Mistænkt - Danske Unions

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
mere sofistikeret for at få noget ud af sine
anstrengelser.
De fleste virksomheder opbygger og forbedrer
kontrolsystemer, der skal sikre mod
bedrageri. alligevel oplevede 35 procent af
virksomhederne i pWC-rapporten svindel i
løbet af en toårig periode.
”svindel er et muterende problem. man
kan ikke tænke alle ting igennem. Folk kan
lure systemet af. når et hul bliver lukket, kan
de finde et nyt”, forklarer søren primdahl, der
er en af folkene bag rapporten.
han skelner mellem to former for økonomisk
kriminalitet: regnskabsmanipulation og
misbrug af aktiver, hvilket er ting som underslæb
og ***. Den første form bliver typisk begået
af ledelsen, mens den anden sker på lavere
niveauer. Det gælder også i pengeinstitutterne.
”i den finansielle sektor er det, vi ofte ser,
overførsel af penge til fiktive konti, så adgangen
til it-systemet er afgørende for svindel”, siger
professor lars bo langsted, der forsker i økonomisk
kriminalitet ved aalborg universitet.
men når svindleren får adgang til it-systemet,
så er det ikke ligegyldigt, hvor svindleren sidder.
”De store penge er naturligvis der, hvor
dealerne er”, siger lars bo langsted.
her er omsætningen og omsætningshastigheden
stor, og derfor kan det få katastrofale
følger. eksempler som nick leeson fra
barings bank, der svindlede for otte milliarder
kroner i 1995, og Jérôme kerviel fra société
générale, der sidste år begik bedragerier for
37 milliarder kroner, var begge dealere. et hav
af uautoriserede handler, der gik galt for dem,
endte med katastrofer for deres arbejdspladser.
Det er den slags sager, pengeinstitutterne
frygter mest.
Pengeforbrug sladrer
Det er ikke kun virksomhederne, der kan forsøge
at sikre sig. Der er faktisk visse forholdsregler,
en svindler kan tage.
”svindleren er den, man mindst forventer det
af. tillid er nøgleordet”, siger lars bo langsted.
tillid bliver ikke opbygget gennem store ord
og snak om kriminalitet, selvom det kun lyder
som fantasisnak. så en god kriminel er tavs
om sine tanker. Det farligste er nemlig sladrehanke.
Det er både folk internt i virksomheden
og eksternt, svindleren skal passe på.
måske er det sejt at blære sig med en øl i
hånden fredag eftermiddag med, at man tage
r…. på sine chefer, men der er intet lækkert
ved at slikke på indersiden af en fængselstremme.
hver tredje afsløring skyldes sladder. Det viser
pWC-rapporten.
”Du skal tæt på for at kunne afsløre det. Det
er typisk ændring af adfærd eller i systemerne,
der viser det”, fortæller søren primdahl.
tidligere fortrolige, som svindleren rager
uklar med, er en kilde til mange afsløringer.
anonyme tips uden for banken fælder også
mange flittige svindlere. tidligere kærester
er kilder, men andre kan også undre sig over
svindlernes forbrug af penge.
”Folk, der undrer sig over svindlerens livsstil,
giver også tips. at være almindelig bankansat
harmonerer ikke med at køre rundt i en
ny Jaguar”, siger lars bo langsted.
Hver tredje virksomhed griber ikke ind
Den interne revision er en anden af den gode
bandits fjender. lige så folkekær blandt svindlere
som den spanske inkvisition blandt kættere.
ubehagelig metodisk og grundig som en
tysk tandlæge.
så en svindler kan mindske risikoen for at
blive opdaget ved at undersøge den interne
revisions arbejdsmetoder. men hele 33 procent
af virksomhederne i pWC-undersøgelsen
fortæller, at de intet gør for at forhindre misbrug
af aktiver, altså forhold som underslæb.
svindleren kan altså gennem målrettet jobsøgning
sikre sig en motorvej lige ned i firmaets
skatkiste, hvis han kan identificere disse
virksomheder.
men selvom et pengeinstitut har gode kontroller,
så er det ikke nødvendigvis nok.
”Chefrollen kan få enhver medarbejder
til at klappe hælene i, og så kan det gå galt,
selvom kontrollerne egentlig er gode nok”,
forklarer søren primdahl.
Det kan være en overordnet, der lige skal
låne et password, eller en økonomidirektør,
der lige selv skal bogføre nogle poster.
svindel i den store skala er dog næsten sikker
på at blive afsløret i det lange løb.
”Der er i alle virksomheder en form for kontrol
gennem aflæggelsen af regnskaber. Det
gør, at der er grænser for, hvor stort et hul der
kan være”, fortæller lars bo langsted.
men mulighederne er der i mindre stil.
”Der er utvivlsomt folk, der forstår at holde det
på et niveau, hvor de ikke bliver opdaget. De
skummer fløden, men jeg har ikke skyggen af
idé om, hvor mange det drejer sig om”, siger
lars bo langsted.
svindlerens moral
halvdelen af alle økonomisk kriminelle opfatter
ikke selv, at de gør noget forkert.
”Det er sjældent, at folk siger til sig selv, at
nu vil de svindle. De forsvarer deres handlinger
over for sig selv med argumenter som: Jeg
burde få 10.000 mere om måneden, for jeg blev
snydt for forfremmelse. så det er i orden, at jeg
selv tager dem”, forklarer lars bo langsted.
som en bankchef i Danske bank, der blev
snuppet i sverige, sagde efter at have spillet
otte millioner kroner af kundernes penge væk
på oddset og lotto:
”Det føltes ikke, som om jeg tog nogle
penge; for mig var det bare et spørgsmål om
lån. pengene skulle betales tilbage, så snart
jeg havde vundet det, som krævedes”.
lars bo langsted fortæller, at det er en
typisk reaktion. Denne mentale beskyttelsesmekanisme
gør, at den kriminelle får lettere
ved at glæde sig over sit bytte. men den står i
skærende kontrast til, at svindlerne rent faktisk
forsøger at sløre deres handlinger.
slipper for politianmeldelse
men fordi en svindler bliver afsløret, så betyder
det ikke, at vedkommende er færdig. kun
to ud af tre bliver meldt til politiet.
”Fra at afsløre svindlen til at anmelde det
til politiet er der et stykke. en del tænker, at
nu har de fået en lærestreg, og det må være
nok”, siger lars bo langsted.
Folk kender hinanden og vil ofte tage hensyn
til svindleren. Der kan være undskyldninger
som skilsmisse og dødsfald, og det falder
mange for.
en anden årsag er, at nogle firmaer ikke
ønsker den dårlige medieomtale. virksomheder
i den finansielle sektor har som regel brug
for et godt ry. Derfor kan de foretrække at
nøjes med at afskedige den kriminelle.
når bedrageri når domstolene, giver det som
regel ubetinget fængselsstraf.
”som en meget grov tommelfingerregel, så
giver en million kroner i underslæb et års ubetinget
fængsel”, fortæller lars bo langsted.
Der er selvfølgelig en vis ”mængderabat”.
klaus riskær pedersen og kurt thorsen, der
begge svindlede for hundreder af millioner, fik
seks års ubetinget fængsel.
men en dom for svindel betyder ikke, at
den kriminelle er udelukket fra at gentage
sine ugerninger. Det er kun 43 procent af de
750 største danske virksomheder, der tjekker
dem, de ansætter.
”Det er en nem måde at holde mange
tidligere kriminelle ude af virksomheden. så
det undrer mig meget, at danske virksomheder
tager så let på problemet”, siger søren
primdahl.
en plet på straffeattesten bliver altså ikke
altid set. så den sidste kriminelle er næppe
ansat i den finansielle sektor endnu. *
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
ti goDe råD til
økonomisk kriminelle
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
1. Undgå stillinger med jobrotation
2. søg virksomheder med lav kontrol
3. tal aldrig med andre om muligheden for at lave
kriminalitet
4. skjul din dyre livsstil for kolleger
5. Camoufler transaktioner, så de ikke tiltrækker sig
opmærksomhed
6. Vær ikke for grådig
7. Undgå at få fjender på arbejdspladsen
8. spil på medlidenhed, hvis du bliver opdaget
9. søg en virksomhed, der er meget ømtålelig med
sit image
10. svindl altid alene.