra hendes chefer om, at hun
var velkommen tilbage, skulle nu vise sig at
holde stik. hun kom til samtale med hr-afdelingen,
der fortalte, at de ville prøve at finde
noget til hende.
kort tid efter fik hun besked om, at der var
en plads i erhvervsafdelingen. hun endte derfor
der, hvor hun gerne ville hen til at begynde med.
Forklar, hvorfor du går
i dag er natascha bødker sørensen trods
fyringen glad for, at hun tog springet til saxo
bank. hun er dog endnu gladere for, at hun
kunne vende tilbage til sin gamle arbejdsplads
igen. set i bakspejlet mener hun, at det
var meget afgørende, at hendes afsked med
nordea i første omgang skete på en god og
venskabelig facon.
”Det har da helt sikkert medvirket til, at
jeg så nemt kom tilbage igen. Jeg tror også i
den forbindelse, det er vigtigt at fortælle sin
arbejdsgiver, hvorfor man siger op. De kan jo
godt forstå, at man har mod på nye udfordringer
og lyst til at opleve en anden hverdag”,
siger hun.
natascha bødker sørensen fik heldigvis
aldrig brug for den rådgivning, Finansforbundet
stillede til rådighed under saxo banks
massefyring.
men alligevel roser hun forbundets indsats:
”Det er dejligt at vide, at der er nogle, der
kæmper ens sag. Det giver også en følelse
af, at man ikke står helt alene. For mit eget
vedkommende fik jeg ikke benyttet mig af
det, men det var helt sikkert en god hjælp for
mange af de fyrede kolleger”, siger hun.. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”Det er vigtigt at fortælle sin arbejdsgiver,
hvorfor man siger op. De kan jo godt forstå,
at man har mod på nye udfordringer og
lyst til at opleve en anden hverdag”, siger
natascha Bødker sørensen.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
05
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
bliv lykkElig
vEd at gørE nogEt dUMt
aF thoMas sChMidt nørgaard / Foto sCanpiX & Martin daM kristEnsEn
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”vi kan sE på
UndErsøgElsEr,
at lykkEn når Et
MiniMUM, når folk
Er først i 40’ErnE.
HErEftEr går dEt
opad igEn”

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
rent statistisk er du formentlig ret lykkelig lige nu, men bare
vent. årene, der kommer, bliver hårde, og din lykke bliver sat
på prøve – specielt hvis du formerer dig
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
som læser af bon er du alt andet lige under
35 år. og det kan du være glad for. Ja, faktisk
er du formentlig helt lykkelig. Det burde du
i hvert fald være – rent statistisk. men faren
lurer lige om hjørnet. særligt hvis du befinder
dig i den ældre del af magasinets målgruppe.
Den fremmeste lykkeforskning viser nemlig, at
de unge og de gamle er de mest lykkelige.
”vi kan se på undersøgelser, at lykken når et
minimum, når folk er først i 40’erne. herefter
går det opad igen”, siger Christian bjørnskov.
han er nationaløkonom på handelshøjskolen
i århus, men i stedet for at begrave sig
i betalingsbalancen og pengepolitikken har
han valgt at gå på jagt efter lykken. og selvom
målet er anderledes, er midlet det samme.
”vi benytter os af ganske almindelige statistiske
metoder. undersøgelser og spørgeskemaer,
hvor folks svar om tilfredshed eller lykkefølelse
sammenholdes med forskellige personlige
informationer om familieforhold, indtægt,
arbejdsforhold og så videre”, forklarer han.
Derigennem kan han og andre lykkeforskere
definere statistisk signifikante sammenhænge
mellem forskellige livsforhold
og lykke, og selvom han understreger, at der
er stor forskel på, hvad der skal til, for at folk
føler lykke, er der rent statistisk en kerne af
faktorer, der spiller voldsomt ind.
Den første er valget af partner. Det skal være
en, der elsker dig, som du er, og som støtter
dig og giver dig mulighed for at optimere dit
potentiale. så skal du vælge det rigtige job,
og hvis du falder inden for undersøgelsernes
normalfordeling, drejer det sig om at arbejde
med de ting, som du har lyst til, og hvor du har
mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag.
Det gælder både højt- og lavtuddannede.
”lykken ligger i selv at sætte mål og have
noget at stræbe efter. en undersøgelse fra
Fagforbundet 3F viste, at kontrollen over eget
jobliv har stor betydning for jobtilfredsheden
også blandt folk med korte uddannelser”,
siger Christian bjørnskov.
Penge er kun papir
til gengæld er den korpulente paycheck ikke
en faktor, der for alvor boner ud på lykkebarometeret,
ligesom den absolut heller ikke
trækker ned.
”Det er ikke så meget et spørgsmål om,
hvor mange penge man tjener, men mere et
spørgsmål om, hvordan man bruger dem.
rige menneskers lykke er først og fremmest
et resultat af, at de som oftest har luft i økonomien
til at forkæle sig selv spontant. på den
måde øger pengene deres personlige frihed,
men hvis man har sat sig for hårdt, nytter det
ikke noget. lykken hænger meget sammen
med følelsen af at have overskud”, siger han.
Formentlig er det også derfor, at midten af
40’erne statistisk set er den mest ulykkelige.
De store lån tynger, man stiller spørgsmålstegn
ved, om man har valgt den rigtige karriere
og det rigtige liv, alt imens de begyndende
teenagebørn nærmest opsøger enhver konflikt,
de kan komme i nærheden af.
netop ynglen er et særskilt og ildelæst
kapitel i lykkens bog, for hvis du vil følge de
statistiske lovord, skal du helt lade være med
at få børn.
nul børn er lykke
typisk er det så lige her omkring, at Christian
bjørnskov bliver tvunget til at forklare eller
måske rettere forsvare sig over for fnysende,
fornærmede forældre.
”hvis man spørger folk om, hvad der gør
dem lykkelige, svarer de, hvad de selv og
samfundet forventer, at de skal svare. Derfor
er børn tit en af topscorerne, hvis man spørger
direkte. men hvis man i stedet ser objektivt
på deres livsforhold og lykke, har specielt
barn nummer to en negativ indflydelse. selvom
der uden tvivl er positive aspekter ved
forældrerollen, som fællesskab, udfordringer
og ansvar, er de negative aspekter med
bekymringer og manglende mulighed for
personlig udfoldelse total set større”, siger
han og understreger endnu en gang, at han
blot fortæller, hvad den seriøse forskning og
statistik viser.
Den tyder også på, at ens eget lykkeniveau
bliver påvirket af ens forældres lykkeniveau.
hvis man er vokset op i et optimistisk hjem, er
man mere disponeret for at være lykkelig, end
hvis ens barndomshjem har været præget af
negativ stemning.
”Den positive stemning gør, at man lærer at
se lyst på tilværelsen. man bliver bedre til at
håndtere skuffelser, fordi man lærer, at man
ikke skal tage alt for nært”, siger han.
tallenes fejlbarlighed
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om den
fantastiske lykke kan overføres til dit eget
meget håndgribelige bankansatte liv langt
fra spørgeskemaer og databasekørsler. For
selvom statistikken ofte præsenterer ganske
entydige pointer, gemmer den ligesom virkeligheden
også på op til flere paradokser.
”til tider kommer der et zenbuddhistisk
skær over budskabet: man skal leve i nuet, give
slip og lade tingene ske. men omvendt viser
forskningen også, at man ikke bare skal stille
sig tilfreds. at lykke også opstår ved at sætte
mål og nå dem”, siger Christian bjørnskov.
og hvad skal man så gøre for at blive
lykkelig, spørger bon lykkeforskeren, der på
en lykkeskala fra 1 til 10 vil vurdere sig selv til
at være en stabil 7’er eller 8’er.
hans svar:
”gør noget dumt. Det kan være ret sjovt.
man kan få en anderledes oplevelse og samtidig
lære noget af det”. *
test Din lykke
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
07
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
På www.danicapension.dk/lykkemaler kan du teste,
hvor lykkelig du er, og få gode hints til at komme
nærmere lykken.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Christian Bjørnskov, lykkeforsker

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
finansøkonoMErnE
stadig popUlærE
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
siden uddannelsen så dagens
lys, har finansøkonomerne
været i høj kurs hos arbejdsgiverne.
Det har finanskrisen
endnu ikke ændret på, viser en
undersøgelse
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
De dimitterende finansøkonomer har nemt
ved at finde job, efter de får stukket eksamensbeviset
i hånden. Det viser den seneste
opgørelse over de nyuddannede finansøkonomer
fra Finansøkonomnetværket i alt fald.
i netværkets rapport fra oktober 2008 kan
man læse, at over 88 procent af de elever, der
dimitterede sidste år, havde fået et job i årets
løb. seks procent læser videre, mens ledigheden
blandt finansøkonomerne ligger på
knap tre procent. Dermed varierer tallene ikke
dramatisk fra året forinden, hvor 91 procent
havde job, og en procent var ledige et år efter
endt uddannelse. Finansøkonomerne er altså
stadig en attraktiv skare hos arbejdsgiverne.
uddannelsesleder ved erhvervsakademi
århus rikke Christoffersen genkender billedet
af de efterspurgte finansøkonomer – selv i en
krisetid for finanssektoren:
”Flere og flere banker vælger primært at
tage finansøkonomer ind frem for elever. vi
hører fra bankerne, at de ikke vil lave samme
fejl som først i 1990’erne, hvor de ikke sørgede
for at få uddannet tilstrækkelig med
arbejdskraft til sektoren. samtidig er der flere
og flere brancher, der får øjnene op for kvaliteten
af finansøkonomerne. revisionsbranchen
tager således flere og flere finansøkonomer
ind som trainees. også private virksomheder
er begyndt at vende blikket denne vej”,
fortæller rikke Christoffersen.
tilfredshed hos arbejdsgiverne
i Jyske bank vil man fortsat tage finansøkonomer
ind i virksomheden frem for elever.
”De finansielle problemstillinger bliver
stadig mere komplekse, og det er finansøkonomerne
qua deres uddannelse bedre gearet
aF Mads duE ankEr / Foto Martin daM kristEnsEn
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kasper Lassen

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
klaus obel kristensen
til – i et godt samarbejde med vore erfarne
kolleger”, siger direktør for hr knud nørbo.
banken har i den forbindelse netop ansat 44
finansøkonomer, der begynder til august i år.
til forskel fra Jyske bank tager spar nord
stadig elever ind, og her regner man med, at ti
nye elever vil få job i banken i år. samme antal
finansøkonomer vil dog kunne kalde sig en del
af spar nord, og det er en stigning i forhold til
sidste år.
”vi har desværre endnu ikke haft tradition for
et stort indtag af finansøkonomer, men denne
tradition ser heldigvis nu ud til at være brudt”,
siger inge møller der er hr-direktør i spar nord.
klar til krisen
De finansøkonomer, der bliver uddannet i år,
kan se frem til at starte deres erhvervskarriere
midt i en finanskrise. men det bekymrer ikke
kvinden med ansvaret for deres uddannelse,
rikke Christoffersen, der dog sagtens kan få
øje på nogle områder, hvor de unge måske
skal tænke anderledes end deres forgængere.
”De skal fokusere på at være opsøgende
– og forstå at sælge de kompetencer, de har
opnået gennem uddannelsen. og så skal de
være fleksible. Der er job til dem, men måske
i en anden branche, end de oprindeligt havde
som mål. målene skal de nok nå, men måske
via en indirekte vej i stedet”, forsikrer hun.
krisen bremser ikke mig
klaus obel kristensen er 24 år gammel og i
gang med fjerde semester som finansøkonomstuderende.
Derfor er han i praktik, hvor han
har fået en plads hos aros revision i århus.
når klaus obel kristensen til sommer kan
skrive uddannet finansøkonom på cv'et, er planen,
at han skal fortsætte hos aros revision og
læse hD sideløbende. Derfor er han ikke nervøs
for at stå uden job på grund af finanskrisen.
”Det bliver ikke noget problem for mig,
men jeg kan da godt være lidt nervøs for
nogle af mine medstuderendes fremtid. Da
vi for eksempel søgte praktikpladser, endte
næsten halvdelen af vores hold med at stå
uden en plads”, siger han.
klaus obel kristensen er klar over, at krisen
sætter sine spor hos arbejdsgiverne, og
at det kan betyde nogle øgede krav til hans
arbejdsindsats.
”Jeg tror nok, at man skal præstere lidt
mere ude på arbejdspladserne, for der bliver
flere, der banker på døren for at få et arbejde”.
klaus obel kristensen mener dog, at hans
uddannelse har givet ham nogle gode værktøjer
med på vejen, så han kan manøvrere sig
sikkert frem på trods af krisen.
”Jeg føler mig godt forberedt på at skulle
ud og arbejde. uddannelsen har fingeren på
pulsen, i forhold til hvad der sker i erhvervslivet,
samtidig med at den har en sådan relativ
kort længde, at arbejdsgiverne kan præge
os mere, end de måske havde kunnet, hvis
"JEg følEr Mig
godt forbErEdt
på at skUllE Ud
og arbEJdE"
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
"soM finansøkonoM
følEr JEg, at
JEg Er godt rUstEt
til at koMME Ud på
arbEJdsMarkEdEt
også i En krisEtid"
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
09
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
vi havde taget en længere og mere teoretisk
tung uddannelse på en handelshøjskole”.
Fint at begynde på bunden
kasper lassen er 21 år og læser til finansøkonom
på andet semester på erhvervsakademi
århus. han er glad for tal og økonomi, så derfor
er en finansuddannelse oplagt for ham. Da
Jyske bank proklamerede, at de ville vælge
finansøkonomer frem for elever, og at sektoren
generelt begyndte at efterspørge teoretisk
stærkere og mere fleksible unge mennesker,
var valget ikke svært for kasper lassen.
”Jeg kan godt lide, at man efter to år får
muligheden for at komme ud og arbejde og
prøve sin uddannelse i praksis. Derfor valgte
jeg finansøkonomen frem for eksempelvis en
ha”, forklarer han.
uddannelsen åbner desuden en række
døre, der nemt kan blive anvendelige i øjeblikket,
hvor sektoren er havnet i rørte vande.
”Jeg kunne godt forestille mig, at jeg endte
i et pengeinstitut, men omvendt vil jeg ikke
udelukke andre muligheder. og det giver
denne uddannelse mig værktøjerne til. som
finansøkonom føler jeg, at jeg er godt rustet
til at komme ud på arbejdsmarkedet også i en
krisetid”, siger han.
at det netop er en sektor i krise, der venter
kasper lassen, når han til næste sommer står
med eksamensbeviset i hånden, vækker ikke
synderlig bekymring hos ham.
”Jeg tror faktisk, at det ville være værre,
hvis jeg var startet tidligere og var kommet
direkte ind i festen, som nogle af mine kammerater
og kolleger, og nu skulle være med til
nedturen. Jeg har det fint med at begynde på
bunden så at sige”. *

svindEl
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
i bankEn
aF JEns siLLEsEn / Foto Jakob Mark

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
11
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Det seneste års tid har der været adskillige eksempler på
økonomiske svindlere i finanssektoren, og krisen ventes at
få endnu flere frem i lyset. lette penge ligger for næsen
af bankansatte, hvis de er villige til at fire lidt på moralen,
og i omkring hver tredje tilfælde slipper svindleren helt for
politianmeldelse
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
stein bagger. alle kender navnet. i december
2008 var direktøren fra it Factory konstant i
aviserne, og der var ikke en tv-kanal, som ikke
havde specialudsendelser om manden, der
havde ført hundredvis af mennesker og virksomheder
bag lyset – heraf flere større banker.
historier om lystyachter, elskerinder og svindel
for milliarder. Fascinationen nåede samme
højder som paris hiltons besøg i københavn.
Det var i it-branchen, den sag havde sit
udspring, men i finanssektoren ser vi også
flere store sager komme frem i øjeblikket.
eksperter forventer, at finanskrisen vil få
ligene til at vælte ud af skabene, og de vil
have lommerne fyldt med penge, der ikke er
deres egne. Der har på det seneste været flere
eksempler på økonomiske svindlere i finanssektoren.
en chef i Danske bank i sverige
spillede otte millioner kroner op og blev dømt
i januar i år. en medarbejder i Carnegie bank
blev i samme måned afsløret i at have begået
underslæb for 17 millioner kroner, og en ansat
hos bankinvest er politianmeldt for at forfalske
underskrifter, hvilket kan koste selskabet
mellem 30 og 50 mio. kroner.
bankens penge er for nogle ansatte en for
stor fristelse, og de sætter gang i den kriminelle
del af hjernen. svindlen vil ofte være begrundet
med en dyr livsstil. en rapport fra pricewaterhouseCoopers
(pWC) fra 2007 om økonomisk
kriminalitet i de 750 største virksomheder i
Danmark viser, at det i hele 72 procent af tilfældene
er livsstilen, som er skyld i svindlen.
It-systemet er ”it”
Der er dog lang vej fra at være kasserer til
at blive en god svindler. i gamle dage var en
hånd i kassen en meget udbredt selvhjælpsmetode
til ”individuel løn”, men den går ikke
længere. i 2009 er svindleren nødt til at være
>>

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
mere sofistikeret for at få noget ud af sine
anstrengelser.
De fleste virksomheder opbygger og forbedrer
kontrolsystemer, der skal sikre mod
bedrageri. alligevel oplevede 35 procent af
virksomhederne i pWC-rapporten svindel i
løbet af en toårig periode.
”svindel er et muterende problem. man
kan ikke tænke alle ting igennem. Folk kan
lure systemet af. når et hul bliver lukket, kan
de finde et nyt”, forklarer søren primdahl, der
er en af folkene bag rapporten.
han skelner mellem to former for økonomisk
kriminalitet: regnskabsmanipulation og
misbrug af aktiver, hvilket er ting som underslæb
og ***. Den første form bliver typisk begået
af ledelsen, mens den anden sker på lavere
niveauer. Det gælder også i pengeinstitutterne.
”i den finansielle sektor er det, vi ofte ser,
overførsel af penge til fiktive konti, så adgangen
til it-systemet er afgørende for svindel”, siger
professor lars bo langsted, der forsker i økonomisk
kriminalitet ved aalborg universitet.
men når svindleren får adgang til it-systemet,
så er det ikke ligegyldigt, hvor svindleren sidder.
”De store penge er naturligvis der, hvor
dealerne er”, siger lars bo langsted.
her er omsætningen og omsætningshastigheden
stor, og derfor kan det få katastrofale
følger. eksempler som nick leeson fra
barings bank, der svindlede for otte milliarder
kroner i 1995, og Jérôme kerviel fra société
générale, der sidste år begik bedragerier for
37 milliarder kroner, var begge dealere. et hav
af uautoriserede handler, der gik galt for dem,
endte med katastrofer for deres arbejdspladser.
Det er den slags sager, pengeinstitutterne
frygter mest.
Pengeforbrug sladrer
Det er ikke kun virksomhederne, der kan forsøge
at sikre sig. Der er faktisk visse forholdsregler,
en svindler kan tage.
”svindleren er den, man mindst forventer det
af. tillid er nøgleordet”, siger lars bo langsted.
tillid bliver ikke opbygget gennem store ord
og snak om kriminalitet, selvom det kun lyder
som fantasisnak. så en god kriminel er tavs
om sine tanker. Det farligste er nemlig sladrehanke.
Det er både folk internt i virksomheden
og eksternt, svindleren skal passe på.
måske er det sejt at blære sig med en øl i
hånden fredag eftermiddag med, at man tage
r…. på sine chefer, men der er intet lækkert
ved at slikke på indersiden af en fængselstremme.
hver tredje afsløring skyldes sladder. Det viser
pWC-rapporten.
”Du skal tæt på for at kunne afsløre det. Det
er typisk ændring af adfærd eller i systemerne,
der viser det”, fortæller søren primdahl.
tidligere fortrolige, som svindleren rager
uklar med, er en kilde til mange afsløringer.
anonyme tips uden for banken fælder også
mange flittige svindlere. tidligere kærester
er kilder, men andre kan også undre sig over
svindlernes forbrug af penge.
”Folk, der undrer sig over svindlerens livsstil,
giver også tips. at være almindelig bankansat
harmonerer ikke med at køre rundt i en
ny Jaguar”, siger lars bo langsted.
Hver tredje virksomhed griber ikke ind
Den interne revision er en anden af den gode
bandits fjender. lige så folkekær blandt svindlere
som den spanske inkvisition blandt kættere.
ubehagelig metodisk og grundig som en
tysk tandlæge.
så en svindler kan mindske risikoen for at
blive opdaget ved at undersøge den interne
revisions arbejdsmetoder. men hele 33 procent
af virksomhederne i pWC-undersøgelsen
fortæller, at de intet gør for at forhindre misbrug
af aktiver, altså forhold som underslæb.
svindleren kan altså gennem målrettet jobsøgning
sikre sig en motorvej lige ned i firmaets
skatkiste, hvis han kan identificere disse
virksomheder.
men selvom et pengeinstitut har gode kontroller,
så er det ikke nødvendigvis nok.
”Chefrollen kan få enhver medarbejder
til at klappe hælene i, og så kan det gå galt,
selvom kontrollerne egentlig er gode nok”,
forklarer søren primdahl.
Det kan være en overordnet, der lige skal
låne et password, eller en økonomidirektør,
der lige selv skal bogføre nogle poster.
svindel i den store skala er dog næsten sikker
på at blive afsløret i det lange løb.
”Der er i alle virksomheder en form for kontrol
gennem aflæggelsen af regnskaber. Det
gør, at der er grænser for, hvor stort et hul der
kan være”, fortæller lars bo langsted.
men mulighederne er der i mindre stil.
”Der er utvivlsomt folk, der forstår at holde det
på et niveau, hvor de ikke bliver opdaget. De
skummer fløden, men jeg har ikke skyggen af
idé om, hvor mange det drejer sig om”, siger
lars bo langsted.
svindlerens moral
halvdelen af alle økonomisk kriminelle opfatter
ikke selv, at de gør noget forkert.
”Det er sjældent, at folk siger til sig selv, at
nu vil de svindle. De forsvarer deres handlinger
over for sig selv med argumenter som: Jeg
burde få 10.000 mere om måneden, for jeg blev
snydt for forfremmelse. så det er i orden, at jeg
selv tager dem”, forklarer lars bo langsted.
som en bankchef i Danske bank, der blev
snuppet i sverige, sagde efter at have spillet
otte millioner kroner af kundernes penge væk
på oddset og lotto:
”Det føltes ikke, som om jeg tog nogle
penge; for mig var det bare et spørgsmål om
lån. pengene skulle betales tilbage, så snart
jeg havde vundet det, som krævedes”.
lars bo langsted fortæller, at det er en
typisk reaktion. Denne mentale beskyttelsesmekanisme
gør, at den kriminelle får lettere
ved at glæde sig over sit bytte. men den står i
skærende kontrast til, at svindlerne rent faktisk
forsøger at sløre deres handlinger.
slipper for politianmeldelse
men fordi en svindler bliver afsløret, så betyder
det ikke, at vedkommende er færdig. kun
to ud af tre bliver meldt til politiet.
”Fra at afsløre svindlen til at anmelde det
til politiet er der et stykke. en del tænker, at
nu har de fået en lærestreg, og det må være
nok”, siger lars bo langsted.
Folk kender hinanden og vil ofte tage hensyn
til svindleren. Der kan være undskyldninger
som skilsmisse og dødsfald, og det falder
mange for.
en anden årsag er, at nogle firmaer ikke
ønsker den dårlige medieomtale. virksomheder
i den finansielle sektor har som regel brug
for et godt ry. Derfor kan de foretrække at
nøjes med at afskedige den kriminelle.
når bedrageri når domstolene, giver det som
regel ubetinget fængselsstraf.
”som en meget grov tommelfingerregel, så
giver en million kroner i underslæb et års ubetinget
fængsel”, fortæller lars bo langsted.
Der er selvfølgelig en vis ”mængderabat”.
klaus riskær pedersen og kurt thorsen, der
begge svindlede for hundreder af millioner, fik
seks års ubetinget fængsel.
men en dom for svindel betyder ikke, at
den kriminelle er udelukket fra at gentage
sine ugerninger. Det er kun 43 procent af de
750 største danske virksomheder, der tjekker
dem, de ansætter.
”Det er en nem måde at holde mange
tidligere kriminelle ude af virksomheden. så
det undrer mig meget, at danske virksomheder
tager så let på problemet”, siger søren
primdahl.
en plet på straffeattesten bliver altså ikke
altid set. så den sidste kriminelle er næppe
ansat i den finansielle sektor endnu. *
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
ti goDe råD til
økonomisk kriminelle
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
1. Undgå stillinger med jobrotation
2. søg virksomheder med lav kontrol
3. tal aldrig med andre om muligheden for at lave
kriminalitet
4. skjul din dyre livsstil for kolleger
5. Camoufler transaktioner, så de ikke tiltrækker sig
opmærksomhed
6. Vær ikke for grådig
7. Undgå at få fjender på arbejdspladsen
8. spil på medlidenhed, hvis du bliver opdaget
9. søg en virksomhed, der er meget ømtålelig med
sit image
10. svindl altid alene.

svinDlerproFil
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
13
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Den typiske økonomisk kriminelle, der bliver
afsløret, er en mand i 30’erne, som har en
kandidatgrad. han er blevet ansat i virksomheden
inden for de seneste to år og har en dyr
livsstil. i halvdelen af tilfældene mener han
ikke, at han har gjort noget forkert.
>>

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
dE UngE sUpErsvindlErE
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
naturligvis er den bedste svindler ham eller hende, der slipper af sted med det. men her nogle
finansielle svindlere, der nåede astronomiske højder i en ung alder
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Milliardsvindel afsløret af jordskælv
nick leeson fra barings bank nåede verdensberømmelse
i 1995, da han i en alder af kun
27 år klattede omkring otte milliarder kroner
af bankens penge væk. Det betød, at banken
krakkede, og 1.200 ansatte mistede deres job.
i begyndelsen gik det ellers godt for den
unge englænder. han udnyttede, at barings
bank ikke havde en særlig god intern kontrol.
som direktør for bankens futures-afdeling i
singapore investerede han langt ud over sine
beføjelser, men tjente over 100 millioner kroner
i 1992. Da det begyndte at gå galt, skjulte
han tabene på en hemmelig konto. i 1994 var
det beløb nået op over to milliarder. så den
16. januar 1995 satsede han stort på en ”shortstraddle”
på det japanske nikkei indeks. Det
betød, at han ville indhente en stor del af det
tabte, hvis indekset ikke bevægede sig.
Dagen efter indtraf jordskælvet i kobe. Det
største jordskælv i Japan i mere end 80 år. på
20 sekunder blev 6.430 mennesker dræbt,
300.000 hjemløse, og 500.000 bygninger
blev beskadiget. Det sendte nikkei-indekset
i et styrtdyk, og nick leeson tabte over en
halv milliard på en enkelt dag. efterfølgende
aF JEns siLLEsEn / Foto Jakob Mark
satsede han på, at indekset steg hurtigt igen,
men det skete ikke, og 23. februar lagde nick
leeson en seddel på sit skrivebord, hvor der
stod ”i’m sorry”, og stak af. han blev arresteret
i tyskland og udleveret til singapore i begyndelsen
af marts og fik 6 1 /2 års fængsel.
nick leeson udgav sine erindringer, mens han
sad i fængslet. De er siden blevet filmatiseret
med ewan mcgregor i hovedrollen. han har
tjent millioner på rettighederne til sin historie
og er en populær foredragsholder. han er i
dag direktør i fodboldklubben galway united,
der spiller i den bedste række i irland.
Verdensrekord i svindel
Jérôme kerviel er den absolutte topscorer
blandt unge svindlere. uautoriserede handler
for mere end 350 milliarder kroner og et tab på
små 37 milliarder kroner kan nok få de små hår
i næsen til at krølle på selv den flinkeste chef.
tabet gjorde den kun 31-årige franskmand til
den største finanssvindler nogensinde. han
tog verdensrekorden i sikker stil og holdt den,
indtil den mere end dobbelt så gamle bernard
madoff i december 2008 satte nye standarder.
Den unge franskmand arbejdede i arbitrage-
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
nick Leeson & Jérôme kerviel
afdelingen hos société générale, men lavede
en række sats i 2007. når han lavede handler,
han regnede med ville give gevinst, undlod han
at lave de modsvarende handler, men dækkede
over det med fiktive handler. De fik det til at se
ud, som om han ikke tog nogen risici. De fiktive
handler afbalancerede på papiret hans sats.
i begyndelsen gik hans sats fremragende, og
han havde tjent næsten ti milliarder kroner til
banken i december 2007. Denne kolossale
fortjeneste vækkede uforklarligt ikke bankens
mistanke. Det var først, da pilen vendte nedad,
at de reagerede, men da var det for sent.
Det var ikke direkte personlig profit, der var
motivet for Jérôme kerviel. han har ikke
overført penge til sig selv, men stod dog på
et tidspunkt til en bonus på omkring 2,5 millioner
kroner oven i de 500.000 kroner, han fik
i løn. tabet på de 37 milliarder kroner gav dog
ingen bonus til den håbefulde franskmand.
Jérôme kerviel ernærer sig nu som konsulent
hos et it-sikkerhedsfirma. han kan maksimalt
få tre års fængsel, og bon-redaktionen er
yderst spændt på hans næste narrestreger,
når retssagen mod ham er overstået. *

Så slap dog af!
- BeStil din ferieBolig eller rejSe gennem finanSforBundet
er du klar over, at du som medlem har mulighed for at leje finansforbundets
feriehuse?
du kan også gøre brug af feriebørsen og de feriehuse i både danmark
og i udlandet, som udlejes af kollegaer i sektoren.
Som noget nyt kan du også bestille ferie herhjemme eller i udlandet
gennem folkeferie med en solid rabat.
læs mere på www.finansforbundet.dk/PluS

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
MEstErEns
dilEMMa
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
som landsholdskæmper har
Frank aude stået over for
mange svære udfordringer på
karatemåtten. Den sværeste
var at stoppe på landsholdet,
selvom han godt kunne fortsætte,
men kæresten og arbejdet
i Danske bank i århus trak
også i ham
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Det blå slips rundt om halsen er byttet ud med
et sort bælte rundt om livet. skjorte og lærredsbukser
er lagt sammen i omklædningsrummet
til fordel for den hvide gi – karateuniformen, der
indtil for få måneder siden sad næsten lige så
ofte på kroppen som hans bankuniform.
mindst 14 timers træning om ugen og en
plads på det danske karatelandshold var dengang
en stor del af den travle hverdag for den
24-årige bankrådgiver Frank aude. hans liv
var tilpasset og målrettet kampsporten. en
klar prioritering, siden han som 15-årig kom på
ungdomslandsholdet i sporten, der er meget
mere end slag og spark.
”karate er fokus, koncentration og kontrol.
når du står på måtten over for din modstander,
skal du være helt klar i hovedet og i kroppen,
selvom adrenalinet drøner rundt. hvad
aF tHoMas sCHMIDt nørgaarD / Foto JakoB Mark
gør modstanderen? hvad gør du selv? hvad
råber coachen til dig? angrib eller forsvar eller
måske rettere begge dele på en gang. et millisekunds
uopmærksomhed, og du har tabt”,
siger han.
øjnene lyser og stråler af engagement,
mens han fortæller om krigen på måtten og
de seks forskellige krav, der skal være opfyldt,
før et angrebsslag tæller. han indrømmer det
selv, men selv hvis han ikke gjorde, ville man
ikke være et sekund i tvivl. når han går op i
noget, gør han det 100 procent.
”Det er lige meget, om det er et nintendo
Wii-spil mod min nevø eller intervalløbetræning
med karatelandsholdet, så giver jeg alt,
hvad jeg har”, siger han og fortæller med et
smil om trappeløbet op og ned og op og ned
af trinene ved aalborg sygehus.
”nogle gange foregår det med blyvægte,
og jeg tror ikke, at der er en eneste af os, der
ikke har prøvet at brække sig af udmattelse”.
Fra nutid til datid
bevidst eller ej er en del af hans udsagnsord
stadig i nutid, selvom de egentlig burde være
i datid. i efteråret valgte han nemlig at stoppe
på landsholdet og drosle ned på det, der har
været centrum i hans liv, siden han som knægt
blev grebet af filmene bloodsport og karate
kid og som 10-årig iklædte sig sin første gi.
”Det er ikke let at vælge en så stor del af sit
liv fra, men det er vigtigt hele tiden at vurdere,
om ens prioriteringer er rigtige. Jeg trænede
før arbejde, efter arbejde og i weekenden.
samtidig skulle jeg passe fuldtidsarbejdet
i banken, min akademiuddannelse og min

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
17
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”karatetræningen med motivation og coaching kan også bruges i banken, hvor vi jo også
skal udvikle os hele tiden. Forskellen er nok, at det ikke er helt så hårdt i banken, og så er
der mere kage”, siger Frank aude.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kæreste i århus”, siger Frank aude, der arbejdede
i Danske bank i støvring og trænede i
aalborg. Det eneste sted i Jylland, der tilbyder
den nødvendige elitetræning.
”Jeg har kæmpet på landsholdet og vundet
både danske og internationale medaljer. så på
den måde har jeg nået det mål, som jeg satte
mig. hvis jeg skulle helt op i verdensklassen,
ville jeg skulle skrue endnu mere op for træningen
på bekostning af mit arbejde og min
kæreste, og så er det, man skal til at prioritere”,
forklarer han.
men selvom valget nu er truffet, er savnet
der på flere fronter. Fra sammenholdet i klubben
i aalborg til de sjove og bekræftende
kommentarer fra kunder og kolleger, for
eksempel hvis han en sjælden gang mødte op
med et blåt øje, men også i følelsen af, at ban-
ken i den grad bakkede op om ham, når han
uden problemer kunne få fri op til turneringer.
”min mor boede lidt langt væk, så faktisk var
det kassereren i støvring, der en formiddag
syede Dannebrog på min gi, så den kunne
være klar til afrejse til irish open om eftermiddagen”,
husker han og fortæller, at hjælpen
også gik den anden vej.
”Jeg kæmpede i klassen under 70 kg, men
min vægt ryger hurtigt op på 72, så op til turneringerne
skal der smides et par kilo ved hjælp
af kost og træning. Det var specielt de kvindelige
kolleger ret interesserede i”, griner han.
Mod nye mål
Den tidskrævende elitetræning i aalborg er
nu skiftet ud med træning i århus og helt nye
mål. han vil forsøge at lave et netværk mel-
lem de århusianske karateklubber.
”Det skal være et slags elitecenter, som
ikke binder sig op på én klub, men hvor de
bedste kommer og træner et par gange om
ugen som supplement til træningen i deres
egen klub. Jeg underviste også i klubben i aalborg,
og det er fedt at være med til at coache
talenterne og se, hvordan de bliver bedre og
bedre”, siger han.
samtidig kan han give lidt tilbage af al den
støtte, som han gennem tiden har fået fra
familie, venner og kæreste, og lægge flere
kræfter i både uddannelse og arbejde i Danske
banks århus-afdeling. Det bliver der højst
sandsynligt behov for, eftersom han regner
med at læse hD.
De nye mål er sat, og træningen kan
begynde.Fight. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
sladdEr givEr
indflydElsE
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
- Hey! Har du hørt, at Anders har fået lønforhøjelse?
- Hvad?! Det er da klart, han flasher også sin
brystkasse, hver gang han kan komme til det over
for chefen. At hun falder for det. Hun er for nem!
- Ja, han flirter med alt, der har en puls. Men
han har fat i noget. Måske jeg skulle presse
mine stænger ned i et par ekstra højhælede
for at komme i øjenhøjde med min chef. Hvis
Anders kan få lønforhøjelse efter seks måneder,
så kan jeg vel også efter halvandet år!
en kaffepause, en hyggestund eller et møde på
trappen eller i elevatoren. sladderen lever sit
liv på landets arbejdspladser. Den bringer både
formel og uformel viden med sig på sin vej og er
svær at komme uden om. Derfor har magasinet
aF BerIt VILLaDsen / tegning PHILIP ytoUrneL
bon talt med antropolog perle møhl, som har
forsket i og holder foredrag om sladder. hun fortæller,
hvordan man skal forholde sig til sladder,
som hun definerer som ”nogles talen om andres
gøren og laden udenfor deres hørevidde”.
så piiiist – lyt hellere med, hvis du vil vide,
hvordan man sladrer på den fede måde!
Jeg har læst, at du mener, at sladder er
samfundets mest fundamentale kommunikationssystem.
er der særlige forholdsregler,
man skal tage, når man som ung og ny i jobbet
træder ind i et kollegialt fællesskab på en
arbejdsplads?
”Ja, igennem sladderen lærer man alt det, der
ikke står andre steder. alt det uofficielle, som det
er vigtigt at vide for at begå sig på arbejdsplad-
sen - men såmænd også en masse officielt, som
der bare ikke er nogen, der har skrevet ned eller
sagt højt, fordi man ved, det nok skal blive sagt.
som i alle andre sammenhænge, hvor man
er afhængig af at udveksle viden, handler det
om at vurdere sine kilder. og at afveje, hvad
man selv sender ud i systemet. at finde ud af,
hvorfor folk siger noget og ikke noget andet.
om de har halvskjulte hensigter? om man
kan stole på det, de siger, eller skal tage det
med et gran salt? især når de taler om X eller
om y; om, hvad der er på spil - for dem, for de
omtalte, for en selv, for andre. og hvordan de
vil forvalte det, man selv fortæller dem”.
og hvordan finder man ud af det?
”gennem sladderen. ved at lytte og ved at

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Du kan ikke komme uden om den. Dine kolleger, chefen og de
kendte kan heller ikke. men hvordan skal vi forholde os til sladderen?
antropologen perle møhl har forsket i sladder og giver
magasinet bons læsere gode råd til at håndtere sladderen, som
hun kalder den mest indflydelsesrige kommunikationsform
blandt mennesker
danne sig sine egne indtryk og holde det, de
siger, op imod de indtryk, man selv har fået
ved at lytte til det, andre siger om dem, med
samme forsigtig. og samtidig ved at se, hvordan
de fortolker og kommenterer de ting, man
selv siger. Det er jo basal samtalekunst, sådan
noget, som børn lærer fra helt små, forvaltning
og analyse af indtryk og viden. og det er
meget flydende alt sammen. Der er aldrig tale
om sandheder, men om fornemmelser og indtryk.
og det tager tid. Jo mere viden man selv
har, jo bedre bliver man til at omgås og forstå
andres udtalelser. alt i alt gælder det om at
være tålmodig, forsigtig og årvågen. sladderen
er ikke hverken værre eller bedre end de mennesker,
som skaber og vedligeholder den”!
Hvordan kan det påvirke ens tilhørsforhold
til ens kolleger og arbejdspladsen, hvis man
ikke deltager i sladderen?
”man mister forståelse for, hvad der foregår,
overblik og indflydelse. man sætter sig uden
for det sociale på arbejdspladsen, og nogle vil
måske synes, at man fremstår som uinteresseret,
som ”for god” til småsnak. For at kunne
begå sig er det vigtigt at deltage i den sladder,
der har med konkrete og praktiske ting på
arbejdspladsen at gøre. også for at forstå ting,
som uden den viden, man opnår på den måde,
ville fremstå som fuldstændig irrationelle og
uforståelige. Det er at holde sig ajour, også
om arbejdsmæssige forhold - og det er jo
ganske hensigtsmæssigt”.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Den største slaDrehank
… eller rettere den type, der selv indrømmer at sladre
mest – ifølge en Capacent epinion-undersøgelse for
Hk blandt Hk’s medlemmer – er kvinde mellem 18 og
34 år, som bor i syddanmark. Den mindste sladrehank
er mand, ældre end 56 år, og som bor i nordjylland.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
top 5 over slaDDer
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #22
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
19
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
1. kolleger, der ikke laver nok
2. Lederen
3. kolleger, der ikke er dygtige nok
4. kolleger, der ikke kommer til tiden
5. kendte og deres privatliv
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kilDe: slaDDer på arbeJDsplaDsen, en unDersøgelse, som CapaCent
epinion har lavet For hk’s nyheDsmagasin på nettet.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Du har tidligere sagt, at sladder ikke i sig selv
er negativ. Hvad mener du med det?
”sladderen er en næsten naturlig tilbøjelighed
til at kommunikere og tale med de mennesker,
man har omkring sig. at udvise interesse for
deres meninger og liv, og omvendt. Det er en
måde at eksistere på socialt. hvis jeg går ned
ad gaden i min landsby og stopper og sludrer
lidt med nogle af de andre forbipasserende og
naboer, så har jeg en glad fornemmelse, når
jeg kommer hjem, af at eksistere og høre til et
sted. Der er folk omkring mig, som erkender
min eksistens og har lyst til at udveksle lidt
historier med mig og høre mine. generelt er
deltagelse i det sociale liv forbundet med at
vide og udveksle viden, og ingen har vel sagt, at
arbejdspladsen bør være et asocialt sted”.
>>

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
sladdEr Er
En dEl af
arbEJdsdagEn
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Iffat ahmad
bankelev
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Ikke nogen sladdertaske
iffat ahmad, 20 år og bankelev, har en klar
holdning til sladder. Det er noget, hun undgår,
og ordet klinger negativt i hendes ører.
”Jeg snakker med kollegaerne, men ikke
om kollegaerne”, siger iffat ahmad.
hun forsøger at finde en balancegang mellem
arbejde og privatlivet, hvor hun deler ud
af sig selv, men ikke udleverer sig selv.
”Jeg taler for eksempel ikke om løn. Det
synes jeg er noget personligt, man holder for
sig selv”, siger hun.
Forskellige typer af sladder
Ditte methling, 26 år og privatkunderådgiver,
mener, der er stor forskel på upassende slad-
aF Jonatan Lykke-oLesen / Foto JasPer CarLBerg
sladder er en naturlig del af arbejdsdagen. Det kan oven i købet
få den til at glide lettere. men man skal være bevidst om, hvis
man sladrer, og være klar til at tage konsekvenserne, hvis man
bliver konfronteret med noget, man har sagt. sådan kan holdningerne
fra tre medarbejdere i nordeas filial på trianglen på østerbro
i københavn sammenfattes
Ditte Methling
privatkunderådgiver og tillidsmand
der og uskyldig sladder. i kraft af sit hverv som
tillidsmand må hun ikke sladre.
”som tillidsmand må jeg ikke sladre negativt
om andre, det handler om at tale til og
ikke om”, siger Ditte methling.
uskyldig sladder er den snak, der foregår
hen over madpakken, hvor Ditte methling
opfordrer til, at alle deltager: ”Det er vigtigt at
deltage og give lidt af sig selv. De, som holder
sig helt udenfor, risikerer at blive kørt ud på et
sidespor og gå glip af fællesskabet”.
man skal være klar til at få det i hovedet igen
hvis man fortæller noget videre, så skal man
kunne stå inde for det, når man bliver konfronteret.
Det mener morten vinge olsen, 38
Morten Vinge olsen
filialdirektør
år og filialdirektør i afdelingen. han får af og
til sladder ind på sit bord, men garanterer, at
det forbliver mellem ham og den pågældende
medarbejder.
”hvis man kommer ind til mig med et løst
rygte, så er det det. Jeg farer ikke ud for at
undersøge rygtet. Jeg siger det ikke videre
og bruger det som sådan ikke til noget”, siger
morten vinge olsen.
til gengæld opfordrer han medarbejdere
til at deltage i den daglige sladder, som han
mener kan få arbejdsdagen til at forløbe lettere.
”i årets julekort har jeg faktisk opfordret
enkelte til at deltage lidt mere i snakken,
fordi man på den måde bliver mere en del af
arbejdspladsen”, siger morten vinge olsen. *

TILBUD
TIL MEDLEMMER
1
2
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
FinansForbunDet
plus
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
klik på medlemskab & plus på
forsiden af finansforbundet.dk
og videre til Finansforbundet
plus, hvor du kan få et overblik
over de medlemstilbud,
Finansforbundet har til dig.
Det gælder personlig rådgivning,
netværk med andre
medlemmer, rabatter på forsikringer
og meget mere, som
kan skabe merværdi for dig.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
goDe råD om Job
og karriere
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
er du kørt fast, og trænger
til at få afklaret med dig
selv, hvad det er du vil? er
du i tvivl om, hvilken uddannelse
eller efteruddannelse,
du skal vælge? eller er du
nysgerrig efter at finde ud af,
hvilke udviklingsforløb, du har
mulighed for at vælge?
så kan du med fordel gøre
brug af Finansforbundets tilbud
om job- og karriererådgivning.
ring på tlf. 32 96 46 00
og spørg efter en af konsulenterne
morten knudsen stick,
steen Jensen eller søren
petersen.
Du kan læse mere om rådgivningstilbuddet
på finansjob.dk
3
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Følg meD i
nyheDsstrømmen
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
hver morgen læser Finansforbundet
de største aviser igennem
for nyheder og laver et
kort resumé af de artikler, der
berører dig og dine arbejdsforhold.
Dem kan du gratis
abonnere på. alt, hvad du skal
gøre, er at indtaste din e-mailadresse
på finansforbundet.dk
under ’nyheder’ og ’presseklip’.
så kan du blandt andet læse
om lønfest, medarbejderaktier,
bankregnskaber og
meget mere.
4
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
genveJ til
regler og
rettigheDer
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Finansforbundet har gjort det
nemt for dig at finde rundt i
reglerne og rettighederne i
vores overenskomst. hvis du
er på jagt efter oplysninger
om barselsregler, ferierettigheder,
løntabeller og lignende,
kan du søge det frem
elektronisk på vores hjemmeside
– både i standardoverenskomstens
generelle
regler og i de enkelte virksomhedsoverenskomster.
samtidig kan du nemt orientere
dig om, hvad loven siger
om de emner, du er interesseret
i. Databasen linker
nemlig til en lang række love
og bekendtgørelser.
Du kan finde det på finansforbundet.dk
under ’Løn og
arbejde’.